Tidligere hjemløs kæmper for sin lejlighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidligere hjemløs kæmper for sin lejlighed"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 6 juni årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Tidligere hjemløs kæmper for sin lejlighed Løsladt til gaden Med Hus Forbisælgerne på fisketur KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges i togene

2 h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Ole Skou Journalistisk redaktør Poul Struve Nielsen FORSIDEFOTO Jeppe Bøje Nielsen KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING JYLLAND/FYN: John Hansen, tlf , SJÆLLAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, tlf , ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, , Ole Skou, formand, tlf , Ruth Kristoffersen, bogholder, , ANNONCER Christian Berg, DG Media, tlf: , mobil: UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 465 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 665 kroner Kontaktperson John Hansen, Tlf Mail: BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på konto nummer , Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG LÆSERTAL (2. & 3. kvartal 2012) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL registrede SÆLGERE ISSN Næste nummer udkommer den 1. juli 2013 OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Undgå feltet 'ryk tilbage i fængsel' Det er ikke lykkedes at sikre de indsatte i danske fængsler en god løsladelse. Trods gode intentioner i blandt andet regeringens hjemløsestrategi står de fleste med håret i postkassen, når de løslades. Det må være sådan, at når samfundet idømmer en tidsbestemt straf, så er regningen betalt, når den dømte løslades. Så skal der være en plan, og den skal helst være bedre end de planer, Egon Olsen har med i tasken, når Benny, Kjeld og Børge samler ham op foran Vridsløselille. Egon Olsen har ikke i en eneste af de 14 populære film om Olsenbanden haft egen bolig. Han er blevet løsladt til gaden. Han opholder sig hos de gamle venner, som han begik kriminalitet sammen med, før han kom i fængsel. Så den eneste plan, han kan overskue, er en plan om nye kriminelle handlinger. Det er stadig den plan, de danske myndigheder løslader folk med. Selv om der sikkert ligger stakkevis af ambitiøst udarbejdede handleplaner hos både kommuner og kriminalforsorgen, er det ikke usædvanligt, at hjemløse indsatte løslades til at være udsatte på gaden. Hvis de ikke vil sove på gaden, kan de opsøge en natvarmestue, eller de kan rykke ind hos de gamle venner ligesom Egon. Det er ikke godt nok. Enhver, der har været i fængsel, skal ud til en bolig. Gerne en udslusningsbolig, hvor de kan få hjælp til at finde fodfæste i samfundet igen. For der skal en massiv indsats til. Den løsladte har også brug for et arbejde og et alternativt netværk. Ellers ville Benny og Kjeld bare komme over i Egons lejlighed, eller Egon ville opsøge dem, når han mærkede ensomheden i sin lejlighed. Og så lander de alligevel på det felt, hvor det står: 'ryk tilbage i fængsel'. Også når man medregner den hjælp, de tidligere indsatte har brug for, er det meget dyrere at have folk siddende i et fængsel, end det er at sikre dem en bolig. I november sidste år bevilgede Folketinget 1,75 milliard kroner til etableringen af 200 nye fængselspladser. De kunne utvivlsomt have skabt langt flere ledige pladser i de eksisterende fængsler, hvis de i stedet havde brugt bare et par hundrede millioner på boliger til tidligere indsatte. I stedet gør man det sværere for straffede at få en bolig. Regeringens nye udspil omkring belastede boligområder giver politiet mulighed for at videregive oplysninger til boligorganisationer om straffe i forbindelse med kriminalitet begået af beboere i området. Det er en alvorlig vej at slå ind på. Ikke nok med, at politikerne fører en restriktiv politik, hvor socialt udsatte rammes af sanktioner rettet mod sociale ydelser. Nu rammes folk også på boligen. Hvis Egon Olsen havde fået en lejlighed og den nødvendige hjælp i øvrigt - i begyndelsen af den anden film med Olsenbanden, var danske filmelskere måske gået glip af de sidste 12 film i serien. Trist. Men vi kunne så have glædet os, hvis alle løsladte havde fået hjælp til en bolig siden 1970 erne. For så havde skatteyderne sparet mange milliarder kroner, som er brugt på fængselspladser, og vi ville leve i et samfund med langt mindre kriminalitet. Så skaf nu de boliger. Det koster ikke nær så meget som at bygge fængsler. Poul Struve Nielsen, redaktør Blå Kors vil åbne flere væresteder Udenlandske hjemløse lever som lovløse Kampen for lejligheden x-ord ny hus forbi-sælger Ingen penge til Satspuljen Tidligst i 2017 overføres der igen penge til Satspuljen, som er den pulje, der blandt andet finansierer mange projekter for hjemløse og socialt udsatte. Nu skal det kulegraves, hvordan midlerne fra puljen bliver brugt. Mirakler som provokation Der er mirakler i Jan Sonnergaard nye bog. Sådan da. For det er ment som en provokation, når den danske forfatter beskriver det som et mirakel, at der for eksempel stadig er mennesker, som hjælper en hjemløs Løsladt til gaden Mere end 40 procent af de mennesker, der bliver løsladt fra de danske fængsler, er hjemløse. En af dem er Kenn, som ved løsladelsen fik en togbillet fra Sønder Omme til København, hvor han er vant til livet på gaden. Tag med ud at fiske Nogle af Hus Forbi-sælgerne lod køberne i stikken for en dag og tog fri på dronningens fødselsdag. De var på fisketur på Øresund, og de havde et kamera med. En af sælgerne har lavet en reportage fra turen. 26 Så fordi jeg har været Helsingør-borger, kan I ikke hjælpe mig. Er det det, du sidder og siger? Hjemløsejournalist Jan Ravn, Høje-Taastrup, til kommunens borgmester, Michael Ziegler. Ja. Borgmester Michael Ziegler til Jan Ravn. Vi støtter Hus Forbi Vil du også støtte? Send en mail til Det koster kroner at få sit firmalogo med. 2 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 3

3 Bedre vilkår for hjemløse i Greve Sagen om hjemløse Rupert har ført til ny hjemløsestrategi af Birgitte Rørdam Folk, der er smidt ud af deres bolig på grund af restancer eller er hjemløse af andre sociale årsager, vil fremover have mulighed for at få anvist en akutbolig, og de vil samtidig få tilknyttet en kontaktperson, så de får hjælp til at fungere i den nye bolig. Det er en af de aftaler, Greve Byråd vedtog den 30. april 2013 for at forbedre indsatsen over for hjemløse, efter Hus Forbi i december 2012 skrev om hjemløse Rupert. Akutboligerne tilhører de almene boligselskaber, men fordeles via kommunens akutliste, og betingelsen for at komme i betragtning er, at den hjemløse er indstillet på, at der udarbejdes en handleplan. Til gengæld kan kommunen betale for eventuelle restancer fra tidligere lejemål samt indskud, så dårlig økonomi ikke blokerer for at rykke ind i en ny bolig, forklarer formand for Social- og Sundhedsudvalget Hans Kristiansen (SF). - De hjemløse, der får anvist en bolig, skal samarbejde om den handleplan, der bliver lagt. Den kan være, at de skal tage imod alkoholbehandling, psykologhjælp, eller at de skal starte på arbejde eller uddannelse. Alt sammen noget der skal sikre, at de får mere stabile sociale forhold. Kontaktpersonens opgave bliver at hjælpe de hjemløse med dagligdags rutiner som at betale regninger for på den måde at forebygge, at de ender på gaden igen, siger han. Nødovernatning til gadens folk Greve Byråd har samtidig besluttet at etablere nødovernatningsmuligheder til hjemløse, der ikke kan finde sig til rette i egen bolig. Det kan være på campingpladser eller i hytter. Målet er, at ingen skal sove på gaden i kulden om vinteren. Hans Kristiansen er tilfreds med kommunens nye hjemløsestrategi. - Vi kan ikke afskaffe hjemløsheden helt, men jeg tror, at de tiltag, vi har lavet, vil afhjælpe problemet. Samtidig har vi besluttet, at vi fremover hvert halve år skal have tal fra administrationen på antallet af hjemløse. Viser det sig, at vores indsats ikke rækker, må vi tage stilling til, hvad vi ellers skal gøre, siger han. Liselott Blixt (DF), der er medlem af Social- og Sundhedsudvalget, og som rejste debatten om hjemløsesituationen i Greve Kommune, ser frem til, at der nu sker noget på området. Ønske om undersøgelse - Jeg ville gerne have haft en undersøgelse af, hvilke mennesker vi har på gaden, men det var der ikke politisk flertal for. Men jeg er glad for, at vi fremover kan hjælpe de hjemløse bedre her tænker jeg både på akutboliger og ordningen med nødovernatning, så vi undgår, at folk ligger og dør af kulde på gaden. Jeg er også glad for den debat om hjemløse, der nu er rejst i kommunen. Og det er helt sikkert, at havde vi ikke læst om Rupert i Hus Forbi, så var der intet sket, siger hun, og fortsætter: - Der er ingen tvivl om, at kommunens fokus på hjemløseområdet er øget. Og selv vil jeg være meget opmærksom på at følge, hvor mange hjemløse vi har, når tallene fremover bliver præsenteret for os i byrådet. For de vil vise, om den hjælp, vi har iværksat, er tilstrækkelig, siger hun. Ifølge Hans Kristiansen trådte den nye hjemløsestrategi i kraft efter byrådsmødet. Det betyder, at personer i Greve Kommune, der i dag er selvforskyldt hjemløse, har mulighed for at blive skrevet op til en akutbolig, hvis de vil samarbejde med kommunen om at forbedre deres sociale forhold. Nye boliger til gæve eksistenser 10 beboere, som har været hjemløse, er rykket ind i Toften af Poul Struve Nielsen Hus Forbi-sælger Michael Thomassen har fået en bolig. Sammen med ni andre beboere flytter han ind i Toften i Brønshøj i nye såkaldt skæve boliger eller gode boliger til gæve eksistenser, som boligselskabet helst siger det. - Jeg har boet på gaden i tre og et halvt år, men den sidste måneds tid var jeg på Tårnhøjgård. Nu har jeg endelig et hjem, siger Michael Thomassen. Den første nat vælger han dog at sove i Mændenes Hjem. - Jeg skal lige vænne mig til at sove alene, siger han. Det er boligselskabet KAB og Københavns Kommune, der sammen har fået etableret de 10 skæve boliger. Kommunen har ansat en social vicevært, som skal hjælpe gruppen af beboere. For første gang i sin borgmestertid deltog Københavns Socialborgmester Mikkel Warming i indvielsen af såkaldte skæve Hjem kære hjem. Hus Forbi-sælger Michael foran sin ny bolig i Brønshøj. boliger i Københavns Kommune. Sådan kaldes særlige boliger til hjemløse. Andre steder i København og i andre byer, for eksempel i Skurbyen i Aalborg, har den slags boliger vist sig at være en stor succes. Det er lykkedes at få folk, som har levet det hårde liv på gaden, til at falde til her og blive boende. Ikke mindst fordi der er personale, som hjælper med de praktiske forpligtelser, der er forbundet med at bo i egen bolig. Alligevel er det altså mange år siden, der er opført skæve boliger i København. Toften har også været på vej siden Alle boligerne i Toften er opført i et plan, så alle beboere har direkte adgang til fællesarealer. Boligerne er opført med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. nye boliger til hjemløse i vejle Ifølge P4 Trekanten er arbejdet med at bygge en hytteby for hjemløse i Vejle nu begyndt. Det er elever på Syddansk Erhvervsskole, der er i gang med at bygge hyttebyens fælleshus, som skal transporteres fra skolen og til Vestre Engvej i Vejle, hvor hyttebyen bliver opført. Det er Vejle Kommune, boligselskabet AAB og Kirkens Korshær, som står bag den kommende hytteby for hjemløse. Udover fælleshuset får byen seks hytter, som bliver bygget af Dalsgaard A/S. Der bliver seks boliger til hjemløse, og forhåbentligt står boligerne klar mod slutningen af hjemløse til folkemøde Når der er Folkemøde 2013 på Bornholm fra den 13. til den 16. juni, vil de hjemløses organisation, SAND, og Hus Forbi være tilstede for at fortælle, at der faktisk også er hjemløse på Bornholm. Og for Hus Forbis vedkommende selvfølgelig også med sælgere, som forsyner deltagerne i folkemødet med aviser. grundlovsdag for hjemløse De hjemløses organisation SAND i Hovedstaden og Homeless og Storpoternes Fond arrangerer i samarbejde med Blågårds Apotek Groundlove Fest på Blågårdsplads på Nørrebro i København den 5. juni klokken 14 under temaet: Vi støtter hjemløses borgerret også til at have hund, Hus Forbi sørger for lidt mad til deltagerne i arrangementet, hvor Bo Callaby og Friends, Hjemløsekoret og Rock n Roulette underholder. Der holdes tale ved Rosa Lund fra Enhedslisten. støtte fra lions club Lions Club i Næstved støttede i anledning af sit 50 års-jubilæum Hus Forbi med kroner. Lions er en humanitær hjælpeorganisation, der arbejder lokalt, nationalt og internationalt. På verdensplan har Lions cirka 1,3 millioner medlemmer. Hus Forbi takker dem i Næstved. anbragte unge er bagud Unge, der er anbragt uden for hjemmet, klarer sig ofte dårligt i skolen, viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). De har generelt svært ved at holde trit med deres jævnaldrende, når det gælder skolen. Flere er startet sent over halvdelen har ikke nået 9. klasse som 15-årige. Især de unge på døgninstitution har svært ved at følge undervisningen. Over halvdelen af de anbragte unge får specialundervisning. Cirka 5 procent af de anbragte unge modtager slet ikke undervisning. Der er dog positive tegn at spore. Til trods for deres vanskeligheder har størstedelen af de anbragte unge et positivt syn på deres skole, som de godt kan lide. Undersøgelsen viser også, at når der tages højde for de unges familiebaggrund, så forventer de anbragte unge i højere grad end andre unge at få en mellemlang videregående uddannelse. Tag på tur med Henrik Hus Forbi-sælger Henrik laver rundvisninger på cykel i København til steder, hvor han har levet blandt gadens folk. Turene koster 20 kroner per person og varer cirka en time og tre kvarter. Start foran Hus Forbi i Bragesgade 10B på Nørrebro. Slut på Christiania. En tur begynder sædvanlig klokken 13, men Henrik udviser en vis fleksibilitet. Medbring altid cykel, regntøj og godt humør. Henvendelse til Henrik på tlf HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 5

4 Pulje til socialt udsatte skal kulegraves Der kommer tidligst nye penge i satspuljen i Til gengæld skal det undersøges, om de nuværende midler bruges rigtigt af Peter Andersen Usikkerhed om satspuljens fremtid fører nu til en undersøgelse af, om pengene kunne bruges bedre. Det oplyser Venstres socialordfører Eyvind Vesselbo, som har fået tilsagn fra socialminister Karen Hækkerup om at give satspuljen et eftersyn. Satspuljen blev indført i 1991 og bruges til at finansiere projekter inden for arbejdsmarked, uddannelse, sundhed og så det sociale område. Siden dengang er puljen gradvist vokset til 12,6 milliarder kroner, men finansminister Bjarne Corydon har oplyst, at den næppe vil få tilført nye penge før i Satspuljen finansieres ved at lade overførselsindkomsterne stige mindre end lønningerne på arbejdsmarkedet, men kun hvis de generelle lønstigninger er over to procent. Og det er der ikke udsigt til de kommende år. lavere sociale ydelser vedtaget Folketinget har stort set uden ændringer vedtaget regeringens oplæg til en kontanthjælpsreform. De nye regler træder i kraft 1. januar Kontanthjælp afskaffes for alle under 30 år. I stedet vil man få 'uddannelseshjælp, svarende til den nye, lave SU-sats på kroner om måneden. De årige mister dermed kroner, med mindre de er enlige forsørgere, som vil få den dobbelte sats. De unge, der ikke er parat til job eller uddannelse, kan få et 'aktivitetstillæg' oveni og dermed bevare en indtægt, der svarer til kontanthjælpen på kroner om måneden. Socialt udsatte over 30 år vil få kontanthjælp som i dag. De får ret til at have en koordinerende sagsbehandler og pligt til at deltage i aktivering. Gruppen af 'særligt udsatte' kan få tildelt en social mentor, som skal gøre dem i stand til at deltage i en 'arbejdsrettet indsats'. Der vil blive gjort forsøg med dag-til-dag job, så man kan tjene lidt ekstra, uden at det modregnes fuldt ud i kontanthjælpen. Bag aftalen står alle partier på nær Enhedslisten. Venstre har sikret sig mulighed for at kunne genindføre den lave starthjælp til udlændinge og kontanthjælpsloftet til ægtepar de såkaldte fattigdomsydelser efter næste folketingsvalg. Forhandlinger om fremtiden - Vi skal have nogle forhandlinger om, hvordan det skal køre i fremtiden, ikke bare fordi der kommer færre midler, men også fordi det ikke kører tilfredsstillende. Vi skal sikre os, at pengene når ud til de rigtige, og at de kommer hurtigere ud. I dag er det meget uoverskueligt. Ofte bliver der ikke fulgt op på, om et projekt har haft en virkning, og vi ved først bagefter, om alle de penge, vi har bevilget, rent faktisk er blevet brugt, siger Eyvind Vesselbo. Han er helt på linje med formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, der kalder det 'toptåbeligt' som det kører nu. - Det fænomenale ved projekter er, at man kan prøve nogle nye metoder af. Samtidig ved vi, at der hele tiden opstår nye målgrupper. Men vi oplever gang på gang, at projekterne lukkes efter et par år, og at erfaringerne går tabt, fordi ingen sørger for at samle dem op. Det er jo håbløs brug af offentlige midler at iværksatte millionprojekter, som ingen bliver klogere af, siger hun. Satspuljen var i april tema for en forespørgselsdebat i Folketinget, netop fordi der ikke er udsigt til, at puljen får tilført nye midler før Dansk Folkeparti havde taget initiativ til debatten, fordi partiet mener, at finansieringen af satspuljen skal flyttes til selve Foto Lars Ertner Finn Sørensen fra Enhedslisten er enig med Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti (til venstre) i, at finansieringen af Satspuljen bør flyttes til selve Finansloven. Ellers er det småt med enigheden mellem de to og SF s Annette Vilhelmsen. Billedet er fra Brugernes Bazar i Kongens Have i Odense. finansloven. Det samme mener Enhedslisten, som frygter, at der må siges nej til endnu flere projekter end normalt de kommende år. Uenighed - Der er en masse nye og fornuftige projekter, man må sige nej til, ligesom der er projekter, som løber ud og ikke vil kunne blive refinansieret. I forvejen er op mod 90 procent af de projekter, der finansieres via satspuljen, gjort permanente, så vi mener, man bør afskaffe satspuljen. Og dermed også den asociale finansiering, hvor det er mennesker på overførselsoverenskomst, der betaler, siger Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen. Debatten i folketingssalen afslørede dog, at der ikke kan skabes enighed om andet end at fortsætte den nuværende ordning. Men Finn Sørensen forudser, at der vil komme yderligere pres på satspuljen frem mod finanslovsforhandlingerne til efteråret. - Indgrebene i forhold til kontanthjælp og fleksjob betyder jo, at gruppen af social udsatte risikerer at vokse. Samtidig vil der være færre midler at dele ud fra satspuljen end normalt. Det viser, at hele tankegangen er forkert, siger han. Overraskende holdning til hjemløse Undersøgelse: Folk tror, hjemløse selv har valgt det af Thilde Baden Rasmussen foto Lars Ertner Hver fjerde dansker mener, at hjemløse selv har valgt deres situation. Det viser ny undersøgelse. Organisationer, som støtter hjemløse, ser danskernes holdning til hjemløshed som en konsekvens af en fejlslåen retorik og nyliberal dagsorden. Det er hjemløseorganisationen Projekt UDENFOR, der har undersøgt danskernes viden og fordomme om hjemløse i forbindelse med en nylig kampagne. Organisationen selv er ikke forbavset over resultatet, der viser, at en fjerdel af danskerne antager, at hjemløshed er selvvalgt. - Danskernes indstilling over for hjemløse afspejler den skævvridende retorik, der hersker i socialdebatten, hvor der er et voksende fokus på borgernes eget ansvar, siger Bibi Agger, som er souschef og faglig leder i Projekt UDENFOR. Helle Christiansen, der er chef for Kirkens Korshær, er enig i denne iagttagelse. Hun mener, at undersøgelsen beklageligvis bekræfter den nyliberale dagsorden om, at alting er ens eget valg. - Til denne dagsorden plejer jeg at sige, at jeg endnu ikke har hørt om noget barn i sjette klasse, der på sin uddannelsesplan skriver, at jeg gerne vil være hjemløs og det er der endnu ikke nogen, der har modsagt mig i, forklarer Helle Christiansen. Flere årsager til hjemløshed Begge understreger, at der kan være mange grunde til, at man bliver hjemløs, for eksempel økonomiske problemer, tabet af en nær slægtning, psykisk sygdom og misbrug, men det er sjældent selvvalgt. - Vi savner fokus på det hele og komplicerede menneske. Hvis man vil vise respekt og forståelse for den udsatte, må man møde personen, hvor vedkommende er, og ikke ud fra en forestilling om, at enhver er sin egen lykkes smed, siger Bibi Agger. Undersøgelsen, der er gennemført af analyseinstituttet YouGov og bygger på over interviews, viser blandt andet også, at: - 63 procent mener, at ingen behøver at være hjemløse i Danmark procent ikke får dårlig samvittighed, når de møder en hjemløs. - 7 procent mener, at det bør gøres ulovligt og forbundet med bødestraf at overnatte i det offentlige rum. det siger fem danskere Hus Forbi tog en tur på Hovedbanegården, hvor vi spurgte fem tilfældige togpassagerer, hvad de umiddelbart tænker om undersøgelsens konklusion om, at hver fjerde dansker mener, at hjemløshed er selvvalgt. Ditte Christensen, Odense, 44 år - Faktisk kender jeg selv en, der er hjemløs ham der var i DSB-bladet i april. Jeg ved, at han selv har valgt det, så ud fra det overrasker det mig ikke, at folk har den holdning. Og så tror jeg også, at mange af dem, der har det super svært, selv vælger, at det er nemmere for dem at være udenfor, hvor der er luft omkring dem, i stedet for at være spærret inde. Yuri Silva, København (oprindeligt fra Brasilien), 24 år - Jamen, mit svar er både ja og nej. For jeg vil ikke sige, at det gælder alle hjemløse, men når man ser, hvor meget støtte danskerne får, så mener jeg på en måde, at man ikke behøver at være hjemløs. På den anden side er der selvfølgelig nogle tidspunkter, hvor man ikke kan gøre noget ved det. For eksempel hvis man har oplevet noget traumatisk, så kan det være svært at blive en del af samfundet igen. Kim Kristensen, Christianshavn, 59 år - Svaret fra undersøgelsen undrer mig egentlig ikke. For det er en række af konsekvenser i ens liv og så de valg, man træffer over for dem, der gør, at man bliver hjemløs. Jeg har selv været hjemløs i en årrække, da jeg stak af fra et børnehjem som 15-årig, så det skal endelig ikke lyde, som om jeg snakker ned til folk. For der er jo mennesker, der har så meget modgang i livet, at de ender på bunden. Jeg tror dog stadig, at alle mennesker har en chance i det danske samfund. Sanne Edgar, Amager, 57 år - Det kommer bag på mig, at så mange mener, at hjemløshed er eget valgt. For det mener jeg ikke - måske for nogle få enkelte, men det er ikke mange. Jeg arbejder selv indenfor psykiatrien, og der kan være mange grunde til, at folk er hjemløse. Det behøver ikke være, fordi de drikker. Der er måske nogen, der har svært ved at styre dagligdagen og økonomien, eller folk har en psykisk sygdom. Ragnhild Olsen, Thorup Strand, Nordjylland, 24 år - Nej, det kommer ikke bag på mig. Jeg synes, at der står ret mange unge hjemløse, hvor jeg sådan tænker, hvorfor de ikke går på kommunen og får noget hjælp. Jeg ved det ikke I Nordjylland, hvor jeg bor, er der masser af huse, de hjemløse kan flytte ind i. (sagt med et glimt i øjet) 6 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 7

5 Blå Kors vil åbne flere væresteder I strategi og dagligt arbejde er der fokus på unge hjemløse af Søren Tougaard foto Claus Sjødin Blå Kors udarbejdede for to år siden en strategisk 2021-plan. Af den fremgår det blandt andet, at organisationen ønsker vækst i form af flere frivillige, øget fundraising og udvikling af Blå Kors virksomheder. Blå Kors er primært kendt og anerkendt for alkoholbehandling. De senere år har Blå Kors dog også øget arbejdet inden for hjemløseområdet. Senest med etableringen af såkaldte nødherberger. I dag driver organisationen otte væresteder i Jylland samt fem botilbud for hjemløse. Og står det til Blå Kors generalsekretær, kan flere være på vej. - Vi vil gerne åbne flere væresteder og hjemløsetilbud. Det er vores mål, og det arbejder vi hårdt på. Også i Hovedstadsområdet, hvor behovet er størst, siger Christian Bjerre. Sidste år åbnede Blå Kors det første værested for hjemløse i København, Morgencafeen Grace, som holder til i Kristuskirkens lokaler i Baggesensgade på Nørrebro. Der er morgenmad til hjemløse mandag til fredag. Flere unge Morgencafeen Grace finansieres med penge, der er samlet ind. Men ellers drives Blå Kors otte varmestuer i høj grad med kommunale midler. De fleste steder er der også tilført indsamlede midler. Der ligger dog ifølge Christian Bjerre ikke en aftale med kommunerne om, at Blå Kors skal tilføre en vis procentdel indsamlede midler. Også fremover ønsker organisationen at drive væresteder og varmestuer i partnerskab med kommunerne, fastslår generalsekretæren. Selv om Christian Bjerre ikke har statistiske tal, der kan underbygge tendensen, mærker Blå Kors en stigende efterspørgsel fra unge hjemløse. - På herberg og pensionater oplever vi flere og flere unge. Jeg fornemmer også, at samme tendens gør sig gældende på vores væresteder. Det er bekymrende, at der er kommet flere unge hjemløse, siger Christian Bjerre. Blå Kors mener ikke, at de nuværende tilbud til de unge og - I de mindre byer er problemerne mere af psykisk og social karakter. Vores arbejde er dermed også misbrugsforebyggende ved, at vi kan tilbyde disse mennesker et sted at være udenlandske hjemløse er tilstrækkelige. Og særligt de unge hjemløse ønsker Blå Kors at støtte, motivere og hjælpe videre, så de ikke gror fast og ender som permanent hjemløse. Derfor forsøger Blå Kors i samarbejde med den unge at genetablere kontakten til det kommunale system. I mindre byer - Vi kan fastlægge de grundlæggende problemer og tilrettelægge et forløb sammen med kommunens jobcenter og socialforvaltning. Det kan også være misbrugscentret. Vi påtager os ofte en slags besidderrolle. Det, der er vigtigst for os, er, at der bliver handlet hurtigt og lagt en plan for den unge, siger Christian Bjerre. Et særligt kendetegn ved Blå Kors er, at organisationen også er synlig i mindre byer som Arden, Hobro og Kibæk. Selv om klientellet er noget anderledes end i Aarhus og København, er indsatsen og behovet også til stede her. - I de mindre byer er problemerne mere af psykisk og social karakter. Vores arbejde er dermed også misbrugsforebyggende ved, at vi kan tilbyde disse mennesker et sted at være, siger generalsekretæren. Jimmy Sørensen kender kun alt for godt til det barske liv på gaden. Derfor var han glad for vinterens ophold på nødherberget Det Blå Herberg i Aarhus. Han er også bruger af byens varmestuer og har ligeledes overnattet i Kirkens Korshærs døgnåbne varmestue i Aarhus. 8 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 9

6 Behov for en varmestue Det er for hårdt kun at have bænken som opholdssted af Søren Tougaard foto Claus Sjødin Jimmy Sørensen er en af brugerne i Blå Kors' varmestue 'Det Blå sted' i Jægergårdsgade i Aarhus. Han er i højt humør, da Hus Forbi møder ham på Store Torv i hjertet af byen. Klokken er få minutter over 11, og de nybagte konfirmander vælter ud af den nærliggende Aarhus Domkirke, hvor en rød Ferrari og en mint-grøn Cadillac venter på to glade ansigter. Ellers er der nu ikke mange mennesker i bybilledet sådan en Store Bededag. Butikkerne er lukket, og den kolde vind holder foreløbig folk inden døre. At mødestedet er hér, er ingen tilfældighed. Også Kontakthuset, hvor Center for Misbrugsbehandling holder til, er helligdagsramt, og Jimmy må i stedet troppe op på Løve Apoteket for at få udleveret sin metadon. Jimmy hilser først lige på, inden han går ind og får sin medicin sammen med en kammerat. Få øjeblikke efter er han ude på torvet igen. På en bænk På en bænk fortæller Jimmy åbent om sin fortid. Historien er velkendt. Siden bruddet med konen har han levet en omtumlet tilværelse. De sidste fire år har den 45-årige mand været hjemløs. Stoffer, alkohol, depression og et skrantende helbred har været faste følgesvende. Jimmy hiver op i højre bukseben og viser et rødligt, hævet knæ. - Jeg har ventet tre år på et nyt knæ, men lægerne venter vist bare på, at jeg ikke er her mere. Så sparer de også de penge, siger Jimmy med en blanding af bitterhed og galgenhumor i stemmen. Selv om det brækkede knæ aldrig er kommet sig helt, er det dog intet at regne for den meningitis, der var ved at tage livet af ham. I knap et flere unge i varmestuerne Kommuner henviser unge, som ikke har råd til mad I maj bragte Hus Forbi et tema om det stigende antal unge hjemløse i Danmark. Helt unge mennesker er med til at lægge pres på pladserne på landets forsorgshjem og herberger for hjemløse. Også i varmestuer og væresteder for hjemløse og socialt udsatte kommer der flere unge mennesker. Dagbladet Politiken har lavet en rundspørge til Kirkens Korshærs varmestuer og herberger. Politiken skriver, at der er kommet mange flere unge de sidste 3-5 år. Korshærschef Helle Christiansen betegner i Politiken gruppen af unge som en helt ny underklasse, der er skabt i kølvandet på den økonomiske krise. Hun siger til Politiken, at det er en gruppe, der er svage, men som tidligere fik hjælp og klarede sig. Nu bliver de skubbet ud over kanten. Hun fortæller også til Politiken, at mange socialt udsatte unge har fået at vide i kommunerne, at hvis pengene ikke slår til, kan de gå til Kirkens Korshær og få et måltid mad. år sad Jimmy bundet til en kørestol. Lidt efter lidt har han dog fået bedre greb om helbredet. Jimmy følger sin metadon-behandling og bor igen på Kirkens Korshærs forsorgshjem Tre Ege i Brabrand efter at have udstået en måneds karantæne denne vinter. I karantæneperioden blev nødherberget Det Blå Herberg i Aarhus i stedet Jimmys midlertidige værn imod nattekulden. Det blå sted Egentlig er de danske hjemløse slet ikke målgruppen på nødherbergerne. Jimmy kunne som andre have overnattet på Kirkens Korshærs Nattjeneste i Nørre Alle, der huser 30 hjemløse per nat. Alligevel foretrak han Blå Kors noget mindre nødherberg nær Rutebilstationen, hvor han også var velkommen. Det er smukt nok at kunne se forårets konfirmander fra bænken tæt på domkirken i Aarhus. Men efter nogle timer på bænken er det godt at kunne fortrække til varmestuen. - Jeg kom forbi en dag, og det viste sig at være alle tiders mennesker, jeg kunne sidde og snakke med. Jeg tror, jeg var deres allerførste kunde. Her fik jeg en seng med dyne og pude og blev behandlet fair, siger Jimmy Sørensen, der overnattede på Blå Kors nødherberg cirka 30 nætter. Den stride blæst får os til at forlade Store Torv. I stedet beslutter vi os for at fortsætte samtalen over en kop kaffe på Det Blå Sted i Jægergårdsgade, en af Blå Kors varmestuer. Vi har ramt middagstid. Alle borde er optaget af spisende gæster, så vi sætter os ind i rygerummet, hvor Jimmy kan nyde et stykke kage, kaffen og den efterfølgende cigaret. udlændinge mangler senge Blå Kors har haft tre nødherberger i vinter Denne vinter har Blå Kors drevet tre nødherberger i København, Aarhus og Aabenraa. Særligt i de store byer har der været stor efterspørgsel efter senge fra udenlandske hjemløse. Generalsekretær Christian Bjerre så dog gerne nødovernatningspuljen på 3,2 millioner kroner taget op til overvejelse. - Man kan altid diskutere, om puljen er tilstrækkelig. Det er helt fint, at staten opretter en pulje for folk, som ellers ikke har adgang til hjælp. Jeg ville dog ønske, at staten også gik ind og tog mere systematisk hånd om problemet. For eksempel ved at udvide tiden til en større del af året eller lave en seriøs indsats for, at de udenlandske hjemløse kan komme tilbage til deres hjemlande, hvis de ikke skal opholde sig her, siger Christian Bjerre og støtter op om en mere permanent ordning, hvor der først og fremmest bliver samarbejdet med de professionelle organisationer. - Vi har jo set uheldige projekter, hvor det er enkeltpersoner, der har drevet det. Staten bør også her satse på de professionelle aktører. I den sorte gryde Unge udenlandske hjemløse lever som lovløse af Sofie Karoline Høgedal, Freja Kierstein Johansen og Frederik Tillitz, Vallekilde Højskole ung & hjemløs Duften af hjerter i flødesovs spreder sig i det hyggelige rektangulære rum. Der er stearinlys på bordene og bøger i vindueskarmen. Klokken slår 11, og dørene åbner for de hjemløse ind til Den Sorte Gryde i Nansensgade i København. Det summer af mange forskellige sprog ved bordene. De første hjemløse har allerede fået serveret en lille portion havregrød for at få stillet den sult, der har gnavet hele natten. Den Sorte Gryde er en varmestue, der tilbyder et gratis måltid mad fra klokken 11 til 14 hver dag. Det er for de hjemløse, der ikke har andre muligheder. For de hjemløse, der ingen dansk sygesikring eller opholdstilladelse har. - Som EU-borger har man ret til at opholde sig i Danmark i op til tre måneder som turist og i seks måneder som arbejdssøgende. Lige så snart disse måneder er gået, lever de udenlandske lovløst. Og Danmark lukker simpelthen øjnene for disse lovløse, siger Bo Heide, gadeplansarbejder for Projekt UDENFOR. Håb om job Mange unge udlændinge kommer til Danmark for at få et job og bedre levevilkår. Danmark er ikke altid den endelige eller første destination, men de unge migranter kommer for det meste ikke længere end hertil. Oftest finder de aldrig et arbejde, lever på gaden uden CPR-nummer og har derfor ikke mange muligheder. Og uden CPR-nummer i Danmark er det forbudt for udenlandske hjemløse at gøre brug af offentligt finansierede tilbud. Derfor er mange væresteder og herberger lukkede for de unge udlændinge Den Sorte Gryde tager imod. - Størstedelen af dem, der kommer her, er udlændinge. Dette skal være et tillidssted, hvor der er plads til alle, siger Justine Mitchell, den daglige leder i Den Sorte Gryde. Men det er ikke alle, der er enige med Justine Mitchell. Svært at hjælpe - De udenlandske hjemløse skal rådgives til at tage hjem, da det ikke vil være lykken for dem at bo i Danmark på gaden, mener Karin Nødgaard, socialordfører i Dansk Folkeparti. Men Bo Heide, gadeplansarbejder for Projekt UDENFOR ved, hvor svært det kan være at sende de unge hjem: - Hvis en udenlandsk hjemløs gerne vil hjem, skal vi selvfølgelig hjælpe med det. Men der skal sørges for, at der i hjemlandet er nogen, der kan tage godt imod den unge. De udenlandske hjemløse, der ikke vil tilbage, bør blive tilbudt arbejde, aktivering eller et nyt land at rejse til, siger han. herberget er lukket Udenlandske hjemløse uden lovligt ophold i Danmark kan ikke få hjælp til bo på et herberg eller et forsorgshjem. Formålet med tilbuddet efter servicelovens 110 om midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer er, udover at sikre personen husly, at hjælpe vedkommende videre på sigt. Adgangskravene for at modtage denne ydelse er, at man skal være over 18 år og have lovlig opholdstilladelse for at modtage tilbuddet om overnatning på Herberg og forsorgshjem. Unge møder unge - Unge journalistspirer fra Vallekille Højskoles journalistlinje har hjulpet Hus Forbi med at sætte fokus på unge hjemløse. De fleste artikler var i avisen i maj måned. reda yassin 18 år Oprindelse: Casablanca, Marokko - Jeg forlod Marokko med båd for tre uger siden, og for en uge siden ankom jeg til København. Derhjemme tjente jeg penge til mig og min mor ved at pudse og polere biler på gaderne. Da jeg tog af sted, drømte jeg om at arbejde og stifte familie i Europa. Nu bruger jeg det meste af min tid på at tænke på mad og steder at sove. Hvis der er plads, sover jeg på et center på Nørrebro, men jeg har været nødt til at sove på gaden flere gange. Jeg har ingen planer om at vende tilbage til Marokko, men det liv, jeg lever nu, er ikke et liv. dora kovacho alder ukendt Oprindelse: Oradea, Rumænien - Den sidste måned har jeg været i København, men hele min familie befinder sig stadig i Rumænien. Jeg regner dog ikke med at vende hjem i den nærmeste fremtid, for i Rumænien er forholdene endnu værre end her. Sammen med andre romaer samler jeg flasker for at tjene penge, og om natten sover jeg på et herberg på Nørrebro, hvor kun kvinder er tilladt adgang. Jeg vil i fremtiden gerne have et rigtigt arbejde som at feje gader eller rydde op, men det er svært at få i Danmark, når man er roma fra Rumænien. victor pequeno 31 år Oprindelse: Maputo, Mozambique - Jeg har opholdt mig i Danmark de sidste fire til fem måneder, men det er ved at være 14 år siden, jeg forlod Mozambique. Jeg boede i London, hvor jeg arbejdede som handy-man eller som opvasker, men der har kun været mulighed for kortvarigt arbejde i Danmark. Jeg forlod England på grund af problemer med min portugisiske ekskæreste, som min datter på fire bor med. De sidste måneder har jeg overnattet på væresteder enten på Amager eller Nørrebro, men jeg bliver nogle gange nødt til at sove i parker. Jeg drømmer om at finde et sted at bo, så jeg kan se mere til min datter. 10 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 11

7 Ingen boliger til løsladte Politisk løfte om boliggaranti kom ikke med i ny aftale om Kriminalforsorgen Fotograf Helga C. Theilgaard har haft sit kamera med på besøg i Vestre Fængsel, hvor hun har taget den serie fotos, der ledsager artiklerne om fængsler, løsladelse og hjemløshed. af Birgitte Rørdam foto: Helga C. Theilgaard En undersøgelse fra Kriminalforsorgen viser, at mere end 40 procent af alle indsatte, der har afsonet mere end fire måneder, løslades til gaden. Det er endda kun 54 procent af de løsladte, der blev løsladt til en passende bolig i 2012 mod 57 procent i 2014, viser tal fra Straffuldbyrdelseskontoret i Kriminalforsorgen. I 2010, da SF var i opposition, erklærede partiet, at det ville bruge deres regeringsmagt til at give løsladte fanger garanti for tag over hovedet. Men boliggarantien var ikke med i den nye aftale om Kriminalforsorgen, der blev vedtaget af regeringen og en række andre partier i november Det betyder, at indsatte stadig i stort omfang bliver løsladt uden at have adgang til egen bolig. Ifølge Hans Jørgen Engbo, som er fængselsinspektør ved anstalten ved Herstedvester, er der i Kriminalforsorgen i dag imidlertid et øget fokus på at skabe gode vilkår for løsladelse. - Vi ved, at jo bedre sociale forhold folk kommer ud til, jo mindre er risikoen for, at de ryger tilbage i fængslerne, og her er boligen en meget vigtig faktor. Det er også mit indtryk, at der er meget større opmærksomhed på betydningen af en bolig i dag end tilfældet var tidligere, siger han og understreger: - Men der findes ingen boliggaranti, og det tror jeg aldrig, man vil kunne lave. I den nye aftale, der er lavet for Kriminalforsorgen, står der, at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne skal styrkes, og det er blandt andet med henblik på at sikre, at der er boliger til flere, når de skal starte tilværelsen uden for murene. - Vi ved, at jo bedre sociale forhold folk kommer ud til, jo mindre er risikoen for at de ryger tilbage i fængslerne, og her er boligen en meget vigtig faktor Hans Jørgen Engbo, fængselsinspektør ved anstalten ved Herstedvester Kommuner skal skaffe boliger Det er kommunerne, der skal skaffe boliger, og det er Kriminalforsorgen, der skal sikre, at kommunerne er bekendt med, hvornår en person skal løslades. Det fordrer et tæt samarbejde mellem de to parter, og derfor har man i Kriminalforsorgen udarbejdet en strategi, som præciserer, at der inden 2016 skal være etableret et samarbejde med alle kommuner i landet. I bestræbelserne på at skaffe folk en bolig, når de skal løsladelses, er der i Kriminalforsorgen samtidig sket en skærpelse af reglerne om prøveløsladelse. En skærpelse, som Hans Jørgen Engbo dog ikke er begejstret for. - Vi har længe haft en regel om, at prøveløsladelse kun bliver givet til en person, der har en passende bolig, men kravene til den passende bolig er den seneste tid blevet strammet, så det eksempelvis ikke længere er nok at kunne flytte ind i en hytte eller campingvogn eller slå sig ned hos sine forældre. Men det betyder, at folk, der ikke har en bolig, bliver straffet med at sidde længere inde end folk, der har en bolig, og det er efter min mening ikke måden at gøre det på, siger han og fortsætter: - Vi skal i stedet hjælpe folk med bolig ved at lave en rettidig indsats, hvor Kriminalforsorgen og kommunerne i god tid forbereder, når en person skal løslades. God tid er uger eller måneder før løsladelsen, og jo længere straffen er, jo tidligere skal løsladelsen forberedes. Men kommunerne er desværre ikke altid villige til at bruge ressourcer på folk, før de står på gaden, siger han. Løsladt til gaden Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening, ærgrer sig over, at der ikke er indført en boliggaranti til fanger, der skal løslades. - Det skuffer mig, at boliggarantien ikke kom med i aftalen om Kriminalforsorgen. Det ville have forpligtet Kriminalforsorgen og kommunerne på en helt anden måde, end tilfældet er i dag, siger han og forklarer: - Det er et meget stort problem, at folk ikke har et sted at bo, når de bliver løsladt, for tilværelsen bliver kolossal svær for dem. Hvis vi vil begrænse mængden af tilbagefald, skal den indsatte løslades til ordentlige vilkår, så han eller hun ikke hele tiden snubler over praktiske problemer. Har man ikke adgang til en bolig, hænger man ud, hvor man hang ud tidligere og lavede kriminalitet. Og det er svært at få et arbejde, hvis man ikke har et sted at bo, siger han. Bjørn Elmquist oplever ikke, at der er sket en forbedring i forhold at sikre indsatte en bolig, og han mener, at der skal arbejdes med mere med udslusninger. - Der findes udslusningsprojekter rundt omkring i landet, blandt andet i Skejby i Aarhus, som har vist gode resultater. Her udsluses kriminelle til et kollegium, hvor de bor med ikke kriminelle studerende. En del ender med at blive boende og starter selv på at læse, og tilbagefaldprocenten er omkring 20 procent lavere end for indsatte, der udsluses til pensioner, hvor der kun er kriminelle. Den slags burde vi lave noget mere af herhjemme. Men det er bestemt fortsat mit håb, at vi en dag får en egentlig boliggaranti, siger han. Boliggaranti det bedste bud Karina Lorentzen Dehnharth, der er retsordfører for SF, har været med til at lave den nye aftale om Kriminalforsorgen. Hun stillede i 2010 et forslag i Folketinget om en boliggaranti til fanger, der skulle løslades, og synes også i dag, at det havde været bedre med en mere ambitiøs plan. - Vi fik ikke boliggarantien med i aftalen, og jeg mener stadig, at det havde været det bedste bud. Men det ville være svært at realisere og især i Købehavn og andre store byer med boligmangel og højt huslejeniveau. Også politisk ville det være svært at få igennem, fordi det rejser spørgsmål om, hvilke andre grupper i samfundet, der så også skal have boliggaranti, siger hun og fortsætter: - Men det er da dybt problematisk, at eksempelvis indsatte, som gennem mange måneder er blevet afvænnet i fængslerne, ender på et herberg, hvor det flyder med alkohol og stoffer, siger hun. Alligevel håber Karin Lorentzen Dehnharth, at forholdene vil blive bedre med den nye aftale om Kriminalforsorgen. - Jeg tror, at vi vil se, at flere får en bolig i årene, der kommer. Den nye aftale ideholder blandt andet en beslutning om, at kommunerne skal holde en sag åben, når en person fængsles, og så har de pligt til at handle i sagen. Samtidig ansætter vi nu udslusningskoordinatorer i alle kommuner, som får ansvaret for løsladelserne, siger Karina Lorentzen, der vil følge udviklingen nøje. - Det er min klare holdning, at indsatte i højere grad skal sikres en bolig. Derfor vil jeg følge op på sagen om et par år for at se, hvor mange løsladte, der får en bolig, og ud fra det vil jeg tage stilling til, om der skal ske mere. Og jeg vil ikke udelukke, at vi i den næste aftale med Kriminalforsorgen skal præcisere nogle mål for, hvor mange der som minimum skal have en bolig, når de løslades for at gøre aftalen mere forpligtende, siger hun. 12 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 13

8 Løsladt til et liv på gaden Der er ikke er nogen garanti for tag over hovedet, når man bliver løsladt fra de danske fængsler. Og de indsatte får ikke hjælp til basale ting som at finde en bolig, et job eller begynde på en uddannelse af Mads Jørgensen, Ursula Sønderhousen og Morten Parsner Olsen, Vallekilde Højskole Hvordan finder man en bolig? Eller hvordan udfylder man sin selvangivelse? Helt basale færdigheder, der er behov for at lære, inden man som fængselsindsat er klar til et liv i friheden. Men det er ikke noget, der bliver brugt ressourcer på i de danske fængsler. Og det på trods af, at ét af Hjemløsestrategiens overordnede mål er, at løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. I stedet udsteder fængslerne bunker af eksamens- og kursusbeviser fra undervisning i almindelige fag som dansk, engelsk og matematik. Ifølge programinstruktør og underviser på Søbysøgaard Statsfængsel, Mette Bonde Mikkelmann, er undervisning i de boglige fag spildt på mange af de svageste indsatte. - De svageste fem procent er vi for dårlige til at tage os af. For dem er det en sejr bare at gå i bad om morgenen. Det er helt urealistisk, at de skal lære matematik. Så her er den boglige undervisning spildt, siger Mette Bonde Mikkelmann. Hun forklarer, hvorfor der ikke bliver sat ressourcer af til at forberede de indsatte på et liv i friheden: - Systemet er alt for resultatorienteret. Fængslerne evalueres på antallet af afgangs- og kursusbeviser og diplomer, og det er kun de motiverede fanger, der får glæde af det, siger hun. Ikke rustet Konsekvensen er, at mange indsatte ikke bliver rustet til et liv i virkeligheden. Særligt de unge i fængslerne har svært ved at finde et sted at bo, få styr på, hvilken uddannelse de skal tage, eller at få søgt et job. De ender meget ofte med at blive sofa-surfere hos venner og bekendte et usikkert liv, hvor de hurtigt ender på gaden. For at blive prøveløsladt fra de danske fængsler skal man have en passende bolig, det vil sige en fast adresse et sted eller mulighed for ophold på for eksempel et herberg eller forsorgshjem, men det har langt fra alle indsatte. Nogle er hjemløse, inden de kommer i fængsel, andre mister boligen, mens de sidder inde. Og på herbergerne er der ofte pladsmangel. Og kan man ikke blive prøveløsladt, fordi man ikke har et sted at bo, må man sidde hele straffen og bliver så ofte løsladt til gaden i sidste ende. - En tredjedel af de unge indsatte hos os har ikke en klar vision for deres liv. Deres mål er meget kortsigtede, og de har ingen drømme for livet, de har ingen idé om, hvordan deres liv kommer til at se ud, når de igen står i friheden, siger Mette Bonde Mikkelmann. Coaching skaber retning Dette problem genkender Gitte Svanholm, der er coach og forfatter til bogen Færdig med fængsel. Bogen er et resultat af et pilotprojekt med coaching af de indsatte i udslusningspensionen Lysholmgård i Avedøre. Ti indsatte har deltaget - og i dag lever ni af dem et liv uden kriminalitet. - Vi har mødt fem generelle udfordringer hos de indsatte, der er på vej til løsladelse: De er stressede, de har svært ved at finde en bolig, de har en kæmpe gæld på grund af deres sagsomkostninger, de er blevet clean, og så skal de ud og genoptage nogle tætte men ofte slidte relationer. Det er en kæmpe mundfuld, især når alle fem udfordringer kommer samtidigt, så de har brug for hjælp til at få overblik og til at finde nogle nye løsninger, så de ikke ryger direkte tilbage i deres gamle tanke- og handlemønstre, siger Gitte Svanholm. Hun undrer sig over, hvorfor fængslerne ikke i højere grad forbereder de indsatte på friheden, da det ifølge hende kræver relativt få midler. Det kan lade sig gøre Boliggaranti til løsladte er et spørgsmål om politisk vilje af Poul Struve Nielsen John Hatting, som er formand for Kriminalforsorgsforeningen, mener, at det fører til mere kriminalitet, at så mange løslades til gaden. Og han har svært ved at forstå, at de danske politikere ikke kan sikre alle løsladte en - Når folk lige er blevet løsladt, har de brug for en relativt rolig periode i deres liv bolig. For det kan man i Norge. Her er der indført en boliggaranti for tidligere indsatte. - Mange af dem, der bliver løsladt til gaden, er nødt til at begå ny kriminalitet for at overleve. Derfor er det så vigtigt, at der bliver taget hånd om løsladte. Både med hensyn til, at man har noget fornuftigt at tage sig til, og at man løslades til en bolig, siger John Hatting. I sin tid stødte forslaget om en boliggaranti for tidligere indsatte i Danmark på det helt enkle problem, at der simpelthen ikke er tilstrækkeligt mange billige boliger til, at alle kan få et sted at bo. Fornuftig tilværelse - Nogle vil måske spørge: Skal man så begå kriminalitet for at komme i betragtning til en bolig? Skal vi hjælpe kriminelle først? Hvad med enlige mødre? Men hvis det handler om, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at folk ikke skal begå ny kriminalitet, er vi nødt til at etablere det fornødne antal billige boliger, så folk får en fornuftig tilværelse igen. - Det er i tiden lige efter - Det kan lade sig gøre, hvis man vil. Når man kan gøre det i Norge, så kan man også her! løsladelsen, folk falder tilbage. Hvis straffen fortsætter, så de må hutle sig igennem, falder mange tilbage i kriminalitet. Folk, som er kommet ud af et misbrug under afsoningen, falder i igen. Når folk lige er blevet løsladt, har de brug for en relativt rolig periode i deres liv, siger John Hatting. Han erkender, at det vil kræve langtidsplanlægning og politisk mod at sikre indsatte en bolig, når de løslades. - Det kræver en række konkrete initiativer. Man kunne godt lave nogle særlige satser, så de enkelte fængsler får anvisningsret til en række boliger i samarbejde med kommunerne. Man kunne også forestille sig, at fængslerne simpelthen rådede over udslusningsboliger, foreslår han og slutter med ordene: - Det kan lade sig gøre, hvis man vil. Når man kan gøre det i Norge, så kan man også her! 14 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 15

9 Med håret i postkassen Svært at starte på en frisk uden bolig af Poul Struve Nielsen - Jeg skal ikke sige, at den gode løsladelse ikke generelt fungerer. Men jeg oplever tit, at folk står med håret i postkassen, når de bliver løsladt. Og vi må tage dem i hånden og hjælpe dem med at søge bolig, kontanthjælp og det hele. Helt nede på det basale plan oplever vi ofte, at det ikke fungerer, siger socialkoordinator i Exit, Johnny Viktor Pedersen. Exit er en organisation, som ønsker at støtte eks-indsatte og indsatte, som under fængselsopholdet beslutter sig for at starte på en frisk. Manglen på et sted at bo er en af de ting, der gør det meget svært for mange tidligere indsatte at starte på en frisk. - Hvis man har en ide om, at man vil bryde med sit gamle miljø, er det svært, hvis man ikke har en bolig at flytte hen til. Så flytter man hen til gamle venner, og der er stor risiko for at havne i de samme cirkler og komme tilbage i kriminalitet, sige Johnny Viktor Pedersen. Hos Exit kommer der rigtig mange, som bliver løsladt uden bolig. - Dem med netværket i orden klarer sig uden vores hjælp, så dem, der opsøger os, har det svært. Vi har cirka 100, som i større eller mindre grad får støtte hos os. Mere end halvdelen af dem har ingen bolig, når de bliver løsladt. Det er især et problem blandt de unge under 25 år, siger han og tilføjer: - Er du under 25 år, er det næsten umuligt at få en bolig, som er til at betale. Kommunen vil ikke betale indskud til en lejlighed, hvis rådighedsbeløbet ikke er stort nok. familie og netværk Meget tyder på, at det kan være en fordel at inddrage familie og netværk, når man tilrettelægger indsatser for kriminalitetstruede unge. Det viser en kortlægning af 56 nyere evalueringer af forbyggende indsatser for unge, fortrinsvis fra USA. De mest succesfulde kriminalitetsforebyggende indsatser over for unge er dem, der inddrager flere aspekter af de unges liv og for eksempel både arbejder med den unge selv, familien og det miljø, de indgår i. Det er konklusionen på kortlægningen, som kommer fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Kortlægningen er bestilt af Det Kriminalpræventive Råd som led i arbejdet med at afdække den nyeste viden om indsatser mod ungdomskriminalitet. mere end 40 procent af løsladte er hjemløse Alle fængsler laver afgangsbedømmelser på indsatte, der skal løslades, hvis de har afsonet mere end fire måneder. Af disse fremgår blandt andet, hvor mange indsatte, der løslades til en passende bolig. 2010: 57 procent 2011: 57 procent 2012: 54 procent. En passende bolig er i denne her sammenhæng egen bolig, lejet værelse, døgninstitution, pension, udslusningsbolig, skæve boliger og husvildebarakker. Kilde: Straffuldbyrdelseskontoret Kriminalforsorgen. 16 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 17

10 løsladt til gaden Hjemløs fik togbillet fra Sønder Omme til København af Birgitte Ellemann Höegh foto Helga C. Theilgaard Når man bliver løsladt fra et fængsel, bliver man tilbudt en togbillet hjem. Det tilbud fik Kenn Sterkel-Madsen også den dag, han blev løsladt fra Statsfængslet ved Sønder Omme i Midtjylland, efter han havde siddet inde i otte måneder. Problemet var bare, at han ikke havde noget hjem, fordi han havde boet på gaden, indtil han blev fængslet. Derfor besluttede han sig for at bede om en togbillet til København, hvor han havde været vant til at færdes som hjemløs. - En fangechauffør kørte mig til bussen, og så tog jeg ind til den nærmeste togstation. I toget prøvede jeg at ringe til nogle kammerater, fordi jeg havde penge til gode, men ham, der skyldte mig de fleste penge, var flyttet til Spanien. Jeg havde lagt lidt til side ved at gå og samle flasker, mens jeg gik på gaden, og nu var pengene helt væk, fortæller Kenn Sterkel- Madsen. Han tænkte på Sundholm, hvor han havde boet tidligere. - Og jeg tænkte på, at mine ting, som jeg havde inde på Københavns Hovedbanegård i en boks, mens jeg gik på gaden, var væk. Så jeg havde kun det tøj, jeg havde på, da jeg blev anholdt. Og så var det, jeg begyndte at blive ked af det det er jo ikke nogen hemmelighed. Men samtidig havde jeg været indespærret i otte måneder, så bare det at komme ud og kunne holde en øl i hånden havde jeg set frem til. Og så gik jeg i gang med at drikke igen for at lægge det hele bag mig. Alt i en Christianiacykel Inden Kenn Sterkel-Madsen blev anholdt, havde han boet på gaden i fem måneder. Han havde en Christianiacykel, som han cyklede omkring på med sine ting i. Han overlevede ved at samle flasker og sov i et kælderrum, som han havde fået nøgler til af en varmemester, han kendte. Kenn er uddannet karrosserismed, og han har arbejdet det meste af sit liv. Han har haft hus og lejlighed, men han mistede sin sidste lejlighed i forbindelse med sit første fængselsophold, hvor han ikke fik betalt sin husleje. - Da jeg mistede min lejlighed, begyndte jeg at drikke. Før jeg blev 40 år, var jeg ikke dén type, der drak. Nu er jeg 45 år, så det er de sidste fem år, der har været svære for mig. Jeg mistede kontakten til mine forældre, da jeg boede sammen med en pige, der drak lidt for meget. Hun havde boet 17 år ude på Staden (Christiania, red.), før jeg mødte hende, så man kan jo ikke lave om på folk. Min familie syntes ikke, hun var noget for mig, men jeg kunne godt lide hende. Til sidst kunne jeg nu godt se, at det ikke gik. Og dét tilsammen med, at jeg mistede Der gik to og en halv måned, før jeg fik en startsamtale på trods af at jeg havde fået at vide, at man skal have en samtale efter fire uger, kontakten til mine forældre, gjorde nok også, at jeg begyndte at drikke. Kollegiet og Sundholm Efter det første fængselsophold flyttede Kenn på boformen Kollegiet Gammel Køge Landevej, og siden på et værelse på Sundholm, begge steder i hovedstaden. Men da han blev fængslet forrige gang, mistede han sit værelse og alle sine ting på Sundholm og nåede at være på gaden i fem måneder, inden han blev anholdt igen. - I de sidste to år har jeg været inde og sidde meget. Det har hver gang skyldtes tyveri af spiritus, øl og cigaretter på restauranter en masse småting, der sidste gang gav mig otte måneder. Men nu har jeg helt rent bord og vil gerne holde mig fra at drikke, også fordi jeg gerne vil generhverve mit kørekort. Da Kenn kom hjem til København efter det seneste fængselsophold, skulle han have fat i sin Christianiacykel, men den fyr, der skyldte ham penge og var taget til Spanien, havde også nøglen til cyklen, så Kenn måtte bryde låsen op og købe en ny. - Jeg henter min cykel ved Boltens Gård og sover på en bænk den første nat og så igen i mit kælderrum de efterfølgende nætter. Jeg er kommet meget på Gothersgade ved en parkeringskælder, hvor der er et toilet og nogle rum, hvor jeg kan gemme mine tomme flasker for ikke at cykle rundt med for mange. Jeg tænker ikke så meget i starten, jeg skal også lige rundt og hilse på folk. Det er egentlig først nu, hvor der er kommet lidt ro på, at tankerne om min livssituation for alvor dukker op, siger Kenn. Fængslet hjalp ikke Kenn blev løsladt i september Luften var tynd og kold, og bladene var ved at falde af træerne, og han blev efter en uges tid klar over, at hvis han ikke fandt et sted at bo, ville det gå galt igen han ville ende med at blive rodet ind i nogle ting igen. Han kunne heller ikke overnatte på gaden om vinteren. Det var først efter, at Kenn var tilbage på gaden i København, at kampen for at finde et sted at bo for alvor spidsede til. - Min kontaktperson i fængslet - en ung og ny fængselsbetjent - var i hvert fald ikke på min side. Når vi endelig talte sammen, ringede hans telefon hele tiden. Der gik to og en halv måned, før jeg fik en startsamtale på trods af at jeg havde fået at vide, at man skal have en samtale efter fire uger, fortæller han. Man skal have en samtale seks uger inden, man skal løslades. - Men der blev slet ikke fulgt op, og jeg gjorde alt for at få mulighed for det. Det var først sidste dag inden løsladelsen, at jeg fik den sidste samtale med kontaktpersonen. Jeg skulle have haft et møde med ham dagen inden, men det fik jeg ikke, og han havde i fem måneder snakket som om, at han gjorde alt muligt for mig. Der var også en socialrådgiver ansat, men hun havde heller ikke styr på noget, og når jeg spurgte til en løsladelsessamtale, sagde hun hver gang: Det er ikke noget, der er aktuelt. Det er ikke fordi, jeg har det sådan, at folk skal have et sted at bo, når de kommer ud, men fængslet gjorde slet ikke noget i min sag, fortæller Kenn. På herberg igen Hus Forbi mødte Kenn på hans værelse på Kollegiet Gammel Køge Landevej. Her er en seng, et skrivebord, en reol, en stol og en håndvask. Han deler toilet, bad og køkken med de andre beboere på gangen. Herberget er udelukkende for mænd. Efter et fængselsophold på otte måneder stod Kenn Sterkel-Madsen på gaden igen præcis som da han blev anholdt. Personalet i fængslet havde ikke formået at hjælpe ham i fast bolig, og han havde heller ikke selv forberedt sig på sin boligsituation. - En fangechauffør kørte mig til bussen, og så tog jeg ind til den nærmeste togstation. I toget prøvede jeg at ringe til nogle kammerater, fordi jeg havde penge til gode, men ham, der skyldte mig de fleste penge, var flyttet til Spanien 18 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 19

11 - Jeg kunne godt have været den seneste måned på gaden foruden, for den gjorde, at jeg kom skævt ind på det hele igen og begyndte at drikke. - Efter løsladelsen henvendte jeg mig efter et par dage til Hjemløseenheden i Griffenfeldsgade for at få kontanthjælp, sygesikringskort og hjælp til en bolig. Jeg fik at vide, at jeg kunne søge ind på Kollegiet Gammel Køge Landevej og Sundholm, og jeg ville helst herud, fordi der er lang ventetid på Sundholm, og så er der også mere roligt herude. En måned senere flyttede Kenn med hjælp fra Hjemløseenheden ind. Nu er han ved at få etableret sig og skaffe nye ting. - Jeg kunne godt have været den seneste måned på gaden foruden, for den gjorde, at jeg kom skævt ind på det hele igen og begyndte at drikke. - Da jeg blev anholdt sidste gang, havde jeg jo mine ting i en boks på Hovedbanegården, men det var blevet destrueret, da jeg kom ud igen. Det var skiftetøj, toilettaske, pas og den slags, og det kunne politiet jo godt have afleveret i fængslet i stedet for at køre det på Hittegodskontoret, hvor det blev destrueret, fordi jeg ikke kunne få udgang fra fængslet til at hente det. Men jeg prøver også at få lidt afstand til det hele, for jeg vågner jo let om natten, og så bliver jeg forvirret, siger han. Nu er Kenns plan at få generhvervet sit kørekort, for han vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet. Arbejdet - Jeg har skaffet mig en computer og vil gerne købe mig en antenne. Min genbo har lige taget kørekort og har foræret mig sin teori-dvd, som jeg kan øve mig med. Jeg SKAL i gang igen. Jeg kan godt lide at køre, og når man bliver ældre, er det for hårdt og beskidt at arbejde som smed der er ikke ret mange pladesmede, der er over 50 år. Ellers kan jeg sagtens få arbejde inden for Dansk Autohjælp eller sådan noget. Under hele samtalen har Kenn forsøgt at holde alle følelser ude og talt tvangsfrit om dødsfald blandt venner. Han forklarer, hvordan han mistede sit kørekort på grund af spirituskørsel, sin lejlighed på grund af fængselsophold og kontakten til sin familie på grund af druk. Men da båndoptageren er slukket, begynder tårerne pludselig at løbe i en lind strøm ned ad hans kinder. Det kommer bag på Kenn, der må tørre sine øjne en del gange, inden han igen mander sig op og siger farvel med et stort smil og følger Hus Forbis journalist helt ud til døren med ønsket om en god dag. løsladt til gaden En af de overordnede langsigtede målsætninger med regeringens hjemløsestrategi er, at løsladelse fra fængsel eller udskrivning fra behandlingstilbud eller sygehus bør forudsætte, at der er en løsning på boligsituationen. I forlængelse heraf arbejder det offentlige med en metode, der hedder God Løsladelse, som skal sikre, at borgere, der bliver løsladt fra fængsel, ikke går en uvis boligsituation i møde. God Løsladelse er en praktisk udmøntning af hjemløsestrategiens princip om en bolig først på hjemløsestrategisprog kaldes det Housing First-tilgangen. Det vil sige, at officielt skal den hjemløse og i dette tilfælde løsladte først have en bolig, derefter hjælper man vedkommende med de øvrige sociale problemer. Det kræver, at fængsler og kommuner kan samarbejde. Selv om hjemløsestrategien stort set er gennemført, og der kun er nogle hængepartier tilbage, som har fået lov at løbe 2013 ud, har det været alt for nemt for Hus Forbi at finde adskillige mennesker, der er blevet løsladt til gaden. Kampen for lejligheden Hus Forbi vil i en periode følge Nikolaj Såro, som vi bragte et portræt af som ny sælger på bagsiden i maj. Han kæmper for at blive boende i sin lejlighed. I 20 år har han mest boet på gaden, men i 2012 fik han en lejlighed, som han gerne vil være i stand til at sove i hver aften. Det har kostet Nikolaj mange menneskelige kræfter at nå så langt. Og kommunen har brugt mange økonomiske og personalemæssige ressourcer på at få ham i den lejlighed. I mellemtiden er Nikolaj, der er misbruger, blevet taget for besiddelse af stoffer. Nu står han til at skulle i fængsel. Hus Forbi følger hans kamp for at blive i lejligheden. af Birgitte Ellemann Höegh foto Jeppe Bøje Nielsen 20 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 21

12 i retten 10 måneder for 77 gram I februar måned blev Nikolaj Såro anholdt i en lejlighed, hvor politiet havde fået et tip om, at der var narkotika. Lejligheden tilhørte Nikolajs ven. Men Nikolaj har tilstået, at de 77 gram heroin, der blev fundet, tilhørte ham. Det har politiet betvivlet, så vennen er varetægtsfængslet. Nu mødes de i retten på Frederiksberg. Det gik ellers lige så godt for Nikolaj. Han var ved at kæmpe sig fri af et tiårigt stofmisbrug, og nu var han nede på 10 milligram metadon om dagen. I foråret 2012 fik han for første gang i 20 år sin egen lejlighed. Han er godt klar over, at han skal holde godt fast i lejligheden, hvis han skal fængsles, for ikke at ende på gaden igen. Nikolaj ved også, at han i værste fald kan ende med, op til et års fængsel, men han er indstillet på, at det kan vendes til noget positivt. I fængslet - I fængslet kan jeg holde mig fra stofferne og måske starte på en maleruddannelse. Alligevel har Nikolaj ikke lukket et øje i to nætter op til retssagen. Han ankommer med nyvasket tilbagestrøget hår, hvor kam-strøgene stadig former sig i håret, og han har taget en grøn trøje på, som han håber vil bringe held. Den fik han, da han havde gennemgået et stofafvænningsforløb. - I fængslet kan jeg holde mig fra stofferne og måske starte på en maleruddannelse I retssalen er der dukket 20 mennesker op. Nikolajs søn og mor ønskede ikke at komme. De tilstedeværende er studerende og to praktikanter fra kriminalforsorgen. Vennen er blevet hentet fra arresten. De giver hinanden et broderligt hårdt klap på skulderen og sætter sig ved hver deres forsvarsadvokat. Dommeren dukker op i sin lange kappe og med en termokande i hånden. Alle rejser sig, og retsagen er i gang. Løftet pegefinger Sagen bliver ridset kort op, og Nikolaj og hans ven bliver præsenteret. Vennen nægter at have noget med stofferne at gøre. Han påstår, at han blot havde opbevaret dem for Nikolaj, som til gengæld tilstår, at stofferne er hans. Cirka et kvarter inde i retssagen bryder it-systemet ned. Dommeren sidder og roder lidt med sin computer og får tilkaldt en it-assistent. Alle holder vejret, og Nikolaj viser et tegneserieagtigt ansigtsudtryk, der illuderer angst. - Vi kommer jo ingen vegne, hvis det ikke dur, siger dommeren. - Kan du ikke bare give os en løftet pegefinger, siger vennen. Alle i salen griner lavt. - Hvis bare det var så nemt, siger dommeren tørt og uanfægtet. Men efter lidt tid må han sande, at it-nettet ikke er sådan at genoprette. Så der bliver holdt en pause, og da retssagen går i gang igen, bliver det med en gammeldags båndoptager og hele den indledende procedure må gentages. Samfundstjeneste, tak Nikolaj bliver siden sat i anklagestolen, og hans livshistorie bliver ridset kort op. Den lyder nogenlunde sådan her: 48-årig mand opvokset i København. Hans far led af maniodepressivitet, og forholdet til moderen var anstrengt. Nikolaj kom på kostskole, siden i en kristen friskole og i plejefamilie. Tog en toårig HF. Har arbejdet som tjener og haft eget gulvsliberfirma. Har siden levet uden beskæftigelse. Har været gift og har en søn, der i dag bor hos sin mor. Har samvær med sin søn fire til fem gange om ugen. Har levet uden fast bopæl i mange år. Får kroner om måneden i kontanthjælp. Bruger sin fritid sammen med sin mor og søn. Hans omgangskreds er begrænset. Han har bekendte, men ingen venner. Har haft ADHD siden 2007, hvilket forklarer hans trang til stoffer. Går i misbrugsbehandling og er på vej til at blive stoffri. Er mødestabil og pligtopfyldende. Ønsker samfundstjeneste og at gå i misbrugsbehandling med en betinget dom med et års tilsyn af kriminalforsorgen. Der bliver siden procederet, og Nikolajs forsvarsadvokat appellerer til, at han får en mild dom, da han er oppe i årene og meget motiveret til forbedring i sit liv. Anklageren indkalder et vidne en betjent, der var med under anholdelsen. Han kan fortælle, at man har fundet vennens fingreaftryk på den inderste af de to poser, der rummede heroinen. Ti måneder Efter en pause kommer dommer og domsmænd tilbage og tildeler Nikolaj ti måneders fængsel, mens vennen får et år med en begrundelse om, at retten ikke er i tvivl om, at de to anklagede var sammen om et videresalg af stofferne. På vej ud af restbygningen råber vennen, at han anker sin sag til frifindelse. Nikolaj anker til formildelse. Vennen bliver fragtet tilbage til Vestre Fængsel. Nikolaj kan cykle hjem. Han er skuffet og havde troet på en mildere straf blandt andet fordi han fra starten har erkendt sin skyld. Og så har han desuden travlt, for han skal mødes med sin søn. De skal ud og gå med aviser. Senere på aftenen vil Nikolaj tage hjem til sin mor og lave aftensmad. Siden fik han besked på, at han næste gang skal møde i Østre Landsret den 23. september. i lejligheden En bolig efter 20 år som hjemløs Fem dage efter retsagen møder Hus Forbi Nikolaj i hans lejlighed. Han er lidt ude af fatning, for hans mor er blevet indlagt på hospitalet samme morgen. Hvad angår hans sag, er han mere rolig. - Jeg kan jo ikke gøre andet end at vente på Landsretten, siger han. Vi sidder i hans stue, hvor han har en sækkepude, to marokkopuder som bord og to stole. Tæt på står en dobbeltseng med Marimekkobetræk, og så har han et skrivebord med en enorm stak rudekuverter og nogle reoler tætpakket med bøger og cd er. I rummet ved siden af hersker et kaos af reoler, uudpakkede kasser, et køleskab og to efterladte kufferter fra en afrikansk fyr, der har sovet hos ham i en periode, men nu er forsvundet. - Han er nok blevet smidt ud af landet af myndighederne, siger Nikolaj. Nikolaj flyttede på gaden i det øjeblik, han var færdig med børneværnet. Rastløshed - Men at jeg skulle leve derude i 20 år skyldes nok min rastløshed, som jeg siden har kunnet tørre af på ADHD en. Så i mange år har jeg sovet på sofaer, og det er jeg rigtig skrap til. Fem til ti nætter om året har jeg måttet sove på herberg eller i en pornobiograf i Istedgade - det var bedre end at sove i en opgang eller et S-tog, forklarer han. Nu, hvor Nikolaj er kommet inden døre, er han klar over, hvor værdifuldt det er for ham at beholde sin lejlighed. - Det kræver, at jeg ordner det selv, inden jeg bliver fængslet. For den eneste, man kommunikerer med, når man er fængslet, er sin forsvarer, og han er ikke en socialarbejder, der laver boligarbejde og resocialiserer katten. Men det vil jo skrige til himlen, hvis jeg mistede den nu, hvor jeg og systemet har brugt så lang tid på, at jeg fik den. Jeg skal jo også på orlov hver tredje uge, og hvor skal jeg ellers tage hen? spørger han. Da Nikolaj var varetægtsfængslet, betalte kommunen helt automatisk hans husleje for ham, men det gjaldt ikke boligsikringen, hvilket betød, at han var tæt på at miste sin lejlighed. Når Nikolaj har afsonet sin straf, drømmer - Den eneste, man kommunikerer med, når man er fængslet, er sin forsvarer, og han er ikke en socialarbejder, der laver boligarbejde og resocialiserer katten. Men det vil jo skrige til himlen, hvis jeg mistede den (lejligheden) nu, hvor jeg og systemet har brugt så lang tid på, at jeg fik den han om at få ryddet rummet med skrammel og så desuden blive i stand til rent faktisk også at SOVE i sin lejlighed. For det særlige for Nikolaj er, at han endnu ikke sover i sin lejlighed om natten, men er ovre hos sin mor. Svært at sove alene - Fra jeg var helt lille og kom på børnehjem, har jeg været vant til at sove sammen med andre mennesker, men i dag vil jeg gerne finde ud af at kunne være mig selv. Jeg har prøvet at få psykologhjælp, men det duede ikke. Det må komme an på øvelse det er den eneste vej for mig. Et par timer efter besøget af Hus Forbi skal Nikolaj over og besøge sin mor på hospitalet. Han undrer sig egentlig over, at han gør det. For relationen til hans mor er på mange måder mærkværdig. - Hun kunne jo ikke lide børn. Jeg kunne altid mærke det. Hvis man har fået et kram af én, der ikke kan give det, er det noget af det værste - især når man er barn, forklarer han. Men nu er hans mor dement, hvorfor han har hjulpet hende med at lave mad i en lang periode og så sovet på hendes sofa. - Jeg har tilgivet hende. For det var ikke til at holde ud at gå og være så gal. Og det er faktisk en lettelse, siger Nikolaj. 22 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 23

13 'Hvis der ikke var hjemløse, ville folk turde sige nej' - Vi er i fuld gang med at splitte samfundet yderligere op. Tænk, at Socialdemokratiet vil lægge navn til det. Det er utroligt, og det er utroligt, at vi andre bare lader det ske. De elsker og spiser i Jan Sonnergaards nye fortællinger, men provokationen består i, at det er et mirakel, når mennesker hjælper hinanden af Poul Struve Nielsen foto Lars Ertner - Der er en fundamental løgn i den fremstilling, at det hele bare er om at tage sig sammen. Men sådan vil vi helst se det, os, det går så godt, os med lejlighed, os med et job Helt almindeligt er det ikke længere, at mennesker bare uden forbehold tager sig af hinanden og hjælper medmennesker, der er det, man på godt dansk kalder på spanden. Faktisk er det ved at være så usædvanligt, at det grænser til det mirakuløse. Forfatteren Jan Sonnergaard tager fat i hverdagens mirakler med sin seneste bog Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer. Der bliver spist igennem, og der bliver elsket både med kroppen og hjertet i forskellige europæiske byer. Mens kærligheden i nogle af byerne er præget af forskellige former for kønslig omgang, og maden visse steder indtages på restauranter med indtil flere stjerner i Michelinguiden, så handler det i Miraklet på lorteøen, som foregår på Amager, om næstekærlighed og om blot at bevare tænderne i munden, så maden overhovedet kan tygges. Stamgæsterne på et lokalt værtshus finder en livløs hjemløs, som de tager sig af og hjælper tilbage til livet. Stamgæsterne bestiller mad til den hjemløse på restaurant CoFoCo, men hvordan kunne man overhovedet få manden til at spise igen overhovedet? Det var jo ikke kun tøjet, der lugtede ved ham, han stank også ud af munden, skriver Jan Sonnegaard. Hverdagsmagi Den danske forfatter blev kendt som en nyskabende socialrealistisk forfatter, da han udgav sin første bog, Radiator. Men sin nye bog skriver han nærmest som i den genre, der kaldes magisk realisme. Det er en fortællestil, der kendes fra blandt andet Isabel Allende. I Ånderhus Hus har Clara, som i Bille Augusts filmatisering spilles af Meryl Streep, overnaturlige evner og sådan er det med den magiske realisme. Hos Jan Sonnergaard er der ingen overnaturlige evner. Her består magien i, at mennesker igen gør kærlighedsgerninger, som burde være selvfølgelige. - Det er ment som en provokation, at det er et mirakel, når de hjælper ham. Det burde være naturligt at hjælpe et medmenneske i nød, men det er det ikke mere. Derfor skrev jeg den fortælling om de mennesker, der hjalp en bums med at komme tilbage til livet, fortæller Jan Sonnergaard. Et af ærinderne med hans forfatterskab er stadig at pege på det underlige i de forskelle og sociale problemer, der truer sammenhængskraften i vores samfund. Han spørger retorisk ved det udendørs cafébord i forårssolen: - Hvorfor sidder vi her på en udmærket café? Hvorfor sidder der en anden ovre på bænken? - Der er folk, som ikke kan klare visse ting. Jeg ved ikke, om jeg kunne klare at gå fra virksomheden, konen og huset. Så var jeg nok havnet på gaden ligesom bumsen Henning i fortællingen fra Amager. Og hvordan skulle jeg ellers holde det ud uden at drikke en masse og ryge noget hash? Din egen skyld Jan Sonnergaard mener, at samfundet har ændret sig meget. Det skyldes især en mentalitetsændring, som ikke bare betyder, at vi ikke længere automatisk gør det selvfølgelige, som det burde være at hjælpe folk, der har det dårligt. Vores mentalitet har især ændret sig på den måde, at vi undskylder vores manglende handling ved at sige det er deres egen skyld, når der er folk, som har det dårligt og falder igennem. Det er en mentalitetsændring, som medier og politikere går i spidsen for at trumfe igennem. De gør det ved at svælge i, hvordan 'dovne Robert' og 'Fattig-Carina' og med dem underforstået alle de hjemløse og socialt udsatte bare snylter på samfundet. Det nye omdrejningspunkt i mediernes og politikernes socialpolitiske fortælling er tabere, som vi skal forarges over, og som skal få os til at føles os bedre end dem, fordi det er deres egen skyld. - Men det er jo ikke sikkert, jeg ville kunne hive mig selv op ved hårene, hvis jeg fik en nedtur. Der er en fundamental løgn i den fremstilling, at det hele bare er om at tage sig sammen. Men sådan vil vi helst se det, os, det går så godt, os med lejlighed, os med et job, siger Jan Sonnergaard. - Den officielle undskyldning, at det er vores egen skyld, er indbygget i systemet. Der skal være nogle arbejdsløse, ellers bliver lønningerne for høje. Der skal helst være et skræmmebillede, som får folk til at holde disciplinen og makke ret. Hvis der ikke var hjemløse, ville folk turde sige NEJ. Man er helt sikkert mere tilbageholdende med at strejke og kræve sin ret i dag under krisen, end man var for eksempel for 15 år siden. Billedet skræmmer. Hvem vil være udstødt? Det er blevet værre I fortællingen rygtes det, at stamgæsterne på et værtshus har hjulpet en hjemløs. Medierne begynder at interessere sig for det. Det er en anden af Sonnergaards pointer, at stamgæsterne afviser at tale med journalister. Først når man ikke vil have opmærksomhed for sin gode gerning, er miraklet fuldbyrdet. - I dag er det sådan, at hvis man gør et eller andet, skal man også profitere af det. Der er noget tidsånd i det med, at det er meget usædvanligt at gøre noget uden at få noget personligt ud af det. Godhed er næsten drevet af PR. Det gælder kunstnere og virksomheder, som vil sælge produkter. Politikerne er mest interesserede i genvalg og synlighed, siger Jan Sonnergaard. Han tilføjer for ikke at lyde for frelst: - Jeg sørger da også selv for, at mine bøger får omtale i alle aviserne. I sin fortælling fra Amager griber han fat i den med, at folk skal selv tage et ansvar. - Vendingen får det tvist, at du skal selv tage et ansvar for din næste. Den sørgelige pointe er, at jeg ville skrive om de sidste år med VKO-regeringen. I begyndelsen var jeg meget mere detaljeret omkring, hvad de havde gjort. Jeg ville skrive det, som om det var nogle uhyrlige tider. Men det var vist godt, at jeg dæmpede det lidt, for det er jo nærmest blevet værre siden, siger Jan Sonnergaard. Som forfatter, der beskriver udviklingen i samfundet, er han ret sikker på, at der bliver nok at tage fat i også i de kommende år. - Det nyeste er udviklingen af en helt ny underklasse af det, man på amerikanske kalder working poor mennesker, der tvinges i nyttejobs til en sulteløn uden nogen af de rettigheder, almindelige arbejdere har. De optjener ingen pension. De må ikke strejke. Vi er i fuld gang med at splitte samfundet yderligere op. Tænk, at Socialdemokratiet vil lægge navn til det. Det er utroligt, og det er utroligt, at vi andre bare lader det ske. 24 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 25

14 borgmesterrunden Hjemløse interviewer borgmestre før kommunalvalg 2013 Vi prøver at fremstå som en helhed blandt andet ved at have en fremskudt sagsbehandler så det er os og ikke borgeren, der skal stå for koordineringen, siger borgmester Michael Ziegler (til venstre). Fanget mellem to kommuner Hjemløsejournalisten bor på forsorgshjem i Høje-Taastrup Kommune, som ikke kan hjælpe ham i en bolig Selvfølgelig vil vi det. Men vores problem er, at behovet for boliger langt overstiger langt det antal, vi har rådighed over. Jan Ravn: Jeg bor på Blå Kors for at få styr på mit liv, inden jeg skal ud i en bolig. Nu kan jeg ikke betale børnepenge, fordi jeg er kommet på SU, så jeg kommer til at skylde jer nogle penge. Fordi jeg har sagt nej til jeres tilbud om 14 ugers praktik. Michael Ziegler: Jeg kan jo ikke gå så konkret ind i en sag. Men hvis man er i uddannelse, er det jo generelt SU, man bruger her i Danmark. Kommunale bump på vejen Peter Andersen: Høje-Taastrup er en af de kommuner, der har været med i hjemløsestrategien, og et af målene har jo været at få en mere sammenhængende indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes situation i stedet for reglerne. Er I gode nok til det? Michael: Det bliver vi bedre til hele tiden. Men det ændrer jo ikke ved, at vi skal administrere kompliceret sociallovgivning, som fortæller, hvad vi må og ikke må. Inde bag tæppet vil der stadig være en kommune, som er opdelt i socialcenter og jobcenter og så videre. Men vi prøver at fremstå som en helhed blandt andet ved at have en fremskudt sagsbehandler så det er os og ikke borgeren, der skal stå for koordineringen. Vi nedbryder bureaukratiet for den enkelte, men vi er stadig underlagt lovgivningen. Jan Ravn: Jeg er født og opvokset i det kommunale system. Jeg har en mor og far, der heller ikke kunne finde ud af deres liv, så jeg blev sat i pleje. Jeg føler bare, at nu er jeg blevet voksen og vil gerne ud af misbruget, men selv om jeg har valgt den gode side på vejen, kommer der nogle bump fra det kommunale system. Oppe i Helsingør blev jeg sat på gaden, fordi jeg sagde nej til en lejlighed, selv om jeg sagde, at jeg ryger direkte tilbage i misbrug. Så kommer jeg her og får også et nej, og så er det svært ikke at blive fastholdt som hjemløs. Jeg vil gerne videre med mit liv, jeg knokler med natteravnene, jeg knokler på frivilligcentret, jeg knokler for at få et bedre liv. Men det er hårdt at få nej nej nej. Ja Michael Ziegler: Du er ikke Høje- Taastrup-borger ubetinget. Hvis du var det, ville du få besøg af den fremskudte sagsbehandler, som er en del af vores særlige hjemløseindsats. De tager for eksempel ud til Blå Kors for at finde ud af, hvad der skal til for at hjælpe folk tilbage i en bolig og eventuelt give dem støtte i egen bolig. Jan Ravn: Så fordi jeg har været Helsingør-borger, kan I ikke hjælpe mig. Er det det, du sidder og siger? Michael Ziegler: Ja. Jan Ravn: Men jeg har folkeregisteradresse i Høje-Taastrup. Michael Ziegler: Prøv at tænke tanken til ende. Hvis den kommune, som tilfældigvis har Blå Kors liggende, også får ansvaret for alle dem, som bor der, er der godt nok ikke mange kommuner, som vil have Blå Kors liggende. Jan Ravn: Men Helsingør har sagt, at de ikke kan hjælpe mig mere. Min sagsbehandler har sagt, at i og med at jeg har skiftet folkeregisteradresse, så kan hun ikke hjælpe mig mere. Michael Ziegler: Jeg kan ikke gå ind i din konkrete sag. Men jeg skal kunne principperne, og det er, at vi har ansvaret for dem på Blå Kors, som er vores borgere. Bostøtteteam Peter Andersen: I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunerne ansvaret for de socialt udsatte fra amterne. Er humlen ikke, at området burde være regionalt? Michael Ziegler: Er du sikker på, at det ville være bedre? Så ville Blå Kors være drevet af Region Hovedstaden, men den borger, der bor der, skal jo gerne have en bolig og måske et job, og det forudsætter jo kommunens aktive medvirken. Jeg er ikke sikker på, at det ville hjælpe at skyde det lag ind, der hedder regionen. Peter Andersen: Men det kan være svært for den enkelte at hitte rede i. Michael Ziegler: Jeg kan sagtens forstå, hvad du siger. Jan Ravn: Tidligere havde Blå Kors nogle udslusningsboliger, og det tror jeg ville være perfekt for mig. Men de er nedlagt nu. Michael Ziegler: Vi tænker i andre boformer. Som led i Hjemløsestrategien har vi lavet ti skæve boliger til borgere, som ikke egner sig til at bo i almene boligafdelinger. Vi har også oprettet et bostøtteteam med fire medarbejdere til dem, der bor i almene boliger. Undersøge Jan Ravn: Skæve boliger er vist ikke målrettet en som mig, det er mest for narkomaner og alkoholikere. Michael Ziegler: Nej, du vil ikke være målgruppen, som jeg umiddelbart ser det. Jan Ravn: Men jeg vil gerne bo sammen med andre mennesker, et kollektiv ville være perfekt. Men jeg tager ikke stoffer eller drikker mere, så jeg er for rask til at bo der og stadig for syg til egen lejlighed. Michael Ziegler: Er du sikker på, at det rigtige ikke vil være at komme ud i egen lejlighed med bostøtte? Jan Ravn: Men det ved vi jo ikke, om jeg kan få, fordi vi ikke ved, om jeg er Helsingør- eller Høje-Taastrup-borger. Michael Ziegler: Ja, det er jo den problematik. Det må vi undersøge. Efter interviewet blev det opklaret, at Jan Ravn har to handlekommuner. Helsingør Kommune er handlekommune i forhold til serviceloven herunder bolig og skal dermed betale for hans ophold på Blå Kors-pensionatet. Det er derimod Høje-Taastrup Kommune, der er Jan Ravns handlekommune i forhold til kontanthjælp, uddannelse og jobsøgning. af Jan Ravn og Peter Andersen foto Lars Ertner Et af målene med hjemløsestrategien var at skabe en helhedsorienteret indsats og slippe af med noget af det bureaukrati, de socialt udsatte oplever. At det ikke altid er helt nemt, afslører dette interview med Høje-Taastrups borgmester, Michal Ziegler. Jan Ravn er en hjemløs og misbruger, som er kommet videre og i gang med en uddannelse i Roskilde. Men boligforholdene skal klares i Helsingør. I dag er Michael Ziegler mest kendt som kommunernes frontfigur i forårets konflikt med folkeskolelærerne. Men tilbage i 2006 nåede han også Danmarks tv-stuer rundt, da han som nyvalgt borgmester i Høje-Taastrup flyttede ind i ghettoen Tåstrupgård i en lille måneds tid et ophold, der efter eget udsagn lærte ham, at boligområdet er bedre end sit rygte, og at der er afgrundsdyb forskel på, hvordan beboerne og omverdenen oplever det. Samme år blev Jan Ravn hjemløs, og det har han været siden. Men nu er han 30 år, har sagt farvel til både alkohol, stoffer og kriminalitet og er begyndt på en uddannelse til mekaniker. For at hjælpe sig selv i processen valgte han tidligere i år at flytte fra dårlig karma i Helsingør og ind i Blå Kors pensionat i Høje-Taastrup, hvor han tidligere har boet, og som i øvrigt er tættere på skolen i Roskilde. Det er bare ikke helt let. Undervejs er han også blevet far til en datter på tre år, som han ser mindst en gang om ugen og indtil for nylig betalte børnepenge til. Ikke klar til egen bolig Jan Ravn: Jeg gik op på Jobcentret og sagde, at jeg gerne ville starte på en uddannelse. Det syntes hun var en god ide, men da jeg så spurgte, om hun kunne hjælpe mig med bistand i de 20 uger, jeg skulle på skole, sagde hun nej. Fordi jeg var ny i kommunen. Hun ringede så tilbage og sagde, at hvis jeg først ville tage imod deres tilbud om 14 ugers praktik, ville hun gerne give mig bistand i 20 uger bagefter. Jeg skulle følge deres program, men jeg ville i gang med uddannelsen med det samme og sagde nej. Så nu er jeg på SU. Michael Ziegler: Jeg tror så, at Helsingør stadig er din handlekommune, hvis det handler om at skaffe bolig. Har du prøvet det her? Jan Ravn: Nej, det er jeg ikke klar til. Helsingør Kommune ville gerne hjælpe mig med en lejlighed, men jeg sagde nej, fordi der er risiko for, at jeg falder tilbage i misbruget. Michael Ziegler: Når man kommer som udenbys borger, og det gør du reelt, så er det Helsingør, der har ansvaret. Vi vil rigtig gerne hjælpe alle, der er hjemløse. Jeg er født og opvokset i det kommunale system. Jeg har en mor og far, der heller ikke kunne finde ud af deres liv, så jeg blev sat i pleje, fortæller Jan Ravn (til højre). michael ziegler 45 år, har været borgmester i Høje-Taastrup Kommune siden 2006, valgt for de konservative. Han er formand for Kommunernes Landsforenings forhandlingsudvalg, og det er i den egenskab, han dette forår personificerede kommunerne i opgøret om lærernes arbejdstid. hus forbis høje taastrup-team Jan Ravn har været hjemløs siden Han er 30 år, født på Sydsjælland, men opvokset på den københavnske vestegn. Når han ikke er i skole eller besøger sin treårige datter, arbejder han som frivillig. Blandt andet som natteravn og på Frivilligcenter Høje-Taastrup. Peter Andersen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har siden arbejdet som journalist for blandt andet 3F og Berlingske Tidende. Han har været tilknyttet Hus Forbi siden begyndelsen af HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 27

15 Mødet med Jesus på gågaden i Aarhus En dejlig dag på Øresund Hus Forbi-sælgeren Henrik er kendt for sine cykelture. Hans tilnavn er ikke Popeye for ingenting. Han er gammel sømand. Så på dronningens fødselsdag arrangerede han en rundtur på søen, nærmere bestemt Øresund, for 14 glade Hus Forbi-sælger-kolleger. Vi kan også kalde det en fisketur, for det var lige, hvad det var med det gode skib Arresø. af Kaj Mogensen, tidligere sognepræst i Thy Forleden dag var jeg i Aarhus. Jeg gik på gågaden lørdag morgen på vej mod Katedralskolen, hvor jeg i forbindelse med Teologiens Døgn skulle interviewes om min bog Frelse og fortabelse. Det var strålende solskin og hundekoldt. Der var ganske få mennesker på gaden, selv om klokken var halv ti. Jeg fik øje på en mand, der stod og småfrøs. Han solgte Hus Forbi'. et blad, der har til formål at nedbryde fordomme om mennesker, der lever på kanten af samfundet. Det er et rigtig godt og udfordrende blad. Jeg fik altså øje på manden med Hus Forbi, men jeg havde vist ingen penge, så jeg gik blot videre og han havde vist ikke lagt mærke til mig. Da jeg var kommet et stykke forbi Hus forbi, var der et eller andet, der standsede mig. Jo, jeg havde rede penge i lommen. Jeg gik tilbage og købte en avis af ham, og vi faldt i snak. Det var en rigtig hyggelig morgensamtale i kulden på gågaden i Aarhus. God dag Det var et ganske kort møde, der sluttede med, at vi ønskede hinanden en rigtig god dag og det blev det også for mig, selv om jeg ikke var ganske tilfreds med, hvad jeg fik sagt om Frelse og fortabelse. Måske sagde mødet med Hus Forbi-manden mere til mig, end jeg kunne sige til dem på Katedralskolen? Min første indskydelse, da jeg så manden, var at standse op. Hvorfor? Fordi der fra tilværelsens grund først lyder et kald til omsorg, fællesskab, åbenhed. Det er skabelsens oprindelige kræfter. En efterklang af de ord, hvormed Gud skabte verden: Der skal blive lys. Men så kom overvejelserne: Du har vist ingen rede penge, han har ikke set dig, det er lettest at gå hus forbi. Det er syndefaldet. Syndefaldet er at have nok i sig selv, at overhøre kaldet og at overse medmennesket. Så gik jeg tilbage. Det er i syndefaldets verden at blive kaldt tilbage til skabelsens oprindelige godhed. Rækkefølgen er vigtig: Tilskyndelsen til kærlighed er altid det første. Den indfinder sig, hvis man ikke har vænnet sig til at være hård. Og skabelsens oprindelige godhed kan godt bryde igennem kulde og hårdhed. Gudskelov ellers blev det aldrig forår udenfor og indeni. At blive indhentet af kaldet til nærhed på gågaden i Aarhus er jo ikke noget særligt. Et lille glimt, en lille åbning. Men fra det lille - Det er i syndefaldets verden at blive kaldt tilbage til skabelsens oprindelige godhed glimt kan der udfoldes et menneskesyn og et gudsbillede. En tro på, at kærligheden er oprindelig, først og størst. Det er svært at tro. Vi lever efter Auschwitz. Vi lever i en verden, hvor ondskabens kræfter driver deres uhyggelige spil. I det store og i det små. Kærlighed Fra tilværelsens dyb udgår der et kald til kærlighed, der også indeholder en dom over had og ondskab. I oplevelsen af kærlighed dannes det menneskesyn, at hvert eneste menneske er af uendelig værdi, fordi det er elsket af Gud. Og der formes et billede af Gud, der ikke sender - Fra det lille glimt kan der udfoldes et menneskesyn og et gudsbillede, skriver Kaj Mogensen om en oplevelse på gågaden i Aarhus. mennesker i tidsubegrænset pine, en Gud, der i Jesus Kristus går ind i lidelse og død og opstår fra de døde. Som den opstandne og levende kommer han os i møde på så mange forskellige måder. Måske ved at stille sig op i skikkelse af en mand med Hus Forbi på gågaden i Aarhus for at få en anden mand til at standse op og opleve at blive hentet frelst ud af fortabelse til et hyggeligt møde med et medmenneske på vej til at blive interviewet om frelse og fortabelse, som han nu selv forstod lidt bedre. foto Scanpix af Henrik Popeye foto Bo Carlsen Vel ankommet til Helsingør fandt folk deres pladser, og bagefter var der morgenmad nedenunder. Der blev konkurreret om største fisk, dagens helt og andre højdepunkter på turen. Turen startede med, at vi sejlede cirka 20 minutter, hvorefter der var første stop. Her gik der ikke lang tid, før de københavnske Hus Forbi-sælgeres fællestillidsmand, Martin, fangede den første fisk en torsk på 1,6 kilo. Hen på formiddagen, cirka ved 10-tiden, rykkede det gevaldigt i en af fiskestængerne nede agter. Her stod Hus Forbi-sælgeren Hans og havde lidt svært at hive linen ind, imens flere af de andre kom til for at se, hvad der skete. Det endte med, at bådføreren overtog stangen og brugte cirka ti minutter på et hive fangsten i land. Der var to torsk på én gang og vild opstandelse blandt Hus Forbi-sælgerne ombord. Den største af de to torsk var på 3,5 kilo. Det blev også dagens største fangst. Alt i alt var det en dejlig og hyggelig dag på Øresund, som vi forhåbentlig kan gentage en anden gang. Alle var glade. læserne skriver Ind i varmen Jeg har som mange andre utallige gange mødt en sælger af Hus Forbi. For mit eget vedkommende har det været uden for Kvickly i Nørresundby og Føtex i Brønderslev. Jeg har oplevet dem flere gange de omtalte steder i storm, regn, sne og kulde. De står og hundefryser det er der ingen tvivl om. Jeg har talt med dem flere gange og købt deres blad. Når man så kommer ind i varehuset, ja det første, man møder inde i VARMEN, er for eksempel en lodseddelsælger, en abonnementsælger fra Falck og så videre. Mit spørgsmål er kort og godt: Er sælgerne af Hus Forbi forment adgang til at sælge inde i varmen i varehuset? Og hvis det er tilfældet, vil jeg gerne have oplyst, hvem der er skyld i den forskelsbehandling. De sælgere, jeg har mødt, er flinke, venlige og pæne i tøjet. Med venlig hilsen Martin Sloth Kære Martin Sloth Tak for dit brev. Hus Forbi har mange gode erfaringer med supermarkeder og indkøbscentre, hvor personalet for eksempel sørger for kaffe til sælgerne. Vores sælgere har lov til at stå på det offentlige område uden for butikkerne, men det er op til de enkelte butikker, om de vil have sælgerne ind i varmen. Der er sælgere, som helst står foran butikkerne, fordi folk bedre kan standse op her. Hus Forbi 28 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 29

16 off line En herlig bøde Historien om to, der forstår både spøg og alvor Nej, nej, nej. Det kan da ikke være rigtigt! Skal man nu til at have en parkeringsbøde, fordi man har stillet barnevognen på fortovet? Sådan må han have tænkt, Mininød, som han kaldes, en af landevejens farende svende. En mand med barnevogn. Mininød havde efterladt sin barnevogn overfor Aarhus Kommunes ejendom Jægergården i Jægergårdsgade. Parkeringsbøden var sat på barnevognen, da han kom tilbage. I rubrikken ud for 'køretøj' stod der 'Ferrari'', og P-vagten havde som registreringsnummer angivet bogstaverne 'Mininød'. P-vagterne i Aarhus holder til et andet sted i Jægersgade, tættere på Aarhus Havn, lige ved siden af Værestedet, hvor Mininød kommer, når hans vej bringer ham gennem Aarhus, og hvor Hus Forbi også hører til. Så vagten kender Mininød. Dagen efter fik Mininød da også besked fra P-vagten, at han selvfølgelig ikke skulle betale bøden. Det var en spøg. Og det var en god spøg. Faktisk en fin gestus fra P-vagten, som viser respekt og anerkendelse overfor Mininød, ja faktisk tager han ham alvorligt med sin lille spøg, som han ved, at Mininød kan tåle. En vigtig anerkendelse, som gadens folk værdsætter fra P-vagter, Hus Forbi-købere og hvem, der ellers behandler dem med respekt! PSN Mininød med P-bøden. Registreringsnummer Mininød, mærke: Ferrari. Så er man kørende på den gode humor! Foto Franck Riisfeldt Tonny Rimsmeds hjørne Hus Forbi-sælger Tonny, nummer Liberal Alliance ungdom udtaler Til himlen det galer Vi skal våbenloven liberalisere - så vi kan skyde nogle flere Vi skal have våben på gaden - så vi kan skyde folk til aftensmaden Vi skal have lov til at skyde hinanden - både konen, børnene og manden Vi vil have skole-skyderi Slip våbnene fri - så vi kan få bandekrig Så kan gadens soldater - gi' Liberal Alliance flere mandater For vi har tåben - der vil have flere våben X-ord er kreeret af Anne Jensen vil du vinde SEND LØSNINGER TIL: Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N senest 5. juli. Mrk. kuverten 'OFFLINE' Navn Adresse Postnr By Alle rigtige besvarelser deltager i lodtrækningen om boggaver - fra vores helt egen verden. Vinderne får direkte besked og offentliggøres på 30 HUS FORBI nr. 6 juni årgang HUS FORBI nr. 6 juni årgang 31

17 sælger nr Lars Absalonsen ny hus forbi-sælger af Birgitte Ellemann Höegh foto Poul Struve Nielsen hvad skal der til, for at dit liv kommer helt på plads igen? - Det er så småt startet, fordi min flugt fra tilværelsen gennem druk er stoppet, fordi jeg har fundet kærligheden. Men mit forhold til mine børn må gerne blive bedre. Jeg skal have et samarbejde op at stå med min ekskone og kommunen. - Det faldt mig ind, at jeg skulle have noget at tage mig til i stedet for at få hverdagen til at gå med tomme ting. Det ville give mig ansvar og en mulighed for stille og roligt at starte på et arbejdsliv igen, fortæller Lars Absalonsen, der begyndte at sælge Hus Forbi for et år siden. Lars Absalonsen har tidligere arbejdet som gartner, rengøringsassistent og industriarbejder, men blev tilbage i 2007 skilt og fik meget hurtigt et misbrug af alkohol og hash, som betød, at han ikke kunne passe et arbejde. - Jeg valgte at lade min ekskone overtage det hele det vil sige vores fireværelseslejlighed, som vi boede i sammen med vores fire børn. Det var nødvendigt, fordi vores forhold var slut. Jeg havde brug for at starte på noget helt nyt, men det gik så skidt, at jeg endte på Skansegården (forsorgshjem i Hillerød, red.). I dag ser jeg de to store børn, som jo selv kan bestemme, hvad de vil, mens jeg kun ser de små engang imellem. I årene, der er gået, har Lars Absalonsen været i en tilstand, som han har kaldt for én lang pauseposition. Han har været smidt ud fra Skansegården og boet på et herberg i Slagelse, hvor han siden fik en lejlighed. Men han boede der kun i fire måneder, fordi han lukkede sig inde, drak og røg for meget hash og udviklede angst, som han siden kom i behandling for. - Det har været så turbulent, at jeg slet ikke kan huske det hele. I starten troede jeg, at det ville være en kort periode i mit liv, men det skulle vise sig at tage seks år. Og lige nu er det hårdt at tænke på, at der er gået så lang tid. Lars Absalonsen endte med at komme tilbage på Skansegården i Hillerød igen. Der boede fire Hus Forbi-sælgere, som inspirerede ham til at komme i gang med at sælge aviser. - De første tre uger var hårde. Det var svært at skulle udlevere mig selv som Hus Forbi-sælger. Men i dag bliver jeg høj af det og elsker det. Der er mange gode momenter i at sælge. Folk kommer og vil høre min livshistorie spørger, hvor jeg bor, og hvad jeg får tiden til at gå med. Det løfter humøret og har fået mig væk fra hverdagen på Skansegården. Så nu sælger jeg aviser, så ofte jeg kan. Da Lars Absalonsen kom tilbage til Skansegården, valgte han også at gå alkoholbehandling, og han går i dag i behandling på et andet misbrugscenter på Sjælland, hvor han får antabus to gange om ugen og kommer i en gruppe med andre alkoholikere hver mandag. - Det giver mig virkelig meget, og i dag er jeg ædru. Men samtidig med, at jeg startede i behandling på Skansegården, mødte jeg en pige, som er blevet min kæreste, og det har virkelig også givet mig mod på tilværelsen. Der er meget mere trivsel og glæde i mit liv, end der har været længe. Og den kvinde er Lars Absalonsen flyttet sammen med i en anden by end Hillerød, hvor han dog er fortsat med at sælge sine aviser. For han kan godt lide at have en fast base, at have stamkunder og så bevare sin anonymitet i den by, hvor han nu bor. - Jeg kan virkelig godt lide at sælge aviser, men jeg håber, at jeg snart finder et arbejde igen, for nu vil jeg gerne have et normalt liv til at fungere, slutter han. 3spørgsmål hvad fik du at spise i går aftes? - Åh, der var jeg bare søndagsgrim, så det var rugbrød med pålæg. hvor er du på vej hen? - Til Hillerød og sælge. Jeg har købt 50 aviser og håber på at få de fleste skudt af. Det gjorde jeg også i fredags, så det går rasende fint. Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/ hende i gang med at sælge Hus Forbi. 32 HUS FORBI nr. 6 juni årgang

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Kirkens Korshærs sociale arbejde

Kirkens Korshærs sociale arbejde Kirkens Korshærs sociale arbejde Brochuren: Udgives af Kirkens Korshær, Nikolaj Plads 15, 1067 København K. www.kirkenskorshaer.dk Kontakt: kk@kirkenskorshaer.dk Citater: Er tilladt med kildeangivelse.

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Fælles SAND møde d. 14.9.2010, Odense

Fælles SAND møde d. 14.9.2010, Odense Fælles SAND møde d. 14.9.2010, Odense Ask præsenterer sekretariatet i SAND; Ole og Lise (ref.). Han siger, at han er glad for at se så mange nye ansigter bland brugerne. Deltagere: Ega, SAND Fyn; Ole S,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

På vej mod et bedre liv

På vej mod et bedre liv h u sfo r bi nr. 7 juli 2013 17. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort På vej mod et bedre liv KOPI Køb kun avisen af sælgere med synligt ID Hus forbi må ikke sælges

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder)

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014. (Det talte ord gælder) Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale ved Folkemødet 13. juni 2014 (Det talte ord gælder) Kære alle. Folkemødet er en succes. Og det viser, at bag al snakken om spin, politiske intriger og magtkampe

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Ny strategi på udsatteområdet

Ny strategi på udsatteområdet Rammer for Ny strategi på udsatteområdet Indledning I forbindelse med Social- og Sundhedsudvalgets vedtagelsen af besparelser på Handicap og Psykiatriområdet d. 5. marts 2014 blev forvaltningen bemyndiget

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup

Velkommen til Bøgen. Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgemarksvej 5 9230 Svenstrup Velkommen til Bøgen Bøgen er et tilbud til aktive misbrugere, der på grund af et mangeårigt misbrug har behov for pleje og omsorg og desuden har: et svækket

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse KOPI Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader

gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse KOPI Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader h u sfo r bi nr. 3 marts 2013 17. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Min mor gik på landevejen Greve Kommune løj om hjemløse Hjemløse i Grønland Hus Forbi forlader

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Konceptet Hus Forbi. Side 1

Konceptet Hus Forbi. Side 1 SAND møde d. 28.8.08 Delt.: Ewald Pohle, Jane (Århus) Jan Lauritzen, Leif Jensen, Flemming (SAND Midtvest), Kristian Geisler (Møn), Pia Nedergaard, Lotte Vilshardt (Fyn), Jørgen V Jensen, René Holmgren,

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Sådan oplever hjemløse danskerne

Sådan oplever hjemløse danskerne h u sfo r bi nr. 1 januar 2014 18. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Sådan oplever hjemløse danskerne Snydt for boliger og tandpleje Kunst hjælper hjemløse Fra

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Bemmers jul. Sat på gaden og hjemløs Socialreformen, der blev væk KOPI

Bemmers jul. Sat på gaden og hjemløs Socialreformen, der blev væk KOPI h u sfo r bi nr. 12 december 2012 16. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Bemmers jul Sat på gaden og hjemløs Socialreformen, der blev væk + Jule X-ord og DUSADUKU

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Spise/værestedet Den Sorte Gryde Årsrapport 2014

Spise/værestedet Den Sorte Gryde Årsrapport 2014 Spise/værestedet Den Sorte Gryde Årsrapport 2014 Den Sorte Gryde og 2014 Nyt tiltag Integrationsprojektet udvides Nyt samarbejde Hjemløsedagen Arrangementer Den Sorte Gryde og 2014 Den Sorte Grydes drives

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op.

Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op. Fælles SAND møde d.8. april 2008 Ewald byder velkommen og præsenterer sig selv. Det er dejligt at se, at der er så mange der er dukket op. 1. Valg af dirigent Leif El Andersen vælges til dirigent. 2. Præsentation

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere