Nødhjælp Fra Hjem Til Hjem. De fattige er der altid.. Ingen undertøj i tøjsækkene!!! Ingen undertøj i tøjsækkene!!!

Transkript

1 Ingen undertøj i tøjsækkene!!! Nye regler i Moldavien og Bulgarien betyder at der absolut ikke må være undertøj i forsendelserne. Altså ikke underbukser, undertrøjer og BH, men gerne farvede t-shirts. Vi sendte her i januar en tøjsending til Moldavien som blev totalt afvist ved grænsen. Hverken bønner eller bestikkelse hjalp. De ville i ramme alvor have at bilen skulle køre til Danmark og sorteres om. Den blev så omdirigeret til Bulgarien, som modtog den med store betænkeligheder. Extraomkostninger = kr. Altså: Ingen undertøj i tøjsækkene!!! Gaver kan fratrækkes efter kr. s reglen i ligningslovens 8a stk. 2 Konto nr.: Den Danske Bank Vore regnskaber bliver sendt til alle gavegivere og ligger tilgængeligt på vores hjemmeside. Alle medarbejdere arbejder gratis; vi betaler selv telefon, kørsel, frimærker, printerblæk osv. Lagerchef: Helmer Vestergård, Nordkildevej 3, 3230 Græsted helmerv@wanadoo.dk Kontor og redaktion: Peter Fjelstrup, Alkærlundvej 3, 7330 Brande peter@fjelstrup.net Nødhjælp Fra Hjem Til Hjem De fattige er der altid.. Marts 05 Citatet er 2000 år gammelt, men ser ud til at være aktuelt igennem alle tider. Har det vi gør så slet ingen betydning eller ændrer noget som helst? Lige siden Steinckes sociallove fra 1933 har vi erkendt, at vi har et ansvar for hinanden. For at undgå tiggeri og kriminalitet og fordi vi selv kan komme til at behøve hjælp. Men inden for landets grænser forstås. Men efter tsunamien i Sydøstasien har vi fornemmet, at vi også har et fællesskab med nødstedte uden for landets grænser. Og det ser endda ud til at vi har haft en meget stor glæde ved at vise næstekærlighed til fjerntboende mennesker, som vi tidligere havde meget lidt kendskab til. Det er også sagt, at det er saligere at give end at modtage, og jeg tror at en del danskere har oplevet netop denne følelse i forbindelse med folkeindsamlingen til denne katastrofe. Men fattige vil der altid være. Fattige på frihed, fattige på livsfornødenheder, fattige på et sted at kalde mit eget. Og mens der er en side i os, der bare vil passe mig selv, så vil der også altid være en anden natur i os, der ønsker at blive en aktiv deltager i livet omkring os. At glæde os med de glade og sørge med de sørgende. Hvad vælger du?

2 Bevillingerne fra Mellemfolkeligt Samvirke er nu kommet. Nødhjælp fra Hjem til Hjem har fået 2 bevillinger på naboskabsprogrammet, hvor vi i årene før nedskæringerne fik 8 10 stykker årligt. Naboskabsprogrammet omfatter de tidligere russisk dominerede lande Hviderusland, Ukraine, Bulgarien og Rumænien og er tænkt som erstatning for det oprindelige østsstøtteprogram, hvor vi igennem forsendelser af teknisk udstyr gav en håndsrækning til opbygningen af vore nabolande i øst. Hele puljen er på 1,4 mill. hvilket rækker til omkring 60 transporter til fordeling mellem ansøgere årligt. Vi har forsøgt at sortere og prioritere med hård hånd men får alligevel tilbudt meget godt udstyr som vi ikke har råd til at sende. Noget har vi så tilbudt til andre organisationer, der har bevillinger til overs, men det meste ender på forbrændingen. Heriblandt nyt, moderne kontormøblement og ældre hospitalssenge. Bevillingerne bliver ikke udelukkende givet efter udstyrets kvalitet, men også efter bredden i den ansøgende organisation. Vi har måske for meget fokuseret på udstyrets kvalitet og på bredden i den modtagende organisation. Vi har forsøgt at nå ud til forældreforeninger til syge børn, invalideorganisationer, kirker, pensionistklubber, fængsler og sociale selvhjælpsgrupper. Her igennem har vi motiveret modtagerne til større ansvarlighed og fællesskabsforståelse. Mellemfolkeligt Samvirke som kender os som en pålidelig, seriøs nødhjælpsorganisation, har stillet os i udsigt at vi kan søge en gang til, når vi er færdige med de 2 sendinger, som vi selvfølgelig allerede har forberedt til godkendelse hos de sociale forvaltninger i Ukraine, men som vi i skrivende stund afventer tilladelse til at sende. Så har vi været heldige at vore moldaviske samarbejdspartnere er kommet over i den store Danida bevilling. Moldavien er jo ikke nabo til noget EUland. Denne bevilling er på omkring 13 mill. og kan søges til lande hvor bruttonationalproduktet pr indbygger er under 2000 $ årligt. I Moldavien er BNP under 400 $ årligt. Vi har derfor kunnet få foreløbig 3 transporter og kan søge flere når de er sendt og afrapporteret. Udover de offentlige bevillinger håber vi naturligvis at velgørende fonde og velgørende private vil forstå og værdsætte vort arbejde for at sikre et værdigt menneskesyn, politisk stabilitet og globalt medansvar. Peter Fjelstrup Brev fra Josephine ang. vores 3 nødhjælpscontainere. Dear Br Peter Fjelstrup On behalf of Rwanda Victory Mission, I appreciate your support to the Rwandese vulnerable community that received the humanitarian help you sent in the year However, I apologize for the delay in providing you the feedback report due to the circumstances that were beyond my control. I actually received all the 3 containers at the customs in November 2003, then immediately 2 were emptied there. I then sent the 2 back to you. Hope you received them. The one that you offered to us remained at the customs too. The donation could not be released to us until November last year 2004 when I got government authorization through Ministry of Defense. Soon after the release of the donation, I immediately had to pursue an authorization for any future donations I might get, which I successfully got. Therefore, I appreciate all your future support of the same or different kind since there is no barrier or hindrance. I expected to be in Denmark in January 2005, but because it has taken me long to get a visa; it affected my actual time to submit the report. I then went ahead and supplied the material to the identified Rwandese community that was most vulnerable. These were: 1. Kanombe Military hospital. I donated almost all hospital tools and materials. 2. Some chairs were given to Rwanda Victory Church. 3. Around 40 families had mattresses and some vulnerable people in the community had sacks of clothes and shoes. I'm sending all the photos, video tape for more illustration of the event, and a letter of appreciation from Kanombe Military hospital through DHL. If you have any questions, please do not hesitate to ask me through or by phone. Yours in Christ's service, Pastor Josephine M Bugingo

3 (fortsat) Søndagsmødet havde som overskrift Hvad ser du?, og Andreas opmuntrede her hviderusserne til at tro på at det, de drømmer om, er det Gud vil give dem. Han roste bl.a. de hviderussiske kvinder for aldrig at have mistet modet, hvad mange af mændene jo havde, og sagde at hvis du kan se det for dit indre øje så kan det blive dit. Konferencens profetiske budskab var så aktuelt og klokkerent åndeligt set, at jeg som nødhjælpsarbejder kun kunne juble indvendigt fordi jeg vidste at det er præcis det, de trænger til. Kontrolånden blev konfronteret frontalt uden at statsmagten overhovedet blev nævnt. Melitopol skal have den ene transport til Ukraine. Sidste år fik de en del skolemøbler, nogle kontormaskiner og blandt hospitalsudstyret også en hel palle stomiposer fra Dansac. På billedet ses her Kirkens administrator, Kostja og halvt skjult nødhjælpslederen Maria. Computeren i baggagerummet er fra en af Helsinge kommunes skoler. Melitopol er en havneby i det østlige Sortehav, ved en indsø som hedder det Azov ske hav, og har på trods af sin beliggenhed på højde med Milano et rigtigt koldt vinterklima. Om aftenen var der møde i sigøjnerlandsbyen Bolschevik med bøn for syge og trøst og opmuntring til nedslåede mennesker. Når de får taget mod til sig og står samlet lige inden for døren minder de mest af alt om børn, der ikke ved om de vil blive skældt ud eller omfavnet. Vi valgte det sidste. Selvfølgelig blev der også tid til at besøge vore venner i de to mest indflydelsesrige sigøjner-familier med den obligatoriske kæmpespisning og forbøn for alle. Hvad mere er der at sige? Andet end det, som de alle sammen siger mens de holder om vore hænder med begge deres: Kom igen! Peter Fjelstrup Denne menighed, som er på ca. 500 voksne medlemmer, er moderkirke for en håndfuld menigheder i området, de fleste på samme størrelse som de selv. En gren af arbejdet er en organisation i Genitjesk, der hjælper narkomaner ud af misbruget. De er på 4 år blevet 350 medlemmer, alle tidligere narkomaner. De opretter skoler, børnehaver, børnehjem og har bespisning af ensomme gamle som et must. Hvad angår det sociale islæt kan de bedst sammenlignes med Frelsens Hær herhjemme. Måden, hvorpå de tager del i hinandens problemer, og samarbejdet om at hjælpe andre udenfor deres egen kreds, er en af de bedste måder, jeg kender, til at vække de tidligere konformt opdragne østeuropæere til at tage stilling til deres egen nære hverdag og ikke være bange for at komme med deres egne ideer og løsninger.

4 Konferencen i Gomel d. 4. til 7. februar RehabiliteringsCentret i Genitjesk, Melitopol har selv bygget deres base tæt ved det Azov ske Hav (østlige Sortehav) og udlejer det om sommeren til feriegæster. En af beboerne har dekoreret væggene med bibelske motiver. Her Samson dræber løve med de bare hænder. Området er endnu totalt uspoleret af turistindustrien, hvis nogen skulle have lyst til det! På systuen udnyttes covboy buksestof fra Bestseller i Brande til puder, arbejdshandsker, shorts og endog til at betrække sofaer med. Det er vist mine sko, der er kommet med på billedet. Fotos: Peter Fjelstrup Den 2. til d. 9 februar var Erling Laursen, Andreas Jørgensen og undertegnede i Gomel, Hviderusland for at holde en konference med Andres Jørgensen som hovedtaler. Andreas havde ikke været i Hviderusland siden 1997 og jeg kan ikke mindes at jeg har været i Gomel uden at pastor Dima kraftigt har opfordret mig til at få Andreas over og tale. Udstyret med vinterdæk og lange underbukser ankom vi så torsdag eftermiddag til Gomel hvor vennerne ventede os med varm mad og en invitation til at holde møde i udposten Buda-Kasalova samme aften. Det kan ikke nytte at beskrive kærligheden og inderligheden hos disse mennesker. Den er udenfor ords rækkevidde. Mange ved hvad jeg taler om. Menigheden blev betjent med ordet og med bøn og vi kom for sent i seng. Selve konferencen blev afholdt i menighedens hus i Gomel og var velbesøgt af de andre frikirker i byen. Andreas prædikede fredag aften om Kristi Legemes bindeled som er vore relationer med andre kristne. Lørdag eftermiddag fortsatte Erling med at opmuntre vennerne med at hele menigheden har samme ånd, og lørdag aften talte Andreas om fra Moses menighed til Josua menighed. Andreas havde profetiske ord til størstedelen af de fremmødte pastorer og menighedsrepræsentanter og til slut blev alle betjent med forbøn og personlig opmuntring.

5 Slikuddeling på børnehjem. Håbets Øjne En stor del af Balkanmisjonens arbejde foregår blandt sigøjnere. De er forståeligt nok ikke vellidt blandt den øvrige befolkning. Og de behøver hjælp udefra for at bryde den onde cirkel af forkastelse og kriminalitet. Der findes kristne sigøjnermenigheder, der har løftet sig ud af slum og passivitet og nu er et eksempel for deres fæller og for os andre på, at sigøjnere kan være positive, ansvarsbevidste medborgere. Erfarne Øjne I Moldavien arbejdes der for tiden på et værested/behandlingscenter for handicappede børn i selve Kishinau. Der skal være avancerede computere til at lave design og hjemmesider med, udstyr til fysisk genoptræning og en afdeling til fællesskab. Det er meningen at der skal være tilknyttet professionelle terapeuter og læger. I første omgang kan vi sende dem nogle møbler og revalideringsudstyr. Kravene (programmerne) til computere er i dag sådan, at vi ikke kan bruge dem, der bliver udskiftet på skoler og lignende. De kan dog stadig bruges til almindeligt kontorarbejde i østlandene. Der er også brug for penge til lidt løn og husleje og vi vil senere se om vi kan få penge til et projekt omkring dette. Vi har foreløbig fået 3 transporter til Moldavien i år, men har for øjeblikket lidt bryderi med at finde ud af hvordan, vi får bilerne igennem tolden. Der er kommet en ny regel om, at der ikke må være undertøj imellem tøjet, vi sender, og vi har allerede fået én lastbil afvist ved grænsen. Tolderne åbnede 20 sække tøj og fandt 5 % undertøj i sækkene. Det er en helt ny regel, og vi ved ikke helt hvordan, den vil blive administreret. Vi var nødt til at omdirigere lastbilen til Bulgarien og det kostede kr. hvoraf vi skal betale de 5. Svein vil gerne kunne dyrke et stykke jord på HA som de har fået stillet til rådighed. En traktor med redskaber til formålet er ved at blive skaffet til veje, og behovet er derfor i første omgang penge til udsæd og lidt løn til 4 folk til at passe bedriften. Investeringen vil give afkast allerede første år, og vil kunne give mad til alle suppekøkkenerne. Transdnjester: Moldavien er nu på den store Danida bevilling og vi kan derfor forudse, at der vil være flere der vil have lyst til at sende til dette land. Vi vil derfor gerne prøve at sende til den lille røverrepublik mellem Ukraine og det centrale Moldavien ved navn Transdnjester. Området er styret af forskellige røverbander og rester af den russiske hær. Befolkningen er totalt forarmet. Måske vi kan hjælpe dem til at begynde at organisere sig lidt med henblik på at få fællesskabet til at fungere igen.

6 Jysk forretningsmand giver lastbil til nødhjælp i Bulgarien. Svein Viedemann med sin nyerhvervelse på en pløjemark ved Hoven. Viggo Nørtoft fra Hoven fik tilbudt for sin gamle Volvo 61 F, men sagde : Så vil jeg hellere give den til nødhjælp. Bilen er af samme størrelse som den gamle, lånte bil, Sveins medarbejder Ralf nu kører nødhjælpen rundt i hele Bulgarien med. Balkanmissionen har arbejde ud over hele Bulgarien og forventer at kunne modtage en halv snes transporter i år. De har fået kæmpe favør hos myndighederne bl.a. på grund af, at de arbejder med de mest nødlidte: sigøjnere, stofmisbrugere og mentalt syge. Grupper som det offentlige ikke har resourcer til at tage sig af. Nødhjælpen giver ikke bare modtagerne tøj og mad, men får dem også til at arbejde sammen i selvhjælpsgrupper, hvor de lærer at respektere og stole på hinanden. Hjælpen til Balkanmissionen kommer fra både Øst- Hjælp i Jylland, Nødhjælp fra Hjem til Hjem på Sjælland og individuelle kirker i Norge. Omkring nytår har vi sendt 2 lastbiler med sække tøj og sko til Balkanmisjonen i Bulgarien. Bulgarien er et af de mest tilbagestående lande fra det tidligere Sovjetunionen. Bortset fra turisme og lidt vineksport har de ingen valutaindtægter og har også svært ved at tiltrække investeringer på grund af den dårlige infrastruktur og deres placering lidt bag ved Rumænien. Landet er således henvist til at trække sig selv op ved hjælp af landbruget, der mangler maskiner, kunstgødning og transportmuligheder til afsætning. Balkanmisjonen, som ledes af Svein Viedemann fra Norge, har oprettet suppekøkkener i 8 landsbyer, og betjener 1 børnehjem, 2 fængsler og 2 psykhospitaler med frugt og toiletartikler. Arbejdet ledes fra Trak Centret i Radnevo, hvor borgmesteren har stillet en tidligere restaurant med kontor og lagerfaciliteter til rådighed for nødhjælpen. Frugt- og sæbeuddeling i fængsel. Sveins betroede medarbejder Ralf, kaldet Ruffe forrest. Svein Viedemann og børnehjemsbørn.