Danske kræftpatienters behandling i Kina

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske kræftpatienters behandling i Kina"

Transkript

1 Delrapport 1 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 1: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En undersøgelse af en gruppe kræftpatienters behandling i Kina i perioden Januar 2009 Patientstøtteafdelingen Patientstøtteafdelingen 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning og formål.3 3. Metode 4 4. Behandlingsmetoder i Kina.6 5. Resultater Konklusion Patienthistorier 14 2

3 Forord Kræftens Bekæmpelse har siden slutningen af 2006 modtaget skriftlige eller telefoniske henvendelser fra kræftpatienter eller deres pårørende vedrørende behandlingsmuligheder i Kina. De første henvendelser kom fra patienter, som allerede havde været i Kina eller aktuelt var i behandling i Kina. Foranlediget af et stigende antal henvendelser fra kræftpatienter, som ønskede information om kræftbehandling i Kina, besluttede Kræftens Bekæmpelse i maj 2008 at gennemføre en undersøgelse af danske kræftpatienters behandling i Kina. Undersøgelsen vil munde ud i en samlet rapport, som indeholder 3 delrapporter: 1. Denne rapport er en beskrivende undersøgelse af de patienter, som i en 2- årig periode har været behandlet i Kina og en opfølgning på minimum ½ år indtil 1. december En spørgeskemaundersøgelse af kræftpatienters bevæggrunde til at søge behandling i Kina og deres oplevelser med det kinesiske sundhedsvæsen samt det danske sundhedsvæsens reaktion på deres beslutning om at tage til Kina. 3. Resultatet af dialogmøde i Kræftens Bekæmpelse den 2. februar Til dialogmødet er inviteret tidligere og nuværende patienter og pårørende, som har været i Kina samt repræsentanter fra kræftcentrene i Danmark og second opinion udvalget. Formålet med dialogmødet er dels at præsentere resultaterne af de to undersøgelser samt at give patienter og onkologer mulighed for at udveksle erfaringer og synspunkter omkring behandlingen i Kina. Desuden beskrives i rapporten behandlingsstederne samt behandlingsmetoderne, som tilbydes på de kinesiske hospitaler, som patienterne opsøger i Kina. Undersøgelsen er udført i Patientstøtteafdelingen af speciallæge ph.d. Edith Raffn, sekretærerne Lena Møller og Ebba Johnsen samt sundhedsvidenskabsstuderende Sofie de Fine Licht og cand. brom., ph.d. Christine Paludan-Müller har ydet et stort arbejde i forbindelse med rapportens tilblivelse. København Januar

4 Indledning og formål Undersøgelsens formål er at bidrage med information om danske kræftpatienters behandling i Kina. Herunder beskrivelsen af hospitaler og behandlingsmetoder samt en beskrivelse af patientgruppen. Der er således tale om en deskriptiv undersøgelse med patienter som de primære informanter. Det er Kræftens Bekæmpelses ønske, at undersøgelsen kan danne baggrund for en beslutning om yderligere fremadrettede undersøgelser samt udveksling af erfaringer med kinesiske læger, som fremover kan komme kræftpatienter i almindelighed til gavn. Hovedaktiviteten i projektet har været følgende: 1. Besøge behandlingssteder i Kina 2. Beskrive behandlingsmetoderne 3. Indhente oplysninger om patienternes behandling i Danmark og i Kina på baggrund af danske og kinesiske journaler 4. Opfølgning af patienterne frem til 1. december Danske kræftpatienter begynder at undersøge behandlingsmuligheder i Kina Den 22. maj 2006 bragte Dagbladet Information en artikel under overskriften Kina uden skrupler ved genbehandling, hvori korrespondent Martin Gøtze informerede om genterapiens udvikling og nuværende brug i Kina. I denne artikel beskrives kort genterapiens udvikling og baggrunden for, at det var Kina, som først tog behandlingen i kommerciel brug. Der er en kort beskrivelse af dr. Ding Gang Li fra Haidian Hospital i Beijing, som er en af de første læger i Kina, som har taget behandlingen i brug. I august 2007 bragte TV 2 en reportage om genterapi i Kina, hvori det oplystes, at man i 3 år havde brugt genterapi i behandlingen samt at resultaterne havde været overbevisende. Journalisten Michael Rastrup Smidt har udover udsendelserne på TV 2 også oprettet en blog på internettet, hvor patienter, som enten har været i behandling i Kina eller har planer om at tage til Kina, har udvekslet erfaringer. 4

5 Metode Med henblik på at få information om de kinesiske kræfthospitaler, som behandler danske patienter, besøgte Christine Paludan-Müller og Edith Raffn, begge ansat i Kræftens Bekæmpelse i slutningen af maj 2008 to hospitaler i Beijing, Haidian Hospital og Fønix Hospital begge hospitaler i den privatejede Phønix Hospital Group. Endvidere besøgtes hospitalet Fuda Cancer Hospital i Guangzhou. På begge hospitaler blev delegationen vist rundt og informeret om behandlingsmetoderne og fik lejlighed til at følge selve patientbehandlingen. På Haidian Hospital var det professor Ding Gang Li, som viste rundt og holdt foredrag. På Fuda Cancer Hospital i Guangzhou blev der vist rundt på afdelingerne, hvor der var lejlighed til at følge med i nogle af behandlingerne. Her var det vicepræsident, overlæge Ph.D. Feng Mu og vicepræsident, overlæge Ph.D. Nui, som stod for informationen. Her blev udleveret en rapport med gennemgang af nye behandlingsmetoder, som er i brug på Fuda Cancer Hospital. I juni 2008 besøgte to læger fra Tianjin Cancer University Hospital, Dr. Guo og dr. Nii Kræftforeningen Tidslerne og deltog i en temaaften om kræftbehandling i Kina. Kræftens Bekæmpelse deltog også i mødet, og fik herunder information om behandlinger på dette hospital. Oplysning om patienter Fra professor Ding Gang Li på Haidian Hospital har vi modtaget information om, at der i perioden fra 1. juni maj 2008 har været behandlet 14 danske patienter bosiddende i Danmark. På hjemmesiden som er en informationsside vedrørende behandlingsmuligheder for danske patienter på kræfthospitalet i Tianjin fremgår, at der i samme periode har været behandlet 4 danske patienter. Fra hospitalet i Guangzhou blev det oplyst, at der i ovennævnte periode har været behandlet 8 danske patienter. Information vedrørende patienterne i form af journaler og sygehistorier er efterfølgende indhentet via patientkontakter, som er kommet i stand via Kræftens Bekæmpelses opfordring i presse, herunder medlemsblad, TV-udsendelse og på vores lotterisedler. Her har man opfordret patienter og pårørende, som er blevet behandlet i Kina i undersøgelsesperioden, om at rette henvendelse til Kræftens Bekæmpelse med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere fra patienter og pårørende, som allerede havde kontaktet Kræftens Bekæmpelse. Fra patienter eller deres pårørende, som på baggrund af information om undersøgelsen har kontaktet os, har vi indhentet skriftligt tilsagn om at deltage i undersøgelsen. To patienter er der kun oplysninger om dels fra hjemmesiden opgivet.dk samt information fra medpatienter. Det er oplyst, at begge patienter er døde i forbindelse med opholdet i Kina. 5

6 Vedrørende de øvrige 20 patienter har vi fået tilsendt journalmateriale fra Danmark og Kina fra de 12 patienter og har tilsagn om at få fremsendt materiale fra yderligere to patienter, men har ikke modtaget det på opgørelsestidspunktet. Fra de resterende patienter har vi fra de pårørende fået oplysning om, at de efter dødsfaldet har destrueret det journalmateriale, de var i besiddelse af, og har her kun de pårørendes beskrivelse af behandlingen i Kina eller dagbøger fra patienten selv lagt ud på internettet. Information om patienterne på baggrund af danske og kinesiske journaler er indtastet i en database. Tilladelse til indhentning og opbevaring af data er givet den 7. august 2008 af Datatilsynet. 6

7 Behandlingsmetoder i Kina De danske kræftpatienter er blevet behandlet på følgende tre hospitaler: 1. Phønix Hospital Group, Beijing 2. Tianjin Cancer University Hospital, Tianjin 3. Fuda Cancer Hospital, Guangzhou. Phønix Hospital Group Phønix Hospital Group består af to hospitaler, Haidian hospital beliggende i selve Beijing, og Phønix Hospital som ligger ca. 50 km. uden for Beijing. Hospitalet har udover de specielle kræftafdelinger behandlinger af andre patientgrupper og hører under Beijings universitet. Kræftbehandlingen af de danske patienter ledes af professor Ding Gang Li, som er chef for afdelingen, der behandler med genterapi. Ding Gang Li har tidligere arbejdet i USA, men har efter han vendte tilbage til Kina været førende i behandlingen af patienter med genterapi. Han står også for den behandling med genterapi til patienterne, som er indlagt på hospitalet i Tianjin. Udover genterapi tilbydes kryo- og brachyterapi, stereotaktisk strålebehandling, regional kemoterapi, HiFU samt varmeterapi. De første danske kræftpatienter, som blev behandlet i Kina tog til Haidian Hospital. Tilsyneladende er antallet af danske patienter aftaget i takt med, at de er søgt til andre kinesiske hospitaler. Hospitalet har indgået aftale med rejsebureauet Kirurgirejse. Tianjin Cancer University Hospital Tianjin Cancer University Hospital er beliggende i byen Tianjin ca. 150 km. sydøst for Beijing. Hospitalet har sengepladser og er Kinas største kræfthospital. Af statistikken fra 2005 fremgår, at man i det år havde patienter til ambulant behandling og patienter til behandling under indlæggelse fik foretaget operation. Øverste chef for Universitetshospitalet er professor Hao Xishan Hao, formand for Chinese Society of Oncology of Chinese medical Association og medlem af bestyrelsen for UICC, International union against cancer. Hospitalet har i 2006 indgået et forskningssamarbejde med det amerikanske kræftforskningscenter M.D. Anderson i Texas omkring behandling af sarkompatienter. Den afdeling, de danske kræftpatienter behandles på, er en lille specialafdeling for patienter med metastaserende kræftsygdom, som ikke længere kan behandles med konventionel kræftbehandling. For disse patienter tilbydes en individuel behandling, hvor flere behandlinger gives samtidig. Det drejer sig om biologisk behandling, som f.eks. dendritcellebehandling, kryoterapi og stereotaktisk strålebehandling (cyberknife), immunstimulerende behandling, genterapi med gendicine (recombinant human Ad.- p 53). Endvidere gives kemoterapi såvel regionalt som generelt. 7

8 I alt er 13 danske patienter behandlet på hospitalet i Tianjin, heraf 9 efter 1. juni Fuda Cancer Hospital Fuda Cancer Hospital er beliggende i byen Guangzhou i det sydlige Kina ca. 150 km. nord for Hong Kong. Hospitalet er for nylig flyttet til nybyggede lokaler og fremstår angiveligt nu som et moderne specialiseret hospital for kræftbehandling. Specielt er det kendt for sine behandlingsmetoder med kryoterapi med Argon-helium knife og brachyterapi med brug af radioaktive jodkorn. Endvidere udføres stereotaktisk strålebehandling, RF-behandling (radiofrequency ablation), bio-immunologisk terapi (dendritcellevaccination og genterapi). Patienter kan herfra blive henvist til protonstrålebehandling på et andet kræftcenter. Præsidenten for hospitalet er professor Kecheng Xu, specialist i onkologi og gastroenterologi. Hospitalet oplyser, at man på verdensplan har udført flest kombinationsbehandlinger med kryo- og brachyterapi. Specialisten på dette område er dr. Lizhi Niu, tidligere hjertekirurg. Hospitalet har oprettet en hjemmeside på engelsk, hvorpå der i detaljer gennemgås såvel de traditionelle som de nye kræftbehandlingsmetoder, der tilbydes på hospitalet. I 2008 udgav hospitalets læger en oversigt over deres behandlingsmetoder i publikation Cancer Immunotherapy. Bogen er redigeret af professorerne Kecheng Xu og David Z. Chiu. I hvert afsnit er en oversigt over de forskellige behandlingsmetoder med talrige referencer. Publikationen kan hentes fra nettet på adressen Et pilotstudie, som viser overlevelsesresultaterne ved brug af kombination af kryoterapi og jodkornsimplantation i behandlingen af lokalt spredt bugspytkirtelkræft, er i 2008 publiceret i World Journal of Gastroenterology (Marts 2008). I 2008 søgte de fleste danske kræftpatienter til Fuda Cancer Hospital. Ifølge den danske generalkonsul Jens Martin Alsbirk i byen er 36 danskere blevet behandlet i dette år. Generalkonsulen oplyser, at det kinesiske kræfthospital Fuda Cancer Hospital, hvor flest danske patienter behandles, modtager patienter fra mange forskellige lande. Indtil for nyligt har de fleste udenlandske patienter været fra Sydøstasien primært Indonesien og Filippinerne men siden oktober 2008 har danske patienter været den største gruppe. Derudover har et mindre antal norske og svenske patienter også modtaget behandling på hospitalet. Kinesisk urtemedicin som supplement til kræftbehandling Udover anvendelsen af ovennævnte behandlingsmetoder bliver samtlige kræftpatienter tilbudt behandling med kinesisk urtemedicin. På alle hospitaler er ansat traditionelt uddannede kinesiske læger, som på baggrund af deres specielle diagnostiske metoder udvælger hvilken behandling den enkelte kræftpatient vil have gavn af. Traditionelle kinesiske læger udvælger urter ud fra særlige principper om diagnose og behandling. Urterne bruges næsten aldrig alene, men oftest i blandinger for at kunne behandle de symptomer, som lægen har observeret. 8

9 Urterne vælges og kombineres på baggrund af deres smag, form, tekstur, farve og hvordan de menes, at påvirke patienternes energi, blodomløb, organer og sammenhængen mellem forskellige organer. På grund af kompleksiteten i de forskellige urteblandinger og hvordan de påvirker kroppen, er der krav om 7 til 9 års uddannelse til kinesisk læge i Kina, Japan og Korea. 9

10 Resultater Fra hospitalerne i Beijing, Tainjin og Guangzhou er blevet oplyst, at der har været behandlet henholdsvis 14, 4 og 8 danske patienter i perioden 1. juni maj Ved gennemgang af patientforløbene kan det konstateres, at 4 af patienterne, som har været behandlet i Beijing også har været behandlet i Guangzhou, således at der sammenlagt i perioden er informationer om 22 patienter. Tabel 1: Antallet af patienter fordelt på køn, alder samt deres behandlingssted. Patienternes køn, alder og behandlingssted Beijing Uoplyst Kvinder Mænd 5 1 Tianjin Uoplyst Kvinder 1 Mænd 2 1 Guangzhou Uoplyst Kvinder Mænd 2 De 4 patienter, som er behandlet både i Beijing og Guangzhou er kun medtaget sidstnævnte sted. Diagnoser Den hyppigst forekommende diagnose for patienter, som er taget til Kina er bugspytkirtelkræft med i alt 6 patienter. Herefter følger 5 patienter med lungekræft, halskræft med 3 og prostatakræft med 2 patienter. Herudover har der været en patient med henholdsvis æggestokkræft, lungehindemesotheliom, nyrekræft, brystkræft, knoglekræft og modermærkekræft (tabel 2). 10

11 Tabel 2: Fordelingen af patienter på diagnoser og behandlingssteder samt status per Beijing Tianjin Guangzhou I alt Levende Død Levende Død Levende Død Lungekræft Bygspytkirtelkræft Brystkræft 1 1 Lungehindekræft 1 1 Blærehalskirtelkræft Nyrekræft 1 1 Knoglekræft 1 1 Hoved/halskræft Modermærkekræft 1 1 Æggestokkræft 1 1 I alt De 4 patienter, som er behandlet både i Beijing og Guangzhou er kun medtaget i sidstnævnte sted. Pr. 1. december 2008 var i alt 11 patienter afgået ved døden og 11 patienter var fortsat i live (tabel 2) Ifølge journaloplysninger og de personligt givne oplysninger fremgår, at samtlige patienter, som har søgt behandling i Kina, har fået at vide, at de havde en uhelbredelig kræftsygdom med varierende grad af spredning til lymfeknuder og andre organer. Ligeledes fremgår det af patientjournaler og personlige oplysninger, at de fleste patienter havde gennemgået de tilbudte behandlinger i Danmark i form af operation, strålebehandling og eller op til flere linjer kemoterapi, og at man for alle patienters vedkommende herefter kun havde livsforlængende eller smertestillende behandling at tilbyde. Behandlinger, som patienterne har modtaget i Kina For 17 patienter har vi modtaget oplysning om, hvilke behandlinger, de har modtaget i Kina. For 14 ud af 17 patienter er der oplysning om, at de er blevet behandlet med genterapien Gendicine. Medicinen er givet dels direkte ind i svulsten, dels i lunger via luftrøret og i bughulen. Alle patienterne har modtaget kinesisk urtemedicin, TCM, dels som te, dels med drop i blodet. Fire patienter, som alle er behandlet på Fuda Cancer hospital, har fået dendritcelle vaccination. Otte patienter har fået fortaget cryoterapi samt de 7 af dem, efterfølgende intern strålebehandling (brachyterapi) med jod isotop. To patienter er behandlet med stereotaktisk strålebehandling og en med protonstråler. Alle har fået immunterapi i form af Endostar, Thymosine-alfa-1 eller interleukin-2. En patient er behandlet med fotodynamisk terapi og to med HiFU. Endelig er en række patienter be- 11

12 handlet med såvel generel som regional kemoterapi. Af ny biologisk medicin er anvendt Nimotuzumab, Tarceva, Sunitunib og Celecoxib. Status for patienter, som pr. 1. december 2008 fortsat er i live Af de 4 patienter, som er behandlet for bugspytkirtelkræft både herhjemme og i Kina og som fortsat er i live, har to patienter i efteråret 2008 fået revideret deres diagnoser. Den ene har vist sig at have en endokrin tumor (hormonproducerende svulst). Den svulst patienten havde i bugspytkirtlen er fjernet ved behandlingen i Kina. Patienten behandles nu herhjemme for metastaser i leveren. Den anden patient har fået konstateret spiserørskræft i stedet for bugspytkirtelkræft, som hun blev behandlet for herhjemme, inden patienten valgte at tage til Kina. Der er fortsat ikke tegn på kræftsvulst i selve bugspytkirtlen, som hun blev behandlet for i Kina. Derimod er der recidiv af den oprindelige kræftlidelse. Den tredje patient med bugspytkirtelkræft har ikke været i behandling, siden han blev behandlet i Kina sidst i december Seneste scanning viser uændrede forhold. Den fjerde patient med bugspytkirtelkræft var på opgørelsestidspunktet fortsat uden tegn på recidiv. De to patienter, som er blevet behandlet for prostatakræft med kryo- og brachyterapi eller med stereotaktisk stråleterapi er begge uden symptomer og har lave PSA-værdier. To patienter med ikke småcellet lungekræft var ligeledes fortsat i live på opfølgningstidspunktet. Den ene patient, som første gang blev behandlet i Beijing og anden gang på Fuda Hospital i Guangzhou, har fortsat betydelig lungesymptomer, mens den anden patient har uændret til formindsket mængde tumorvæv i lungerne og har ikke været i behandling siden hjemkomsten fra Kina for 8 måneder siden. Patienten med brystkræft er efter hjemkomsten fortsat i behandling med kemoterapi. Symptomerne forværredes under behandlingsperioden i Kina. Patienten med knoglekræft, som i rapporten selvstændigt har beskrevet sin sygehistorie, er fortsat ved seneste scanning uden synlige metastaser. Overlevelse Tabel 3 viser længden af overlevelsen i måneder efter behandlingens start i Kina, for de 20 patienter vi har oplysninger om. To patienter med lungekræft, som døde mens de var i Kina, er ikke medtaget, idet det er uoplyst, hvor lang tid, der gik fra behandlingernes start, inden dødsfaldene indtræf. 12

13 Figur 1: Længden af overlevelsen i måneder fra behandlingens start i Kina Søjler markeret med sort angiver patienter, som er døde. Søjler markeret med blåt angiver patienter, som fortsat er i live. Fem patienter ud af de 22, som er blevet behandlet i Kina har overlevet 12 måneder eller længere efter deres første behandling i Kina. Det drejer sig om 2 patienter med bugspytkirtelkræft, en med brystkræft, en med knoglekræft og en med kræft i spiserøret. Tre af disse patienter var uden målbar sygdom ved seneste skanning herhjemme inden 1. december Det er ikke undersøgt, om patienternes overlevelse skyldes behandling i Kina, eller om patienterne ville have levet lige så længe uden denne behandling. 13

14 Konklusion Kræftens Bekæmpelse besluttede i maj 2008 nærmere at undersøge, hvorfor, hvilke og hvor mange kræftpatienter, som er rejst til Kina for at få behandlet deres kræftsygdom. For at kunne besvare disse spørgsmål er der gennemført en opfølgende undersøgelse af sygdom, behandling og overlevelse efter patienterne påbegyndte behandlingerne i Kina. Patienterne er blevet behandlet 3 steder i Kina, i Beijing, Tianjin og i Guangzhou. I alt 22 patienter har været behandlet i Kina i undersøgelsesperioden. Heraf var 11 patienter fortsat i live ved opfølgningsperiodens afslutning et halvt år efter seneste behandling i Kina. Fem patienter ud af de 22, som er blevet behandlet i Kina har overlevet 12 måneder eller længere efter deres første behandling i Kina. Det drejer sig om 2 patienter med bugspytkirtelkræft, en med brystkræft, en med knoglekræft og en med kræft i spiserøret. Tre af disse patienter var uden målbar sygdom ved seneste skanning herhjemme inden 1. december Siden er yderligere 2 patienter døde, og en har fået tilbagefald af sin sygdom. Fem patienter er aktuelt uden aktivitet i deres kræftlidelse, og de fleste er enten i fortsat behandling i Danmark eller er i kontrol. Ingen af de læger i Kina, delegationen har haft kontakt med har udtalt, at det er muligt at helbrede en patient med en kræftsygdom, som har spredt sig. De har også givet udtryk for overraskelse over, at så mange, svært syge danske kræftpatienter rejser til Kina for at blive behandlet. Bortset fra genterapi, som endnu kun anvendes på forsøgsplan i andre lande end Kina, først og fremmest i USA, samt visse af de immunstimulerende stoffer og det meste af den traditionelle kinesiske medicin, er de andre behandlingsmetoder i anvendelse i Danmark enten i forsøg eller til et snævrere antal kræftlidelser. Patienter og pårørende, der får at vide, at der ikke er mere er gøre eller at der kun er nogle få måneder tilbage at leve i leder naturligvis efter nyt håb. Det har mange patienter fundet i kontakten med de kinesiske læger. Der savnes systematisk forskning, så vi kan klarhed over effekt af behandlingen, som danske patienter modtager i Kina. Kræftens Bekæmpelse er positiv over for at indgå samarbejde herom med danske onkologer. 14

15 Patienthistorier Nedenfor følger tre patientforløb fra patienter, som er blevet behandlet i Kina. Patientberetningerne bringes for at give et indblik i det samlede forløb og dets konsekvenser for patienterne og deres familier. Ellen Gudmundsen fortæller om sin mand Ole Gudmundsen Min mand var ansat på Thule Basen i Grønland. Han kom hjem som planlagt på ferie den 13. december, hvor han føler sig en smule træt og havde lidt ondt i maven. Første gang han havde mærket noget anderledes var den 23. november 2007 til en badmintonturnering på Basen. Vi kontakter egen læge, som tager blodprøver. De kan se, at der er noget galt og får formidlet, at Ole får undersøgt tarmene den 20. december. Der er ikke noget galt. Der tages nye blodprøver igen, som nu er normale. Ole har lidt blodmangel, som han fik jern for. Jeg synes godt nok ikke, at Ole var, som han skulle være i julen, men han fejlede jo ikke noget, så han ville til Grønland igen som planlagt den 3. januar I løbet af 4 dage blev Ole gul, fik kvalme og opkastninger. Lægen på Grønland beordrede omgående hjemrejse, og Ole kom hjem igen den 7. januar med direkte indlæggelse på Thisted Sygehus, hvor man efter CT scanning konstaterede en svulst på bugspytkirtlen. Thisted Sygehus henviser os til Ålborg til nærmere undersøgelse og med det formål at indsætte en stent for at skaffe passage for gallevejene. Ole havde det meget dårligt i den periode, fik nældefeber, kastede op og kunne ikke spise. Der var 14 dages ventetid, men da Ole var meget dårlig, blev det fremskyndet til en indlæggelse i Ålborg onsdag den 16. januar I Ålborg fik Ole foretaget en kikkertundersøgelse onsdag den 16. januar. Torsdag fik vi besked om, at sygdommen var dødelig, at der ikke var mulighed for operation, idet kræften havde bredt sig til bughinden; men at der var indsat en stent. Vi fik at vide, at Ole nok kun havde nogle få måneder at leve i. Ole blev henvist til onkologisk afdeling til kemobehandling, som dog kun var livsforlængende og ikke helbredende. Vi blev sendt hjem og kunne nu kun vente på besked fra onkologerne. Ole fik betegnelsen terminalpatient. Hele familien fik et frygteligt chok, det var en forfærdelig, kaotisk tilstand at være i, hele ens verden synker i grus, og vi havde meget svært ved at orientere os. Mandag den 22. januar kunne jeg se, at den var helt gal, min mand bliver tiltagende gul og kaster meget op. Vi har mistanke om, at stenten ikke virker, og vi kommer omgående til Ålborg igen, og det viser sig, at jeg har ret. Men der skal gå helt til fredag, inden der bliver gjort noget. Og min mand bliver meget svækket, har i løbet af 14 dage tabt 10 kg. I mellemtiden har vores voksne børn læst om genterapi i Kina og cyperknife m.v. De presser på, de synes, at vi skal tage til Kina og prøve behandlingen der, vi har jo ikke noget at tabe. Men min mand kan slet ikke overskue situationen, der rejser sig mange spørgsmål, bl.a. økonomi, han synes det er mange penge at ofre, hvis det ikke hjælper, men jeg får Ole overbevist om, at penge ikke betyder så meget for mig, men det gør hans liv, jeg skal nok klare mig. 15

16 Men langsomt bliver han mere og mere interesseret. Søger selv oplysninger på nettet, og vi er i kontakt med en sygeplejerske fra vort område, der er i Kina og har fået gode resultater (samme sygdom som Ole). Vi er i kontakt med Kirurgirejser, og Opgivet. Ole beslutter sig for at sende journalerne og scanningen over til bedømmelse i Kina. Han vælger Cancerhospitalet i Tianjin og samarbejdet med Opgivet ved Frank og Jill. Vi bliver indkaldt til samtale på onkologisk afdeling i Ålborg den 14. februar, en positiv oplevelse, men får at vide, at der kun er 30 % af patienterne, der kan lukrere på behandlingen. Vi vælger at modtage behandlingen, og Ole skal starte den 23. februar På vejen hjem fra Ålborg får vi besked om, at dr. Ni og professor Guo har gennemgået det fremsendte materiale, og at de mener at kunne hjælpe Ole, men de gav dog ingen garantier. Men vi var overbeviste om, at behandlingerne kunne forlænge Oles liv i måske 1 2 år. Ole fik det væsentligt bedre psykisk, idet han nu havde et håb og dermed bedre livskvalitet, han havde jo kort forinden fået en definitiv dødsdom. Ole vælger at tage til Kina, og de praktiske ting bliver ordnet. Vi optager et lån i friværdien på vort hus, som Sparekassen Thy har klar i løbet af to dage. Vor søn i København får ordnet visa til os. Og Thisted Kommune bevilger mig plejeorlov på rekordtid. Begge vore arbejdspladser er enestående hjælpsomme. Vi oplever kun støtte og positive reaktioner fra vort netværk. Alle står parate til at passe hus og hjem m.v. Den 22. februar 2008 er der afrejse. Vi har en forsikring tegnet på Grønland, der giver mulighed for betaling af behandling i udlandet. Alle betingelser er egentlig opfyldte, men de ønsker en Second Opinion afgørelse. Vi kontakter overlægen i onkologisk afdeling i Ålborg, men hun vil ikke indstille Ole til udvalget, idet han ikke har modtaget behandling i Danmark. Så vi får et afslag om økonomisk hjælp. (Jeg undrer mig lidt, hvordan skulle vi kunne nå behandling i Danmark, derefter behandling af udvalget, når Ole kun havde få måneder at leve i. Ole klarede flyrejsen til Kina i fin stil, og vi blev modtaget af Frank i lufthavnen. Vi blev installerede i den lejede lejlighed i Tianjin. Vi fik ordnet en del praktiske ting, såsom pengeoverførsel, indkøb m.v., det var mange fremmede indtryk, men vi havde god hjælp i Frank og Jill. Mandag morgen startede behandlingerne, der blev foretaget ny scanning. Behandlingerne de første dage var styrkelse af immunforsvaret via drop, forskellige blodprøver. Da scanningsresultatet forelå den næste dag, viste det sig desværre, at Oles svulst var vokset 2 cm på ca. en måned fra ca. 5 cm til 7 cm. Det betød, at de ikke kunne behandle med cyperknife, hvis de ikke kunne få svulsten til at skrumpe. To dage efter forelå der en egentlig behandlingsplan. Og så gik det slag i slag. Ole fik genterapi, varmeterapi, blodterapi og mange forskellige slags kinesiske medicin, som tilsammen skulle dræbe svulsten. Efter 14 dages behandlinger faldt Oles værdier til det halve, og ingen kunne få armene ned det være sig læger og sygeplejersker. Kemo og gendecine blev givet direkte gennem arterien op i tumoren. Desuden fik Ole kemo sprøjtet ind i maven for at stoppe metastaserne i bughulen. Det er svært at beskrive følelserne, men Ole fik det så godt, at han var overbevist om at han kom til at arbejde på Thulebasen igen. 16

17 Selve det at være på hospitalet var et kapitel for sig selv tænk her var der nogen, der gjorde noget, det er svært at beskrive den varme, omsorg og interesse for det hele menneske, vi mærkede fra alle sider, det var et antiklimaks at opleve, når vi kom fra Danmark og havde følelsen af, at nu var Ole terminalpatient, og nu kunne han bare vente på at dø. I den periode havde Ole det også så godt, at vi kunne opleve andre ting end bare at modtage behandlinger. Vor søn og svigerdatter kom også og var hos os i 10 dage, og vi havde mange gode oplevelser sammen. Det var spændende at opleve (bo) i en så fremmed kultur. Det er svært at beskrive alle behandlingerne. Vi var jo novicer i behandlingssystemet, ingen af os har haft kontakt til hospitalsvæsenet før. Ole førte dagbog for hver dag, men jeg har ikke haft mod på at læse, endsige renskrive denne endnu. Efter ca. 4 5 uger begyndte det at gå tilbage, tallene som skulle falde steg. Ole fik endnu en omgang kemo og mange andre ting, som de prøvede, men uden det helt store resultat, tallene var ikke faldende, men status quo, som dog var et resultat for sig. Pludselig begyndte Ole at få væske i maven, som de dog fik godt styr på via medicin, men Ole blev svagere og fik mindre appetit. Nu var de 8 uger (planlagt behandlingsforløb på 8 uger) gået, og vi kunne mærke at behandlingerne ikke hjalp mere, og Ole valgte at komme hjem til Danmark, inden det var for sent. Vi tog hjem den 21. april Da vi var kommet hjem i god behold, holdt vi en fødselsdagsfest for familien og venner. Derefter blev Ole dårligere og dårligere. Ole ville gerne passes hjemme, og vi fik al den hjælp, der skulle til. Vor egen læge og hjemmeplejen hjalp med at give den medbragte kinesiske medicin. Og vi havde en åben indlæggelse på Thisted Sygehus og var tilknyttet det palliative team i Thisted. Fredag den 9. maj blev Ole meget dårlig, kastede blod op, og vi blev indlagt på Sygehus Thy-Mors Thisted. Her var Ole tryg ved at være. Allerede mandag frabad Ole sig yderligere livsforlængende behandlinger og blev udelukkende smertebehandlet. Ole døde på sygehuset den 18. maj 2008 på sin 61 års fødselsdag og blev begravet den 22. maj. En stor tak til Thisted Sygehus for utrolig god behandling i denne sidste uge. Dette var i korte træk (selvom det er en lang historie) vor oplevelse med behandlingerne i Kina og herhjemme. Vi har aldrig fortrudt vi tog til Kina. Min Ole gav udtryk for, at det havde været vor livs rejse, og vi havde det så godt derude og kom hinanden så nær. Vi havde ingen praktiske ting at tænke på derhjemme, det havde vi folk til. Og vi kunne være i kontakt med familie og venner via mail og skype.tlf. hver dag, så derfor kunne vi koncentrere os om hinanden i tiden i Kina. Jeg er begyndt at arbejde igen og er ved at få styr på tilværelsen igen. 17

18 Lena Leonards resumé af sit kræftforløb Jeg var 20 og på andet semester af mit drømmestudie, da smerterne startede. Som altid bortforklarede man de pludselige og voldsomme rygsmerter til de mest almindelige årsager: forkert sovestilling, sidder for meget foran computeren osv. Men smerterne forsvandt ikke de tiltog i en sådan grad at i maj 2006 får jeg foretaget, efter et kompliceret og ubehageligt førstemøde med det danske sygehusvæsen, en CT scanning. Denne viste, at der var en alvorlig årsag til mine smerter: en svulst på 3x4cm på ryghvirvel 6-7. Jeg overflyttes til Århus sarkomcenter, som fejlagtigt stiller diagnosen chondrosarkom, dvs. kræft udgående fra brusk. Denne fejldiagnose fik meget alvorlige konsekvenser for det senere forløb. Man kom i en forkert skuffe og alt, hvad der senere foregik, var en kausalitet af fejldiagnosen. D.13. juni 2006 gennemgår jeg en meget omfattende 12-timers operation og får af kirurgen at vide, at det gik fantastisk godt, og han regnede med at få det hele. Onkologen, som jeg selv bad at fremmøde, var allerede på det tidspunkt af den holdning, at denne sygdom dør jeg af. Jeg efterbehandles med stråleterapi en dosis på 50Gy, der ikke er nok til at slå netop denne form for cancerceller ihjel. Min mor bad om efterbehandling med kemoterapi, hvorpå onkologen svarede, at det var der ikke indikation for på nuværende tidspunkt. Jeg troede, jeg var rask Efter afsluttet strålebehandling udskrives jeg fra onkologisk afdeling, fuldstændig som om jeg ikke er deres hovedpine mere. Jeg var ikke klar over dette forhold selv. Lykkelig over at have fået livet tilbage startede jeg igen på universitetet, men der gik ikke længe før, jeg anede tilbagefaldet af min sygdom. Jeg havde alle klassiske symptomer for tilbagefald, men ingen at henvende mig til. En nat da smerterne var ulidelige, ringede jeg til vagtlægen, som akutindlægger mig på OUH næste dag. Men OUH nægtede at indlægge mig og bad mig opsøge onkologisk i Århus. Da de havde udskrevet mig, var der heller ingen hjælp at hente der. Jeg blev beskyldt for at have smag for morfin og ellers bagataliseredes mine smerter. Frustreret til tårer ringer jeg til Kirurgen og får fat i hans sekretær. Efter nogle dage får jeg beskeden at min første kontrolscanning, der forelå seks måneder efter operationen og altså tre måneder for sent, fremskyndes med få dage det var helt til grin. Jeg scannes d. 5. december 2006 og ved med det samme, at der er lungemetastaser takket være min mors kontakter på OUH. Århus ved det også. Min ryg frikendes på trods af de voldsomme smerter, som bare tiltog. Der er på intet tidspunkt en læge der undersøger min kliniske status. 18

19 Først d. 22. december ringer Århus tilbage. Ordene lød: Vi kan desværre ikke tilbyde andet end palliativ kemoterapi. I må have en god jul så god, som I nu kan. Det var det Dødsdommen. USA og lammelsen Da min familie og jeg ikke kunne acceptere, at jeg skulle dø i en så ung alder, gik min mor straks i gang med at søge behandlingsmuligheder i udlandet. Onkologerne i Århus var på ingen måde behjælpelige i denne proces de sagde endda, at der ingen eksperimentelle fandtes. Vi bar vilje i hjertet og tog d. 14.januar 2007 af sted til University of Michigan. Ingen havde troet, at det ville blive vores hjem de næste syv måneder. Det første USA gør er, at revurdere mine patologiprøver. Om aftenen modtager jeg en opringning om, at min danske diagnose er forkert, (og dermed hele det behandlingsforløb) jeg har været gennem i Danmark. Da de spurgte, hvorfor jeg ikke var behandlet med kemo, kunne jeg kun svare, at det fandt lægerne ingen indikation for på daværende tidspunkt. UofM erklærede sig meget uenige i dette forhold uanset diagnose bør jeg have kemo fra starten for mit behandlingsforløb, lød det i den anden ende. Desværre fik vi os også en anden tragisk overraskelse. En ny MRI scanning i USA viste, at årsagen til mine mange måneders rygsmerter var en hurtigvoksende svulst i ryggen, der i januar 2008 allerede var på 8 cm. Vi løb ind i et kapløb med tiden det var kun et spørgsmål om dage, inden min tumor ville trykke på rygmarven, og gøre mig lam. Vi tabte kapløbet, og den 24.januar 2007 mister jeg kontrollen over halvdelen af min krop. Chokket var ubeskriveligt. I et fremmed land alene, min mor og jeg, mig i kørestol uden kendskab til teknik, hvordan jeg skulle være flytbar nu, hvor jeg var invalid. Smerten inden i var ubeskrivelig. Jeg responderede på behandlingen og dog Efter de mange måneder i USA, hvor jeg gik i gang med den rette behandling for min type af cancer nemlig knoglekræft begyndte rygtumoren at svinde ind, og langsomt begyndte jeg at lære at gå igen helt forfra. Mine første selvstændige skridt tog jeg dog først dagen inden, vi skulle hjem til Danmark. Jeg gennemgik høje doser af kemoterapi og knoglemarvstransplantation. Jeg var isoleret i et rum med larmende filtre i en hel måned. Dernæst fik jeg DC- vaccinerne. Fremstillet af mine egne cancerceller og rettet mod dem. Men alt var ikke så lyserødt, mine lungemetastaser var stadig talrige, og vi vidste, at hvis vaccinen ville virke og holde min sygdom i skak, havde vi købt os tid til at finde videre behandling. Første tur til Kina I oktober 2007 beslutter vi os for at tage chancen og afprøve genterapibehandling i Beijing. Der havde lige været en udsendelse på TV2, og behandlingen lød logisk og lovende. Vi undersøgte, at ved min type af cancer knoglekræft har man 60 % chance for at have en P53 mutation, som er alfa og omega for at respondere på behandlingen med gendicine. Desværre var de otte uger i Kina og de over kr. vi havde brugt på behandlingen spildte. Det viste sig senere, at man ved en enkel vævsprøve fra cancercellerne kunne 19

20 afdække tilstedeværelsen af P53 mutationen. Min var negativ, men det fandt jeg først ud af, da jeg ankom til Fuda Cancer Hospital i Guangzhou i januar I bagklogskabens lys var opholdet i Beijing dog ikke spildt det åbnede vores øjne for de mange behandlingsmetoder, som Kina har at tilbyde rundt omkring i landet, og vi fik kontakt til et proton terapi behandlingscenter. Denne kontakt skulle senere vise sig at være guld værd. Nær skakmat i januar 2008 I januar 2008 blev min sygdom meget aktiv. Danmark havde ikke andet end pallierende kemo at tilbyde, hvilket vi vidste ikke var nok. Jeg havde en svulst på størrelse med en appelsin, der trykkede på hjertet, og hele min ene lunge var fyldt med vand. Det så sort ud, men som altid i sidste øjeblik, og som et lyn fra en klar himmel dukkede Fuda op på skærmen efter flere dages intensiv søgen fra min mors side. Fornemmelsen var der. Vi fik hurtigt kontakt med hospitalet og d. 26. januar stod vi i Guangzhou. Allerede få dage efter (31.januar) fik jeg min første cryobehandling. Første gang jeg var på Fuda fik jeg tre af disse behandlinger med brachyterapi, lokalkemoterapi, embolisering. Dr. Niu var ligesom en brandslukker han gik først i gang med at behandle de livstruende, og det der mest hastede og dernæst lave finjusteringer. Da jeg rejste hjem til Danmark i midten af marts, var jeg ikke længere døende. Men jeg vidste, at jeg skal fortsætte med yderligere behandling og nu føres i kort snor, indtil alt blev udryddet. Når man har været syg i år(evis) skal man ikke forvente, at man kan blive rask på 4-5 uger. Det kræver tålmodighed, konsekvens og aktiv, aggressiv kamp med en konstant fjernelse af enhver mistanke om maligne forandringer. Alt i alt har jeg fået 8 cryobehandlinger. Jeg har fået nedfrosset omk. 30 tumorer. Jeg har omkring 160 radioaktive seeds/korn i min krop. Jeg har fået fire lokale kemobehandlinger og to emboliseringer. Alt der blev lavet på Fuda er under kontrol, dvs. sammenfald af væv og ingen cancerceller. Jeg har under hele mit ophold på Fuda søgt Second Opinion med evidens i form af videnskabelige artikler, mine egne PET-CT scanninger, men fik altid samme svar tilbage: Panelet har ingen kendskab til behandling og tilslutter sig behandlingstilbuddet fra behandlende onkolog i Danmark. Dvs. Systemisk kemo. Tilbagefald i ryggen efterår 2008 Kontrol Pet-CT viste i august tilbagefald af modersvulsten i ryggen. Utroligt som den sygdom altid har et Es i baglommen. DC-vaccinen jeg fik i USA holdt min sygdom i skak i ryggen i 14 måneder, hvilket er en flot respons i forhold til de mange kræftceller, jeg havde i kroppen, da jeg rejste derfra. Nu benyttede jeg mine tidligere forbindelser med proton terapi behandlingscenteret. Det var min eneste mulighed. Fuda kunne ikke hjælpe mere, alm. strålebehandling kom ikke på tale bl.a.fordi den var tæt på rygmarven. 20

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April

Læs mere

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB

NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Rapport Danish Cancer Society Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen - en interviewundersøgelse blandt brugere af Kræftlinjen, Kræftens bekæmpelses telefonrådgivning November 2009 Dokumentation

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræftpatienters erfaringer. med Second opinion ordningen

Kræftpatienters erfaringer. med Second opinion ordningen Kræftpatienters erfaringer med Second opinion ordningen Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftens Bekæmpelse Patientstøtteafdelingen Maj 2005 2 3 Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft Personlige erfaringer med kræft Når du går gennem helvede så bliv ved med at gå!, Citat: Winston Churchill. Formålet med denne beskrivelse af min oplevelse som pårørende til min kones kræftforløb fra diagnose

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Mave- Tarm- og Leversygdomme Ambulatorium Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009

Deltagerinformation. Dansk udgave. DBCG s radioterapiudvalg/ version 10.3.2009 Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg til sammenligning af delbrystbestråling og helbryst-bestråling efter brystbevarende operation for tidlig brystkræft Protokoltitel: Delbrystbestråling versus

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Operation for svulst i rygmarven

Operation for svulst i rygmarven Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet Second opinion - kan vi tilbyde mere behandling? Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet En afdeling kan efter rådgivning fra et af SST nedsat ekspertpanel (second

Læs mere

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet.

Hurtigt fik jeg dog problemer igen og mine blodprøver ved næste tjek hos lægen var igen forhøjet. Kvinde, som er født i 1975. Sygdom: Hodgkin i 2002. Jeg er uddannet socialpædagog i 2001. Og i samme år blev jeg gift og købte hus med min mand. Der skete rigtig mange gode ting som desværre ikke varede

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Reumatologisk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed -

Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed - Borgernes sundhedsvæsen fra programerklæring til virkelighed - Forbedringsforslag fra kernekunder gennem 15 år. Ellen og Jens Jørgen Madsen Hovedfokus på rollen som pårørende. Den. 6. Oktober 2016 Rigshospitalet

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg

Læs mere

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79

Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79 Sundhedsudvalget 2010-11 L 46 Bilag 17 Offentligt 1 Bilag L46. Folketinget, Christiansborg, 1240 København K Att.: Folketingets sundhedsudvalg. Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i et videnskabeligt forsøg Strålebehandling og medicinsk behandling til patienter med kræft i endetarmen Side 1 af 7 Vi vil hermed spørge,

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH -forum for patienter med kræft i bugspytkirtlen, tolvfingertarm eller galdeveje www.pancreaspatient.dk pancreaspatient@gmail.com Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge,

Læs mere

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital

Øvre gastrointestinal cancer Team B. Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital Øvre gastrointestinal cancer Team B Mave- og Tarmkirurgisk Speciale Aalborg Universitetshospital 1 1. Henvisning Henvisningen bør ske elektronisk (edifact) eller pr fax til 99322540, i sidstnævnte tilfælde

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt

Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Artikel i Søndagsavisen som ikke er korrekt Ny kræftmedicin er en revolution 18. SEP 2015 PETER ASTRUP PEA@SONDAGSAVISEN.DK En ny kræftbehandling har vist sig at være meget effektiv, og det ser ud til,

Læs mere