Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 10. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 22:25 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Anlægsregnskab, Opførelse af Børnehuset Bøgen Godkendelse af proces for ny Børne- og Ungepolitik Ny budgettildelingsmodel på skoleområdet Skolebestyrelser og skolebestyrelsesvalg Forslag til forældreinddragelse Fremtidens folkeskole: Etablering af personalearbejdspladser Status på opfølgning på fremtidens folkeskole - orientering Status på uddannelse i forhold til Inklusion orientering Skoleindskrivning for skoleåret 14/15 - orientering Ansøgning fra Hornbæk Skole om forsøgsordning Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Meddelelser Eventuelt...33 Bilagsliste...34

2 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Dagsorden godkendt.

3 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Anlægsregnskab, Opførelse af Børnehuset Bøgen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3434 Byrådet Anlægsregnskab - opførelse af Børnehuset Bøgen.pdf Indledning/Baggrund Center for Ejendomme har udarbejdet anlægsregnskab for projektet Opførelse af Børnehuset Bøgen. Regnskabet søges hermed godkendt. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Endeligt regnskabsresultat og bemærkninger til regnskabet Samlet resultat for projektet Opførelse af Børnehuset Bøgen. Tallene fordeler sig således: (1.000 kr.) Bevilling Udgift Afvigelse Projektering Grundudgifter Haveanlæg og hegn Håndværkerudgifter Inventar Omkostninger Administration I alt = merforbrug/ + = mindreforbrug Merforbruget på kr. bliver finansieret af kassebeholdningen Bemærkninger til anlægsregnskabet Bevillingen er brugt til at opføre en børneinstitution for 0-6 årige, efter at den tidligere institution var nedbrændt. Første del af anlægsbevillingen blev givet i 2006 med henblik på afholdelse af arkitektkonkurrence for byggeriet. Opførelsen er gennemført i årene Der er opført en moderne børneinstitution, der lever op til nutidige krav. På grund af kuperede terrænforhold på legearealerne, er der i etableret en udvendig lift, så børnehuset er tilgængeligt for handicappede. Derfor afsluttes anlægsregnskabet først på nuværende tidspunkt. 2. Bemærkninger fra Center for Økonomi og Styring Regnskabet er gennemgået i henhold til forelagte bilag og udtræk fra Økonomisystemet.

4 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 4 Merforbruget på kr. bliver afholdt af kommunekassen. Regnskabet fremsendes til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvorefter det behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet for projektet Opførelse af Børnehuset Bøgen godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales.

5 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af proces for ny Børne- og Ungepolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4210 Børne- og Uddannelsesudvalget Foreløbigt progam for workshop den 31. marts Indledning/Baggrund Det tidligere Børne- og Ungeudvalg har bedt om, at der udarbejdes en ny sammenhængende Børne- og Ungepolitik i Udvalget har endvidere bedt om, at Børneog Uddannelsesudvalget blive inddraget, og udvalget er derfor inviteret til en workshop d. 31. marts 2014 kl Projektgruppen foreslår proces til godkendelse. Retsgrundlag Lov om Social Service 19 stk. 2 og 3. Relation til vision og tværgående politikker Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik understøtter visionen, herunder Familier og Tidlig indsats. Sagsfremstilling Det tidligere Børne- og Ungeudvalg har bedt om, at der udarbejdes en ny sammenhængende børne- og ungepolitik i Center for Børn, Unge og Familier har derfor påbegyndt en proces i efteråret 2013 med henblik på at udarbejde en ny politik. I den forbindelse er der nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler, samt daværende Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Projektgruppen foreslår følgende politiske proces: Børne- og Uddannelsesudvalget er inviteret til en workshop den 31. marts 2014 fra kl. 17 til (foreløbigt program vedlagt sagen). Der foreligger en Ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik til politisk godkendelse på udvalgsmødet den 2. juni Politikken sendes efterfølgende i høring med frist den 1. september 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget godkender politikken på udvalgsmøde den 1. oktober Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik godkendes af Byrådet den 27. oktober Workshoppen den 31.marts 2014 har til formål at indhente ønsker fra udvalget til en kommende politik. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation og høring.

6 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 6 Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at den foreslåede proces godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

7 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Ny budgettildelingsmodel på skoleområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/13632 Børne- og Uddannelsesudvalget Høringssvar vedr. ny tildelingsmodel Hellebækskolen Ressourcetildelingsmodel 2014 Helsingør Skole Ressourcetildelingsmodel 2014 Espergærde Skole.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune tildeler i dag penge til skoleområdet via to tildelingsmodeller en model der tildeler fra kommunekassen til Center for Dagtilbud og Skoler - og en model fra Centret til skolerne. Tildelingsmodellerne er udviklet over tid, og er løbende tilpasset konkrete problemstillinger, hvilket har medført, at modellerne ikke længere er præget af gennemskuelighed og simplicitet. Det har derfor været et udbredt ønske at erstatte de nuværende modeller med en mere simpel og gennemskuelig model. Der er derfor blevet udarbejdet en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Udarbejdelsen af den nye tildelingsmodel er sket i et samarbejde mellem Center for Dagtilbud og Skoler, skolelederne, Center for Økonomi og Styring og BDO. Denne dagsorden vil kort præsentere resultatet af det igangsatte arbejde. På udvalgsmødet vil BDO give en mere grundig præsentation af den nye tildelingsmodel, og vi vil redegøre for, hvordan der skal laves overgangsmodeller, så ingen skoler vil blive ringere stillet end tidligere. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling BDO har bistået Helsingør Kommune med en kortlægning af de nuværende tildelingsmodeller og med udarbejdelsen af et forslag til en ny og mere simpel og gennemskuelig budgettildelingsmodel. Den nye tildelingsmodel er udarbejdet med udgangspunkt i det samlede budget til skolerne i skoleåret 2012/13. Modellen er opbygget på følgende måde: 1. Et basisbudget, hvor 80 % er elevtalsbaseret og 20 % er baseret på elevernes socioøkonomiske kriterier. 2. Et teknikbudget, der fordeler udgifterne til bl.a. teknisk personale, indvendig vedligeholdelse, forbrugsafgifter, snerydning mm. Disse midler er fordelt efter antal kvadratmeter på de enkelte skoler. De socio-økonomiske kriterier består af følgende: Barn af enlige forældre Ikke-vestlig herkomst Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning Forældrenes indkomst

8 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 8 Forældre får indkomsterstattende ydelse Kriterierne er udvalgt på baggrund af en rapport fra KREVI (Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?), der påviser en sammenhæng mellem de nævnte socio-økonomiske kriterier og skolernes udgiftsbehov. Hvis eleverne er registreret indenfor mindst 3 af kriterierne, så vil de indgå i den samlede fordeling af budgetmidler på baggrund af de socio-økonomiske kriterier. I de efterfølgende budgetår vil skolernes budgetter blive reguleret på baggrund af reguleringstal, der er udtryk for, hvor meget en ekstra elev på et givent klassetrin koster. Den enkelte skole vil således med et forventet elevtal simpelt kunne skønne over sin fremtidige budgetramme. Dette har ikke været tilfældet tidligere. Samlet set ville den nye budgettildelingsmodel give nedenstående ændringer, hvis modellen var indført i skoleåret 2012/13. Skole Nuværende tildeling Ny tildeling Ændring i kr. Ændring i procent Espergærde ,3 Snekkersten ,9 Helsingør ,9 Hellebæk ,7 Hornbæk ,7 I alt ,0 Ændring Den resterende del af inklusionsmidlerne, som finansierer elever i vidtgående specialtilbud, skal ikke udlægges til skolerne. Disse midler forbliver i Center for Børn, Unge og Familier, der fremadrettet visiterer til og finansierer vidtgående specialtilbud. Løvdal og Bregnehøj (inkl. familieklassen) skal fortsat have en fast rammestyring, og er dermed ikke takstfinansieret. Dette skal der tages højde for ved den endelige beregningsmodel. Der anbefales en indfasning på 3 år for Hellebækskolen og Snekkersten Skoler, idet det vil give de 2 skoler, som får den største udfordring, tid til at tilpasse sig de nye økonomiske forhold. Den endelige overgangsmodel fastlægges, når de endelige beregninger er klar. De 2 skoler tilføres nødvendig finansiering til specialundervisningsopgaverne. I budgettildelingsmodellen er konsekvenserne af skolereformen endnu ikke indarbejdet, men med udgangen af marts måned vil de enkelte skoler blive præsenteret for deres budget for skoleåret 2014/15 med skolereformens konsekvenser indarbejdet. Der kan dog efterfølgende fortsat være behov for at kunne foretage mindre justeringer af skolernes budget. Særskilte modeller for Tikøb Skole og 10. Klasseskolen Skolerne i Helsingør Kommune spænder meget vidt både størrelsesmæssigt og opgavemæssigt. Det har derfor ikke været muligt at indpasse Tikøb Skole og 10. Klasseskolen i den nye model, uden at det ville bryde med principperne om gennemskuelighed og simplicitet. Det er derfor valgt at lave særskilte modeller for Tikøb Skole og 10. Klasseskolen. Tikøb Skole har et spor fra klassetrin og har ikke fysiske rammer til at danne flere spor. Der er derfor lagt op til, at budgettet til Tikøb Skole fremskrives på baggrund af det nuværende budget, og samtidig tillægges den del af budgettet til specialskoler, som vedrører elever fra Tikøb Skole.

9 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 9 På 10. Klasseskolen er udarbejdet en model bygget op på en fast del og en variabel del. Den faste del dækker udgifter til ledelse og administration, aktivitetsrettede udgifter og vedligehold samt minimumsudgifter til opretholdelse af undervisning på 5 linjer med 140 elever og en specialklasse med to lærerordninger. Derudover består modellen af en variabel del, som skal finansiere elever udover de første 140. BDO vil på udvalgets møde præsentere det udarbejdede forslag til ny budgettildelingsmodel. Økonomi/Personaleforhold Overordnet set vil den nye budgettildelingsmodel være udgiftsneutral, men for den enkelte skole vil der ske mindre forskydninger i budgettildelingen. Der vil blive en overgangsmodel for Snekkersten Skole og Hellebækskolen vedr. budget til specialiserede tilbud, så skolerne kan finansiere de nuværende specialelever, og ikke bliver stillet ringere end hidtil. Indfasningsperioden for de 2 skoler finansieres ikke af budgettet til de øvrige skoler. Der vil i forbindelse med den førstkommende budgetrevision blive taget stilling til finansieringen. Kommunikation/Høring Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelserne på Espergærde Skole, Helsingør Skole og Hellebækskolen. Høringssvarene er vedlagt sagen. Bestyrelsesformændene for alle skolebestyrelser er inviteret til fremlæggelse og drøftelse af den nye budgettildelingsmodel. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at Børne- og Uddannelsesudvalget godkender udkastet til den nye budgettildelingsmodel. 2. at der indføres en 3-årig indfasning af de økonomiske konsekvenser for Hellebækskolen og Snekkersten Skole, så skolerne sikres midler til de nuværende specialundervisningsopgaver og elever. 3. at den 3-årige indfasningsperiode for Hellebækskolen og Snekkersten Skole ikke finansieres af budgettet til de øvrige skoler, og at der tages stilling til finansieringen i forbindelse med den førstkommende budgetrevision. 4. at Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Styring frem mod sommerferien fortsat har mulighed for at justere tildelingsmodellen, bl.a. på baggrund af skolereformen. 5. at budgettildelingsmodellen evalueres og drøftes i skolebestyrelserne og Børne- og Uddannelsesudvalget i april/maj 2015 med henblik på ændring af evt. uhensigtsmæssigheder. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) stillede forslag om, at psykiatriske diagnoser indgår som et socioøkonomisk kriterie. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø).

10 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 10 Imod forslaget stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Indstillingerne godkendt med den tilføjelse, at Team V er uden for tildelingsmodellen og hører til det rammestyrede område.

11 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Skolebestyrelser og skolebestyrelsesvalg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4621 Byrådet Bilag 4 Styrelsesvedtægt Bilag 5 ændring af Styrelsesvedtægt Bilag 6 - Regler for valg til skolebestyrelse Indledning/Baggrund Som led i folkeskolereformen er der vedtaget nye regler om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen. Folkeskoleloven blev ændret den 20. december Ændringerne betyder bl.a. ændringer i forhold til skolebestyrelsernes sammensætning og rammerne for valg til skolebestyrelserne. Bekendtgørelse nr. 28 af rummer en række ændringer af procedurerne for valg af forældrerepræsentanter og ophæver den hidtidige bekendtgørelse. Byrådet skal derfor sammen med skolernes bestyrelser beslutte nye regler for valg til skolebestyrelsen. Den nuværende styrelsesvedtægt for folkeskoler er vedtaget af Byrådet den 28. oktober Retsgrundlag Folkeskoleloven. Bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 2014 om skolebestyrelser. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ændring af Folkeskoleloven betyder, at Byrådet skal godkende ændring af Styrelsesvedtægten for folkeskoler. Iht. loven skal Byrådet (efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser) fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Da Undervisningsministeriets udsendelse af bekendtgørelse den 14. januar 2014 sker umiddelbart før det forestående valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne, er der kun meget kort tid til udarbejdelse af nye regler og drøftelser med skolebestyrelserne. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at der til valget 2014 udarbejdes nye regler, hvor der er ændret mindst muligt, og hvor man samtidig afkorter hørings- og vedtagelsesprocedure i forhold til skolebestyrelserne. Skal valget gennemføres efter en hensigtsmæssig tidsplan, skal valgprocedurerne igangsættes hurtigst muligt, dog senest ultimo marts 2014, så valg til skolebestyrelserne er afsluttet den 16. juni Det foreslås derfor, at det aktuelle valg af forældrerepræsentanter i 2014, grundet den korte tid der er til rådighed, gennemføres efter regler tæt på den tidligere bekendtgørelse. Dog med en forenkling og tilpasning af relevante procedurer. De væsentligste ændringer i forslaget er: det er frivilligt for skolerne at holde opstillingsmøder på forældremøder eller ved valgmøde, når de blot sikrer, at forældrene er fuldt underrettet om valgprocedure, tidsfrister osv. mulighed for elektronisk afstemning

12 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 12 Byrådet kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at valg til skolebestyrelsen foregår elektronisk, og at der skal være repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Ændringen i Styrelsesvedtægten sker som tillæg til vedtægten bilag 4, 5 og 6, og skal efterfølgende indarbejdes i den samlede Styrelsesvedtægt. Centret foreslår, at det er skolebestyrelsen, der skal beslutte, hvordan de 2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger rekrutteres. Der skal som minimum annonceres i den lokale dagspresse og på kommunens hjemmeside efter medlemmer med særlig interesse i folkeskolearbejdet. Forslag til skolebestyrelsens sammensætning bilag 4 er udarbejdet efter lovgivning, således at et flertal af repræsentanter er valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Valgperioden er 4 år for skolebestyrelse og for øvrige medlemmer er valgperioden 1 år. Skolebestyrelserne skal iht. Folkeskoleloven godkende bilag 4, 5 og 6 med ændringer af Styrelsesvedtægten. Skolebestyrelserne har fået tilsendt bilag 4,5 og 6 til høring med høringsfrist, så høringssvarene kan blive medsendt til Økonomiudvalgsmøde 17. marts og Byrådsmøde den 24. marts Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at dialog med skolerne om et eventuelt grundlag for forældresamarbejde, valgregler og repræsentation i skolebestyrelserne indgår i Børne- og Uddannelsesudvalgets løbende dialog med skolebestyrelserne, således at eventuelt nyt grundlag kan være klar i god tid til næste skolebestyrelsesvalg i Styrelsesvedtægt for folkeskoler vil blive tilrettet lovændringen inklusiv en redaktionel gennemgang, og vil blive forelagt Byrådet inden udgangen af Forsøg med skolebestyrelser på Espergærde og Helsingør Skoler udløber den 31. juli Forsøget skal evalueres og vil blive forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget efter sommerferien. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for personaleforhold. Finansieringen af software til valget findes indenfor Center for Dagtilbud og Skolers økonomiske ramme. Kommunikation/Høring Skolebestyrelserne får tilsendt bilag 4, 5 og 6 til høring den 6. marts 2014 med høringsfrist den 14. marts 2014, så høringssvarene kan forelægges Økonomiudvalget 17. marts og Byrådet den 24. marts Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at skolebestyrelsens sammensætning godkendes, jf. bilag at ændringerne i kapitel 2 i Styrelsesvedtægten for folkeskoler godkendes, jf. bilag 5.

13 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side at regler for valg til skolebestyrelser godkendes, jf. bilag 6. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales med den ændring, at Tikøb Skole ved medarbejdere på folkeskoledelen vælger 2 lærere til skolebestyrelsen i stedet for det oprindeligt foreslåede med 1 lærer og 1 øvrig personale. Ad 2 og 3: Indstillingerne anbefales.

14 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Forslag til forældreinddragelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5214 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Der foreligger følgende sag fra Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti: Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti foreslår, at der indføres lokale skoleråd på de enkelte afdelinger på skoler med flere afdelinger, hvor målet er at give forældrene direkte indflydelse på deres børns hverdag. Et godt forældresamarbejde er afgørende for børnenes hverdag og trivsel samt skolernes udvikling. Det kræver, at forældrene har direkte indflydelse på deres børns skoledag, og at de bliver hørt. Vi vil derfor have indført lokale skoleråd på de enkelte afdelinger på skoler med flere afdelinger. De lokale skoleråd skal have beslutningskompetence indenfor en række områder, der særligt vedrører børnenes hverdag og trivsel. Det skal være de ting, der har betydning for det lokale niveau, men ikke for storskolen. Det kan f.eks. være trafikpolitik, trivsel og samarbejde og sparring mellem forældre, ledelse, lærere, pædagoger og elever. Den overordnede styring, når det gælder faglig udvikling og samarbejde mellem afdelingerne, vil fortsat ligge i distriktsskolebestyrelsen. Det er vigtigt med en klar opgavefordeling. Distriktsskolebestyrelsen tager sig af det overordnede, mens de lokale skoleråd tager sig af det, der kun vedrører det lokale. Der er for langt til børnenes hverdag i den nuværende skolebestyrelsesstruktur. Hvis vi skal forvente engagement fra forældrene - skal de også have direkte indflydelse. Men der er også blevet længere for medarbejderne. Derfor foreslår vi, at det lokale skoleråd udover et antal forældrerepræsentanter også består af daglig pædagogisk leder på afdelingen, afdelingskoordinatoren på den tilhørende SFO, en medarbejderrepræsentant, en elevrepræsentant og måske en klubleder. For at nå ovenstående ønsker vi, at der bliver sat gang i en proces, hvor skolebestyrelserne og forældrene bliver inddraget i udviklingen af de lokale skoleråd. Derudover ønsker vi en konstruktion med tæt samarbejde mellem de lokale skoleråd og den overordnede distriktsskolebestyrelse. De forældrevalgte i skolebestyrelserne fra den pågældende afdeling har automatisk sæde i det lokale skoleråd. Indstilling Foslagsstillerne indstiller, at Center for Dagtilbud og Skoler i tilknytning til det politiske arbejde i Børne- og Uddannelsesudvalget udarbejder forslag til procesplan for udvikling af lokale skoleråd, herunder forslag til bedst mulig inddragelse af skolebestyrelser/forældre, ledere, medarbejdere og elever. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

15 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 15

16 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Fremtidens folkeskole: Etablering af personalearbejdspladser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4409 Byrådet Indledning/Baggrund I forbindelse med skolereformen er det besluttet, at lærerne fra august 2014 skal være mere på skolerne, og kunne forberede sig der. Der skal derfor etableres det nødvendige antal arbejdspladser til lærerne på skolerne. På dette møde indstilles det, at lockoutmidler ved en byrådsbeslutning omkonverteres til anlægsmidler, så udvalget kan bevilge beløb til skolerne. På udvalgets møde den 7. april vil der foreligge endeligt forslag til fordeling af midlerne til de enkelte skoler. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020, der bl.a. har som mål at sikre skoler af høj kvalitet. Sagsfremstilling Der skal etableres personalearbejdspladser på alle skolerne. Børne- og Uddannelsesudvalget var den 19. februar 2014 på rundtur, og fik her et overblik over den aktuelle situation med planlægningen på de enkelte skoler og afdelinger. Skolerne er i øjeblikket i fuld gang med at planlægge etableringen af arbejdspladserne, et par af skolerne er færdige med etableringen. I april er der et samlet overblik over situationen på de forskellige skoler/afdelinger, og sagen behandles igen på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 7. april, hvor der vil foreligge et samlet forslag til fordeling af midlerne til de enkelte skoler, herunder forslag til proces for etableringen af arbejdspladserne på de enkelte skoler/afdelinger. Økonomi/Personaleforhold Der er på nuværende tidspunkt 9,366 mio. kr. i uforbrugte midler fra Budgetområde Puljer fra lockouten - på skoleområdet i Det anbefales at anvende de uforbrugte midler til etableringen af personalearbejdspladser, og midlerne skal derfor flyttes fra drift til anlæg. Tillægsbevillingsoversigt drift/anlæg i kr. Tillægsbevilling til vedtaget budget Budgetområde PSP-element Puljer - Lockoutpulje drift XG Ejendomme og Bygningsforbedringer - anlæg Oprettes 9.366

17 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 17 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) 0 Opstart/Ikrafttrædelse den 1. april 2014 Sagen vil således ikke have likviditetsmæssig betydning for Helsingør Kommune. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at oprettelse af personalearbejdspladser drøftes. 2. at der i 2014 gives en tillægsbevilling på 9,366 mio. kr. på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer Anlæg, til projektet Fremtidens folkeskole: Etablering af personalearbejdspladser. 3. at der i 2014 gives en negativ tillægsbevilling på 9,366 mio. kr. på Budgetområde 824 Puljer Louckoutpulje drift. 4. at rådighedsbeløbet på 9,366 mio. kr. i 2014 på Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer Anlæg, til projektet Fremtidens folkeskole: Etablering af personalearbejdspladser frigives. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad 1: Drøftet. Ad 2: Indstillingen anbefales med den ændring, at tillægsbevillingen gives til projekt Fremtidens folkeskole. Ad 3: Indstillingen anbefales. Ad 4: Indstillingen anbefales med den ændring, at rådighedsbeløbet frigives til projekt Fremtidens folkeskole

18 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status på opfølgning på fremtidens folkeskole - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/12652 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog den 16. december 2013 Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra 1. august Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen m.v. Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i naturlig forlængelse af Vision 2020, med mål om, at vi skal profilere os på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt de særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Sagsfremstilling Gudrun Hammer, skolekonsulent i Center for Dagtilbud og Skoler, giver en status på arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra den 1. august Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der gives en løbende orientering til skolebestyrelser/forældre, ledere og medarbejdere på området. Indstilling Direktøren indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

19 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 19

20 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Status på uddannelse i forhold til Inklusion orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5257 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag 1: UCC Uddannelsesplan for inklusionsvejledere i Helsingør Kommune Bilag 2: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub Bilag 3: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i skolen Bilag 4: Inklusion endelig version Indledning/Baggrund Udvalget har ønsket en status på uddannelsen af medarbejdere i forbindelse med Inklusion2016, der træder i kraft fra august Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Inklusion2016 medvirker til at styrke målet om livslang læring og tidlig indsats i Vision Sagsfremstilling 1. Inklusionsvejlederuddannelsen - indsats 7 (Se bilag 1 - Uddannelsesplan) Formålet med denne uddannelse er, at medarbejderne bliver i stand til at identificere, beskrive og tilrettelægge forløb i samarbejde med det faste team af lærere og pædagoger, således at barnet og den unge kan deltage i meningsfulde læringsfællesskaber, og at det daglige indhold og virke fortsat kan varetages af barnets/den unges faste team af lærere og pædagoger. 60 medarbejdere fra Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier er i gang med at uddanne sig til inklusionsvejledere. Medarbejderne starter på Modul 2 i foråret Dette modul omhandler primært konsulent- og vejlederarbejdets metoder. Modulet i efteråret 2013 handlede primært om læring, kontakt og trivsel. 2. Studiekredse (Se bilag 2 og 3 - Deltagelse for alle) Formålet med studiekredse er at bibringe den samlede medarbejdergruppe et massivt kompetenceløft for at kunne arbejde kvalificeret ud fra de politisk vedtagne værdier for inklusion. Forløbet har været tilrettelagt ud fra forskningens anbefalinger v/ Camilla Sløk, såvel overskrifterne som det at dygtiggøre sig i og med den medarbejdergruppe, man i hverdagen løfter opgaven med. Der har været tilrettelagt studiekredse under temaet Deltagelse for alle, og med udgangspunkt i 5 fælles overskrifter henover efterår-vinter, afsluttende i foråret 14. Forløbet er tilrettelagt og gennemført af ca medarbejdere i 30 timer fra Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler. Materiale, oplæg og slides er tilgængelig på Kilden. 3. Uddannelse af særlige ressourcepersoner med ansættelse i kompetencecentrene - indsats

21 Børne- og Uddannelsesudvalget 6 Mødedato Side 21 Der har været afholdt 2 hele temadage og flere er planlagt på baggrund af det behov, ressourcepersoner har tilkendegivet, de som gruppe har brug for for at kunne leve op til de fastsatte mål og indsatser for inklusion. Temadagene, der har været afholdt, har haft som mål, at give indsigt i indholdet af inklusionsvejlederuddannelsen at arbejde med et metodekendskab, og til at kunne være udgående/eksterne vejledere at udvikle en fælles viden på baggrund af allerede eksisterende viden og kapacitet til f.eks. at arbejde med børn i vanskeligheder, f.eks. ADHD. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat 10 mio. kr. til kompetenceudvikling i forbindelse med Inklusion2016 og den nye skolereform. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

22 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Skoleindskrivning for skoleåret 14/15 - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/15175 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I denne sag orienteres der om resultatet af indskrivningen af elever i børnehaveklassen og om dannelsen af klasser i skoleåret 2014/2015. Retsgrundlag Folkeskoleloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Procedure fremadrettet Der foreligger en ny ressourcetildelingsmodel for skolerne, der er elevbaseret. I tråd med denne model er det afgørende, at skolelederne - så vidt muligt - kan planlægge forholdene på skolen, herunder hvor mange børnehaveklasser der skal etableres. Center for Dagtilbud og Skoler har en koordinerende funktion, og skal sikre et kommunalt overblik over klassedannelsen, herunder vurdering og analyse af konsekvenserne af klassedannelsen og antallet af evt. afslag på skoleønsker i tråd med det frie skolevalg. Beslutningen om etableringen af børnehaveklasser træffes derfor fremadrettet på et skoleledermøde ultimo februar/primo marts 2014, og Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om klassedannelsen på deres efterfølgende møde. Klassedannelsen tager afsæt i, at antallet af elever i en klasse maksimalt må være på 24 elever, som det blev besluttet ved indskrivningen til indeværende skoleår. Det blev ved sidste indskrivning også besluttet, at klassestørrelsen kan udvides til 26 elever, hvis der flytter nye elever til distriktet efter at klassedannelsen er afsluttet. Klassedannelsen betragtes som afsluttet, når Børne- og Uddannelsesudvalget er blevet orienteret dvs. at klassestørrelsen den pågældende dato maksimalt må være på 24, og klassestørrelsen derefter kun kan udvides som følge af, at der flytter elever til distriktet. Derved tilstræbes der en klassestørrelse ved klassedannelse på maksimalt 24 elever pr. klasse, samtidig med at der skabes fleksibilitet i klassedannelsen og i skolens planlægning. 2. Indskrivningen 2014/2015 Der har været indskrivning til børnehaveklasserne til skoleåret 2014/2015. Indskrivningen er foregået i uge 4 og 5. Indskrivning er sket i forhold til de gældende skoledistrikter. Fordelingen af eleverne og placeringen af klasser behandles på skoleniveau. Den interne fordeling af elever på skolens

23 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 23 afdelinger foregår på den enkelte skole, og der etableres børnehaveklasser på alle afdelinger, der har børnehaveklassetrinnet. 3. Frit skolevalg Ifølge loven har forældrene frit skolevalg under hensyntagen til skolestrukturen og de lokale retningslinjer om frit skolevalg. Børne- og Ungeudvalget vedtog ved sidste års indskrivning retningslinjer vedr. det frie skolevalg, gældende for børnehaveklassen fra 13/14 og fremadrettet. Ifølge disse har eleven altid krav på optagelse på distriktsskolen. Skolen har ret til ikke at optage elever uden for eget skoledistrikt, hvis den gennemsnitlige klassestørrelse på årgangen er 21 eller derover - (for klassetrin med skolestart før 2013/2014 er grænsen for den gennemsnitlige klassestørrelse på 25 elever). Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal optagelse finde sted efter følgende retningslinjer: Kommunens borgere går altid forud for borgere fra andre kommuner Søskende til elever på skolen går forud for andre Nærmere boende går forud for fjernere boende Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til prioritetsorden 4. Aktuelle elev- og klassetal Der er indskrevet i alt 732 børn til børnehaveklassen. 156 forældre har ønsket at benytte sig af det frie skolevalg, heraf er der 63, der søger privatskole. Andelen af elever, der skal i privatskole, er 8,6 %, mod 7,2 % sidste år. Helsingør Kommune ligger således fortsat under landsgennemsnittet for ansøgning til privatskoler. I tabel 1 nedenfor fremgår antallet af elever fordelt på skoleønsker rettet mod kommunens skoler. Tabel 1 Elevtal (tal fra 5. marts 2014) Skole Egne elever, der ønsker distriktsskolen Elever fra andre distrikter og kommuner Elever, der har søgt skolen i alt Espergærde Skole (heraf 1 omgænger) (heraf 5 fra andre kommuner) Snekkersten Skole (heraf 1 tidlig starter og 3 uafklarede) Helsingør Skole (heraf 6 omgængere og 3 tidlig starter) Tikøb Skole Hellebækskolen (heraf 1 omgænger) Hornbæk Skole 33 3 (heraf 1 fra andre kommuner) 36 I alt 635 På baggrund af de indskrevne elever, er det besluttet at etablere følgende børnehaveklasser se Tabel 2. Tabel 2 Antal anbefalede klasser, klassestørrelse ved klassedannelse og afslag

24 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 24 Skole Antal klasser Gennemsnitlig klassestørrelse Antal afslag Espergærde Skole Snekkersten Skole 6 21,7 0 Helsingør Skole 10 22,6 0 Tikøb Skole Hellebækskolen 3 24,3*** 4 Hornbæk Skole 2 18,5 0 I alt 28 22,5 12 *heraf 5 elever fra andre kommuner og 1 elev fra hhv. SN, HS og TI **heraf 1 elev fra HO og 3 fra HS ***antallet af elever på HE kommer ved klassedannelsen til at overstige den gennemsnitlige klassestørrelse på 24 (der er 1 elev i overtal dvs. klassestørrelserne er på hhv. 24, 24 og 25), men da elevtallet kan variere hen mod skolestart, kalkuleres der med etablering af 3 børnehaveklasser. 5. Udsat skolestart og andre forhold Der er 41 børn, der har fået bevilliget udsat skolestart Der er 4 elever, der starter i skole et skoleår for tidlig Der er 11 elever, der er omgængere. 6. Udviklingen i elevtal I nedenstående tabel fremgår det, at antallet af elever til skoleindskrivning i kommunen har været nogenlunde stabilt over de sidste 5 år. Tabel 3 udvikling i elev- og klassetal 09/10 14/15 Skoleår Elevtal Antal klasser 09/ / / / / / Ifølge prognoserne for skoleområdet vil det samlede antal elever falde i de kommende år, og dette fald forventes også at komme til udtryk i antallet af elever til skoleindskrivning. Økonomi/Personaleforhold Skolerne tildeles midler til børnehaveklasserne i tråd med den nye ressourcetildelingsmodel. Midlerne tildeles på baggrund af elevtallet og påvirkes derfor ikke af antallet af klasser. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at sagen forelægges til orientering.

25 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 25 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

26 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Ansøgning fra Hornbæk Skole om forsøgsordning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5230 Børne- og Uddannelsesudvalget Ny organisering Hornbæk Skole Indledning/Baggrund Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-MED i skolen og på PUK samt ledelse på PUK og Hornbæk Skole ønsker en ny organisering, hvor PUK (klub og ungdomsklub) er en afdeling af Hornbæk Skole. Baggrunden for dette er de kommende krav, som Skolereformen fastsætter. Herunder især kravene om en længere skoledag for børn og unge samt kravet om et styrket samarbejde mellem skole-, kultur- og foreningsliv. Ud over krav relateret til skolereformen står Hornbæk Skole over for udfordringer på inklusionsområdet, risiko for øget antal fravalg til fordel for andre skoletilbud, og et lokalt ønske om øget samarbejde mellem lokale institutioner og foreninger. Retsgrundlag Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven. Relation til vision og tværgående politikker Den ny organisering understøtter Vision 2020 om skoler af høj kvalitet og tidlig indsats. Ansøgningen understøtter også to fokuspunkter i Helsingør Kommunes strategikort for Center for Dagtilbud og Skoler: Vi vil arbejde inkluderende, så flere børn og unge bliver en del af almenområdet Vi tænker i sammenhængende og differentierede indsatser, der kan understøtte tidlig indsats Sagsfremstilling Skolebestyrelsen m.fl. ønsker at fastholde PUK som et attraktivt tilbud, som fortsat vil blive benyttet af en stor gruppe af børn og unge i byen. De ønsker attraktive pædagogstillinger i Hornbæk, så kvaliteten i tilbuddet opretholdes, og de dygtigste pædagoger fortsat ønsker at arbejde der. Den længere skoledag bevirker, at åbningstiden i klubben indskrænkes. Det bliver svært at fastholde attraktive stillinger for pædagoger, hvis ikke der skabes varige muligheder for, at pædagogerne også kan varetage læringsopgaver i dagtimerne. De mener, at det pædagogiske arbejde understøttes bedst under en samlet ledelse, der sikrer, at det er samme vision og værdigrundlag, der forfølges i alle opgaveløsninger. En forankring i én fælles organisation vil betyde en styrkelse af fælles indsatser omkring børnegruppen. Alle enheder vil arbejde ud fra et fælles værdisæt med læring og inklusion som de altoverskyggende pejlemærker. Det tværfaglige samarbejde styrkes i kraft af professionernes særskilte fokusområder, samt de kompetencer hver enkelt medarbejder besidder ud over den tillærte profession. 1. Nuværende organisering Klub og Ungdomsklub er ikke en afdeling af skolen, men en selvstændig enhed. Undervisningsdelen er i nuværende organisering mindre end i den nye organisering. Dette

27 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 27 skyldes, at reformen endnu ikke er implementeret. Med implementeringen af ny organisering vil undervisningsdelen være større og SFO, Klub og Ungdomsklub være tilsvarende mindre. Illustration af den nuværende organisation er vedlagt sagen. 2. Ny organisering - beskrivelse En organisering med én samlet ledelse har afgørende betydning for kvaliteten af et sammenhængende tilbud for Hornbæks børn og unge. Samlet set vil en ny organisering bestå af fire nye afdelinger, 1. Indskoling med fritidsdel (0.-3. årgang) o Morgenåbning, Undervisning + børn med særlige behov, fritidstilbud 1 2. Mellemtrin (4.-6. årgang) o Undervisning + læringscenter 3. Udskoling (7.-9. årgang) o Undervisning + samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner 4. To fritidstilbud fra 4. klasse til 22 år (mellemtrin/udskoling) o Fritidstilbud 2 og 3 hvor den daglige pædagogiske leder også har det primære ansvar for udviklingen af hele organisationens samarbejde med foreningslivet. Alle medarbejdere vil kunne varetage opgaver på tværs af afdelingerne. En medarbejder, der er primært forankret i fritidstilbuddet, vil således også kunne varetage pædagogiske opgaver i undervisningstiden. Dermed skabes der muligheder for at bevare attraktive pædagogstillinger. Inklusion er en grundlæggende værdi i alle afdelinger af skolen. Alle afdelinger skal arbejde med en ny plan for barnets hele dag i mere fleksible rammer, hvor alle elever bliver udfordret og trives. Uddybende beskrivelse fremgår af vedlagte notat Ny organisering Hornbæk Skole. 3. Scenarier Skolebestyrelen m.fl. ønsker, at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til følgende to scenarier: Scenarie 1: Klubben overgår til folkeskoleloven Fordele: Skole og klub arbejder under samme lovgivning. Opmærksomhedspunkter: Nuværende forældrebetaling af månedligt kontingent udgør 20 % af de reelle driftsudgifter. Vi anbefaler, at Byrådet beslutter, at andelen af forældrebetalingen på 20 % fastholdes under pilotprojektet. Ligeledes er det nødvendigt, at der tages stilling til mulighederne for, at klubben fortsat kan tilbyde attraktive pædagogiske tilbud (fx koloni, weekendtur eller andre udflugter), hvor forældrebetalingen er en væsentlig andel af den reelle udgift, idet tilbuddet er frivilligt og ingen sammenhæng har med undervisningen. Scenarie 2: Den nye organisering er matrikelledelse Klubben er fortsat under serviceloven. Der er en samlet ledelse med skolelederen som overordnet matrikelleder. Lignende ordning er vedtaget i Tikøb. Alternativet til en ny organisering er partnerskab mellem skole og PUK. Dog vil dette ikke i

28 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 28 samme grad sikre meningsfulde og attraktive stillinger. Det fælles arbejde med inklusion, læring og trivsel vil ikke kunne få samme gennemslagskraft i en samarbejdsaftale. 4. Formål Hornbæk Skole er en lille skole, men med samme grænseflader og ledelsesopgaver som de større skoler. Derfor er det nødvendigt at gøre vores organisering effektiv. Den nye organisering har til formål at understøtte følgende områder: 1. Bedre og mere effektiv anvendelse af ledelsestid. 2. Bedre og mere effektiv anvendelse af medarbejdernes tid. I en fælles organisation vil medarbejderne skulle deltage i møder med overordnede formål ét sted, ligesom medarbejderne i dagligdagen vil skulle arbejde ud fra én overordnet vision og ét værdigrundlag. 3. En ny organisering vil skabe mere attraktive fuldtidsstillinger, der er mere varige end det er muligt i étårige partnerskabsaftaler. 4. En ny organisering vil sikre et naturligt og integreret samarbejde mellem skole og fritidsdel. Vi ønsker, at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til følgende: Vedtagelse af ovenstående 2-årige pilotprojekt med virkning fra 1. april 2014 og evaluering januar 2016 Beslutning vedrørende scenarie 1 eller 2 Evalueringen foreslås at tage udgangspunkt i fire ovenstående punkter. 5. Ikrafttrædelse Der er endnu ikke truffet beslutning om budget for skole, SFO og klubområdet. Den nye organisering skal senest træde i kraft 1. april 2014 af hensyn til den vedtagne deadline for udmelding af kompetencebehov for de enkelte skoler i kommunen. Dette er afgørende for de berørte pædagogers muligheder for omplacering. Det skal vurderes, hvordan der skabes mening med den ny organisering for alle medarbejdere, herunder fremtidige stillingskategorier, samt hvordan struktur, mødekultur, anvendelse af lokaler, sprogbrug m.v. i organisationen fremover understøtter den nye organisering og det fælles værdigrundlag med udgangspunkt i børn og unges læring og trivsel. Alle medarbejdere skal komme til at føle sig som en ligeværdig del af organisationen. Der skal udarbejdes en kompetencematrix for pædagogerne til brug for en vurdering af de enkelte pædagogers fremtidige opgaver i den nye organisation. Investering: Det vurderes at den nye organisering kan håndteres indenfor den nuværende fælles budgetramme for den samlede organisation. Økonomi/Personaleforhold Forsøgsordningerne kan som udgangspunkt holdes inden for skolens og klubbens samlede budget. Kommunikation/Høring Ingen bemærkninger. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at ansøgningen fra Hornbæk Skole imødekommes som forsøg med enten scenarie 1 eller scenarie 2.

29 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side at forsøget godkendes som et 2-årigt pilotprojekt med virkning fra den 1. april 2014 og evaluering i januar Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad 1: For scenarie 1 - at klubben overgår til folkeskolen - stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C) og Mette Lene Jensen (V). For scenarie 2 stemte Katrine Vendelbo Dencker (O) og Allan Berg Mortensen (Ø). Scenarie 1 godkendt med den tilføjelse, at forsøgsprojektet finansieres inden for skolens og klubbens økonomiske ramme, og at forsøget først starter, når der er forhandlet med BUPL. Ad 2: Indstillingen godkendt.

30 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Strategiseminar april Regnskab 2013 orientering Økonomi og Styring april Driftsoverførsler fra regnskab 2013 til 2014 Forslag til ændring af skolernes navne - sagen genoptages efter høring Økonomi og Styring april april Mål for folkeskolerne Dagtilbud og Skoler april Valg til Ungdomsskolens bestyrelse Dagtilbud og Skoler april Kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet Budget budgetmøde i Børneog Uddannelsesudvalget Dagtilbud og Skoler Økonomi og Styring maj juni Skoleprognose 2014 orientering Dagtilbud og Skoler maj Budgetrevision pr. 30. april 2014 for Børne- og Uddannelsesudvalget Økonomi og Styring juni Folkeskolereformen, løbende orientering Dagtilbud og Skoler Budget- og forhandlingsseminar september Sundhedsprofil skoleåret orientering september Folkeskolereformen, løbende orientering

31 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Evaluering af tidligt barselsbesøg Orientering om budget November Folkeskolereformen, løbende orientering Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Nye sager: Folkeskolen: mål for trivsel - orientering, 7. april Folkeskolen: mål for samarbejde med eksterne (åben skole), 12. maj Fast punkt på dagsordenen: I forbindelse med folkeskolereformen ønsker udvalget løbende status på: Budgettildelingsmodellen og Inklusion2016 Sagen Fremtidens folkeskole - Etablering af personalearbejdspladser genoptages 7. april, hvor et samlet forslag til fordeling af midler og proces vil foreligge.

32 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Der orienteres om: 1. Egmont Fondens signaturprojekt Lær for livet 2. Ansøgninger til A.P. Møller Fonden 3. Margueritten Indstilling Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

33 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Udvalget ønsker, at møder, som skønnes at vare længe, starter tidligere - når det er muligt.

34 Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato Side 34 Bilagsliste 2. Anlægsregnskab, Opførelse af Børnehuset Bøgen 1. Anlægsregnskab - opførelse af Børnehuset Bøgen.pdf (15006/14) 3. Godkendelse af proces for ny Børne- og Ungepolitik 1. Foreløbigt progam for workshop den 31. marts (18849/14) 4. Ny budgettildelingsmodel på skoleområdet 1. Høringssvar vedr. ny tildelingsmodel Hellebækskolen (22498/14) 2. Ressourcetildelingsmodel 2014 Helsingør Skole (22514/14) 3. Ressourcetildelingsmodel 2014 Espergærde Skole.pdf (22539/14) 5. Skolebestyrelser og skolebestyrelsesvalg 1. Bilag 4 Styrelsesvedtægt (21913/14) 2. Bilag 5 ændring af Styrelsesvedtægt (21911/14) 3. Bilag 6 - Regler for valg til skolebestyrelse (21989/14) 9. Status på uddannelse i forhold til Inklusion orientering 1. Bilag 1: UCC Uddannelsesplan for inklusionsvejledere i Helsingør Kommune (22071/14) 2. Bilag 2: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub (22072/14) 3. Bilag 3: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i skolen (22073/14) 4. Bilag 4: Inklusion endelig version (22068/14) 11. Ansøgning fra Hornbæk Skole om forsøgsordning 1. Ny organisering Hornbæk Skole (22015/14)

35 Bilag: 2.1. Anlægsregnskab - opførelse af Børnehuset Bøgen.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15006/14

36 Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring REGNSKAB FOR ANLÆGSBEVILLING PROJEKTETS BETEGNELSE: Opførelse af Børnehuset Bøgen UDVALG: Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion: 510 Sted nr.: 62 Projekt nr.: Anlægsbev. nr.: Dato Initialer: BRL MEDDELTE ANLÆGSBEVILLINGER BELØB (1.000 kr.) NUMMER: DATO: UDGIFT INDTÆGT I ALT SAMLET ANLÆGSBEVILLING: AFHOLDTE UDGIFTER / INDTÆGTER BELØB (1.000 kr.) REGNSKABSÅR UDGIFT INDTÆGT I ALT SAMLET ANLÆGSRESULTAT: MERUDGIFT/MINDREINDTÆGT: MINDREUDGIFT/MERINDTÆGT: SAMLET ANLÆGSUDGIFT/INDTÆGT: Projektleder: Birgit Nielsen Afdeling: Center for Ejendomme Tlf. nr bni11@helsingor. dk (linien skal udfyldes) Center for Ejendomme, den Underskrift Inger Dreyer Centerchef Center for Ejendomme Godkendt i den (kopi af godkendelse vedlægges) (fagudvalg) 1

37 SPECIFIKATION AF ANLÆGSREGNSKABET: ANLÆGS- BEVILLING REGNSKAB AFVIGELSE PROJEKTERING Arkitektydelse Projektering i alt GRUNDUDGIFTER Nedrivning Jordbundsundersøgelser Hovedledningsbidrag Stikledninger Forundersøgelser Vejanlæg og fortov Grundudgifter i alt HAVEANLÆG Legepladsudstyr 401 Haveanlæg i alt HÅNDVÆRKERUDGIFTER Hovedentreprise VVS arbejder 162 Diverse 204 El-installationer 285 Håndværkerudgifter i alt INVENTAR Løst inventar 108 Inventar i alt OMKOSTNINGER Byggeleder Lystryk Landinspektør Byggestrøm Attester Konsulentomkostninger Rejsegilde/indvielse Diverse Interimsomkostninger Omkostninger i alt ADMINISTRATION Administrationsbidrag Administration i alt ANLÆGSPROJEKT I ALT BEMÆRKNINGER TIL ANLÆGSREGNSKABET: Bevillingen er brugt til at opføre en børneinstitution efter at den tidligere institution var nedbrændt. Første del af anlægsbevillingen blev givet i 2006 med henblik på afholdelse af arkitektkonkurrence for byggeriet. Opførelsen er gennemført i årene Der er opført en moderne daginstitution der lever op til nutidige krav. Da der resterede udvendig tilgængelighed på grund af kuperet terrænforhold på legearealerne, er der i etableret udvendig lift, hvorfor anlægsregnskabet først afsluttes på nuværende tidspunkt. Center for Ejendomme Center for Økonomi og Styring: Regnskabet er gennemgået i henhold til forelagte bilag og udtræk fra Økonomisystemet. Merforbruget på kr. er afholdt af kommunekassen. Regnskabet fremsendes til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvorefter det behandles i Økonomiudvalget og Byrådet, herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Center for Økonomi og Styring, den

38 Bilag: 3.1. Foreløbigt progam for workshop den 31. marts Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18849/14

39 Til Børne- og Uddannelsesudvalget Center for Børn Unge og Familier Birkedalsvej Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. tib43 Ny sammenhængende børne- og ungepolitik Workshop d. 31. marts 2014 kl Innovationslokalet, Stengade 72, Helsingør Foreløbigt program Kl Velkommen til workshop Kl Oplæg v/ Klaus Majgaard Kl Sandwich Kl Workshop Kl Opsamling på workshop Kl Tak for i aften Der udsendes et detaljeret program ca. en uge før arrangementet. Med venlig hilsen Tine Breiting

40 Bilag: 4.1. Høringssvar vedr. ny tildelingsmodel Hellebækskolen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22498/14

41 Hellebækskolen Høringsvar vedrørende fordelingsnøgle til Hellebækskolen fra skolebestyrelsen Med hensyn til forslaget til en fordelingsnøgle til Hellebækskolen har skolebestyrelsen på Hellebækskolen den gennemgået BDO s oplæg til ny ressourcefordelingsmodel. Vi er som udgangspunkt helt enige i at grundprincipperne for tildelingsmodellen bør tage udgangspunkt i de af BDO opstillede principper; simplicitet, gennemskuelighed, retfærdighed, og understøtte inklusionen. Simplicitet og gennemskuelighed, men hvad med barnet i centrum Vi ser derfor med udgangspunkt i simplicitet og gennemskuelighed med positive øjne på en model, der bygger på tildeling til den enkelte elev, gerne med udgangspunkt i skoledistrikterne og ikke med udgangspunkt i de enkelte matrikler, for eksempel samme model for hele Helsingør Skoles skoledistrikt og Hellebækskolens skoledistrikt. Dog syntes vi at et princip som skolebarnet/det unge menneske i centrum burde være en selvfølge, med deraf afledte konsekvenser. Retfærdighed, og faglighed i visitationsudvalget Hvis modellen skal være retfærdig skal der set fra vores side selvfølgelig tages hensyn til, at der er elever/børn, der har større udfordringer end andre og det bør ske gennem tildeling til den enkelte elev, som det tidligere er sket gennem ansøgning til det centrale visitationsudvalg. Skolebestyrelsen er bekendt med, at der skal ske en udlægning af dette til de enkelte skoler og med samme økonomiske ramme. Vi har i vores gennemgang af det udsendte oplæg til tildelingsmodel konstateret, at midlerne til inklusion er indarbejdet i modellen med udgangspunkt i socioøkonomiske faktorer og med en indfasning på tre år. Hvis det centrale visitationsudvalgs indstillinger gennem de sidste mange år skal tages alvorligt, virker det besynderligt, at Hellebækskolen i de nye beregninger får 2 mio. mindre til at klare inklusionsindsatsen, blot fordi der skal ændres tildelingsmodel. Skolebestyrelsen kan kun se det på den måde, at nok har de socioøkonomiske faktorer en hvis indflydelse på visse af de elever, der har brug for støtte og hjælp til at klare en skolegang, men ikke alle. Det viser sig tydeligt ved, at vi på skolen har en gruppe velbegavede elever med diagnosen Asperger/Autisme hvor tilbuddet gennem det centrale visitationsudvalg har været H-klasserne på afd. Nygård. Autismeforeningen nævner på deres hjemmeside, (se nedenfor), at der er Afd. Hellebæk, Skåningevej 11, 3140 Ålsgårde Tlf Fax Helsingør Kommunale Skolevæsen

42 videnskabelig evidens for at en skole som Hellebækskolen, med dens sammensætning af forældre, vil have en større gruppe af disse elever, hvilket passer godt med vores historik. Understøtter denne model virkeligt inklusionsindsatsen? På baggrund af den information som vi er kommet i besiddelse af gennem vedlagte link, må vi på det kraftigste tage afstand fra den måde de børn/elever i vores skoledistrikt vil blive ramt af den omlægning, der kommer til at ske for skolens økonomi. Vi har ingen grund til at antage, at der skulle være sket en betydelig ændring i elevgrundlaget. Derfor, hvis Hellebækskolen skal løse inklusionsopgaven fremover, må vi insistere på samme tildeling som det historisk har vist, at denne opgave kræver: Vi ønsker fortsat at arbejde for, at flest mulige elever trives i vores fællesskab på skolen, samtidig med at vi i nogle tilfælde må gøre brug af særlige tilrettelagte tilbud i kommunen. Vi håber og tror at I politikere, som har sat et mål om 800 nye børnefamilier til Helsingør inden 2020 forstår vores undren over dette oplæg. Vi mener, at det kan medføre, at Hellebækskolens børn (især børn med specielle behov) kan få et dårligere udgangspunkt på grund af en teknisk omfordeling, som ikke er evidensbaseret, men blot talmagi (læs planøkonomi). Hvis man har mange m2 gangarealer, så får man flere penge Til sidst en bemærkning til fordelingen af ressourcerne vedrørende indvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af udendørsarealer. Det virker underligt og ugennemtænkt, at der ikke er tænkt over at Helsingørs skoler er forskellige. Der tages ikke tages hensyn til bygningsmassens standart/alder og udendørsarealernes beskaffenhed og udelukkende antal indendørs m 2. Grundlæggende får man ekstra penge, hvis man har mange gangarealer. Det er ligeledes ikke gennemskueligt hvordan bygningernes kompleksitet og alder indgår i den nye tildelingsmodel. Vi opfordrer til at man rådfører sig med de fagfolk, der har arbejdet med den nuværende fordelingsmodel, inden der vedtages en ændring af tildelingen til de enkelte skoler. Med hensyn til tildelingsmodellen syntes vi det virker som om administrationen har haft travlt, og det er et princip som vi hylder. Men man må sikre at kvaliteten er i orden, og her føler vil at vi har skudt en høj fart, men kører vi i den rigtige retning? Med venlige hilsener og ønsker om en ændring i forslaget Ole Kjerkegaard Nielsen, (Formand for skolebestyrelsen) Afd. Hellebæk, Skåningevej 11, 3140 Ålsgårde Tlf Fax Helsingør Kommunale Skolevæsen

43 Bilag: 4.2. Ressourcetildelingsmodel 2014 Helsingør Skole Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22514/14

44 Gefionsvej Helsingør T E gu@helsingor.dk W helsingorskole.dk EAN-nr: Helsingør d. 2/ Høringssvar og kommentarer til ny ressourcetildelingsmodel Skolebestyrelsen har følgende kommentarer til den fremlagte ressourcetildelingsmodel: o o o o o Skolebestyrelsen bifalder kommunens 4 overordnede principper for ny tildelingsmodel (simplicitet, gennemskuelighed, retfærdighed, understøtte inklusion). Skolebestyrelsen går ud fra, at når den endelige model skal realiseres, tages der højde for de justeringer der måtte være sket fra modellens første beregninger, som tager udgangspunkt i budgetterne for skoleåret 2012/2013. Skolebestyrelsen er bekymret for specialskolernes videre eksistens (Afd. Nygård H-klasserne og ADHD-sporet på Afd. Smakkevej) og ligeledes specialklassernes. Kostprisen per elev i disse tilbud d.d. (ca per elev i skoledelen på Afd. Nygård og ca per elev i specialklasserne). Ca. 45% af eleverne i specialklassetilbud kommer fra Helsingør Skoles eget distrikt, hvilket vil betyde, at skolen skal reducere prisen per almenelev betragteligt, for at kunne tilbyde denne ret store andel af specialelever, et tilsvarende tilbud i deres resterende skoleforløb. Det samme vil gøre sig gældende, bare med en endnu højere udgift på de af vore elever som pt. går på Afd. Nygård - H- klasserne eller i ADHD-tilbud. Vi vil i denne sammenhæng også tillade os, at pege på vægtningen i forhold til pris på henholdsvis skoledelen og SFO på Afd. Nygård H-klasserne. For os at se, burde prisen på skoletilbuddet være markant højere (omfordeling) end SFO. Skolebestyrelsen vil gerne minde Helsingør Kommune om, at en superoptimering af klasser, kun kan gøres gældende fra 0.klasse af. Dette grundet den beslutning der blev truffet ved ændringen af skolestrukturen (per august 2012), hvor det fremgår at en optimering af klassedannelsen kun kan ske fra begyndelsen af skoleforløbet. Skolebestyrelsen ser et dilemma i og mener ikke det er i tråd med den nye ressourcetildelingsmodel, at Byrådet fortsat skal beslutte antal klasser der skal oprettes på den kommende 0. klasse årgang (og fremadrettet), og ligeledes mener vi at det er skolen og ikke Byrådet, der bør beslutte hvorvidt det er hensigtsmæssigt at oprette klasser på alle afdelinger. Dette fordi vi på skolen har budgetansvar, men ikke nødvendigvis de redskaber tilgængelige for at kunne styre budgettet tilfredsstillende. På vegne af Helsingør Skoles bestyrelse, Kenneth Højbjerg Sørensen Formand for Skolebestyrelsen Kari Jørgensen Skoleleder

45 Bilag: 4.3. Ressourcetildelingsmodel 2014 Espergærde Skole.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22539/14

46 Til Børne og uddannelsesudvalget, Helsingør Kommune. Espergærde, 5. februar 2014 Vedr. ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Skolebestyrelsen ved Espergærde Skole har følgende betragtninger: Vi vil gerne vide hvor langt beslutningsprocessen omkring en evt. ny ressourcetildelingsmodel er? Er der stillet forslag til politisk behandling og er der i givet fald indtænkt høring mv. Yderligere har vi et ønske om at få gennemgået det materiale der foreligger. Vi har eksempelvis svært ved at gennemskue konsekvenserne af modellen ved henholdsvis stigning/fald i antallet af elever og klasser. Vi kan ikke se et konkret tal for hvad tildelingen pr elev er? Vi kan ikke gennemskue hvad der ligger i en socioøkonomisk udligning mv. Umiddelbart syntes udgangspunktet for modellen, at være tildelingen fra skoleåret 12/13, hvilket vi ønsker begrundet. Dette er som nævnt blot eksempler på spørgsmål. Vi har selvfølgelig mange flere, og afventer en afklaring og mulighed for at få svar på disse. Venlig Hilsen, Peter Løwenstein, Formand, Espergærde Skolebestyrelse

47 Bilag: 5.3. Bilag 6 - Regler for valg til skolebestyrelse Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21989/14

48 Styrelsesvedtægt Bilag 6 Forslag til regler for valg til skolebestyrelse Hvad Hvornår Hvem Bekendtgørelse om DS skolebestyrelsesvalg og informationsfolder på kommunens hjemmeside Skriftlig meddelelse om Skole skolebestyrelsesvalg til hjemmene Udarbejdelse af valgliste Skole Skriftlig meddelelse om valgmøde Skole til hjemmene Valgmøde Skole Kandidatopstilling Kandidater Evt. aftale om fredsvalg Kandidater Skriftlig annoncering af valg samt Skole meddelelse til hjemmene om afstemningen og adgang til stemmematerialet Valg afsluttet Skole Overdragelse og konstituering, Juni Skole herund er valg af formand Ny bestyrelse tiltræder 1. august Skole

49 Bilag: 5.1. Bilag 4 Styrelsesvedtægt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21913/14

50 Styrelsesvedtægt Bilag 4 Forslag til Skolebestyrelsens sammensætning fra 1. august 2014 Skole Helsingør Skole afdeling Gurrevej Marienlyst Kongevej Nordvest Nygård samlet Forældre Elever Medarbejdere: Lærer Øvrige personale 1 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 17 Skole Snekkersten Skole afdeling Smakkevej Egevænget Klostermosevej D-klasse Samlet Forældre Elever Medarbejdere: Lærer Øvrige personale 1 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af 1 forældrerepræsentanter Bestyrelse 15 Skole Espergærde Skole afdeling Espergærde Mørdrup Tibberup Grydemose Team V samlet Forældre Elever Medarbejdere: Lærer Øvrige personale 1 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 17

51 Styrelsesvedtægt Bilag 4 Forslag til Skolebestyrelsens sammensætning fra 1. august 2014 Skole Hellebækskolen afdeling Hellebæk Apperup Samlet Forældre Elever 2 2 Medarbejdere: Lærer Øvrige personale 1 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af 3 forældrerepræsentanter Bestyrelse 13 Skole Hornbæk Skole afdeling Samlet Forældre 6 Elever 1 Medarbejdere: Lærer 1 Øvrige personale 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 11 Tikøb Skole, SFO og Familiehuset har fælles bestyrelse iht. Folkeskoleloven 24 a og Dagtilbudsloven Skole Dagtilbud Samlet Forældre til børn i 3 3 folkeskolen Forældre til børn i 3 3 dagtilbuddet /klub Elever 1 1 Medarbejder 2 folkeskolen 1 lærer 1 øvrige personale Medarbejder ved 2 2 dagtilbuddet 1 dagtilbud 1 klub Bestyrelse 11

52 Styrelsesvedtægt Bilag 4 Forslag til Skolebestyrelsens sammensætning fra 1. august 2014 Skole 10. klasseskolen Øresund afdeling Samlet Forældre 5 Elever 2 Medarbejdere: Lærer 1 Øvrige personale 1 Lokale erhvervsliv Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 9

53 Bilag: 5.2. Bilag 5 ændring af Styrelsesvedtægt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21911/14

54 Styrelsesvedtægt Bilag: 5 Forslag til ændring af Kapitel 2, jfr. Folkeskoleloven ændret ved lov nr af og 4. 3 Stk. 1. Skolestyrelsen antal og sammensætning ifølge bilag 4. Stk. 2. Skolelederne og dennes stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret og varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen. 4 Stk.1. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter regler fastsat af Undervisningsministeriet. De forældrerepræsentanter, der har fået flest og næst flest stemmer er valgt. Stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Valgperioden er 4 år for forældrebestyrelsen og for øvrige er valgperioden 1 år. Stk.2. Medarbejderrepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges på den måde, at skolelederen indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, og er omfattet af skolelederens ledelseskompetence, til en fælles valghandling. Valgbar er ansatte, hvis ansættelsesforhold har en varighed af mindst 1 år. Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted. Tvivlstilfælde afgøres af centerchefen. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har en stemme. De to medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer er valgt. To stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Stk.3. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Stk repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Skolebestyrelsen beslutter hvordan repræsentanter rekrutteres. Der skal som minimum annonceres i den lokale dagspresse og på kommunens hjemmeside efter medlemmer med særlig interesse i folkeskolearbejdet. Stk.5. Valg i henhold til stk. 2, 4 og 21 finder sted i forbindelse med det kommende skoleårs planlægning, medens valg i henhold til stk. 3 finder sted ved skoleåret start. Valgperioden er det pågældende skoleår.

55 Bilag: 9.1. Bilag 1: UCC Uddannelsesplan for inklusionsvejledere i Helsingør Kommune Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22071/14

56 Inklusionvejlederuddannelse Professionshøjskolen Helsingør Kommune UCC Som led i Helsingør Kommunes samlede inklusionsplan 'Inklusion2016' er det besluttet at uddanne ca. 60 inklusionsvejledere på børne- og ungeområdet i 2013/14. Der skal være en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, UU, mv. 2013/14

57 Helsingør Kommune Uddannelse af inklusionsvejledere i skoleåret 13/14 Indhold Inklusionsvejlederfunktion og -uddannelse...2 Implementering af indsatsen...2 Uddannelsens organisering...3 Inklusionsvejlederuddannelse efterår Inklusionsvejlederuddannelse forår 2014 april- juni...6 Bilag...7 Undervisningsplan PD-modul 1: Læring, kontakt og trivsel - Forår Undervisningsplan for modul 2: Konsulentarbejdets metoder - Forår

58 Inklusionsvejlederfunktion og -uddannelse Som led i Helsingør Kommunes samlede inklusionsplan 'Inklusion2016' er det besluttet at uddanne ca. 60 inklusionsvejledere på børne- og ungeområdet i 2013/14. Der skal være en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, UU, mv. Institutioner kan eventuelt distriktsvis deles om en inklusionsvejleder, hvis uddannelsesforløbet ikke kan passes ind i institutionens planlægning. Inklusionsvejlederne skal medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Vejlederne skal støtte udviklingen af vores inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. Inklusionsvejlederne har primært fokus på vejledning af lærere eller pædagoger, dvs. fokus på udviklingen i voksen-voksen-relationen. Inklusionsvejledernes opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i enhederne. Der udarbejdes en fælles kommunal funktionsbeskrivelse som tilpasses lokalt i løbet Uddannelsen udbydes i samarbejde med UCC og består af 2 moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse: Læring, Kontakt og Trivsel og Konsulentarbejdets metoder, svarende til i alt 20 ectspoint. Modul 1,Læring, kontakt og trivsel, inddrager samfundsmæssige, retslige, institutionelle, aktør og individperspektiver på inkluderende praksis og børn i vanskeligheder. Modul 2, Konsulent arbejdets metoder, sigter mod at give inklusionsvejlederne kompetence til at vejlede og facilitere praksisudviklingsprocesser i dialogisk samarbejde med ledere, medarbejdere, forældre, børn og andre ressourcemedarbejdere. Modulerne tones i samarbejde med styregruppen, så de afspejler Helsingør Kommunes inklusionsplan, organisering og metoder, herunder LØFT og Børnelinealen. Inklusionsvejlederen skal på uddannelsen: Erhverve sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inklusive processer i dagtilbud, skole og klub. Viden bygger på national og international forskning. Erhverve sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv. Udvikle handlekompetencer i, at kunne medvirke til at styrke inklusiv praksis i dagtilbud, skole- og klubområdet herunder iværksættelse af udviklingsprojekter. Implementering af indsatsen Uddannelseshuset og UCC udarbejder kompetenceudviklingsforløb for inklusionsvejlederne. Modul 1 gennemføres i efteråret Modul 2 gennemføres i foråret Uddannelseshuset etablerer samtidig et netværk for sparring for inklusionsvejledere. Kommunale konsulenter og psykologer inddrages i uddannelsesforløbet, i såkaldte træningsklynger, med henblik på at fremme netværksdannelse, videndeling, mesterlærer og kendskab til Helsingør Kommunes værdier, organisering og metoder. 2

59 Uddannelseshuset og UCC udarbejder sideløbende et kompetenceudviklingsforløb for ledere. Ledelse er afgørende for om inklusionsvejledernes kompetenceudvikling og indsatsens effekt. Forløbet skal handle om strategisk ledelse og inddragelse inklusionsvejlederne i udvikling af inkluderende praksis. Væsentlige temaer vil være strategisk- og systemisk kompetenceudvikling, kultur-, inklusions- og forandringsledelse, organisering og ressourcefordeling. Uddannelsens organisering Uddannelsen organiseres som 2 x 7 ugers heltidsforløb, hvor den studerende får orlov eller som et forløb med en dag om ugen i en periode. Ved dette heltidsforløb kan der ansøges om SVU til dækning af vikarudgifter i perioden. HK danner 2 hold på ca. 30 deltagere. HK sammensætter distriktsinddelte studiegrupper på tværs af professioner med 4-5 deltagere i hver. Der sammensættes eksamensgrupper med 2-3 personer i hver. HK udarbejder distriktsinddelte træningsklynger med ca. 15 deltagere i hver. Arbejdet i træningsklynger ledes af ressourcepersoner i HK Sted: HK stiller egnede lokaler til rådighed. Lokaler skal være egnede til 30 studerende og der stilles PC, projekter, PC-højtalere til rådighed for underviser. UCC stiller intranet, studieportal, til rådighed. Litteratur: Litteratur indkøbes af Uddannelseshuset, der også trykker et kompendium til alle deltagere. Tid: I studieperioden deltager de studerende på fuld tid, svarende til ca. 37 timer om ugen. I aftalen mellem UCC og Helsingør Kommune består et modul af: Undervisning i 32 lektioner 1,5 times vejledning pr. deltager Eksaminationstid afhængig af eksamensform. Derudover skal de studerene regne med at bruge den øvrige studietid på selvstudie, studiegrupper, eksamensgrupper, træningsklynger og praksisinddragelse, jf. undervisningsplan nedenfor. Aftager: Jørgen Jensen, jje33@helsingor.dk, Uddannelseshuset i Helsingør Kommune Kontaktperson og uddannelsesansvarlig i UCC: Rasmus Anker Bendtsen, rab@ucc.dk, Deltagere, adgangskrav og tilmelding Deltagere er lærere og pædagoger i HK, max 32 deltagere pr. hold. Interesserede skal både udfylde UCCtilmeldingsskema og uddannelsesaftaleskema. 3

60 Adgangskravet er at man skal have afsluttet en mellemlang videregående uddannelse og minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse. Eventuel dispensation fra dette krav aftales konkret efter konkret vurdering. Deltagere godkendes endelig af UCC. Ansøgningsskemaer indsendes til: Professionshøjskolen UCC, att. Margit Szarka, Titangade 11, 2200 Kbh. N. Ansøgningen skal være UCC i hænde senest 25. juni Af administrative årsager har UCC brug for en del oplysninger om hver enkel studerende. Det er derfor nødvendigt, at hver studerende vedlægger dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring i form af relevante eksamensbeviser, kursusbeviser, modulbeviser for diplommoduler gennemført på en anden institution, CV og dokumentation for to års praksis efter afsluttet adgangsgivende uddannelse. Deltagere, der ikke opfylder disse formelle krav til PD-uddannelsen, skal inden studiestart ansøge om dispensation og godkendes af Professionshøjskolen UCC. Dispensationsansøgningen indsendes sammen med tilmeldingen til studiekoordinatoren i UCC. Spørgsmål vedr. dette kan rettes til Margit Szarka, masz@ucc.dk,

61 Inklusionsvejlederuddannelse efterår 2013 Læring, kontakt og trivsel Hold 1 Uge Uge Dag Form Mandag Undervisning 1 34 Tirsdag Undervisning 2 Onsdag Studiegruppe Torsdag Studiegruppe Fredag Træningsklynge 35 Mandag Studiegruppe Tirsdag Undervisning 3 Onsdag Træningsklynge Torsdag Undervisning 4 Fredag Studiegruppe 36 Mandag Studiegruppe Tirsdag Undervisning 5 Vejledning Onsdag Vejledning Torsdag Undervisning 6 Vejledning Fredag Projekt 37 Mandag Undervisning 7 Vejledning Tirsdag Projekt Onsdag Undervisning 8 Vejledning Torsdag Projekt Fredag Projekt Mandag Projekt 38 Tirsdag Vejledning Onsdag Projekt Torsdag Projekt Fredag Projekt 39 Mandag Projekt Tirsdag Aflevering Onsdag Forberede eksamen Torsdag Forberede eksamen Fredag Forberede eksamen 40 Mandag Forberede eksamen Tirsdag Eksamen Onsdag Eksamen Torsdag Eksamen Fredag Eksamen Læring, kontakt og trivsel - Hold 2 Uge Uge Dag Form Mandag 2. påskedag 43 Tirsdag Studiegruppe Onsdag Studiegruppe Torsdag Undervisning 1 Fredag Undervisning 2 44 Mandag Undervisning 3 Tirsdag Træningsklynge Onsdag Vejledning Torsdag Undervisning 4 Fredag Studiegruppe 45 Mandag Træningsklynge Tirsdag Undervisning 5 Vejledning Onsdag Studiegruppe Torsdag Projekt Fredag Undervisning 6 Mandag Undervisning 7 46 Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Projekt Undervisning 8 Vejledning Projekt Projekt Projekt Vejledning Projekt Projekt Projekt Projekt Aflevering Forberede eksamen Forberede eksamen Forberede eksamen Forberede eksamen Eksamen Eksamen Eksamen Eksamen 5

62 Inklusionsvejlederuddannelse forår 2014 april- juni Vejledningsarbejdets metoder - Hold 1 Uge Uge Dag Form Mandag Undervisning 1 14 Tirsdag Studiegruppe Onsdag Undervisning 2 Torsdag Studiegruppe Fredag Studiegruppe 15 Mandag Undervisning 3 Tirsdag Træningsklynge Onsdag Undervisning 4 Torsdag Studiegruppe Fredag Studiegruppe Mandag 2. påske dag 17 Tirsdag Studiegruppe Onsdag Undervisning 5 Vejledning Torsdag Projekt Fredag Undervisning 6 Vejledning 18 Mandag Undervisning 7 Vejledning Tirsdag Projekt Onsdag Undervisning 8 Vejledning Torsdag Projekt (1.maj) Fredag Træningsklynge Mandag Projekt 19 Tirsdag Vejledning Onsdag Vejledning Torsdag Projekt Fredag Projekt Mandag Projekt 20 Tirsdag Aflevering Onsdag Forberede eksamen Torsdag Forberede eksamen Fredag St. Bededag Mandag Forberede eksamen 21 Tirsdag Eksamen Onsdag Eksamen Torsdag Eksamen Fredag Eksamen Uge Uge Dag 15 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 17 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag 18 Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 19 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag tirsdag Form Undervisning 1 Studiegruppe Undervisning 2 Studiegruppe 2. påskedag Undervisning 3 Studiegruppe Undervisning 4 Træningsklynge Studiegruppe Undervisning 5 Vejledning Studiegruppe Projekt (1.maj) Undervisning 6 Vejledning Projekt Undervisning 7 Vejledning Projekt Undervisning 8 Vejledning Træningsklynge Projekt Vejledning Vejledning Projekt Projekt St. Bededag Aflevering Forberede eksamen Forberede eksamen Forberede eksamen Forberede eksamen Eksamen Eksamen Kristi Himmelfart Kristi Himmelfart Eksamen Eksamen Vejledningsarbejdets metoder - Hold 2 6

63 Bilag Undervisningsplan PD-modul 1: Læring, kontakt og trivsel - Efterår 2013 Læring, kontakt og trivsel 10 ECTS-point Læringsmål Den studerende har grundlæggende viden om læring, kontakt og trivsel har viden om årsager til funktionsnedsættelser i relation til læring, kontakt og trivsel kan indhente information, beskrive, analysere og vurdere en læringsdifferentieret indsats i relation til funktionsnedsættelser kan indgå i samarbejde om en læringsdifferentieret indsats overfor børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser samt begrunde overvejelser i forhold til den enkelte og til netværket omkring den enkelte, herunder relevante samarbejdspartnere. Indhold Afklaring af målgruppen i forhold til forskellige vanskeligheder / diagnoser, herunder udbredelse, årsagsforhold, sværhedsgrad, prognose og implikationer. Relevante teorier som grundlag for det specialpædagogiske arbejde med funktionsnedsættelser i relation til læring, kontakt og trivsel. Relevant viden som grundlag for at fremme udvikling, trivsel og deltagelse i læring hos den konkrete målgruppe. Arbejdsformer, metoder og materialer til udvikling af emotionelle og sociale kompetencer og indsats i netværket. Metoder til informationsindsamling, observation og undersøgelse som grundlag for specialpædagogisk indsats i forhold til den enkelte og det relevante netværk. Relevant lovgivning på området. Specialpædagogiske arbejdsformer, metoder, materialer, og hjælpemidler. Mestring og kompensationsmuligheder. Undervisere: 7

64 Undervisningsplan for modul 2: Konsulentarbejdets metoder - Forår 2014 Modul 2: Konsulentarbejdets metoder 10 ECTS-point Læringsmål Den studerende har viden om teorier og metoder, der belyser konsulentens opgaver og funktioner i praksis; herunder forskellige kommunikative teorier og metoder, der retter sig modorganisationens potentielle udvikling kan anvende og begrunde teorier og metoder til at identificere, beskrive og analysereproblemstillinger i konsulentens arbejde kan begrunde og beskrive potentialer for kommunikations- og læreprocesser i forskellige kontekster kan identificere, beskrive og analysere konsulentens hensigtsmæssige interventionsformer. Indhold Teorier om konsultative teorier og metoder Kommunikative forholdemåder Konsultationens flow, forløb og faser Kontraktforhandling - at skabe en konsultativ position Problemafgrænsning som proces Spørgsmålets faciliterende virkning Samtale og sparring som udviklingsstøtte Feedback og feedforward processer Spændingsfeltet mellem projektstyring og udviklingsprocesser Udviklingsstøttende dialoger Undervisere: 8

65 Undervisning i Titangade Oplæg: Formål Præsentere fokuspunkter, fortolkninger og koncentrater af viden og forskning Struktureret refleksion: Formål: At reflektere, åbne, fordøje, undre, diskutere, rekontekstualisere, transformere og udforske af det faglige indhold. At træne nye forholdemåder og faglige positioneringer ved at tage faglige diskurser på sig og gøre dem til sine egne social træning af professionel identitet. Bevidst at arbejde med det fysisk-sociale som driver og stilads for den enkeltes læring. Selvstudiet Formål: At lære gennem egen læsning og skrivning, fortolkning, undren, dialog, refleksion og diskussion. At træde i eksistens som individ i et fagligt fællesskab At reflektere, åbne, fordøje, undre, diskutere, rekontekstualisere, transformere og udforske af det faglige indhold. At træne nye forholdemåder og faglige positioneringer ved at tage faglige diskurser på sig og gøre dem til sine egne Problembaseret opgaveskrivning Arbejdspladsens handlesammenhænge og fællesskaber Formål: At udvikle praksis at rekontektualisere viden og forhandle nye positioner, forholdemåder. fx: - Personalemøder - Faggruppemøder - Teammøder - Forældremøder - Forældresamtaler - lege/undervisningssammenhænge - Børnesamtaler Studiegruppen At reflektere, åbne, fordøje, undre sig over, diskutere, rekontekstualisere, transformere og udforske det faglige indhold. At træne nye forholdemåder og faglige positioneringer ved at tage faglige diskurser på sig og gøre dem til sine egne social træning af professionel identitet. Bevidst at arbejde med det fysisk-sociale som driver og stilads for den enkeltes læring. Vejledningsrummet Formål: at få tid til at udfolde sine tanker og spørgsmål om eksamensprojektet sammen med vejleder at få råd om indhold og form i relation til modulets læringsmål Træningsklynge Formål at få kendskab til lokale aktører, værdier og metoder at træne kollegial vejledning og anvendelse af kommunale metoder at lære via mesterlæreprincippet 9

66 Bilag: 9.2. Bilag 2: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22072/14

67 Helsingør Kommune Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub 0

68 Indhold Side Indhold 1 Deltagelse for alle 2 Oplæg og studiekredse 3 Model for Deltagelse for alle Deltagelse for alle Værdier 6 Studiekreds Studiekreds Pædagogisk praksis 12 Studiekreds Studiekreds Studiekreds Studiekreds Læring, kontakt og trivsel 18 Studiekreds Studiekreds Medborgerskab 23 Studiekreds Studiekreds Litteratur 29 1

69 Deltagelse for alle udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO, klub og skole i Helsingør Kommune Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til at have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. 1 Børne- og Ungeudvalget i Helsingør Kommune har besluttet, at der fremadrettet skal arbejdes målrettet med inkluderende praksis. I den forbindelse er der tildelt 30 timer til efteruddannelse af alt pædagogisk personale i dagtilbud, SFO, Klub og skole med overskriften Deltagelse for alle. Formålet med efteruddannelsen er at udvikle den pædagogiske praksis og at implementere LØFT som tænkning og metode. Indsatsen skal medvirke til at: der skabes et fælles fundament, et fælles sprog og værdisæt alle opnår viden om evidens og seneste forskning på inklusionsområdet alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis understøtte en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Overskrifter for de 5 oplæg 1. Deltagelse for alle Rammesætning af projektet ved centerchef for Dagtilbud og Skoler Jesper Daugaard, oplæg ved Camilla B. Dyssegård, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet og en fortælling af André Andersen. 2. Værdier Oplæg ved Ole Ingstrup, der har fokus på værdier i organisationen. 3. Pædagogisk praksis Oplæg for dagområdet ved Carsten Pedersen, lektor og udviklingskonsulent. For skoleområdet er oplægsholderen Helle Plauborg, forsker ved DPU, institut for læring, Århus Universitet. 4. Læring, kontakt, og trivsel Oplæg for dagområdet ved Bent Madsen, cand. pæd. og Inge Schou Larsen cand. psyk. For skoleområdet er oplægsholderen Steen Kristensen, Pædagogisk Fokus. 5. Medborgerskab Oplæg ved Bo Lauritsen, der vil udfolde medborgerskabsbegrebet. Til de enkelte oplæg og til de efterfølgende studiekredse er der udvalgt artikler og cases som understøtter oplæggene. I det følgende er oplæggene præsenteret, og der er udarbejdet forslag til, hvordan man kan arbejde videre i studiekredsene. 1 Inklusion Plan for implementering af inklusion på børne- og ungeområdet i Helsingør kommune. Findes på Kilden under Center for Dagtilbud og Skoler. 2

70 God arbejdslyst Jesper Daugaard, centerchef for Dagtilbud og Skoler og Uddannelseshuset Oplæg og studiekredse På næste side er der en grafisk model af forløbet. De to første og det sidste oplæg foregår i de forskellige distrikter fx Espergærde, de to midterste oplæg foregår i faggrupperne. I arbejdet med emnerne, der bliver præsenteret i de fem oplæg, indgår der et antal studiekredsforløb. Målet med studiekredsene er, at der skabes et fælles fundament, et fælles sprog og værdisæt, og at alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis. I det følgende giver vi forslag til den enkelte studiekredsgang med detaljerede forslag til litteratur, videocases, procesforløb og måder at reflektere på i studiekredsen. Artikler og link findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå på Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. Vi har sat tid på de forskellige arbejdspunkter. Tiderne er vejledende, og det kan være en god idé at vælge en person, der holder øje med tiden og sikrer, at I kommer igennem hele forløbet. Dette er en vejledning, der kan justeres efter den enkelte institutions behov. Vi har forsøgt at skabe nogle rammer, der kan hjælpe jer med at udvikle praksis, alene og i fællesskab. Rigtig god arbejdslyst! Uddannelseshuset v/ Jørgen Jensen 3

71 Model for Deltagelse for alle Tid Okt., nov., december 1. Intro til Deltagelse for alle(distrikter) 2. Værdier (Distrikter) 2.1. Studie - kreds 2.2. Studie - kreds Fokus Pædagogisk Praksis (Faggruppe) 3.1. Studie - kreds 3.2. Studie - kreds 3.3. Studie - kreds 3.4. Studie - kreds Fokus litteratur (Faggruppe) 4. Læring, kontakt og trivsel (Faggruppe) 4.1. Studie - kreds 4.2. Studie - kreds Fokus 5. Medborgerskab (Distrikter) 5.1. Studie - kreds 5.2. Studie - kreds Fokus april 4

72 1 Intro til Deltagelse for alle Datoer: Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensensvej 3 Den kl på Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensensvej 3 Oplægsholdere: Jesper Daugaard, centerchef for Dagtilbud og Skoler, indleder med at rammesætte Deltagelse for alle. Jesper har været beskæftiget ledelsesmæssigt med børne- og ungeområdet gennem 15 år, er uddannet i statskundskab og siger følgende om inklusion: Inklusion rummer for mig både en overordnet pædagogisk tilgang og metode, men det er også en generel forståelse og tilgang til livet og samfundet omkring os. Inklusion skal ved sin metode sikre enhver mulighed for i et fællesskab at realisere sit faglige og menneskelige potentiale. Inklusion både udfordrer og inspirerer til pædagogisk og læringsmæssigt at tænke anderledes om børnene og de unge, og det er denne proces som studiekredsene er et væsentligt element i. Camilla Dyssegaard, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet. Camilla refererer til sin forskning på inklusionsområdet. Hun har arbejdet på forskningsprojektet Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, der blev afsluttet i december Til oplægget vil hun præsentere viden om hvilke inklusionsstrategier, der har positiv virkning. André Andersen er historiefortæller, der bl.a. er kendt for sine fortællinger i forbindelse med Ole Lund Kirkegaard-udstillingen på Kulturværftet. André vil give en andet perspektiv på Deltagelse for alle. Litteratur: - Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger, fra Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen Rapporten kan hentes her: 5

73 2 - Værdier Datoer: Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Ole Ingstrup har mange års ledelseserfaring fra den offentlige sektor både i Danmark og Canada. Han arbejder med værdibaseret ledelse bl.a. i det offentlige system, og taler om De tre søjler i offentlig ledelse, nemlig mål, kultur og gennemførelse. Det handler om at fokusere på sine mål, værdier og ansvarlighed i organisationen. Og det handler om mennesker, kommunikation og tillid og sidst, men ikke mindst, teamwork; om at kunne følge med i organisationen og ændre sig i takt med omverdenen og finde de rigtige værktøjer til at gøre det med. 6

74 Om værdier, ledelse og gennemførelse af projekter Udtryk som værdier, værdibaseret ledelse, værdipolitik og organisationsværdier kan ofte forekomme tågede. At tale om disse ting i forbindelse med seriøst og hastende arbejde i en travl offentlig eller privat organisation kan forekomme mere komplicerende end befordrende og ofte helt useriøst. Et noget andet billede tegner sig imidlertid, når man betænker, at i stort set alt, hvad vi som mennesker gør, indgår vore værdier. Respektfulde mennesker handler anderledes end folk, der mener at man ikke behøver at være respektfuld. De, der styres af hensynet til forsigtighed, handler anderledes end de mere risikovillige. En person, der udviser omhu og grundighed, handler helt anderledes, end den, for hvem det er mere vigtigt at få tingene gjort i en fart. Man kunne blive ved - og det gør man også i det virkelige liv - og altså også i arbejdslivet. Så når man taler om en værdibaseret tilgang til sit arbejdsliv eller en arbejdsopgave eller en arbejdsplads eller en organisations hele liv, er der i virkeligheden ikke tale om at gå fra en tilgang, der ikke er præget af værdier til en tilgang, hvor værdier præger ens adfærd. Værdier vil nemlig altid præge eller direkte bestemme menneskers adfærd. Forskellen består i, at man på det værdibaserede område har truffet en bevidst beslutning om, hvilke værdier, det er, man vil have til at præge den fremherskende adfærd. Man siger ofte, at man i disse situationer har et afklaret værdigrundlag. Værdierne er altså ikke først og fremmest betydningsfulde, fordi de er etiske (det skal de naturligvis være blandt ordentlige mennesker), eller fordi de lyder godt, eller fordi de fremkalder varme følelser. Betydningsfulde er værdierne kun, når de er i stand til at fremme en bestemt adfærd eller en bestemt professionel holdning blandt de personer, som værdierne er beregnet på - eller beregnet på i visse sammenhænge som for eksempel mens de er på arbejde eller når de beskæftiger sig med en bestemt problemkreds eller et bestemt projekt. Forstået på denne måde kan et værdigrundlag få endog meget stor betydning som koordinerende faktor for en arbejdsplads. Det særligt attraktive ved at arbejde seriøst med værdigrundlag, er, at en sådan måde at arbejde på sikrer en bestemt retning og et bestemt indhold for et arbejde. Samtidig får medarbejderne mulighed for at udfylde rammerne med deres egen professionalitet og deres eget talent uden at blive placeret i en spændetrøje af instruktioner og anvisninger. Naturligvis er der meget, der skal til, for at det fulde udbytte opnås. Men for os, der har brugt værdier som et vigtigt redskab gennem mange års arbejdsliv, er der ingen tvivl om værdien af værdier. Ole Ingstrup 7

75 Studiekreds 2.1. (2 timer) Litteratur: - Tekst fra Ole Ingstrup Om værdier, ledelse og gennemførelse af projekter se forrige side. - Helsingør Kommunes inklusions værdier s. 6 i Inklusion 2016, der kan hentes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå på Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. I skal medbringe jeres institutions værdigrundlag til studiekredsen. I jeres første studiekreds om værdier skal I fokusere på inklusionsværdierne i Helsingør Kommune og på deres betydning hos jer i jeres dagligdag. I skal afslutte studiekredsene om værdier med at vælge et fokus for det fremadrettede arbejde. 1. Reflektér over oplæg og artikel (15 min) Brug 2 minutter på at tænke over: - Hvad er de væsentligste pointer for dig i Ole Ingstrups oplæg og tekst? Tal i studiekredsen om fælles væsentlige pointer. 2. Fokusér på inklusionsværdierne (45 min) Følgende er klippet ud fra Helsingør Kommunes Inklusion

76 Hver deltager bruger 5 min på at læse ovenstående og tænke over, hvad værdierne betyder i dagligdagen. - Hvordan kan det have betydning for din måde at se på inklusion? - Hvilken betydning kan det have for din daglige praksis? Tag en runde i studiekredsen, hvor I alle har 1 2 min til at fortælle, hvordan I forstår værdierne. Vælg i fællesskab et nedslag (et eller flere ord), i hver af de tre ovestående værdier, der giver jer et særligt fokus. Beskriv, hvordan dette nedslag kunne have en betydning i jeres praksis. 3. Sammenhold institutionen/skolens værdigrundlag med inklusionsværdierne (45 min) I den sidste del af værdigrundlaget står dette. - På hvilken måde kan man finde dette i Jeres institutions værdigrundlag? - Hvordan formidler I dette til forældre og børn? 4. Fælles opsamling (15 min) - Hvilke tanker har dette sat i gang? - Hvilke særlige områder er du blevet opmærksom på? 9

77 Studiekreds 2.2. (2 timer) 1. Afdæk afviklings- og udviklingsområder Golden Grid (60 min) Golden Grid er et værktøj, hvor man kan afdække områder man ønsker at bevare, udvikle, afvikle eller helt undgå. Den findes i en større udgave til print på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå Fællesnettet og klikke ind under Inklusion (eller lav den selv på et A3 papir). Hvad vil/skal vi bevare? Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? Hvad skal vi afvikle og/eller gøre mindre af? Hvad ønsker vi ikke/ bør vi undgå? I mindre grupper kan I gå sammen og udfylde modellen med udgangspunkt i jeres egen praksis og jeres refleksioner over Ole Ingstrups oplæg. I skal vælge et eller flere af nedenstående værdipunkter fra Helsingør Kommunes Inklusion 2016 og udfylde alle fire felter i modellen Golden Grid. Rækkefølgen er ikke vigtig. Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: 10

78 2. Afklar fokus (20 min) I skal sammen i gruppen udvælge et fokus. Tag fx udgangspunkt i Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? fra Golden Grid. 3. Beskriv tiltag (20 min) I gruppen skal I beskrive, hvordan i fremadrette vil arbejde med jeres valgte fokus. I kan bruge SMTTEmodellen, der findes nederst på siden eller I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad vil vi? - Hvad gør vi? - Hvornår gør vi det? - Hvad forventer vi vil ske? - Hvad er den største forhindring og hvordan imødegår vi det? 4. Afrunding og opsamling (20 min) Vi anbefaler, at I samler op og afrunder i fællesskab. SMTTE-model 11

79 3 - Pædagogisk praksis Datoer: Den kl (SFO og klub) samt kl (dagtilbud) på Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten Den kl (SFO og klub) samt kl (dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl (dagtilbud) på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den kl (dagtilbud) kl (dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Carsten Pedersen har i en årrække arbejdet som lektor, udviklingskonsulent og foredragsholder i spændingsfeltet mellem professionsuddannelse og professionsudøvelse bl.a. som lektor ved Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og som udviklingskonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). 12

80 Studiekreds 3.1. (2 timer) Litteratur: - Professionelle og professionel kommunikation kapitel 5 i Inkluderende Pædagogik, af Bjørg Kjær. Akademisk Forlag, Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger, fra Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag Drøft oplæg og artikel (30 minutter) 2. Drøft spørgsmål (60 minutter) I kan arbejde i grupper af 3. Følgende spørgsmål er formuleret af Carsten Pedersen: - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier bruger personalet i jeres institution, når I planlægger og organiserer pædagogisk praksis? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier bruger personalet i jeres institution, når I reflekterer over specifikke bekymringssituationer? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier er indeholdt i de bekymringsprocedurer, som personalet følger, når de oplever alvorlige bekymringssituationer? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? 3. Konkretisering af tiltag (15 minutter) Hvordan vil jeres praksis se ud med anvendelse af principperne fra LØFT? (Genopfrisk Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger ) 4. Fælles opsamling (15 min) 13

81 Studiekreds 3.2. (2 timer) Litteratur: - Inklusion, begrebet og opgaven af Bo Clausen, kapitel 1 i Inklusion så det batter, Bo Clausen og Karen Sørensen (red). Dafolo, Gennemgå nye og gamle skuffer (30 minutter) 2. Konstruér egen kommode (30 minutter) Gå sammen 2 og 2 og lav jeres egen kommode med nye og gamle skuffer 3. Konstruer en fælles ny kommode (45 minutter) 4. Fælles opsamling (15 min) 14

82 Studiekreds 3.3. (2 timer) Litteratur: - Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer af Marianne Bech Larsen kapitel 3 i Inklusionens Pædagogik, Carsten Pedersen (red.). Hans Reitzels forlag Drøft oplæg og artikel (15 minutter) 2. Reflektér over praksis (30 minutter) Arbejd i grupper af 3, ud fra dialogkortet Læring, der findes på findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. - Reflektér over egen praksis ud fra spørgsmålene i dialogkortet 3. Fokus på de pædagogiske læreplaner (15 minutter) Hvordan kan jeres debat bidrage og øge fokus på inddragelse af børnene i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 4. Afdæk afviklings- og udviklingsområder Golden Grid (45 minutter) Golden Grid er et værktøj, hvor man kan afdække områder man ønsker at bevare, udvikle, afvikle eller helt undgå. Den findes i en større udgave til print på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. Hvad vil/skal vi bevare? Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? Hvad skal vi afvikle og/eller gøre mindre af? Hvad ønsker vi ikke/ bør vi undgå? 15

83 I mindre grupper fx to og to kan I gå samme og udfylde modellen med udgangspunkt i jeres debat fra ovenstående, jeres egen praksis og jeres refleksioner over Carsten Pedersens oplæg. Tag f.eks. udgangspunkt i hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af og udvælg et fokusmål til afprøvning i praksis. 5. Fælles opsamling (15 min) 16

84 Studiekreds 3.4. (2 timer) Litteratur: - Diversitet og professionalitet fra side 223 til og med side 235 samt case nr. 2 (Del af en ring) og case nr. 19 (Bad). Kapitel 6 i Praksis Filosofi af Carsten Pedersen, Akademisk forlag, Drøftelse (45 minutter) Med den læste litteratur i baghovedet skal I drøfte følgende spørgsmål i mindre grupper på 5-6 deltagere: - Hvordan er arbejdet fordelt hos os? - Hvordan bruger vi de interne videns-personer? - Hvordan bruger vi de eksterne videns-personer, ex, sprogstøtte- og støttepædagogkorpset? 2. Udvælg fokuspunkter (45 minutter) Nedskriv 3 fokuspunkter for en ændret fremadrettet praksis. Konkretisér, hvordan I vil gøre det. 3. Fælles opsamling (15 min) 17

85 4 Læring, kontakt og trivsel Datoer: Den kl (SFO og klub) samt kl (Dagtilbud) på Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten Den kl (Dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl (SFO og klub) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den kl (Dagtilbud) på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Oplægsholder: Bent Madsen, cand. pæd. pæd. og Inge Schou Larsen cand. psyk., der vil tale om Inklusion forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring i dagtilbud, SFO og klub. Forberedende opgave inden det fælles oplæg: Forud for oplægget skal du finde en kollega, som du gerne vil gå på inklusionsopdagelse med - gerne én, du ikke arbejder tæt sammen med til hverdag. Udvælg et bestemt område i institutionen (inde eller ude), som l gerne vil på opdagelse i. Det kan fx være en bestemt stue eller værksted, gangarealer, fællesrum, café eller legeplads eller en del af legepladsen. Afsæt minutter til opgaven. Gå en tur sammen i det område, l har valgt ud. Fokusér på ting eller forhold, der fortæller Jer noget om: - Hvilke børn føler sig godt tilpas her? Hvilke børn gør eventuelt ikke? Hvad kan eventuelt forhindre at nogle børn føler sig godt tilpas her? -Hvilke børn (og voksne) inviterer indretningen ind? Er der særlige forhold ved indretningen, som kan være problematiske for nogle børn (og voksne)? Hvad? Hvorfor? Lyt til sprog, støjniveau, taleform: - Hvad lægger sprog og kommunikationsform op til her? Hvilke effekter kan det have for de børn (og voksne), der færdes her? - Hvilke typer af pædagogiske aktiviteter bruges området til? Er der måske oplagte aktiviteter, området ikke bruges til? Hvad betyder det for børn og voksne? - Hvilke typer af børnefællesskaber lægger området op til? Hvilke børn profiterer af det? Er der børn, som ikke umiddelbart bliver inviteret ind her? 18

86 Opsamling: Hvilke overordnede indtryk, tanker eller ideer går I tilbage med? Skriv ned og tag med til det fælles oplæg. Forslag til læsning: Børns Inklusion i leg og fællesskab af Martin Suwalski 19

87 Studiekreds 4.1. (2 timer) Litteratur: SFO/klub: - Pædagogernes bidrag til skolen af Anja Hvidtfeldt Stanek, fra Fritidspædagogik og Børneliv af Pernille Hviid og Charlotte Højholt (red), Hans Reitzels forlag, Litteratur: Dagtilbud: - Inkluderende pædagogik, nye institutioner ny praksis af Vibeke Schrøder, fra VERA tidsskrift for pædagoger, no. 53 dec Fokus på talemåder (45 minutter) Måden at omtale børn på sætter betingelser for både pædagogernes og børnenes handlemuligheder. - Hvor placeres ansvaret for udviklingsopgaven: hos barnet, pædagogen eller fællesskabet? - Hvordan omtales børn i vanskeligheder? Spørgsmål til refleksion over talemåder. 2. Fokus på læringsfællesskaber (30 minutter) 20

88 Måden at organisere læringsfællesskaber på sætter betingelser for det enkelte barns deltagelse og læring. - Hvordan skelner I mellem forskellige typer af læringsfællesskaber? - Hvordan kan der udvikles større opmærksomhed på læringspotentialerne i de forskellige typer? 3. Det fremadrettede perspektiv (30 minutter) - Hvilke opmærksomhedspunkter beslutter I at have for jeres planlægning af jeres næste læreplanstema? Fx fastelavn/påske. - Faglig læring - Social læring - Æstetisk læring 4. Opsamling (15 min) Studiekreds 4.2. (2 timer) Litteratur: 21