7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt"

Transkript

1 7 Boliger Kapitlet beskriver kommunens planer for den forventede fremtidige boligudvikling i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og i det åbne land. På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer. For det første er der et generelt overskud på anslået boliger, og problemet må forventes at blive forstærket, som følge af faldende folketal og forskydning af befolkningen internt i kommunen: fra land til by og fra vest til øst. For det andet er der en relativ høj andel af utidssvarende boliger, der enten skal renoveres eller fjernes fra boligmarkedet. Den overordnede målsætning er kort sagt at skabe bedre balance, så udbuddet af gode, tidssvarende boliger svarer til efterspørgslen. Lolland Kommune arbejder derfor offensivt med at løse de boligsociale udfordringer i landdistrikterne. Attraktive landsbymiljøer forudsætter blandt andet regulering og tilpasning af boligmassen. Nybyggeri skal kun tillades som udfyldning og afrunding af eksisterende bebyggelse, og i forhold til den tomme og usunde del af bygningsmassen, vil kommunen fortsat arbejde med en bred vifte af redskaber, herunder opkøb og nedrivning, bygningsfornyelse og ændring af status fra helårshus til fritidshus. Det attraktive bymiljø indebærer en fortættet bygningsmasse uden huller i bebyggelsen. Forfaldne huse skal derfor i byerne som udgangspunkt ikke nedrives, men renoveres. Lolland Kommune vil f.eks. understøtte sammenlægning af meget små boliger til større, tidssvarende boliger. Samtidigt skal gode trafi kforbindelser og et alsidigt serviceudbud fastholde og tiltrække indbyggere. stadig mere ensidig beboersammensætning i de almene boliger, og i planperioden vil der derfor også blive behov for at tilpasse udbuddet her. Der må især forventes et større behov for ældreboliger og boliger i tæt-lav bebyggelse. Selvom der er overskud af boliger, så er det fortsat vigtigt at sikre et realistisk udbud af byggegrunde. Det betyder først og fremmest, at tidligere udlagte arealer skal udtages, selvom der med kommuneplanen også nyudlægges mindre områder. Det gælder især i de østlige dele af kommunen, hvor der forventes befolkningstilvækst, blandt andet som følge af Femern Bælt forbindelsen. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt at bo i kommunen. At tiltrække og fastholde borgere ved et større og mere varieret udbud af kvalitetsboliger og attraktive byggegrunde. At tilpasse boligmassen i den almene boligsektor til den ændrede efterspørgsel, både hvad angår kvantitet og kvalitet. At arbejde på fortsat forskønnelse og forbedring af boligerne i landsbyer og på landet, gennem områdefornyelse og helhedsorienteret byfornyelse. At nedrive eller renovere den dårligste del af boligmassen på markedet. At sikre udviklingen af landsbyerne tager udgangspunkt i de ressourcer, som de lokale samfund frembyder. Andelen af tomme boliger er størst på det private boligmarked, men skævheden gør det samtidig svært for de almene boliger at konkurrere. Det er en medvirkende årsag til en Almene boliger, Ole Kirks Allé, Nakskov. 86 BOLIGER

2 Retningslinjer Hovedbyer og centerbyer 7.1 Fremtidige boligudlæg skal placeres i byzone i hoved- og centerbyerne, eller i direkte tilknytning hertil, og skal altid ske indefra den eksisterende by og udad, se hovedstrukturkortet. er samtidig velbetjent med bybusser og her er adgang til den regionale jernbane. Maribo ligger ved motorvejen og Nakskov ved motortrafi kvejen Tårs-Maribo, som gør at man nemt kan pendle til og fra Sjælland. Desuden kan de to byer tilbyde arbejde og erhverv i mange forskellige brancher. For at understøtte udviklingen i de to hovedbyer, er udlæg til boliger koncentreret omkring dem. 7.2 Nyudlæg til boligformål fremgår af kort 7d - 7f og eksisterende udlæg til boligformål, der udtages af kommuneplanen fremgår af kort 7a - 7c og 7g - 7l. 7.3 Tre eksisterende boligudlæg omdannes til udlæg for lavenergi- og klimatilpassede boliger, de tre områder fremgår af fi gur 7.1, 7.2 og 7.3. Landsbyer og bebyggelser på landet 7.4 Gennem lokalplanlægning og landzonetilladelser er det muligt at opføre et mindre antal boliger i afgrænsede landsbyer. Nybyggerier skal fi nde sted som huludfyldning og afrunding af eksisterende bebyggelse. Egentlig byvækst skal dog fortsat placeres i byzonen i hovedbyerne og centerbyerne. 7.5 Lokalplaner for landsbyer og landzonetilladelser skal tage hensyn til kulturarvs- og kulturmiljøinteresser i landsbyen, til det omgivende landskab og til mulighederne for rekreativ udfoldelse. 7.6 Der kan ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri eller ændret anvendelse af bygninger eller arealer i landzonen, hvis det ansøgte vurderes at være i strid med de beskyttelsesinteresser, der behandles i kommuneplanen. 7.7 Ubeboede helårsboliger må ikke ændre status til fritidshuse i hovedbyerne, centerbyerne og på Fejø, Askø og Lilleø. 7.8 Der kan som udgangspunkt ikke meddeles landzonetilladelse til opførelse af nye boliger, eller udvidelse af boliger i landzonen der er større end 300 m², med et etageantal over 1½, og en højde på over 8,5 meter, endvidere kan der som udgangspunkt ikke anvendes refl ekterende bygningsmaterialer. Redegørelse Strategi for boligudvikling Der sker en generel fl ytning fra det åbne land og landsbyerne til hovedbyerne og centerbyerne, som har fl ere tilbud og bedre service. 60 % af kommunens borgere bor i dag i hovedbyerne og centerbyerne. Centerbyen Horslunde. Centerbyerne Centerbyerne Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare er hovedsageligt villabyer. De fl este har dog en ældre bykerne, som indeholder byhuse og etageejendomme, samt enkelte med nyere tæt-lav boliger. Centerbyerne tiltrækker oftest børnefamilier, der vil ud til den frie natur, men stadig have muligheder i lokalsamfundet i forhold til indkøb og let adgang til skole for de mindste børn. Centerbyerne tiltrækker også ældre fra det åbne land, som fl ytter til en mindre krævende bolig, f.eks. en almen bolig eller en ældrebolig, med let adgang til indkøb og offentlig transport. Centerbyerne er godt betjent af busser til hovedbyerne. Søllested og Rødbyhavn er desuden betjent af tog, og Rødbyhavn er anløbshavn for færgerne til og fra Tyskland. I centerbyerne er der udlagt arealer til en begrænset udvikling af byernes boligområder. Landsbyerne og landet Livet i landsbyerne, på landet og på øerne har et særligt potentiale i forhold til byerne. De kan tilbyde boliger med nærhed til naturen, plads, frisk luft samt aktivt foreningsliv og godt naboskab. Samtidigt rummer landsbyerne, det åbne land og øerne et særligt potentiale i forhold til turisme, med interessante kulturmiljøer, historiske huse, havne og herregårde. De fi re beboede øer har en særlig herlighedsværdi i forhold til bosætning, ferie- og fritidsboliger og turisme. Hovedbyerne Hovedbyerne Nakskov og Maribo kan i kraft af deres størrelse tilbyde mange forskellige typer boliger, som kan tiltrække både unge, ældre, og familier med børn. Byerne kan tilbyde boliger i etageejendomme, boligblokke, tæt-lav byggeri, byhuse og villaer, i forskellige omgivelser. Byerne BOLIGER 87

3 Tomme boliger Der er samlet set et behov for en målrettet reduktion i antallet af tomme boliger, både private og almene boliger, så kommunen står tilbage med en passende og tidssvarende boligmasse, med en hensigtsmæssig og attraktiv placering. Kommunen har fået støtte fra Indenrigs- og Socialministeriets nedrivningspulje til at nedrive faldefærdige bygninger, og har i den forbindelse oprettet en task force, som bl.a. nedriver faldefærdige og utidssvarende boliger, enten ved frivillig nedrivning, overtagelse eller opkøb. Figur 7.1 Del af rammeområde (367-B2) til lavenergiboliger i Nakskov på 4,6 ha. Med en fremtid med et stigende antal ældre borgere, kan nedrivning og totalrenovering af eksisterende almene boliger, med efterfølgende nybyggeri og indretning af fl ere ældre- og handicapboliger, være et svar på mange af udfordringerne. Her skal der dog tages højde for at ældre- og handicapboliger placeres centralt, samt stations- og bynært. Ved nybyggeri og erstatningsbyggeri for nedrevne almene boliger, bør der overvejes tæt-lavt byggeri eller rækkehuse med have, da etagebyggeri ikke har samme tiltrækning overfor kommunens borgere. I hoved- og centerbyerne søges de tomme og misligholdte boliger så vidt muligt ombygget og istandsat, for at bibeholde den bymæssige struktur og gadeforløbene. Især i bykernerne og ved tætbyggede gader og strukturer. Disse områder er ofte i et stort omfang kendetegnet ved gamle bygninger, som kan indeholde små og utidssvarende boliger. Her kan en løsning på tomme boliger være, at give mulighed for en sammenlægning af to mindre boliger til en større f.eks. gennem byfornyelse, som er beskrevet i afsnit 6.2, By- og områdefornyelse. På denne måde kan antallet af boliger nedsættes og boligstandarden højnes. Nogle områder kan have brug for grønne fællesarealer eller byrum, som vil kunne indrettes, hvor en nedrevet bygning stod. Attraktive boligområder Selv med et faldende indbyggertal, ses der en søgen mod kommunens byer, hvilket medfører et stadigt stigende ønske om fl ere boliger her. Søgningen mod byerne er ikke det samme som ønsket om at bo i en lejlighed i en etageejen- I byerne er der også tomme butikslokaler, der sammen med tomme boliger, er med til at få et område til at se nedslidt og forfaldent ud. En gade med tomme butikslokaler, kan ligeledes gennem byfornyelse og lokalplanlægning, omdannes til en boliggade, enten ved ombygning eller nybyggeri. Detailhandelsplanlægningen er beskrevet nærmere i Kapitel 9. Forfalden ejendom i Bandholm. 88 BOLIGER

4 dom, men derimod er der et ønske om bynære byggegrunde, som ligger naturskønt. Byerne på Lolland har en størrelse, som giver mulighed for at få attraktive byggegrunde, dvs. byggegrunde tæt på naturen, men stadig bynært. Dette er en kvalitet, der både tiltrækker folk fra andre kommuner og folk fra de tyndere befolkede områder i kommunen, og bør udnyttes i kommunens boligudlæg. Ønsket om en attraktiv byggegrund er til tider også ønsket om en stor byggegrund, som giver mulighed for at bygge et tidssvarende hus med en stor have. Klimabyggeri Lolland Kommune er klimakommune, som beskrevet nærmere i kapitel 4, Klima, og satser erhvervsmæssigt på miljøog energiteknologisk udvikling i Nakskov, samt i udviklingscenteret Holeby. I forlængelse af dette, er boligudlæg til klimabyggeri et naturligt næste skridt, og sker som en del af kommunens klimasatsning, som er beskrevet i kapitel 4, Klima. Udlægningen af områder til klimabyggeri har ikke kun betydning for typen af boliger, der opføres, men også planlægningen og byggemodningen, der skal ske før området tages i brug. Her skal f.eks. tages højde for at klimabyggeri ikke nødvendigvis bruger fjernvarme, idet opvarmningen sker ved solvarme eller jordvarme. Der udlægges boligarealer til nul- eller lavenergiboliger i Nakskov og Maribo, som er kommunens primære udviklingsområder, samt i Holeby, der er et af kommunens tre udviklingscentre. Der udlægges i alt 17,3 ha som vist på fi - gur Figur 7.1 og 7.3 er eksisterende boligudlæg, mens fi gur 7.2. er et område, der er udlagt i regionplanen og tages med i denne kommuneplan, se kort 7d. For de tre rammer til lavenergiboliger, kan rammer for lokalplanlægningen ses i rammerapporten. Fakta Med klimabyggeri menes byggeri, hvor materiale- og installationsvalget, samt bygningens design, er med til at nedsætte bygningens energiforbrug til f.eks. opvarmning. Materialevalget i et klimabyggeri kan være gjort ud fra et krav om bæredygtighed, det vil f.eks. sige, at det ikke transporteres fra den anden side af Jorden, at det kan genanvendes, og at den samlede CO 2 udledning i produktion, transport, renovering og bortskaffelse er så lav som mulig. Klimabyggeri omtales også som lav- eller nulenergibygninger, bæredygtigt byggeri eller passivhuse. Figur 7.2 Rammeområde (360-B3) til lavenergiboliger i Maribo på 7,3 ha. BOLIGER 89

5 Figur 7.3 Del af rammeområde (355-B18) til lavenergiboliger i Holeby 5,4 ha. Boligsituationen Fakta Almene boliger er betegnelsen for boliger opført med kommunal støtte. Der kan både være tale om almene familieboliger, ældreboliger, plejeboliger og ungdomsboliger. Udlejningen af almene boliger sker efter en venteliste, men kommunen har mulighed for at anvise en almen bolig, uden om ventelisten. Boligmarkedet i Lolland Kommune omfattede i 2008 ca boliger, hvoraf 2/3 er ejerboliger og 1/3 er udlejningsboliger. Af udlejningsboligerne er den ene halvdel privatudlejning, mens den anden halvdel er almene boliger. De almene boliger er fordelt med 90 % familieboliger, 8 % ældreboliger og 2 % ungdomsboliger. 53 % af de almene boliger ligger i Nakskov, 17 % i Maribo og 9 % i Rødbyhavn. De resterende 22 % er fordelt på de øvrige centerbyer, samt enkelte landsbyer og i landområderne, som vist på kort 7.1. Boligmarkedet i kommunen er kendetegnet ved en stor mængde billige ejerboliger. Prisen for en villa ligger i gennemsnit på kr./m², hvilket gør Lolland Kommune til den tredje billigste kommune i Danmark at købe bolig i. Den lave pris på en ejerbolig medfører, at den månedlige ydelse for en ejer- og lejebolig er tæt på den samme, og betyder at mange vælger at købe eget hus, frem for at leje en bolig. Dette giver en hård priskonkurrence for de Ny bebyggelse ved Blæsenborg Allé i Maribo. 90 BOLIGER

6 Kort 7.1 Fordelingen af kommunens almene boliger. almene boligselskaber, og boligselskaberne peger på at bedre fi nansieringsmuligheder kan blive nødvendige for at fremtidssikre dem. BOLIGER 91

7 Forfalden ejendom ved Øster Skørringe. Tomme, misligholdte og utidssvarende boliger Fakta Ved utidssvarende boliger forstås boliger, som ikke lever op til de krav et moderne menneske stiller til sin bolig i dag. Det kan f.eks. være manglen på eget køkken eller bad, det kan være størrelsen på den enkelte bolig eller dens indretning. En utidssvarende bolig, kan dog i mange tilfælde omdannes til en moderne bolig ved f.eks. renovering eller sammenlægning. Der er et stigende overskud af boliger i Lolland Kommune. I alt står boliger tomme, svarende til 9 % af boligmassen. Af de tomme boliger er 55 % parcelhuse og 17 % etageboliger, se tabel 7.1. De tomme boliger ligger spredt ud over det meste af kommunen, men hovedsageligt udenfor byerne. En stor del af de i tabel 7.1 viste tomme boliger er utidssvarende indrettet, i meget dårlig stand, og er uhensigtsmæssigt placeret i forhold til kommunens fl yttemønster, hvor der er frafl ytning fra det åbne land og landsbyerne, ind til hoved- og centerbyerne, både hvad angår interne fl ytninger og når der sker tilfl ytning fra andre kommuner. Dette, sammen med et generelt faldende indbyggertal i kommunen, betyder, at fl ere og fl ere boliger kommer til at stå tomme uden for byerne, og vil blive ved med at stå tomme, da der ikke er en tilsvarende efterspørgsel på disse boliger. Af de i tabel 7.1 viste tomme stuehuse og parcelhuse ligger langt størstedelen som nævnt uhensigtsmæssigt i forhold til udviklingen i kommunen, og en stor del af disse boliger er i en så dårlig stand, at kommunen søger dem nedrevet. Kommunen bestræber sig på at nedrive ca. 125 af disse dårlige boliger om året. I byerne oplever boligforeninger dog også, at etagebyggerier, på trods af en typisk mere bynær placering, ikke er så attraktive som andre boligtyper. Efterspørgslen er størst i hovedbyerne og de større centerbyer, hvor boligerne ligger centralt, og er tæt på indkøbsmuligheder og offentlig transport mv. I de tyndere befolkede områder af kommunen ses der et begyndende udlejningsproblem for almene familieboliger, især i etageejendomme. Der er generelt en højere fl yttefrekvens i etagebyggeriet end i tæt-lav bebyggelsen, men til- og frafl ytning varierer meget fra afdeling til afdeling. Tilfl ytning til de almene boliger er oftest seniorer, der ønsker at realisere deres friværdi og fl ytte til en mindre vedligeholdelsestung bolig. De i tabel 7.1 viste 755 tomme rækkehuse, etage- og kollegieboliger ligger hovedsageligt i kommunens mindre centerbyer, samt i landsbyer eller på øerne. For at mindske antallet af tomme boliger i denne kategori tiltænkes det at nedrive dem og erstatte dem af anden boligform for derved at tilpasse boligantallet for det enkelte område. Lolland 2008 Stuehus til landbrugsejendom Parcelhus Rækkehus Etagebolig kollegium Andre boliger I alt Alle boliger Bolig typer i % 5 % 58 % 15 % 18 % 0,3 % 3,5 % 100% Tomme boliger % tomme boliger i alt for hver boligtype 14 % 9 % 9 % 9 % 9% 16 % 9% % tomme boliger i forhold til alle tomme boliger 8 % 55 % 14 % 17 % 0,3 % 6,3 % 100% Tabel 7.1 Tomme boliger. Boligtypen Andre boliger indeholder bl.a. erhvervsboliger, døgninstitutioner og helårsbeboede sommerhuse. De 143 tomme andre boliger er erhvervsboliger, da døgninstitutioner o.l. principielt aldrig står tomme. (KUBEN Management, juli 2009) 92 BOLIGER

8 De almene boligselskaber tilbyder generelt gode boliger, men de bærer også på en del sociale udfordringer. Dette kan være med til at give en afdeling et dårligt image, da tilfl ytterne ofte er mindre ressourcestærke end frafl ytterne. I nogle afdelinger arbejder boligorganisationerne målrettet med at imødegå stor udskiftning, dårligt image og belastet boligmiljø. Det store overskud af boliger skyldes stigende frafl ytning fra kommunen, dels fl ytning fra land til by, og dels at kommunen har et stigende antal borgere over 65 år. Aldersfordelingen blandt kommunens borgere ses i kapitel 3, Fakta om Lolland Kommune. En stor del af de ældre borgere må forventes, i løbet af en kort årrække, at frafl ytte deres nuværende bolig, ofte et privatejet parcelhus, og fl ytte til en mindre vedligeholdelseskrævende bolig, enten en almen familiebolig eller en almen ældre-/plejebolig. Dette kan, i samspil med det faldende indbyggertal, medføre fl ere ledige boliger, idet der ikke er nogen til at overtage de frafl yttede boliger, og idet en del af de frafl yttede boliger, ligger i områder, der ikke er attraktive for f.eks. unge familier med børn. Disse søger oftere en bolig tæt på skoler, fritids- og kulturliv, samt handelsmuligheder, det vil sige i og omkring kommunens hoved- og centerbyer. De tomme boliger medregnes ikke i oversigten over tomme boligarealer i afsnittet Boligrummelighed eller i tabel 7.3, dels anses det ikke for sandsynligt, at de vil kunne sælges pga. beliggenhed og tilstand, dels søges langt størstedelen, som nedrives, efterfølgende solgt som landbrugsjord. Enkelte ligger dog i byerne eller i landsbyerne, men mange af grundene er så små, at de ikke kan sælges som byggegrunde, da de er under 700 m², som er det bygningsreglementet sætter som minimum for en byggegrund. Derfor er heller ikke disse medregnet i oversigten over tomme boligarealer. Det er dog kommunens håb, at hvis de bedste, smukkest placerede og mest bevaringsværdige af de tomme boliger ikke kan blive solgt som helårsboliger, kan de blive solgt og omdannet til fritidsboliger, for dermed at bibeholde bebyggelsen i det lollandske kulturlandskab. Boliger, der har stået tomme i tre år, mister efter planlovens 56, stk. 2, sin tilladelse til at blive brugt som helårsbolig, og skal opfylde det gældende bygningsreglement for at få tilladelsen tilbage. Mange af de tomme boliger uden for byerne, lever ikke op til det nye bygningsreglement, især ikke på energiområdet, og det vil være en svær, næsten umulig opgave at få et gammelt hus til 100 % at overholde energikravene. Hvorimod omdannelse til fritidsbolig ikke har samme høje krav, og samtidig vil betyde, at bygningen vil kunne restaureres og bibeholdes i det kulturmiljø den står i. Boligrummelighed Storstrøms Amt havde i Regionplan beregnet behovet for nyudlæg til boligbyggeri i de tidligere syv kommuner til gennemsnitligt 4,9 ha/år, svarende til 49 nye boliger om året. I perioden blev der imidlertid opført 633 nye boliger i kommunen, gennemsnitligt 90 nye Regionplanens boligbehov Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år Holeby ,3 Højreby ,5 Maribo ,3 Nakskov ,3 Ravnsborg ,2 Rudbjerg ,1 Rødby ,3 i alt ,9 Nyopførte boliger Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år Lolland ,0 Fremtidigt boligbehov Kommune hektar boliger boliger/år hektar/år Lolland 108, ,0 Tabel 7.2 Udregning af det fremtidige boligbehov, i forhold til regionplanens regnemetode med 10 boliger/ha. Bebyggelse i det åbne land. BOLIGER 93

9 boliger, med et arealbehov på 9 ha/år, over en syvårig periode. Det er tæt på det dobbelte af regionplanens prognose for perioden , se tabel 7.2. Forskellen mellem regionplanens udregning på arealforbrug og det faktiske behov, kan forklares ved, at regionplanens prognose delvis bygger på tal fra 1990 erne, hvor den økonomiske udvikling i kommunen ikke havde samme dynamik som i perioden Regionplanen regnede samtidig med, at 1 ha udlagt til boligareal svarer til 10 boligbyggegrunde på gennemsnitlig m². Behov for boligarealer For den næste 12 års planperiode regnes der med at nybyggeriet på gennemsnitligt 90 boliger/år, som i de foregående år fortsætter. Det vil sige, at der i alt vil blive opført boliger, svarende til et arealbehov på 108,5 ha, som vist i tabel 7.2. Som udkants- og landkommune søger tilfl yttere til kommunen sjældent en bolig i etageejendomme inde midt i byerne, eller for den sags skyld i boligblokkene i byernes udkant, men søger i stedet bynære byggegrunde. Kommunen er en udkantskommune og har brug for, at kunne tilbyde tilfl yttere noget andet og noget særligt. Muligheden for at kunne købe en stor byggegrund tæt på en velfungerende by med institutioner, skoler, samt et rigt handels- og kulturliv, og stadig naturnært og billigt, kan være med til at promovere kommunen i forhold til at tiltrække ressoursestærke familier. Kommunen har modtaget en del ansøgninger på store byggegrunde i og omkring hoved- og centerbyerne, og ønsker i fremtiden at kunne imødekomme dette, ved også at planlægge for områder med store boligparceller. Ved at udlægge et samlet areal på 137,9 ha til boliger, som vist i tabel 7.2, bliver en gennemsnitlig byggegrund på m², hvilket giver mulighed for at udlægge både mindre boligparceller på mellem 900 og m² og store parceller på mellem og m², i henhold til borgernes ansøgninger. Uudnyttede boligudlæg er vist i tabel 7.3. Efterspørgslen efter byggegrunde forventes dog i begyndelsen af perioden at være påvirket negativt af den øjeblikkelige fi nanskrise. Opførelsen af Femern Bælt forbindelsen, og de positive økonomiske følgevirkninger heraf, forventes i resten af den 12 årige periode, at skabe øget økonomisk aktivitet, og dermed en stabil efterspørgsel på byggegrunde, især i kommunens to hovedbyer og tre udviklingscentre. Det er derfor vurderet at selvom der er en generel stilstand i boligbyggeriet i øjeblikket, vil arbejdet og promoveringen omkring Femern Bælt forbindelsen medføre en øget efterspørgsel på byggegrunde, og da kommunen og dens borgere/tilfl yttere ligeledes ønsker fl ere store byggegrunde, vil det medføre et behov for et større boligudlæg end regionplanens prognose på 4,9 ha/år. Uudnyttede udlæg i gammelt plangrundlag (hektar) Udtages med kommuneplanen (hektar) Nyudlæg (hektar) Uudnyttet udlæg i kommuneplanen (hektar) Nakskov vest 23,4 14,5 8,9 Nakskov øst 73,2 56,9 16,3 Maribo øst 26,9 26,9 Dannemare 9,4 6,7 2,7 Holeby vest 5,2 5,2 Holeby øst 15,9 5,2 10,7 Horslunde 10,6 8,8 1,8 Rødby 6,9 0,7 7,6 Rødbyhavn 26,1 26,1 Søllested 13,1 13,1 0 Bandholm 10,3 7 3,3 Birket 3,4 3,4 Errindlev 5,6 2,8 2,8 Fuglse 1,8 1,8 Halsted 5,3 5,3 Langø 7,5 7,5 Sandby 5,2 5,2 Vesterborg 2 2 Vestenskov 3,7 3,7 I alt 255, ,7 137,9 Tabel 7.3 Uudnyttede boligudlæg i kommunen. 94 BOLIGER

10 Landsbyen Birket. Som beskrevet i foregående afsnit har kommunen en del tomme, misligholdte og utidssvarende boliger, som ikke er medtaget i boligrummeligheden. Dette skyldes, at de som oftest ligger på landet, hvilket er en uhensigtsmæssig placering i forhold til en stigende fl ytning fra landet, og ind til hoved- og centerbyerne, og de tomme boliger søges derfor nedrevet eller omdannet til fritidsboliger. Tilfl ytningen til byerne medfører en stigende efterspørgsel på boliger og byggegrunde her, og dermed et behov for nye boligudlæg. Udlagte boligarealer De ledige uudnyttede boligarealer i plangrundlaget i forhold til Regionplan samt ændringer i Kommuneplan er gjort op og gennemgået i tabel 7.3. Samlet set var der 255,5 ha udlagte uudnyttede boligarealer i kommunen. 115 ha udlagte uudnyttede boligarealer er taget ud og 0,7 ha er taget ind med denne kommuneplan. Med denne kommuneplans gennemførelse vil der herefter være udlagt 137,9 ha uudnyttede boligarealer i kommunen. Placeringen af alle ledige boligarealer kan ses på kommunens hjemmeside, Af tabel 7.3 ses det, at der er udlagt et nyt mindre område i Rødby, som huludfyldning. I de eksisterende udlæg er medregnet to større arealer til byudvikling i Maribo og Rødbyhavn på i alt 20 ha, som begge er byudviklingsarealer udlagt i regionplanen. Udlæggene kan ses på kort 7d, 7e og 7f. Størstedelen af arealudlæggene til boliger ligger nu omkring kommunens hovedbyer, Nakskov og Maribo, samt i Rødbyhavn, som er en af kommunens tre udviklingscentre, hvor en ekstraordinær efterspørgsel kan komme på tale på grund af Femern Bælt forbindelsen og heraf afsmittende aktiviteter. Femern Bælt forbindelsen vil generelt medføre en ekstraordinær efterspørgsel på byggegrunde i kommunen, ikke kun i Rødbyhavn, men også i Rødby, Holeby og Maribo, samt i Nakskov. Arealer som tages ud Der er mange store boligområder udlagt i det gamle plangrundlag, især omkring Nakskov er der store arealer, som langt overstiger det forventede forbrug i den kommende planperiode. Ved centerbyerne Holeby og Søllested er der også boligarealer, der overstiger det forventede forbrug. I landsbyen Bandholm, er der udtaget et boligareal på 7 ha, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. I Errindlev tages et område til jordbrugsparceller ud, da loven ikke længere giver mulighed for dette. I alt udtages der 115 ha uudnyttet boligarealer jf. tabel 7.3 og kort 7a, 7b, 7c, 7g, 7h, 7i, 7j, 7k og 7l. Det er samtidig kommunens intention, at der i den kommende planperiode bliver arbejdet på, at nogle af de små, lokalplanlagte boligområder der er udlagt uhensigtsmæssigt, tages ud af kommuneplanen, og lokalplanerne afl yses. Arealer der lægges ud I Rødby udlægges et mindre område på 0,7 ha som huludfyldning. I Rødbyhavn udlægges et i Regionplan udlagt byvækstareal på 13 ha og i Maribo på 7,3 ha til boligområde. I alt nyudlægges 0,7 ha til boligareal. Se kort 7d, 7e og 7f. I Nakskov udlægges der ikke nye boligarealer, men i Nakskov vest omdannes 4,6 ha til opførslen af nul-energi eller lavenergi boliger, se fi gur 7.1. Miljøvurdering De nyudlagte områder er blevet miljøscreenet, hvilket er beskrevet i kapitel 17, Miljøvurdering. Landsbyer og bebyggelser på landet I landsbyer og landdistrikter bor 40 % af kommunens befolkning. Befolkningen her har ofte længere til f.eks. offentlig transport, skole, læge, indkøb, forlystelser og bylivets fritidsaktiviteter, end hvis de boede i hovedbyer og centerbyer. Afgrænsede landsbyer Lolland Kommune vil fremover give mulighed for boligbyggeri i afgrænsede landsbyer, som er vist på kort i kapitel 6, Byudvikling og Bosætning. BOLIGER 95

11 Boligbyggeriet skal ske som afrunding eller udfyldning af eksisterende rammer og planer for landsbyen. Der må ikke ske en egentlig byudvikling, nyopførelser eller væsentlige udvidelser uden, at der er udarbejdet en lokalplan for området. Endvidere kan der i begrænset omfang opføres enkelte boliger i eksisterende mindre bebyggelser, hvis det sker som huludfyldning. Generelt gælder det, at ny bebyggelse på øerne, i landsbyerne og i det åbne land skal opføres under hensyn til den eksisterende bebyggelse, bebyggelsesmønsteret, kulturmiljøet, naturen og landskabet, jf. planlovens 35. Bevaringsværdige landsbyer Lolland Kommune vil i den kommende planperiode udpege bevaringsværdige landsbyer og områder, hvor en bestemt byggestil og bebyggelsesmønster skal bevares for at sikre landsbyens og områdets helhed, jf. kapitel 11, Kulturarv og landskab. I det åbne land og de mindre samlede bebyggelser I det åbne land og de mindre samlede bebyggelser, gives der ikke tilladelse til opførelse af nyt byggeri med mindre ganske særlige forhold taler for det. Mindre udbygninger og anlæg kan der dog gives tilladelse til, jf. planlovens 35, og Lolland Kommunes Administrationsgrundlag for landzonesager, som fi ndes på Baggrunden, for at Lolland Kommune, som udgangspunkt ikke tillader opførelse af nyt byggeri i det åbne land og i de mindre samlede bebyggelser, er at man ønsker at beskytte de natur- og kulturhistoriske landskabelige værdier, der er i det åbne land og i de mindre samlede bebyggelser i dag. Desuden er det et udtryk for, at Lolland Kommune ønsker at koncentrere udviklingen i landzonen i de afgrænsede landsbyer, samt at leve op til intentionerne i planlovens 35, der skal hindre ny uplanlagt bebyggelse i landzonen, der ikke er nødvendig for landbrug, skovbrug og fi skeri. Nye boliger og udvidelser af eksisterende I det åbne land, de mindre samlede bebyggelser og de afgrænsede landsbyer, er der stor forskel på størrelsen og udformningen af de eksisterende boliger. Dette skyldes dels at boligerne er fra forskellige perioder, og dels at boliger på gårdene er større end husmandsstederne mv. Men der er også tendenser, der går igen i de eksisterende boliger. De fl este boliger i det åbne land, de mindre samlede bebyggelser og de afgrænsede landsbyer, har 1 eller 1½ etage, og de fl este huse med 1½ etage har en uudnyttet tagetage. De fl este boliger er under 8,5 meter høje og under 300 m² store. Ved opførelse af nye boliger eller udvidelser af eksisterende, vil Lolland Kommune, gennem landzonetilladelser, give mulighed for, at der kan bygges gode tidssvarende boliger, med op til 1½ etage, 8 meters højde, og som er under 300 m² store. Det vil give bebyggelser med et harmonisk udtryk, og vil leve op til de krav en moderne familie har til deres boliger. Opførelse af nye boliger eller udvidelser af eksisterende skal ske under hensyn til den eksisterende bebyggelse, natur-, kultur- og landskabelige værdier. I kystnærhedszonen er der øget krav til beskyttelse af natur og friluftslivet. Der skal derfor være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for at bygge større boliger end 250 m². En særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse er f.eks. at byggeriet ikke vil kunne ses fra kysten eller at udvidelsen sker inden for den eksisterende bebyggelse, f.eks. ved at tage en uudnyttet tagetage i brug. Se kapitel 13 for øvrige bestemmelser i kystnærhedszonen. Tomme og misligholdte boliger i landsbyerne og på landet I det åbne land og landsbyerne er der mange misligholdte boliger, og ubenyttede avls- og driftsbygninger, der sammen med de tomme boliger skæmmer landsbyer og det åbne land. Lolland Kommune vil arbejde for at de tomme og misligholdte boliger, kan istandsættes som enten helårshuse eller fritidshuse, og hvor det er muligt, at kondemnere og nedrive Landsbyen Nørreballe. 96 BOLIGER

12 de boliger der er for dårlige. De ubenyttede avls- og driftsbygninger vil Lolland Kommune arbejde for at få sat i stand, eller få revet dem ned, der er i for dårlig stand. De tomme boliger ligger hovedsageligt udenfor byerne med en overvægt af tomme boliger i den nordvestlige del af kommunen og i oplandet til Rødbyhavn, Errindlev og Holeby, samt på øerne. Rammekort På rammekortene nedenfor ses de boligarealer, der tages ud af det eksisterende plangrundlag, og de nye boligarealer der udlægges i kommuneplanen. Det forventes at antallet af frafl ytninger fra parcelhuse i landområderne vil fortsætte, idet der især på nordvest Lolland og områderne omkring Rødby-Holeby, Stokkemarke og Rudbjerg er et stort antal ældre over 65 år, som snart må forventes at fl ytte til en anden boligtype. Det samme gælder for nogle boligområder i udkanten af Nakskov og i Maribo. Helårsboliger til fritidsboliger Omdannelsen af helårsboliger til fritidsboliger kan have både positive og negative konsekvenser. De positive konsekvenser er at det ofte vil være med til at løfte bygningskvaliteten på de boliger der bliver omdannet, da folk der køber et fritidshus ofte vil sætte det i stand og priserne på boligerne vil stige. I områder hvor mange helårsboliger bliver omdannet til fritidshuse, vil befolkningsgrundlaget blive mindre, og områderne vil være affolket uden for feriesæsonerne, og på den måde understøtte en negativ befolkningsudvikling. Lolland Kommune ønsker ikke, at hovedbyerne, centerbyerne, Fejø, Askø og Lilleø bliver omdannet til feriebyer eller ferieområder. Disse områder vil derfor blive friholdt for muligheden for at omdanne helårsboliger til fritidsboliger, gennem den fremadrettede planlægning. Kort 7a - Nakskov Vest En del af rammeområde 367-B5 på 8,5 ha og rammeområde 367-B10 på 6 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Ubeboede boliger, der ændrer status fra helårsboliger til fritidshuse, vil gøre det muligt at bevare huse med særlige historiske og landskabsmæssige kvaliteter (bindingsværkshuse og arbejderboliger), som ellers ville blive revet ned. Konverteret til fritidshuse er der større chance for at husene blive sat i stand og vedligeholdt, og kan fremme turisme og omsætning i kommunen. En stor del af de boliger der ændrer status fra helårsbolig til fritidshus er af ældre dato, og vil ikke kunne ændre status tilbage til helårsbolig. Ved tilbageændring vil bygningen skulle opfylde det gældende bygningsreglement både i forhold til isolering, fl ugtveje, højder osv., hvilket ikke er muligt for mange ældre bygninger. Desuden vil en bolig, der i mere end 3 år har været fritidshus, og som ønskes ændret tilbage til helårsbolig, blive betragtet som nyopførelse af en bolig i landzone, hvilket som udgangspunkt strider imod planlovens 35. Her vil dog være tale om en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Kort 7b - Nakskov Øst Øst for de eksisterende boligområder Mosevænget og Friheden udtages rammeområde 367-B6 på 15,9 ha, rammeområde 367-B7 på 19,9 ha og rammeområde 367-B8 på 12,8 ha Områderne ligger i landzone. BOLIGER 97

13 Kort 7c - Nakskov Øst På grund af skovrejsning udtages rammeområde 367-B12 på 8,2 ha. Området føres tilbage til landzone. Kort 7e - Rødby Vest Som udfyldning mellem eksisterende parceller langs Vestergade udlægges rammeområde 360-B5 på 0,7 ha til nyt boligområde. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. Kort 7d - Maribo Øst for eksisterende bebyggelse ved Agerhønevej udlægges rammeområde 360-B3 på 7,3 ha til nyt boligområde. Området var i regionplanen udpeget som byvækstareal. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. Kort 7f - Rødbyhavn Vest Vest for Strandagervej udlægges rammeområde 360-B4 på 13 ha til nyt boligområde. Området var i regionplanen udpeget som byvæksareal. Området ligger i landzone og overføres med lokalplan til byzone. 98 BOLIGER

14 Kort 7g - Holeby Rammeområde 355-B12 på 5,2 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 7i - Horslunde En del af rammeområde 379-B3 på 3,4 ha og hele rammeområde på 5,4 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Kort 7h - Søllested Rammeområde BN2 på 3,8 ha og rammeområde BN4 på 9,3 ha udtages. Områderne ligger i landzone. Kort 7j - Bandholm En del af rammeområde B.1 på 7 ha udtages, da området ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Området ligger i landzone. BOLIGER 99

15 Kort 7k - Dannemare En del af rammeområde 381-B1.4 på 6,7 ha udtages. Området ligger i landzone. Kort 7l - Errindlev Rammeområde 355-B17 på 2,8 ha udtages, da der ikke længere er mulighed for at etablere jordbrugsparceller. Området ligger i landzone. 100 BOLIGER

16 BOLIGER 101

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner

10 Ændringer i forhold til tidligere kommuneplaner 10 Ændringer i forhold til tidligere er I dette afsnit beskrives hvilke ændringer i rammerne der er foretaget i forhold til de 7 tidligere er. De nye rammer til nyudlæg og rammer der er vedtaget, er der

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

8 Erhverv. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009:

8 Erhverv. Fakta Lolland Kommune vil, jf. Erhvervsstrategi 2009: 8 Erhverv Kapitlet beskriver kommunens planer for erhvervsudviklingen i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og landzonen. En hensigtsmæssig placering af erhvervsområder er med til at sikre funktionelle byer,

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. november 2014 J.nr.: NMK-31-01403 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

FORSLAG Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo FORSLAG Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik november 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kommuneplan 2010-2022. Rammer for lokalplanlægning

Kommuneplan 2010-2022. Rammer for lokalplanlægning Kommuneplan 2010-2022 Rammer for lokalplanlægning Lolland Kommuneplan 2010-2022 Rapport 2 - Rammer for lokalplanlægning 2. udgave, 1. oplag 150 stk. Redaktion, layout & kort: Tryk: Foto: Kort: Planteam,

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset.

Tak for opgaven med at vurdere mulighederne for bebyggelserne Hannebjerg og Møllehuset. Page 1 of 5 Marianne Godtfredsen Fra: Finn Jensen [fje@edc.dk] Sendt: 11. september 2013 15:52 Til: Betina Bojesen Cc: Anne Holmegaard Emne: Louis Petersensvej 11 og Møllevænget 5 - gennemgang af muligheder

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner - Hvad kan man gøre? - Georg Gottschalk, SBi, Aalborg Universitet Emner i undersøgelsen Problemernes karakter og omfang Kommunale erfaringer Gennemgang

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor

at etablere dyreklinik i den gamle stationsbygning, at anvende de 2 barakker til depot/opbevaring og at anvende udhusbygningen som kontor Baggrundsnotat Indledning På Slangerup Stationsvej 2 søges der om landzone tilladelse til: 1. en ulovligt opført garage/carport, 2. en selvstændig bolig indrettet i gammel stationsbygning og 3. erhverv

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser

Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser 24-02-2015 19-02-2015 Sagsnr. 2014-0176948 Baggrundsnotat til Kommuneplan 2015 Boligbygge- og boligstørrelsesbehov, samt forslag til revision af de gældende boligstørrelsesbestemmelser Dokumentnr. 2014-0176948-1

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. FEBRUAR 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.35.BE.01 - Tørring. REDEGØRELSE: Udarbejdelsen

Læs mere

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING

SPØTTRUP KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 1. Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme. Borgens og borgernes kommune ODDENSE KREJBJERG RØDDING BALLING SPØTTRUP KOMMUNE Borgens og borgernes kommune RØDDING KREJBJERG ODDENSE BALLING LIHME LEM RAMSING HVIDBJERG Socialpædagogisk opholdssted ved Lihme 1 Spøttrup Kommune - Maj 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE Etablering

Læs mere

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse

Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Fornyelse, forbedringer og omdannelse af den almene boligmasse Boliv Vejle 6. april 2011 Direktør Palle Jørgensen Boligforeningen Ringgården Hvad gør vi i Ringgården? Attraktive boliger? Hvad skal der

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

13-12-2013 13/39347. Minna Cathrine Albrechtsen Mintebjergvej 1D, ST TH Mintebjerg 6470 Sydals

13-12-2013 13/39347. Minna Cathrine Albrechtsen Mintebjergvej 1D, ST TH Mintebjerg 6470 Sydals 13-12-2013 13/39347 Minna Cathrine Albrechtsen Mintebjergvej 1D, ST TH Mintebjerg 6470 Sydals Landzonetilladelse til ny boligenhed på 76 m² på ejendommen matr.nr. 25 Mintebjerg, Hørup der ligger på Mintebjergvej

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse

Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelse Godkendt 27.08.2012 side 1 1. Zonemyndighed Kommunen træffer afgørelser efter planlovens 35-38. Ansøgningen skal sendes i naboorientering,

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege

Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Kommuneplantillæg nr. 11 Ferielejligheder i Stege Januar 2015 Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Teknik- og Miljøudvalget har den 14. januar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 11. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen,

17 Miljøvurdering. Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, 17 Miljøvurdering Kapitlet indeholder en miljøvurdering af kommuneplanen, med speciel vægt på de nye kommuneplanrammer, der udlægges med kommuneplanen. Lov om miljøvurdering af planer og programmer fastlægger,

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning

Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning 2014-2015 1 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet

Læs mere

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED

LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED REDEGØRELSE Udarbejdet i henhold til Lov om planlægning 16. LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED Lokalplanens område ligger nord for Vestergade, syd og øst for Nygade samt vest for Torvegade. Lokalplanens område

Læs mere

Lovliggørende landzonetilladelse, til om- og tilbygning på Hammelvej 269, 8870 Langå.

Lovliggørende landzonetilladelse, til om- og tilbygning på Hammelvej 269, 8870 Langå. HOULBJERGGAARD A/S Hammelvej 269 8870 Langå Att.: Thomas Christensen Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 Lovliggørende landzonetilladelse, til om-

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav

Havnehusene. Familieboliger på Dagmar Petersens Gade på Aarhus Ø. Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Havnehusene Familieboliger på på Aarhus Ø Udsigt over havnen Grønne gårdrum og taghaver Opfylder fremtidens energikrav Placeringen Aarhus Ø Aarhus bliver i disse år beriget med en nyanlagt og storstilet

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser.

Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser. Notat vedrørende Almene boliger Generelt om almene boliger Almene boliger er særlig boform i forhold til ejerforhold, finansiering og lejebestemmelser. Boligerne kan være alle typer bebyggelse fra åben-lav

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal

Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tal om bosætning i Skanderborg Kommune, suppl. nøgletal Tredje udvalgsmøde om bosætning i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Torsdag den 9. oktober 2014 Indhold 1. Grundværdier

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet.

en hjertevarm og glad bolig, åben mod verden, og ikke helt firkantet. Almen boligorganisation Ca.3200 lejemål Fordelt på 42 afdelinger, Familie boliger, ældreboliger, Plejeboliger, Seniorboliger, Ungdomsboliger Bofællesskaber for psykiske handicappet. Administrere ca. 150

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Retningslinier for udlån/leje af kommunale lokaler og udendørs anlæg

Retningslinier for udlån/leje af kommunale lokaler og udendørs anlæg Retningslinier for udlån/leje af kommunale lokaler og udendørs anlæg Oversigt over skoler/haller Holeby Holebyafd., Vestervej 126, 4960 Holeby - SØNDRE SKOLE Holeby hallen, Vestervej 126, 4960 Holeby *Errindlev

Læs mere

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO

4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 4 Distrikt Maribo DISTRIKT MARIBO 77 4.1 Hovedby - Maribo Vest 78 DISTRIKT MARIBO 4.1 Hovedby - Maribo Øst DISTRIKT MARIBO 79 Rammenr.: 360-C2 Rammenavn: Bymidte Ved Åen i Maribo Generelle anvendelsesbestemmelser:

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremtidens Byggeri Hvor galt kan det gå? Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere