Danske kræftpatienters behandling i Kina

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske kræftpatienters behandling i Kina"

Transkript

1 Delrapport 1 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 1: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En undersøgelse af en gruppe kræftpatienters behandling i Kina i perioden Januar 2009 Patientstøtteafdelingen Patientstøtteafdelingen 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning og formål.3 3. Metode 4 4. Behandlingsmetoder i Kina.6 5. Resultater Konklusion Patienthistorier 14 2

3 Forord Kræftens Bekæmpelse har siden slutningen af 2006 modtaget skriftlige eller telefoniske henvendelser fra kræftpatienter eller deres pårørende vedrørende behandlingsmuligheder i Kina. De første henvendelser kom fra patienter, som allerede havde været i Kina eller aktuelt var i behandling i Kina. Foranlediget af et stigende antal henvendelser fra kræftpatienter, som ønskede information om kræftbehandling i Kina, besluttede Kræftens Bekæmpelse i maj 2008 at gennemføre en undersøgelse af danske kræftpatienters behandling i Kina. Undersøgelsen vil munde ud i en samlet rapport, som indeholder 3 delrapporter: 1. Denne rapport er en beskrivende undersøgelse af de patienter, som i en 2- årig periode har været behandlet i Kina og en opfølgning på minimum ½ år indtil 1. december En spørgeskemaundersøgelse af kræftpatienters bevæggrunde til at søge behandling i Kina og deres oplevelser med det kinesiske sundhedsvæsen samt det danske sundhedsvæsens reaktion på deres beslutning om at tage til Kina. 3. Resultatet af dialogmøde i Kræftens Bekæmpelse den 2. februar Til dialogmødet er inviteret tidligere og nuværende patienter og pårørende, som har været i Kina samt repræsentanter fra kræftcentrene i Danmark og second opinion udvalget. Formålet med dialogmødet er dels at præsentere resultaterne af de to undersøgelser samt at give patienter og onkologer mulighed for at udveksle erfaringer og synspunkter omkring behandlingen i Kina. Desuden beskrives i rapporten behandlingsstederne samt behandlingsmetoderne, som tilbydes på de kinesiske hospitaler, som patienterne opsøger i Kina. Undersøgelsen er udført i Patientstøtteafdelingen af speciallæge ph.d. Edith Raffn, sekretærerne Lena Møller og Ebba Johnsen samt sundhedsvidenskabsstuderende Sofie de Fine Licht og cand. brom., ph.d. Christine Paludan-Müller har ydet et stort arbejde i forbindelse med rapportens tilblivelse. København Januar

4 Indledning og formål Undersøgelsens formål er at bidrage med information om danske kræftpatienters behandling i Kina. Herunder beskrivelsen af hospitaler og behandlingsmetoder samt en beskrivelse af patientgruppen. Der er således tale om en deskriptiv undersøgelse med patienter som de primære informanter. Det er Kræftens Bekæmpelses ønske, at undersøgelsen kan danne baggrund for en beslutning om yderligere fremadrettede undersøgelser samt udveksling af erfaringer med kinesiske læger, som fremover kan komme kræftpatienter i almindelighed til gavn. Hovedaktiviteten i projektet har været følgende: 1. Besøge behandlingssteder i Kina 2. Beskrive behandlingsmetoderne 3. Indhente oplysninger om patienternes behandling i Danmark og i Kina på baggrund af danske og kinesiske journaler 4. Opfølgning af patienterne frem til 1. december Danske kræftpatienter begynder at undersøge behandlingsmuligheder i Kina Den 22. maj 2006 bragte Dagbladet Information en artikel under overskriften Kina uden skrupler ved genbehandling, hvori korrespondent Martin Gøtze informerede om genterapiens udvikling og nuværende brug i Kina. I denne artikel beskrives kort genterapiens udvikling og baggrunden for, at det var Kina, som først tog behandlingen i kommerciel brug. Der er en kort beskrivelse af dr. Ding Gang Li fra Haidian Hospital i Beijing, som er en af de første læger i Kina, som har taget behandlingen i brug. I august 2007 bragte TV 2 en reportage om genterapi i Kina, hvori det oplystes, at man i 3 år havde brugt genterapi i behandlingen samt at resultaterne havde været overbevisende. Journalisten Michael Rastrup Smidt har udover udsendelserne på TV 2 også oprettet en blog på internettet, hvor patienter, som enten har været i behandling i Kina eller har planer om at tage til Kina, har udvekslet erfaringer. 4

5 Metode Med henblik på at få information om de kinesiske kræfthospitaler, som behandler danske patienter, besøgte Christine Paludan-Müller og Edith Raffn, begge ansat i Kræftens Bekæmpelse i slutningen af maj 2008 to hospitaler i Beijing, Haidian Hospital og Fønix Hospital begge hospitaler i den privatejede Phønix Hospital Group. Endvidere besøgtes hospitalet Fuda Cancer Hospital i Guangzhou. På begge hospitaler blev delegationen vist rundt og informeret om behandlingsmetoderne og fik lejlighed til at følge selve patientbehandlingen. På Haidian Hospital var det professor Ding Gang Li, som viste rundt og holdt foredrag. På Fuda Cancer Hospital i Guangzhou blev der vist rundt på afdelingerne, hvor der var lejlighed til at følge med i nogle af behandlingerne. Her var det vicepræsident, overlæge Ph.D. Feng Mu og vicepræsident, overlæge Ph.D. Nui, som stod for informationen. Her blev udleveret en rapport med gennemgang af nye behandlingsmetoder, som er i brug på Fuda Cancer Hospital. I juni 2008 besøgte to læger fra Tianjin Cancer University Hospital, Dr. Guo og dr. Nii Kræftforeningen Tidslerne og deltog i en temaaften om kræftbehandling i Kina. Kræftens Bekæmpelse deltog også i mødet, og fik herunder information om behandlinger på dette hospital. Oplysning om patienter Fra professor Ding Gang Li på Haidian Hospital har vi modtaget information om, at der i perioden fra 1. juni maj 2008 har været behandlet 14 danske patienter bosiddende i Danmark. På hjemmesiden som er en informationsside vedrørende behandlingsmuligheder for danske patienter på kræfthospitalet i Tianjin fremgår, at der i samme periode har været behandlet 4 danske patienter. Fra hospitalet i Guangzhou blev det oplyst, at der i ovennævnte periode har været behandlet 8 danske patienter. Information vedrørende patienterne i form af journaler og sygehistorier er efterfølgende indhentet via patientkontakter, som er kommet i stand via Kræftens Bekæmpelses opfordring i presse, herunder medlemsblad, TV-udsendelse og på vores lotterisedler. Her har man opfordret patienter og pårørende, som er blevet behandlet i Kina i undersøgelsesperioden, om at rette henvendelse til Kræftens Bekæmpelse med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere fra patienter og pårørende, som allerede havde kontaktet Kræftens Bekæmpelse. Fra patienter eller deres pårørende, som på baggrund af information om undersøgelsen har kontaktet os, har vi indhentet skriftligt tilsagn om at deltage i undersøgelsen. To patienter er der kun oplysninger om dels fra hjemmesiden opgivet.dk samt information fra medpatienter. Det er oplyst, at begge patienter er døde i forbindelse med opholdet i Kina. 5

6 Vedrørende de øvrige 20 patienter har vi fået tilsendt journalmateriale fra Danmark og Kina fra de 12 patienter og har tilsagn om at få fremsendt materiale fra yderligere to patienter, men har ikke modtaget det på opgørelsestidspunktet. Fra de resterende patienter har vi fra de pårørende fået oplysning om, at de efter dødsfaldet har destrueret det journalmateriale, de var i besiddelse af, og har her kun de pårørendes beskrivelse af behandlingen i Kina eller dagbøger fra patienten selv lagt ud på internettet. Information om patienterne på baggrund af danske og kinesiske journaler er indtastet i en database. Tilladelse til indhentning og opbevaring af data er givet den 7. august 2008 af Datatilsynet. 6

7 Behandlingsmetoder i Kina De danske kræftpatienter er blevet behandlet på følgende tre hospitaler: 1. Phønix Hospital Group, Beijing 2. Tianjin Cancer University Hospital, Tianjin 3. Fuda Cancer Hospital, Guangzhou. Phønix Hospital Group Phønix Hospital Group består af to hospitaler, Haidian hospital beliggende i selve Beijing, og Phønix Hospital som ligger ca. 50 km. uden for Beijing. Hospitalet har udover de specielle kræftafdelinger behandlinger af andre patientgrupper og hører under Beijings universitet. Kræftbehandlingen af de danske patienter ledes af professor Ding Gang Li, som er chef for afdelingen, der behandler med genterapi. Ding Gang Li har tidligere arbejdet i USA, men har efter han vendte tilbage til Kina været førende i behandlingen af patienter med genterapi. Han står også for den behandling med genterapi til patienterne, som er indlagt på hospitalet i Tianjin. Udover genterapi tilbydes kryo- og brachyterapi, stereotaktisk strålebehandling, regional kemoterapi, HiFU samt varmeterapi. De første danske kræftpatienter, som blev behandlet i Kina tog til Haidian Hospital. Tilsyneladende er antallet af danske patienter aftaget i takt med, at de er søgt til andre kinesiske hospitaler. Hospitalet har indgået aftale med rejsebureauet Kirurgirejse. Tianjin Cancer University Hospital Tianjin Cancer University Hospital er beliggende i byen Tianjin ca. 150 km. sydøst for Beijing. Hospitalet har sengepladser og er Kinas største kræfthospital. Af statistikken fra 2005 fremgår, at man i det år havde patienter til ambulant behandling og patienter til behandling under indlæggelse fik foretaget operation. Øverste chef for Universitetshospitalet er professor Hao Xishan Hao, formand for Chinese Society of Oncology of Chinese medical Association og medlem af bestyrelsen for UICC, International union against cancer. Hospitalet har i 2006 indgået et forskningssamarbejde med det amerikanske kræftforskningscenter M.D. Anderson i Texas omkring behandling af sarkompatienter. Den afdeling, de danske kræftpatienter behandles på, er en lille specialafdeling for patienter med metastaserende kræftsygdom, som ikke længere kan behandles med konventionel kræftbehandling. For disse patienter tilbydes en individuel behandling, hvor flere behandlinger gives samtidig. Det drejer sig om biologisk behandling, som f.eks. dendritcellebehandling, kryoterapi og stereotaktisk strålebehandling (cyberknife), immunstimulerende behandling, genterapi med gendicine (recombinant human Ad.- p 53). Endvidere gives kemoterapi såvel regionalt som generelt. 7

8 I alt er 13 danske patienter behandlet på hospitalet i Tianjin, heraf 9 efter 1. juni Fuda Cancer Hospital Fuda Cancer Hospital er beliggende i byen Guangzhou i det sydlige Kina ca. 150 km. nord for Hong Kong. Hospitalet er for nylig flyttet til nybyggede lokaler og fremstår angiveligt nu som et moderne specialiseret hospital for kræftbehandling. Specielt er det kendt for sine behandlingsmetoder med kryoterapi med Argon-helium knife og brachyterapi med brug af radioaktive jodkorn. Endvidere udføres stereotaktisk strålebehandling, RF-behandling (radiofrequency ablation), bio-immunologisk terapi (dendritcellevaccination og genterapi). Patienter kan herfra blive henvist til protonstrålebehandling på et andet kræftcenter. Præsidenten for hospitalet er professor Kecheng Xu, specialist i onkologi og gastroenterologi. Hospitalet oplyser, at man på verdensplan har udført flest kombinationsbehandlinger med kryo- og brachyterapi. Specialisten på dette område er dr. Lizhi Niu, tidligere hjertekirurg. Hospitalet har oprettet en hjemmeside på engelsk, hvorpå der i detaljer gennemgås såvel de traditionelle som de nye kræftbehandlingsmetoder, der tilbydes på hospitalet. I 2008 udgav hospitalets læger en oversigt over deres behandlingsmetoder i publikation Cancer Immunotherapy. Bogen er redigeret af professorerne Kecheng Xu og David Z. Chiu. I hvert afsnit er en oversigt over de forskellige behandlingsmetoder med talrige referencer. Publikationen kan hentes fra nettet på adressen Et pilotstudie, som viser overlevelsesresultaterne ved brug af kombination af kryoterapi og jodkornsimplantation i behandlingen af lokalt spredt bugspytkirtelkræft, er i 2008 publiceret i World Journal of Gastroenterology (Marts 2008). I 2008 søgte de fleste danske kræftpatienter til Fuda Cancer Hospital. Ifølge den danske generalkonsul Jens Martin Alsbirk i byen er 36 danskere blevet behandlet i dette år. Generalkonsulen oplyser, at det kinesiske kræfthospital Fuda Cancer Hospital, hvor flest danske patienter behandles, modtager patienter fra mange forskellige lande. Indtil for nyligt har de fleste udenlandske patienter været fra Sydøstasien primært Indonesien og Filippinerne men siden oktober 2008 har danske patienter været den største gruppe. Derudover har et mindre antal norske og svenske patienter også modtaget behandling på hospitalet. Kinesisk urtemedicin som supplement til kræftbehandling Udover anvendelsen af ovennævnte behandlingsmetoder bliver samtlige kræftpatienter tilbudt behandling med kinesisk urtemedicin. På alle hospitaler er ansat traditionelt uddannede kinesiske læger, som på baggrund af deres specielle diagnostiske metoder udvælger hvilken behandling den enkelte kræftpatient vil have gavn af. Traditionelle kinesiske læger udvælger urter ud fra særlige principper om diagnose og behandling. Urterne bruges næsten aldrig alene, men oftest i blandinger for at kunne behandle de symptomer, som lægen har observeret. 8

9 Urterne vælges og kombineres på baggrund af deres smag, form, tekstur, farve og hvordan de menes, at påvirke patienternes energi, blodomløb, organer og sammenhængen mellem forskellige organer. På grund af kompleksiteten i de forskellige urteblandinger og hvordan de påvirker kroppen, er der krav om 7 til 9 års uddannelse til kinesisk læge i Kina, Japan og Korea. 9

10 Resultater Fra hospitalerne i Beijing, Tainjin og Guangzhou er blevet oplyst, at der har været behandlet henholdsvis 14, 4 og 8 danske patienter i perioden 1. juni maj Ved gennemgang af patientforløbene kan det konstateres, at 4 af patienterne, som har været behandlet i Beijing også har været behandlet i Guangzhou, således at der sammenlagt i perioden er informationer om 22 patienter. Tabel 1: Antallet af patienter fordelt på køn, alder samt deres behandlingssted. Patienternes køn, alder og behandlingssted Beijing Uoplyst Kvinder Mænd 5 1 Tianjin Uoplyst Kvinder 1 Mænd 2 1 Guangzhou Uoplyst Kvinder Mænd 2 De 4 patienter, som er behandlet både i Beijing og Guangzhou er kun medtaget sidstnævnte sted. Diagnoser Den hyppigst forekommende diagnose for patienter, som er taget til Kina er bugspytkirtelkræft med i alt 6 patienter. Herefter følger 5 patienter med lungekræft, halskræft med 3 og prostatakræft med 2 patienter. Herudover har der været en patient med henholdsvis æggestokkræft, lungehindemesotheliom, nyrekræft, brystkræft, knoglekræft og modermærkekræft (tabel 2). 10

11 Tabel 2: Fordelingen af patienter på diagnoser og behandlingssteder samt status per Beijing Tianjin Guangzhou I alt Levende Død Levende Død Levende Død Lungekræft Bygspytkirtelkræft Brystkræft 1 1 Lungehindekræft 1 1 Blærehalskirtelkræft Nyrekræft 1 1 Knoglekræft 1 1 Hoved/halskræft Modermærkekræft 1 1 Æggestokkræft 1 1 I alt De 4 patienter, som er behandlet både i Beijing og Guangzhou er kun medtaget i sidstnævnte sted. Pr. 1. december 2008 var i alt 11 patienter afgået ved døden og 11 patienter var fortsat i live (tabel 2) Ifølge journaloplysninger og de personligt givne oplysninger fremgår, at samtlige patienter, som har søgt behandling i Kina, har fået at vide, at de havde en uhelbredelig kræftsygdom med varierende grad af spredning til lymfeknuder og andre organer. Ligeledes fremgår det af patientjournaler og personlige oplysninger, at de fleste patienter havde gennemgået de tilbudte behandlinger i Danmark i form af operation, strålebehandling og eller op til flere linjer kemoterapi, og at man for alle patienters vedkommende herefter kun havde livsforlængende eller smertestillende behandling at tilbyde. Behandlinger, som patienterne har modtaget i Kina For 17 patienter har vi modtaget oplysning om, hvilke behandlinger, de har modtaget i Kina. For 14 ud af 17 patienter er der oplysning om, at de er blevet behandlet med genterapien Gendicine. Medicinen er givet dels direkte ind i svulsten, dels i lunger via luftrøret og i bughulen. Alle patienterne har modtaget kinesisk urtemedicin, TCM, dels som te, dels med drop i blodet. Fire patienter, som alle er behandlet på Fuda Cancer hospital, har fået dendritcelle vaccination. Otte patienter har fået fortaget cryoterapi samt de 7 af dem, efterfølgende intern strålebehandling (brachyterapi) med jod isotop. To patienter er behandlet med stereotaktisk strålebehandling og en med protonstråler. Alle har fået immunterapi i form af Endostar, Thymosine-alfa-1 eller interleukin-2. En patient er behandlet med fotodynamisk terapi og to med HiFU. Endelig er en række patienter be- 11

12 handlet med såvel generel som regional kemoterapi. Af ny biologisk medicin er anvendt Nimotuzumab, Tarceva, Sunitunib og Celecoxib. Status for patienter, som pr. 1. december 2008 fortsat er i live Af de 4 patienter, som er behandlet for bugspytkirtelkræft både herhjemme og i Kina og som fortsat er i live, har to patienter i efteråret 2008 fået revideret deres diagnoser. Den ene har vist sig at have en endokrin tumor (hormonproducerende svulst). Den svulst patienten havde i bugspytkirtlen er fjernet ved behandlingen i Kina. Patienten behandles nu herhjemme for metastaser i leveren. Den anden patient har fået konstateret spiserørskræft i stedet for bugspytkirtelkræft, som hun blev behandlet for herhjemme, inden patienten valgte at tage til Kina. Der er fortsat ikke tegn på kræftsvulst i selve bugspytkirtlen, som hun blev behandlet for i Kina. Derimod er der recidiv af den oprindelige kræftlidelse. Den tredje patient med bugspytkirtelkræft har ikke været i behandling, siden han blev behandlet i Kina sidst i december Seneste scanning viser uændrede forhold. Den fjerde patient med bugspytkirtelkræft var på opgørelsestidspunktet fortsat uden tegn på recidiv. De to patienter, som er blevet behandlet for prostatakræft med kryo- og brachyterapi eller med stereotaktisk stråleterapi er begge uden symptomer og har lave PSA-værdier. To patienter med ikke småcellet lungekræft var ligeledes fortsat i live på opfølgningstidspunktet. Den ene patient, som første gang blev behandlet i Beijing og anden gang på Fuda Hospital i Guangzhou, har fortsat betydelig lungesymptomer, mens den anden patient har uændret til formindsket mængde tumorvæv i lungerne og har ikke været i behandling siden hjemkomsten fra Kina for 8 måneder siden. Patienten med brystkræft er efter hjemkomsten fortsat i behandling med kemoterapi. Symptomerne forværredes under behandlingsperioden i Kina. Patienten med knoglekræft, som i rapporten selvstændigt har beskrevet sin sygehistorie, er fortsat ved seneste scanning uden synlige metastaser. Overlevelse Tabel 3 viser længden af overlevelsen i måneder efter behandlingens start i Kina, for de 20 patienter vi har oplysninger om. To patienter med lungekræft, som døde mens de var i Kina, er ikke medtaget, idet det er uoplyst, hvor lang tid, der gik fra behandlingernes start, inden dødsfaldene indtræf. 12

13 Figur 1: Længden af overlevelsen i måneder fra behandlingens start i Kina Søjler markeret med sort angiver patienter, som er døde. Søjler markeret med blåt angiver patienter, som fortsat er i live. Fem patienter ud af de 22, som er blevet behandlet i Kina har overlevet 12 måneder eller længere efter deres første behandling i Kina. Det drejer sig om 2 patienter med bugspytkirtelkræft, en med brystkræft, en med knoglekræft og en med kræft i spiserøret. Tre af disse patienter var uden målbar sygdom ved seneste skanning herhjemme inden 1. december Det er ikke undersøgt, om patienternes overlevelse skyldes behandling i Kina, eller om patienterne ville have levet lige så længe uden denne behandling. 13

14 Konklusion Kræftens Bekæmpelse besluttede i maj 2008 nærmere at undersøge, hvorfor, hvilke og hvor mange kræftpatienter, som er rejst til Kina for at få behandlet deres kræftsygdom. For at kunne besvare disse spørgsmål er der gennemført en opfølgende undersøgelse af sygdom, behandling og overlevelse efter patienterne påbegyndte behandlingerne i Kina. Patienterne er blevet behandlet 3 steder i Kina, i Beijing, Tianjin og i Guangzhou. I alt 22 patienter har været behandlet i Kina i undersøgelsesperioden. Heraf var 11 patienter fortsat i live ved opfølgningsperiodens afslutning et halvt år efter seneste behandling i Kina. Fem patienter ud af de 22, som er blevet behandlet i Kina har overlevet 12 måneder eller længere efter deres første behandling i Kina. Det drejer sig om 2 patienter med bugspytkirtelkræft, en med brystkræft, en med knoglekræft og en med kræft i spiserøret. Tre af disse patienter var uden målbar sygdom ved seneste skanning herhjemme inden 1. december Siden er yderligere 2 patienter døde, og en har fået tilbagefald af sin sygdom. Fem patienter er aktuelt uden aktivitet i deres kræftlidelse, og de fleste er enten i fortsat behandling i Danmark eller er i kontrol. Ingen af de læger i Kina, delegationen har haft kontakt med har udtalt, at det er muligt at helbrede en patient med en kræftsygdom, som har spredt sig. De har også givet udtryk for overraskelse over, at så mange, svært syge danske kræftpatienter rejser til Kina for at blive behandlet. Bortset fra genterapi, som endnu kun anvendes på forsøgsplan i andre lande end Kina, først og fremmest i USA, samt visse af de immunstimulerende stoffer og det meste af den traditionelle kinesiske medicin, er de andre behandlingsmetoder i anvendelse i Danmark enten i forsøg eller til et snævrere antal kræftlidelser. Patienter og pårørende, der får at vide, at der ikke er mere er gøre eller at der kun er nogle få måneder tilbage at leve i leder naturligvis efter nyt håb. Det har mange patienter fundet i kontakten med de kinesiske læger. Der savnes systematisk forskning, så vi kan klarhed over effekt af behandlingen, som danske patienter modtager i Kina. Kræftens Bekæmpelse er positiv over for at indgå samarbejde herom med danske onkologer. 14

15 Patienthistorier Nedenfor følger tre patientforløb fra patienter, som er blevet behandlet i Kina. Patientberetningerne bringes for at give et indblik i det samlede forløb og dets konsekvenser for patienterne og deres familier. Ellen Gudmundsen fortæller om sin mand Ole Gudmundsen Min mand var ansat på Thule Basen i Grønland. Han kom hjem som planlagt på ferie den 13. december, hvor han føler sig en smule træt og havde lidt ondt i maven. Første gang han havde mærket noget anderledes var den 23. november 2007 til en badmintonturnering på Basen. Vi kontakter egen læge, som tager blodprøver. De kan se, at der er noget galt og får formidlet, at Ole får undersøgt tarmene den 20. december. Der er ikke noget galt. Der tages nye blodprøver igen, som nu er normale. Ole har lidt blodmangel, som han fik jern for. Jeg synes godt nok ikke, at Ole var, som han skulle være i julen, men han fejlede jo ikke noget, så han ville til Grønland igen som planlagt den 3. januar I løbet af 4 dage blev Ole gul, fik kvalme og opkastninger. Lægen på Grønland beordrede omgående hjemrejse, og Ole kom hjem igen den 7. januar med direkte indlæggelse på Thisted Sygehus, hvor man efter CT scanning konstaterede en svulst på bugspytkirtlen. Thisted Sygehus henviser os til Ålborg til nærmere undersøgelse og med det formål at indsætte en stent for at skaffe passage for gallevejene. Ole havde det meget dårligt i den periode, fik nældefeber, kastede op og kunne ikke spise. Der var 14 dages ventetid, men da Ole var meget dårlig, blev det fremskyndet til en indlæggelse i Ålborg onsdag den 16. januar I Ålborg fik Ole foretaget en kikkertundersøgelse onsdag den 16. januar. Torsdag fik vi besked om, at sygdommen var dødelig, at der ikke var mulighed for operation, idet kræften havde bredt sig til bughinden; men at der var indsat en stent. Vi fik at vide, at Ole nok kun havde nogle få måneder at leve i. Ole blev henvist til onkologisk afdeling til kemobehandling, som dog kun var livsforlængende og ikke helbredende. Vi blev sendt hjem og kunne nu kun vente på besked fra onkologerne. Ole fik betegnelsen terminalpatient. Hele familien fik et frygteligt chok, det var en forfærdelig, kaotisk tilstand at være i, hele ens verden synker i grus, og vi havde meget svært ved at orientere os. Mandag den 22. januar kunne jeg se, at den var helt gal, min mand bliver tiltagende gul og kaster meget op. Vi har mistanke om, at stenten ikke virker, og vi kommer omgående til Ålborg igen, og det viser sig, at jeg har ret. Men der skal gå helt til fredag, inden der bliver gjort noget. Og min mand bliver meget svækket, har i løbet af 14 dage tabt 10 kg. I mellemtiden har vores voksne børn læst om genterapi i Kina og cyperknife m.v. De presser på, de synes, at vi skal tage til Kina og prøve behandlingen der, vi har jo ikke noget at tabe. Men min mand kan slet ikke overskue situationen, der rejser sig mange spørgsmål, bl.a. økonomi, han synes det er mange penge at ofre, hvis det ikke hjælper, men jeg får Ole overbevist om, at penge ikke betyder så meget for mig, men det gør hans liv, jeg skal nok klare mig. 15

16 Men langsomt bliver han mere og mere interesseret. Søger selv oplysninger på nettet, og vi er i kontakt med en sygeplejerske fra vort område, der er i Kina og har fået gode resultater (samme sygdom som Ole). Vi er i kontakt med Kirurgirejser, og Opgivet. Ole beslutter sig for at sende journalerne og scanningen over til bedømmelse i Kina. Han vælger Cancerhospitalet i Tianjin og samarbejdet med Opgivet ved Frank og Jill. Vi bliver indkaldt til samtale på onkologisk afdeling i Ålborg den 14. februar, en positiv oplevelse, men får at vide, at der kun er 30 % af patienterne, der kan lukrere på behandlingen. Vi vælger at modtage behandlingen, og Ole skal starte den 23. februar På vejen hjem fra Ålborg får vi besked om, at dr. Ni og professor Guo har gennemgået det fremsendte materiale, og at de mener at kunne hjælpe Ole, men de gav dog ingen garantier. Men vi var overbeviste om, at behandlingerne kunne forlænge Oles liv i måske 1 2 år. Ole fik det væsentligt bedre psykisk, idet han nu havde et håb og dermed bedre livskvalitet, han havde jo kort forinden fået en definitiv dødsdom. Ole vælger at tage til Kina, og de praktiske ting bliver ordnet. Vi optager et lån i friværdien på vort hus, som Sparekassen Thy har klar i løbet af to dage. Vor søn i København får ordnet visa til os. Og Thisted Kommune bevilger mig plejeorlov på rekordtid. Begge vore arbejdspladser er enestående hjælpsomme. Vi oplever kun støtte og positive reaktioner fra vort netværk. Alle står parate til at passe hus og hjem m.v. Den 22. februar 2008 er der afrejse. Vi har en forsikring tegnet på Grønland, der giver mulighed for betaling af behandling i udlandet. Alle betingelser er egentlig opfyldte, men de ønsker en Second Opinion afgørelse. Vi kontakter overlægen i onkologisk afdeling i Ålborg, men hun vil ikke indstille Ole til udvalget, idet han ikke har modtaget behandling i Danmark. Så vi får et afslag om økonomisk hjælp. (Jeg undrer mig lidt, hvordan skulle vi kunne nå behandling i Danmark, derefter behandling af udvalget, når Ole kun havde få måneder at leve i. Ole klarede flyrejsen til Kina i fin stil, og vi blev modtaget af Frank i lufthavnen. Vi blev installerede i den lejede lejlighed i Tianjin. Vi fik ordnet en del praktiske ting, såsom pengeoverførsel, indkøb m.v., det var mange fremmede indtryk, men vi havde god hjælp i Frank og Jill. Mandag morgen startede behandlingerne, der blev foretaget ny scanning. Behandlingerne de første dage var styrkelse af immunforsvaret via drop, forskellige blodprøver. Da scanningsresultatet forelå den næste dag, viste det sig desværre, at Oles svulst var vokset 2 cm på ca. en måned fra ca. 5 cm til 7 cm. Det betød, at de ikke kunne behandle med cyperknife, hvis de ikke kunne få svulsten til at skrumpe. To dage efter forelå der en egentlig behandlingsplan. Og så gik det slag i slag. Ole fik genterapi, varmeterapi, blodterapi og mange forskellige slags kinesiske medicin, som tilsammen skulle dræbe svulsten. Efter 14 dages behandlinger faldt Oles værdier til det halve, og ingen kunne få armene ned det være sig læger og sygeplejersker. Kemo og gendecine blev givet direkte gennem arterien op i tumoren. Desuden fik Ole kemo sprøjtet ind i maven for at stoppe metastaserne i bughulen. Det er svært at beskrive følelserne, men Ole fik det så godt, at han var overbevist om at han kom til at arbejde på Thulebasen igen. 16

17 Selve det at være på hospitalet var et kapitel for sig selv tænk her var der nogen, der gjorde noget, det er svært at beskrive den varme, omsorg og interesse for det hele menneske, vi mærkede fra alle sider, det var et antiklimaks at opleve, når vi kom fra Danmark og havde følelsen af, at nu var Ole terminalpatient, og nu kunne han bare vente på at dø. I den periode havde Ole det også så godt, at vi kunne opleve andre ting end bare at modtage behandlinger. Vor søn og svigerdatter kom også og var hos os i 10 dage, og vi havde mange gode oplevelser sammen. Det var spændende at opleve (bo) i en så fremmed kultur. Det er svært at beskrive alle behandlingerne. Vi var jo novicer i behandlingssystemet, ingen af os har haft kontakt til hospitalsvæsenet før. Ole førte dagbog for hver dag, men jeg har ikke haft mod på at læse, endsige renskrive denne endnu. Efter ca. 4 5 uger begyndte det at gå tilbage, tallene som skulle falde steg. Ole fik endnu en omgang kemo og mange andre ting, som de prøvede, men uden det helt store resultat, tallene var ikke faldende, men status quo, som dog var et resultat for sig. Pludselig begyndte Ole at få væske i maven, som de dog fik godt styr på via medicin, men Ole blev svagere og fik mindre appetit. Nu var de 8 uger (planlagt behandlingsforløb på 8 uger) gået, og vi kunne mærke at behandlingerne ikke hjalp mere, og Ole valgte at komme hjem til Danmark, inden det var for sent. Vi tog hjem den 21. april Da vi var kommet hjem i god behold, holdt vi en fødselsdagsfest for familien og venner. Derefter blev Ole dårligere og dårligere. Ole ville gerne passes hjemme, og vi fik al den hjælp, der skulle til. Vor egen læge og hjemmeplejen hjalp med at give den medbragte kinesiske medicin. Og vi havde en åben indlæggelse på Thisted Sygehus og var tilknyttet det palliative team i Thisted. Fredag den 9. maj blev Ole meget dårlig, kastede blod op, og vi blev indlagt på Sygehus Thy-Mors Thisted. Her var Ole tryg ved at være. Allerede mandag frabad Ole sig yderligere livsforlængende behandlinger og blev udelukkende smertebehandlet. Ole døde på sygehuset den 18. maj 2008 på sin 61 års fødselsdag og blev begravet den 22. maj. En stor tak til Thisted Sygehus for utrolig god behandling i denne sidste uge. Dette var i korte træk (selvom det er en lang historie) vor oplevelse med behandlingerne i Kina og herhjemme. Vi har aldrig fortrudt vi tog til Kina. Min Ole gav udtryk for, at det havde været vor livs rejse, og vi havde det så godt derude og kom hinanden så nær. Vi havde ingen praktiske ting at tænke på derhjemme, det havde vi folk til. Og vi kunne være i kontakt med familie og venner via mail og skype.tlf. hver dag, så derfor kunne vi koncentrere os om hinanden i tiden i Kina. Jeg er begyndt at arbejde igen og er ved at få styr på tilværelsen igen. 17

18 Lena Leonards resumé af sit kræftforløb Jeg var 20 og på andet semester af mit drømmestudie, da smerterne startede. Som altid bortforklarede man de pludselige og voldsomme rygsmerter til de mest almindelige årsager: forkert sovestilling, sidder for meget foran computeren osv. Men smerterne forsvandt ikke de tiltog i en sådan grad at i maj 2006 får jeg foretaget, efter et kompliceret og ubehageligt førstemøde med det danske sygehusvæsen, en CT scanning. Denne viste, at der var en alvorlig årsag til mine smerter: en svulst på 3x4cm på ryghvirvel 6-7. Jeg overflyttes til Århus sarkomcenter, som fejlagtigt stiller diagnosen chondrosarkom, dvs. kræft udgående fra brusk. Denne fejldiagnose fik meget alvorlige konsekvenser for det senere forløb. Man kom i en forkert skuffe og alt, hvad der senere foregik, var en kausalitet af fejldiagnosen. D.13. juni 2006 gennemgår jeg en meget omfattende 12-timers operation og får af kirurgen at vide, at det gik fantastisk godt, og han regnede med at få det hele. Onkologen, som jeg selv bad at fremmøde, var allerede på det tidspunkt af den holdning, at denne sygdom dør jeg af. Jeg efterbehandles med stråleterapi en dosis på 50Gy, der ikke er nok til at slå netop denne form for cancerceller ihjel. Min mor bad om efterbehandling med kemoterapi, hvorpå onkologen svarede, at det var der ikke indikation for på nuværende tidspunkt. Jeg troede, jeg var rask Efter afsluttet strålebehandling udskrives jeg fra onkologisk afdeling, fuldstændig som om jeg ikke er deres hovedpine mere. Jeg var ikke klar over dette forhold selv. Lykkelig over at have fået livet tilbage startede jeg igen på universitetet, men der gik ikke længe før, jeg anede tilbagefaldet af min sygdom. Jeg havde alle klassiske symptomer for tilbagefald, men ingen at henvende mig til. En nat da smerterne var ulidelige, ringede jeg til vagtlægen, som akutindlægger mig på OUH næste dag. Men OUH nægtede at indlægge mig og bad mig opsøge onkologisk i Århus. Da de havde udskrevet mig, var der heller ingen hjælp at hente der. Jeg blev beskyldt for at have smag for morfin og ellers bagataliseredes mine smerter. Frustreret til tårer ringer jeg til Kirurgen og får fat i hans sekretær. Efter nogle dage får jeg beskeden at min første kontrolscanning, der forelå seks måneder efter operationen og altså tre måneder for sent, fremskyndes med få dage det var helt til grin. Jeg scannes d. 5. december 2006 og ved med det samme, at der er lungemetastaser takket være min mors kontakter på OUH. Århus ved det også. Min ryg frikendes på trods af de voldsomme smerter, som bare tiltog. Der er på intet tidspunkt en læge der undersøger min kliniske status. 18

19 Først d. 22. december ringer Århus tilbage. Ordene lød: Vi kan desværre ikke tilbyde andet end palliativ kemoterapi. I må have en god jul så god, som I nu kan. Det var det Dødsdommen. USA og lammelsen Da min familie og jeg ikke kunne acceptere, at jeg skulle dø i en så ung alder, gik min mor straks i gang med at søge behandlingsmuligheder i udlandet. Onkologerne i Århus var på ingen måde behjælpelige i denne proces de sagde endda, at der ingen eksperimentelle fandtes. Vi bar vilje i hjertet og tog d. 14.januar 2007 af sted til University of Michigan. Ingen havde troet, at det ville blive vores hjem de næste syv måneder. Det første USA gør er, at revurdere mine patologiprøver. Om aftenen modtager jeg en opringning om, at min danske diagnose er forkert, (og dermed hele det behandlingsforløb) jeg har været gennem i Danmark. Da de spurgte, hvorfor jeg ikke var behandlet med kemo, kunne jeg kun svare, at det fandt lægerne ingen indikation for på daværende tidspunkt. UofM erklærede sig meget uenige i dette forhold uanset diagnose bør jeg have kemo fra starten for mit behandlingsforløb, lød det i den anden ende. Desværre fik vi os også en anden tragisk overraskelse. En ny MRI scanning i USA viste, at årsagen til mine mange måneders rygsmerter var en hurtigvoksende svulst i ryggen, der i januar 2008 allerede var på 8 cm. Vi løb ind i et kapløb med tiden det var kun et spørgsmål om dage, inden min tumor ville trykke på rygmarven, og gøre mig lam. Vi tabte kapløbet, og den 24.januar 2007 mister jeg kontrollen over halvdelen af min krop. Chokket var ubeskriveligt. I et fremmed land alene, min mor og jeg, mig i kørestol uden kendskab til teknik, hvordan jeg skulle være flytbar nu, hvor jeg var invalid. Smerten inden i var ubeskrivelig. Jeg responderede på behandlingen og dog Efter de mange måneder i USA, hvor jeg gik i gang med den rette behandling for min type af cancer nemlig knoglekræft begyndte rygtumoren at svinde ind, og langsomt begyndte jeg at lære at gå igen helt forfra. Mine første selvstændige skridt tog jeg dog først dagen inden, vi skulle hjem til Danmark. Jeg gennemgik høje doser af kemoterapi og knoglemarvstransplantation. Jeg var isoleret i et rum med larmende filtre i en hel måned. Dernæst fik jeg DC- vaccinerne. Fremstillet af mine egne cancerceller og rettet mod dem. Men alt var ikke så lyserødt, mine lungemetastaser var stadig talrige, og vi vidste, at hvis vaccinen ville virke og holde min sygdom i skak, havde vi købt os tid til at finde videre behandling. Første tur til Kina I oktober 2007 beslutter vi os for at tage chancen og afprøve genterapibehandling i Beijing. Der havde lige været en udsendelse på TV2, og behandlingen lød logisk og lovende. Vi undersøgte, at ved min type af cancer knoglekræft har man 60 % chance for at have en P53 mutation, som er alfa og omega for at respondere på behandlingen med gendicine. Desværre var de otte uger i Kina og de over kr. vi havde brugt på behandlingen spildte. Det viste sig senere, at man ved en enkel vævsprøve fra cancercellerne kunne 19

20 afdække tilstedeværelsen af P53 mutationen. Min var negativ, men det fandt jeg først ud af, da jeg ankom til Fuda Cancer Hospital i Guangzhou i januar I bagklogskabens lys var opholdet i Beijing dog ikke spildt det åbnede vores øjne for de mange behandlingsmetoder, som Kina har at tilbyde rundt omkring i landet, og vi fik kontakt til et proton terapi behandlingscenter. Denne kontakt skulle senere vise sig at være guld værd. Nær skakmat i januar 2008 I januar 2008 blev min sygdom meget aktiv. Danmark havde ikke andet end pallierende kemo at tilbyde, hvilket vi vidste ikke var nok. Jeg havde en svulst på størrelse med en appelsin, der trykkede på hjertet, og hele min ene lunge var fyldt med vand. Det så sort ud, men som altid i sidste øjeblik, og som et lyn fra en klar himmel dukkede Fuda op på skærmen efter flere dages intensiv søgen fra min mors side. Fornemmelsen var der. Vi fik hurtigt kontakt med hospitalet og d. 26. januar stod vi i Guangzhou. Allerede få dage efter (31.januar) fik jeg min første cryobehandling. Første gang jeg var på Fuda fik jeg tre af disse behandlinger med brachyterapi, lokalkemoterapi, embolisering. Dr. Niu var ligesom en brandslukker han gik først i gang med at behandle de livstruende, og det der mest hastede og dernæst lave finjusteringer. Da jeg rejste hjem til Danmark i midten af marts, var jeg ikke længere døende. Men jeg vidste, at jeg skal fortsætte med yderligere behandling og nu føres i kort snor, indtil alt blev udryddet. Når man har været syg i år(evis) skal man ikke forvente, at man kan blive rask på 4-5 uger. Det kræver tålmodighed, konsekvens og aktiv, aggressiv kamp med en konstant fjernelse af enhver mistanke om maligne forandringer. Alt i alt har jeg fået 8 cryobehandlinger. Jeg har fået nedfrosset omk. 30 tumorer. Jeg har omkring 160 radioaktive seeds/korn i min krop. Jeg har fået fire lokale kemobehandlinger og to emboliseringer. Alt der blev lavet på Fuda er under kontrol, dvs. sammenfald af væv og ingen cancerceller. Jeg har under hele mit ophold på Fuda søgt Second Opinion med evidens i form af videnskabelige artikler, mine egne PET-CT scanninger, men fik altid samme svar tilbage: Panelet har ingen kendskab til behandling og tilslutter sig behandlingstilbuddet fra behandlende onkolog i Danmark. Dvs. Systemisk kemo. Tilbagefald i ryggen efterår 2008 Kontrol Pet-CT viste i august tilbagefald af modersvulsten i ryggen. Utroligt som den sygdom altid har et Es i baglommen. DC-vaccinen jeg fik i USA holdt min sygdom i skak i ryggen i 14 måneder, hvilket er en flot respons i forhold til de mange kræftceller, jeg havde i kroppen, da jeg rejste derfra. Nu benyttede jeg mine tidligere forbindelser med proton terapi behandlingscenteret. Det var min eneste mulighed. Fuda kunne ikke hjælpe mere, alm. strålebehandling kom ikke på tale bl.a.fordi den var tæt på rygmarven. 20

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Referat Kræftens Bekæmpelse. Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt. - Referat fra mødet den 27. maj 2009

Referat Kræftens Bekæmpelse. Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt. - Referat fra mødet den 27. maj 2009 Refer Kræftens Bekæmpelse Dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt - Refer fra mødet den 27. maj 2009 Juni 2009 Refer af dialogmøde om kræftbehandling i Frankfurt Onsdag den 27. maj 2009 kl. 17.00 20.00

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet

Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Udvalg nedsat af Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Henvisning af patienter til protonbestråling i udlandet Medlemmer af udvalget Olfred Hansen

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt

Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt Kræftpatienters valg af behandling i Frankfurt En interviewundersøgelse af danske patienters overvejelser og erfaringer med behandling i Frankfurt Helle Max Martin Signe Lindgård Andersen Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Mors hjernekræft (glioblastom)

Mors hjernekræft (glioblastom) Mors hjernekræft (glioblastom) Indhold Udredning... 2 Operation... 2 Diagnose... 2 Kampen for strålebehandling til tide... 3 Strålebehandling i Kiel... 4 Hjemme i Danmark igen: kampen for kemoterapi...

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter? Rapport på spørgeskemaundersøgelse blandt kræftsygeplejersker 01-06-2014 Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Foreningen af Kliniske

Læs mere

Kampen for det bedst mulige liv i den værst tænkelige situation

Kampen for det bedst mulige liv i den værst tænkelige situation Kampen for det bedst mulige liv i den værst tænkelige situation Af Marianne Tersgov Formand for Kræftforeningen De Aktive Kræftpatient i 16 år Jeg har i løbet af årene talt med hundredvis af kræftpatienter.

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE

Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra

INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Når kroppen siger fra INFORMATION OM FUNKTIONELLE LIDELSER Når kroppen siger fra Det ville være nemt, hvis kroppen bare var en maskine 2 Når kroppen siger fra Maven gør ondt. Hovedet er ved at eksplodere. Svimmelheden er næsten

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende.

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende. Vedtægter 1 Foreningens navn og adresse Foreningens navn er: Patientforeningen Netværk for Kræftbehandling i Udlandet NETKU. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere