Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007"

Transkript

1 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007

2 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post Udlændingeservice Ryesgade København Ø Tlf Fax: Redaktion: Anne Martens Signe Ravn Søren Markvard Nielsen Rikke Skovgaard Christensen Signe Agerlin Olsen Redaktionen er afsluttet d. 13. november Forsidedesign: b:graphic Layout: Schultz Grafisk

3 Indhold 0. Indledning 6 1. Sammenfatning 7 2. Definition af udlændinge i Danmark Uddannelse Folkeskolen Igangværende uddannelse Fuldført uddannelse Uddannelse og arbejdsmarked Unge i gang med en uddannelse og/eller i arbejde Arbejdsmarkedstilknytning og højeste fuldførte danske uddannelse Udvikling i tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelsessystem Match mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsestype Arbejdsmarkedstilknytning Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen Arbejdsmarkedstilknytningen fordelt på oprindelsesland og køn Beskæftigede fordelt på erhverv Personer uden for arbejdsstyrken Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på køn og oprindelsesland Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på opholdstid Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau Tema: Den nye beskæftigelsesindikator 54 5

4 0. Indledning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgiver i samarbejde med Udlændingeservice 3 årlige publikationer med hovedtitlen Tal og Fakta. Publikationerne dækker 3 centrale områder: Tal og fakta på udlændingeområdet, der giver et overblik over status for og udviklingen i antal ansøgninger og tilsagn om opholdstilladelse i Danmark. Tal og Fakta befolkningsstatistik om udlændinge, der beskriver den demografiske udvikling for udlændinge i Danmark. Tal og Fakta udlændinges tilknytning, der beskriver udlændinges integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det er anden gang, at Tal og Fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet udgives. Formålet med Tal og Fakta-publikationerne er at give et overblik over den nyeste, overordnede statistik på området. Publikationerne skal betragtes som opslagsværker og indeholder derfor kun i begrænset omfang tolkninger af de viste tal. Tabellerne i Tal og Fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet bygger hovedsagligt på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Som supplement indgår desuden tal fra andre databaser og registre, eksempelvis Undervisningsministeriets statistikdatabaser (www.uddannelsesstatistik.dk) 1. 1 Det skal bemærkes, at afrundinger af tallene kan bevirke, at tallene i en tabel ikke summer til totalen. Desuden kan der være mindre forskelle mellem tabellernes tal pga. afvigelser i de bagvedliggende tal. 6

5 1. Sammenfatning I dette kapitel fremhæves de væsentligste konklusioner fra Tal og Fakta - udlændinges tilknytning. Uddannelse 10 pct. af alle elever i folkeskolen er nu tosprogede (skoleåret 2006/2007). I Ishøj Kommune, der har den højeste andel tosprogede elever, er 45 pct. af eleverne tosprogede. Af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var 39 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne i skoleåret 2005/2006 i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt de årige efterkommere fra ikke-vestlige lande var 54 pct. af mændene og 57 pct. af kvinderne i gang med en ungdomsuddannelse. Antallet af unge der får en praktikpladsaftale er steget, og væksten i antallet af aftaler har særligt været høj for unge indvandrere og efterkommere. Blandt de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var 19 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2005/2006. Det er for begge køn mere end en fordobling siden 2000/2001. For de årige efterkommere fra ikke-vestlige landes vedkommende var 20 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne i gang med en videregående uddannelse. Uddannelse og arbejdsmarked Flere og flere indvandrere og efterkommere får arbejde eller går i gang med en uddannelse. Fra 2005 til 2006 er godt flere indvandrere og godt flere efterkommere kommet i beskæftigelse eller uddannelse. De højeste beskæftigelsesfrekvenser for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande findes blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse, mens den for danskere findes blandt personer med en lang videregående uddannelse. Indvandrere og efterkommere får i høj grad arbejde på et niveau, der svarer til den uddannelse, der er taget i Danmark. Blandt personer med en lang videregående uddannelse har 72 pct. af indvandrerne og 73 pct. 7

6 af efterkommerne et job, der kræver viden på højeste niveau eller et lederjob på øverste plan. For danskere med en lang videregående uddannelse er andelen 72 pct. Blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse har 84 pct. af indvandrerne og 88 pct. af efterkommerne et job, der kræver viden på højeste niveau eller mellemniveau, eller et lederjob på øverste niveau. Dette svarer til niveauet for danskere. Arbejdsmarkedstilknytning Fra 1997 til 2006 er flere årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde. Det svarer til mere end en fordobling. Pr. 1. januar 2006 var indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i arbejde svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 50 pct. Både beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen er højere blandt mænd end kvinder, og højere blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande end blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt de større grupper af indvandrere har mændene fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien samt kvinder fra Thailand de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Personer uden for arbejdsstyrken Af de årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i den erhvervsaktive alder er personer uden for arbejdsmarkedet. Der er især mange kvinder uden for arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter bl.a. førtidspensionister og selvforsørgede, men også kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet fx fordi de har andre problemer end ledighed eller er i gang med et beskæftigelsestilbud. Tema: Beskæftigelsesindikatoren Danmarks Statistik har i 2007 lanceret en ny beskæftigelsesindikator, der giver et mere aktuelt billede af beskæftigelsessituationen end den gængse beskæftigelsesstatistik. Beskæftigelsesindikatoren giver et billede af, hvordan det aktuelt går med antallet fuldtidsbeskæftigede. 8

7 Ifølge den nye beskæftigelsesindikator er antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere og efterkommere steget med henholdsvis 9 pct. og 19 pct. fra 2006 til De største stigninger i beskæftigelsen er sket blandt mænd fra Afghanistan og Somalia, og blandt kvinder fra Iran og Afghanistan. 9

8 2. Definition af udlændinge i Danmark I denne publikation tages der udgangspunkt i den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, og som anvender begreberne indvandrere, efterkommere og danskere. Desuden anvendes betegnelsen udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen i indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere fremgår af faktaboks 2.1 nedenfor. Faktaboks 2.1: Statistisk definition af indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er vedkommende: - indvandrer, hvis personen er født i udlandet - efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis vedkommende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis vedkommende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis vedkommende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Som det fremgår af faktaboksen, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark. 2 Desuden fremgår det, at statsborgerskab er uden betydning for den statistiske definition af indvandrere og efterkommere. Det betyder, at også indvandrere og efterkommere, der opnår dansk statsborgerskab, stadig optræder som indvandrere og efterkommere i statistikken. I faktaboks 2.2 nedenfor gives en række eksempler på, hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller dansker. Der tages udgangspunkt i oplysninger om personens forældre. 2 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 10

9 Faktaboks 2.2: Eksempler på, hvornår kategorierne indvandrer, efterkommer og dansker anvendes Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested Forældrenes statsborgerskab Personens statistiske tilhør A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Indvandrer Mor: Tyrkiet Mor: Tyrkisk B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Indvandrer Mor: Danmark Mor: Tyrkisk C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Efterkommer Mor: Tyrkiet Mor: Dansk D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Dansker Mor: Danmark Mor: Dansk E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Far: Dansk Dansker Mor: Danmark Mor: Tyrkisk Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks begreber baserer sig på en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere. Denne tager ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte er integreret i det danske samfund eller ej. Det betyder på den ene side, at der i den statistisk definerede gruppe af indvandrere og efterkommere indgår personer, der har boet i Danmark i en lang årrække, og som synes fuldt ud integrerede i samfundet. På den anden side kan der i gruppen af danskere indgå personer, som ikke syner integrerede i det danske samfund. Den statistiske definition anvendes kun i forbindelse med udarbejdelsen af statistikker, og har hverken nogen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har samme rettigheder, uanset deres statistiske herkomst. 11

10 Definition af vestlige og ikke-vestlige lande I Tal og Fakta udlændinges tilknytning indgår der i hovedparten af analyserne oplysninger om udlændinges oprindelsesland. Der anvendes følgende grupperinger af oprindelseslandene: Faktaboks 2.3: Definition af vestlige og ikke-vestlige lande EU15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU før 1. maj EU15 inkluderer Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande: De tolv lande, der blev medlemmer af EU pr. 1. maj 2004 og pr. 1. januar De nye EU-lande inkluderer Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande I Tal og fakta -publikationerne består gruppen af vestlige lande altså af kategorierne EU15, de nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. Integrationsindsatsen i Danmark har i en årrække primært været rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har større vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked end udlændinge fra vestlige lande. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig markant fra Danmark. Dette fokus ændrer sig dog, efterhånden som gruppen af indvandrere fra vestlige lande vokser mere end gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande (jf. Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, side 2). Derfor vises der i denne publikation i vid udstrækning tal for udlændinge fra både vestlige og ikkevestlige oprindelseslande. Dog fokuseres der i kapitlet om uddannelse særligt på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Dette skyldes bl.a., at knap 8 ud af 10 efterkommere med ikke-vestlige baggrund er under 16 år mod knap 4 ud af 10 efterkommere med vestlig baggrund. Det betyder, at en stor del af de ikkevestlige efterkommere stadig befinder sig i uddannelsessystemet. 12

11 3. Uddannelse I dette kapitel belyses, hvordan indvandrere og efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet - bredt dækkende folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Til sidst i kapitlet ses også på, hvordan det går i forhold til de afsluttede uddannelser (højest fuldførte danske uddannelse). 3.1 Folkeskolen På folkeskoleområdet har man i mange år brugt begrebet to-sprogede elever. Antallet af tosprogede elever opgøres ved, at skolerne vurderer hvor mange af deres elever, der kommer fra hjem, hvor sproget i hjemmet ikke er dansk. Antallet af to-sprogede må således ikke forveksles med antallet af indvandrere og efterkommere, og det forhold at barnet er to-sproget, siger selvsagt ikke nødvendigvis noget om graden af integration. Tabel 3.1 nedenfor viser udviklingen i antallet og andelen af tosprogede elever i folkeskolen i perioden 1997/1998 til 2006/2007. Tabel 3.1: Udviklingen i antallet og andelen af tosprogede elever i folkeskolen samt folkeskolens samlede elevtal, skoleåret 1997/1998 til 2006/2007 Tosprogede elever i folkeskolen Folkeskolens samlede elevtal Tosprogede elever i procent af det samlede elevtal 1997/ ,9 % 1998/ ,3 % 1999/ ,4 % 2000/ ,0 % 2001/ ,3 % 2002/ ,6 % 2003/ ,7 % 2004/ ,0 % 2005/ ,9 % 2006/ ,1 % Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Note: Tabellen omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Begrebet tosprogede elever anvendes i stedet for begreberne indvandrere og efterkommere, da der ikke eksisterer registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolen forud for 8. klassetrin. Det fremgår af tabellen, at andelen af tosprogede elever i folkeskolen steg jævnt fra 1997/1998 til 2004/2005, mens tallet siden er stagneret omkring 10 13

12 pct. I skoleåret 2006/2007 var der således tosprogede elever i de danske folkeskoler, hvilket svarer til 10,1 pct. af eleverne. I figur 3.1 nedenfor ses de 10 kommuner, der efter kommunalreformen havde den største andel af tosprogede elever i folkeskolen. Figur 3.1: Andelen af tosprogede folkeskoleelever i de 10 nye kommuner med flest tosprogede folkeskoleelever, skoleåret 2006/ % 45% 45,2% 40% 36,7% 35% 30% 25% 20% 31,6% 30,2% 24,6% 21,4% 19,3% 19,2% 18,2% 18,1% 15% 10% 10,1% 5% 0% Ishøj Brøndby København Albertslund Høje-Tåstrup Herlev Frederiksberg Odense Århus Rødovre Hele landet Kilde: Særkørsel foretaget af UNI-C Som det ses, har Ishøj Kommune med 45,2 pct. tosprogede elever landets største andel af tosprogede elever i folkeskolen. Hovedparten af de ti kommuner med flest tosprogede elever ligger i Hovedstadsregionen. 3.2 Igangværende uddannelse Dette kapitel ser på de personer, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. I nedenstående faktaboks 3.1 gives en oversigt over hvilke uddannelser, der medregnes til de forskellige kategorier. 14

13 Faktaboks 3.1: Definition af ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser Ungdomsuddannelser: Almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Almengymnasiale uddannelser: Studentereksamen, studenterkursus og hf Erhvervsgymnasiale uddannelser: Højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) Erhvervsfaglige uddannelser: Faglige uddannelser på handelsskoler og tekniske skoler, landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler. Hovedparten af uddannelserne veksler mellem skoleforløb og praktik. Videregående uddannelser: Korte videregående uddannelser (KVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU), bacheloruddannelser og lange videregående uddannelser (LVU). En videregående uddannelse bygger oven på en erhvervsrettet eller en gymnasial uddannelse. Korte videregående uddannelser: Varer som hovedregel 2 år, men kan i enkelte tilfælde vare længere. Mellemlange videregående uddannelser: Varer mellem 3 og 4½ år. Inkluderer professionsbacheloruddannelser som eksempelvis sygeplejeuddannelsen og pædagoguddannelsen. Bacheloruddannelser: Varer 3 år. Dækker over grunduddannelsen på de lange videregående uddannelser. Lange videregående uddannelser: Varer mellem 3 og 6 år. Erhvervskompetencegivende uddannelser: Erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser. Som det fremgår af boksen, er de gymnasiale uddannelser altså ikke erhvervskompetencegivende, men kun adgangsgivende i forhold til en videregående uddannelse Ungdomsuddannelserne I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen på ungdomsuddannelserne. Tabel 3.2a og 3.2b viser henholdsvis antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere på de forskellige ungdomsuddannelser. 15

14 Tabel 3.2a: Antallet af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på mænd og kvinder, skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/ / / /2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Ungdomsuddannelse heraf almengymnasial uddannelse heraf erhvervsgymnasial heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Efterkommere Ungdomsuddannelse heraf almengymnasial uddannelse heraf erhvervsgymnasial heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Danskere Ungdomsuddannelse heraf almengymnasial uddannelse heraf erhvervsgymnasial heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32b, Udd32e samt Danmarks Statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1995/1996 og 2000/2001 er fremkommet ved at kombinere uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 1995 og 2000 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1996 og Note: Anden uddannelse henviser til grundskole eller videregående uddannelse. 16

15 Tabel 3.2b: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på mænd og kvinder, skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/ / / /2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Ungdomsuddannelse 21 % 21 % 37 % 35 % 39 % 40 % - heraf almengymnasial uddannelse 9 % 12 % 12 % 17 % 12 % 21 % - heraf erhvervsgymnasial 4 % 3 % 7 % 5 % 8 % 6 % - heraf erhvervsfaglig uddannelse 8 % 7 % 18 % 13 % 19 % 13 % Anden uddannelse 32 % 29 % 26 % 27 % 25 % 26 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 47 % 49 % 37 % 38 % 37 % 34 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Efterkommere Ungdomsuddannelse 41 % 49 % 53 % 58 % 54 % 57 % - heraf almengymnasial uddannelse 18 % 27 % 17 % 26 % 18 % 33 % - heraf erhvervsgymnasial 8 % 7 % 12 % 12 % 13 % 9 % - heraf erhvervsfaglig uddannelse 14 % 14 % 24 % 19 % 22 % 15 % Anden uddannelse 29 % 25 % 21 % 21 % 21 % 22 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 30 % 25 % 26 % 22 % 25 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Danskere Ungdomsuddannelse 54 % 55 % 61 % 60 % 60 % 61 % - heraf almengymnasial uddannelse 20 % 34 % 20 % 35 % 21 % 36 % - heraf erhvervsgymnasial 11 % 10 % 14 % 11 % 14 % 11 % - heraf erhvervsfaglig uddannelse 22 % 11 % 28 % 14 % 25 % 14 % Anden uddannelse 24 % 21 % 20 % 21 % 19 % 18 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 22 % 24 % 19 % 19 % 22 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32b, Udd32e samt Danmarks Statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1995/1996 og 2000/2001 er fremkommet ved at kombinere uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 1995 og 2000 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1996 og Note: Anden uddannelse henviser til grundskole eller videregående uddannelse. Tabel 3.2a og 3.2b viser, at både indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande har styrket deres tilknytning til uddannelsessystemet fra skoleåret 1995/1996 til 2005/2006. I skoleåret 2005/2006 var årige mænd med indvandrerbaggrund i gang med en ungdomsuddannelse, svarende til 39 pct. af alle indvandrere i denne aldersgruppe. Det er en stigning på 18 procentpoint siden skoleåret 1995/1996. For de årige indvandrerkvinders vedkommende var

16 kvinder i 2005/2006 i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til 40 pct. af alle årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande. Her er stigningen på 19 procentpoint siden 1995/1996. For efterkommernes vedkommende er stigningen for mænd og kvinder på henholdsvis 13 og 8 procentpoint, således at 54 pct. eller mænd og 57 pct. eller kvinder var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2005/2006. I figur 3.2 ses nærmere på de erhvervsfaglige uddannelser. Figuren viser andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på de erhvervsfaglige uddannelser, fordelt efter fag. Figur 3.2: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ud af alle elever ved de erhvervsfaglige uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2005/ % 12% 10% 8% 6% 8% 10% 5% 7% 5% 8% 11% 6% 5% 13% 8% 4% 2% 2% 0% Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Sundhed Sikkerhed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase I Danmarks Statistik, Udd28. Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande inden for de erhvervsfaglige uddannelser er størst inden for sundhed, service samt handel og kontor. På hovedparten af fagene ligger andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem 5 og 8 pct. 18

17 Tabel 3.3 viser indvandreres og efterkommeres valg af erhvervsfaglige studieretning. Tabellen viser bl.a., at mænd primært vælger uddannelse indenfor handel og kontor, bygge og anlæg samt jern og metal. Desuden finder man en del indvandrermænd fra vestlige lande inden for jordbrug og fiskeri. Blandt kvinderne udgør både sundhed og handel og kontor store grupper. Tabel 3.3: Andelen af årige indvandrere og efterkommere ved de erhvervsfaglige uddannelser, fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande samt køn, 1. januar 2006 Vestlige lande Ikke-vestlige lande Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Pædagogisk 0 % 1 % 0 % 2 % Handel og kontor 12 % 24 % 25 % 32 % Bygge og anlæg 26 % 4 % 23 % 2 % Jern og metal 18 % 4 % 27 % 2 % Grafisk 3 % 2 % 2 % 1 % Teknik og industri iøvrigt 3 % 3 % 2 % 2 % Service 3 % 10 % 3 % 9 % Levnedsmiddel og husholdning 9 % 9 % 8 % 7 % Jordbrug og fiskeri 16 % 6 % 2 % 1 % Transport mv. 4 % 0 % 3 % 0 % Sundhed 5 % 38 % 4 % 42 % Sikkerhed 0 % 0 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal indvandrere i alt Efterkommere Pædagogisk 1 % 3 % 0 % 2 % Handel og kontor 22 % 44 % 39 % 58 % Bygge og anlæg 31 % 4 % 27 % 2 % Jern og metal 20 % 6 % 20 % 1 % Grafisk 4 % 1 % 2 % 0 % Teknik og industri iøvrigt 1 % 4 % 1 % 1 % Service 0 % 8 % 2 % 9 % Levnedsmiddel og husholdning 11 % 10 % 4 % 2 % Jordbrug og fiskeri 4 % 2 % 1 % 0 % Transport mv. 4 % 0 % 2 % 0 % Sundhed 2 % 17 % 1 % 24 % Sikkerhed 0 % 0 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28. 19

18 3.2.2 Praktikpladser I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen i praktikpladser. Overordnet set skelnes der mellem praktik på en erhvervsvirksomhed og skolepraktik. Skolepraktikken er for de elever, der ikke har indgået nogen aftale med en virksomhed, eller har mistet en aftale. Tabel 3.4 nedenfor viser antallet af igangværende praktikpladsaftaler på en virksomhed i perioden , fordelt på henholdsvis indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere. Tabel 3.4: Antallet og andelen af igangværende praktikpladsaftaler på en virksomhed fordelt på indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere, ultimo januar 2003 til Indvandrere og efterkommere Danskere Antal igangværende praktikpladsaftaler i alt Indvandrere og efterkommeres andel af igangværende praktikpladsaftaler Danskeres andel af igangværende praktikpladsaftaler 5,3 % 5,3 % 5,5 % 5,8 % 6,2 % 94,7 % 94,7 % 94,5 % 94,2 % 93,8 % Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Antallet af igangværende praktikpladsaftaler er steget fra 2003 til 2007, både for indvandrere og efterkommere samt for danskere. Det fremgår også, at indvandrere og efterkommeres andel af det samlede antal praktikpladsaftaler er øget fra 5,3 pct. i 2003 til 6,2 pct. i Figur 3.3 neden for viser et indeks for denne udvikling. 20

19 Figur 3.3: Indeks for udviklingen i igangværende praktikpladsaftaler opdelt på danskeres aftaler og indvandrere og efterkommeres aftaler, ultimo januar 2003 til Danskere Indvandrere og efterkommere Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Tabel 3.5 nedenfor viser udviklingen i antallet og andelen af elever, der er i gang med en skolepraktik i perioden. Tabel 3.5: Antallet og andelen af elever i gang med skolepraktik fordelt på indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere, ultimo januar 2003 til Indvandrere og efterkommere Danskere Antal elever i gang med skolepraktik i alt Andel indvandrere og efterkommere i skolepraktik 19 % 18 % 19 % 23 % 25 % Andel danskere i skolepraktik 81 % 82 % 81 % 77 % 75 % Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Det fremgår af tabellen, at antallet af elever, der er i skolepraktik, er faldet markant fra 2003 til Alene fra 2006 til 2007 er færre elever i sko- 21

20 lepraktik, svarende til et fald på 41 pct. For indvandrere og efterkommere er faldet på 46 pct. Det fremgår dog også, at indvandrere og efterkommere udgør en større andel af de elever, der er i skolepraktik, i 2007 end i De videregående uddannelser I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen på de videregående uddannelser. Tabel 3.6a og 3.6b nedenfor viser henholdsvis antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en videregående uddannelse i skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/

21 Tabel 3.6a: Antallet af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, som er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/ / / /2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Videregående uddannelse heraf korte videregående uddannelser heraf mellemlange videregående uddannelse heraf bachelor heraf lange videregående uddannelser Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Efterkommere Videregående uddannelse heraf korte videregående uddannelser heraf mellemlange videregående uddannelse heraf bachelor heraf lange videregående uddannelser Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Danskere Videregående uddannelse heraf korte videregående uddannelser heraf mellemlange videregående uddannelse heraf bachelor heraf lange videregående uddannelser Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændinge Database Udd32, Udd32b og Udd32e, samt Danmarks Statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1995/1996 og 2000/2001 er fremkommet ved at kombinere uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 1995 og 2000 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1996 og Note: Anden uddannelse henviser til grundskole eller ungdomsuddannelse. I tallene for danskere for årene 1995/1996 og 2000/2001 indgår forskeruddannelse i tallet for lange videregående uddannelser. 23

22 Tabel 3.6b: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, som er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/ / / /2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Videregående uddannelse 7 % 4 % 9 % 9 % 19 % 21 % - heraf korte videregående uddannelser 1 % 1 % 2 % 2 % 4 % 4 % - heraf mellemlange videregående uddannelse 2 % 1 % 2 % 2 % 4 % 5 % - heraf bachelor 2 % 1 % 2 % 3 % 6 % 8 % - heraf lange videregående uddannelser 2 % 1 % 2 % 2 % 4 % 4 % Anden uddannelse 9 % 5 % 16 % 11 % 16 % 13 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 85 % 92 % 75 % 81 % 66 % 67 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Efterkommere Videregående uddannelse 17 % 15 % 16 % 23 % 20 % 30 % - heraf korte videregående uddannelser 2 % 3 % 4 % 5 % 4 % 4 % - heraf mellemlange videregående uddannelse 4 % 3 % 4 % 6 % 6 % 11 % - heraf bachelor 6 % 5 % 5 % 8 % 8 % 11 % - heraf lange videregående uddannelser 5 % 5 % 4 % 4 % 2 % 4 % Anden uddannelse 17 % 15 % 20 % 19 % 17 % 14 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 66 % 69 % 64 % 58 % 62 % 56 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Danskere Videregående uddannelse 17 % 22 % 20 % 30 % 22 % 34 % - heraf korte videregående uddannelser 2 % 1 % 3 % 3 % 3 % 3 % - heraf mellemlange videregående uddannelse 4 % 9 % 5 % 13 % 5 % 15 % - heraf bachelor 6 % 6 % 8 % 10 % 11 % 13 % - heraf lange videregående uddannelser 5 % 5 % 4 % 4 % 3 % 3 % Anden uddannelse 17 % 14 % 19 % 17 % 20 % 16 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 66 % 64 % 60 % 53 % 58 % 50 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets Udlændinge Database Udd32, Udd32b og Udd32e, samt Danmarks Statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1995/1996 og 2000/2001 er fremkommet ved at kombinere uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 1995 og 2000 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1996 og Note: Anden uddannelse henviser til grundskole eller ungdomsuddannelse. I tallene for danskere for årene 1995/1996 og 2000/2001 indgår forskeruddannelse i tallet for lange videregående uddannelser. Tabellerne viser, at flere er i gang med en videregående uddannelse i 2005/2006 end i 1995/1996, både hvad angår indvandrere, efterkommere og danskere, og for både mænd og kvinder. I 2005/2006 var årige indvandrermænd svarende til 19 pct. i gang med en videregående uddannelse mod 24

23 årige i 2000/2001. Det svarer til mere end en fordobling af antallet af mandlige indvandrere på de videregående uddannelser. Indvandrerkvinderne har oplevet en tilsvarende stor stigning, idet årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i 2005/2006 var i gang med en videregående uddannelse mod 823 i 2000/2001. Blandt de årige efterkommere var 598 mænd og 845 kvinder i gang med en videregående uddannelse i 2005/2006. Det svarer til henholdsvis 20 og 30 procent af aldersgruppen. Det skal dog bemærkes, at en vis andel af indvandrerne på de videregående uddannelser er unge, der er kommet til Danmark netop for at tage en uddannelse eller dele af en uddannelse. Der er ikke helt præcise tal for dette. Ved at se på hvor længe de unges har opholdt sig i Danmark, kan man imidlertid danne sig et indtryk af, hvor stor en andel af indvandrerne på de videregående uddannelser, der kun har været i landet i en begrænset periode, og derfor formentlig er kommet til Danmark for at tage en uddannelse. I tabel 3.7 ses derfor fordelingen på opholdstid for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande på mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. Korte videregående uddannelser er ikke medtaget. 25

24 Tabel 3.7: Antallet og andelen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse, fordelt på opholdstid, 1. januar 2006 Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse 1 år og derunder år og 1 dag til 2 år år og 1 dag til 3 år år og 1 dag til 4 år år og 1 dag til 5 år år og 1 dag til 6 år år og 1 dag til 7 år år og 1 dag til 8 år år og 1 dag til 9 år år og 1 dag til 10 år år og 1 dag til 15 år Over 15 år I alt år og derunder 3 % 3 % 28 % 1 år og 1 dag til 2 år 4 % 5 % 25 % 2 år og 1 dag til 3 år 8 % 10 % 9 % 3 år og 1 dag til 4 år 6 % 7 % 4 % 4 år og 1 dag til 5 år 2 % 2 % 2 % 5 år og 1 dag til 6 år 2 % 2 % 2 % 6 år og 1 dag til 7 år 2 % 1 % 0 % 7 år og 1 dag til 8 år 2 % 3 % 0 % 8 år og 1 dag til 9 år 4 % 3 % 1 % 9 år og 1 dag til 10 år 3 % 4 % 2 % 10 år og 1 dag til 15 år 28 % 27 % 13 % Over 15 år 37 % 32 % 15 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets Udlændinge Database Udd32 Note: Personer med uoplyst opholdstid er ikke medtaget i denne tabel. Derfor er det samlede antal personer, der er i gang med de tre typer uddannelser, ikke det samme som i tabel 3.6a. Som det fremgår af tabellen, har omkring 6 ud af årige studerende fra ikke-vestlige lande på de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne opholdt sig i Danmark i 10 år eller mere. Dette indikerer, at der her ikke er tale om store grupper af studerende, der er kommet til Danmark for at tage en uddannelse. På de lange videregående uddannelser er billedet dog omvendt. Her har 52 pct. været i Danmark i 2 år eller derunder. 26

25 Set i forhold til tabel 3.6a og 3.6b betyder det, at en betragtelig del af de indvandrere, der er i gang med en lang videregående uddannelse, ikke har haft deres opvækst i Danmark og formentlig er kommet til Danmark i en uddannelsesmæssig sammenhæng. For så vidt angår efterkommere omfatter denne gruppe alene unge født i Danmark. Her er der altså ikke den samme problematik med opholdstid på spil. Men for efterkommerne må det igen bemærkes, at næsten 8 ud af 10 efterkommere fra ikke-vestlige lande stadig er under 16 år, og dermed ikke er inkluderet i den relevante aldersgruppe af studerende på videregående uddannelser. Vi vil derfor først om nogle år have et klart billede af, hvordan efterkommerne klarer sig i uddannelsessystemet. Opsummering: Igangværende uddannelse i alt I tabel 3.8 og figur 3.4 vises udviklingen blandt alle årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der samlet set er i gang med en folkeskole-, ungdoms- eller videregående uddannelse. Tabel 3.8: Udviklingen i antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, der er under uddannelse, Indvandrere under uddannelse Samlet antal indvandrere Efterkommere under uddannelse Samlet antal efterkommere Danskere under uddannelse Samlet antal danskere % 100 % 57 % 100 % 59 % 100 % % 100 % 56 % 100 % 60 % 100 % % 100 % 57 % 100 % 60 % 100 % % 100 % 59 % 100 % 60 % 100 % % 100 % 61 % 100 % 61 % 100 % % 100 % 62 % 100 % 61 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32e, Udd32f og Udd32g samt Danmarks Statistikbank Bef3 og U13. 27

26 Figur 3.4: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en uddannelse, 1. januar 2001 til 1. januar % 60% 55% 50% 45% 40% 35% Indvandrere Efterkommere Danskere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32e, Udd32f og Udd32g samt Danmarks Statistikbank Bef3 og U13. Som det fremgår af figuren, er andelen af både indvandrere og efterkommere, der er i gang med en uddannelse, steget fra 2001 til 2006, mens samme andel af danskerne er mere konstant. Det har betydet, at flere efterkommere end danskere var i gang med en uddannelse i Fuldført uddannelse I dette afsnit ses der nærmere på indvandrere og efterkommeres højeste fuldførte uddannelse i Danmark. Tabel 3.9a og 3.9b nedenfor viser højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt for danskere, opdelt på køn. 28

27 Tabel 3.9a: Højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere fordelt på køn, pr. 1. januar 2006 Mænd Kvinder I alt Indvandrere Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Efterkommere Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Danskere Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. Det fremgår, at efterkommernes danske uddannelsesniveau er højere end indvandrernes, idet flere efterkommere end indvandrere har gennemført en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Sammenholder man dette med danskeres uddannelsesniveau, er efterkommernes uddannelsesniveau dog stadig lavere 29

28 end dette. Denne forskel forklares bl.a. af, at mange efterkommere endnu ikke er gamle nok til at have passeret igennem hele uddannelsessystemet. Som tidligere nævnt er næsten 8 ud af 10 efterkommere fra ikke-vestlige lande under 16 år. Det må derfor forventes, at fordelingen vil forskyde sig i positiv retning, når en større andel af efterkommerne er gamle nok til at have fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, især i betragtning af at flere efterkommere end danskere i dag er i gang med en uddannelse, jf. figur 3.5. Tabel 3.9b: Højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere fordelt på køn opgjort i procent, pr. 1. januar 2006 Mænd Kvinder I alt Indvandrere Ingen uddannelse/uoplyst 1 75 % 80 % 78 % Grundskole 9 % 6 % 7 % Gymnasial uddannelse 2 % 2 % 2 % Erhvervsfaglig uddannelse 6 % 7 % 7 % Kort videregående uddannelse 2 % 1 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 3 % 3 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 0 % Lang videregående uddannelse 2 % 1 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % Efterkommere Ingen uddannelse/uoplyst 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 42 % 30 % 36 % Gymnasial uddannelse 14 % 16 % 15 % Erhvervsfaglig uddannelse 20 % 26 % 23 % Kort videregående uddannelse 5 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 5 % 9 % 7 % Bacheloruddannelse 3 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 6 % 5 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % Danskere Ingen uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 24 % 26 % 25 % Gymnasial uddannelse 6 % 6 % 6 % Erhvervsfaglig uddannelse 43 % 36 % 40 % Kort videregående uddannelse 6 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 10 % 19 % 15 % Bacheloruddannelse 2 % 2 % 2 % Lang videregående uddannelse 8 % 6 % 7 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 30

29 I den følgende tabel ses også på højeste fuldførte danske uddannelse, her opdelt på aldersgrupperne årige, årige og årige. Tabel 3.10 Højeste fuldførte danske uddannelse for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på aldersgrupperne årige, årige og årige, pr. 1. januar årige årige årige Indvandrere Ingen uddannelse/uoplyst 1 62 % 76 % 84 % Grundskole 18 % 9 % 3 % Gymnasial uddannelse 5 % 2 % 1 % Erhvervsfaglig uddannelse 8 % 7 % 6 % Kort videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 3 % Bacheloruddannelse 1 % 1 % 0 % Lang videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal i alt Efterkommere Ingen uddannelse/uoplyst 1 4 % 8 % 14 % Grundskole 39 % 35 % 16 % Gymnasial uddannelse 17 % 12 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 23 % 22 % Kort videregående uddannelse 5 % 5 % 4 % Mellemlang videregående uddannelse 6 % 7 % 17 % Bacheloruddannelse 4 % 3 % 1 % Lang videregående uddannelse 4 % 7 % 17 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal i alt Danskere Ingen uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 18 % 18 % 29 % Gymnasial uddannelse 16 % 7 % 4 % Erhvervsfaglig uddannelse 35 % 40 % 40 % Kort videregående uddannelse 6 % 7 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 11 % 15 % 15 % Bacheloruddannelse 7 % 2 % 1 % Lang videregående uddannelse 5 % 10 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 31

30 4. Uddannelse og arbejdsmarked Dette kapitel belyser sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Først ses nærmere på de unges adfærd efter endt ungdomsuddannelse. Derefter ses på arbejdsmarkedstilknytning i forhold til dansk uddannelse samt på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet. Kapitlet afrundes med at se på graden af match mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsestype. 4.1 Unge i gang med en uddannelse og/eller i arbejde Tabel 4.1 viser hvor mange af de årige indvandrere og efterkommere, der enten er i gang med en uddannelse eller er i arbejde og hvor mange der ikke er aktive. Tabel 4.1: Antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en uddannelse og/eller er i beskæftigelse, 1. januar 2006 Indvandrere Efterkommere Danskere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Beskæftigede som ikke er i uddannelse Arbejdsløse som ikke er i uddannelse Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse I alt Grundskole 0 % 0 % 0 % Gymnasial uddannelse 1 3 % 4 % 2 % Erhvervsfaglig uddannelse 11 % 12 % 16 % Videregående uddannelse 2 20 % 25 % 28 % Beskæftigede som ikke er i uddannelse 32 % 39 % 42 % Arbejdsløse som ikke er i uddannelse 4 % 4 % 2 % Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse 30 % 16 % 9 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32 og Udd57. Note: Personer, der er i gang med en uddannelse, kan godt samtidig være i beskæftigelse, fx i et deltidsjob. 1 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. 2 Videregående uddannelser indeholder både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. Det fremgår af tabellen, at andelen af årige efterkommere fra ikkevestlige lande, der står uden for arbejdsstyrken og ikke er i gang med en ud- 32

31 dannelse, er lavere end andelen af indvandrere i samme gruppe. For både unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gælder det dog, at de i højere grad end unge danskere både er uden for arbejdsstyrken og uddannelsessystemet, idet 9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe mod henholdsvis 30 pct. af indvandrerne og 16 pct. af efterkommerne. For både de unge danskere, indvandrere og efterkommere gælder det, at flere samlet set er i gang med en uddannelse frem for at være i beskæftigelse. 4.2 Arbejdsmarkedstilknytning og højeste fuldførte danske uddannelse I tabel 4.2a ses på arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse. Tabel 4.2b viser erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse. 33

32 Tabel 4.2a: Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på højeste fuldførte danske uddannelse, pr. 1. januar 2006 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Indvandrere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst I alt Efterkommere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst I alt Danskere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 34

33 Tabel 4.2b: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på højeste fuldførte danske uddannelse, pr. 1. januar 2006 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Indvandrere Grundskole 65 % 55 % 15 % Gymnasial uddannelse 67 % 62 % 8 % Erhvervsfaglig uddannelse 84 % 77 % 9 % Kort videregående uddannelse 81 % 71 % 12 % Mellemlang videregående uddannelse 89 % 83 % 7 % Bachelor 74 % 69 % 7 % Lang videregående uddannelse 84 % 77 % 9 % Ingen dansk uddannelse/uoplyst 52 % 44 % 15 % I alt 57 % 49 % 14 % Efterkommere Grundskole 65 % 55 % 14 % Gymnasial uddannelse 76 % 71 % 7 % Erhvervsfaglig uddannelse 88 % 80 % 9 % Kort videregående uddannelse 88 % 80 % 9 % Mellemlang videregående uddannelse 91 % 87 % 5 % Bachelor 80 % 77 % 4 % Lang videregående uddannelse 92 % 85 % 8 % Ingen dansk uddannelse/uoplyst 52 % 45 % 13 % I alt 76 % 68 % 10 % Danskere Grundskole 66 % 62 % 6 % Gymnasial uddannelse 83 % 80 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 86 % 83 % 3 % Kort videregående uddannelse 91 % 88 % 3 % Mellemlang videregående uddannelse 90 % 89 % 2 % Bachelor 82 % 79 % 3 % Lang videregående uddannelse 94 % 91 % 3 % Ingen dansk uddannelse/uoplyst 55 % 50 % 8 % I alt 82 % 79 % 4 % Kilde: Integrationsministeriets udlændinge database i Danmarks Statistik, udd24. Det fremgår af tabellerne, at tilknytningen til arbejdsmarkedet varierer, alt efter uddannelsesniveauet. Eksempelvis findes de højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for personer med en dansk videregående uddannelse, mens personer uden uddannelse eller uddannelsesoplysninger derimod har de laveste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. 35

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2010 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.184 personer, en stigning på 70 personer i 2010. I 2010 blev der født 1.264 børn, mens antallet af

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005. 2006:5 Orientering Statistisk Kontor 13. juni 2006 Flere arbejdspladser i København Københavns arbejdsmarked er i fremdrift. Efter nedgangsår i 2002 og 2003 viser nye tal, at der i 2004 blev skabt 3.000

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2011 Statsborgerskab og herkomst 1. juli 2011, fordelt på lokalsamfund Pr. 1. juli 2011 boede der 45.761 borgere med udenlandsk herkomst i Aarhus

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Maj ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL x Den samlede ledighed stiger fortsat i forhold til samme periode sidste år. x Der var i marts en stigning

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank.

Socialforskningsinstituttet, Notat til Integrationsministeriets tænketank. Socialforskningsinstituttet, 1.12.03. Notat til Integrationsministeriets tænketank. Notatet er disponeret på følgende måde: 1. Befolkningssammensætning på fødeland og statsborgerskab for Sverige, Tyskland,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked

Arbejdsstyrken. Tema. 1. Flere ældre og færre i arbejde. Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 5 Arbejdsstyrken Af Thomas M. Nielsen Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1. Flere ældre og færre i arbejde Lidt over halvdelen af befolkningen er i arbejdsstyrken Voksende andel af ældre betyder mindre

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn Ligestillingssekretariatet 3F-medlemmer herkomst og køn Forord 3F s vigtigste faglige-politiske grundlag er respekt for medlemmernes mangfoldighed. Hvad betyder det i praksis? I første omgang er det vigtigt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere