INFORMATIONSKULTUR. En kvantitativ og kvalitativ analyse af kommunale organisationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFORMATIONSKULTUR. En kvantitativ og kvalitativ analyse af kommunale organisationer"

Transkript

1 INFORMATIONSKULTUR En kvantitativ og kvalitativ analyse af kommunale organisationer Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Specialet August 2012 Udarbejdet af: Pia Vang Hansen Vejleder: Niels Ole Pors Antal ord:

2 TAKSIGELSER Jeg vil gerne have lov til at sige tak til de personer og organisationer, der har gjort det muligt for mig at skrive dette speciale. Først og fremmest vil jeg gerne takke min tidligere chef og kollega Mette Deding for at være medvirkende til at skabe kontakten mellem mig og de kommunale undersøgelsessteder Dernæst vil jeg gerne takke undersøgelsesstederne og deres medarbejdere for deres deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen. I særdeleshed vil jeg gerne takke kontakt- og interviewpersonerne hos de respektive steder. Afslutningsvist vil jeg gerne takke min vejleder Niels Ole Pors for hans værdifulde råd og vejledning gennem hele perioden. Uden deres deltagelse ville dette speciale ikke have været muligt. i

3 ABSTRACT Author: Title: Keywords: Pia Vang Hansen [Information culture. A qualitative and quantitative analysis of municipal organizations.] Information culture, municipal organisations, public organisations, Denmark This thesis is based on a study of the information cultures in 4 Danish municipal organizations. The purpose is to investigate their existing information culture and establish the concept of information culture in general. The methods include a literature review, a quantitative survey and 7 research interviews. The literature review establish that the aspect of information culture used in relation to private organizations also can be used in connection with public organizations. The findings of the surveys show a possibility of common characteristics between the 3 of the 4 organizations. It is argued that this most likely is due to a similar field of operation. ii

4 ABSTRAKT Forfatter: Titel: Nøgleord: Pia Vang Hansen Informationskultur. En kvantitativ og kvalitativ analyse af kommunale organisationer Informationskultur, kommuner, kommunale organisationer, offentlige organisationer, Danmark Dette speciale er baseret på studiet af informationskulturerne i 4 danske kommunale organisationer. Formålet er at undersøge deres eksisterende informationskulturer og at generelt afdække begrebet informationskultur. Hertil er brugt metoderne litteraturoversigt, spørgeskemaundersøgelser og 7 forskningsinterviews. Litteraturoversigten klarlægger, at det aspekt omkring informationskultur, som bruges ift. private organisationer, også kan bruges i relation til offentlige organisationer. Resultatet af den kvantitative og den kvalitative undersøgelser viser sandsynlighed for fællestræk mellem 3 af de 4 organisationer. Det hævdes, at dette sandsynligvis skyldes et fælles virkefelt. iii

5 INDHOLD 1 Indledning Problemformulering Metode og empiri Teorigrundlag Opbygning af teoriafsnit Litteratursøgning Empiri Præsentation af undersøgelsessteder Den kvantitative del af undersøgelsen Kvalitative forskningsinterview Forskellen mellem Choo et al. og Widén-Wulffs undersøgelser Analyse Gennemgang af resultater Hvordan manifesterer de valgte kommuners informationskultur sig? Teori Definition af begrebet informationskultur Information Kultur Hvilke fortolkninger findes der af informationskultur i forhold til organisationer? Informationskultur: konstant tilstedeværelse vs. opståen ud fra behov Forskellige informationskulturer Relevante begreber Informationsstyring Informationsadfærd og -værdi Informationssøgning og -brug Øvrige kommentarer Opsummering Kommunale organisationer I hvilken udstrækning kan omstående fortolkninger bruges i forhold til kommunale organisationer? Analyse Gennemgang af resultater iv

6 INDHOLD, FORTSAT Gennemgang af kvantitative resultater Gennemgang af kvalitative resultater Hvad kendetegner informationskulturen i den enkelte organisation? Er der fælles kendetegn ved kommunernes informationskultur, som kan skyldes deres fælles arbejdsområde? Konklusion Litteratur Monografier Artikler Elektroniske ressourcer Oversigt over appendiks v

