Uddannelsens titel: Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsens titel: 47871 Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug"

Transkript

1 Uddannelsens titel: Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug Inspirationsmaterialet er udviklet af: Bettina Hvidberg, SOSU Nord, Aalborg 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge Arbejdsfunktioner Anbragte børn og unge kan have et tidligt og omfattende misbrug af rusmidler. Det stiller krav til medarbejderne/familieplejerne, der ofte opdager og skal håndtere misbruget i det daglige arbejde med disse børn og unge. Det er vigtigt at kunne genkende et rusmiddelmisbrug og agere til barnets bedste med respekt for det enkelte barns udgangspunkt. Samtidigt skal man kende sin rolle, de lovgivningsmæssige rammer, samt de aktører der kan/skal inddrages i arbejdet. Deltagerforudsætninger Den primære målgruppe er medarbejdere, som varetager pædagogisk arbejde for og med anbragte børn og unge, f.eks. pædagogmedhjælpere, familieplejere, netværksplejefamilier og undervisningsassistenter. Deltagerne vil i vid udstrækning være medarbejdere uden en pædagogisk grunduddannelse, men for manges vedkommende med flerårig erfaring inden for arbejdsområdet. Deltagerne kan være ansat i kommunale, regionale eller private tilbud, der dækker bredt inden for spektret af anbringelsesmuligheder. Deltagergruppen kan således være sammensat af medarbejdere fra døgntilbud med forskellige målgrupper og har derfor forskellige uddannelsesbehov. Nogle af deltagerne kan have deltaget i forskellige korterevarende uddannelsestilbud, fx AMU-uddannelser inden for familiepleje- eller døgntilbudsområdet. Det kan anbefales, at deltagerne har uddannelsen Arbejdet som familieplejer (45316) eller Arbejdet i pædagogiske døgntilbud og opholdssteder (45747) eller har viden eller erfaringer svarende dertil. Relevante uddannelser at kombinere med Der er mange uddannelser for målgruppen. Følgende kan især være relevante: 40630: Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser 40157: Arbejdet med plejebørn i puberteten 44272: Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde 42834: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet 2. Ideer til tilrettelæggelse De tre dage kan afholdes som en samlet uddannelse, så den fremstår som en helhed i forhold til såvel indhold som proces. Alternativt kan dagene afholdes som et splitforløb, bestående af dag. Af hensyn til oplevelsen af sammenhæng og følgeskab i processen, er det relevant, at der er en primær underviser som er gennemgående den første og den sidste dag. 1

2 Den første dag kan indledes med en introduktion af mål til uddannelsen samt en præsentation af såvel underviser(e) som deltagere og disses erfaringer med arbejdet med rusmidler og anbragte børn og unge. Det har desuden betydning for vellykket transfer, at deltagerne fra start reflekterer over deres forventninger til uddannelsen og hvordan de efterfølgende kan implementere ny viden i deres daglige arbejde. Undervisningsformen kan være oplæg fra underviseren, suppleret med dialog baseret på deltagernes praksiseksempler. Præsentationen af deltagernes erfaringer vil give underviseren nyttig viden i forhold til planlægning af undervisningsforløbet. Praksiseksempler kan medvirke til at sikre en god praksisomsætning af uddannelsens teoretiske stof samtidig med, at deltagernes kendskab til hinandens erfaringer kan bidrage til en åben og tillidsfuld atmosfære. Det anbefales at indlægge cases og øvelser, med det formål dels at konkretisere stoffet og dels at skabe genkendelse hos deltageren, for derved at opnå størst mulig praksisnærhed. Der kan indlægges mindre refleksionspauser undervejs, dels efter gennemgået teori, dels med henblik på overvejelser om holdninger og følelser i forhold til de opgaver, der er forbundet med arbejdet med anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug. 3. Temaer Der er ikke angivet tidsforbrug til hverken temaer eller emner, idet der bør være mulighed for at tilrettelægge uddannelsen afhængigt af deltagerforudsætninger og underviserens stil og metode. Temaers og emners rækkefølge kan derfor også varieres. Når der i inspirationsmaterialet nævnes titler på litteratur, kan information om forfatter, forlag og udgivelsesår findes i litteraturlisten. Temaoversigt Tema 1: Viden om rusmidler og misbrug Tema 2: Dialog og samarbejde om rusmiddelmisbrug Tema 3: Relevant lovgivning Tema 1: Viden om rusmidler og misbrug Emner under tema 1: Fakta om rusmidler Fysiske, psykiske og sociale problematikker knyttet til rusmiddelmisbrug Tegn og signaler på misbrug Særlige sårbarheder hos anbragte børn og unge Fakta om rusmidler For at give deltagerne et udgangspunkt for at genkende tegn og signaler på rusmiddelmisbrug, kan underviseren indlede med en gennemgang af de mest almindelige rusmidler og deres virkning. Der kan hentes inspiration til undervisningen i Stofmisbrugets ABC eller Rusmidlernes biologi. I undervisningen kan ligeledes indgå statistik for udviklingen i danske unges brug af rusmidler, som kan findes i årsrapporten Narkosituationen i Danmark, samt i antologien Unge, rusmidler og sociale netværk. 2

3 Fysiske, psykiske og sociale problematikker knyttet til rusmiddelmisbrug Som familieplejer eller medarbejder på et opholdssted/døgninstitution kan ens egne holdninger, værdier og fordomme spille en stor rolle i arbejdet. Derfor er det vigtigt at få et mere overordnet indblik i tidens ungdomskultur og ungdomsfællesskaber (hent evt. inspiration i Unge, rusmidler og sociale netværk). Herfra kan undervisningen bevæge sig videre til spørgsmålet om hvorfor unge anvender stoffer og alkohol og hvornår de bevæger sig fra forbrug til misbrug. Undervisningen kan præsentere en forståelsesmodel, udarbejdet af Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning og gengivet i antologien Under huden. Modellen er tænkt som et værktøj til at forstå kompleksiteten i udviklingen af misbrug og afhængighed og består af: Fire hypoteser der kan medvirke til at forklare hvordan den unges misbrug og afhængighed udvikles Seks kategorier af unge der skaber overblik over hvilke forskellige misbrugsmønstre man ser hos de unge. Fem faktorer der kan beskrive de unges selvforståelse En samfundsmodel - der tilbyder en forståelse af hvordan misbruget og afhængigheden har udviklet sig. Tegn og signaler på misbrug For at kunne identificere et rusmiddelmisbrug skal deltageren have kendskab til de typiske tegn og signaler på misbrug, herunder ændringer i humør og adfærd, indsats i skolen, i det sociale liv mv. I undervisningen kan inddrages filmklip (se litteraturlisten)med eksempler på tegn og signaler. Særlige sårbarheder hos anbragte børn og unge Anbragte børn og unge bærer en særlig sårbarhed med sig, som kan spille en vigtig rolle for udviklingen af et rusmiddelmisbrug. Underviseren kan gennemgå de faktorer som kendetegner den typiske unge rusmiddelmisbruger med særlig fokus på anbragte børns risiko- og beskyttelsesfaktorer, samt resiliens. Her kan f.eks. inddrages teori om resiliens og risiko- og beskyttelsesfaktorer fra bogen Børn i risiko, kap.5. I undervisningen kan inddrages case opgaver individuelt og i grupper med det formål at øve sig i at identificere risiko-/beskyttelsesfaktorer, samt tegn og signaler på misbrug (se eksempelvis casen om Michelle). Tema 2: Dialog og samarbejde om rusmiddelmisbrug Emner under tema 2: Afklaring af egen rolle og samarbejdspartnere Den anerkendende tilgang Ambivalens og motivation Redskaber til dialog om misbrug Afklaring af egen rolle Undervisningen skal bidrage til at tydeliggøre deltagerens egen rolle i arbejdet; hvad er min rolle? Hvilken relation har jeg til barnet/den unge? Hvad vil jeg opnå med samtalen? Hvem kan jeg inddrage i samarbejdet? 3

4 Opgaven som fagperson er bl.a. at være nysgerrig og konstruktiv og at hjælpe den unge med selv at formulere sine ønsker og komme med egne løsningsforslag til, hvordan den unge kan forandre sin situation og sit eventuelle forbrug af rusmidler. Undervisningen bør lægge vægt på det konstruktive ved at fokusere på den unges positive ønsker til fremtiden, fordi det er med til at flytte energien fra den unges mangler til den unges muligheder. Undervisningen bør desuden berøre vigtigheden af en afdækning af den unges netværk, herunder kammerater, familie- og pårørende, samt det professionelle netværk, så de mulige samarbejdspartnere bliver mere tydelige i arbejdet. Bemærk desuden, at de lovgivningsmæssige rammer for arbejdet behandles særskilt under Tema 3. Til inspiration kan bruges Samtaler med børn. Den anerkendende tilgang Vi ved bedst selv, hvordan vi har det. Så kort kan man beskrive tanken bag den anerkendende tilgang til at arbejde med børn og unge og deres problemer. Børn og unge er eksperter i deres eget liv, de rummer mange ressourcer, og de er også de eneste, der kan skabe forandring i deres eget liv. Derfor handler det at arbejde med en anerkendende tilgang om at møde barnet/den unge dér, hvor han eller hun er, og om at forstå barnet/den unge ud fra hans eller hendes eget perspektiv. Ambivalens og motivation Der er tre momenter i den motiverende samtale: den unges erkendelse af at have et rusmiddelproblem, den unges modstand mod at gøre noget ved problemet, og den unges tro på, at det er muligt at gøre noget ved det. I den gode motiverende samtale oplever den unge, at du forstår ham, blandt andet ved at du sørger for at få den unges egne bekymringer og ønsker på banen og selv holder igen med de gode råd. Redskaber til dialog om misbrug Som fælles udgangspunkt kan underviseren gennemgå nogle grundlæggende samtalefærdigheder som aktiv lytning, ekko af nøgleord, åbne spørgsmål, empati, respekt for barnets/den unges referenceramme, feed back mv. Her kan hentes inspiration hos Peter De Jong. I undervisningen kan desuden med fordel inddrages samtaleteknikker som validering og eksternalisering (Thorsteinsson), samt elementer om motivationssamtalen, forandring og modstand (Miller m.fl.). Førstnævnte handler blandt andet om validering som et vigtigt grundlag for forandring, samt vigtigheden af at få adskilt problemet fra barnet/den unge. De etiske aspekter omkring dialog og samarbejde bør også inddrages i undervisningen. Yderligere inspiration og konkrete samtaleredskaber kan hentes her: 4

5 Tema 3: Relevant lovgivning Emner under tema 3: Regler om inddragelse af den unge og forældremyndighedsindehaveren Servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge Servicelovens bestemmelser om behandlingsgaranti og handleplaner Regler om tavshedspligt og underretningspligt Regler om inddragelse af den unge og forældremyndighedsindehaveren Serviceloven slår fast, at kommunernes indsats overfor børn og unge, der har brug for støtte, skal hvile på et helhedsperspektiv. Det betyder bl.a. at kommunen har en forpligtelse til at inddrage barnets/den unges egne ressourcer, synspunkter og nærmiljø (Serviceloven 46-47, samt retssikkerhedsloven 4 og 10-11). Servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge Det kan være relevant at gennemgå reglerne i servicelovens kapitel 11, herunder muligheden for at få en støtteperson, samt ikke mindst det anbragte barns rettigheder i forhold til partsstatus, klagerettighed, bisidder, aktindsigt mv. (Forvaltningsloven 8-20). Herudover retten til at blive hørt via en børnesamtale, samt muligheden for en bisidder via Børns Vilkårs Bisidderordning (Serviceloven 48-48a) Væsentlig er også muligheden for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse uden samtykke (Serviceloven 51), samt at orientere om VISOs rådgivende funktion. Servicelovens bestemmelser om behandlingsgaranti og handleplaner Hvis en ung har et misbrug af stoffer, der medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer for den unge, skal kommunen sørge for et behandlingstilbud senest 14 dage efter den unges eller forældrenes henvendelse (Serviceloven 101, BEK. nr. 714 af 19/06/2013, VEJL. nr af 07/01/2014). Unge, der henvender sig med et misbrug af alkohol har ligeledes krav på, at der iværksættes behandling inden for 14 dage (Sundhedsloven 141). Den typiske sagsgang varierer alt efter barnets alder og der er derfor grund til også at forholde sig til kommunens tilrettelæggelse af indsatsen, herunder børnefaglig undersøgelse og handleplan, samt de relevante behandlingstilbud og kombinationsforanstaltninger ( pakkeløsning som fx et kommunalt ungeteam, der både kan fungere som bisidder, samtalepartner og hjælpe med praktiske ting). Regler om tavshedspligt og underretningspligt Alle, der har deltaget i grundkursus i forbindelse med godkendelsen som plejefamilie, har modtaget undervisning i reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Erfaring viser imidlertid, at det er vanskeligt stof, og at der i mange situationer hersker tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert, så underviseren kan med fordel trække reglerne op, ikke mindst med fokus på forholdet mellem de to pligter (Serviceloven , forvaltningsloven og persondataloven). 5

6 4. Opgaver og undervisningsmaterialer Case om Michelle Michelle er 17 år og anbragt på en døgninstitution. Her har hun boet i 1 år. Hun bliver 18 år til sommer og regner med at skulle bo for sig selv og tage en ungdomsuddannelse. Michelle er lidt usikker på fremtiden; på den ene side vil hun gerne klare sig selv, men på den anden side er hun ikke helt sikker på, at hun kan klare det. Rusmidler Michelle var fuld for første gang som 12-årig og begyndte at ryge cigaretter som 13-årig. Hun var 14 år, da hun første gang røg hash sammen med nogle kammerater. Derefter udviklede det sig til brug af amfetamin og videre til kokain. Som 16-årig var hun kæreste med en fyr, der pushede, så det var forholdsvist let for hende at skaffe kokain, som hun i perioder tog næsten dagligt. Med hjælp fra kommunen kom Michelle i et ambulant behandlingstilbud for unge og med støtte derfra lykkedes det hende at skære meget ned på sit forbrug af stoffer. Gennem det sidste år har hun kun røget hash enkelte gange og har taget amfetamin en gang til en fest. I forbindelse med et tilbagefald for trekvart år siden rådede Michelels kontaktperson på døgninstitutionen hende til at genoptage kontakten til det tidligere behandlingstilbud. Det har hun gjort og de har nu samtaler ca. hver 4. uge. Michelle er glad for samtalerne og synes, at de hjælper hende til at holde sig fra stofferne. Familie og netværk Michelles far er død for 8 år siden pga. stofmisbrug. Hendes mor har også været aktiv stofmisbruger gennem en årrække, men er aktuelt i medicinsk behandling. Det har hun været mange gange gennem årene, men denne gang lader det til at gå bedre med at holde sig fra sidemisbrug. Grundet misbruget og andre sociale problemer hos moren, blev Michelle på et tidspunkt anbragt i familiepleje. Hun var glad for at være hos plejefamilien, som var søde mod hende og skabte ro og rutiner omkring hendes hverdag. I forbindelse med at hendes mor i en periode havde været stoffri, blev Michelle hjemgivet. Efter nogle år, hvor det igen gik skævt for moren og Michelle var meget overladt til sig selv, blev hun anbragt på den institution, hvor hun bor i dag. Michelle har ofte kontakt til sin mor, men deres relation er præget af skænderier og Michelle føler, at moren kun tænker på sig selv og slet ikke ser tingene fra Michelles side. Moren har ud over Michelle også datteren Kimmie med en anden mand. Kimmie er 13 år og anbragt i familiepleje. Hun ser meget op til sin halvsøster Michelle og de ser hinanden ca. 1 gang om måneden. Michelle er glad for Kimmie og har forsøgt at tage sig godt af søsteren mens de begge boede hjemme. Michelle giver udtryk for, at hun gerne vil være en god rollemodel for Kimmie. Omgangskredsen er skrumpet meget ind efter Michelle blev anbragt. Gennem håndbold har hun dog mødt Ida, som hun er blevet gode veninder med. Ida er lidt ældre og allerede i gang med en ungdomsuddannelse. De to laver mange ting sammen i fritiden og Michelle er rigtig glad for Ida. 6

7 Skolegang Michelle har som udgangspunkt ingen indlæringsmæssige vanskeligheder. Hun har fagligt sagtens kunnet klare skolens krav, men grundet kaos på hjemmefronten, eget misbrug, fravær og manglende lektielæsning, kom hun meget bagud. Det virkede demotiverende for hende og hun begyndte at kede sig og lave ballade i timerne. Det førte til konflikter med lærerne og betød i sidste ende at Michelle er blevet smidt ud af 2 skoler. Nu går Michelle på institutionens interne skole og har efterhånden fået godt fat i skolearbejdet igen. Der er meget der skal indhentes, men Michelle har genfundet modet og arbejder nu mere seriøst med opgaverne. I forhold til den fremtidige uddannelsesplan, så er den ikke helt på plads. Michelle har fået kontakt til en UU-vejleder, der skal guide hende ift de uddannelsesmuligheder hun har. Hun og UU-vejlederen har et ok samarbejde, men Michelle synes at han snakker til hende på en måde, som giver hende oplevelsen af, at han ikke helt forstår hende. Psykisk tilstand Michelle har svært ved at styre sit temperament og kan fare voldsomt op både i ord og fysisk. Når hun bliver vred kan hun kaste rundt med tingene og også finde på at angribe andre korporligt. Hun slår, når hun føler sig trængt op i et hjørne og oplever, at hun ikke selv er herre over sin reaktion. I gennem tiden har Michelle desuden kæmpet med sit manglende selvværd. Hun undervurderer ofte sine egne evner og har ringe tro på hendes egen indflydelse. Humøret kan dog svinge en del, så hun også kan agere verdenskvinde med tjek på tingene, men medarbejderne på opholdsstedet oplever, at det er en facade hun sætter op. Aktuel situation Nu hvor Michelle snart kan se frem til at fylde 18 år, oplever medarbejderne på døgninstitutionen en stigende uro og usikkerhed hos hende. For at forberede hende til voksenlivet har hun gradvist overtaget mere ansvar for egen hverdag. I den forbindelse har hendes kontaktperson bemærket, at hun har fået kludder i sin økonomi og har svært ved at forklare hvor f.eks. mad og tøjpenge bliver af. Ind i mellem har hun også fortalt historier om, hvor hun har sovet om natten. Medarbejderne er dog usikre på om de kan stole på det hun fortæller om nye veninder, hun har overnattet hos osv. Michelle har haft en del fravær fra skolen de seneste 2 måneder. Michelle har desuden ikke været til håndbold de sidste 5-6 gange, da hun klager over smerter i knæet. Der er en ung mand som Michelle og en anden pige på institutionen kæmper noget om. Der har været højlydte konflikter, skubben og smækken med dørene, men lige i øjeblikket lader det til at Michelle har vundet den unge mands gunst. Han er 4 år ældre og i arbejdsprøvning, men ellers ved kontaktpersonen ikke så meget om ham. 7

8 Case om Nicklas Nicklas er 16 år og anbragt i en plejefamilie. Nicklas har ADHD og har haft en vanskelig opvækst. Han har i gennem længere tid været uoplagt og irritabel, svær at få op om morgenen med en del fravær fra skolen til følge. Under en køretur med sin plejemor har Nicklas for nyligt fortalt, at han via sin nye vennekreds er blevet introduceret til hash. Først røg han sammen med de andre af selskabelige grunde, men de sidste 3-4 måneder er han begyndt også at ryge alene. Nicklas oplever, at han slapper bedre af og at det hjælper på hans ADHD symptomer. Samtidigt kan han godt selv mærke at han er glemsom, ikke orker at stå op om morgenen og at hans lommepenge har svært ved at strække til hele måneden. Øvelse til tema 1 Denne øvelse tager udgangspunkt i casen om Michelle og knytter sig særligt til emnerne Fysiske, psykiske og sociale problematikker knyttet til rusmiddelmisbrug, Tegn og signaler på misbrug og Særlige sårbarheder hos anbragte børn og unge. Individuel øvelse: Læs casen om Michelle og overvej hvilke risikofaktorer du får øje på? Brug nedenstående skema. Hvilke beskyttelsesfaktorer får du øje på? Brug nedenstående skema. Hvilke tegn og signaler på rusmiddelmisbrug bliver du opmærksom på? Lav understregninger i teksten. Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer Øvelse i grupper: Drøft med hinanden hvilke faktorer I hver især har lagt mærke til. Hvilken rolle spiller de? Snak med hinanden om de mulige tegn og signaler på rusmiddelmisbrug I ser i casen. Hvor alvorlige er de? Hvis vi anvender modellen om ungetyper og deres sammenhæng med rusmiddelmisbrug, hvor ser I så lighedstræk med Michelle? Og hvorfor?(der henvises til Mads Uffe Pedersens modeller) Procesovervejelser til underviser: Til gruppeøvelsen kan anvendes Cooperative Learning strukturen Ordet rundt på følgende måde: Hvert gruppemedlem nævner efter tur en faktor, som de har lagt mærke til og hvilken rolle de tænker den spiller (risiko/beskyttelse). Hvert gruppemedlem har 2 minutters taletid. Gruppen fortsætter indtil alle de fundne faktorer er nævnt. Strukturen understøtter alles deltagelse og bidrag, samt læreprocesser som vidensdeling og kommunikative og sociale færdigheder mv. 8

9 Øvelser til tema 2 Øvelse A Brug casen om Michelle. Som et redskab til at danne sig overblik over barnets/den unges situation og styrke den professionelle og systematiske tilgang, kan benyttes nedenstående model. Øvelsen kan desuden være med til at tydeliggøre ens egen rolle og afklare hvilke aspekter, der evt. mangler oplysninger om. Relationer til andre unge fx venskaber, kæreste, klassen Andre aspekter af den unges liv fx social og faglig trivsel i skolen, kønsidentitet, etnicitet Psykiatriske problemstilling er fx ADHD, angst Familiemæssige forhold Hvad gør mig bekymret ved netop denne unge? Psykologiske problemstillinger fx depression, manglende selvværd Den unges forbrug af rusmidler - hvad, hvornår, hvor meget? Medicinske problemstillinger - hvad, hvornår, hvor meget? Model er udformet med inspiration fra Socialstyrelsens hæfte Hele vejen rundt (http://shop.socialstyrelsen.dk/products/helevejen-rundt-redskaber-i-arbejdet-med-unges-rusmiddelproblemer) Læs casen om Michelle og skab dig et overblik over hendes situation ved hjælp af ovenstående model. Hvilke aspekter har du brug for at få uddybet? Øvelse B Brug casen om Michelle og udfyld i grupper et netværkskort over personerne i Michelles netværk. Øvelse C Temaet Redskaber til dialog om misbrug kan eventuelt indledes med en Cooperative Learning struktur kaldet Ping Pong Par, hvor deltagerne to og to (ikke fra samme gruppe) skal skiftes til at nævne en grundlæggende samtalefærdighed, notere det ned og bagefter dele sin viden med sin gruppe. 9

10 Øvelse D Brug casen om Nicklas. Med udgangspunkt i casen og med afsæt i oplæggene om samtalefærdigheder, inddeles deltagerne i grupper af 3-4 personer. I hver gruppe fordeles følgende roller: 1 Nicklas, 1 voksen og 1-2 observatører. Følgende rollespil tager udgangspunkt i casen om Nicklas. Fordel rollerne mellem jer i gruppen. Sammen skal Nicklas og den voksne nu lave et fordele/ulempe-skema og veje de forskellige fordele og ulemper op mod hinanden: Fordele Ulemper Fortsætte med at ryge hash Stoppe med at ryge hash Observatørerne holder øje med henholdsvis den voksnes samtalefærdigheder og Nicklas respons. Øvelse til tema 3 Med udgangspunkt i casen om Nicklas, skal deltagerne drøfte følgende: Hvis Nicklas beder sin plejemor om at holde hans misbrug hemmeligt, hvilke lovmæssige regler skal plejemor så overveje? Hvad må/skal plejemor fortælle til hvem? Hvilke dilemmaer kan opstå? 10

11 5. Litteraturliste mv. De Jong, Peter m.fl.: Løsningsfokuserede samtaler, Gyldendal Akademisk, 2006 Green, Jørgen: Stofmisbrugets ABC, Grifo, 2006 Hart, Susan og Schwartz, Rikke: Fra interaktion til relation, Hans Reitzels Forlag, 2008 Järvinen, Margaretha m.fl.: Stoffer og natteliv, Hans Reitzels Forlag og Rockwoolfonden, 2010 Jørgensen, Per Schultz m.fl.: Risikobørn - Hvem er de - hvad gør vi, Det Tværministerielle Børneudvalg, 1993 Kvello, Øjvind: Børn i risiko, Samfundslitteratur 2013 Merrild, Lise og Anne Vibeke Fleischer: Samtaler med børn, Børns Vilkår, 2010 Miller, William R. og Rollnick, Stephen: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag, 2004 Moustgaard, Ulrikke, Alle har brug for et frirum historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler, Sundhedsstyrelsen, 2008 Møller, Lis: Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer, Akademisk Forlag, 2008 Døssing, Lis m.fl.: Under huden på problemet socialt arbejde og unge med misbrug, Servicestyrelsen og LOS, 2007 Pedersen, Mads Uffe m.fl.: Unge, rusmidler og sociale netværk, Aarhus Universitetsforlag, 2010 Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen, 2001 Rohr Sørensen, Karina, Stof til eftertanke idéer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre, Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere, 2008 Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer et dialektisk perspektiv, Akademisk Forlag, 2005 Socialstyrelsen: Rusmiddelmisbrug i socialfagligt perspektiv, 2010 Socialstyrelsen: Hele vejen rundt redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer, 2012 Thormann, Inger: De voksne børn om omsorgssvigt og resiliens, Hans Reitzels Forlag, 2009 Thorsteinsson, Haldur Gilstón m.fl.: Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse, Undervisningsministeriet og Psykiatrifonden, 2010 Film om rusmiddelmisbrug De vilde unge, Angels Production, 2002 (http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/de-vilde-unge) 100 dage uden stoffer, DR dokumentar fra Links til film om rusmiddelmisbrug ure=player_embedded Andre nyttige links 11

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com

Den Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med plejebarnets forældre/netværk 47468 Udviklet af: Kirsten Pallesgård

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med efterværn i forhold til anbragte unge 42921 Udviklet af: Kirsten

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler INSPIRATIONS- OG METODEHÆFTE TIL VEJLEDERE OG LÆRERE PÅ SKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER TIL KLASSEDIALOGEN HØRER FILMEN SARAH, DER KAN FINDES PÅ WWW.UTURN.KK.DK

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos

Læs mere

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse

Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Undervisningsmateriale Inspiration til AMU-uddannelsens praktiske gennemførelse Omhandlende AMU-uddannelsen 43745 Den professionelle betjening af kirkens brugere Materialet har til formål at give inspiration

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af Plus-2 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende

Det manglende møde. Børn og unge som pårørende Det manglende møde Børn og unge som pårørende Børn, Unge & Sorgs tilbud Rådgivninger i København, Aarhus og Odense tlf. 70 266 766, info@bornungesorg.dk Tilbud v/ psykologer Telefonrådgivning Grupper opdelt

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge. Arbejdsfunktioner

1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge. Arbejdsfunktioner Uddannelsens titel: Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje Inspirationsmaterialet er udviklet af: Kirsten Pallesgård SOSU Nord 72218285/31647251 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB:

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Unge, rusmidler og psykiske problemer

Unge, rusmidler og psykiske problemer Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE VI HOLDER OPLÆG OG KURSER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED I HELE LANDET Vi skræddersyr oplæg og kurser Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk

Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk område noget for dig! Vi udbyder et forløb i Ringsted Den 21/9

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Socialudvalgsmøde d. 4. november

Socialudvalgsmøde d. 4. november Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere