Uddannelsens titel: Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsens titel: 47871 Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug"

Transkript

1 Uddannelsens titel: Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug Inspirationsmaterialet er udviklet af: Bettina Hvidberg, SOSU Nord, Aalborg 1. Uddannelsens sammenhæng til jobområde (FKB) Moder-FKB: 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge Arbejdsfunktioner Anbragte børn og unge kan have et tidligt og omfattende misbrug af rusmidler. Det stiller krav til medarbejderne/familieplejerne, der ofte opdager og skal håndtere misbruget i det daglige arbejde med disse børn og unge. Det er vigtigt at kunne genkende et rusmiddelmisbrug og agere til barnets bedste med respekt for det enkelte barns udgangspunkt. Samtidigt skal man kende sin rolle, de lovgivningsmæssige rammer, samt de aktører der kan/skal inddrages i arbejdet. Deltagerforudsætninger Den primære målgruppe er medarbejdere, som varetager pædagogisk arbejde for og med anbragte børn og unge, f.eks. pædagogmedhjælpere, familieplejere, netværksplejefamilier og undervisningsassistenter. Deltagerne vil i vid udstrækning være medarbejdere uden en pædagogisk grunduddannelse, men for manges vedkommende med flerårig erfaring inden for arbejdsområdet. Deltagerne kan være ansat i kommunale, regionale eller private tilbud, der dækker bredt inden for spektret af anbringelsesmuligheder. Deltagergruppen kan således være sammensat af medarbejdere fra døgntilbud med forskellige målgrupper og har derfor forskellige uddannelsesbehov. Nogle af deltagerne kan have deltaget i forskellige korterevarende uddannelsestilbud, fx AMU-uddannelser inden for familiepleje- eller døgntilbudsområdet. Det kan anbefales, at deltagerne har uddannelsen Arbejdet som familieplejer (45316) eller Arbejdet i pædagogiske døgntilbud og opholdssteder (45747) eller har viden eller erfaringer svarende dertil. Relevante uddannelser at kombinere med Der er mange uddannelser for målgruppen. Følgende kan især være relevante: 40630: Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser 40157: Arbejdet med plejebørn i puberteten 44272: Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde 42834: Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet 2. Ideer til tilrettelæggelse De tre dage kan afholdes som en samlet uddannelse, så den fremstår som en helhed i forhold til såvel indhold som proces. Alternativt kan dagene afholdes som et splitforløb, bestående af dag. Af hensyn til oplevelsen af sammenhæng og følgeskab i processen, er det relevant, at der er en primær underviser som er gennemgående den første og den sidste dag. 1

2 Den første dag kan indledes med en introduktion af mål til uddannelsen samt en præsentation af såvel underviser(e) som deltagere og disses erfaringer med arbejdet med rusmidler og anbragte børn og unge. Det har desuden betydning for vellykket transfer, at deltagerne fra start reflekterer over deres forventninger til uddannelsen og hvordan de efterfølgende kan implementere ny viden i deres daglige arbejde. Undervisningsformen kan være oplæg fra underviseren, suppleret med dialog baseret på deltagernes praksiseksempler. Præsentationen af deltagernes erfaringer vil give underviseren nyttig viden i forhold til planlægning af undervisningsforløbet. Praksiseksempler kan medvirke til at sikre en god praksisomsætning af uddannelsens teoretiske stof samtidig med, at deltagernes kendskab til hinandens erfaringer kan bidrage til en åben og tillidsfuld atmosfære. Det anbefales at indlægge cases og øvelser, med det formål dels at konkretisere stoffet og dels at skabe genkendelse hos deltageren, for derved at opnå størst mulig praksisnærhed. Der kan indlægges mindre refleksionspauser undervejs, dels efter gennemgået teori, dels med henblik på overvejelser om holdninger og følelser i forhold til de opgaver, der er forbundet med arbejdet med anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug. 3. Temaer Der er ikke angivet tidsforbrug til hverken temaer eller emner, idet der bør være mulighed for at tilrettelægge uddannelsen afhængigt af deltagerforudsætninger og underviserens stil og metode. Temaers og emners rækkefølge kan derfor også varieres. Når der i inspirationsmaterialet nævnes titler på litteratur, kan information om forfatter, forlag og udgivelsesår findes i litteraturlisten. Temaoversigt Tema 1: Viden om rusmidler og misbrug Tema 2: Dialog og samarbejde om rusmiddelmisbrug Tema 3: Relevant lovgivning Tema 1: Viden om rusmidler og misbrug Emner under tema 1: Fakta om rusmidler Fysiske, psykiske og sociale problematikker knyttet til rusmiddelmisbrug Tegn og signaler på misbrug Særlige sårbarheder hos anbragte børn og unge Fakta om rusmidler For at give deltagerne et udgangspunkt for at genkende tegn og signaler på rusmiddelmisbrug, kan underviseren indlede med en gennemgang af de mest almindelige rusmidler og deres virkning. Der kan hentes inspiration til undervisningen i Stofmisbrugets ABC eller Rusmidlernes biologi. I undervisningen kan ligeledes indgå statistik for udviklingen i danske unges brug af rusmidler, som kan findes i årsrapporten Narkosituationen i Danmark, samt i antologien Unge, rusmidler og sociale netværk. 2

3 Fysiske, psykiske og sociale problematikker knyttet til rusmiddelmisbrug Som familieplejer eller medarbejder på et opholdssted/døgninstitution kan ens egne holdninger, værdier og fordomme spille en stor rolle i arbejdet. Derfor er det vigtigt at få et mere overordnet indblik i tidens ungdomskultur og ungdomsfællesskaber (hent evt. inspiration i Unge, rusmidler og sociale netværk). Herfra kan undervisningen bevæge sig videre til spørgsmålet om hvorfor unge anvender stoffer og alkohol og hvornår de bevæger sig fra forbrug til misbrug. Undervisningen kan præsentere en forståelsesmodel, udarbejdet af Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning og gengivet i antologien Under huden. Modellen er tænkt som et værktøj til at forstå kompleksiteten i udviklingen af misbrug og afhængighed og består af: Fire hypoteser der kan medvirke til at forklare hvordan den unges misbrug og afhængighed udvikles Seks kategorier af unge der skaber overblik over hvilke forskellige misbrugsmønstre man ser hos de unge. Fem faktorer der kan beskrive de unges selvforståelse En samfundsmodel - der tilbyder en forståelse af hvordan misbruget og afhængigheden har udviklet sig. Tegn og signaler på misbrug For at kunne identificere et rusmiddelmisbrug skal deltageren have kendskab til de typiske tegn og signaler på misbrug, herunder ændringer i humør og adfærd, indsats i skolen, i det sociale liv mv. I undervisningen kan inddrages filmklip (se litteraturlisten)med eksempler på tegn og signaler. Særlige sårbarheder hos anbragte børn og unge Anbragte børn og unge bærer en særlig sårbarhed med sig, som kan spille en vigtig rolle for udviklingen af et rusmiddelmisbrug. Underviseren kan gennemgå de faktorer som kendetegner den typiske unge rusmiddelmisbruger med særlig fokus på anbragte børns risiko- og beskyttelsesfaktorer, samt resiliens. Her kan f.eks. inddrages teori om resiliens og risiko- og beskyttelsesfaktorer fra bogen Børn i risiko, kap.5. I undervisningen kan inddrages case opgaver individuelt og i grupper med det formål at øve sig i at identificere risiko-/beskyttelsesfaktorer, samt tegn og signaler på misbrug (se eksempelvis casen om Michelle). Tema 2: Dialog og samarbejde om rusmiddelmisbrug Emner under tema 2: Afklaring af egen rolle og samarbejdspartnere Den anerkendende tilgang Ambivalens og motivation Redskaber til dialog om misbrug Afklaring af egen rolle Undervisningen skal bidrage til at tydeliggøre deltagerens egen rolle i arbejdet; hvad er min rolle? Hvilken relation har jeg til barnet/den unge? Hvad vil jeg opnå med samtalen? Hvem kan jeg inddrage i samarbejdet? 3

4 Opgaven som fagperson er bl.a. at være nysgerrig og konstruktiv og at hjælpe den unge med selv at formulere sine ønsker og komme med egne løsningsforslag til, hvordan den unge kan forandre sin situation og sit eventuelle forbrug af rusmidler. Undervisningen bør lægge vægt på det konstruktive ved at fokusere på den unges positive ønsker til fremtiden, fordi det er med til at flytte energien fra den unges mangler til den unges muligheder. Undervisningen bør desuden berøre vigtigheden af en afdækning af den unges netværk, herunder kammerater, familie- og pårørende, samt det professionelle netværk, så de mulige samarbejdspartnere bliver mere tydelige i arbejdet. Bemærk desuden, at de lovgivningsmæssige rammer for arbejdet behandles særskilt under Tema 3. Til inspiration kan bruges Samtaler med børn. Den anerkendende tilgang Vi ved bedst selv, hvordan vi har det. Så kort kan man beskrive tanken bag den anerkendende tilgang til at arbejde med børn og unge og deres problemer. Børn og unge er eksperter i deres eget liv, de rummer mange ressourcer, og de er også de eneste, der kan skabe forandring i deres eget liv. Derfor handler det at arbejde med en anerkendende tilgang om at møde barnet/den unge dér, hvor han eller hun er, og om at forstå barnet/den unge ud fra hans eller hendes eget perspektiv. Ambivalens og motivation Der er tre momenter i den motiverende samtale: den unges erkendelse af at have et rusmiddelproblem, den unges modstand mod at gøre noget ved problemet, og den unges tro på, at det er muligt at gøre noget ved det. I den gode motiverende samtale oplever den unge, at du forstår ham, blandt andet ved at du sørger for at få den unges egne bekymringer og ønsker på banen og selv holder igen med de gode råd. Redskaber til dialog om misbrug Som fælles udgangspunkt kan underviseren gennemgå nogle grundlæggende samtalefærdigheder som aktiv lytning, ekko af nøgleord, åbne spørgsmål, empati, respekt for barnets/den unges referenceramme, feed back mv. Her kan hentes inspiration hos Peter De Jong. I undervisningen kan desuden med fordel inddrages samtaleteknikker som validering og eksternalisering (Thorsteinsson), samt elementer om motivationssamtalen, forandring og modstand (Miller m.fl.). Førstnævnte handler blandt andet om validering som et vigtigt grundlag for forandring, samt vigtigheden af at få adskilt problemet fra barnet/den unge. De etiske aspekter omkring dialog og samarbejde bør også inddrages i undervisningen. Yderligere inspiration og konkrete samtaleredskaber kan hentes her: 4

5 Tema 3: Relevant lovgivning Emner under tema 3: Regler om inddragelse af den unge og forældremyndighedsindehaveren Servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge Servicelovens bestemmelser om behandlingsgaranti og handleplaner Regler om tavshedspligt og underretningspligt Regler om inddragelse af den unge og forældremyndighedsindehaveren Serviceloven slår fast, at kommunernes indsats overfor børn og unge, der har brug for støtte, skal hvile på et helhedsperspektiv. Det betyder bl.a. at kommunen har en forpligtelse til at inddrage barnets/den unges egne ressourcer, synspunkter og nærmiljø (Serviceloven 46-47, samt retssikkerhedsloven 4 og 10-11). Servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge Det kan være relevant at gennemgå reglerne i servicelovens kapitel 11, herunder muligheden for at få en støtteperson, samt ikke mindst det anbragte barns rettigheder i forhold til partsstatus, klagerettighed, bisidder, aktindsigt mv. (Forvaltningsloven 8-20). Herudover retten til at blive hørt via en børnesamtale, samt muligheden for en bisidder via Børns Vilkårs Bisidderordning (Serviceloven 48-48a) Væsentlig er også muligheden for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse uden samtykke (Serviceloven 51), samt at orientere om VISOs rådgivende funktion. Servicelovens bestemmelser om behandlingsgaranti og handleplaner Hvis en ung har et misbrug af stoffer, der medfører alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer for den unge, skal kommunen sørge for et behandlingstilbud senest 14 dage efter den unges eller forældrenes henvendelse (Serviceloven 101, BEK. nr. 714 af 19/06/2013, VEJL. nr af 07/01/2014). Unge, der henvender sig med et misbrug af alkohol har ligeledes krav på, at der iværksættes behandling inden for 14 dage (Sundhedsloven 141). Den typiske sagsgang varierer alt efter barnets alder og der er derfor grund til også at forholde sig til kommunens tilrettelæggelse af indsatsen, herunder børnefaglig undersøgelse og handleplan, samt de relevante behandlingstilbud og kombinationsforanstaltninger ( pakkeløsning som fx et kommunalt ungeteam, der både kan fungere som bisidder, samtalepartner og hjælpe med praktiske ting). Regler om tavshedspligt og underretningspligt Alle, der har deltaget i grundkursus i forbindelse med godkendelsen som plejefamilie, har modtaget undervisning i reglerne om tavshedspligt og underretningspligt. Erfaring viser imidlertid, at det er vanskeligt stof, og at der i mange situationer hersker tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert, så underviseren kan med fordel trække reglerne op, ikke mindst med fokus på forholdet mellem de to pligter (Serviceloven , forvaltningsloven og persondataloven). 5

6 4. Opgaver og undervisningsmaterialer Case om Michelle Michelle er 17 år og anbragt på en døgninstitution. Her har hun boet i 1 år. Hun bliver 18 år til sommer og regner med at skulle bo for sig selv og tage en ungdomsuddannelse. Michelle er lidt usikker på fremtiden; på den ene side vil hun gerne klare sig selv, men på den anden side er hun ikke helt sikker på, at hun kan klare det. Rusmidler Michelle var fuld for første gang som 12-årig og begyndte at ryge cigaretter som 13-årig. Hun var 14 år, da hun første gang røg hash sammen med nogle kammerater. Derefter udviklede det sig til brug af amfetamin og videre til kokain. Som 16-årig var hun kæreste med en fyr, der pushede, så det var forholdsvist let for hende at skaffe kokain, som hun i perioder tog næsten dagligt. Med hjælp fra kommunen kom Michelle i et ambulant behandlingstilbud for unge og med støtte derfra lykkedes det hende at skære meget ned på sit forbrug af stoffer. Gennem det sidste år har hun kun røget hash enkelte gange og har taget amfetamin en gang til en fest. I forbindelse med et tilbagefald for trekvart år siden rådede Michelels kontaktperson på døgninstitutionen hende til at genoptage kontakten til det tidligere behandlingstilbud. Det har hun gjort og de har nu samtaler ca. hver 4. uge. Michelle er glad for samtalerne og synes, at de hjælper hende til at holde sig fra stofferne. Familie og netværk Michelles far er død for 8 år siden pga. stofmisbrug. Hendes mor har også været aktiv stofmisbruger gennem en årrække, men er aktuelt i medicinsk behandling. Det har hun været mange gange gennem årene, men denne gang lader det til at gå bedre med at holde sig fra sidemisbrug. Grundet misbruget og andre sociale problemer hos moren, blev Michelle på et tidspunkt anbragt i familiepleje. Hun var glad for at være hos plejefamilien, som var søde mod hende og skabte ro og rutiner omkring hendes hverdag. I forbindelse med at hendes mor i en periode havde været stoffri, blev Michelle hjemgivet. Efter nogle år, hvor det igen gik skævt for moren og Michelle var meget overladt til sig selv, blev hun anbragt på den institution, hvor hun bor i dag. Michelle har ofte kontakt til sin mor, men deres relation er præget af skænderier og Michelle føler, at moren kun tænker på sig selv og slet ikke ser tingene fra Michelles side. Moren har ud over Michelle også datteren Kimmie med en anden mand. Kimmie er 13 år og anbragt i familiepleje. Hun ser meget op til sin halvsøster Michelle og de ser hinanden ca. 1 gang om måneden. Michelle er glad for Kimmie og har forsøgt at tage sig godt af søsteren mens de begge boede hjemme. Michelle giver udtryk for, at hun gerne vil være en god rollemodel for Kimmie. Omgangskredsen er skrumpet meget ind efter Michelle blev anbragt. Gennem håndbold har hun dog mødt Ida, som hun er blevet gode veninder med. Ida er lidt ældre og allerede i gang med en ungdomsuddannelse. De to laver mange ting sammen i fritiden og Michelle er rigtig glad for Ida. 6

7 Skolegang Michelle har som udgangspunkt ingen indlæringsmæssige vanskeligheder. Hun har fagligt sagtens kunnet klare skolens krav, men grundet kaos på hjemmefronten, eget misbrug, fravær og manglende lektielæsning, kom hun meget bagud. Det virkede demotiverende for hende og hun begyndte at kede sig og lave ballade i timerne. Det førte til konflikter med lærerne og betød i sidste ende at Michelle er blevet smidt ud af 2 skoler. Nu går Michelle på institutionens interne skole og har efterhånden fået godt fat i skolearbejdet igen. Der er meget der skal indhentes, men Michelle har genfundet modet og arbejder nu mere seriøst med opgaverne. I forhold til den fremtidige uddannelsesplan, så er den ikke helt på plads. Michelle har fået kontakt til en UU-vejleder, der skal guide hende ift de uddannelsesmuligheder hun har. Hun og UU-vejlederen har et ok samarbejde, men Michelle synes at han snakker til hende på en måde, som giver hende oplevelsen af, at han ikke helt forstår hende. Psykisk tilstand Michelle har svært ved at styre sit temperament og kan fare voldsomt op både i ord og fysisk. Når hun bliver vred kan hun kaste rundt med tingene og også finde på at angribe andre korporligt. Hun slår, når hun føler sig trængt op i et hjørne og oplever, at hun ikke selv er herre over sin reaktion. I gennem tiden har Michelle desuden kæmpet med sit manglende selvværd. Hun undervurderer ofte sine egne evner og har ringe tro på hendes egen indflydelse. Humøret kan dog svinge en del, så hun også kan agere verdenskvinde med tjek på tingene, men medarbejderne på opholdsstedet oplever, at det er en facade hun sætter op. Aktuel situation Nu hvor Michelle snart kan se frem til at fylde 18 år, oplever medarbejderne på døgninstitutionen en stigende uro og usikkerhed hos hende. For at forberede hende til voksenlivet har hun gradvist overtaget mere ansvar for egen hverdag. I den forbindelse har hendes kontaktperson bemærket, at hun har fået kludder i sin økonomi og har svært ved at forklare hvor f.eks. mad og tøjpenge bliver af. Ind i mellem har hun også fortalt historier om, hvor hun har sovet om natten. Medarbejderne er dog usikre på om de kan stole på det hun fortæller om nye veninder, hun har overnattet hos osv. Michelle har haft en del fravær fra skolen de seneste 2 måneder. Michelle har desuden ikke været til håndbold de sidste 5-6 gange, da hun klager over smerter i knæet. Der er en ung mand som Michelle og en anden pige på institutionen kæmper noget om. Der har været højlydte konflikter, skubben og smækken med dørene, men lige i øjeblikket lader det til at Michelle har vundet den unge mands gunst. Han er 4 år ældre og i arbejdsprøvning, men ellers ved kontaktpersonen ikke så meget om ham. 7

8 Case om Nicklas Nicklas er 16 år og anbragt i en plejefamilie. Nicklas har ADHD og har haft en vanskelig opvækst. Han har i gennem længere tid været uoplagt og irritabel, svær at få op om morgenen med en del fravær fra skolen til følge. Under en køretur med sin plejemor har Nicklas for nyligt fortalt, at han via sin nye vennekreds er blevet introduceret til hash. Først røg han sammen med de andre af selskabelige grunde, men de sidste 3-4 måneder er han begyndt også at ryge alene. Nicklas oplever, at han slapper bedre af og at det hjælper på hans ADHD symptomer. Samtidigt kan han godt selv mærke at han er glemsom, ikke orker at stå op om morgenen og at hans lommepenge har svært ved at strække til hele måneden. Øvelse til tema 1 Denne øvelse tager udgangspunkt i casen om Michelle og knytter sig særligt til emnerne Fysiske, psykiske og sociale problematikker knyttet til rusmiddelmisbrug, Tegn og signaler på misbrug og Særlige sårbarheder hos anbragte børn og unge. Individuel øvelse: Læs casen om Michelle og overvej hvilke risikofaktorer du får øje på? Brug nedenstående skema. Hvilke beskyttelsesfaktorer får du øje på? Brug nedenstående skema. Hvilke tegn og signaler på rusmiddelmisbrug bliver du opmærksom på? Lav understregninger i teksten. Risikofaktorer Beskyttelsesfaktorer Øvelse i grupper: Drøft med hinanden hvilke faktorer I hver især har lagt mærke til. Hvilken rolle spiller de? Snak med hinanden om de mulige tegn og signaler på rusmiddelmisbrug I ser i casen. Hvor alvorlige er de? Hvis vi anvender modellen om ungetyper og deres sammenhæng med rusmiddelmisbrug, hvor ser I så lighedstræk med Michelle? Og hvorfor?(der henvises til Mads Uffe Pedersens modeller) Procesovervejelser til underviser: Til gruppeøvelsen kan anvendes Cooperative Learning strukturen Ordet rundt på følgende måde: Hvert gruppemedlem nævner efter tur en faktor, som de har lagt mærke til og hvilken rolle de tænker den spiller (risiko/beskyttelse). Hvert gruppemedlem har 2 minutters taletid. Gruppen fortsætter indtil alle de fundne faktorer er nævnt. Strukturen understøtter alles deltagelse og bidrag, samt læreprocesser som vidensdeling og kommunikative og sociale færdigheder mv. 8

9 Øvelser til tema 2 Øvelse A Brug casen om Michelle. Som et redskab til at danne sig overblik over barnets/den unges situation og styrke den professionelle og systematiske tilgang, kan benyttes nedenstående model. Øvelsen kan desuden være med til at tydeliggøre ens egen rolle og afklare hvilke aspekter, der evt. mangler oplysninger om. Relationer til andre unge fx venskaber, kæreste, klassen Andre aspekter af den unges liv fx social og faglig trivsel i skolen, kønsidentitet, etnicitet Psykiatriske problemstilling er fx ADHD, angst Familiemæssige forhold Hvad gør mig bekymret ved netop denne unge? Psykologiske problemstillinger fx depression, manglende selvværd Den unges forbrug af rusmidler - hvad, hvornår, hvor meget? Medicinske problemstillinger - hvad, hvornår, hvor meget? Model er udformet med inspiration fra Socialstyrelsens hæfte Hele vejen rundt (http://shop.socialstyrelsen.dk/products/helevejen-rundt-redskaber-i-arbejdet-med-unges-rusmiddelproblemer) Læs casen om Michelle og skab dig et overblik over hendes situation ved hjælp af ovenstående model. Hvilke aspekter har du brug for at få uddybet? Øvelse B Brug casen om Michelle og udfyld i grupper et netværkskort over personerne i Michelles netværk. Øvelse C Temaet Redskaber til dialog om misbrug kan eventuelt indledes med en Cooperative Learning struktur kaldet Ping Pong Par, hvor deltagerne to og to (ikke fra samme gruppe) skal skiftes til at nævne en grundlæggende samtalefærdighed, notere det ned og bagefter dele sin viden med sin gruppe. 9

10 Øvelse D Brug casen om Nicklas. Med udgangspunkt i casen og med afsæt i oplæggene om samtalefærdigheder, inddeles deltagerne i grupper af 3-4 personer. I hver gruppe fordeles følgende roller: 1 Nicklas, 1 voksen og 1-2 observatører. Følgende rollespil tager udgangspunkt i casen om Nicklas. Fordel rollerne mellem jer i gruppen. Sammen skal Nicklas og den voksne nu lave et fordele/ulempe-skema og veje de forskellige fordele og ulemper op mod hinanden: Fordele Ulemper Fortsætte med at ryge hash Stoppe med at ryge hash Observatørerne holder øje med henholdsvis den voksnes samtalefærdigheder og Nicklas respons. Øvelse til tema 3 Med udgangspunkt i casen om Nicklas, skal deltagerne drøfte følgende: Hvis Nicklas beder sin plejemor om at holde hans misbrug hemmeligt, hvilke lovmæssige regler skal plejemor så overveje? Hvad må/skal plejemor fortælle til hvem? Hvilke dilemmaer kan opstå? 10

11 5. Litteraturliste mv. De Jong, Peter m.fl.: Løsningsfokuserede samtaler, Gyldendal Akademisk, 2006 Green, Jørgen: Stofmisbrugets ABC, Grifo, 2006 Hart, Susan og Schwartz, Rikke: Fra interaktion til relation, Hans Reitzels Forlag, 2008 Järvinen, Margaretha m.fl.: Stoffer og natteliv, Hans Reitzels Forlag og Rockwoolfonden, 2010 Jørgensen, Per Schultz m.fl.: Risikobørn - Hvem er de - hvad gør vi, Det Tværministerielle Børneudvalg, 1993 Kvello, Øjvind: Børn i risiko, Samfundslitteratur 2013 Merrild, Lise og Anne Vibeke Fleischer: Samtaler med børn, Børns Vilkår, 2010 Miller, William R. og Rollnick, Stephen: Motivationssamtalen, Hans Reitzels Forlag, 2004 Moustgaard, Ulrikke, Alle har brug for et frirum historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler, Sundhedsstyrelsen, 2008 Møller, Lis: Anerkendelse i praksis om udviklingsstøttende relationer, Akademisk Forlag, 2008 Døssing, Lis m.fl.: Under huden på problemet socialt arbejde og unge med misbrug, Servicestyrelsen og LOS, 2007 Pedersen, Mads Uffe m.fl.: Unge, rusmidler og sociale netværk, Aarhus Universitetsforlag, 2010 Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen, 2001 Rohr Sørensen, Karina, Stof til eftertanke idéer til arbejdet med unge misbrugere og deres forældre, Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere, 2008 Schibbye, Anne-Lise Løvlie: Relationer et dialektisk perspektiv, Akademisk Forlag, 2005 Socialstyrelsen: Rusmiddelmisbrug i socialfagligt perspektiv, 2010 Socialstyrelsen: Hele vejen rundt redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer, 2012 Thormann, Inger: De voksne børn om omsorgssvigt og resiliens, Hans Reitzels Forlag, 2009 Thorsteinsson, Haldur Gilstón m.fl.: Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse, Undervisningsministeriet og Psykiatrifonden, 2010 Film om rusmiddelmisbrug De vilde unge, Angels Production, 2002 (http://filmcentralen.dk/grundskolen/film/de-vilde-unge) 100 dage uden stoffer, DR dokumentar fra Links til film om rusmiddelmisbrug ure=player_embedded Andre nyttige links 11

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling

Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Kvalitetsstandarder for Alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling og substitutionsbehandling Godkendt i Byrådet 29. august 2013 Kvalitetsstandarder Kontaktinformation Hvis du har behov for hjælp kan du

Læs mere

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

HELE VEJEN RUNDT. Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer

HELE VEJEN RUNDT. Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer HELE VEJEN RUNDT Redskaber til arbejdet med unges rusmiddelproblemer Hele vejen rundt. Redskaber i arbejdet med unges rusmiddelproblemer. Socialstyrelsen 2012 Forfattere: Lene Sook Emmeche, Mette Nielsen

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune September 2012 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12

Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 og af Kommunalbestyrelsen på møde den 13.12.2011. Acadre dok. 81087-12 Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes tilbud om behandling af borgere over 18 år med stofmisbrug jvf. lov om Social Service 101 samt alkoholmisbrug jvf. Sundhedslovens 141 Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Social behandling af stofmisbrug

Social behandling af stofmisbrug September 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141-142 Helsingør Rusmiddelcenter Godkendt af Socialudvalget 30. september

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Tværfagligt samarbejde i kommunal familiepleje 47469 Udviklet af: Kirsten Pallesgård

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa

Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Kvalitetsstandard for tilbud på Misbrugscenter Aabenraa Godkendt af Byrådet den xxxxx Indhold Indhold... 2 1. Opgaver som udføres på misbrugsbehandlingsområdet... 5 Råd og vejledning... 5 Udredning...

Læs mere

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

Temadag SSP - Silkeborg

Temadag SSP - Silkeborg Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere