Oktober Nr Årgang

Transkript

1 Oktober 2014 Nr Årgang 18163

2

3 Vi lykkes i al ydmyghed Lidt løst og fast om duft, lugt, m.m Lystfiskerberetninger Åleudsætning i Gentofte Sø Udsætninger i Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen. Det 128. fiskeår. Nr Oktober Årgang Indhold Vi lykkes i al ydmyghed En meget lang aborre Bådoversigt Inspektører og opsynsmænd Fangststatistik Foreningsmeddelelser Der skal held til. Det kan i mange sammenhænge såmænd godt være rigtigt. Held alene gør det dog ikke, når vi taler om så mange år (128) i Lystfiskeriforeningen. Der skal tilsættes både fremsyn, knofedt, dygtighed og løftes i flok. Herligt, når vi så kan se, at det altsammen går op i en højere enhed, og at vi rent faktisk lykkes med vore anstrengelser for at Lystfiskeriforeningen skal fortsætte med at være, efter vor mening, verdens bedste forening for Brave lystfiskere. Kan man måle det at vi lykkes? Det er der sikkert mange meninger om. Et par målepunkter springer dog mere i øjnene and andre. Vi udvider vor kapacitet, hvad angår både og faciliteter. Flere og nyere både på adskillige søer og senest Stege Nor-stationen, alle både og motorer særdeles sødygtige og ikke mindst tilpasset til det, det hele handler om nemlig fiskeriet. Det hele skal dog hentes, flyttes, vedligeholdes og plejes. Herfra en stor tak til bådudvalg, overinspektør, inspektører og opsynsmænd samt verdens bedste motordoktor André Weirup. Fiskevande og fiskeretsaftaler skal konstant holdes ajour ikke mindst ved ejerskifter og nye muligheder der måtte byde sig. Vi er konstant i nært samarbejde med ejerne, gamle som nye, for at holde og gerne øge vor adgang til godt fiskeri. Fiskevandenes kvalitet i sig selv skifter indbyrdes som moden mellem årene, årstiderne og jungletrommer samt artikler og fangstrapporters spredning af flotte fangster eller for mange af os fangst af lidt godt til bordet og ganen. Tak igen til hjemmeside, præmiefisk, Tidende, udvalgene og alle gode kræfter der bidrager hertil ikke at forglemme DIG kære Brave, der indsender rapporter og fotografier. Et andet kontant målepunkt er vort medlemstal. Fremgangen fortsætter i nærmest overvældende grad. Vi kan i 2014, i år til dato, konstatere en netto fremgang på 60 nye brave familiemedlemmer. Kassereren har på det nærmeste gloende fingerspidser. Meldingen fra næsten alle, på spørgsmålet om, hvorfor Lystfiskeriforeningen, er netop vor velfungerende gamle forening med den fine ånd og traditioner, de gode vande, høj kvalitet af faciliteter og både, samt et bådreservations- system der virker døgnet rundt. Lad os alle have fremsyn, løfte i flok og passe på vore herligheder og hinanden, så vi bliver ved med at fastholde og udbygge at vi lykkes sammen. Det er det der gør Lystfiskeriforeningen til noget særligt, og måske ikke blot et medlemskab, men for rigtigt mange Brave en livsstil og en oase sammen med ligesindede i en konstant mere flygtig og omskiftelig verden. Alle Brave! Med Brav hilsen Formanden 18165

4 Lidt løst og fast om duft, lugt, stank og hørm samt bidelyst v. Buster Bruun Vort mangeårige medlem, Buster Bruun, der har afholdt en seance for seniorerne om ovenstående emne, var blevet opfordret til at sende forlægget til Lystfiskeri-Tidende. Efter at redaktøren i foråret snakkede med ham derom, er det blevet til denne historie. Foto: Kaj Nielsen En duft er en behagelig lugt, en stank er det stik modsatte og en hørm er blot en svagere stank, der hænger vedvarende på et sted. For os er luft bæremidlet af de sansede lugtmolekyler og for fisk er bæremidlet vand. Og idet de fleste molekyler kan vandre fra vand til luft og vice versa, så kan vi for eksempel lugte en sumpet mose og fisk kan lugte en stank fra en fabrik. Men disse opfattelser er jo yderst subjektive, fisk inkluderet, og kan endda variere stærkt både fra individ til individ samt af dette individs humør og tilstand på et givet tidspunkt. En duft af bøf med stegte løg kan jo virke yderst appetitvækkende, når man kommer sulten hjem ved 19-tiden om aftenen. Men den selv samme duft bliver til en lugt, der kan give en kvalme blot et par timer senere, når man klapper vom ved aftenkaffen, for slet ikke at tale om ens reaktion på en hørm af stegte løg den næste morgen. Altså kl.19 udløser en duft en hugperiode hos os, hvor den selvsamme duft senere kan opfattes som en lugt, en stank eller en hørm, der helt kan fratage os appetitten. Så godt som alle fiskearter er udrustet med en veludviklet lugtesans, og en hel del af disse har endog en helt ufattelig skarp lugtesans. Stillehavslaks for eksempel kan på flere tusinde kilometers afstand lugte ganske få molekyler fra netop det specifikke vandløb, som de skal søge tilbage til for at lege, gyde og dø! Det svarer til at vi fra Paris med bind for øjnene vil kunne lugte vor vej hjem til vor kære mors frikadeller i Næstved! Hvorfor faen i hule, h. er så supervigtig en kendsgerning som denne, fortsat så godt som totalt upåagtet af så godt som alle lystfiskere? Som flest lægger de jo en større vægt på alt muligt og umuligt andet. Så som på farver, eller på isbjørnehår contra fasandun med guldtråd, eller på et kunstagns bevægelser og de vibrationer de kan frembringe i vandet, eller på dets kasteevne, dets indtag eller indspinnings hastighed etc. Alle disse er jo også vigtige faktorer så ok med dem, men reelt er den slags egenskaber stærkt opreklamerede og er nok allermest til gavn for grejbutikkernes omsætning! Så det er velsagtens kun en lille minoritet af os, der også er mede fiskere, som lægger den vægt på fiskens smag og lugtesans, som denne uhyre vigtige sans både berettiger og fortjener! At selv en udpræget synsfisk som gedden, som jo for det meste står bomstille på lur, for så at reagere eksplosivt ved synet af en passerende byttefisk, også har en veludviklet lugtesans bevises af en givtig engelsk fangstmetode, hvor man blot lader en død sild med et par trekroge i sig ligge på bunden. Og jo længere den får lov til blot at ligge der, desto længere væk derfra vil dens hørm nå ud og hidlokke gedder. Selvfølgelig hvis ål og krebs, hvis lugtesans er mangefold skarpere end geddens, ikke allerede har guffet den hørmende sild i sig

5 For et par år siden var jeg en hel uge oppe ved Nordkap for at havfiske. I de andre både halede de ivrigt kulørt bly op og ned midtvands og havde alle i løbet af kun få timer bordfyldt deres både med kæmpestore torsk og sej. De store sej gav jo en herlig fight, men at hale en hel hoben måler torsk op er efter min mening lige så sjovt som det at grave sig et nyt kartoffelbed i sin baghaves klæge jord. Tilbage til lugtesansen: Jeg havde ræsonneret, at en helleflynder jo blot er en forvokset skrubbe og som denne også en bundlusker, som for det meste svømmer stille og roligt omkring og mæsker sig med nem mad, såsom syge, sårede eller døde fisk. Så jeg fangede mig en spandfuld små sej ved molen, og lod en 500 g pirk, garneret med en død sej, gå helt ned til lidt over bunden, medens båden drev stille afsted. Og efter et par timers dyb beundring af den helt fantastiske natur samt en masse marsvin, søpapegøjer og lomvier, blev jeg så vækket af min døs ved lidt blidt pusleri i min stang, som jeg så blot lod fortsætte i et godt minuts tid, før jeg gav tilslag. De lokale fiskere deroppe har tre kategorier helleflynder: En hundelem, en havelåge og en ladeport, men denne, min første flynder, var blot som lemmen i en moppes hundehus. Den næste dag havde mine sej modnet sig en del i midnatssolen og de stank nu værre end Esbjerg Havn i gamle dage. Og efter kun nogle få minutter med en sej nede på en fyrre meters penge, så mærkede jeg igen lidt pusleri i stangen der så også fik sig lidt god tid før et tilslag. Denne gang en ladeport, der gud ske lov kun var blevet læbekroget og slap fri oppe ved bådsiden. Allerede tidligt den næste morgen stod så stod alle bly-atleterne sgu og medede små sej ude på molen. Og jeg fortsatte med min metode og fik mig et par pæne havelåger, før jeg gik vandreture med min kone og medede rødspætter tæt ved havnen med Kutterrejer købt i Brugsen, og fik sgu en på 1,3 kg! Det altafgørende havde jo helt klart ikke været flynderens syn eller dens reaktion på nogle vibrationer i vandet etc., men dens helt utroligt udviklede lugtesans! Idet jeg har fisket lige siden jeg i 1936 medede skaller til min far i en lergrav ved Nivå Teglværk og fik en lille gedde på en af dem, så har jeg over årene haft ret så god tid til både at indhøste erfaringer og især at lokumsfilosofere lidt over disse i min lænestol, de gode såvel som de dårlige, idet man jo bør tage ved lære af Hundelem fra Havoysund. Foto: Birgitte Munch-Petersen alle sine erfaringer. Under krigen boede vi i udkanten af London og jeg cyklede en hel del kilometer om søndagen ned til Themsen ved Windsor, hvor jeg fiskede efter alt fra elritser, skaller og grundlinger til ål, aborrer og gedder. En hjemtur i Pea Soup tåge, tusmørke og mørklægning samt en luftalarm (London Blitzen), kun med en svag batterilygte og et par gedder dinglende ned fra cykelstyret, var nok lidt af en oplevelse for en da kun trettenårig knægt! Der erfarede jeg gang på gang, 18167

6 at aborrerne fulgte efter min lille ske helt ind til bredden, men uden at hugge! En dag satte jeg forsøgsvis en lille las elrits på trekrogen og en aborre huggede allerede kun få meter efter at skeen havde ramt vandet! Siden har jeg for eksempel også gang på gang erfaret den forskel en las skalle på en Hi Lo woblers krog kan gøre med hensyn til sandarters huggelyst. De dasker ofte til en wobler uden at hugge, men slog straks til ved en duft af såret bytte. Jeg har lige siden 1960 fisket både meget og ofte i Helnæs Bugten og i Lillebælt på Fyn, hvor jeg har mit sommeratelier. Noget af det første jeg erfarede var, at den endnu herskende tese med dybt vand i kasteafstand mere havde sin begrundelse i, at man endnu fiskede med multiplikatorhjul og med tunge og dybtgående pirke, der ofte fik bundhug på lavt vand, end på ørredens adfærd. De går selvfølgelig, hvor der er mad! Og hvor er der mad? Helt tæt på land med sandpletter, sten, ålegræs og blæretang selvfølgelig! Så idet jeg er et rent fumlefingret kvaj med en fluestang, opfandt jeg nogle helt små lette woblere af smeltelim med en flad underside, der kunne plane helt oppe i overfladen næsten uden at fange ålegræs, men de fangede ørreder. Senere så har et bombader flod med flue vist sig endnu bedre. Men idet jeg fortsat ofte kunne se en ørred blot forfølge min flue uden at hugge, tænkte jeg igen på den der med lugt og smag. Så jeg satte forsøgsvis en lille tynd strimmel frisk hornfiskeskind på min flues krog, og mangedoblede derved min fangst af ørreder! Skindet blafrede og glimtede jo helt smukt i vandet, men det gør de lange fluer af diverse glinsende kunstmaterialer jo også uden nogen reel og konstaterbar forskel i fangst. Jeg tror derfor, at den altafgørende positive forskel skyldes: At de også lugtede af mad, dvs. lugten af en lille såret byttefisk udløste straks et seriøst hug! (Det syns hornfiskene også, men denne kendsgerning har blot forsynet mig med et stort lager af skindstrimler i min fryser). Jeg har endnu en (erfaringsindikation) vedrørende betydningen af smag og lugt. For mange år tilbage stod der en kæmpestime mindre aborrer i den lille dam i Søndersø, hvor vores både ligger og hvor vi har en hytte. Just for fun så kunne jeg fange en aborre i hvert kast på en lille Mepps, og idet jeg havde et 500 l akvarium med guppyer og sværdragere derhjemme, så udsatte jeg et dusin af de små aborrer i det, af ren nysgerrighed og til observation. Det tog dem kun en uge at æde alle mine akvariefisk, så jeg begyndte at fodre dem med regnorm. Når en orm dalede ned og lå og vred sig på bunden, så huggede aborrerne den ikke straks, men stod bomstille som en stjerne omkring den vridende orm i et minuts tid og blot gloede! Så tog den største mod til sig og bed i ormen, hvilket udløste en alles kamp mod alle og ormen var pist helt væk på sekundet! Jeg tror at de først lige skulle smage dens lugt, før de ville reagere. Jeg prøvede også med en orm som jeg først havde nulret lidt med min cigarhånd. Selv om den også vred sig helt vildt, fik den blot lov at ligge indtil jeg måtte fjerne den død, opsvulmet og hvid! Ved medefiskeri efter aborrer med regnorm kan man se den samme adfærd, hvor floddet først blot sejler lidt omkring, før det forsvinder. En gang medede jeg aborrer med orm sammen med min lille søn fra en bro i Furesøen og vi fangede ingen fisk. Han blev sgu aldrig lystfisker. Jeg opdagede senere, at jeg havde fået den dårlige vane, at lægge min pibe og tobak ned i min fisketaske! Jeg forsøgte mig et efterår med et nedsvømmende flod og regnorm i Tryggevælde Å efter de store brakvandsaborrer. Et yders pauvert resultat, indtil jeg ankrede ormen op med et lille kuglebly, derefter en fin fangst! Med en hurtig forbi flydende orm havde de vel ikke fået tid nok til at lugtesmage, før den var ført pist væk af strømmen! Samme erfaring i Ishøj/ Værebro Å og ved slusen i Nakskov, når den var åben! Ved åfiskeri efter opstegne brakvandsaborrer er det jo en kendsgerning, at spillevende rejer så absolut er sagen. Men hvis rejerne er afgået ved døden og er blevet krumme og hvidlige på vej fra fiskehandleren, så lokker de højest en skrubbe eller to! Og selv om man fisker med en efter bilturen overlevet reje, der har ligget blandt mange døde, men som stadig er klar og brun, så ignoreres overleveren stort set af aborrerne! Man mener at det er fordi den ikke længere spjætter på krogen. Men selv friske og spillevende rejer som jeg forsøgsvis lige havde dræbt med en krog gennem skjoldet i stedet for gennem halen (som man jo bør), de fangede også fortsat fint. Hvorfor? Jeg tror, det er fordi den nydræbte stadig lugtede rigtigt/lugtede levende i forhold til en reje der havde været død i 5-10 minut

7 ter. Jeg har også fundet det af betydning jævnligt at luge døde rejer fra de levende i min spand (med 15 g salt/liter koldt vand og en luftpumpe). En eller anden liglugt, som kan forurene de endnu levende rejer kan tilsyneladende afholde aborrerne helt fra at hugge selv en spillevende reje. En LF-Gamling fiskekammerat stod kun en snes meter fra mig i sidste uge med rejer fra min spand overført til hans bøtte med åvand, som han ikke udskiftede, men blot holdt iltet ved af og til at piske lidt i det med fingrene. Tilsyneladende hverken salt nok eller godt nok iltet til at sikre rejernes tilstand, idet han kun fangede en enkelt mindre aborre, medens jeg fangede en halv snes rigtig store plus en pæn havørred på 1,9 kg. Måske havde vandet i hans bøtte fået en liglugt ; hvad ved jeg? At nyopstegne brakvandsaborrer kun ser med næsen indikeres vel også af at de trods klart vand overhovedet ikke reagerer på helt de selvsamme jigs, spinnere, pirke, woblere, skeer, fluer og andre kunstige agn fra min grejboks, som normalt kan lokke aborrer til hug rigtigt fint i søerne! Og modsat i søerne, hvor aborrerne jo først skal hittes, og det kan være dødsvært selv med ekkolod, så er man i åernes nedre løb ret så bombesikker på, hvor en stime store brakvandsaborrer af og til vil trække forbi, eller blot stå bomstille og vente på at få serveret en helt frisk og velduftende levende reje. Dette lige fra begyndelsen af september og helt frem til december. De allerstørste aborrer ankommer allersidst, når vandet i bugten er begyndt at blive rigtigt koldt. Og da er mit allerstørste problem vel ikke at fange disse megastore aborrer, men at skaffe mig nogle friske levende rejer, idet der jo kommer storme og rejeruserne derfor for længst er taget i land. SUK! 25. oktober 2013 Det største udvalg... I den største butik... Til den bedste pris... Frederikssundsvej Kbh. NV - Tlf Store Torvegade Rønne - Tlf info@fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres 18169

8 Lystfiskerberetninger Klaus med stor flot aborre. Foto: Cato Jürgensen Lørdag skulle have stået i geddens tegn, men endte i stedet i aborrens... Cato Jürgensen og jeg skulle egentlig have været på en jerkbaittur for at se, om der skulle være kommet gang i gedderne, men vindudsigten sagde nej. Vi var dog nødt til at tage af sted, da fiskeabstinenserne efter en laaang og varm sommer nu var akutte. Vores plan B var at dørge nogle gedder på Esrum Sø, idet vi her forventede, at finde en smule læ langs vestsiden. Jeg havde dog lige suppleret dagens geddegrej med et par aborrestænger og en stak pirke, da der for nyligt var blevet tilmeldt en flot 1,5 kilos aborre til Esrum Open. Det kunne jo også være, at vi fandt spændende ting på loddet Kl. 10 var vi klar i Sørup Havn og efter en seriøs regnbyge kom vi af sted. Vinden var endnu ikke kommet op i omdrejninger, så jeg foreslog Cato, der aldrig tidligere havde pirket aborrer, at vi lige tog en runde langs østsiden på mine favoritspots. Første stop ved Kongebroen gav kun småaborrer, men længere nordpå fik vi på en skrænt nogle rigtig spændende lodninger. Sådan noget har tidligere givet mig et sjovt fiskeri og det slog heller ikke fejl denne gang, idet vi begyndte at hive grams aborrer op til den store guldmedalje. Det var dog ikke den størrelse sortstribede vi jagtede, så vi sejlede lidt rundt i området. Pludselig så det rigtig spændende ud, idet bulerne på bunden nærmest blev levende med streger/bananer op i vandet, som om der var gang i en større jagt i dybet. Ned med pirkene og både Cato og jeg havde flex, netop som vi havde ramt bunden. Min blev hængende, mens Catos desværre røg af krogen. Spot-lock på den frontmonterede elmotor blev aktiveret, mens fisken tog udløb mod bunden. Jeg er før blevet narret af gedder, men denne fisk kæmpede præcis, som kun de store aborrer kan gøre det, med heftige korte udløb og vild rysten på hovedet. Cato fik den heldigvis sikkert i nettet og glæden var stor i båden. Dette var en aborre meget tæt på min PR, men vejning osv. måtte vente til lidt senere, da jeg ved, at de store eksemplarer ofte går sammen i små flokke. Ingen tid at spilde! Ned med pirken igen og heldigvis flex igen. Atter en god fisk at dømme efter udløbene. Denne gang en lidt mindre, men så absolut en godkendt fisk. Det var nu åbenbart slut på den heftige hugperiode for de gode aborrer, og det var tid at finde målebånd, vægt og kamera frem. Den store aborre var et pragteksemplar, flotte farver, høj ryg og struttende fed. Den blev målt til 49 cm og 1,825 kg (ultra tæt på PR), mens den næststørste var 45 cm og 1,250 kg. Trods ihærdig søgen resten af dagen i den heftige vind blev det kun til en enkelt aborre på 850 g til Cato og en hel del i mindre størrelser. Herudover blev det til 3 gedder op til ca. 3,5 kg. Samtlige fisk fanget på slanke gule pirke. Alt i alt en super start på aborresæsonen og årets første tilmelding fra undertegnede til Esrum Open. Knæk & bræk. Klaus Vestergaard

9 Åleudsætning i Gentofte Sø v. Torben Wilken Det er en gammel tradition i Lystfiskeriforeningen at sætte åleyngel ud i Gentofte Sø. Søen har ikke direkte kontakt til Øresund og vil derfor ikke modtage åleyngel på normal vis. Tidligere bekostede foreningen selv udsætningen, men i dag er udsætningsarbejdet for hele Danmark koordineret af DTU Aqua, og de 1500 stk. åleyngel vi udsætter her, er betalt af fisketegnsmidlerne. Altså af lystfiskerne selv. Normalt vil ål, når de efter en årrække er blevet voksne, trække ud gennem vandløbene for at begynde den lange vandring mod Sargassohavet ud for Floridas kyst, hvor de efter al sandsynlighed yngler. Det er dog endnu ikke påvist ved fangst af gydemodne ål her, men der er fanget nyudklækkede ålelarver ikke langt derfra, og man slutter at de så må være klækket der. Disse ålelarver frister en farefuld tilværelse, idet de i løber af et par år lader sig føre med Golfstrømmen mod Europas kyster, hvor en del naturligt vil sprede sig langs kysterne og en del vandre op i alle tilgængelige vandløb og søer. Her vil de så i løbet af 6 15 år udvikle sig til den voksne ål, som igen på vej til Sargassohavet vil blive kønsmoden og afslutte kredsløbet her. Glasålene er ikke særligt store, når de når Europas kyster, og for at effektivisere udviklingen, fanges der i dag en del glasål i Sydeuropa, som bliver sendt til ålefarme adskillige steder i Europa, hvor de bliver fodret op til den udsætningsstørrelse, der har en meget større overlevelseschance end små glasål, når de udsættes. En meget stor del af de ål, der tidligere var blevet udsat i Gentofte Sø døde for nogle år siden under isen, Gentofte Sø. Foto: Torben Wilken men man kan være heldig og se enkelte store ål tæt på søbredden. De står som regel sammen og er så tykke som en barnearme. Udsætninger i 2014 Gedder: I Gyrstinge og Haraldsted Søer er der i hver tilført stk. geddeyngel, produceret og udsat af Ringsted Produktionshøjskole. På grund af den lave vandstand måtte eleverne fra skolen denne gang sætte dem ud gående i waders. Ål: Som det ses i ovenstående har Gentofte Sø fået udsat 1500 stk. åleyngel, medens Lyngby Sø har fået 1500 stk. Bagsværd Sø har fået 5000 stk. Søndersø har fået 5000 stk. Foreningen takker for inspektørers og medhjælperes indsats. Herudover har Gyrstinge Sø fået stk. og Haraldsted Sø stk. udsat af Ringstederne, medens Esrum Sø har fået tilført stk. udsat af Esrum Å-laug

10 En meget lang aborre Her i efteråret er det bl.a. aborretid på Esrum Sø, og medlemmerne fisker med alle de gængse metoder for at fange de stribede til panden, og måske også i håbet om at få en af de helt store til præmielisten. Cato Jürgensen, der ikke er ukendt med store fisk, blev noget overrasket, da han under aborrefiskeri i begyndelsen af september på Esrum Sø fangede en meget aflang en af slagsen helt uden striber. Ålen, der her er foreviget i et meget stort fangstnet (Savage Gear XL), der ikke størrelsesmæssigt yder den fuld retfærdighed, blev fanget på en 25 grams Jensen pirk, og blev taget klokkerent på 14 meter vand. Vægt 2,5 kg. Foto: Cato Jürgensen

11 Bådoversigt 2014 Fiskevand Antal Båd nr. Bemærkninger El (Station) sovepladser motortilladelse Arresø 0 25 Smal type 2 Nej Bagsværd Sø 0 20, 21 Smal type 1 Nej Bavelse Sø 0 61 Smal type 2 Nej Buresø 0 22, 23 Smal type 2 Ja Esrum Sø 4 40cm, 41cm, 42cm, 46cm Rudkøbing 48 Ja 43emfb, 44em, 47em, 48em, 49em Ejvind 45cm Rudkøbing 52 Farum Sø 0 17, 18 Smal type 1 Nej Furesø (Holte) 2 1b Træbåd Ja 2, 4 Smal type 1 3e, 5em, 6efb Ejvind 7cm Rudkøbing 52 Furesø (Fiskebæk) 0 15 Smal type 1 Ja Furesø (Frederiksdal) 2 10cm Rudkøbing 48 Ja 11em, 12e, 13e Ejvind 8c, 9cm Rudkøbing 52 Gentofte Sø 0 36, 37 Smal type 1 Nej Gyrstinge Sø 6 75, 76, 77 Smal type 2 Ja 78 Smal type 1 Haraldsted Sø 0 65e Ejvind Ja 66, 67 Smal type 2 Lyngby Sø 2 30, 31, 32, 33fb, 34 Smal type 1 Ja Præstø Fjord 0 59c Crescent Ja Sjælsø 0 26f, 27f, 28f, 29f Frederiksdal Ja 39 Smal type 1 Stege Nor 0 60cm Crescent Ja Søllerød Sø 0 19 Smal type 1 Nej Søndersø 0 50efb, 51e Ejvind Ja 52, 53, 54, 55, 56, 57 Smal type 1 Tissø 4 68e, 69e, 71e Ejvind Ja 70 Smal type 2 Tystrup Sø 0 62, 63, 64 Smal type 2 Nej b = træbåd, c = stor glasfiberjolle, e = ejvindjolle, f = frederiksdaljolle, fb = fribåd, m = fastmonteret motor. Smal type 1 = smal glasfiberjolle bygget før 1980, Smal type 2 =smal glasfiberjolle bygget efter

12 Inspektører og opsynsmænd 2014 Station Inspektør Telefon LF-nr. Opsynsmand Telefon LF-nr. Arresø Torsten Hviid Samme Bagsværd Sø Erik Danielsen Samme Bavelse Sø Per Harting Samme Buresø Steen Lyngsø Søren Græsborg Esrum Sø Per B. Larsen samme Farum Sø Jesper W. Lauesen Samme Fiskebæk Jesper W. Lauesen Samme Frederiksdal Dan Ekman Morten Jacobsen Gentofte Sø Kasper Witt Samme Gyrstinge Sø Brian Jensen Carsten Henriksen xxx.xx Haraldsted Sø Nicolai Holving Samme Holte Poul Hansen Niels Boes Lyngby Sø Allan Gantzler Bjørn Sterup-Hansen Præstø John Holmer Samme Sjælsø Per Plenge Samme Sneglehuset Lars Francker Jørgen Lykke Larsen Søllerød Sø Torben Christensen Samme Søndersø Werner Larsen Henrik Larsen Tissø Allan Larsen xxx.xx Gorm Siiger xxx.xx Tystrup Sø Steen Bøgelund Samme Tyvekrogen Lars Francker Samme Stege Nor John Holmer Samme 18174

13 Fangststatistik Juni 2014 Station Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. Arresø , Bagsværd Sø , Bavelse Sø Buresø Esrum Sø , Farum Sø , Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte ? Furesøen Frederiksdal , Gentofte Sø Gyrstinge Sø , Haraldsted Sø , Lyngby Sø Sjælsø ? Søllerød Sø Søndersø , Tissø , , Tystrup Sø , , Præstø Fjord Stege Nor I alt #### Bagsværd Sø: Få, men gode spisesandarter. Bavelse Sø: De størst registrerede ligger mellem 4 og 7,5 kg. Og så er der fanget 30 flirer. Køkkenskriveren efterlyser opskrifter. Og så et evigt tilbagevendende problem: Et anonymt medlem er blevet poetisk: D Kl Solen skinner og der blæser svage vinde. Oh, hvem der havde booket en båd, så man kunne få skabt et minde. En brav sidder derhjemme, og har sin booking glemt, og her står jeg med feber, nej det er ikke nemt. ØV!! D Kl nu knap så poetisk: Så står man her igen dagen efter, og minsandten om ikke historien gentager sig! 2 x ØV!! Esrum Sø: 15 gedder registreret i vægtklassen 4 til godt 8 kg. Alle er derude endnu. Farum Sø: Er i måneden brugt til mange typer ture. Til hyggetur, til motionstur og til skodtur! Furesø Holte: 207 genudsatte gedder plus et kryptisk antal: x antal gedder!! Det er svært at lave statistik med ubekendte. Og så er der sandelig også registreret et slips! De største registrerede i rapportbogen er på 8 og 9,5 kg. Et par gode aborrer 1,05 og 1,4 kg er spist. Gentofte Sø: 15 smågedder og en pæn på 8,2 kg. Og så er der genudsat ca. 1 mill. småaborrer. Gyrstinge Sø: Herligt at der stadig er ålefiskere tilbage i foreningen. Sjælsø: 42 aborrer er hjemtagne, 33 af disse vejede 8,8 kg. Søndersø: En ål på 1 kg er fanget under sandartfiskeri. Dog ingen sandart. Ålen bugter sig endnu derude. Tissø: Mange gedder registreret op til 11,6 kg. Og så er der godt med sandart. I alt er der fanget 75 stk. Tystrup Sø: Her er der fanget 112 sandart og de 43 er hjemtaget til konsum. Snitvægten af disse er knap 2 kg. Gode spisefisk. Stege Nor: Stefan Sørensen fangede d. 1. juni en 109 cm lang gedde på 9,1 kg. U. Der er også fanget aborrer. Husk U og H, og husk at afmelde båden, hvis du ikke skal ud! Deadlines for flg. numre af Lystfiskeri-Tidende November-nummeret December-nummeret Januar/Februar-nummeret 1. oktober 3. november 1. december 18175

14 Juli 2014 Station Både Gedder Aborrer Ål Sandart Karpe Suder Knude Kvitt. stk. kg uds. stk. kg stk. kg stk. kg uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. stk. kg. uds. Arresø Bagsværd Sø ? Bavelse Sø Buresø Esrum Sø , ? Farum Sø ? Furesøen Fiskebæk Furesøen Holte ,9 51 4? Furesøen Frederiksdal , ? , Gentofte Sø , Gyrstinge Sø ,5 4 2? 6? Haraldsted Sø 6 1 1,5 4 2? Lyngby Sø Sjælsø ? Søllerød Sø Søndersø , ,5 2? Tissø Tystrup Sø Præstø Fjord Stege Nor I alt , #### 9 #### 2 7, Fangsterne i juli bærer de fleste steder præg af, at fiskene har holdt sommerferie. Esrum Sø: Varmen må have fået medlemmerne her til helt at glemme, hvilke både de havde booket. Sjældent har redaktøren læst så mange klager over forkert brug af bådene. Ellers er der begyndt at komme gang i den størrelse aborre, der ender på panden. Den eneste af de 39 registrerede som hjemtagne, der er vejet, var på 1 kg. Ellers er der desuden registreret et par håndfulde gedder i størrelsesordenen 3 9,5 kg. Farum Sø: Et par hundrede småaborrer er stadig i søen. Forsiden Det er ikke altid formænd i Lystfiskeriforeningen har tid til at fiske som de lyster. Her er den nuværende dog i gang med at klargøre en af Tystrupbådene. Foto: Kaj Nielsen Furesø Frederiksdal: Over halvdelen af de hjemtagne aborrer er ikke vejet. Rigtig mange er dog stadig på finnerne derude. I småtingsafdelingen må der have været brug for en apotekervægt, idet en udsat aborre vejede 0,0015 kg. Gentofte Sø: Inspektøren meddeler at der er rigtig mange småaborrer, hvilket jo lover godt for fremtiden. Suderen vejede 2,6 kg. Og så er der fanget 7 brasen på 2,5 3 kg. Søndersø: Suderen vejede 3,1 kg. Der er udsat ca. 150 aborrer plus en mængde små. Tissø: Søen har igen leveret gedder af betragtelig størrelse. En serie på 13,3 kg, 11,2 kg og 2 på 10,5 kg må da siges at have været en god tur. Ellers er der taget pænt med fisk på mellem 10 og 12 kg. Fiskene er alle stadig derude. Der bliver også fanget en del aborrer, men de spises ikke. Sæt X i kalenderen til flg. møder i Lystfiskeriforeningen Andespil: Torsdag d. 6. november 2014 Grejauktion: Mandag d. 26. januar 2015 Generalforsamling: Torsdag d. 19. marts 2015 Alle møder finder sted på: Lindegaarden, Peter Lunds Vej Kongens Lyngby 18176

15 BK 05/ / Foreningsmeddelelser NYE OG GENINDMELDTE 4 Anders W. Andersen Odensegade 11, 4 th 2100 København Ø Tage Hjort Onsgårdsvej 35, Hellerup Kenneth Jensen Gunderødvej Hørsholm Steen Jensen Drgs. Tværgade København K Christoffer von Kiær Kløvervej Smørum Kenneth Krull Skovkildevej Taastrup Helge Højkær Larsen Løvspringsvej Charlottenlund Martin Falk Leisner Guldborgvej 1, 3 tv 2000 Frederiksberg Tom Nielsen Bybakken Stenløse Brian Pedersen Jagtvej 139, København N Henning Søder Smørumvej 211, st tv 2700 Brønshøj Jørgen Wolner Gaden Svaneke ADRESSEÆNDRINGER Niels Chr. Saxe Hansen Skovvej Græsted UDMELDTE Martin Bjærge Jensen Læstedet Valby Michael Damgaard Møller Akademivej 19, 1. th 2800 Kongens Lyngby Christian Stechmann Ringtoften th 2740 Skovlunde /1 s.ann. Fisk&Fri 31/08/05 14:44 Side 1 Magasinet for lystfiskere Danmarks mest læste lystfiskermagasin. Bladet udkommer 10 gange om året. Forsiden 21/04/05 16:10 Side 1 FOCUS PÅ: DE STORE KYST- ØRREDER MARKEDETS BEDSTE VADE- JAKKER SPECIMENTIP: REKORD- STORE KARUSSER PÅ LET GREJ TROLLING: Fisk & Fri er skrevet af nogle af landets mest erfarne lystfiskere. LAKSE- SUCCES PÅ BORNHOLM Nr. 4. Maj Nok. kr DK kr STORT TEMA: MAJGEDDER PÅ KUNSTAGN VARDE Å: ET AF EUROPAS BEDSTE LAKSEVANDE DANMARK RUNDT: HER FANGES På kan du bestille et prøveabonnement, og se de mange spændende tilbud! Du kan også ringe til Fisk & Fri på tlf Seniorgruppen: Ole Hjardemaal, Farum Hovedgade 43 B, 3520 Farum. Telf.: seniorer@lystfiskeriforeningen.dk Læs om seniorerne på

16 Id nr.: Stiftet i 1886 Formand: Bent Frøslee Laursen Mellemvang 6, 2970 Hørsholm Telf bedst hverdage kl Næstformand og kasserer: Anders Vernersen Kighusvænget 4, 3400 Hillerød Telf ahv@lf.dk Sekretær og nyhedswebmaster: Per Ekstrøm Højgårdstoften 328, 2630 Tåstrup Telf fredagsklubben@post.tele.dk Overinspektør: Henrik Bahrenscheer Hammersholt Byvej 39, 3400 Hillerød Telf henrik.bahrenscheer@jubii.dk Redaktør: Kaj Nielsen Keilstruplund Birkerød Telf LF-tidende@Lystfiskeriforeningen.dk Bådprotokol: Hvidovre Sport Mandag til fredag 9-17 (kun hverdage) Lørdag 9-14 (kun hverdage) Telf Hjemmeside og web-booking: Åben døgnet rundt Bådudvalg og miljø: Steen Lyngsø Telf Anmeldelse af præmiefisk: Per B. Larsen Møllebakken 2, 3230 Græsted Telf medaljefisk@lystfiskeriforeningen.dk Webmaster: Nicolai Holving Telf webmaster@lystfiskeriforeningen.dk Redaktion mm.: Signe Boes Åsen Bagsværd Telf Reglement og ungdomsudvalg: Roel de Bruin Telf Bogholderiet: Lystfiskeriforeningen Postbox 87, 3460 Birkerød Grafisk tilrettelæggelse: Falk og musen Telf Trykkeri: PE offset Bibliotek: Midlertidigt lukket. Lystfiskeri-Tidende udgives af Lystfiskeriforeningen. Redaktion: Bestyrelsen ISSN Returadresse: Lystfiskeriforeningen, Postbox 87, 3460 Birkerød