7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt"

Transkript

1 7 Boliger Kapitlet beskriver kommunens planer for den forventede fremtidige boligudvikling i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og i det åbne land. På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer. For det første er der et generelt overskud på anslået boliger, og problemet må forventes at blive forstærket, som følge af faldende folketal og forskydning af befolkningen internt i kommunen: fra land til by og fra vest til øst. For det andet er der en relativ høj andel af utidssvarende boliger, der enten skal renoveres eller fjernes fra boligmarkedet. Den overordnede målsætning er kort sagt at skabe bedre balance, så udbuddet af gode, tidssvarende boliger svarer til efterspørgslen. Lolland Kommune arbejder derfor offensivt med at løse de boligsociale udfordringer i landdistrikterne. Attraktive landsbymiljøer forudsætter blandt andet regulering og tilpasning af boligmassen. Nybyggeri skal kun tillades som udfyldning og afrunding af eksisterende bebyggelse, og i forhold til den tomme og usunde del af bygningsmassen, vil kommunen fortsat arbejde med en bred vifte af redskaber, herunder opkøb og nedrivning, bygningsfornyelse og ændring af status fra helårshus til fritidshus. Det attraktive bymiljø indebærer en fortættet bygningsmasse uden huller i bebyggelsen. Forfaldne huse skal derfor i byerne som udgangspunkt ikke nedrives, men renoveres. Lolland Kommune vil f.eks. understøtte sammenlægning af meget små boliger til større, tidssvarende boliger. Samtidigt skal gode trafi kforbindelser og et alsidigt serviceudbud fastholde og tiltrække indbyggere. stadig mere ensidig beboersammensætning i de almene boliger, og i planperioden vil der derfor også blive behov for at tilpasse udbuddet her. Der må især forventes et større behov for ældreboliger og boliger i tæt-lav bebyggelse. Selvom der er overskud af boliger, så er det fortsat vigtigt at sikre et realistisk udbud af byggegrunde. Det betyder først og fremmest, at tidligere udlagte arealer skal udtages, selvom der med kommuneplanen også nyudlægges mindre områder. Det gælder især i de østlige dele af kommunen, hvor der forventes befolkningstilvækst, blandt andet som følge af Femern Bælt forbindelsen. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt at bo i kommunen. At tiltrække og fastholde borgere ved et større og mere varieret udbud af kvalitetsboliger og attraktive byggegrunde. At tilpasse boligmassen i den almene boligsektor til den ændrede efterspørgsel, både hvad angår kvantitet og kvalitet. At arbejde på fortsat forskønnelse og forbedring af boligerne i landsbyer og på landet, gennem områdefornyelse og helhedsorienteret byfornyelse. At nedrive eller renovere den dårligste del af boligmassen på markedet. At sikre udviklingen af landsbyerne tager udgangspunkt i de ressourcer, som de lokale samfund frembyder. Andelen af tomme boliger er størst på det private boligmarked, men skævheden gør det samtidig svært for de almene boliger at konkurrere. Det er en medvirkende årsag til en Almene boliger, Ole Kirks Allé, Nakskov. 86 BOLIGER

2 Retningslinjer Hovedbyer og centerbyer 7.1 Fremtidige boligudlæg skal placeres i byzone i hoved- og centerbyerne, eller i direkte tilknytning hertil, og skal altid ske indefra den eksisterende by og udad, se hovedstrukturkortet. er samtidig velbetjent med bybusser og her er adgang til den regionale jernbane. Maribo ligger ved motorvejen og Nakskov ved motortrafi kvejen Tårs-Maribo, som gør at man nemt kan pendle til og fra Sjælland. Desuden kan de to byer tilbyde arbejde og erhverv i mange forskellige brancher. For at understøtte udviklingen i de to hovedbyer, er udlæg til boliger koncentreret omkring dem. 7.2 Nyudlæg til boligformål fremgår af kort 7d - 7f og eksisterende udlæg til boligformål, der udtages af kommuneplanen fremgår af kort 7a - 7c og 7g - 7l. 7.3 Tre eksisterende boligudlæg omdannes til udlæg for lavenergi- og klimatilpassede boliger, de tre områder fremgår af fi gur 7.1, 7.2 og 7.3. Landsbyer og bebyggelser på landet 7.4 Gennem lokalplanlægning og landzonetilladelser er det muligt at opføre et mindre antal boliger i afgrænsede landsbyer. Nybyggerier skal fi nde sted som huludfyldning og afrunding af eksisterende bebyggelse. Egentlig byvækst skal dog fortsat placeres i byzonen i hovedbyerne og centerbyerne. 7.5 Lokalplaner for landsbyer og landzonetilladelser skal tage hensyn til kulturarvs- og kulturmiljøinteresser i landsbyen, til det omgivende landskab og til mulighederne for rekreativ udfoldelse. 7.6 Der kan ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri eller ændret anvendelse af bygninger eller arealer i landzonen, hvis det ansøgte vurderes at være i strid med de beskyttelsesinteresser, der behandles i kommuneplanen. 7.7 Ubeboede helårsboliger må ikke ændre status til fritidshuse i hovedbyerne, centerbyerne og på Fejø, Askø og Lilleø. 7.8 Der kan som udgangspunkt ikke meddeles landzonetilladelse til opførelse af nye boliger, eller udvidelse af boliger i landzonen der er større end 300 m², med et etageantal over 1½, og en højde på over 8,5 meter, endvidere kan der som udgangspunkt ikke anvendes refl ekterende bygningsmaterialer. Redegørelse Strategi for boligudvikling Der sker en generel fl ytning fra det åbne land og landsbyerne til hovedbyerne og centerbyerne, som har fl ere tilbud og bedre service. 60 % af kommunens borgere bor i dag i hovedbyerne og centerbyerne. Centerbyen Horslunde. Centerbyerne Centerbyerne Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare er hovedsageligt villabyer. De fl este har dog en ældre bykerne, som indeholder byhuse og etageejendomme, samt enkelte med nyere tæt-lav boliger. Centerbyerne tiltrækker oftest børnefamilier, der vil ud til den frie natur, men stadig have muligheder i lokalsamfundet i forhold til indkøb og let adgang til skole for de mindste børn. Centerbyerne tiltrækker også ældre fra det åbne land, som fl ytter til en mindre krævende bolig, f.eks. en almen bolig eller en ældrebolig, med let adgang til indkøb og offentlig transport. Centerbyerne er godt betjent af busser til hovedbyerne. Søllested og Rødbyhavn er desuden betjent af tog, og Rødbyhavn er anløbshavn for færgerne til og fra Tyskland. I centerbyerne er der udlagt arealer til en begrænset udvikling af byernes boligområder. Landsbyerne og landet Livet i landsbyerne, på landet og på øerne har et særligt potentiale i forhold til byerne. De kan tilbyde boliger med nærhed til naturen, plads, frisk luft samt aktivt foreningsliv og godt naboskab. Samtidigt rummer landsbyerne, det åbne land og øerne et særligt potentiale i forhold til turisme, med interessante kulturmiljøer, historiske huse, havne og herregårde. De fi re beboede øer har en særlig herlighedsværdi i forhold til bosætning, ferie- og fritidsboliger og turisme. Hovedbyerne Hovedbyerne Nakskov og Maribo kan i kraft af deres størrelse tilbyde mange forskellige typer boliger, som kan tiltrække både unge, ældre, og familier med børn. Byerne kan tilbyde boliger i etageejendomme, boligblokke, tæt-lav byggeri, byhuse og villaer, i forskellige omgivelser. Byerne BOLIGER 87

3 Tomme boliger Der er samlet set et behov for en målrettet reduktion i antallet af tomme boliger, både private og almene boliger, så kommunen står tilbage med en passende og tidssvarende boligmasse, med en hensigtsmæssig og attraktiv placering. Kommunen har fået støtte fra Indenrigs- og Socialministeriets nedrivningspulje til at nedrive faldefærdige bygninger, og har i den forbindelse oprettet en task force, som bl.a. nedriver faldefærdige og utidssvarende boliger, enten ved frivillig nedrivning, overtagelse eller opkøb. Figur 7.1 Del af rammeområde (367-B2) til lavenergiboliger i Nakskov på 4,6 ha. Med en fremtid med et stigende antal ældre borgere, kan nedrivning og totalrenovering af eksisterende almene boliger, med efterfølgende nybyggeri og indretning af fl ere ældre- og handicapboliger, være et svar på mange af udfordringerne. Her skal der dog tages højde for at ældre- og handicapboliger placeres centralt, samt stations- og bynært. Ved nybyggeri og erstatningsbyggeri for nedrevne almene boliger, bør der overvejes tæt-lavt byggeri eller rækkehuse med have, da etagebyggeri ikke har samme tiltrækning overfor kommunens borgere. I hoved- og centerbyerne søges de tomme og misligholdte boliger så vidt muligt ombygget og istandsat, for at bibeholde den bymæssige struktur og gadeforløbene. Især i bykernerne og ved tætbyggede gader og strukturer. Disse områder er ofte i et stort omfang kendetegnet ved gamle bygninger, som kan indeholde små og utidssvarende boliger. Her kan en løsning på tomme boliger være, at give mulighed for en sammenlægning af to mindre boliger til en større f.eks. gennem byfornyelse, som er beskrevet i afsnit 6.2, By- og områdefornyelse. På denne måde kan antallet af boliger nedsættes og boligstandarden højnes. Nogle områder kan have brug for grønne fællesarealer eller byrum, som vil kunne indrettes, hvor en nedrevet bygning stod. Attraktive boligområder Selv med et faldende indbyggertal, ses der en søgen mod kommunens byer, hvilket medfører et stadigt stigende ønske om fl ere boliger her. Søgningen mod byerne er ikke det samme som ønsket om at bo i en lejlighed i en etageejen- I byerne er der også tomme butikslokaler, der sammen med tomme boliger, er med til at få et område til at se nedslidt og forfaldent ud. En gade med tomme butikslokaler, kan ligeledes gennem byfornyelse og lokalplanlægning, omdannes til en boliggade, enten ved ombygning eller nybyggeri. Detailhandelsplanlægningen er beskrevet nærmere i Kapitel 9. Forfalden ejendom i Bandholm. 88 BOLIGER

4 dom, men derimod er der et ønske om bynære byggegrunde, som ligger naturskønt. Byerne på Lolland har en størrelse, som giver mulighed for at få attraktive byggegrunde, dvs. byggegrunde tæt på naturen, men stadig bynært. Dette er en kvalitet, der både tiltrækker folk fra andre kommuner og folk fra de tyndere befolkede områder i kommunen, og bør udnyttes i kommunens boligudlæg. Ønsket om en attraktiv byggegrund er til tider også ønsket om en stor byggegrund, som giver mulighed for at bygge et tidssvarende hus med en stor have. Klimabyggeri Lolland Kommune er klimakommune, som beskrevet nærmere i kapitel 4, Klima, og satser erhvervsmæssigt på miljøog energiteknologisk udvikling i Nakskov, samt i udviklingscenteret Holeby. I forlængelse af dette, er boligudlæg til klimabyggeri et naturligt næste skridt, og sker som en del af kommunens klimasatsning, som er beskrevet i kapitel 4, Klima. Udlægningen af områder til klimabyggeri har ikke kun betydning for typen af boliger, der opføres, men også planlægningen og byggemodningen, der skal ske før området tages i brug. Her skal f.eks. tages højde for at klimabyggeri ikke nødvendigvis bruger fjernvarme, idet opvarmningen sker ved solvarme eller jordvarme. Der udlægges boligarealer til nul- eller lavenergiboliger i Nakskov og Maribo, som er kommunens primære udviklingsområder, samt i Holeby, der er et af kommunens tre udviklingscentre. Der udlægges i alt 17,3 ha som vist på fi - gur Figur 7.1 og 7.3 er eksisterende boligudlæg, mens fi gur 7.2. er et område, der er udlagt i regionplanen og tages med i denne kommuneplan, se kort 7d. For de tre rammer til lavenergiboliger, kan rammer for lokalplanlægningen ses i rammerapporten. Fakta Med klimabyggeri menes byggeri, hvor materiale- og installationsvalget, samt bygningens design, er med til at nedsætte bygningens energiforbrug til f.eks. opvarmning. Materialevalget i et klimabyggeri kan være gjort ud fra et krav om bæredygtighed, det vil f.eks. sige, at det ikke transporteres fra den anden side af Jorden, at det kan genanvendes, og at den samlede CO 2 udledning i produktion, transport, renovering og bortskaffelse er så lav som mulig. Klimabyggeri omtales også som lav- eller nulenergibygninger, bæredygtigt byggeri eller passivhuse. Figur 7.2 Rammeområde (360-B3) til lavenergiboliger i Maribo på 7,3 ha. BOLIGER 89

5 Figur 7.3 Del af rammeområde (355-B18) til lavenergiboliger i Holeby 5,4 ha. Boligsituationen Fakta Almene boliger er betegnelsen for boliger opført med kommunal støtte. Der kan både være tale om almene familieboliger, ældreboliger, plejeboliger og ungdomsboliger. Udlejningen af almene boliger sker efter en venteliste, men kommunen har mulighed for at anvise en almen bolig, uden om ventelisten. Boligmarkedet i Lolland Kommune omfattede i 2008 ca boliger, hvoraf 2/3 er ejerboliger og 1/3 er udlejningsboliger. Af udlejningsboligerne er den ene halvdel privatudlejning, mens den anden halvdel er almene boliger. De almene boliger er fordelt med 90 % familieboliger, 8 % ældreboliger og 2 % ungdomsboliger. 53 % af de almene boliger ligger i Nakskov, 17 % i Maribo og 9 % i Rødbyhavn. De resterende 22 % er fordelt på de øvrige centerbyer, samt enkelte landsbyer og i landområderne, som vist på kort 7.1. Boligmarkedet i kommunen er kendetegnet ved en stor mængde billige ejerboliger. Prisen for en villa ligger i gennemsnit på kr./m², hvilket gør Lolland Kommune til den tredje billigste kommune i Danmark at købe bolig i. Den lave pris på en ejerbolig medfører, at den månedlige ydelse for en ejer- og lejebolig er tæt på den samme, og betyder at mange vælger at købe eget hus, frem for at leje en bolig. Dette giver en hård priskonkurrence for de Ny bebyggelse ved Blæsenborg Allé i Maribo. 90 BOLIGER

6 Kort 7.1 Fordelingen af kommunens almene boliger. almene boligselskaber, og boligselskaberne peger på at bedre fi nansieringsmuligheder kan blive nødvendige for at fremtidssikre dem. BOLIGER 91

7 Forfalden ejendom ved Øster Skørringe. Tomme, misligholdte og utidssvarende boliger Fakta Ved utidssvarende boliger forstås boliger, som ikke lever op til de krav et moderne menneske stiller til sin bolig i dag. Det kan f.eks. være manglen på eget køkken eller bad, det kan være størrelsen på den enkelte bolig eller dens indretning. En utidssvarende bolig, kan dog i mange tilfælde omdannes til en moderne bolig ved f.eks. renovering eller sammenlægning. Der er et stigende overskud af boliger i Lolland Kommune. I alt står boliger tomme, svarende til 9 % af boligmassen. Af de tomme boliger er 55 % parcelhuse og 17 % etageboliger, se tabel 7.1. De tomme boliger ligger spredt ud over det meste af kommunen, men hovedsageligt udenfor byerne. En stor del af de i tabel 7.1 viste tomme boliger er utidssvarende indrettet, i meget dårlig stand, og er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til kommunens fl yttemønster, hvor der er frafl ytning fra det åbne land og landsbyerne, ind til hoved- og centerbyerne, både hvad angår interne fl ytninger og når der sker tilfl ytning fra andre kommuner. Dette, sammen med et generelt faldende indbyggertal i kommunen, betyder, at fl ere og fl ere boliger kommer til at stå tomme uden for byerne, og vil blive ved med at stå tomme, da der ikke er en tilsvarende efterspørgsel på disse boliger. Af de i tabel 7.1 viste tomme stuehuse og parcelhuse ligger langt størstedelen som nævnt uhensigtsmæssigt i forhold til udviklingen i kommunen, og en stor del af disse boliger er i en så dårlig stand, at kommunen søger dem nedrevet. Kommunen bestræber sig på at nedrive ca. 125 af disse dårlige boliger om året. I byerne oplever boligforeninger dog også, at etagebyggerier, på trods af en typisk mere bynær placering, ikke er så attraktive som andre boligtyper. Efterspørgslen er størst i hovedbyerne og de større centerbyer, hvor boligerne ligger centralt, og er tæt på indkøbsmuligheder og offentlig transport mv. I de tyndere befolkede områder af kommunen ses der et begyndende udlejningsproblem for almene familieboliger, især i etageejendomme. Der er generelt en højere fl yttefrekvens i etagebyggeriet end i tæt-lav bebyggelsen, men til- og frafl ytning varierer meget fra afdeling til afdeling. Tilfl ytning til de almene boliger er oftest seniorer, der ønsker at realisere deres friværdi og fl ytte til en mindre vedligeholdelsestung bolig. De i tabel 7.1 viste 755 tomme rækkehuse, etage- og kollegieboliger ligger hovedsageligt i kommunens mindre centerbyer, samt i landsbyer eller på øerne. For at mindske antallet af tomme boliger i denne kategori tiltænkes det at nedrive dem og erstatte dem af anden boligform for derved at tilpasse boligantallet for det enkelte område. Lolland 2008 Stuehus til landbrugsejendom Parcelhus Rækkehus Etagebolig kollegium Andre boliger I alt Alle boliger Bolig typer i % 5 % 58 % 15 % 18 % 0,3 % 3,5 % 100% Tomme boliger % tomme boliger i alt for hver boligtype 14 % 9 % 9 % 9 % 9% 16 % 9% % tomme boliger i forhold til alle tomme boliger 8 % 55 % 14 % 17 % 0,3 % 6,3 % 100% Tabel 7.1 Tomme boliger. Boligtypen Andre boliger indeholder bl.a. erhvervsboliger, døgninstitutioner og helårsbeboede sommerhuse. De 143 tomme andre boliger er erhvervsboliger, da døgninstitutioner o.l. principielt aldrig står tomme. (KUBEN Management, juli 2009) 92 BOLIGER

8 De almene boligselskaber tilbyder generelt gode boliger, men de bærer også på en del sociale udfordringer. Dette kan være med til at give en afdeling et dårligt image, da tilfl ytterne ofte er mindre ressourcestærke end frafl ytterne. I nogle afdelinger arbejder boligorganisationerne målrettet med at imødegå stor udskiftning, dårligt image og belastet boligmiljø. Det store overskud af boliger skyldes stigende frafl ytning fra kommunen, dels fl ytning fra land til by, og dels at kommunen har et stigende antal borgere over 65 år. Aldersfordelingen blandt kommunens borgere ses i kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune. En stor del af de ældre borgere må forventes, i løbet af en kort årrække, at frafl ytte deres nuværende bolig, ofte et privatejet parcelhus, og fl ytte til en mindre vedligeholdelseskrævende bolig, enten en almen familiebolig eller en almen ældre-/plejebolig. Dette kan, i samspil med det faldende indbyggertal, medføre fl ere ledige boliger, idet der ikke er nogen til at overtage de frafl yttede boliger, og idet en del af de frafl yttede boliger, ligger i områder, der ikke er attraktive for f.eks. unge familier med børn. Disse søger oftere en bolig tæt på skoler, fritids- og kulturliv, samt handelsmuligheder, det vil sige i og omkring kommunens hoved- og centerbyer. De tomme boliger medregnes ikke i oversigten over tomme boligarealer i afsnittet Boligrummelighed eller i tabel 7.3, dels anses det ikke for sandsynligt, at de vil kunne sælges pga. beliggenhed og tilstand, dels søges langt størstedelen, som nedrives, efterfølgende solgt som landbrugsjord. Enkelte ligger dog i byerne eller i landsbyerne, men mange af grundene er så små, at de ikke kan sælges som byggegrunde, da de er under 700 m², som er det bygningsreglementet sætter som minimum for en byggegrund. Derfor er heller ikke disse medregnet i oversigten over tomme boligarealer. Det er dog kommunens håb, at hvis de bedste, smukkest placerede og mest bevaringsværdige af de tomme boliger ikke kan blive solgt som helårsboliger, kan de blive solgt og omdannet til fritidsboliger, for dermed at bibeholde bebyggelsen i det lollandske kulturlandskab. Boliger, der har stået tomme i tre år, mister efter planlovens 56, stk. 2, sin tilladelse til at blive brugt som helårsbolig, og skal opfylde det gældende bygningsreglement for at få tilladelsen tilbage. Mange af de tomme boliger uden for byerne, lever ikke op til det nye bygningsreglement, især ikke på energiområdet, og det vil være en svær, næsten umulig opgave at få et gammelt hus til 100 % at overholde energikravene. Hvorimod omdannelse til fritidsbolig ikke har samme høje krav, og samtidig vil betyde, at bygningen vil kunne restaureres og bibeholdes i det kulturmiljø den står i. Boligrummelighed Storstrøms Amt havde i Regionplan beregnet behovet for nyudlæg til boligbyggeri i de tidligere syv kommuner til gennemsnitligt 4,9 ha/år, svarende til 49 nye boliger om året. I perioden blev der imidlertid opført 633 nye boliger i kommunen, gennemsnitligt 90 nye Regionplanens boligbehov Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år Holeby ,3 Højreby ,5 Maribo ,3 Nakskov ,3 Ravnsborg ,2 Rudbjerg ,1 Rødby ,3 i alt ,9 Nyopførte boliger Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år Lolland ,0 Fremtidigt boligbehov Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år Lolland 108, ,0 Tabel 7.2 Udregning af det fremtidige boligbehov, i forhold til regionplanens regnemetode med 10 boliger/ha. Bebyggelse i det åbne land. BOLIGER 93

9 boliger, med et arealbehov på 9 ha/år, over en syvårig periode. Det er tæt på det dobbelte af regionplanens prognose for perioden , se tabel 7.2. Forskellen mellem regionplanens udregning på arealforbrug og det faktiske behov, kan forklares ved, at regionplanens prognose delvis bygger på tal fra 1990 erne, hvor den økonomiske udvikling i kommunen ikke havde samme dynamik som i perioden Regionplanen regnede samtidig med, at 1 ha udlagt til boligareal svarer til 10 boligbyggegrunde på gennemsnitlig m². Behov for boligarealer For den næste 12 års planperiode regnes der med at nybyggeriet på gennemsnitligt 90 boliger/år, som i de foregående år fortsætter. Det vil sige, at der i alt vil blive opført boliger, svarende til et arealbehov på 108,5 ha, som vist i tabel 7.2. Som udkants- og landkommune søger tilfl yttere til kommunen sjældent en bolig i etageejendomme inde midt i byerne, eller for den sags skyld i boligblokkene i byernes udkant, men søger i stedet bynære byggegrunde. Kommunen er en udkantskommune og har brug for, at kunne tilbyde tilfl yttere noget andet og noget særligt. Muligheden for at kunne købe en stor byggegrund tæt på en velfungerende by med institutioner, skoler, samt et rigt handels- og kulturliv, og stadig naturnært og billigt, kan være med til at promovere kommunen i forhold til at tiltrække ressoursestærke familier. Kommunen har modtaget en del ansøgninger på store byggegrunde i og omkring hoved- og centerbyerne, og ønsker i fremtiden at kunne imødekomme dette, ved også at planlægge for områder med store boligparceller. Ved at udlægge et samlet areal på 137,9 ha til boliger, som vist i tabel 7.2, bliver en gennemsnitlig byggegrund på m², hvilket giver mulighed for at udlægge både mindre boligparceller på mellem 900 og m² og store parceller på mellem og m², i henhold til borgernes ansøgninger. Uudnyttede boligudlæg er vist i tabel 7.3. Efterspørgslen efter byggegrunde forventes dog i begyndelsen af perioden at være påvirket negativt af den øjeblikkelige fi nanskrise. Opførelsen af Femern Bælt forbindelsen, og de positive økonomiske følgevirkninger heraf, forventes i resten af den 12 årige periode, at skabe øget økonomisk aktivitet, og dermed en stabil efterspørgsel på byggegrunde, især i kommunens to hovedbyer og tre udviklingscentre. Det er derfor vurderet at selvom der er en generel stilstand i boligbyggeriet i øjeblikket, vil arbejdet og promoveringen omkring Femern Bælt forbindelsen medføre en øget efterspørgsel på byggegrunde, og da kommunen og dens borgere/tilfl yttere ligeledes ønsker fl ere store byggegrunde, vil det medføre et behov for et større boligudlæg end regionplanens prognose på 4,9 ha/år. Uudnyttede udlæg i gammelt plangrundlag (hektar) Udtages med kommuneplanen (hektar) Nyudlæg (hektar) Uudnyttet udlæg i kommuneplanen (hektar) Nakskov vest 23,4 14,5 8,9 Nakskov øst 73,2 56,9 16,3 Maribo øst 26,9 26,9 Dannemare 9,4 6,7 2,7 Holeby vest 5,2 5,2 Holeby øst 15,9 5,2 10,7 Horslunde 10,6 8,8 1,8 Rødby 6,9 0,7 7,6 Rødbyhavn 26,1 26,1 Søllested 13,1 13,1 0 Bandholm 10,3 7 3,3 Birket 3,4 3,4 Errindlev 5,6 2,8 2,8 Fuglse 1,8 1,8 Halsted 5,3 5,3 Langø 7,5 7,5 Sandby 5,2 5,2 Vesterborg 2 2 Vestenskov 3,7 3,7 I alt 255, ,7 137,9 Tabel 7.3 Uudnyttede boligudlæg i kommunen. 94 BOLIGER

10 Landsbyen Birket. Som beskrevet i foregående afsnit har kommunen en del tomme, misligholdte og utidssvarende boliger, som ikke er medtaget i boligrummeligheden. Dette skyldes, at de som oftest ligger på landet, hvilket er en uhensigtsmæssig placering i forhold til en stigende fl ytning fra landet, og ind til hoved- og centerbyerne, og de tomme boliger søges derfor nedrevet eller omdannet til fritidsboliger. Tilfl ytningen til byerne medfører en stigende efterspørgsel på boliger og byggegrunde her, og dermed et behov for nye boligudlæg. Udlagte boligarealer De ledige uudnyttede boligarealer i plangrundlaget i forhold til Regionplan samt ændringer i Kommuneplan er gjort op og gennemgået i tabel 7.3. Samlet set var der 255,5 ha udlagte uudnyttede boligarealer i kommunen. 115 ha udlagte uudnyttede boligarealer er taget ud og 0,7 ha er taget ind med denne kommuneplan. Med denne kommuneplans gennemførelse vil der herefter være udlagt 137,9 ha uudnyttede boligarealer i kommunen. Placeringen af alle ledige boligarealer kan ses på kommunens hjemmeside, Af tabel 7.3 ses det, at der er udlagt et nyt mindre område i Rødby, som huludfyldning. I de eksisterende udlæg er medregnet to større arealer til byudvikling i Maribo og Rødbyhavn på i alt 20 ha, som begge er byudviklingsarealer udlagt i regionplanen. Udlæggene kan ses på kort 7d, 7e og 7f. Størstedelen af arealudlæggene til boliger ligger nu omkring kommunens hovedbyer, Nakskov og Maribo, samt i Rødbyhavn, som er en af kommunens tre udviklingscentre, hvor en ekstraordinær efterspørgsel kan komme på tale på grund af Femern Bælt forbindelsen og heraf afsmittende aktiviteter. Femern Bælt forbindelsen vil generelt medføre en ekstraordinær efterspørgsel på byggegrunde i kommunen, ikke kun i Rødbyhavn, men også i Rødby, Holeby og Maribo, samt i Nakskov. Arealer som tages ud Der er mange store boligområder udlagt i det gamle plangrundlag, især omkring Nakskov er der store arealer, som langt overstiger det forventede forbrug i den kommende planperiode. Ved centerbyerne Holeby og Søllested er der også boligarealer, der overstiger det forventede forbrug. I landsbyen Bandholm, er der udtaget et boligareal på 7 ha, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. I Errindlev tages et område til jordbrugsparceller ud, da loven ikke længere giver mulighed for dette. I alt udtages der 115 ha uudnyttet boligarealer jf. tabel 7.3 og kort 7a, 7b, 7c, 7g, 7h, 7i, 7j, 7k og 7l. Det er samtidig kommunens intention, at der i den kommende planperiode bliver arbejdet på, at nogle af de små, lokalplanlagte boligområder der er udlagt uhensigtsmæssigt, tages ud af kommuneplanen, og lokalplanerne afl yses. Arealer der lægges ud I Rødby udlægges et mindre område på 0,7 ha som huludfyldning. I Rødbyhavn udlægges et i Regionplan udlagt byvækstareal på 13 ha og i Maribo på 7,3 ha til boligområde. I alt nyudlægges 0,7 ha til boligareal. Se kort 7d, 7e og 7f. I Nakskov udlægges der ikke nye boligarealer, men i Nakskov vest omdannes 4,6 ha til opførslen af nul-energi eller lavenergi boliger, se fi gur 7.1. Miljøvurdering De nyudlagte områder er blevet miljøscreenet, hvilket er beskrevet i kapitel 17, Miljøvurdering. Landsbyer og bebyggelser på landet I landsbyer og landdistrikter bor 40 % af kommunens befolkning. Befolkningen her har ofte længere til f.eks. offentlig transport, skole, læge, indkøb, forlystelser og bylivets fritidsaktiviteter, end hvis de boede i hovedbyer og centerbyer. Afgrænsede landsbyer Lolland Kommune vil fremover give mulighed for boligbyggeri i afgrænsede landsbyer, som er vist på kort i kapitel 6, Byudvikling og Bosætning. BOLIGER 95

11 Boligbyggeriet skal ske som afrunding eller udfyldning af eksisterende rammer og planer for landsbyen. Der må ikke ske en egentlig byudvikling, nyopførelser eller væsentlige udvidelser uden, at der er udarbejdet en lokalplan for området. Endvidere kan der i begrænset omfang opføres enkelte boliger i eksisterende mindre bebyggelser, hvis det sker som huludfyldning. Generelt gælder det, at ny bebyggelse på øerne, i landsbyerne og i det åbne land skal opføres under hensyn til den eksisterende bebyggelse, bebyggelsesmønsteret, kulturmiljøet, naturen og landskabet, jf. planlovens 35. Bevaringsværdige landsbyer Lolland Kommune vil i den kommende planperiode udpege bevaringsværdige landsbyer og områder, hvor en bestemt byggestil og bebyggelsesmønster skal bevares for at sikre landsbyens og områdets helhed, jf. kapitel 11, Kulturarv og landskab. I det åbne land og de mindre samlede bebyggelser I det åbne land og de mindre samlede bebyggelser, gives der ikke tilladelse til opførelse af nyt byggeri med mindre ganske særlige forhold taler for det. Mindre udbygninger og anlæg kan der dog gives tilladelse til, jf. planlovens 35, og Lolland Kommunes Administrationsgrundlag for landzonesager, som fi ndes på Baggrunden, for at Lolland Kommune, som udgangspunkt ikke tillader opførelse af nyt byggeri i det åbne land og i de mindre samlede bebyggelser, er at man ønsker at beskytte de natur- og kulturhistoriske landskabelige værdier, der er i det åbne land og i de mindre samlede bebyggelser i dag. Desuden er det et udtryk for, at Lolland Kommune ønsker at koncentrere udviklingen i landzonen i de afgrænsede landsbyer, samt at leve op til intentionerne i planlovens 35, der skal hindre ny uplanlagt bebyggelse i landzonen, der ikke er nødvendig for landbrug, skovbrug og fi skeri. Nye boliger og udvidelser af eksisterende I det åbne land, de mindre samlede bebyggelser og de afgrænsede landsbyer, er der stor forskel på størrelsen og udformningen af de eksisterende boliger. Dette skyldes dels at boligerne er fra forskellige perioder, og dels at boliger på gårdene er større end husmandsstederne mv. Men der er også tendenser, der går igen i de eksisterende boliger. De fl este boliger i det åbne land, de mindre samlede bebyggelser og de afgrænsede landsbyer, har 1 eller 1½ etage, og de fl este huse med 1½ etage har en uudnyttet tagetage. De fl este boliger er under 8,5 meter høje og under 300 m² store. Ved opførelse af nye boliger eller udvidelser af eksisterende, vil Lolland Kommune, gennem landzonetilladelser, give mulighed for, at der kan bygges gode tidssvarende boliger, med op til 1½ etage, 8 meters højde, og som er under 300 m² store. Det vil give bebyggelser med et harmonisk udtryk, og vil leve op til de krav en moderne familie har til deres boliger. Opførelse af nye boliger eller udvidelser af eksisterende skal ske under hensyn til den eksisterende bebyggelse, natur-, kultur- og landskabelige værdier. I kystnærhedszonen er der øget krav til beskyttelse af natur og friluftslivet. Der skal derfor være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at bygge større boliger end 250 m². En særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse er f.eks. at byggeriet ikke vil kunne ses fra kysten eller at udvidelsen sker inden for den eksisterende bebyggelse, f.eks. ved at tage en uudnyttet tagetage i brug. Se kapitel 13 for øvrige bestemmelser i kystnærhedszonen. Tomme og misligholdte boliger i landsbyerne og på landet I det åbne land og landsbyerne er der mange misligholdte boliger, og ubenyttede avls- og driftsbygninger, der sammen med de tomme boliger skæmmer landsbyer og det åbne land. Lolland Kommune vil arbejde for at de tomme og misligholdte boliger, kan istandsættes som enten helårshuse eller fritidshuse, og hvor det er muligt, at kondemnere og nedrive Landsbyen Nørreballe. 96 BOLIGER

12 de boliger der er for dårlige. De ubenyttede avls- og driftsbygninger vil Lolland Kommune arbejde for at få sat i stand, eller få revet dem ned, der er i for dårlig stand. De tomme boliger ligger hovedsageligt udenfor byerne med en overvægt af tomme boliger i den nordvestlige del af kommunen og i oplandet til Rødbyhavn, Errindlev og Holeby, samt på øerne. Rammekort På rammekortene nedenfor ses de boligarealer, der tages ud af det eksisterende plangrundlag, og de nye boligarealer der udlægges i kommuneplanen. Det forventes at antallet af frafl ytninger fra parcelhuse i landområderne vil fortsætte, idet der især på nordvest Lolland og områderne omkring Rødby-Holeby, Stokkemarke og Rudbjerg er et stort antal ældre over 65 år, som snart må forventes at fl ytte til en anden boligtype. Det samme gælder for nogle boligområder i udkanten af Nakskov og i Maribo. Helårsboliger til fritidsboliger Omdannelsen af helårsboliger til fritidsboliger kan have både positive og negative konsekvenser. De positive konsekvenser er at det ofte vil være med til at løfte bygningskvaliteten på de boliger der bliver omdannet, da folk der køber et fritidshus ofte vil sætte det i stand og priserne på boligerne vil stige. I områder hvor mange helårsboliger bliver omdannet til fritidshuse, vil befolkningsgrundlaget blive mindre, og områderne vil være affolket uden for feriesæsonerne, og på den måde understøtte en negativ befolkningsudvikling. Lolland Kommune ønsker ikke, at hovedbyerne, centerbyerne, Fejø, Askø og Lilleø bliver omdannet til feriebyer eller ferieområder. Disse områder vil derfor blive friholdt for muligheden for at omdanne helårsboliger til fritidsboliger, gennem den fremadrettede planlægning. Kort 7a - Nakskov Vest En del af rammeområde 367-B5 på 8,5 ha og rammeområde 367-B10 på 6 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Ubeboede boliger, der ændrer status fra helårsboliger til fritidshuse, vil gøre det muligt at bevare huse med særlige historiske og landskabsmæssige kvaliteter (bindingsværkshuse og arbejderboliger), som ellers ville blive revet ned. Konverteret til fritidshuse er der større chance for at husene blive sat i stand og vedligeholdt, og kan fremme turisme og omsætning i kommunen. En stor del af de boliger der ændrer status fra helårsbolig til fritidshus er af ældre dato, og vil ikke kunne ændre status tilbage til helårsbolig. Ved tilbageændring vil bygningen skulle opfylde det gældende bygningsreglement både i forhold til isolering, fl ugtveje, højder osv., hvilket ikke er muligt for mange ældre bygninger. Desuden vil en bolig, der i mere end 3 år har været fritidshus, og som ønskes ændret tilbage til helårsbolig, blive betragtet som nyopførelse af en bolig i landzone, hvilket som udgangspunkt strider imod planlovens 35. Her vil dog være tale om en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Kort 7b - Nakskov Øst Øst for de eksisterende boligområder Mosevænget og Friheden udtages rammeområde 367-B6 på 15,9 ha, rammeområde 367-B7 på 19,9 ha og rammeområde 367-B8 på 12,8 ha Områderne ligger i landzone. BOLIGER 97

13 Kort 7c - Nakskov Øst På grund af skovrejsning udtages rammeområde 367-B12 på 8,2 ha. Området føres tilbage til landzone. Kort 7e - Rødby Vest Som udfyldning mellem eksisterende parceller langs Vestergade udlægges rammeområde 360-B5 på 0,7 ha til nyt boligområde. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. Kort 7d - Maribo Øst for eksisterende bebyggelse ved Agerhønevej udlægges rammeområde 360-B3 på 7,3 ha til nyt boligområde. Området var i regionplanen udpeget som byvækstareal. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. Kort 7f - Rødbyhavn Vest Vest for Strandagervej udlægges rammeområde 360-B4 på 13 ha til nyt boligområde. Området var i regionplanen udpeget som byvæksareal. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. 98 BOLIGER

14 Kort 7g - Holeby Rammeområde 355-B12 på 5,2 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 7i - Horslunde En del af rammeområde 379-B3 på 3,4 ha og hele rammeområde på 5,4 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Kort 7h - Søllested Rammeområde BN2 på 3,8 ha og rammeområde BN4 på 9,3 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Kort 7j - Bandholm En del af rammeområde B.1 på 7 ha udtages, da området ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Området ligger i landzone. BOLIGER 99

15 Kort 7k - Dannemare En del af rammeområde 381-B1.4 på 6,7 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 7l - Errindlev Rammeområde 355-B17 på 2,8 ha udtages, da der ikke længere er mulighed for at etablere jordbrugsparceller. Området ligger i landzone. 100 BOLIGER

16 BOLIGER 101

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner 10 Ændringer i forhold til tidligere er I dette afsnit beskrives hvilke ændringer i rammerne der er foretaget i forhold til de 7 tidligere er. De nye rammer til nyudlæg og rammer der er vedtaget, er der

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 213 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2014. Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 214 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

6 Byudvikling og bosætning

6 Byudvikling og bosætning 6 Byudvikling og bosætning Dette kapitel beskriver kommunens bymønster og bosætningspolitik, og de retningslinjer der gælder for byfornyelse, byomdannelse, områdefornyelse, offentlig og privat service,

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af sommerhus i Hals Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 11. april 2005 J.nr.: 03-31/800-0121 KBP Afgørelse i sagen om

Læs mere

13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme.

13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme. 13 Kystnærhedszonen Dette kapitel handler om planlægningen i kystnærhedszonen og retningslinjer for, hvordan kystområderne må udvikle sig. Lolland Kommune er omgivet af kyster og kystområder, som udgør

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance

Almen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY

FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY FORDEBAT BYVÆKST VED VIBORG BY HAR DU FORSLAG OG IDÉER? Hvor skal Viborg by udvikle sig hen? Hvordan skal kommuneplanen være med til at understøtte vækst og et fortsat dynamisk erhvervsliv? Hvordan skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. august 2014 J.nr.: NMK-31-01339 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær

Danmark i balance. Ved kontorchef Sanne Kjær Danmark i balance Ved kontorchef Sanne Kjær Baggrund for lovændringen Kort gennemgang af L424 Nye muligheder for yderområderne Revision af detailhandelsbestemmelserne Fjernelse af tilslutningspligt til

Læs mere

Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune

Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune Udviklingsplan for Gl. Ravnsborg Kommune Masterplan for kultur- og idrætsfaciliteter. Møde i Ravnsborg Hallen den 10. september 2012 Politisk stillingtagen 9. august 2012 behandler Femern Bælt, Erhverv-

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen

Notat. Indledning. Den Udarbejdet af Planafdelingen Notat Indledning På baggrund af beslutningen på fællesmødet mellem Planudvalget og Social- og Sundhedsudvalget den 5.oktober 2015 har administrationen undersøgt en række muligheder for placering af 80

Læs mere

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Boligpolitik Odense. Odense Kommune Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

8 Erhverv. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009:

8 Erhverv. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009: 8 Erhverv Kapitlet beskriver kommunens planer for erhvervsudviklingen i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og landzonen. En hensigtsmæssig placering af erhvervsområder er med til at sikre funktionelle byer,

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Nr. 420, juni NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER

Nr. 420, juni NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Nr. 420, juni 2007 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER ISSN 0909-1882 Kommuneplanens betydning for landzoneadministrationen vedrørende bebyggelse til helårsboliger i afgrænsede landsbyer Naturklagenævnet har

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Forslag til Svendborg Kommuneplan

Forslag til Svendborg Kommuneplan Forslag til Svendborg Kommuneplan 2013-25 Oversigt over ønsker og forslag Miljøscreeningen på de enkelte sider er en kort vurdering af det enkelte ønske eller forslag. Indholdsfortegnelse Svendborg Vest

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig

AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse til opførelse af erstatningsbolig Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. februar 2012 J.nr.: NMK-31-00342 Ref.: MILMA/ LIMBU AFGØRELSE i sag om Halsnæs kommune, afslag på landzonetilladelse

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. november 2014 J.nr.: NMK-31-01403 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Boligprogram 2013. Planlægning

Boligprogram 2013. Planlægning Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Afgørelse i sagen om udskiftning af sommerhus på Læsø, Nordjyllands Amt

Afgørelse i sagen om udskiftning af sommerhus på Læsø, Nordjyllands Amt NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 29. juni 2004 J.nr.: 03-132/800-0008 AGS Afgørelse i sagen om

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig?

Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Skal byrådet tillade en vindmøllepark i Koster Vig? Hvad siger Kommuneplan 2009 21, Hovedstruktur og retningslinjer? 7.2 Kystnærhedszonen (s. 51, KP09, bind 1) Mål (s 51, KP09, bind 1) Kysternes benyttelse

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Forslag til Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Offentlig høring 8. oktober 2014 til 3. december 2014 Kommuneplantillæg Forslaget til Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 2.

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af en halmlade ved Voldby i Nørre Djurs Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af en halmlade ved Voldby i Nørre Djurs Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 9. februar 2004 J.nr.: 03-31/700-0059 mam Afgørelse i sagen

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro

Tillæg nr. 35. Kommuneplan Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro Tillæg nr. 35 Kommuneplan 2009 Område til boligformål, fritidsformål og centerformål vest for, og inden for Idrætscenter Vest, Holstebro HOLSTEBRO KOMMUNE Redegørelse Forord til kommuneplantillægget Byrådet

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2008. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2008 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et sommerhus ved Sømarken ved Aakirkeby på Bornholm

Afgørelse i sagen om opførelse af et sommerhus ved Sømarken ved Aakirkeby på Bornholm Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 22. december 2010 J.nr. NKN-31-02045 mtj Afgørelse i sagen om opførelse af et sommerhus

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Rådgivermøde Fremtidsfabrikken marts ErhvervsKontakten

Rådgivermøde Fremtidsfabrikken marts ErhvervsKontakten Rådgivermøde Fremtidsfabrikken - 10. marts 2016 ErhvervsKontakten ErhvervsKontakten består af: Natur og Klima Plan og Geodata Byg og Industrimiljø Fremtidsfabrikken Erhvervskonsulent Jobservice ErhvervsKontakten

Læs mere

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner

Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner Erhvervsarealer planproces for overførsel mellem zoner I det følgende beskrives kortfattet planprocessen ved ændring af et givet område til fremtidig anvendelse til erhvervsformål. Erhvervs-anvendelse

Læs mere

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning

Vordingborg Kommuneplan Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommuneplan 1999-2011 Tillæg nr. 5 Rækkefølgeplan for boligudbygning Vordingborg Kommune August 2003 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen.

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15

Indholdsfortegnelse. PDF startside Vores kommune...1/15 Indholdsfortegnelse PDF startside Vores kommune...1/15 Vores kommune Hjørring kommune...2/15 52.782.538.900 kroner for rammen om det gode liv...2/15 Afvejninger og nogle hovedprincipper...3/15 Hvilken

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere