Trafikpolitik og trafikplanlægning i Hovedstadsområdet
|
|
- Hedvig Schmidt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Trafikpolitik og trafikplanlægning i Hovedstadsområdet Per Homann Jespersen & Claus Hedegaard Sørensen, FLUX Center for transportforskning Roskilde Universitetscenter Indledning I 2001 gennemførtes på foranledning af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) et projekt om Trafikpolitik og trafikplanlægning i Hovedstadsområdet. IDAs oplæg til projektet var at man gerne ville vide noget mere om hvordan prioriteringer og beslutninger inden for trafikområdet egentlig blev taget og hvem der har magten over trafikpolitikken i hovedstadsområdet. Vi greb opgaven an ved dels at beskrive de betingelser som trafikpolitik og -planlægning foregår under både på et mere generelt plan og på et meget konkret plan, nemlig ved at analysere tre beslutningsprocesser fra den københavnske trafikdebat: Helsingørmotorvejens udvidelse Tunnel under Københavns Havn Vejbenyttelsesafgifter På den baggrund har vi lavet en karakteristik af de særlige betingelser der gælder for trafikpolitikken og trafikplanlægningen i Hovedstadsområdet. Analysen afsluttes med nogle policyanbefalinger på basis af den gennemførte analyse I denne artikel resumerer vi de overordnede resultater af undersøgelsen og har reduceret beskrivelsen af casene til en tekstboks. Med hensyn til en mere uddybet argumentation, referencer m.v. henvises til projektets afrapportering 1 1. Trafikbeslutninger og trafikplanlæggeren Trafikplanlæggerens arbejde placerer ham eller hende i spændingsfeltet mellem politik og administration. De politiske beslutningsprocesser på trafikområdet er en vigtig omgivelsesfaktor for trafikplanlæggeren. BESLUTNINGSMODELLER: DEN RATIONELLE BESLUTNINGS- MODEL KONFLIKT- OG FORHANDLINGS- MODELLEN SKRALDESPANDSMODELLEN DEN INSTITUTIONELLE MODEL 1 Per Homann Jespersen, Claus Hedegaard Sørensen og Jakob Find Andersen: Trafikpolitik og trafikplanlægning i Hovedstadsområdet. Ingeniørforeningen i Danmark, Rapporten kan downloades fra I tilknytning til rapporten udsendte IDA Trafikpolitik og trafikplanlægning i Hovedstadsområdet et debatoplæg. Ingeniørforeningen i Danmark,
2 Derfor vil vi her præsentere fire beslutningsmodeller, som hver på sin måde beskriver, hvordan politiske beslutninger foregår. I hver model tildeles planlæggeren forskellige roller. Den rationelle beslutningsmodel I den rationelle beslutningsmodel antager man, at beslutningstagere går igennem følgende faser før de træffer en beslutning: Definere det problem, som skal løses. Fastlægge mål og behov. Søge alternative måder at opfylde mål og behov. Vurdere alternativernes konsekvenser for mål og behov. Vælge det mest optimale alternativ. Den rationelle beslutningsmodel handler altså om at følge en bestemt procedure. I modellen antager man, at formulering af mål og behov på den ene side, og søgning efter og vurdering af alternativer på den anden side, klart kan adskilles. Derfor er det muligt at operere med en adskillelse mellem politikere og planlæggere. Politikerne fastlægger mål og behov, og det er dem, der tager den endelige beslutning, mens planlæggerne er et tekniskneutralt instrument, som udreder alternativerne og disses konsekvenser, samt implementerer politikernes beslutning. Den viden, som planlæggeren tilvejebringer antages at være central for den politiske beslutning, for det er jo på baggrund af denne viden, at politikerne forventes at afgøre, hvilket alternativ, der er optimalt i forhold til målet. Jo mere og sikker viden, des bedre beslutning. Selvom den rationelle beslutningsmodel som ideal har stor udbredelse i hele den vestlige verden, kritiseres den for ikke at give en korrekt beskrivelse af virkeligheden. Kritikken kan samles i følgende punkter: I en beslutningsproces vil der ofte ikke være tale om klare definitioner af problem, mål og behov. Det gælder særligt når beslutningstageren er en gruppe. Samtidig er mål og behov ikke stabile. Der kan endvidere være problemer med at forbinde problemer og mål. Modellen forudsætter en urealistisk omfattende videnindsamling ved alternativsøgning og vurdering af alternativernes konsekvenser. Det antages i modellen, at beslutningstageren vælger det mest optimale alternativ. Men måske er det af større betydning for den endelige beslutning, hvad man plejer at gøre, eller hvad andre gør i tilsvarende situationer. Eller beslutningen bestemmes af, hvad grupper med forskellige interesser kan blive enige om. Konflikt- og forhandlingsmodel Forudsætningen i modellen er, at forskellige parter med nogenlunde klart formulerede mål og interesser indgår i beslutningsprocessen. Parterne har et vist interessefællesskab, fx fordi de også senere skal forhandle. Kombinationen af forskellige mål og et vist interessefællesskab giver grundlag for forhandlinger, kompromisser og studehandler. Magt, taktik, alliancer og ofte en forståelse af, at alle parter skal have et resultat de kan leve med, afgør udfaldet af beslutningsprocessen. Indenfor konflikt- og forhandlingsmodellen antager man, at magten er delt, så de forskellige aktører har del i magten. Man ser ofte på, hvilke magtressourcer, de forskellige aktører er i besiddelse af. Magtressourcerne kan fx dreje sig om position i samfundsstrukturen, status, viden, ekspertise, kapital, medlemskab af organisationer, kompetence, adgang til andre, m.v. Hvad er planlæggerens rolle i en konflikt- og forhandlingsmodel? Ofte vil man anskue planlæggeren som en medarbejder i en enhed som er aktør med interesser og magtressourcer. Kontorets magtressourcer kan fx bestå i kontorets ekspertise, og i kontorets kontakt til bru-
3 gergrupper i kommunen. Det beslutningsgrundlag, som kontoret udarbejder vil bære præg af kontorets egne interesser. Konflikt- og forhandlingsmodellen anvendes ofte i politologiske analyser. Men den indeholder imidlertid nogle problemer: Den kritiseres for at være instrumentel. Det vil sige, at man i modellen antager, at aktørerne gennem konflikt og forhandling til stadighed søger at forfølge egne mål og interesser. Imidlertid handler parterne måske i højere grad ud fra, hvad de plejer at gøre eller ud fra hvad andre i deres situation gør. En anden kritik er, at beslutningsprocesser foregår langt mere tilfældigt, at beslutninger i højere grad har en anarkisk karakter. Det er pointen i den næste model. Skraldespandsmodel Den såkaldte skraldespandsmodel er udtryk for et radikalt opgør med både den rationelle beslutningsmodel og konflikt- og forhandlingsmodellen. Mange beslutningsprocesser har en kaotisk karakter og er præget af uklarhed om aktørernes mål og interesser. Dertil kommer skiftende deltagerkreds. Det, der bestemmer resultatet af en beslutningsproces, er derfor ikke årsagssammenhænge, men tidsmæssige sammenfald af forskellige forhold. I skraldespandsmodellen ses beslutninger som et resultat af fire relativt uafhængige strømme: En strøm af beslutningsanledninger En strøm af problemer En strøm af løsninger, og En strøm af deltagere. Hvordan en konkret beslutning ser ud, bestemmes i hovedsagen af, hvornår beslutningsanledninger, problemer, løsninger og deltagere ankommer og afgår. En konsekvens er fx, at der i lige så høj grad er tale om løsninger, der leder efter problemer, som problemer der leder efter løsninger. Tiden er et knapt gode. I den rendyrkede version af skraldespandsmodellen spiller aktørernes hensigter ingen rolle. De forsvinder i strømmene af beslutningsanledninger, problemer, løsninger og deltagere. Derfor bliver det svært at identificere planlæggerens rolle. Men hvis en planlægger vil handle instrumentelt i et system, der er karakteriseret ved denne model skal han eller hun tænke i timing og huske på at tiden er et knapt gode. Kritikken af modellen handler om, at tilfældigheder slet ikke spiller så stor en rolle i beslutningsprocesser, som modellen giver udtryk for. Således finder kritikere: At modellens opgør med aktørers instrumentelle handler er overdrevet. Kritikere finder altså, at aktørers instrumentelle handlen spiller en større rolle end modellen lader forstå. At de fleste beslutningsprocesser er væsentligt mere strukturerede end modellen giver indtryk af. Den struktur, der kommer af institutionaliserede normer, vaner og måder at tænke på kommer til udtryk i den næste og sidste beslutningsmodel. Institutionel model I den institutionelle model spiller struktur en større rolle end i skraldespandsmodellen, mens instrumentel adfærd afvises. Ideen i den institutionelle model er, at aktørerne ikke handler efter en hensigt om at fremme egne interesser, men derimod efter en opfattelse af, hvad der sig hør og bør. Det betyder,
4 at de i højere grad ser på, hvad andre gør i deres situation, hvad man plejer at gøre, og hvad der forventes af én, end efter en vurdering af, hvad der bedst fremmer aktørens interesse. I den institutionelle model bestemmes aktørers handlen af de normer, rutiner og procedurer, der eksisterer i en organisation eller i et større system, fx i hele transportsektoren. Normer, rutiner og procedurer hænger sammen med opfattelser af en bestemt adfærd som selvfølgelig, rigtig eller nødvendig. Ifølge den institutionelle model kommer forandringer af, at der i normer, rutiner og procedurer er betydelig flertydighed og evt. modsatrettede forventninger. Det skaber for aktøren et rum for fortolkning. I den institutionelle model ser man anvendelse af eksperter som konsulenter og planlæggere samt produktion af viden som institutionaliserede rutiner. Det vil sige, at beslutningsprocesser skal indeholde disse træk for at være legitime. Imidlertid sker inddragelse af eksperter og produktion af viden kun for at beslutningsprocessen ikke skal blive beskyldt for at være illegitim. Når selve beslutningen tages, spiller eksperterne og den indsamlede viden kun en beskeden rolle. Modellen kritiseres i hovedsagen på to punkter: For det første påpeges det, at aktører det være sig individer eller organisationer handler instrumentelt med henblik på at sikre egne interesser og mål. For det andet kritiseres modellen for ikke at kunne forklare forandring, men alene stabilitet. Kritikkerne finder, at flertydigheden i de institutionelle rammer og det råderum aktørerne har for tolkning ikke er tilstrækkeligt til at forklare forandring. Planlæggerroller Med udgangspunkt i de enkelte beslutningsmodeller har vi udledt fire planlægger-roller: Den rationelle planlægger har et arbejde, hvor planlægning og politik klart kan adskilles. Hans opgave er neutralt at tilvejebringe viden på baggrund af de mål, som politikerne har tilkendegivet. Planlæggeren foretager alternativsøgning og konsekvensvurdering af alternativerne, og fremlægger dem til politisk beslutning. Den politiske planlægger anerkender, at han arbejder i et system, hvor politik og planlægning i realiteten ikke kan adskilles. Han ser også den gruppe han selv tilhører som en politisk aktør med interesser og mål. I samspillet med andre søger de at fremme mål og interesser ved anvendelse af magtressourcer og ved at indgå i alliancer. Den tilfældige planlægger arbejder i et miljø, som er meget tidspresset. Mange problemer og mange løsninger florerer, og de potentielle beslutningsdeltagere følger grundet tidspres - kun sjældent en beslutningsproces fra start til slut. I den rendyrkede udgave af skraldespandsmodellen bliver planlæggeren blot vidne til et skuespil, som han ikke selv har indflydelse på. Den legitimerende planlægger spiller en vigtig, symbolsk rolle. Det arbejde, som den legitimerende planlægger laver, sikrer opbakning til de politiske beslutninger, en opbakning, som beslutningerne ikke ville få uden den legitimerende planlæggers medvirken. Den legitimerende planlægger skal sikre, at den moderne verdens ritualer er overholdt. Imidlertid har planlæggerens arbejde kun en beskeden betydning for den endelige beslutning. Sammenfatning om beslutningsmodeller og planlæggerroller De case-studierne vi har gennemført tyder ikke på, at vilkårene for den rationelle planlægger er tilstede i Hovedstadsområdets trafikpolitik. Politik og planlægning kan ikke skilles ad, og derfor vil den rationelle planlægger ofte komme til kort.
5 CASE 1: HELSINGØRMOTORVEJENS UDVIDELSE BESLUTNINGSPROCESSEN VI FORFØLGER UDSPILLESR SIG MELLEM 1987 OG VI BESKRIVER PROCESSEN I TRE DELE: SELVE UDVIDELSEN, STØJBESKYTTELSE OG TILTAG FOR KOLLEKTIV TRAFIK & SAMKØRSEL. VEJDIREKTORATET, TRAFIKMINISTERIETS DEPARTEMENT, KØBENHAVNS AMT, LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE, SØLLERØD KOMMUNE, MILJØSTYRELSEN OG HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKSELSKAB ER VIGTIGE AKTØRER. RESULTATER: o PROCESSEN ER KUN I BEGRÆNSET OMFANG PRÆGET AF DEN RATIONALLE BESLUTNINGSMODEL o TRAFIKPLANLÆGGERE FRA STAT OG KOMMUNE OPTRÆDER SOM DEN POLITISKE PLANLÆGGER, DE ANVENDER MAGTRESSOURCER OG SPILLER PÅ ALLIANCER o ISÆR SELVE UDVIDELSEN ER DOMINERET AF RUTINER OG VANTE MÅDER AT TÆNKE PÅ, SÆRLIGT HENSYNET TIL FREMKOMMELIGHED. CASE 2: TUNNEL UNDER KØBENHAVNS HAVN BESLUTNINGSPROCESSEN VI FORFØLGER UDSPILLER SIG MELLEM 1993 OG VIGTIGE AKTØRER ER: TRE FORSKELLIGE TRAFIKMINISTRE, TRAFIKMINISTERIETS DEPARTEMENT, VEJDIREKTORATET, B&W, REFSHALEØENS EJENDOMSSELSKAB, KØBENHAVNS HAVN, OVERBORG- MESTEREN, BORGERREPRÆSENTATIONEN OG EMBEDSMÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE, BORGERE OG LOKALRÅD PÅ ØSTERBRO OG AMAGER. RESULTATER: o DEN RATIONELLE BESLUTNINGSMODEL HAR BEGRÆNSET FORKLARINGSKRAFT. o ALLE AKTØRER OPTRÆDER SOM DELTAGERE I ET POLITISK SPIL, HVOR DE VIA MAGTRESSOURCER FORSØGER AT FREMME EGNE INTERESSER. DET GÆLDER OGSÅ EMBEDSMÆNDENE. o DELTAGERNE KOMMER OG GÅR, OG HAVNETUNNELEN SES SOM LØSNING PÅ SKIFTENDE PRO- BLEMER. ALT SAMMEN KARAKTERISTIKA I SKRALDESPANDSMODELLEN. o DEN INSTITUTIONELLE MODEL HAR KUN BEGRÆNSET FORKLARINGSKRAFT. TVÆRTIMOD VISER PROCESSEN AT TRANSPORTOMRÅDETS INSTITUTIONALISEREDE FORSTÅELSER OM FREMKOM- MELIGHED IKKE BEHØVER VÆRE UDSLAGSGIVENDE. CASE 3: VEJBENYTTELSESAFGIFTER VI FORFØLGER BESLUTNINGSPROCESSEN MELLEM 1988 OG VIGTIGE AKTØRER ER: TENGVAD-UDVALG, WÜRTZEN-UDVALG, TRAFIKMINISTERIET, KØBENHAVNS KOMMUNE, SF, TRANSPORTRÅDET, UDVALG OM ROAD-PRICING, FORTRIN OG SKATTEMINISTERIET. RESULTATER: o DEN RATIONELLE BESLUTNINGSMODEL KAN DÅRLIGT GENKENDES, DA PROBLEMER, MÅL OG BEHOV IKKE ER FASTLAGT I PROCESSEN. o BESLUTNINGSPROCESSEN ER PRÆGET AF KONFLIKT- OG FORHANDLINGSMODELLEN. BL.A. EMBEDSMÆNDENES UDVALGSARBEJDE BÆRER PRÆG AF KONFLIKT OG FORHANDLING. o DE PROBLEMER SOM VEJBENYTTELSESAFGIFTER SES SOM LØSNING PÅ SKIFTER UNDER PROCESSEN ET KARAKTERISTIKA VED SKRALDESPANDSMODELLEN. o DE LOKALE POLITISKE ENHEDER HAR RIMELIGT KLARE MÅLSÆTNINGER UNDERVEJS, MENS POLITIKKEN PÅ DET STATSLIGE NIVEAU ER SKIFTENDE OG SVAG.
6 Derimod kan den politiske planlægger, den tilfældige planlægger og den legitimerende planlægger genkendes i alle case-studierne. Det er roller, som trafikplanlæggeren i Hovedstadsområdet ofte bringes i eller bevidst tager på sig. En sammenfatning på tværs af case-studier og beslutningsmodeller kunne se sådan ud: Trafikpolitiske beslutningsprocesser i Hovedstadsområdet udspiller sig på et bagtæppe af institutionaliserede forståelser og rutiner. En betydningsfuld forståelse er den opfattelse, at problemer med fremkommelighed på vejnettet skal løses ved vejbyggeri. Det er dog en forståelse, som kan antastes. Og i case-studiet om Havnetunnelen bliver andre hensyn udslagsgivende. Til de institutionaliserede forståelse ligger også, at der til en beslutningsproces hører eksperter og produktion af viden. Ellers er processen ikke legitim. På dette bagtæppe foregår et spil, som helt overvejende er præget af konflikt og forhandling og af tilfældige, tidsmæssige sammenfald. Både politikere og embedsmænd kæmper for deres interesser og trækker i den forbindelse på varierende magtressourcer. Men aktørerne går og kommer i de enkelte beslutningsprocesser, og det problem, som en beslutningsproces skal løse, skifter under processen. Spillet mellem aktørerne er altså præget af konflikt- og forhandlingsmodellen og skraldespandsmodellen. Det udredningsarbejde, som produceres i processerne, sker i denne kontekst, og konflikt og forhandling præger udredningsarbejdet. Elementer fra den rationelle beslutningsmodel indgår imidlertid også i udredningsarbejdet. Alternativsøgning og vurdering af alternativer foregår, dog ofte med et snævert mål for øje. Så vidt de generelle rammebetingelser for trafikplanlægning og trafikpolitik i Hovedstadsområdet. En række specifikke kendetegn ved transportområdet gør det særligt vanskeligt at styre trafikken. Det er temaet i næste afsnit. 2. Hvorfor er det svært at styre trafikken? Trafikken har gennem halvfemserne været centralt placeret i den politiske debat. Der har været en række planer indeholdende ambitiøse målsætninger om styring af trafikken og dens uønskede konsekvenser. Men det må konstateres, at specielt de målsætninger der er knyttet tæt til omfanget af trafikken har været svære at opfylde. Hvad er det for nogle specielle betingelser trafikpolitikken udfoldes på, som gør at det er så vanskeligt at følge de politiske målsætninger op? Der kan peges på årsager på tre niveauer: Trafikudviklingens overordnede drivkræfter o Mobilitetens betydning for produktionen, for arbejdet og for vores forbrug og livsstil o Den positive tilbagekobling: øget mobilitet virker tilbage på lokalisering og organisering af produktion, forbrug og fritid. Udviklingen går i selvsving. Mere trafik skaber mere trafik. o Tiden: bilen er tidsbesparende, men den sparede tid bruges til mere transport - godt en time om dagen bruges der i gennemsnit på transport om dagen på tværs af mange forskellige samfund (Zahavis lov) Misforhold mellem mål og midler i trafikpolitikken o En kompliceret politisk og administrativ struktur (se figur 1), der ikke er gearet til en integreret trafikpolitik
7 o Sektorisering: trafikken behandles som en sektor for sig med relativt svage koblinger til andre sektorer, især dem der har betydning for at trafikken vokser o Bilismens sociale dilemma: fordelene er hovedsagelig individuelle, mens ulemperne er fordelt på mange. Så når man tager bilen for at klare et ærinde så opfylder man sine egne behov, men ulempen ved den ene transport falder kun i meget begrænset udstrækning på én selv. o Skyttegravskrigen: dansk trafikpolitik er præget af to konkurrerende positioner: én, der tager udgangspunkt i den miljømæssige nødvendighed, og én, der har mobilitetens nødvendighed som sin faste kerne. Reguleringen af trafikken i Hovedstadsområdet efter HURs etablering o HUR kan integrere trafik- og regionplanlægningen o HUR har det samlede overordnede ansvar for den kollektive trafik, men opgaverne er fordelt på flere aktører (HUR, DSB, Ørestadsselskabet) o HURs ansvar og byrder på trafikområdet hænger ikke sammen med de finansielle muligheder store trafikinvesteringer kræver statslig medvirken Sammenfattende er der således en lang række barrierer for at skabe en integreret og overordnet trafikpolitik i Hovedstadsområdet men hvordan kunne man gribe det an, hvis man ville fremme en udvikling i retning af en større helhedsorientering? Ressort Politisk Administrativt Vidensmæssigt Stat Statsveje Jernbaner (ekskl. privatbaner) Luftfart Færger Enkelte havne De store broer Folketinget Trafikudvalget Miljøudvalget Skatteudvalget Finansudvalget Trafikministeriet Styrelser og selskaber herunder, bl.a. Veje & broer Jernbaner og færger Banestyrelsen DSB Jernbanetilsynet Jernbanerådet Scandlines BornholmsTrafikken Luftfart mm. Vejdirektoratet Færdselsstyrelsen Statens Bilinspektion Rådet for Større Færdselssikkerhed Færdselssikkerhedskommissionen Vejtransportrådet A/S Sund og Bælt Øresundsbro Konsortiet Statens Lufthavnsvæsen Havarikommissionen for Civil Luftfart Københavns Lufthavne Københavns Havn Ørestadsselskabet Danmarks Transportforskning Transportrådet Universiteter Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Amter Amtsveje Privatbaner Amtsråd Udvalg for teknik og miljø e.l. Politiet F.eks. Vejafdeling Vejprojekteringsafdeling Amtsvejvæsen Amtsligt trafikselskab Kommuner Kommuneveje Havne Kommunalbestyrelser Udvalg for teknik og miljø e.l. Teknisk forvaltning Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. Oversigt over arbejdsdelingen mellem stat, amt og kommuner, de vigtigste politiske institutioner og administrative organer, styrelser, selskaber m.v. Figuren beskriver situationen før regeringsskiftet og er ikke udtømmende.
8 3. Policyanbefalinger De tre case-studier, vi har gennemført viser på forskellig vis den rolle som visioner spiller i trafikpolitikken. I Helsingørmotorvejens udvidelse er der meget få visioner det drejer sig om nødvendig politik for at fjerne en flaskehals i trafikken. Visionerne i diskussionen af vejbenyttelsesafgifter er tæt tilknyttet en bestemt teknologi og tager udgangspunkt i hvad der kan lade sig gøre med denne teknologi. Havnetunnelen er det langt mest visionære projekt i hvert tilfælde i den udstrækning det er knyttet til en fredeliggørelse af den indre by i København. Visioner er nødvendige som en del af en langsigtet sammenhængende trafikpolitik. Man kan groft sagt tale om to slags visioner: Trafikinterne visioner, der er visioner om hvordan trafiksystemet skal se ud à la køfrie motorveje, eller dobbelt frekvens på busnettet. Og trafikeksterne visioner, som tager udgangspunkt i hvordan Hovedstadsområdet skal se ud og hvordan det skal fungere. Trafiksystemer er afgørende for hvordan en by virker og hvordan den udvikler sig. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt når trafikpolitikken hovedsagelig baserer sig på fremkommelighed og efterspørgsel det dagsaktuelle. For beslutningerne i dag sætter restriktionerne for hvad der kan besluttes i morgen. Derfor bør trafikpolitik tage udgangspunkt i en trafikekstern vision om Hovedstadsområdets fremtidige udvikling hvad er det for en slags hovedstad, forstæder, satellitbyer, grønne områder vi vil have. Ud fra dette kan man så diskutere hvordan et trafiksystem skal designes og begynde at arbejde hen imod det. Men trafiksystemet skal være tjener, ikke herre. Hvis en trafikekstern vision skal være udgangspunkt for en langsigtet trafikpolitik skal den være uhyre robust. Det nytter ikke at visionen skifter hver gang der har været amts- og kommunevalg. Den skal selvfølgelig kunne justeres med tiden, men skal hele tiden have en bred opbakning til sit kerneindhold. Sådan en robusthed kan ikke opnås hvis trafikpolitik er forbeholdt politiske og administrative organer, det fordrer at der er bred opbakning til hovedlinjerne. Derfor er der brug for en meget bredere involvering af offentligheden i trafikpolitikken, og ikke kun når berørte borgere skal forsvare sig mod et nyt projekt. Offentligheden forstået både som interesserede borgere og interesseorganisationer skal også være med til konstruktivt at formulere og diskutere trafikpolitikken. Derfor er der behov for at udvikle nye refleksive planlægningsformer, der formår at inkorporere den interesse og ansvarlighed, som f.eks. blev vist af Københavns Radios og JyllandsPostens trafikpanel, i det formelle planlægningssystem. Disse planlægningsformer skal kunne opsamle erfaringer fra brugerne af trafiksystemerne, tage højde for at planlægningsbetingelserne ændrer sig og sikre den demokratiske opbakning til trafikpolitikken. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er det organ, der er sat til at varetage den overordnede trafikplanlægning i Hovedstadsområdet. HUR er et indirekte valgt organ og har, som vi har beskrevet, en række andre svagheder. Men i HUR er der mulighed for at få regionplanlægning og trafikplanlægning koordineret og dermed få trafikpolitikken til at tage udgangspunkt i den trafikeksterne vision som en gennemarbejdet, samlet regionplan vil være. HUR har også muligheden for at udvikle de refleksive planlægningsformer, der skal være med til at gøre den langsigtede trafikpolitik til et mere folkeligt anliggende. I det debatoplæg som IDA udsendte i forbindelse med projektet opsamles policyanbefalingerne på følgende vis:
9 Hovedstadsområdet har brug for en samlet trafikpolitik og en dertil hørende stærk trafikplanlægning, der tager udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter, herunder ikke mindst den grønne profil Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er etableret som det forum, der skal varetage den overordnede trafikplanlægning. HUR-konstruktionen har imidlertid nogle indbyggede svagheder, som der bør rettes op på o HUR bør have større driftskompetence i forhold til statsveje, regional- og S- tog o HUR bør have tilført finansielle ressourcer, der muliggør at rådet kan stå for alle typer af regionale trafikinvesteringer Der er brug for at civilisere beslutningsprocesserne om de store trafikpolitiske projekter o Der bør som hovedregel ligge udredninger til grund for trafikpolitiske beslutninger, der kan indgå i en offentlig debat inden beslutningerne de facto er taget. Disse udredninger skal beskrive tekniske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af alternative muligheder for at løse det givne problem. o Der skal udvikles nye former for offentligheds- og borgerinddragelse tidligt i beslutningsprocesserne, der skal sikre at alle relevante synspunkter indgår i beslutningsgrundlaget o Samtidig skal det politiske niveau styrkes så det bliver mere legitimt og mindre farligt for politikere at involvere sig i langsigtede trafikpolitiske projekter og beslutninger. Dette skal bl.a. ske gennem en styrkelse af vidensinstitutioner, der beskæftiger sig med transportsystemer og transportplanlægning på tværs af transportformer og som kan fungere som hukommelse for den offentlige debat af de store transportspørgsmål.
Trafikplanlægning - Intro
Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende
Læs mere5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber
5 spørgsmål/svar til 5 spørgsmål/svar til forslag til lov om trafikselskaber Spørgsmål: 1) Hvorfor kommer der en helt ny lov om trafikselskaber? 2) Betyder kommunalreformen at den bus du plejer at bruge
Læs mereHovedstadsområdets Trafikselskab
Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde
Læs mereNotat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen
Notat Forvaltning: Økonomi Dato: J.nr.: Br.nr.: 3. januar 2011 Udfærdiget af: AlC Vedrørende: Visionspolitikker 2010 13 Proces og indhold Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen Byrådet vedtog i juni
Læs mereDet vil i den forbindelse være relevant at vurdere de trafikale aspekter af en eventuel etapeopdeling af en østlig ringsvejsforbindelse.
DEPARTEMENTET Dato 26. februar 2010 Dok.id J. nr. 2010-564 Undersøgelse af mulige linieføringer for en østlig ringvejsforbindelse/havnetunnel i København Center for Veje og Broer 1. Baggrund Af aftalen
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereFigur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance.
Figur 157 De to yderpunkter mellem samfund med lille magtdistance og samfund med stor magtdistance. Lille magtdistance Ulighed i samfundet skal være så lille som muligt Alle bør have samme rettigheder
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereFremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereFokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen
Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe
Læs mereDet hedder i 8 i Lov om trafikselskaber - og jeg citerer:
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 567 Offentligt Side 1 af 11 Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål Q og R Spørgsmål Q: Vil ministeren
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL
KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan
Læs mereHvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL
Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereByledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab
Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereFormålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.
Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages
Læs mereProjektets karakteristika
Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere
Læs mereStevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014
1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereHVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE?
Organiseringen af den kollektive trafik i Greater Copenhagen HVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE? Af Per Als, Otto Anker Nielsen, Claus Hedegaard Sørensen, Per Homann Jespersen FILOSOFI
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereCase i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor
Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.
Læs mereIdeer til vejledning om afgrænsning af bymidten
Notat DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0005 Ref. HW Den 30. april 2002 Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Efter planlovens 5 d skal arealer til butiksformål udlægges
Læs mereMålstyret transportpolitik kan Danmark lære af Sverige og Norge?
kan Danmark lære af Sverige og Norge? Trafikdage på Aalborg Universitet 23.-24. august 2010 Special session: Beslutninger om infrastruktur Claus Hedegaard Sørensen og Henrik Gudmundsson Nye tendenser i
Læs mereSammenfatning. Projektets formål. Begrebet strategisk miljøvurdering
Sammenfatning Projektets formål Projektet har til formål at videreudvikle de erfaringer med miljøvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag, der hidtil er opnået i Danmark, og medvirke til en dialog
Læs mereFremtidens regioner og samfærdsel Med blik på danske og svenske erfaringer. Oslo den 25. november 2014
Fremtidens regioner og samfærdsel Med blik på danske og svenske erfaringer Oslo den 25. november 2014 Uffe Palludan PALLUDAN FREMTIDSFORSKNING Palludan.dk +45 2144 5366 Om mig selv Arbejde Amternes og
Læs mereMiljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.
Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereTrængsel er spild af tid
Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet
Læs mereTillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!
Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves! September 2018 www.ballerup.dk Politikerne skal have tillid til ledelse Ledelseskommissionens budskaber: Politikerne skal betragte sig selv som den offentlige sektors
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereSammenfatning af Forums tre e-surveys
Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er
Læs mereFart på it-sundhedsudviklingen?
April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereStrategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune
Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune De senere år har kommunerne fået større fokus på borgerinddragelse. Tidligere var mange borgere medlem af et politisk parti og deltog via partimedlemskabet
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereMotivationsAnalyse for
www.motivationanalyzer.com MotivationsAnalyse for XXXX Gennemført Jun 7, 2016 1 Tillykke! Du sidder nu med resultatet af din netop gennemførte Motivationsanalyse. Det er din egen private test, og der er
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs mereBeslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen.
Beslutningsstøtte og Beslutningstagen i England Vurderingsmetoder brugt i går, i dag og i morgen. Decision Support and Decision Making in England Appraisal methods used yesterday, today and tomorrow Maj-Britt
Læs mereDebat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING
Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at
Læs mereJames G. March Beslutningsadfærd i organisationer:
James G. March Beslutningsadfærd i organisationer: March arbejder med 4 forestillinger om, hvordan beslutninger bliver til i organisationer: 1.Bevidst konsekvensstyret handling 2. Identitetslogik regelbaseret
Læs mereE-survey 3. God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen
E-survey 3 God offentlig topledelse - en undersøgelse foretaget blandt offentlige ledere, der refererer til toplederen August 2004 E-survey 3 Indledning Denne undersøgelse fokuserer på, hvordan ledelsesniveauet
Læs mereJob- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune
Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereTil bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB
MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet
Læs mereChoice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts Resumé på dansk
Choice Awareness and Renewable Energy Systems Henrik Lund, marts 2009 Resumé på dansk I mange lande verden over formuleres der i disse år politiske målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi.
Læs mereAntal inviterede: 2557
TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mere2. Fødevareministeriet er en koncern
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereLokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes
Læs mereMobilitetsråd i Syddanmark
Område: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Ebbe Jensen/Ulrich Jensen Afdeling: Regionssekretariatet E-mail: Journal nr.: 08/7009 Telefon: Dato: 7. maj 2008 Notat Mobilitetsråd i Syddanmark 1. Baggrund
Læs mereVeje til reelt medborgerskab
Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov
Læs mereORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...
Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE
Læs mereForsker: Vi har teknikken klar til roadpricing
transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereFremtidens Transport VI
Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet
Læs mereSammenfatning af udvalgets konklusioner
KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde
Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereBaggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Struktursekretariatet NOTAT Til Strukturudvalget Baggrundsnotat vedr. tema 4: Tværgående planer og strategier København er en by i vækst. Byen vokser med ca. 1000
Læs mereINDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen
INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge
Læs mereKort og godt. om implementeringen af OK13 OK13
Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført
Læs mereWorkshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20
Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk
Læs mereFigur 9.1 De otte forandringstrin.[28]
9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes
Læs merePLANKULTUR. Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag
PLANKULTUR Vi skaber en fælles, sammenhængende plankultur 3. seminardag PROGRAM 9.00-10.00: Hvor vi er nu, og hvordan arbejder vi os frem mod en fælles plankultur? 10.00-11.00: Værdiarbejde #1: Debat på
Læs mereDansk Flygtningehjælps fortalerarbejde
Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereVelkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune
Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereRejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller
Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereIndledningsvist skal Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) takke for muligheden for at fremkomme med vores bemærkninger til Grønbogen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V København den 15. juni 2011 Danmarks Rejsebureau Forenings høringssvar til Kommissionens høring vedrørende modernisering af direktiv om anerkendelse
Læs mereMellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereApril 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000
April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4
Læs mere15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik
15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik Afsæt For i bedst mulig grad at kunne møde fremtidens udfordringer og få fuld effekt af arbejdet med Kerneopgaverne, er der behov for en politisk arbejdsform,
Læs mereMellem lighed og ledelse
Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereLæseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige
SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2014 3. semester Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige 4. juni 2015 Undervisere: Ekstern lektor Henrik Bendix og Ekstern lektor Dan Bonde
Læs mereStrategi og kommuneplanlægning
LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet
Læs mereDet fremgår af kommunestrategien, at en af forudsætningerne for at nå denne vision, er en velfungerende kommune i økonomisk balance.
GLADSAXE KOMMUNE Økonomisk Sekretariat Økonomisk strategi NOTAT Dato: 8. april 2014 Af: ØKS Indledning Byrådets vision for Gladsaxe Kommune er at Gladsaxe Kommune skal medvirke til, at kommunens borgere
Læs mereRespektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet
Respektfor borgeren LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Forslag 1) Omlæg Skatteministeriet til en Styrelse under Finansministeriet 2) Udarbejd etisk kodeks for Skats ageren og definition
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mere