kc /fy* 'uf-y tøyt'fyfyitfats* %f<4sk - ^MZL^y, ff&.% - - /- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET fa KRONBORG s/y/br. <2< Co r&/? ; y_ ex/z/'/c.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kc /fy* 'uf-y tøyt'fyfyitfats* %f<4sk - ^MZL^y, ff&.% - - /- HANDELS- OG SØFARTSMUSEET fa KRONBORG s/y/br. <2< Co r&/? ; y_ ex/z/'/c."

Transkript

1 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET fa KRONBORG s/y/br. S/ s JK- f#**'t#"4- r). <2< Co r&/? ; y_ ex/z/'/c. ^ //y/3-//- yi/ff - ^^f^^^^^æ^^^æ^/^.^-^^^ Ut&r/c tt/f'/f : -' - *- V 'uf-y kc /fy* 7 fl ny s fl r V il ' ff&.% - - /- > *y> f 7)}Ai C-'ALCluu^ - ^t^u^v7 M A)?7Z " ; %^ " A\j i, ' 'GJc -^ ~ Z> Jt^U7r<.* l ity-7fkvu**cfifrvf - J&i-{c-^'er?fy!7JAj i 11)-At ^7 1 '^ ' ^Q-jQAku*- UsiTiA&KA tøyt'fyfyitfats* %f<4sk - ^MZL^y, f'v % ^ tffr

2 ss Ekliptika. IRCS, HANDELS- OG SØFARTSMUSEET

3 HANDELS- OG SØFARTSMUSEE! ss EkliDtika. N R C S. Int Bygget Flensburger Schiffsbau Gesellschaft, Flensburg. 1 Stk. 196 KHK. - 9oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 39" Fabrikat: Flensburger Schiffsbau Gesellschaft. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk - Turret Dæk. h Master. Bak h7 s Poop 88' 4 vandtætte Skodder. Vandballast: h7o Ions. 289 s 5 x 38 s 8 x 2o,2 32o / 2.7oo dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 295 / 1897 dat. 5/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Urania, København. Registrering foretaget 3%3 l897» Ifølge Anmeldelse Nr. 437/1914 dat. 21/lo 19lh er Skibet den 23/ kæntret og sunken i Biscayabugten som Følge af Lastforskydning under Storm. Skibet var paa Rejse fra lyne til Cagliari med Kul. lo Mand af Besætningen omkom, deriblandt Kaptajn Henningsen. De øvrige blev optaget af ss "Wildenfels" af Bremen og landsat i London. Skibets Værdi Kr. 4oo.ooo.- Udslettet af Register 21/lo Udslettelsesprotokol Nr. 3 - I - Registreringsprotokol Nr.?

4 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Ekliptika. O C S, Indberetning fra Konsulatet i Grimsby dat. 6/9 19 _ _-_ : 25. August 1900 kolliderede "Ekliptika", Kapt. C. i E. Nielsen, 9 Sømil fra Sandhammeren med Galeasen "Emma" af Brantevik, der sank. Kl. 11 Em. varskoede Udkiggen, der var anbragt paa den agterste Kommandobro, for en Sejlers grønnesidelvs forude om Bagbord, Boret lagdes haardt Styrbord og to S t t o senere'sloges Maskinen " ^ ^raft tatmen 3 a 4 Minutter efter skete Sammenstød med Sejle- _?el dev visle sig at være Galease "Emma" af Brantevik 66 netto, Kapt. P. Henriksson. I "Ekliptika" kom Kapt. Nielsen og 1. Styrmand straks «aa Broen. Ved Sammenstødet sprang Kapt. HenrSSon P?ra GaSasen ombord i "Ekliptika" og forklarede at en Mand af Galeasens Besætning var faldet overbord men, at der endnu fandtes 2 Mand tilbage i slsren Saad udsattes fra "Ekliptika", men Folk var ise at finde i Galeasen, som fandtes beskadiget iss Bagbords Side med en Del Tand i lasten. En lanterne med hvidt Lys blev sat i Vantet paa Galeasen og "Ekliptika" forblev liggende til næste Morgen, min udet P Eesultat, hvorpaa "Ekliptika" tetea«» Reise. Kort forinden saas Agterspejlet af et SkiB i VaSorpen, formentlig tilhørende den oversejlede Galease. Søforklaring i Marstrand 18/ Søforhør i København 27/12 ^ l L Z.ZllZl7AA±7.-A.-'- 16. December 1902 grundstødte "Ekliptika", Kapt. A. Callesen, fra Blyth til Korsør med Ions Kul paa Paternosterskæret og sank. Ved Afgangen fra Blyth var Kapt. Callesen syg, hvorfor 1. Styrmand Hastrup overtogjsavigeringen. Paa Rejsen var det taaget og diset Vejr. Den 15/12 Kl 7 Pm. havdes lodskud paa 26 Favne og "Ekliptika tnioges at være SV for Hansthoto Pyr^Birs«sattes 1/2 Stres sydligere (retvisende N ).K1. J.U m. nkvdes xf Ke S og Pladsen om Middagen antoges at væ- -e ea. 12 Sømil tværs af Hanstholm. Kl. 6 og 7 Em. navdls henholdsvis 21 og 37 Favne, hvorefter Barsen sttteå retvisende H. 76 S 0. Kl. 8 Em. havdes lodskud uden Bund paa 40 Favne, og ^ ^"Krafffrtm^ ol var tæt, sattes Maskinen paa "Halv Kraft xrem og Ial K e1ignaler afgaves. Kl. 10,30 Em. reduceredes Fartet saaledes, at der kun havdes Styrefart og Kursen ble* fat H! 85* 0. Omtrent ved Midnat hørtes 3 Skud i Ivdlig Retning og da disse derpaa hørtes hvert 15. MÆføgtr^fge Styrmænd i Kort og Fyrliste forces 'Oplfsning om, hvorfra ^ saadant Taagesxgnal laves. Styrmand Hastrup henvendte sig til Capt. Calfelen ogforespurgte ham, om han kendte det hørte SfcSL os om saadlnt blev givet ved eller i Nærheden afstegen, Kapt. Callesen, der stadig opholdt sig i St is'kunle dog ingen Oplysning give «,» ^aalaade Styrmanden at navigere med stor ForsigtiggtS a!tyrmsfhastrup styrede derefter idetjoddet -un «*» -h rt i^+ ffnaptide. noset 0. xor det bi;ea P flvonid Stoddene koirsvilket Ian antog maatte være Skagen.

5 ss Ekliptika. N R C S. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET Den 16/12 Kl. 2,15 Fm. havde s 18 Favne, samtidig saas en Klippe og stærkt Braad, Roret lagdes Styrbord, men da "Ekliptika" kun drejede langsomt, kastedes Maskinen "Fuld Kraft bak«. Efter at "Ekliptika" havde drejet omkring 5 Streger, mærkedes et Stød om Styrbord og "Ekliptika fik straks betydelig Slagside til Bagbord. Maskinen stoppedes og alle Mand, deriblandt Kapt. Callesen^ som fremdeles var nede, kaldtes paa Dækket for at klargøre Bedningsbaad. Kl. 2,45 Fm. gik Besætningen i Redningsbaaden og ankom efter at have opholdt sig ved Skibet til det blev Dag, til strand Kl. 11 Fm.»Ekliptika" sank, men blev efter et vistnok enestaaende og yderst vanskeligt Arbejde optaget af "Moss Bjergnings- og Yerfts A/SU i Moss og indbragt, i Marstrand Havn den 17. September Bjergeløn for Skibet, Kr og for Ladningen Kr. Yed Søretsdom opsagt 14/ hlev Kapt. Callesen i Henhold til Sølovens Paragraf 293 idømt en Bøde paa 200 Kr,, medens Styrmand Hastrup fik en Bøde paa 500 Kr. i Henhold til Sølovens Paragraf 306. I Motiveringen af Dommen udtales: Ligesom det maa anses for at være en Fejl, at der ikke blev gjort noset i Overensstemmelse med, hvad der omtales i den nyeste Udgave af "Den danske Lods", der fandtes kun en ældre Udgave ombord, for at anduve et eller andet Punkt paa Jyllands ITV. Kyst, hvad Vejrliget ikke ses at have forhindret, saaledes kan det heller ikke erkendes, at der i rette lid er blevet loddet tilstrækkeligt og paa fyldestgørende Maade, men naar hensees til Dæksvagtens ringe Antal i Forhold til Skibets Størrelse, findes der ikke for denne sidste Forsømmelse at kunne paalsegges Styrmand Hastrup noget Ansvar. Da han imidlertid selv havde Yagten og da han faktisk havde overtaget Kommandoen af Skibet, maa det, helt bortset fra hans urigtige Skøn over, hvor Skibet befandt sig, siges, at han i de over 2 Timer, der forløb efter at han første &ang havde hørt Skudsignalet, har vist en saadan Mangel paa rigtigt Sømandsskab og Forsigtighed, at han maa være ifalden Ansvar efter Sølovens Paragraf 306. Og selv om Kapt. Callesen ganske vist maa antages ikke at have været rask, fremgaar det dog ikke af de af Retten indhentede Lægeerklæringer, at han har været berettiget til, som sket er, helt at afgive Kommandoen til ±. Styrmand, og det findes ikke at kunne forsvares, at han, da Styrmanden den 15/12 efter Midnat henvendte si«til ham i Anledning af de hørte Skud og raadspurg te ham som Skibets Fører, ikke, hvad der havde været hans Pligt, tog sig sammen, og enten selv begavsxg op paa Dækket, hvad det følgende viste han var x Stand til, eller dog i hvert Fald gav Styrmanden den fornødne Yejledning, da der paa det Tidspunkt maa antages at have været rigelig Tid til med Lethed at have undgaaet Strandingen. For dette Forhold findes han derfor heller ikke at kunne undgaa Ansvar efter Sølovens Paragraf 293«

6 ss Ekliptika. N R C S. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG Billeder: Arkiv - E. L. J. Vogt: "Skibsbygning i Moss" Blad IX. Side 46/47. (Bjergning ved Patemosterskæret 1903) Vikingen 3/195o Pag. 9- Negativer: Litteratur: L. J. Vogt: "Skibsbygning i Moss II-44/48. (Se Bilagl\Tr. - 1.)

7 ELS- OG SØFARTSMUSEET ss Ekliptika. ST R C S. Bila^ "Skibsbygning i Moss" 11-44/48: "Alle tiders" bjergningsarbeide i Værftets Historie var dog optagningen av "Ekliptika" i "Ekliptika" av Kjøbenhavn som var turretskib lå sunket paa 16 favner varm med tonn kuli ombord, ved Paternoster utenfor Marstrand, et strømhull av en anden verden og dessuten med hele havet paa. Det var et verdifullt skib, bare 5-6 år gammelt. Bjergningskontrakten var på "no cure no pay" basis med betaling 75$ a v bjergede verdier. Til arbeidet som pågikk hele våren og sommeren 1903 måtte anskaffes stort, kostbart løfte- og annet materiell og 80 til 120 mann var stadig i arbeide. Det lykkedes efter uendelige vanskeligheter å få hengt vraket op i løftefartøier klar av havbunden og derefter å bringe dette enestående slep, bestående av de svære løftefartøier med vraket og tons kuli, hengende i stålwirer på 16 favner dyp, inn i beskyttet farvann.i Marstrandsfjorden. Denne innslepning som var en til det ytterste risikabel og spennende historie var like på nippet til å gå galt til tross for at den var omhyggelig planlagt og dertil begunstiget av det herligste sommervær med havet fullstendig speilblankt. Kattegats strømluners makt var imidlertid undervurderet og vel ute i klart farvann fikk strømmen overmakten tross "Uræd"s, "Keptun"s og "Trygve"s forenede anstrengelser. Til ytterligere komplisering av situasjonen utbrøt just under verste kniptaket brand ombord i "Uræd". Men som så ofte- når nøden er størst er hjelpen nærmest. To små Gøteborg-slepebåter oå vei hjemover lurte nok på denne ekspedisjon langt ute i Kattegat, de ante ikke hvad der foregikk, men styrte allikevel bortunder og praiet om det muligens var jobb å få. Jo, takk, det kunde nok la sig gjøre hvis de var rimelige, og resultatet var at de for en beskjeden timebetaling fikk hver sin sleper ombord. Branden på "Uræd" var heldigvis slukket og ved de 5 båters forenede krefter seg endelig slepet inn i den på forhånd utvalgte bukt hvor det videre arbeide kunde foregå mere programmessig i smult vann. Selve optagningen blev også et både langvarig og bedrøvelig arbeide, men endelig den 27. september lå "Ekliptika" med iværende last i Moss. Uoen forretning ble denne bjergning ikke. Bjergelønnen utgjorde kr som nok så noenlunde dekket utlegg og utgifter, men bortset fra endel for anledningen anskaffet materiell av nokså problematisk blivende verdi, sto utbyttet ikke i noensomhelst forhold til arbeidets omfang og risiko. Heller ikke for "Ekliptika"s rederi og assurandører var bjergningen noen forretning, økonomisk sett hadde alle interesserte parter vært like tjent med å la Paternosterskjærene beholde sit bytte, men selve det utførte bjergningsarbejde var dengang en rett enestående bedrift.

8 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss El Ole. (Bugserskib). UCQW. g^7^j^^ ftfit" **^ ~.

9 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET t I - 1. ss El Ole. (Bugserskib). H" C Q W. Registreringsprotokoller: Københavns Skibsregister I Registreringsdato: 22/ (Omregistrering). Certifikater: 22/6 1869* Bygget 1859 i Newcastle on Tyne. 1 Stk. 16 Hk. Dampmaskine. Fabrikat:?» Newcastle on 'ryne. 1 Dæk. Ingen Master. Glat Stævn. Agterskibet med rundt Spejl. Klinkbygget af Jern. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 62*5". Bredde: 8*5". Dybde: 7*1" ' brutto. 9*76 Ifølge Bygaingsattest dat. Dansk Generalkonsulat i Hull 30/5 1859, Skøde dat. København 28/ og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 22/ hygget til: Grosserer C. K. Hansen, København, med l/3 Part Maskinmester CC. Rasmussen, København ra 1/3 " fl Skibsfører L. Engelsen, København, l/3 Indførselstolden er betalt til Generalkonsulatet i Hull med 87 Rigsdaler ifl. Skrivelse dat. 1/ Ifl. Skøde dat. København 3/ og Nationali- feetse- og Ejendoms Erklæring dat. København 7/ solgt til: Kjøbenhavns Skibsvandf or synings A/S

10 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET - 2, ss El Ole. (Bugserskib) C Q Ifl. Registrerings Anmeldelse dat. København 1873er Selskabets Navn forandret til: A/S. Det forenede Bugserselskab, København, Ifølge den tidligere Førers, L. Engeisens, Anmeldelse dat. København 8/ er Skibet for flere Aar siden ophugget og fuldstændig tilintetgjort, (i København. Registrering afsluttet 29/ (Udslettelsesprotokol II - 37)

11 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss El Ole. (Bugserskib). NCQ III - 1 Berlingske Tidende Lørdag Morgen 11. Juni 1859: Lysttoure i Pintsen med det nybyggede Skrue- Dampskib "El Ole", Capt. C. Grønbeck. Afgaaer Kl. 8, 10, 12 F 0 rmiiddag og 2, 4, 6, 8 Eftermiddag fra Nyhavns Hoved, Byens Side, til Broen udfor Taarbek Kro, landsættende Passagerer, saafremt Veiret tillader det, saavel ved Charlottenlund som Skovshoved. Expeditionen. Helsingør Avis Lørdag 25. Juni 1859: Fra Kjøbenhavns Politidirecteur er udgaaet følgende Bekjendtgjørelse: - For at forebygge Fare for Mennesker, som kunde opstaae deraf, at de Dampskibe, der gjøre Farter langs med Kysten, overfyldes meé Passagerer, bestemmes herved, efter foretagen Undersøgelse af Sagkyndige, at Dampskibet "El Ole" ikke maae indtage mere end 60 Passagerer. Helsingør Avis Torsdag 11. Oktober 1860: Indkommet i Helsingør Havn 9. October: Dampskibet "El Ole", C. Grønbech", fra Kjøbenhavn med Mastetræer. Helsingør Avis Lørdag 5. Maj 1862: Indgaaet i Helsingør Havn 3. Maj: Dampskib "El Ole", Grønbek, af og fra Kjøbenhavn ledig. Udgaaet ledig til Kjøbenhavn samme Dag. Nyborg Avis Mandag 15. Maj 1865: Odense, den Ilte Mai: - Driftsmateriellet til den fyenske Jernbane begynder nu at ankomme hertil. Saaledes ankom Dampskibet "El Ole" i Torsdags fra Aarhuus, medhavende 2 Transportbaade, der have bragt 2 Jernbanevogne, og Skibet er atter idag middag ankommet med 2 Baade med lignende Fragt. Berlingske Tidende Mandag Aften 26. November 1866 En svensk Dæksbaad, ladet med Brænde, bestemt hertil, kuldseilede igaar Formiddags paa Ydrerheden. Besætningen, 2 Mand, bjergedes af en af de herværende Færgebaade, medens Baaden ad Sverrig til, uagtet Dampbaaden "El Ole" gjorde Forsøg paa at bjerge den.

12 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss El Ole. (Bugserskib). N C Q Dansk Rigstidende 1. August 1866: "Ligesaa glædeligt, som det har været, at dette Skibs Rederi har gjort det muligt for Publikum at besøge den højest interessante amerikanske Monitor, der ligger paa Reden, ligesaa uforsvarligt er det, naar samme til sine Tider, for at tjene Penge, har overlæsset Skibet saaledes, at Passagerer endog ha* forlangt, atter at komme i Land. Vilde det ikke være hensigtsmæssigt, om vedkommende Autoritet lod bestemme, hvormange Passagerer disse smaa Dampskibe maatte transportere." Berlingske Tidende Handag Aften 25. Februar 1867: I Skonnerten "Pegasus" af Randers, Capitain Petersen, som laa ved pælene udfor Østersøisk Compagnie, opstod der igaar Formiddags Ild fra Kabyssen. Skonnerten blev slæbt paa Rheden af Dampskibet "El Ole", og Ilden blev der slukket efter at have ødelagt Kahytten.

13 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss El Ole. (Bugserskib). N C Q W. Billeder: E - I.

14 3- OG SØFARTSMUSEET ms Elbjørm. (Isbryder). Y T D. III - 1 Berlingske Tidende Onsdag Morgen 6. Januar 1954: Frederikshavn, Tirsdag: 8,30 i Dag stod Isbrydningstjenestens nye Isbryder "Elbjørn", der er bygget paa Frederikshavn Skibsværft, ud paa Prøvesejlads med en lang Række Skibskyndige om Bord. Den nye Isbryder, der har kostet ca. 10 Millioner Kroner, og som er den første danske Isbryder med Dieselelektrisk Kraftanlæg føres af Chefen for Isbrydningstj enesten, Kax>tejn Hørning, og om Bord var tillige Kåptejn Brag Nielsen, Isbrydningstjenesten, der er udset til at være "Elbjørns" fremtidige Chef. Prøvesejladsen vil vare hele Dagen, og en af de nærmeste Dage afgaaer Isbryderen til København, hvor Overtagelsen finder Sted. "Elbjørns" Besætning bliver paa Mand, og den vil efter Beregningerne kunde gennembryde 3-4 Meter tyk Is i en Bredde af 12 Meter. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 13. Januar 1954: Danmarks første diesel-elektriske Isbryder. Ved Langelinie ligger i disse Dage Danmarks nyeste Isbryder "Elbjørn", lige ankommet fra Skibsværftet i Frederikshavn. I Dag gaar "Elbjørn" ud paa en officiel Præsentationstur, men allerede i Gaar blev Skibet forevist for en Række interesserede Gæster med Handelsminister Lis Groes og Finansminister Kampmann i Spidsen. De har begge en særlig Interesse i dette Skib. Lis Groes bliver som Søfartsminister Skibets Reder. Finansministeren vil formodentlig kunne mærke et ømt Punkt i sin Kasse. Mellem 7,5 og 8 Millioner Kroner har Skibet kostet. Selv om det nok ikke er særligt dyrt i Forhold til den Masse Teknik, der er samlet, maa man haabe, der kun ved sjældne Lejligheder bliver Drug for Teknikkens Anvendelse i Praksis. Hver Gang, det sker, vil der let kunne løbe nogle ekstra Millioner Kroner ud i Havisen. "Elbjørn", der er konstrueret af Direktøren for Statens Skibstilsyn, Aage K. Larsen, er Danmarks første Isbryder med diesel-elektrisk Maskineri, Fordelen ved denne Fremdrivningstype netop i Islens Hovedmo- brydere er ofte blevet fremhævet. Mec toreme gaar for et konstant Omdrejningstal, kan man gennem Elektromotorerne kontrolere Skruernes Omdrejning - fremad og bak - fra den laveste til den højeste Effekt. Som "Elbjørn" ligger ved Kaj, gav aen med sin sammentrængte Form Indtryk af komprimeret Kraft, og den er korn-primer et Kraft. Med et Deplacement

15 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Elb jam. (isbryder). 0 Y T D. III 2. af ca Tons raader den paa sine to Skruer en for, en agter - over ca effektive Hestekræfter. Den er deplacementsmæssigt Danmarks trediestørste Isbryder, kun "Lillebjørn" er mindre (og Statsbanernes "Holder Danske" er i denne Forbind, else ikke regnet med). I Forhold til Størrelse, reg-' net ud efter Forholdet mellem Hestekraft og Deplacement, er "Elbjørn" med sine HK. den stærkeste af vore Isbrydere, Forholdet mellem HK. og Deplacement er udregnet til 2,56, medens det hos "Storebjørn" med 5*000 HK. i Maskinen kun er 2,00. "Elbjørn" er naturligvis udstyret med alle navigationsmæssige Moderniteter - Radar, Decca-Navigator, stor Radiostation til Telegraf og Telefoni. Der er Højttalere, som kan raabe over store Farvands-Distancer, til Skibe, der skal hjælpes. Skruernes Fart, frem og bak, dirigeres fra Broen. Der er et mægtigt Ejælpemaskineri om Bord, Maskinværksteder til Reparations-Arbejder, Varmekedler til Skibets Opvarmning. Det fineste ved Skibet er dog maaske dets Mobilitet. I Modsætning til de andre dampdrevne "Bjørne" der kræver et Par Dages Opfyring, er "Elbjørn" klar til at stikke til Søs praktisk talt i samme øjeblik, dets Officerer os; Mandskab er kommet om Bord. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 27. Januar 1954: Med overraskende Pludselighed, efter kun faa Dages Frost, har de første Isvanskeligheder i vore Far vande meldt sig. Det er foreløbig - som sædvanlig - de snævre Farvande, det gaar ud over. Den danske Istjeneste vil i Dag eller i Morgen j begynde at udsende sine daglige Is-Rapporter, og j man er klar til, med Dags Varsel, at sætte vor nye- \ ste - kun to Uger gamle - Isbryder "Elbjørn" i Funk4 tion. ; i Berlingske Tidende Lørdag Morgen 30. Januar 1954: I Gaar kom Vandets Temperatur ved Langeliniemolen for første Gang i denne Vinter ned under Frysepunktet. Samtidig kom to af Statens Isbrydere til Langelinie, de dukkede op efter Bugsering i Gaar Eftermiddag, den nye "Elbjrøn" samt "Lilleb j øm". "Elbjørn", der blev afmagnetiseret ved Overtagelsen for nogle Uger siden, og som desuden har Minekabel, er med sit diesel-elektriske Maskineri klar til Afgang, saa snart den har faaet Mandskab om Bord, og den vil efter flanen allerede i Dag til] Middag afgaa til Haderslev Fjord, hvor flere Skibe j afventer Hjælp for at komme igennem Isen.

16 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - 3. ms Elbjørn. (Isbryder). 0 Y T D. Kolding Folkeblad Lørdag 30. Januar 1954: "Elbjørn", den ny kraftige diesel-elektriske Isbryder, sejlede ved Middagstid fra sin Base i København paa Vej mod Haderslev Fjord. "Vikingen^. Januar 1954: I Midten af Januar kunde Istjenestens Chef, Kaptejn Hørning, med Stolthed fremvise den længe ventede, nye Isbryder, "Elbjørn". Han og Skibets Konstruktør, Direktør Aage H. Larsen fra Statens Skibstilsyn, kunne nok have ønsket lidt Is paa Vandet i Anledning af de mange Prøveture. Men en saadan "Isanretning" er Landet en dyr Historie, og "Elbjørn" skal nok senere faa.uov at demonstrere sine Kræfter i rette Omgivelser. Der tales ganske vist om, at det danske Vinterklima bliver mildere, og nogle Mennesker mener derfor, at det er helt idiotisk at ofre 8 Millioner Kroner (Prisen for "Elbjørn") til en Isbryder under saadanne Omstændigheder. Men den megen Tale om, at Danmark ikke vil faa flere haarde Vintre, bunder kun i Ønsketænkning. Man maa stadig regne med, at der gennemsnitlig optræder Is i større Mængder i danske Farvande hvert 3-4. Aar. Det er dyrt at have et Skib liggende uvirksomt, og det gør en Isbryder jo Størstedelen af sin Tid. Endnu dyrere er det dog, hvis Handelsskibene maa ligge uden Beskæftigelse, og det kunne de meget let komme til under en haard Isvinter, hvis vi ingen Isbrydere havde. I Virkeligheden tjener Isbryderne hurtigt - indirekte - de Penge ind, som de har kostet det danske Samfund. Mens man taler om Økonomi, maa det huskes, at en diesel-elektrisk Isbryder som "Elbjørn" er meget billigere i Drift enå sine dampdrevne Kolleger. Den nye Isbryder er en Erstatning for de gamle Isbrydere "Tyr", der jo endte sine Dage i Marinens Tjeneste, og "Thor", som for nogle Aar siden gik paa Grund, sank og ophuggedes. "Blbjørn" har mange Fordele fremfor de øvrige i "Bjørne"-familien. Som bekendt tager det Døgn at gøre en dampdrevet Isbryder klar til Aktion efter lang Tids Oplægning. Men en diesel-elektrisk Isbryder behøver ingen Opfyring. Man kan starte den næsten ligesaa hurtig som en Bil. Derfor vil "Elbjørn" som Regel blive den tørste af vore Isbrydere, der gaar i Felten mod Kong Vinter, og der findes faktisk herhjemme ikke den Havis, som "Elbjørn" ikke vil kunne klare. Den nye Isbryder vil ogsaa. være lettere at manøvrere i is end sine ældre "Søskende", fordi Skipperen selv kan manøvrere med Fremdrivningsmaskineriet direkte fra Broen. "Elbjørns" Maskineri er iøvrigt det største dieåel-elektriske Anlæg, som nogensinde er blevet installeret i et dansk Skib«Direktør Aage P±. Larsen, der har konstrueret en Mængde af Statens Skibe, og som er en af Verdens fineste Specialister i Konstruktionen af isbrydere, kan være stolt af sit nye "Barn 11. Det samme kan Frederikshavns Værft og Flydedok være. Detxe Værft

17 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Elbjørn. (Isbryder). 0 Y T D. III - 4. "Vikingen". Januar 1954 fortsat: har jo ogsaa netop Bygningen af Specialskibe som Specialitet. "Elbjørn" er helt igennem et godt Stykke Arbejde. I "Vikingens" tekniske Tillæg bag i Bladet vil Læserne kunne finde en detailleret teknisk Beskrivelse af den nye Isbryder samt en Sammenligning mellem Statens nuværende Isbrydere. Men det er ogsaa morsomt at drage en Sammenligning mellem de første danske Isbrydere og "Elbjørn". Den første danske Isbryder hed "Stærkodder" og blev bygget hos B. & V7. i Skibet havde en Længde af 50,8 Meter og var altsaa mere end tre Meter længere end "Elbjørn". Alligevel var Hestekræfternes Antal kun 600, altsaa mindre end for "Elbjørns" Vedkommende. Aaret efter fik vi saa "Bryderen", der var bygget hos Kockums i Malmø. Den var j kun 43,3 Meter lang, og dens Styrke voksede efter- \ haanden til hele Hestekræfter. "Bryderen" j blev berømt for sine Præstationer i Østersøen saa \ langt borte som ved Hangø og ved Libau. Omtrent paa samme Tid fik vi den tidligere omtalte "Thor", der I forresten var et Søsterskib til "Stærkodder". -Senere kom Københavns Havnevæsens "Gråne" og Statens "Tyr" til, og i 1895 fik vi saa "Sleipner", ; der paa det Tidsp^^nkt var Verdens kraftigste Isbryder. "Sleipner" var tegnet af Fr. Ortman, den Tids Aage H. Larsen. Den havde en Vandlinielængde af 49 i Meter og en Maskinkraft af HK. "Sleipner" ek-i sisterer vist forøvrigt endnu under sovjetrussisk Flag, idet den blev solgt til Rusland under den før, ste Verdenskrig og fik Navnet "Truvor". Danmark har ogsaa bygget Isbrydere til Udlandet, og det var et dansk Værft, som byggede den Isbryder; der overtog Titlen fra "Sleipner" som "Verdens krafj tigste". Værftet var B. & W., og Isbryderen var den: russiske "Nadjesny". Skibet var kun 25 Meter langt ; men raadede ikke destomindre over Hestekræft-j er. Ogsaa dette Skib var konstrueret af Ortman. Da de første Isbrydere dukkede frem, skumledes ' der ligesom i Dag fra flere Sider, men ikke saa me-i get over Udgiften: Da Nordmændene i 1877 fik deres "Mjølner", som straks gik i Gang paa Oslofjorden, ] mødte en Vejvogter engang op paa Isen lige foran \ Stævnen paa Isbryderen. Han havde en Lovbog i Haan-j den og paastod paa sin Bygds Vegne, at Isbrydningenj var ulovlig, fordi den afbrød den faste Forbindelse; mellem to Bygder. Da Isbryderne kun har Sæsonarbejde med kortere eller længere Mellemrum, holder de trods strenge Strabadser meget længe ud. Den danske "Stærkodder" blev først taget ud af Tjenesten i "Bryderen" gør formentlig stadig Tjeneste, men ganske vist under polsk Flag efter at være solgt -for 5-6 Aar siden, og "Gråne", "Tyr" samt "Thor" gav først op for et Par Aar siden. " Væder en", der blev, bygget til Københavns Havnevæsen i 1916 ligger stadig klar til Udrykning. - Man kan altsaa regne med, at "Elbgørn har en lang Karriere foran sig.

18 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Elbjørn. (Isbryder). 0 Y T D, i in - 5 'Vikingen". Februar 1954: Den nye diesel-elektriske Isbryder "ELBJØRN". ] Skibet er bygget 1953 ved Frederikshavns Værft og Flydedok A/S. og har følgende Hoveddimensioner: : Længde overalt m. Længde i Vandlinien 47,5 m. Bredde 12,0 m. lybgaaende under Isbrydning 4,9 m. Deplacement under Isbrydning 1.4oo Tons Skibet er specielt bygget til at arbejde i Is, med svære Klædningsplader og lille Spanteafstand. ^or _ 0g Agterstævn er af støbt Staal af en Form, der er specielt afpasset efter Skibets Linier. Agterstævnen er forsynet med en særlig Udbygning for ; at beskytte Rorstammen under Bakning i Isen og er endvidere specielt konstrueret for at kunne føre de : efterfølgende Skibe helt op I Hækken. Forstævnen er. af særlig rrofil og forsynet med en iskniv. ; Ved Skrogets Bygning er Svejsning anvendt i størst mulig Udstrækning, saaledes er alle Stød og ; alle Naadder over Kimmingen svejst, ligesom Dæk, ; Skodder og Dobbeltbund er helsvejst. For- og Agter-; peak er indrettet som Trimtanke, og mellem disse er! indbygget Dobbeltbund i hele Skibets Længde. Skrog-: et er af dansk Staal fra Staalvalseværket i Frede- : rikstsærk. ] Hele Rummet under Hoveddækket er fra For- til! Agterpeakskod optaget af Skibets Maskinanlæg, der er installeret i fire Maskinrum. I Maskinrum I og IV er henholdsvis forreste og agterste Fremdrivningsmotorer opstillet, og i Ma-, skinrum II og III er de dieseldrevne Generatorer samt Skibets Hjælpemaskineri placeret. Høj tanke for ialt 180 Tons Olie er indbygget som Sidetanke i iaaskinrum II og III, og der er Oliefilter fra C. C. Jensen i Svendborg. Særlig Isbrønd for Sikring af svigtende Kølevandstilførsel til Mo- torerne er indbygget i Agterenden af Maskinrum III.: Aptering for ialt 36 Mand er indrettet dels paa : Hoveddækket, dels i Dækshuse, for Matrosers og Smøreres Vedkommende i 2-Mands Kamre. De sanitære Forhold om Bord er fuldtud moderne med saavel varmt ; som koldt Vand i Kamre og Baderum. Kabyssen er forsynet med Brønnum ollefyret komfur, Staalbord og Vask, Varmeskab m.v., og i det tilstødende Pantry er anbragt Køleskabe m.v., og herfra er direkte Nedgang til Proviantrum. Iøvrigt er hele Arrangementet saaledes, at man kan komme til samtlige Rum i Skibet uden at komme ud paa aabent Dæk. Dæksmaskineriet bestaar af et kraftigt elektrisk Ankerspil, et 2-Tons kombineret Losse- og Varpespil der kan betjene to agter anbragte Lossebomme, samt : et Busserspil, passende for en 140 m/m Wire. Alle Spillene er af Thomas B. Thriges Fabrikat. Samme j I

19 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j ^-H I 1 ms Elbjørn. (Isbryder). 0 Y T D. "Vikingen". Februar 1954 fortsat: Firma har endvidere leveret det elektriske Styrean- i læg, der er specielt konstrueret til Formaalet. Skibet er forsynet med 2 Stk. Redningsbaade samt 2 Stk. Isbaade. De mest moderne Navigationsmidler ; staar til Besætningens Raadighed, bl. a. Brown Gyro ; Kompas, Terma Radar, Radiopejlere, Decca, Kelvin Hugh Ekkolod, Amplidan Kommandohøjttaleranlæg m.v., > ligesom der paa begge Vingehusene er anbragt kraftige Projektører. n Radioudstyret er fra Elektromeka- ; no, og Navigationsudstyret er leveret af Iver C. Weilbach. Skibet er dampopvarmet fra en oliefyret Varmeke- del af Aalborg Værfts Konstruktion. Foruden Bugserspil er Skibet forsynet med en kraf tig Slæbekrog agter og store staalsøbte Bugserpuller ter, og for at beskytte Skibet mod Havari fra efterfølgende Skibe er der anbragt en kraftig Fenderliste der agterude er sammenbygget med Udbygninger paa Ag^ terstævnen. Dæksbelægningen i Kamrene er udført af Aranbee og paa frit Dæk af Teak. i For og Agter er anbragt Ferskvandstanke, rummende ialt 40 Tons. Af Hensyn til den stadig eksisterende Minefare er Skibet minesikret. Det diesel-elektriske Anlæg omfatter 3 Hovedmotorer med direkte tilkoblede Dynamoer, 2 Hjælpemotorer og en Havnemotor, ligeledes med direkte tilkoblede Dynamoer, samt 2 Stk. Fremdrivningselektromotorer, der driver hver sin Skrue. Samtlige Motorer er leveret af A/S Erichs, Aarhus, og de elektri^ ske Maskiner er leveret af Thomas B. Thrige, Odense. Hovedmotorerne er trykladede ottecylindrede, fire takt s Dieselmotorer, hver udviklende EHK. ved 425 Omdr. / Min. Hver af Motorerne er direkte koblet til en 800 kw. 440 Volt Jævnstrøms Generator. 1 De 2 af Generatorerne er opstillet i Maskinrum III, og Generatorerne, der er serieforbundet, leve-' rer Strøm til agterste Fremdrivningselektromotor. Dezme Elektromotor er udført som en dobbelt Shunt - Motor, hver Motorhalvdel beregnet for 440 Volt. Den er opstillet i Maskinrum IV og er direkte tilkoblet Agterskruen, der er tre-bladet og af Nikkelstaal. Det 3. Dieselaggregat er opstillet I Maskinrum II og leverer Strøm til den forreste Fremdrivningselektromotor. Denne er en dobbelt Compound-Motor, hver Motorhalvdel beregnet for 220 Volt. Den er op- - stillet i Maskinrum I og er direkte tilkoblet Forskruen, der ogsaa er tre-bladet og af Nikkelstaal. Manøvretavlen er anbragt paa Agterkant af Maskinrum II, og Manøvreringen af Fremdrivningselektromo-, torerne kan ske saavel fra Bro som fra Maskinrum.

20 ihandels- OG SØFARTSMUSEET I ms Elbjørn. (Elbjørn). O Y T D.., III - 7. "Vikingen". Februar 1954 fortsat: Den agterste Fremdrivningsmotor yder ARK. i ved 160 Omdr. / Min., og den forreste 900 AHK. ved I 200 Omdr. / Min. Dieselmotorerne kan overbelastes med 1C9> i 4 Timer, og Fremdrivningselektromotorerne kan begge samtidig overbelastes med 10$ i 4 Timer og 25? i 2 Timer. Ved en paa Manøvretavlen anbragt Omkoblingsanordning kan den ene af de agterste Generatorer se- ; rieforbindes med den forreste Generator, hvorved den forreste Fremdrivningselektromotor kommer under 440 Volt Spænding, og Motorens HK. kan da øges til Magnetiseringsstrøm til det elektriske Fremdrivningsmaskineri leveres af 3 Stk. Magnetiseringsom-. formere. Saavel Hoveddieselmotorerne som det samlede elek triske Fremdrivningsmaskineri er specielt bygget for Formaalet. Hjælpemotorerne er trykladede sekscylindrede firetakts Dieselmotorer, hver udviklende 300 BHK. ved 750 Omdr. / Min. De er hver tilkoblet en 200 kw. 220 Volt Jævnstrømsgenerator og kan arbejde i Parallelforbindelse. Disse Motorgeneratorer er opstillet i Maskinrum II, hvor ogsaa Hovedtavleanlæg for Lys og Kraft er opstillet. Foruden disse Hjælpemotorer er der i Maskinrum III over Dæk i Casingen opstillet en Havnemotor med en normal Ydelse paa 45 BHK. ved Omdr. / Min., og denne Motor er tilkoblet en 30 kw. 220 Volt Dynamo. Samme Sted er Hjælpestrømstavlen placeret. Settlingstanke og Varmekedel er ligeledes installeret i Casingen over Mskinrum III. I Maskinrum II og III er Skibets øvrige Hjælpe- ' maskineri opstillet. Dette bestaar bl. a. af en Ballastpumpe paa 400 Tons, diverse Kølevandspumper for Salt- og Ferskvandskølere, en Brandpumpe, en Last- og Sanitærpumpe, Kompressorer, Transferpumpe, Fødevandspumper og Kydroforpumper m.v. I Maskinrum I er indrettet Maskinværksted med diverse Værkstedsmaskiner. Paa Broen er anbragt de forskellige for Manøvreringen nødvendige elektriske Maaleinstrumenter samt Retnings- og Omdrejningsvisere, og mellem Bro og Maskinrum findes højttalende Telefoner. Brandsluknlngsarrangement (Ginge og Nu-Swift Udstyr) for saavel Maskinrum som for Dæk og i Aptering er i fuld Overensstemmelse med de nyeste Krav, og der er truffet alle fornødne Sikkerhedsforanstaltninger mod saavel Brand som Havari. Skibet er : malet med Hempels Farver. Byggesummen har andraget ca. 8 Miil. Kroner.

21 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET III - ms Elbjøm. (Isbryder). 0 Y T D, "Vikingen". Februar 1954 fortsat: Med dette Skib raader Statens istjeneste over følgende Isbrydere: Byggeaar Længde Bredde Dybgang Lillebjørn Isbjørn Storebjørn Elbjørn ,00 11,10 4, ,30 12,20 6, ,00 15,00 5, ,50 12,00 4,90 Maskineri: Dampmask. Dampmask. Dampmask. Diesel - m. olie- m. kulfy- m. olie- elektrisk, fyrede rede Ked- fyrede Kedler. ler. Kedler Antal Skruer: 1 Agter 1 Agter Hestekr.: HK/Depl.: 1,39 1,50 2 Agter, 1 Agter, 1 For. 1 For , ,56 Berlingske Tidende Mandag Morgen 1. Februar 1954: Omkring Hals Barre er Sejlrenden fyldt med Drivog Sjapis, der meget hurtigt vil kunne fryse sammen til en fast Masse. Af denne Grund er Isbryderen "Elbjørn", der i Gaar hjalp nogle Skibe i Haderslev Fjord, blevet dirigeret til Hals for at hjælpe Ruteskibene og anden Skibsfart mellem Hals og Aalborg. erlingske Tidende Tirsdag Morgen 2. Februar 1954: Mellem Hals Barre og Aalborg er "Elbjørn" i Gang med at hjælpe Skibe frem og tilbage. Det gaar flot, men Presset af den østlige Vind er ogsaa aftaget noget. "Under Dannebrog", Februar 1954: Statsisbryderen "Elbjørn". Ministeriet for Handel, Industri og Søfart præsenterede den 15. Januar 1954 den sidste Nyerhvervelse til Isbryderxlaaden. Dette Skib er fra for til agter et sammenhængende Maskineri med det ene Formaal at bryde Is og bane Vej for andre Skibe i isfyldte Farvande. Skroget er derfor bygget meget stærkt. Dsingden er 51 m, Bredden 12 m og Dybgangen 4,9 m.

22 .HANDELS- OG SØFARTSMUSEET, ms Elbjørn. (Isbryder). 0 Y T D, III - 9 "Under Dannebrog", Februar 1954, fortsat Hele Rummet under Dæk fra for til agter er optaget af Maskinanlæg. Skibet har Skrue^baade i Forog Agterstævnen, der drives af 2 Diesel-Elektromotorer, som hver kan udvikle ca Hk. Det er første Gang, at et saadant Maskineri prøves I en dansk Isbryder, og man venter sig meget af åen sejge Kraft, hvormed Skruerne bevæges, da der er langt blødere Bevægelser i Manøvrerne end f. Eks en Dieselmotors voldsomme og pludselige Kraftpaavirkninger. Et saadant diesel-elektrisk Fremdrivningsmaskineri saas herhjemme første Gang i den til Værksteds skib for Undervandsbaade i 1917 ombyggede Dampkanon baad "Grønsund", fra Ogsaa Grønlands Styrelses Motorskib "G. C. Amdrup", der efter den 2den Verdenskrig blev bygget til Sejlads paa Grønlands Østkyst, havde et saadant diesel-elektrisk Maskinanlæg, desværre brændte dette nye Træskib paa Rejse fra Grønland til København for nogle Aar siden. Ligeledes har Fyrinspektionsskibet "Argus" efter en Ombygning faaet installeret denne specielle Art Fremdrivningsmaskineri. Systemet i et saadant Maskinanlæg er, at Motorerj ne trækker hver sin Dynamo, der igen leverer Strøm til de med Skrueakslerne sammenkoblede Elektromoto-] rer. I Af særlig Interesse ved "Elbjørns" Maskineri er for Navigatører dette, at Maskinmanøvrerne foretages direkte fra Kommandobroen. Der er ingen Maskinmester i Maskinrummet, som skal foretage nogen Manøvre. Den f der slaar paa Maskintelegrafen, faar automatisk den Maskinkraft, han vil have. Dette kan have sin særlige Betydning under Isbrydning, ligesom det naturligvis i høj Grad aflaster Maskinmestrene, der ellers maa staa bundet ved Manøvrerattet. "Elbjørn" er naturligvis forsynet med alle moderne Navigationsinstrumenter, og Apteringen for de 36 Mand staar fuldt paa Højde med Tidens Krav. Skibet har kostet 8 Millioner Kr. at bygge, og I Modsætning til, hvad man ellers ønsker af god Sejlads for et nyt Skib, maa man her ønske, at Skibet ikke kommer særlig meget i Brug. For Istjenestens hurtige Indsats af Isbryder ved pludselige og uventede Isdannelser er det af stor Betydning, at "Elbjørn" som Motorskib i Modsætning til de andre "Bjørne", der alle er Dampskibe, henligger uden Opfyringsvarsel og derfor i Løbet af meget kort Tid er klar til at stikke til Søs.

23 ELS- OG SØFARTSMUSEET ms Elbjørn. (Isbryder). O Y I D. III - Shipbuilding and Shipping Record 4. Februar 1954: \ Trials were recently completed of the coastal i icebreaker "Elbj om" built to the order of the Danish Ministry of Commerce by the Frederikshavn Dockyard i Company. The new vessel has the distinction of being j Denmark's first diesel-electric icebreaker. ; i The principal particulars are: \ Length overall m (l67ft. 4 in. Breadth m ( 39ft. 4 inj Draught Gross tonnage for icebreaking tons m ( 16ft. 0 in.; Displacement tonnage tons. The "Elbjorn" Is fitted with a propeller fore and; aft, and all the space below decks is occupied by ma4 chinery. Two compartments amidships contain the main[ machinery which consists of three turbo-charged, 8-cylinder four-stroke diesel engines, each develo- j ping H.P. at 425 r.p.m., each of which is cou-' pled to an 800 kw. 440 v. d.c. generator. Two auxiliary diesel generator sets and a smaller set for harbour use are also housed amidships. The propelling motors, one of which is fitted in the forward and the other in the after compartments, each develop 900 B.H.P. at 200 r.p.m. and are capable of withstanding overloads of up to 25 per cent. All the diesel engines were supplied by A/S Frichs, Aarhus, and the electrical equipment by Thomas B. Thrige, Odense. The fore and after peaks are arranged as trimming tanks. Fuel oil to the extent of 180 tons, is carried in wing tanks in the engine room. Deck machinery consists of a powerful electric windlass, a 2-ton combined towing and warping winch and electric steering gear, all of Thriges made. Navigational appliances include radar, a gyro compass, direction finding apparatus and an echo sounder. Accomodation for 36 men is provided in deckhouses and on the main deck. Access may be obtained to all rooms without going on deck. Kolding Folkeblad Torsdag 11. Februar 1954: Statens Istjeneste meddelte i Middags, at den nye Isbryder "Elbjørn" snart kan ventes til Kolding Fjord. Den var i Formiddags paa Vej ind til Vejle, hvorefter den skal til Horsens, og saa kommer Turen til Kolding. Kolding Folkeblad Fredag 12. Februar 1954: Statens nye diesel-elektriske Isbryder "Elbjørn", hvis Ankomst til Kolding i Gaar blev bebudet, havde i Gaar Eftermiddags travlt med at rydde op i Vejle

24 "HANDELS- OG SØFARTSMUSEET J J J ms Elbjørn. (Isbryder). O Y T D. Kolding Folkeblad 12/ fortsat: Fjord, og i Morges ved 9-Tiden afgik Isbryderen til Horsens, hvorfra den senere sejler til Haderslev. Det vides endnu ikke med Bestemthed, hvor "Blbjørxi derefter vil blive dirigeret hen, men der er i hvert ' Fald Bud efter den fra Faaborg, hvor Skibsfarten kæmper med betydelige Vanskeligheder. - Kaptejn Brage-Nielsen i Statens Istjeneste oplyser overfor "Folkebladet", at Isbryderen muligvis vil smutte ind i Kolding Fjord paa Vejen til Haderslev, men man har dog ikke fra Kolding faaet Anmodning om Assistance. "Storebjørns" tidligere Fører, Kaptejn Stallknecht der nu er Chef paa "Elbjørn", sagde, inden Isbryderen afsejlede fra Vejle: " - Endnu har jeg ingen Anmodning faaet om at gaa til Kolding. Men ønsker man os, skal vi være der som en Mis." Havnefoged Fink oplyser, at Issituationen i Kolding Havn og paa Fjorden er uforandret. Den daglige Trafik og "Freja" kan stadig holde en Rende aaben. Kolding Folkeblad Lørdag 13. Februar 1954: "Elbjørn" kom til Kolding sidst paa Eftermiddagen i i Gaar og lagde til i Inderhavnen. Ved 19-Tiden sej- j lede Isbryderen igen og satte Næsen mod Nord, idet der var kommet ændrede Ordrer fra Statens Istjeneste, saaledes at Aarhus og ikke Faaborg skulde hjæl- j pes. Vi spurgte i Aftes "Elbjørns" Fører, Kaptejn Stall knecht, hvor tyk Is "Elbjørn" egentlig kan gaa igennem. " - Det ved vi faktisk ikke endnu, svarede Kaptejnen, men vi kan i hvert Fald klare lige saa meget som "Storebjørn", blot ikke i saa stor Bredde." i "Elbjørn" er jo et ganske nyt Skib, idet det først blev færdigbygget i sidste Maaned, men dets! Stævn er allerede skrammet af Isen ved Hals Barre, j og hvor åen ellers har været i Funktion. Om Bord ser i man imidlertid, at alt er nyt, og Besætningen er ind^ stillet paa at sørge for, at alt vil blive ved med at se nyt ud - ogsaa, naar "Elbjørn" vokser I Alder \ og Erfaring. i " - Det er et dejligt Skib', 1 sagde Maskinmestrene, ; og der har ikke endnu været den mindste Smule, der i har kikset. j "Elbjørn" er, som Kaptejn Stallknecht forklarede det, nærmest at sammenligne med en sejlende Kraftcentral." " - Hvor andre Skibe har Last og Plads til Last, har vi Maskiner," sagde Kaptejnen. "Elbjørns" Maskineri udvikler indtil Hestekræfter. Det er som tidligere meddelt diesel-elek-

25 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET j ~ I ms Elbjørn. (Isbryder). 0 Y T D. Kolding Folkeblad 13/ fortsat: trisk, hvilket vil sige, at man har Dieselmotorer til at trække Generatorer, der leverer Strøm til Elektromotorer, som atter leverer Trækkraften. Maskineriet dirigeres iøvrigt helt cg holdent fra Broen. Maskinmestrene skal blot sørge for at holde det i Gang og i Orden* " - Vi kan faktisk kun ved at se, hvilken Vej Skrueakslen gaar, faa Klarhed om, om vi gaar frem eller vi bakker," sagde man i Maskinrummet. Til Formiddag oplyser Lods Kofoed i Drejens, at den Rende, som "Elbjørn" brød i Gaar, i Dag er lukket til paany, og efter Lodsens Mening kan det snart blive tvivlsomt, om Skibene til Kolding kan føres igennem. Berlingske Tidende Mandag Morgen 15. Februar 1954: Den stærke Østenvind har presset saa megen Driv- j is ind mod Aarhusbugten, at der uden for Aarhus har i dannet sig en meget svær Isbarriere. Kalundborg-Baa-; dene kunde i Gaar ikke forcere Ismasserne, men maat-! te tage Isbryder assistance af "Elbjørn". I det hele. : har Situationen udviklet sig derhen, at Aarhus Havn j er vanskelig tilgængelig. ' Kolding Folkeblad Mandag 15. Februar 1954: i "Elbjørn" var I Gaar paany i Vejle, hvordet var : nødvendigt at bryde en Rende. I Dag er den ny Isbry-j der gaaet til Aarhus, hvor Isen pakker temmelig kraftigt Berlingske Tidende Tirsdag Morgen 16. Februar 1954: I Aarhusbugten pakker Isen stadig stærkt. Isbryderen "Elbjørn" sørger med Besvær for Passagen ind til Aarhus. I Aftes maatte den dog fortsætte sydpaa,! fordi der var opstaaet for store Besværligheder i Horsens og Vejle. "Elbjørn" arbejder bedst paa de ;' smaa Vanddybder, saa den vil antagelig komme til at ; bryde Isen i Fjordene, medens "Isbjørn" saa skal > tage sig af Aarhusbugtens Is. Kolding Folkeblad Torsdag 18. Februar 1954: Isbryderen "Elbjørn" kom i Formiddags paa en kort Visit i Kolding Fjord og Havn og afsejlede igen uden at have lagt til Kaj. Isen volder stadig ingen større Vanskeligheder.

26 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms Elbjørn. (Isbryder). 0 Y T D. '- III - i Kolding Folkeblad Fredag 5. Marts 1954: Ved 10,30 Tiden i Formiddags - i straalende Foraarssol - kom den stærkt savnede Statsisbr$tder "Elbjørn" til Kolding, hvor den blev hjertelig modtaget af Havnens Folk, som længe har savnet den Haandsrækning, kun Isbryderen kunde yde. Men desværre kom Kaptejn Stallknecht ikke med særlig gode Nyheder om Issituationen i Lillebælt. Den er sydpaa saa slem, at Kaptejnen ikke giver Kreaturbaadene mange Chancer for at forcere den. En Storm vilde rydde op. Det var Meningen, at "Elbjørn" allerede I Gaar skulde have været i Kolding, efter forinden at have besøgt Horsens og Vejle. Men det blev kun til Besøget i Horsens, saa blev Isbryderen beordret længere sydpaa'til Farvandet ved Als, og først i Formiddags fandt Ankomsten til Kolding Steå. Opholdet her blev ikke af lang Varighed. Allerede efter en Timestids Forløb afsejlede Isbryderen med Vejle som Maal. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 1. April 1954: De fire Statsisbrydere, der i de sidste Dage har ligget ved Langelinie, vil nu efterhaanden gaa til Værftseftersyn, inden de oplægges - forhaabentlig for rum Tid. "Elbjørn" gaar paa Søndag til Eftersyn paa Værftet i Frederikshavn, hvor den er bygget.

27 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET V - 1 ms Elbjørn. (Isbryder). 0 Y T D. Billeder: "Vikingen". Februar Pag. 11. Samme Blad " 28. (Arrangements- og Dæksplaner) "Shipbuilding and Shipping Record"; 4. Februar Pag 149-

28 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ms. Eleo Mærsk. (i). (Tankskib). 0 X K E. Int. - 1, Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 148. Gudmoder 15/ : Mrs. Ph. Drew, Dieselmotor Cylinderdiameter: Slaglængde: 12.5oo IHK. Fabrikat: Bygget af Staal. Skroget helsvejst. Dæk. Master. Krydserhæk. Maskine agter. vandtætte Skodder. Vandballast: x x 29-^oo dw brutto lo.882 netto. Ifølge Anmeldelse dat. 25/ er Skibet bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 2/

29 "HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Eleonora Mærsk ex Elfie. NS BV. /OYY

30 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET BDE. ss Eleonora Mærsk (i) ex Elfie. N S B V. / O Y Y B. Int. - 1, Bygget 19o5 - W. Gray & Co. Ltd., West Hartlepool. Byggenummer 495«1 Stk. 156 MK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 19-3o -51" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 Fyr og riflede Kanaler. Risteflade 48 Kvadratfod. Hedeflade 2.33o Kvadratfod. Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk, Donkeykedel med 9o Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engineering Works, W. Hartlepool. 1 Dæk. Well Deck, 2 Master. 4 Luger. Bak 29 Fod. Overbygning midtskibs 116 Fod. Halvdæk 74 Fod, Poop 27 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke hl3 Tons Agterpeaktank 23-27o,o x 37,o x 17,2 Fod. Dybgang paa Last 18,5 Fod. 212 / 2.6l8 dw brutto 1,229 netto. Som ss "Elfie' 1 oprindelig bygget til: C. Kielsen & Sons, West Hartlepool, hvorfra Skibet i 1912 blev købt af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, for Kr. 2o2.ooo.~ og omdøbt til "Eleonora Mærsk 1. 1 (I). 26/4 193^ anmeldt solgt til Ophugning i Libau for 2.6oo Pund Sterling. Udslettet af dansk Register 26/ (Udslettelsesprotokol Nr. 6 - II - Registreringsprotokol Nr I08.

31 i ~ 1 j ss Eleonora Mærsk, ex Elfie. N S 3 V / 0 Y Y B.! Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie - Petroleum og Tvist ifl. Maskinrapporterne«x. : større Forbrug end andre samme Størrelse Skibe eller Maskiner. i xx.: forøget Forbrug i Forhold til tidligere Aar, Maskinrapport Kr.: 1-6. Ført: 31/ / Dage. Sejlet Kvartmil: 27.7o6. Sejlet Timer: /2. Sejlet Døgn-. 157*89- Fart i Knob: 7*31- Kul: Forbrug under Fart: 1^93 S R6 Tons. " pr. Døgn: 9,46 Tons. " pr. Kvartmil: 12o,75 Ibs. Opfyring og Ventetid: Timer. Konstant: o,11-0,06. 58, o4 Tons. Manøvrer: 138$ Timer. 37,o9 Tons. Konstant: o s 27. Bakfyr: 64l Timer. 38,48 Tons. Konstant: 0,06. Ladning og Losning: Hovedkedler: I383 Timer. 94,59 Tons. Konstant: o, 068. Spilkedler: 7o2-~ Timer Tons. Konstant: o,o54. Styremaskine: 3927i Timer. 39 s 25 Tons. Konstant: o,ol. Dynamomaskine: 265 Timer. 2,65 Tons. Konstant: o,ol. Kabys og Ovne: 44,2o Tons, Begyndelsesbeholdning: 12o,75 Tons. Købt: 1748,43 Tons. Forbrugt: 1846,18 Tons. Pestbeholdning: 23 Tons. Maskinolie: Forbrugt: lo47 kg. Til Dæk: 247 kg. x.-xx. Til Stævnrør: o kg. Til Maskinerne: 800 kg. Pr. Døgn: 5,o7 kg. Cylinderolie: lh3 kg. xx. Pr. Døgn: o,91 kg. Lampeolie-Vaclite: 111,4 kg. Pr. Døgn: o,29 kg, Petroleum: 1475 kg. Pr. Døgn: 3,96 kg. x.-xx. Tvist: loo kg. Pr. Døgn: o,26 kg.

32 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONSORG - 2 ss Eleonora Mærsk ex :ifie. B V. / 0 V V R "orbrug af almindeligt Maskinstores ifl. Maskinrapporter Soda: Krystal: 123 kg. Calsineret: 279 kg. Kedelstensmiddel: 165 kg. H. T. Pakning - Metalindlæg: Damp: 48,2 kg. x.-xx.vand: 1,8 kg, Asbestpakning: lo,6 kg. Bomulds- og Sejldugspakning: 11,6 kg. Kedeldørspakning: 8,9 kg. Hampepakning: 5 ^* Vandstandspakning: 36 Stk. Flangepakning: 17»1 kg. Gummupakning og Klapper: 11 kg. Asbestplade: o kg. Gummiplade: 2,1 kg. Fiberpakning og Klapper: 13 kg. Dampkit: 0,5 kg. C-raphit: 1,75 kg. Fyrriste: Hovedkedler: 67 Stk. Spilkedler: 14 Stk. Kedelzink: 21 Stk. I76 kg. Kvidtmetal: o kg. Blyplade: o kg. Flettet Asbest: 3,33 kg. Messing: i Sorter: lo,3 kg. i Plade: 7 S 7 kg. Jern: i Sorter: 57 kg. i Plade: 43 kg. Vssrktøjsstaal; 14,5 kg. Sæhe: 133,1 kg. Malerolie: 28 kg. Lak - Tørrelse og Terpentin: 3& kg, Rusthindrende Maling: 50 kg Bly og Zinkhvidt: 83 kg. Betumastik: 60 kg. Andre Sorter Maling: 11 kg.

33 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Eleonora Mærsk (I) ex Elfie. NSBV. /OYY Maskinrapport Nr. 1-5 fra 24/ til 29/ Dage: 37o Sejlet, Sømil: Timer: 3.o69i Døgn: 161,24 Fart i Knob, lastet: 7-58 Ballast: 9.29 Beregnet Dybgang: 13,o Fod Kulforbrug, i Fart: 1.7ol,88 Tons pr. Døgn: lo,55 - Sømil: 123,45 Ibé. Total: 2.2o6,o Maskinrapport Kr. 1-5 fra 29/ til 31/ Dage: 367 Sejlet, Sømil: Timer: Døgn: 98,21 Fart i Knob, lastet: 8,19 Ballast: 8,69 Beregnet Dybgang: 13,o Fod. Kulforbrug, i Fart: l.o54,o4 pr. Døgn: lo.73 Sømil: 119,38 Ibs. Total: 1.5o4,45 Tons Maskinrapport Kr. 1-5 fra 1/1 til 31/ Dage: 365 Sejlet, Sømil: Timer: 3-435^ Døgn: 143,16 Fart i Knob, lastet: 7,75 Ballast: 9,06 Beregnet Dybgang: 13,o Fod. Kulforbrug, i Fart: 1.34l,96 Tons pr. D<3gn: 9,49 - Sømil: llo,87 Ibs Total: 1.793,98 Tons Maskinrapport 1-5 fra 31/ til 31/ Dage: 366 Sejlet, Sømil: Timer: Døgn: 165,67 Fart i Knob, lastet: 7,8l Ballast: 8,41 Beregnet Dybgang: 13,o Fod Kulforbrug, i Fart: 1.66l,o4 Tons pr. Døgn: lo.o3 - Sømil:ll8,l6 Ibs. Total: 2.1o7,99 Tons.

34 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Eleonora Mærsk (i) ex Elfie. N S B V. / 0 Y Y B. - 4, Maskinrapport Nr. 1-5 fra 31/ til 11/ og fra 17/ til 31/ Dage: 3oo Sejlet. Sømil: 22*12o Timer: 2.715i" Døgn: 113,16 Fart i Knob, lastet: 7*96 Ballast: 9-55 Beregnet Dybgang: 13,o Fod Kulforbrug, i Fart: 1.131,35 Tons pr. Døgn: lo.00 - Sømil: 114,57 Ibs. Total: 1.55o 5 46 Tons x) x) inclusive 25 Tons under Oplægning.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt.

Entreen mellem 1. klasses ryge- og spisesalon med kort over Østersøen og skibets rute indlagt. HAMMERSHUS 1936 M/S HAMMERSHUS er helt igennem Skibet af 1936, saavel hvad Ydre som Indretning og tekniske Installationer angaar. Det er specielt indrettet for Farten på Bornholm, men er tillige bygget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009.

Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. Redegørelse om kollision mellem fiskeskibet SIMONE og containerskibet AURORA i Øresund den 29. oktober 2009. SIMONE (Foto: Opklaringsenheden) AURORA (Foto: www.shipspotting.com / Willi Thiel) Faktuel information

Læs mere

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet:

MOMMARK. Fra: Til: Aktivitet: 25.10.1921 25.10.1921 Kontraheret ved Nakskov værft for 649.414 kr som byggenummer 17 17.01.1922 17.01.1922 Køllagt på Nakskov værft 24.06.1922 24.06.1922 Søsat og navngivet MOMMARK ved Nakskov værft 04.08.1922

Læs mere

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum.

Hoveddata: MRD 3. Hovedstruktur er glasfiberforstærket polyester opbygget på begge sider af en kerne af PVCskum. Hoveddata: MRD 3 Skibstype: MRD 3 Skrognummer Kendingssignal Byggeværft: DANYARD AALBORG A/S Nybygningsnummer: 2272 Søsat: 15. September 1995 Længde overalt: 18,25 meter Længde VL: 16,90 meter Bredde midtskibs:

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER.

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Part of The Royal & Sun Alliance Insurance Group plc. SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Skibsteknisk Selskab 17.01.2011 NORDVESTPASSAGEN 2 NORDØSTPASSAGEN 3 FARE FORBUNDET MED SEJLADS I ARKTIS ARKTISK IS: Der

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 9. april Så er sæsonen i gang! I det skønneste vejer fik vi Skærtorsdag sat sejlene på, og gjort klar til

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I

th tt- CO o U. CQ cc a. < o O* I H 1 W I ti t i'få ' 1 I i'få LU 3 cc a. < o U. CQ CO o < th tt- _J LU O 2: O* I o' ^ 0 0 40 fl H fh 1 1 t 1 1 1 I [ t 1 1 1 1 t 1 K 1 O 1 I 1 cd 1 c«1 (i) 1 bo I ti t O 1 tø 1 1 1 to i W I ' 1 I PÅ KROMBORG ss Kongeaa ex Tinto.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-!

.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). PÅ KRONBORG I* Hegistreringsdato:? (Skibet nar ikke tidligere væ-! I - 1.., HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dagmar. (aaben Skruedampbaad). I* Registreringsprotokoller: Københavns midlertidige Skibsregister Fol. 190. Partøjs Fortegnelse II: Pag. 347- Er. 1255- Ny Fartøjs

Læs mere

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

"> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -"SV.

> O L 03. < o 3 2* t. cc. i O. tf O.' -SK -SV. Q LU UJ n i O t. cc < o L 03 3 2* "> O E s tf O.' ^ -"SV. -SK HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Dijmphna ex LinkQping. N 2 G 7. Begistreringsprotokoller: X-113 XI-244 Begistreringsdato; 15/7 1882. Københavns

Læs mere

t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«.

t : - a ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. \JF* \ 53, ' S^P~. HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG i!fflw&é r MÆFts«. ss Brigit Mærsk (I), ex Comet. 0 X V E. 'i-sffrøf.,, i!fflw&é r MÆFts«. :' \ 53, ' S^P~. \t4bl \JF* V-S^SMfK* \ t : - a ^ DELS- OG SØFARTSMUSEET i BDF. ss Brigit Mærsk. (I). ex Comet. (Tankskib). 0 X V

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

-147- Nils J. Chr. Vibe Stockfleth. Kilde: nb.no OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø -144- Lenvig. Den 4de Juli forlod jeg igjen Lyngen og gik i Maursund, 3 1/2 Mil fra Lyngen, ombord paa Dampskibet for at følge med samme til Talvig; da det kom tilbage fra Hammerfest, fulgte jeg med det

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 I år gik sommerturen til Stockholm. En frisk nogle gange hård vind fra sydvest sendte os to dage efter Sct.Hans ud af Limfjorden over Grenå og Helsingør til Svanemøllen

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

M/S SEAWORKER. Support, Transport, Diving and Work Vessel. Supply, crew support, towing, crane and survey functions

M/S SEAWORKER. Support, Transport, Diving and Work Vessel. Supply, crew support, towing, crane and survey functions M/S SEAWORKER Support, Transport, Diving and Work Vessel Supply, crew support, towing, crane and survey functions The Vessel is designed to work to both fixed structures, platforms and floating units.

Læs mere

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T.

i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T. i-awnpf.~ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex M.chelle Selchau. K K V T. HANDELS- CG: S F.-=' PÅ AAC/.iCF ss Ivigtut ex Vestye Egeberg ex Michelle Selchau N K V T. in." Bvgget 1875 - J. H. Løwe og Søn, brev

Læs mere

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008

Færgerne, der gik på Lohals. Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Færgerne, der gik på Lohals Af Dorte Bennedbæk, august 2008 Lohals har igennem mange århundreder været et langelandsk udskibningssted for varer og personer. I 1630 bliver den sammen med Ristinge erklæret

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dansk Færgehistorisk Selskab www.dfhs.dk

Dansk Færgehistorisk Selskab www.dfhs.dk 11.12.1929 13.12.1929 Kontraheret ved Aalborg værft som nybygning nr 42 11.03.1930 11.03.1930 Køllagt på Aalborg værft 29.08.1930 29.08.1930 Søsat kl 13.15 og navngivet HEIMDAL af fru sagfører Cortes 28.10.1930

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND

BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND BESKRIVELSE AF KINGFISHER BÅDEN FRA OILWIND KINGFISHER ARCTIC båden er konstrueret til kyst fiskeri og jagt i arktiske farvande med en høj fart. Skroget har særdeles gode egenskaber med hensyn til sødygtighed,

Læs mere

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget. 2016 Sidste tur Fredag Så er vi startet på årets sidste tur. Efter et laaangt kryds til Oddesundbroen, hvor vi ventede et kvarter, krydsede vi videre til Jegind Tap, hvor vinden nu var øget fra 7-9 til

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o.

ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. HANDELS- OG" SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Pacific. (Kabelskib) N MIT. / 0 Z I B. Int. - 1. Bygget 19o3 - A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer: 23o. 2 Stk. 2lo NEK. - l.?oo IHK. Tregangsmaskiner.

Læs mere

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland.

Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. SS Kai (I) ex Ganger Rolf ex Whitby Abbey. N L F V. "Int. - 1. Bygget I883 - Osbourne, Graham & Co., Sunderland. 1 Stk. 14-6 NHK. - 513 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 25-56" Slaglængde: 36" Fabrikat:

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf: +45 72 54 36 34 CVR: 34372098 EAN: 5798000860674 vadehavet@danmarksnationalparker.dk www.nationalparkvadehavet.dk J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02.

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. i L

HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG. ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q T-. i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T, il 0 {, Q "T-. *,»i/*w i L HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Alexander Shukoff ex Brenda. N G K T. Int. - 1* Bygget

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere