Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Transkript

1 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007

2 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post inm@inm.dk Udlændingeservice Ryesgade København Ø Tlf Fax: Redaktion: Anne Martens Signe Ravn Søren Markvard Nielsen Rikke Skovgaard Christensen Signe Agerlin Olsen Redaktionen er afsluttet d. 13. november Forsidedesign: b:graphic Layout: Schultz Grafisk

3 Indhold 0. Indledning 6 1. Sammenfatning 7 2. Definition af udlændinge i Danmark Uddannelse Folkeskolen Igangværende uddannelse Fuldført uddannelse Uddannelse og arbejdsmarked Unge i gang med en uddannelse og/eller i arbejde Arbejdsmarkedstilknytning og højeste fuldførte danske uddannelse Udvikling i tilknytning til arbejdsmarked og/eller uddannelsessystem Match mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsestype Arbejdsmarkedstilknytning Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen Arbejdsmarkedstilknytningen fordelt på oprindelsesland og køn Beskæftigede fordelt på erhverv Personer uden for arbejdsstyrken Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på køn og oprindelsesland Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på opholdstid Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesniveau Tema: Den nye beskæftigelsesindikator 54 5

4 0. Indledning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration udgiver i samarbejde med Udlændingeservice 3 årlige publikationer med hovedtitlen Tal og Fakta. Publikationerne dækker 3 centrale områder: Tal og fakta på udlændingeområdet, der giver et overblik over status for og udviklingen i antal ansøgninger og tilsagn om opholdstilladelse i Danmark. Tal og Fakta befolkningsstatistik om udlændinge, der beskriver den demografiske udvikling for udlændinge i Danmark. Tal og Fakta udlændinges tilknytning, der beskriver udlændinges integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det er anden gang, at Tal og Fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet udgives. Formålet med Tal og Fakta-publikationerne er at give et overblik over den nyeste, overordnede statistik på området. Publikationerne skal betragtes som opslagsværker og indeholder derfor kun i begrænset omfang tolkninger af de viste tal. Tabellerne i Tal og Fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet bygger hovedsagligt på de nyeste registerdata fra Danmarks Statistik, som Integrationsministeriet har adgang til via Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik. Som supplement indgår desuden tal fra andre databaser og registre, eksempelvis Undervisningsministeriets statistikdatabaser ( Det skal bemærkes, at afrundinger af tallene kan bevirke, at tallene i en tabel ikke summer til totalen. Desuden kan der være mindre forskelle mellem tabellernes tal pga. afvigelser i de bagvedliggende tal. 6

5 1. Sammenfatning I dette kapitel fremhæves de væsentligste konklusioner fra Tal og Fakta - udlændinges tilknytning. Uddannelse 10 pct. af alle elever i folkeskolen er nu tosprogede (skoleåret 2006/2007). I Ishøj Kommune, der har den højeste andel tosprogede elever, er 45 pct. af eleverne tosprogede. Af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var 39 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne i skoleåret 2005/2006 i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt de årige efterkommere fra ikke-vestlige lande var 54 pct. af mændene og 57 pct. af kvinderne i gang med en ungdomsuddannelse. Antallet af unge der får en praktikpladsaftale er steget, og væksten i antallet af aftaler har særligt været høj for unge indvandrere og efterkommere. Blandt de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var 19 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2005/2006. Det er for begge køn mere end en fordobling siden 2000/2001. For de årige efterkommere fra ikke-vestlige landes vedkommende var 20 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne i gang med en videregående uddannelse. Uddannelse og arbejdsmarked Flere og flere indvandrere og efterkommere får arbejde eller går i gang med en uddannelse. Fra 2005 til 2006 er godt flere indvandrere og godt flere efterkommere kommet i beskæftigelse eller uddannelse. De højeste beskæftigelsesfrekvenser for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande findes blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse, mens den for danskere findes blandt personer med en lang videregående uddannelse. Indvandrere og efterkommere får i høj grad arbejde på et niveau, der svarer til den uddannelse, der er taget i Danmark. Blandt personer med en lang videregående uddannelse har 72 pct. af indvandrerne og 73 pct. 7

6 af efterkommerne et job, der kræver viden på højeste niveau eller et lederjob på øverste plan. For danskere med en lang videregående uddannelse er andelen 72 pct. Blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse har 84 pct. af indvandrerne og 88 pct. af efterkommerne et job, der kræver viden på højeste niveau eller mellemniveau, eller et lederjob på øverste niveau. Dette svarer til niveauet for danskere. Arbejdsmarkedstilknytning Fra 1997 til 2006 er flere årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde. Det svarer til mere end en fordobling. Pr. 1. januar 2006 var indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i arbejde svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 50 pct. Både beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen er højere blandt mænd end kvinder, og højere blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande end blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Blandt de større grupper af indvandrere har mændene fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien samt kvinder fra Thailand de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Personer uden for arbejdsstyrken Af de årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i den erhvervsaktive alder er personer uden for arbejdsmarkedet. Der er især mange kvinder uden for arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter bl.a. førtidspensionister og selvforsørgede, men også kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet fx fordi de har andre problemer end ledighed eller er i gang med et beskæftigelsestilbud. Tema: Beskæftigelsesindikatoren Danmarks Statistik har i 2007 lanceret en ny beskæftigelsesindikator, der giver et mere aktuelt billede af beskæftigelsessituationen end den gængse beskæftigelsesstatistik. Beskæftigelsesindikatoren giver et billede af, hvordan det aktuelt går med antallet fuldtidsbeskæftigede. 8

7 Ifølge den nye beskæftigelsesindikator er antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere og efterkommere steget med henholdsvis 9 pct. og 19 pct. fra 2006 til De største stigninger i beskæftigelsen er sket blandt mænd fra Afghanistan og Somalia, og blandt kvinder fra Iran og Afghanistan. 9

8 2. Definition af udlændinge i Danmark I denne publikation tages der udgangspunkt i den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, og som anvender begreberne indvandrere, efterkommere og danskere. Desuden anvendes betegnelsen udlændinge som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Opdelingen af befolkningen på herkomst, dvs. opdelingen i indvandrere, efterkommere og danskere, er baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), og den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om befolkningen i dette register. Den statistiske definition af indvandrere, efterkommere og danskere fremgår af faktaboks 2.1 nedenfor. Faktaboks 2.1: Statistisk definition af indvandrer, efterkommer og dansker En person er dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og er født i Danmark. 1 Det har således ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, er vedkommende: - indvandrer, hvis personen er født i udlandet - efterkommer, hvis personen er født i Danmark. 1 Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis vedkommende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis vedkommende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis vedkommende er udenlandsk statsborger født i Danmark. Som det fremgår af faktaboksen, er en indvandrer en udlænding, der er født i udlandet, mens en efterkommer er en udlænding, der er født i Danmark. 2 Desuden fremgår det, at statsborgerskab er uden betydning for den statistiske definition af indvandrere og efterkommere. Det betyder, at også indvandrere og efterkommere, der opnår dansk statsborgerskab, stadig optræder som indvandrere og efterkommere i statistikken. I faktaboks 2.2 nedenfor gives en række eksempler på, hvornår en person statistisk set betragtes som indvandrer, efterkommer eller dansker. Der tages udgangspunkt i oplysninger om personens forældre. 2 Det er en forudsætning for at blive medregnet i statistikken som indvandrer, at personen har opholdstilladelse i Danmark og således er tilmeldt folkeregistret. Asylansøgere, som ikke har opholdstilladelse i Danmark, og som dermed ikke er tilmeldt folkeregistret, indgår derfor ikke i statistikken om udlændinge. 10

9 Faktaboks 2.2: Eksempler på, hvornår kategorierne indvandrer, efterkommer og dansker anvendes Person Personens fødested Personens statsborgerskab Forældrenes fødested Forældrenes statsborgerskab Personens statistiske tilhør A Tyrkiet, 1951 Tyrkisk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Indvandrer Mor: Tyrkiet Mor: Tyrkisk B Tyrkiet, 1951 Dansk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Indvandrer Mor: Danmark Mor: Tyrkisk C Danmark, 1972 Tyrkisk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Efterkommer Mor: Tyrkiet Mor: Dansk D Danmark, 1975 Dansk Far: Tyrkiet Far: Tyrkisk Dansker Mor: Danmark Mor: Dansk E Danmark, 1995 Dansk Far: Danmark Far: Dansk Dansker Mor: Danmark Mor: Tyrkisk Det er væsentligt at understrege, at Danmarks Statistiks begreber baserer sig på en ren statistisk definition af indvandrere, efterkommere og danskere. Denne tager ikke hensyn til, hvorvidt den enkelte er integreret i det danske samfund eller ej. Det betyder på den ene side, at der i den statistisk definerede gruppe af indvandrere og efterkommere indgår personer, der har boet i Danmark i en lang årrække, og som synes fuldt ud integrerede i samfundet. På den anden side kan der i gruppen af danskere indgå personer, som ikke syner integrerede i det danske samfund. Den statistiske definition anvendes kun i forbindelse med udarbejdelsen af statistikker, og har hverken nogen juridisk eller værdimæssig betydning. Alle danske statsborgere har samme rettigheder, uanset deres statistiske herkomst. 11

10 Definition af vestlige og ikke-vestlige lande I Tal og Fakta udlændinges tilknytning indgår der i hovedparten af analyserne oplysninger om udlændinges oprindelsesland. Der anvendes følgende grupperinger af oprindelseslandene: Faktaboks 2.3: Definition af vestlige og ikke-vestlige lande EU15: De 15 lande i EU, der var medlemmer af EU før 1. maj EU15 inkluderer Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig. Nye EU-lande: De tolv lande, der blev medlemmer af EU pr. 1. maj 2004 og pr. 1. januar De nye EU-lande inkluderer Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Bulgarien. Resten af Norden: Island og Norge. Andre vestlige lande: USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande I Tal og fakta -publikationerne består gruppen af vestlige lande altså af kategorierne EU15, de nye EU-lande, resten af Norden og andre vestlige lande. Alle øvrige lande betegnes ikke-vestlige lande. Integrationsindsatsen i Danmark har i en årrække primært været rettet mod udlændinge fra ikke-vestlige lande, idet denne gruppe af udlændinge generelt har større vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse og få fodfæste på det danske arbejdsmarked end udlændinge fra vestlige lande. Dette kan bl.a. skyldes, at mange udlændinge fra ikke-vestlige lande kommer fra lande, der både økonomisk og kulturelt adskiller sig markant fra Danmark. Dette fokus ændrer sig dog, efterhånden som gruppen af indvandrere fra vestlige lande vokser mere end gruppen af indvandrere fra ikke-vestlige lande (jf. Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, side 2). Derfor vises der i denne publikation i vid udstrækning tal for udlændinge fra både vestlige og ikkevestlige oprindelseslande. Dog fokuseres der i kapitlet om uddannelse særligt på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Dette skyldes bl.a., at knap 8 ud af 10 efterkommere med ikke-vestlige baggrund er under 16 år mod knap 4 ud af 10 efterkommere med vestlig baggrund. Det betyder, at en stor del af de ikkevestlige efterkommere stadig befinder sig i uddannelsessystemet. 12

11 3. Uddannelse I dette kapitel belyses, hvordan indvandrere og efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet - bredt dækkende folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Til sidst i kapitlet ses også på, hvordan det går i forhold til de afsluttede uddannelser (højest fuldførte danske uddannelse). 3.1 Folkeskolen På folkeskoleområdet har man i mange år brugt begrebet to-sprogede elever. Antallet af tosprogede elever opgøres ved, at skolerne vurderer hvor mange af deres elever, der kommer fra hjem, hvor sproget i hjemmet ikke er dansk. Antallet af to-sprogede må således ikke forveksles med antallet af indvandrere og efterkommere, og det forhold at barnet er to-sproget, siger selvsagt ikke nødvendigvis noget om graden af integration. Tabel 3.1 nedenfor viser udviklingen i antallet og andelen af tosprogede elever i folkeskolen i perioden 1997/1998 til 2006/2007. Tabel 3.1: Udviklingen i antallet og andelen af tosprogede elever i folkeskolen samt folkeskolens samlede elevtal, skoleåret 1997/1998 til 2006/2007 Tosprogede elever i folkeskolen Folkeskolens samlede elevtal Tosprogede elever i procent af det samlede elevtal 1997/ ,9 % 1998/ ,3 % 1999/ ,4 % 2000/ ,0 % 2001/ ,3 % 2002/ ,6 % 2003/ ,7 % 2004/ ,0 % 2005/ ,9 % 2006/ ,1 % Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Note: Tabellen omfatter ikke friskoler og private grundskoler. Begrebet tosprogede elever anvendes i stedet for begreberne indvandrere og efterkommere, da der ikke eksisterer registerdata for antallet af indvandrere og efterkommere i folkeskolen forud for 8. klassetrin. Det fremgår af tabellen, at andelen af tosprogede elever i folkeskolen steg jævnt fra 1997/1998 til 2004/2005, mens tallet siden er stagneret omkring 10 13

12 pct. I skoleåret 2006/2007 var der således tosprogede elever i de danske folkeskoler, hvilket svarer til 10,1 pct. af eleverne. I figur 3.1 nedenfor ses de 10 kommuner, der efter kommunalreformen havde den største andel af tosprogede elever i folkeskolen. Figur 3.1: Andelen af tosprogede folkeskoleelever i de 10 nye kommuner med flest tosprogede folkeskoleelever, skoleåret 2006/ % 45% 45,2% 40% 36,7% 35% 30% 25% 20% 31,6% 30,2% 24,6% 21,4% 19,3% 19,2% 18,2% 18,1% 15% 10% 10,1% 5% 0% Ishøj Brøndby København Albertslund Høje-Tåstrup Herlev Frederiksberg Odense Århus Rødovre Hele landet Kilde: Særkørsel foretaget af UNI-C Som det ses, har Ishøj Kommune med 45,2 pct. tosprogede elever landets største andel af tosprogede elever i folkeskolen. Hovedparten af de ti kommuner med flest tosprogede elever ligger i Hovedstadsregionen. 3.2 Igangværende uddannelse Dette kapitel ser på de personer, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. I nedenstående faktaboks 3.1 gives en oversigt over hvilke uddannelser, der medregnes til de forskellige kategorier. 14

13 Faktaboks 3.1: Definition af ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og erhvervskompetencegivende uddannelser Ungdomsuddannelser: Almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Almengymnasiale uddannelser: Studentereksamen, studenterkursus og hf Erhvervsgymnasiale uddannelser: Højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) Erhvervsfaglige uddannelser: Faglige uddannelser på handelsskoler og tekniske skoler, landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler. Hovedparten af uddannelserne veksler mellem skoleforløb og praktik. Videregående uddannelser: Korte videregående uddannelser (KVU), mellemlange videregående uddannelser (MVU), bacheloruddannelser og lange videregående uddannelser (LVU). En videregående uddannelse bygger oven på en erhvervsrettet eller en gymnasial uddannelse. Korte videregående uddannelser: Varer som hovedregel 2 år, men kan i enkelte tilfælde vare længere. Mellemlange videregående uddannelser: Varer mellem 3 og 4½ år. Inkluderer professionsbacheloruddannelser som eksempelvis sygeplejeuddannelsen og pædagoguddannelsen. Bacheloruddannelser: Varer 3 år. Dækker over grunduddannelsen på de lange videregående uddannelser. Lange videregående uddannelser: Varer mellem 3 og 6 år. Erhvervskompetencegivende uddannelser: Erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser. Som det fremgår af boksen, er de gymnasiale uddannelser altså ikke erhvervskompetencegivende, men kun adgangsgivende i forhold til en videregående uddannelse Ungdomsuddannelserne I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen på ungdomsuddannelserne. Tabel 3.2a og 3.2b viser henholdsvis antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere på de forskellige ungdomsuddannelser. 15

14 Tabel 3.2a: Antallet af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på mænd og kvinder, skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/ / / /2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Ungdomsuddannelse heraf almengymnasial uddannelse heraf erhvervsgymnasial heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Efterkommere Ungdomsuddannelse heraf almengymnasial uddannelse heraf erhvervsgymnasial heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Danskere Ungdomsuddannelse heraf almengymnasial uddannelse heraf erhvervsgymnasial heraf erhvervsfaglig uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32b, Udd32e samt Danmarks Statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1995/1996 og 2000/2001 er fremkommet ved at kombinere uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 1995 og 2000 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1996 og Note: Anden uddannelse henviser til grundskole eller videregående uddannelse. 16

15 Tabel 3.2b: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en ungdomsuddannelse, fordelt på mænd og kvinder, skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/ / / /2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Ungdomsuddannelse 21 % 21 % 37 % 35 % 39 % 40 % - heraf almengymnasial uddannelse 9 % 12 % 12 % 17 % 12 % 21 % - heraf erhvervsgymnasial 4 % 3 % 7 % 5 % 8 % 6 % - heraf erhvervsfaglig uddannelse 8 % 7 % 18 % 13 % 19 % 13 % Anden uddannelse 32 % 29 % 26 % 27 % 25 % 26 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 47 % 49 % 37 % 38 % 37 % 34 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Efterkommere Ungdomsuddannelse 41 % 49 % 53 % 58 % 54 % 57 % - heraf almengymnasial uddannelse 18 % 27 % 17 % 26 % 18 % 33 % - heraf erhvervsgymnasial 8 % 7 % 12 % 12 % 13 % 9 % - heraf erhvervsfaglig uddannelse 14 % 14 % 24 % 19 % 22 % 15 % Anden uddannelse 29 % 25 % 21 % 21 % 21 % 22 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 30 % 25 % 26 % 22 % 25 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Danskere Ungdomsuddannelse 54 % 55 % 61 % 60 % 60 % 61 % - heraf almengymnasial uddannelse 20 % 34 % 20 % 35 % 21 % 36 % - heraf erhvervsgymnasial 11 % 10 % 14 % 11 % 14 % 11 % - heraf erhvervsfaglig uddannelse 22 % 11 % 28 % 14 % 25 % 14 % Anden uddannelse 24 % 21 % 20 % 21 % 19 % 18 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 22 % 24 % 19 % 19 % 22 % 21 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32b, Udd32e samt Danmarks Statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1995/1996 og 2000/2001 er fremkommet ved at kombinere uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 1995 og 2000 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1996 og Note: Anden uddannelse henviser til grundskole eller videregående uddannelse. Tabel 3.2a og 3.2b viser, at både indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande har styrket deres tilknytning til uddannelsessystemet fra skoleåret 1995/1996 til 2005/2006. I skoleåret 2005/2006 var årige mænd med indvandrerbaggrund i gang med en ungdomsuddannelse, svarende til 39 pct. af alle indvandrere i denne aldersgruppe. Det er en stigning på 18 procentpoint siden skoleåret 1995/1996. For de årige indvandrerkvinders vedkommende var

16 kvinder i 2005/2006 i gang med en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til 40 pct. af alle årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande. Her er stigningen på 19 procentpoint siden 1995/1996. For efterkommernes vedkommende er stigningen for mænd og kvinder på henholdsvis 13 og 8 procentpoint, således at 54 pct. eller mænd og 57 pct. eller kvinder var i gang med en ungdomsuddannelse i skoleåret 2005/2006. I figur 3.2 ses nærmere på de erhvervsfaglige uddannelser. Figuren viser andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på de erhvervsfaglige uddannelser, fordelt efter fag. Figur 3.2: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ud af alle elever ved de erhvervsfaglige uddannelser fordelt efter fag, skoleåret 2005/ % 12% 10% 8% 6% 8% 10% 5% 7% 5% 8% 11% 6% 5% 13% 8% 4% 2% 2% 0% Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv. Sundhed Sikkerhed Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase I Danmarks Statistik, Udd28. Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande inden for de erhvervsfaglige uddannelser er størst inden for sundhed, service samt handel og kontor. På hovedparten af fagene ligger andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande mellem 5 og 8 pct. 18

17 Tabel 3.3 viser indvandreres og efterkommeres valg af erhvervsfaglige studieretning. Tabellen viser bl.a., at mænd primært vælger uddannelse indenfor handel og kontor, bygge og anlæg samt jern og metal. Desuden finder man en del indvandrermænd fra vestlige lande inden for jordbrug og fiskeri. Blandt kvinderne udgør både sundhed og handel og kontor store grupper. Tabel 3.3: Andelen af årige indvandrere og efterkommere ved de erhvervsfaglige uddannelser, fordelt på vestlige og ikke-vestlige lande samt køn, 1. januar 2006 Vestlige lande Ikke-vestlige lande Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Pædagogisk 0 % 1 % 0 % 2 % Handel og kontor 12 % 24 % 25 % 32 % Bygge og anlæg 26 % 4 % 23 % 2 % Jern og metal 18 % 4 % 27 % 2 % Grafisk 3 % 2 % 2 % 1 % Teknik og industri iøvrigt 3 % 3 % 2 % 2 % Service 3 % 10 % 3 % 9 % Levnedsmiddel og husholdning 9 % 9 % 8 % 7 % Jordbrug og fiskeri 16 % 6 % 2 % 1 % Transport mv. 4 % 0 % 3 % 0 % Sundhed 5 % 38 % 4 % 42 % Sikkerhed 0 % 0 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal indvandrere i alt Efterkommere Pædagogisk 1 % 3 % 0 % 2 % Handel og kontor 22 % 44 % 39 % 58 % Bygge og anlæg 31 % 4 % 27 % 2 % Jern og metal 20 % 6 % 20 % 1 % Grafisk 4 % 1 % 2 % 0 % Teknik og industri iøvrigt 1 % 4 % 1 % 1 % Service 0 % 8 % 2 % 9 % Levnedsmiddel og husholdning 11 % 10 % 4 % 2 % Jordbrug og fiskeri 4 % 2 % 1 % 0 % Transport mv. 4 % 0 % 2 % 0 % Sundhed 2 % 17 % 1 % 24 % Sikkerhed 0 % 0 % 0 % 0 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Antal efterkommere i alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd28. 19

18 3.2.2 Praktikpladser I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen i praktikpladser. Overordnet set skelnes der mellem praktik på en erhvervsvirksomhed og skolepraktik. Skolepraktikken er for de elever, der ikke har indgået nogen aftale med en virksomhed, eller har mistet en aftale. Tabel 3.4 nedenfor viser antallet af igangværende praktikpladsaftaler på en virksomhed i perioden , fordelt på henholdsvis indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere. Tabel 3.4: Antallet og andelen af igangværende praktikpladsaftaler på en virksomhed fordelt på indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere, ultimo januar 2003 til Indvandrere og efterkommere Danskere Antal igangværende praktikpladsaftaler i alt Indvandrere og efterkommeres andel af igangværende praktikpladsaftaler Danskeres andel af igangværende praktikpladsaftaler 5,3 % 5,3 % 5,5 % 5,8 % 6,2 % 94,7 % 94,7 % 94,5 % 94,2 % 93,8 % Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Antallet af igangværende praktikpladsaftaler er steget fra 2003 til 2007, både for indvandrere og efterkommere samt for danskere. Det fremgår også, at indvandrere og efterkommeres andel af det samlede antal praktikpladsaftaler er øget fra 5,3 pct. i 2003 til 6,2 pct. i Figur 3.3 neden for viser et indeks for denne udvikling. 20

19 Figur 3.3: Indeks for udviklingen i igangværende praktikpladsaftaler opdelt på danskeres aftaler og indvandrere og efterkommeres aftaler, ultimo januar 2003 til Danskere Indvandrere og efterkommere Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Tabel 3.5 nedenfor viser udviklingen i antallet og andelen af elever, der er i gang med en skolepraktik i perioden. Tabel 3.5: Antallet og andelen af elever i gang med skolepraktik fordelt på indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt danskere, ultimo januar 2003 til Indvandrere og efterkommere Danskere Antal elever i gang med skolepraktik i alt Andel indvandrere og efterkommere i skolepraktik 19 % 18 % 19 % 23 % 25 % Andel danskere i skolepraktik 81 % 82 % 81 % 77 % 75 % Kilde: Undervisningsministeriets dynamiske databaser, Det fremgår af tabellen, at antallet af elever, der er i skolepraktik, er faldet markant fra 2003 til Alene fra 2006 til 2007 er færre elever i sko- 21

20 lepraktik, svarende til et fald på 41 pct. For indvandrere og efterkommere er faldet på 46 pct. Det fremgår dog også, at indvandrere og efterkommere udgør en større andel af de elever, der er i skolepraktik, i 2007 end i De videregående uddannelser I dette afsnit ses der nærmere på udviklingen på de videregående uddannelser. Tabel 3.6a og 3.6b nedenfor viser henholdsvis antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en videregående uddannelse i skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/

21 Tabel 3.6a: Antallet af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, som er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/ / / /2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Videregående uddannelse heraf korte videregående uddannelser heraf mellemlange videregående uddannelse heraf bachelor heraf lange videregående uddannelser Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Efterkommere Videregående uddannelse heraf korte videregående uddannelser heraf mellemlange videregående uddannelse heraf bachelor heraf lange videregående uddannelser Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Danskere Videregående uddannelse heraf korte videregående uddannelser heraf mellemlange videregående uddannelse heraf bachelor heraf lange videregående uddannelser Anden uddannelse Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændinge Database Udd32, Udd32b og Udd32e, samt Danmarks Statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1995/1996 og 2000/2001 er fremkommet ved at kombinere uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 1995 og 2000 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1996 og Note: Anden uddannelse henviser til grundskole eller ungdomsuddannelse. I tallene for danskere for årene 1995/1996 og 2000/2001 indgår forskeruddannelse i tallet for lange videregående uddannelser. 23

22 Tabel 3.6b: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, som er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 1995/1996, 2000/2001 og 2005/ / / /2006 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indvandrere Videregående uddannelse 7 % 4 % 9 % 9 % 19 % 21 % - heraf korte videregående uddannelser 1 % 1 % 2 % 2 % 4 % 4 % - heraf mellemlange videregående uddannelse 2 % 1 % 2 % 2 % 4 % 5 % - heraf bachelor 2 % 1 % 2 % 3 % 6 % 8 % - heraf lange videregående uddannelser 2 % 1 % 2 % 2 % 4 % 4 % Anden uddannelse 9 % 5 % 16 % 11 % 16 % 13 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 85 % 92 % 75 % 81 % 66 % 67 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Efterkommere Videregående uddannelse 17 % 15 % 16 % 23 % 20 % 30 % - heraf korte videregående uddannelser 2 % 3 % 4 % 5 % 4 % 4 % - heraf mellemlange videregående uddannelse 4 % 3 % 4 % 6 % 6 % 11 % - heraf bachelor 6 % 5 % 5 % 8 % 8 % 11 % - heraf lange videregående uddannelser 5 % 5 % 4 % 4 % 2 % 4 % Anden uddannelse 17 % 15 % 20 % 19 % 17 % 14 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 66 % 69 % 64 % 58 % 62 % 56 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Danskere Videregående uddannelse 17 % 22 % 20 % 30 % 22 % 34 % - heraf korte videregående uddannelser 2 % 1 % 3 % 3 % 3 % 3 % - heraf mellemlange videregående uddannelse 4 % 9 % 5 % 13 % 5 % 15 % - heraf bachelor 6 % 6 % 8 % 10 % 11 % 13 % - heraf lange videregående uddannelser 5 % 5 % 4 % 4 % 3 % 3 % Anden uddannelse 17 % 14 % 19 % 17 % 20 % 16 % Uoplyst/ikke i gang med en uddannelse 66 % 64 % 60 % 53 % 58 % 50 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets Udlændinge Database Udd32, Udd32b og Udd32e, samt Danmarks Statistikbank U13 og Bef3. Tallene for danskere i 1995/1996 og 2000/2001 er fremkommet ved at kombinere uddannelsesoplysninger fra 1. oktober 1995 og 2000 med folketal fra 1. januar i henholdsvis 1996 og Note: Anden uddannelse henviser til grundskole eller ungdomsuddannelse. I tallene for danskere for årene 1995/1996 og 2000/2001 indgår forskeruddannelse i tallet for lange videregående uddannelser. Tabellerne viser, at flere er i gang med en videregående uddannelse i 2005/2006 end i 1995/1996, både hvad angår indvandrere, efterkommere og danskere, og for både mænd og kvinder. I 2005/2006 var årige indvandrermænd svarende til 19 pct. i gang med en videregående uddannelse mod 24

23 årige i 2000/2001. Det svarer til mere end en fordobling af antallet af mandlige indvandrere på de videregående uddannelser. Indvandrerkvinderne har oplevet en tilsvarende stor stigning, idet årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande i 2005/2006 var i gang med en videregående uddannelse mod 823 i 2000/2001. Blandt de årige efterkommere var 598 mænd og 845 kvinder i gang med en videregående uddannelse i 2005/2006. Det svarer til henholdsvis 20 og 30 procent af aldersgruppen. Det skal dog bemærkes, at en vis andel af indvandrerne på de videregående uddannelser er unge, der er kommet til Danmark netop for at tage en uddannelse eller dele af en uddannelse. Der er ikke helt præcise tal for dette. Ved at se på hvor længe de unges har opholdt sig i Danmark, kan man imidlertid danne sig et indtryk af, hvor stor en andel af indvandrerne på de videregående uddannelser, der kun har været i landet i en begrænset periode, og derfor formentlig er kommet til Danmark for at tage en uddannelse. I tabel 3.7 ses derfor fordelingen på opholdstid for årige indvandrere fra ikke-vestlige lande på mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. Korte videregående uddannelser er ikke medtaget. 25

24 Tabel 3.7: Antallet og andelen af årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse, fordelt på opholdstid, 1. januar 2006 Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse 1 år og derunder år og 1 dag til 2 år år og 1 dag til 3 år år og 1 dag til 4 år år og 1 dag til 5 år år og 1 dag til 6 år år og 1 dag til 7 år år og 1 dag til 8 år år og 1 dag til 9 år år og 1 dag til 10 år år og 1 dag til 15 år Over 15 år I alt år og derunder 3 % 3 % 28 % 1 år og 1 dag til 2 år 4 % 5 % 25 % 2 år og 1 dag til 3 år 8 % 10 % 9 % 3 år og 1 dag til 4 år 6 % 7 % 4 % 4 år og 1 dag til 5 år 2 % 2 % 2 % 5 år og 1 dag til 6 år 2 % 2 % 2 % 6 år og 1 dag til 7 år 2 % 1 % 0 % 7 år og 1 dag til 8 år 2 % 3 % 0 % 8 år og 1 dag til 9 år 4 % 3 % 1 % 9 år og 1 dag til 10 år 3 % 4 % 2 % 10 år og 1 dag til 15 år 28 % 27 % 13 % Over 15 år 37 % 32 % 15 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets Udlændinge Database Udd32 Note: Personer med uoplyst opholdstid er ikke medtaget i denne tabel. Derfor er det samlede antal personer, der er i gang med de tre typer uddannelser, ikke det samme som i tabel 3.6a. Som det fremgår af tabellen, har omkring 6 ud af årige studerende fra ikke-vestlige lande på de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne opholdt sig i Danmark i 10 år eller mere. Dette indikerer, at der her ikke er tale om store grupper af studerende, der er kommet til Danmark for at tage en uddannelse. På de lange videregående uddannelser er billedet dog omvendt. Her har 52 pct. været i Danmark i 2 år eller derunder. 26

25 Set i forhold til tabel 3.6a og 3.6b betyder det, at en betragtelig del af de indvandrere, der er i gang med en lang videregående uddannelse, ikke har haft deres opvækst i Danmark og formentlig er kommet til Danmark i en uddannelsesmæssig sammenhæng. For så vidt angår efterkommere omfatter denne gruppe alene unge født i Danmark. Her er der altså ikke den samme problematik med opholdstid på spil. Men for efterkommerne må det igen bemærkes, at næsten 8 ud af 10 efterkommere fra ikke-vestlige lande stadig er under 16 år, og dermed ikke er inkluderet i den relevante aldersgruppe af studerende på videregående uddannelser. Vi vil derfor først om nogle år have et klart billede af, hvordan efterkommerne klarer sig i uddannelsessystemet. Opsummering: Igangværende uddannelse i alt I tabel 3.8 og figur 3.4 vises udviklingen blandt alle årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der samlet set er i gang med en folkeskole-, ungdoms- eller videregående uddannelse. Tabel 3.8: Udviklingen i antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere, der er under uddannelse, Indvandrere under uddannelse Samlet antal indvandrere Efterkommere under uddannelse Samlet antal efterkommere Danskere under uddannelse Samlet antal danskere % 100 % 57 % 100 % 59 % 100 % % 100 % 56 % 100 % 60 % 100 % % 100 % 57 % 100 % 60 % 100 % % 100 % 59 % 100 % 60 % 100 % % 100 % 61 % 100 % 61 % 100 % % 100 % 62 % 100 % 61 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32e, Udd32f og Udd32g samt Danmarks Statistikbank Bef3 og U13. 27

26 Figur 3.4: Andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en uddannelse, 1. januar 2001 til 1. januar % 60% 55% 50% 45% 40% 35% Indvandrere Efterkommere Danskere Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32, Udd32e, Udd32f og Udd32g samt Danmarks Statistikbank Bef3 og U13. Som det fremgår af figuren, er andelen af både indvandrere og efterkommere, der er i gang med en uddannelse, steget fra 2001 til 2006, mens samme andel af danskerne er mere konstant. Det har betydet, at flere efterkommere end danskere var i gang med en uddannelse i Fuldført uddannelse I dette afsnit ses der nærmere på indvandrere og efterkommeres højeste fuldførte uddannelse i Danmark. Tabel 3.9a og 3.9b nedenfor viser højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt for danskere, opdelt på køn. 28

27 Tabel 3.9a: Højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere fordelt på køn, pr. 1. januar 2006 Mænd Kvinder I alt Indvandrere Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Efterkommere Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Danskere Ingen uddannelse/uoplyst Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bacheloruddannelse Lang videregående uddannelse I alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. Det fremgår, at efterkommernes danske uddannelsesniveau er højere end indvandrernes, idet flere efterkommere end indvandrere har gennemført en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Sammenholder man dette med danskeres uddannelsesniveau, er efterkommernes uddannelsesniveau dog stadig lavere 29

28 end dette. Denne forskel forklares bl.a. af, at mange efterkommere endnu ikke er gamle nok til at have passeret igennem hele uddannelsessystemet. Som tidligere nævnt er næsten 8 ud af 10 efterkommere fra ikke-vestlige lande under 16 år. Det må derfor forventes, at fordelingen vil forskyde sig i positiv retning, når en større andel af efterkommerne er gamle nok til at have fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, især i betragtning af at flere efterkommere end danskere i dag er i gang med en uddannelse, jf. figur 3.5. Tabel 3.9b: Højeste fuldførte danske uddannelse for årige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande samt danskere fordelt på køn opgjort i procent, pr. 1. januar 2006 Mænd Kvinder I alt Indvandrere Ingen uddannelse/uoplyst 1 75 % 80 % 78 % Grundskole 9 % 6 % 7 % Gymnasial uddannelse 2 % 2 % 2 % Erhvervsfaglig uddannelse 6 % 7 % 7 % Kort videregående uddannelse 2 % 1 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 3 % 3 % 3 % Bacheloruddannelse 0 % 1 % 0 % Lang videregående uddannelse 2 % 1 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % Efterkommere Ingen uddannelse/uoplyst 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 42 % 30 % 36 % Gymnasial uddannelse 14 % 16 % 15 % Erhvervsfaglig uddannelse 20 % 26 % 23 % Kort videregående uddannelse 5 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 5 % 9 % 7 % Bacheloruddannelse 3 % 4 % 4 % Lang videregående uddannelse 6 % 5 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % Danskere Ingen uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 24 % 26 % 25 % Gymnasial uddannelse 6 % 6 % 6 % Erhvervsfaglig uddannelse 43 % 36 % 40 % Kort videregående uddannelse 6 % 5 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 10 % 19 % 15 % Bacheloruddannelse 2 % 2 % 2 % Lang videregående uddannelse 8 % 6 % 7 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 30

29 I den følgende tabel ses også på højeste fuldførte danske uddannelse, her opdelt på aldersgrupperne årige, årige og årige. Tabel 3.10 Højeste fuldførte danske uddannelse for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på aldersgrupperne årige, årige og årige, pr. 1. januar årige årige årige Indvandrere Ingen uddannelse/uoplyst 1 62 % 76 % 84 % Grundskole 18 % 9 % 3 % Gymnasial uddannelse 5 % 2 % 1 % Erhvervsfaglig uddannelse 8 % 7 % 6 % Kort videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % Mellemlang videregående uddannelse 2 % 2 % 3 % Bacheloruddannelse 1 % 1 % 0 % Lang videregående uddannelse 2 % 2 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal i alt Efterkommere Ingen uddannelse/uoplyst 1 4 % 8 % 14 % Grundskole 39 % 35 % 16 % Gymnasial uddannelse 17 % 12 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 22 % 23 % 22 % Kort videregående uddannelse 5 % 5 % 4 % Mellemlang videregående uddannelse 6 % 7 % 17 % Bacheloruddannelse 4 % 3 % 1 % Lang videregående uddannelse 4 % 7 % 17 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal i alt Danskere Ingen uddannelse/uoplyst 1 1 % 1 % 1 % Grundskole 18 % 18 % 29 % Gymnasial uddannelse 16 % 7 % 4 % Erhvervsfaglig uddannelse 35 % 40 % 40 % Kort videregående uddannelse 6 % 7 % 5 % Mellemlang videregående uddannelse 11 % 15 % 15 % Bacheloruddannelse 7 % 2 % 1 % Lang videregående uddannelse 5 % 10 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal i alt Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 1 Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 31

30 4. Uddannelse og arbejdsmarked Dette kapitel belyser sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Først ses nærmere på de unges adfærd efter endt ungdomsuddannelse. Derefter ses på arbejdsmarkedstilknytning i forhold til dansk uddannelse samt på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet. Kapitlet afrundes med at se på graden af match mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsestype. 4.1 Unge i gang med en uddannelse og/eller i arbejde Tabel 4.1 viser hvor mange af de årige indvandrere og efterkommere, der enten er i gang med en uddannelse eller er i arbejde og hvor mange der ikke er aktive. Tabel 4.1: Antallet og andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere, der er i gang med en uddannelse og/eller er i beskæftigelse, 1. januar 2006 Indvandrere Efterkommere Danskere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Beskæftigede som ikke er i uddannelse Arbejdsløse som ikke er i uddannelse Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse I alt Grundskole 0 % 0 % 0 % Gymnasial uddannelse 1 3 % 4 % 2 % Erhvervsfaglig uddannelse 11 % 12 % 16 % Videregående uddannelse 2 20 % 25 % 28 % Beskæftigede som ikke er i uddannelse 32 % 39 % 42 % Arbejdsløse som ikke er i uddannelse 4 % 4 % 2 % Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse 30 % 16 % 9 % I alt 100 % 100 % 100 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd32 og Udd57. Note: Personer, der er i gang med en uddannelse, kan godt samtidig være i beskæftigelse, fx i et deltidsjob. 1 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. 2 Videregående uddannelser indeholder både korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt bacheloruddannelser. Det fremgår af tabellen, at andelen af årige efterkommere fra ikkevestlige lande, der står uden for arbejdsstyrken og ikke er i gang med en ud- 32

31 dannelse, er lavere end andelen af indvandrere i samme gruppe. For både unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande gælder det dog, at de i højere grad end unge danskere både er uden for arbejdsstyrken og uddannelsessystemet, idet 9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe mod henholdsvis 30 pct. af indvandrerne og 16 pct. af efterkommerne. For både de unge danskere, indvandrere og efterkommere gælder det, at flere samlet set er i gang med en uddannelse frem for at være i beskæftigelse. 4.2 Arbejdsmarkedstilknytning og højeste fuldførte danske uddannelse I tabel 4.2a ses på arbejdsmarkedstilknytningen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse. Tabel 4.2b viser erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed i forhold til højeste fuldførte danske uddannelse. 33

32 Tabel 4.2a: Arbejdsmarkedstilknytningen for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på højeste fuldførte danske uddannelse, pr. 1. januar 2006 Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken I alt Indvandrere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst I alt Efterkommere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst I alt Danskere Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Bachelor Lang videregående uddannelse Ingen dansk uddannelse/uoplyst I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd24. 34

33 Tabel 4.2b: Arbejdsmarkedstilknytning for årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fordelt på højeste fuldførte danske uddannelse, pr. 1. januar 2006 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Arbejdsløshed Indvandrere Grundskole 65 % 55 % 15 % Gymnasial uddannelse 67 % 62 % 8 % Erhvervsfaglig uddannelse 84 % 77 % 9 % Kort videregående uddannelse 81 % 71 % 12 % Mellemlang videregående uddannelse 89 % 83 % 7 % Bachelor 74 % 69 % 7 % Lang videregående uddannelse 84 % 77 % 9 % Ingen dansk uddannelse/uoplyst 52 % 44 % 15 % I alt 57 % 49 % 14 % Efterkommere Grundskole 65 % 55 % 14 % Gymnasial uddannelse 76 % 71 % 7 % Erhvervsfaglig uddannelse 88 % 80 % 9 % Kort videregående uddannelse 88 % 80 % 9 % Mellemlang videregående uddannelse 91 % 87 % 5 % Bachelor 80 % 77 % 4 % Lang videregående uddannelse 92 % 85 % 8 % Ingen dansk uddannelse/uoplyst 52 % 45 % 13 % I alt 76 % 68 % 10 % Danskere Grundskole 66 % 62 % 6 % Gymnasial uddannelse 83 % 80 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 86 % 83 % 3 % Kort videregående uddannelse 91 % 88 % 3 % Mellemlang videregående uddannelse 90 % 89 % 2 % Bachelor 82 % 79 % 3 % Lang videregående uddannelse 94 % 91 % 3 % Ingen dansk uddannelse/uoplyst 55 % 50 % 8 % I alt 82 % 79 % 4 % Kilde: Integrationsministeriets udlændinge database i Danmarks Statistik, udd24. Det fremgår af tabellerne, at tilknytningen til arbejdsmarkedet varierer, alt efter uddannelsesniveauet. Eksempelvis findes de højeste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser for personer med en dansk videregående uddannelse, mens personer uden uddannelse eller uddannelsesoplysninger derimod har de laveste erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. 35