7 1 INDLEDNING Nærværende speciale behandler emnet informationskultur. Jeg fattede interesse for emnet i forbindelse med faget Informationsadfærd og systemdesign, som jeg fulgte på IVA s kandidatstudie i efteråret Gennem litteratursøgningen til en konstitueret opgave om emnet fandt jeg det interessant, at et område af organisationskulturender i vores tidsalder, med det informationsflow, som det indebærer, ikke har den store opmærksomhed i nutidens organisations- og informationslitteratur. Min interesse for emnet blev vækket yderligere, da jeg gennem læsning af den eksisterende litteratur blev opmærksom på, at forskere som Gunilla Widén-Wulff (2001, p. 252) og Mariam Ginman (1988) i deres tekster gjorde opmærksom på, informationskulturen kan have stor indflydelse på områder som organisationers omsætning og medarbejdertilfredshed. På baggrund af dette fandt jeg det fascinerende, at organisationer i praksis kan virke uden, at ledelsen og medarbejderne er bevidste, om den informationskultur de eksisterer i, og som påvirker deres organisationer samt dens og deres forhold til viden og information. Gillian Oliver (2011, p. 125) og Robert W. Bauchspies, jr. (1998, p. 10) skriver, at alle grupper af mennesker har en informationskultur. Endvidere fleste undersøgelser, som jeg har været i berøring med i forbindelse med den konstituerede opgave, har behandlet informationskultur ift. private organisationer. Derfor blev jeg interesseret i at belyse informationskulturen i offentlige organisationer nærmere. Muligheden herfor blev skabt, da jeg igennem min tidligere arbejdsplads fik kontakt til 4 danske kommunale organisationer. Derfor skal denne undersøgelse ses ift. kommunale organisationer og ikke offentlige organisationer generelt. Selve undersøgelsens metode bygger på 2 eksisterende undersøgelser, der har det tilfælles, at de ser informationskultur som organisationens normer og værdier i forhold til praksis omkring information (Widén-Wulff, 2001, p. 7; Choo et al. 2006, p. 493). De 2 undersøgelser afviger fra hinanden: Widén-Wulffs undersøger i sin afhandling fra 2001 (p. 3) 4 punkter med direkte eller indirekte relation til informationskultur, heriblandt spørgsmålet om hvilke variationer der findes i informationskulturen mellem lignende organisationer. Choo et al. (2006, p. 492) undersøger hvilken indflydelse informationsstyring og informationskultur har på informationsbrugen. Informationskulturen er en del af organisationskulturen og har ligesom organisationskulturen en afgørende betydning for organisationers virke (Oliver, 2004, p. 288; Travica, 2005, p. 215; 2008, p. 7; 2010, p. 2, 7; Widén-Wulff, 2001, p. 7). Jf. Widén-Wulff (2007, p. 40) er det gennem analyse af det interne miljø, at informationskulturen bliver synlig og derigennem bliver det nemmere at udvikle interaktionen og samarbejde. 1

8 Det er min antagelse, at de undersøgte organisationer har en informationskultur, som de ikke er bevidste om forud for undersøgelsen. Endvidere er det min antagelse, at der vil være fællestræk mellem undersøgelsesstederne. Ud af undersøgelsesstederne har 3 en funktion, der er direkte tilknyttet den kommunale base, og det er især i forbindelse med dem, at jeg forestiller mig, at der vil være fællestræk. 1.1 PROBLEMFORMULERING Formålet med denne undersøgelse er at afdække informationskulturen i kommunale organisationer gennem en analyse af disses interne miljø. Dette gøres ved en empirisk undersøgelse af 4 videnstunge kommunale organisationer. Desuden er det min ambition at bidrage til forståelsen af informationskultur i forhold til kommunale organisationer. Derfor stiller jeg spørgsmålene: 1. Hvad er informationskultur? a. Hvilke fortolkninger findes der af informationskultur i forhold til organisationer? b. I hvilken udstrækning kan disse fortolkninger bruges i forhold til kommunale organisationer? 2. Hvordan manifesterer de valgte kommuners informationskultur sig? a. Hvad kendetegner informationskulturen i den enkelte organisation? b. Er der fælles kendetegn ved kommunernes informationskultur, som kan skyldes deres fælles arbejdsområde? 2

9 2 METODE OG EMPIRI For at afdække ovenstående undersøger jeg først på et teoretisk plan, hvad informationskultur er. Dette gøres med henblik på at få afklaret min egen forståelse for begrebet og definere den over for læseren. Desuden er formålet at gøre mig rustet til at analysere empirien. Denne litteraturundersøgelse baseres på eksisterende litteratur, hvoraf dele er materiale, som jeg har kendskab til forud for denne undersøgelse, søgninger i relevante databaser og snowballing. Processen som er gennemgået i forbindelse med søgningerne uddybes nærmere i afsnittet om litteratursøgning. For at opnå et fyldestgørende svar på specialets problemformulering har jeg valgt at lade specialet stå på 3 ben: Den teoretiske tilgang, der tager udgangspunkt i den litteratur, som findes om informationskultur. En kvantitativ tilgang med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse hos 3 kommuner og et kommunalt behandlingscenter. En kvalitativ tilgang, der består af kvalitative forskningsinterviews af medarbejdere hos de 4 undersøgelsessteder. Jeg forventer at kunne drage fordel af undersøgelsesstedernes ensartethed i forhold til fortolkningen af resultaterne. Jeg har valgt at bruge den triangulerende metode, fordi brugen af forskellige datakilder er med til at minimere risikoen for bias (Denzin, 1978, p. 21ff. p. 322). Dvs. at ingen af datakilderne, hverken spørgeskemaerne eller interviewene, står alene over for teorien. Et andet argument for at triangulere undersøgelsen er, at den kvantitative undersøgelse kan være problematisk og have svært ved at stå alene, hvis mængden af teori og konkret viden om feltet som i dette tilfælde er begrænset (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, p 36). Det kan eksempelvis vise sig i forhold til operationaliseringen af begreberne. Derfor vil jeg gennem den triangulerende metode forsøge at kompensere for de enkelte metoders svagheder ved at basere undersøgelsens resultat på flere søjler. Endvidere er målet med denne metode at skabe et krydsfelt, hvor de 2 tilgange til empirien kan diskutere med teorien. Målet med dette er at opnå en diskussion og analyse, som både er praktisk og teoretisk funderet. I betragtning af specialets rammer har jeg valgt at lade mig inspirere af eksisterende undersøgelsers metode i forhold til både spørgeskemaet og interviewguiden i stedet for at designe nyt. Jeg er opmærksom på, at denne disposition kræver en kritisk tilgang til de 2 metoders udformning samt mulighed for en vis vaklen i forhold til min egen begrebsdefinition. Jeg mener dog, at jeg på denne måde kan fokusere bedre på undersøgelsens fokus. Nemlig de resultater som henholdsvis de 2 undersøgelser frembringer og definitionen af det teoretiske begreb. Man kan sige, at den operationelle definition af begrebet informationskultur støtter sig til Choo et al. (2006, 2008) i forhold til spørgeskemaet og af Widén-Wulff (2001) i forhold til 3

10 interviewguiden, mens den teoretiske baseres på en teoretiske begrebsdefinition, der baseres på de 2 tidligere nævnte og andre forfatteres tilgange eller fortolkninger af emnet. Endvidere vil jeg bestræbe mig på at forholde mig kritisk til de eksisterende undersøgelser og metoder. Det er min forventning, at dette kombineret med det triangulerende aspekt vil gøre mig opmærksom på eventuelle bias, der kan opstå eller er opstået på baggrund af de valgte metoder. 2.1 TEORIGRUNDLAG Opbygning af teoriafsnit Afsnittet bygges op omkring 3 ben: Først en definition af den semantiske betydning af informationskultur. Dvs. at de 2 termer i det sammensatte ord defineres. Derefter ser jeg nærmere på selve begrebet informationskultur og forskellige forfatteres fortolkninger af dette. Gennemgang af begrebet foretages skematisk og belyser de forskellige aspekter, som begrebet indeholder fordelt udover de forskellige forfattere. Både forfatternes og min egen forståelse af begrebet bygges op omkring definitioner af informationskultur samt de grupperinger, som også bruges i spørgeskemaet og i øvrigt gennem specialet: Informationsstyring Informationsadfærd og -værdi Informationssøgning og -brug De enkelte artikler vil blive kodet i forhold til grupperingerne i spørgeskemaet (se Appendiks 1). Det vil ikke være muligt at udfylde skemaet for alle grupperinger i alle artiklers tilfælde. De forfattere, jeg har valgt at inddrage i min undersøgelse, udgør blandt andre Chun Wei Choo og hans medforfattere på Working with information: information management and culture in a professional services organization samt Information culture and information use: an exploratory study of three organizations Pierrette Bergeron, Brian Detlor og Lorna Heaton Den finske forsker Gunilla Widén-Wulff, som bidrager med sin afhandling og diverse artikler Mariam Ginman, der var vejleder for Gunilla Widén-Wulff på førnævnte afhandling Adrienne Curry og Caroline Moore med artiklen Assessing information culture an exploratory study Gillian Oliver Bob Travica med artiklen Information politics and information culture: A case study samt andre artikler, der primært er fundet gennem snowballing. 4

11 2.1.2 Litteratursøgning Litteratursøgningerne er foretaget i databaser med adgang via IVA s bibliotek. Databaserne er valgt ud fordi de dækker Library and Information Science (LIS)-området og/eller samfundsvidenskaberne. Der er endvidere søgt i samtlige tidsskrifter, monografier mv. som var til rådighed hos Sage Journals og SpringerLink. I forhold til opsamling af litteratur, som jeg ikke allerede har kendskab til gennem gennemgang af kendt litteratur, forventer jeg, at fundet af for mig ukendt litteratur vil være begrænset. Dette skyldes, at det er min fornemmelse, at det er et relativt uudforsket emne (Bauchspies, 1998, p. 8). Tabel 1 viser en oversigt over databaser, der er søgt i, med før screeningen er gennemført. Database Google Scholar Library Information Science & Technology Abstracts 2 70 Sage Journals 3 9 Science Citation Index Expanded 4 4 Social Sciences Citation Index 5 20 SpringerLink 6 12 Tabel 1 Databaser og hits før screening Antal hits Søgetermen har i alle søgningerne været information culture. I Google Scholar samt i de databaser som havde adgang via Web of Science (Science Citation Index Expanded og Social Sciences Citation Index) blev der udelukkende søgt i titlen for at undgå for meget støj, da det ikke var muligt at begrænse søgningen til abstraktet. I de øvrige databaser er der søgt på termen i titel og abstrakt. 1 Lokaliseret 11. maj 2012 på pq=&as_oq=&as_eq=&as_occt=title&as_sauthors=&as_publication=&as_ylo=&as_yhi=&hl=da 2 Lokaliseret 11. maj 2012 på 2f270f6b7274%40sessionmgr115&vid=4&hid=105&bquery=(TI+(%22information+culture%22))+OR+(AB+(%22in formation+culture%22))&bdata=jmripwx4acz0exblptemc2l0zt1lag9zdc1saxzl 3 Lokaliseret 11. maj 2012 på 4 Lokaliseret 11. maj 2012 på GeneralSearch 5 Lokaliseret 11. maj 2012 på GeneralSearch 6 Lokaliseret 11. maj 2012 på 5

12 2.2 EMPIRI Choo et al. (2006) beskriver informationskultur generelt som et relativt ubeskrevet område inden for forskningslitteraturen, og da det ikke er lykkedes mig at lokalisere litteratur, som koncentrerer sig om informationskultur i offentlige organisationer, nærmere betegnet kommuner, må jeg konkludere, at informationskultur i denne type organisationer er et relativt ubeskrevet emne inden for den danske og udenlandske litteratur. Derfor udgør nærværende speciales empiri primært nyindsamlet viden. Denne viden indsamles via spørgeskemaundersøgelser samt kvalitative forskningsinterviews af 2 medarbejdere ved hvert undersøgelsessted. Det skal bemærkes, at informationskultur findes som et skjult element i områder som f.eks. knowledge management, organisationskultur eller virksomhedskultur og sociale netværk (Choo et al. 2006; Ginman, 1987; Marchand et al. 2001; Oliver, 2011; Widén- Wulff, 2009; Widén-Wulff et al. 2008), hvor det ses som en del af helheden og ikke som et område, der skal behandles for sig. På samme måde behandles dele af informationskulturen som selvstændige områder. Det drejer sig f.eks. om informationsadfærd, et emne som flere af IVA s egne forskere behandler 7. Jeg har valgt at koncentrerer mig om forfattere og artikler, som behandler informationskultur som et selvstændigt emneområde Præsentation af undersøgelsessteder Genstandsfeltet er kommunale organisationer i Danmark, hvis virkefelt i alles tilfælde ligger inden for det sociale område. De adspurgte udgør en stikprøve fra 4 kommuner i Danmark. De er valgt ud i samarbejde med personer, som jeg er kommet i kontakt med via min tidligere chef hos SFI Campbell, Mette Deding. Selve udvælgelsen af grupperingerne er foretaget af kontaktpersonerne eller den enkelte kontaktpersons leder og udgør hele afdelinger (enkelte eller flere) i de deltagende kommuner. 3 af undersøgelsesstederne har deres virke på kommunernes rådhuse. Den 4. som er et behandlingscenter, er kommunalt tilhørende, men har ikke nogen direkte daglig kontakt med kommunen. Da de alle er blevet lovet fuld anonymitet, vil de i det følgende blive nævnt Kommune A, Kommune B og Kommune C samt Behandlingscentret. Se Appendiks 2 for en kort gennemgang af de enkelte undersøgelsessteder. Bortset fra Behandlingscentret gælder det for undersøgelsesstederne, at deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen sidder i funktioner, der bruger it som en vigtig del af deres daglige arbejde. Kontakten til kommunerne blev stadfæstet i en kontrakt (se Appendiks 3), som beskrev de gensidige forpligtelser. 7 og 6

13 2.2.2 Den kvantitative del af undersøgelsen Spørgeskemaet, som blev udsendt til undersøgelsesstederne, er baseret på et spørgeskema udarbejdet af Choo et al. i forbindelse med en undersøgelse af virksomheder i Canada (2006, 2008). Forfatternes ambition med spørgeskemaet var at udvikle en metode til afdækning af informationskulturen i virksomheder (Choo et al. 2008, p. 797). Da det, efter min mening, er lykkedes for dem, har jeg derfor ikke foretaget andre forandringer til spørgeskemaet end at tilføje nogle baggrundsspørgsmål og nogle spørgsmål, som omhandler brugen af intranettet i organisationen. Jeg er opmærksom på, at Choo et al. (2008, p. 802) tager deres forbehold og udtrykker et behov for at tilpasse skemaet yderligere. Spørgeskemaet uddybes nærmere i afsnittet Spørgsmål og Variabler Detaljer vedrørende spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen blev foretaget via internettet. Respondenterne fik adgang til spørgeskemaet via internetsiden Obsurvey.com 8. For at holde undersøgelsesstederne adskilt fik hvert sted sit eget link til et selvstændigt spørgeskema. Med henblik på at optimere antallet af respondenter fik de linket tilsendt via en kendt kontaktperson sammen med et introduktionsbrev, som fortalte om hensigten med projektet (se Appendiks 4). Brugen af internettet har både fordele og ulemper. En af fordelene er, at der et godt incitament til at besvare skemaet, når den potentielle respondent er i færd med at læse mailen, hvis linket som i dette tilfælde bliver sendt via . På den anden side er det kun optimalt i afdelinger, som de undersøgte, fordi de fleste medarbejdere bruger it i deres dagligdag (Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen, 2008, p. 159ff.). Endvidere har man ingen kontrol med svarsituationen, og der er et stort potentielt objekt- og partielt bortfald ved internetundersøgelser, grundet denne manglende kontrol (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, p. 99). Perioden for udsendelsen af linket til spørgeskemaet var medio marts til ultimo april, og spørgeskemaet var aktivt til besvarelse i gennemsnitligt 14 dage pr. undersøgelsessted. Den store spredning i udsendelsesperioden skyldtes tilpasning til undersøgelsesstedernes tidsplan Pilotundersøgelse Ideelt set burde der i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaet have været foretaget en pilotundersøgelse med personer fra målgruppen eller tilsvarende. Dvs. medarbejdere i en offentlig virksomhed eller organisation, for at undersøge hvordan skemaet fungerer i sin helhed (Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen, 2008, p. 118ff.). Da dette ikke var muligt, blev der tale om en rent teknisk afprøvning af spørgeskemaet med studerende ved IVA. En 8 Obsurvey.com er valgt til opbygningen af spørgeskemaet, da systemet giver mulighed for at en opbygning, som er overskuelig og visuelt tiltalende. Endvidere er det muligt at hente de indkomne data ned som csv-filer, hvilket muliggør konvertering til Excel og senere SPSS, som i dette tilfælde bruges til behandlingen af dataene. 7

14 konsekvens af dette er, at alle aspekter af spørgeskemaets kvalitet ikke bliver vurderet forud for den egentlige undersøgelse (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, p. 139). Lige som de egentlige respondenter fik de studerende adgang til spørgeskemaet via et link til Obsurvey.com. I dette tilfælde skete det via et opslag på biblnet (de studerendes intranet). De studerende blev bedt om at udfylde spørgeskemaet i forhold til IVA. 30 studerende deltog i pilotundersøgelsen og 8 gennemførte hele undersøgelsen. Af de 30 var der 5, som havde valgt at bruge det ekstra kommentarfelt til at kommenterer spørgeskemaet. Heraf var der 2, som syntes at skemaet var for langt, og 2 som ikke kunne forholde sig til det. De to, der ikke kunne forholde sig til det, valgte jeg at se bort fra, da det var forholdet studie/arbejdsplads, som de havde problemer med. 1 forholdte sig positivt. Taget spørgeskemaets berøringsfelt i betragtning mente jeg ikke, at det var muligt at forkorte skemaet, men jeg er bevidst om, at det er omfattende, og at det vil indebære risiko for bortfald i selve undersøgelsen Opbygning af spørgeskema Spørgeskemaet starter ud med nogle baggrundsspørgsmål 9. Hensigten med dette er at skabe et billede af respondenterne. Efter baggrundsspørgsmålene følger spørgsmål med direkte relevans for informationskultur. Nemlig spørgsmål vedrørende informationsstyring, informationsadfærd og -værdi samt informationssøgning og -brug. Disse spørgsmål har fået en Likertskala på 5 som svarmulighed. Her er 1 udtryk for meget uenighed og 5 udtryk for meget enighed i udsagnet. Likertskalaen er en klassisk holdningsskala, hvor respondenten har mulighed for at udtrykke, hvor enige eller uenige de er i et udsagn (Hellevik, 2006, 165). Skaleringen 1-5 betyder, at respondenten har muligheden for at svare hverken/eller. 3 udgør således en neutralkategori. Denne kategori er medtaget for at undgå, at markante holdninger overvurderes (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, p. 112ff). Svarmuligheden ved ikke er taget med velvidende, at flere respondenter sandsynligvis vil vælge dette. Alligevel er det gjort ud fra den betragtning, at det ikke er alt, som en person har en mening om (Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen, 2008, p. 84ff). Endvidere er der ikke noget, som tyder på, at denne svarmulighed i forhold til holdningsspørgsmål har anden betydning, end at det samlede antal svar stiger (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, p. 114). I forbindelse med denne undersøgelse bruges denne ekstra svarmulighed med henblik på at give større incitament til at fortsætte med undersøgelsen, selvom respondenten er i tvivl om svaret. Svaret ved ikke medtages i besvarelsen som missing data. Der er foretaget flere tiltag for at forbedre svarprocenten og gøre spørgeskemaet mere. F.eks. bruges kategorien ved ikke og svarmuligheden hverken/eller. Derudover er der valgt at undlade at bruge tvungent svar. Dette er gjort ud fra den betragtning, at tvungent svar i enkelte situationer kan være medvirkende til et øget bortfald, eller et uinteresseret og/eller 9 Spørgsmål

15 tilfældigt svar fra respondentens side (Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen, 2008, p. 153). Jeg er opmærksom på at et spørgeskema med en længde, som bruges her, og brugen af internettet, som formidler, bærer risikoen for, at partielle bortfald vil forekomme. Jeg har dog valgt at tage besvarelser med partielle bortfald med i undersøgelsen og tager højde for dette i behandlingen af dataene Spørgsmål og Variabler Spørgsmålsgrupperne, informationsstyring, informationsadfærd og -værdi samt informationssøgning og -brug, er delt i serier. Hver især udtrykker disse de enkelte variabler. Sidst i dette afsnit bliver de enkelte spørgsmålsserier gennemgået, og der gives eksempler på spørgsmålene. Se Appendiks 1 for hele spørgeskemaet. Som tidligere nævnt er spørgeskemaet baseret på Choo et al. (2006, 2008). Choo et al. (2006, 2008) har baseret den gruppering, som omhandler informationsadfærd og -værdi på bogen Information orientation. The link 2 business performance af Marchand et al. (2001). Den oprindelige undersøgelse af Marchand et al. var rettet mod afdelingsledere og underdirektører. Choo et al. har ændret den til at være rettet mod alle medarbejdergrupper i organisationen (2006, p. 494; 2008, p. 794). Spørgsmålsgruppen om informationssøgning og - brug tager udgangspunkt i en model om the outcome space denoting the phenomenom of information use fra en upubliceret doktorafhandling af Joyce Kirk fra 2002 om brugen af information (p. 272). Brugen af Choo et al. (2006, 2008) har været medvirkende til, at jeg i denne undersøgelse ikke er kommet i direkte berøring med den operationaliserende proces. Dvs. at jeg ikke selv direkte har omformet det teoretiske begreb informationskultur samt brugen af information til operationelle begreber eller deciderede spørgsmål i spørgeskemaet. Jeg har oversat det eksisterende spørgeskema og har foretaget tilføjelser, hvor jeg mente, at det var relevant. Dette er gjort ud fra den betragtning, at jeg forud for denne undersøgelse ikke ved nok om emnet, og derfor ikke ser mig kvalificeret til at på egen hånd designe et spørgeskema, der til fulde kan afdække informationskulturen i organisationer. Da der er tale om en videnskabelig undersøgelse, skal dataindsamlingen være systematisk, dvs. at skemaet skal være konstrueret således, at hver enkelt respondent kun kan svare én gang på hvert spørgsmål eller variabel (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, p. 24). Dette betyder, at hver enkelt respondent i forhold til de fleste variabler kun kan svare 1, 2, 3, 4, 5 eller ved ikke. I det følgende vil grupperne og deres spørgsmålsserier kort blive behandlet. Da Choo et al. (2006 & 2008) tager udgangspunkt i Marchand et al. (2001), tages der udgangspunkt i dette materiale. 9

16 Informationsstyring I sig selv kan informationsstyring ikke ændre en virksomheds medarbejderes adfærd i forhold til information og viden. Dette skyldes, at det primært forholder sig til det funktionelle og ikke det strategiske område (Marchand et al. 2001, p. 98) Den eksplicitte informationsstyring 10 Spørgsmålene forholder sig til det formelle i relation til deling af information og graden, som den nødvendige viden er til rådighed i. Disse spørgsmål er stilles med henblik på at få medarbejdernes fornemmelse for organisationens officielle indstilling til informationsstyring afdækket. Et eksempel på et udsagn i denne gruppe er: Min organisation har en formel strategi eller formelle regler for håndtering af information og viden Den stiltiende informationsstyring 11 I denne del af spørgeskemaet spørges ind til mulighederne for udvikling af egen specialviden. Spørgsmålene stilles med henblik på at få afdækket mulighederne for kompetenceudvikling. Et eksempel på et udsagn i denne gruppe er: Min organisation har formelle mentor programmer og/eller elevordninger Informationsadfærd og -værdi Jf. Marchand et al. (2001, p. 99) er informationsadfærd og -værdi et udtryk for en virksomheds evne til at fremme adfærd og værdier i medarbejderne med henblik på at opnå en effektiv brug af information. Derfor drejer spørgsmålene i denne gruppe sig om at afdække af hvorledes respondenterne opfatter integritet, gennemsigtighed samt deling af information og kontrol. Informationskulturen udgør organisationens kommunikationsklima. Hvor forståelsen af informations- og vidensressourcerne danner basis for at forstå informationsadfærden i en gruppe eller organisation (Widén-Wulff & Soumi, 2007, p. 47) Integritet 12 Integriteten relaterer sig til sammenhængen i værdier og handlinger og kan ses som fornemmelsen af at have en følelse af ærlig sammenhæng mellem motiv og handling Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål

17 Integritet viser sig i et individs eller en organisations adfærd og værdier (Marchand et al. 2001, 104) og er grundlaget for brugen af information og har som sådan direkte indflydelse på de formelle retningslinjer for informationsbrug i en organisation (Marchand et al. 2001, p. 102). Et eksempel på et udsagn er: Mine nærmeste kollegaer holder ofte information for sig selv Gennemsigtighed 14 Gennemsigtighed eller åbenhed i organisationen gør det muligt at opbygge tillid i organisationen (Marchand et al. 2001, p. 104). Jf. Marchand et al. (2001, p. 110ff.) dækker denne serie 4 faktorer: åbenhed, både med ens egne tanker og overfor andre Retfærdighed Tillid mellem mennesker Åbenhed overfor andre, selv når de er negative Spørgsmålene i dette afsnit handler blandt andet om medarbejdernes forhold til det at tage fejl og lære af dem. Et udsagn, som udtrykker organisationens grad af gennemsigtighed, er: Mine nærmeste kollegaer deler ofte information og viden om fejl åbent Deling 15 Spørgsmålene vedrørende deling af viden og information handler om åbenhed. De er med til at vise, hvor introverte medarbejderne er i forhold til information. Jf. Marchand et al. (2001, p. 114) er der flere forudsætninger for at dele information og viden, blandt andet om fællesskabsfølelsen og fælles forståelse samt opfattelsen af tillid mellem medarbejderne i organisationen. Bl.a. udsagnet, jeg deler ofte information og viden med mine nærmeste kollegaer, bruges til at afdække niveauet af åbenhed i organisationen Kontrol 16 Denne serie kan deles op i 2 undergrupper: organisationens deling af viden omkring virksomhedens resultater og medarbejderens brug af denne viden og fornemmelse for 13 Lokaliseret den 18. maj 2012 på 14 Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål

18 vigtigheden af hans eller hendes arbejde i forhold til organisationen. Marchand et al. (2001, p. 123) definerer kontrol af information i relation til informationsadfærd og -værdi som muligheden for medarbejdere for at styre og holde øje med deres egen præstation. Udsagn som Jeg modtager information, der omhandler min organisations opnåede resultater giver mulighed for at måle, i hvor høj grad medarbejderen mener, at der er mulighed for at styre og holde øje med egen præsentation er til stede Informationssøgning og -brug Denne gruppering er en kombination af spørgsmål baseret på Choo et al. og spørgsmål, som er blevet tilføjet i forbindelse med denne undersøgelse Proaktiv brug af information 17 De spørgsmål, som hører til i denne serie, omhandler den aktive brug af information i forhold til eksempelvis forbedring af de services, som medarbejderne tilbyder. At være proaktiv i relation til brugen af information handler jf. Marchand et al. (2001, p. 118ff.) blandt andet om at skabe en brug af information, der kan være værdifuld i forhold til beslutningstagningen i organisationen. Eksempel på et udsagn i denne gruppering: Jeg bruger information til at reagere på forandringer og udvikling uden for min organisation Uformel brug af information 18 Formålet med spørgsmålene i denne gruppe er at afdække medarbejdernes forhold til henholdsvis uformel og formel information. Jf. Marchand et al. (2001, p. 122) kan brugen af uformel information ses som en kontrol af den formelle information. Et eksempel på et udsagn er: Jeg stoler mere på uformelle informationskilder (f.eks. kollegaer), end jeg stoler på formelle kilder (f.eks. rapporter og notater) Informationssøgning og -brug Denne serie indeholder spørgsmål vedrørende måden, medarbejderen generelt søger information på samt brugen af intranettet i forhold til informationssøgning og -deling af information og viden. 17 Spørgsmål Spørgsmål

19 Kodning For de variabler som har Likertværdi, gælder det, at måleniveauet er ordinalt. Dette skyldes, at svarkategorierne ( meget uenig, uenig, hverken/eller, enig og meget enig kan rangordnes entydigt på baggrund af ordenes betydning og uden, at de tillagte talværdier tillægges nogen betydning (Hansen & Hjorth Andersen, 2000, p. 117ff) Kvalitative forskningsinterview Interviewene vil blive foretaget som 6 selvstændige interviews med medarbejdere fra de afdelinger, som er direkte tilknyttet til de enkelte rådhuse og et fokusgruppeinterview med 2 medarbejdere fra Behandlingscentret (se Appendiks 7 til Appendiks 13). Formålet med de kvalitative forskningsinterviews og fokusgruppeinterviewet er at beskrive og forstå de centrale temaer, som han eller hun oplever. Formålet er altså at forstå deres livsverden og det organisationsmiljø de arbejder i (Kvale, 2003, p. 40ff.). I forhold til informationskultur er formålet således at beskrive og forstå, hvorledes den interviewede forstår information og viden samt hvilke værdier og normer og hvilken praksis, der knytter sig til denne oplevelse. Da det kvalitative forskningsinterview er temaorienteret, giver det jf. Kvale (2003, p. 42) 2 muligheder for analyse: Enten iht. den livsverden, som han eller hun beskriver, eller ift. personen. Jeg vil her bruge førstnævnte metode, da det er forståelsen for information og adfærd herfor, der interesserer mig. Det er altså interviewpersonens forståelse af information, viden og de værdier, normer og praksis iht. information, som er genstand for min interesse og denne undersøgelse. Det er denne forståelse, som jeg vil forsøge at fortolke ud fra samtalerne med undersøgelsespersonerne. Specifikt vil min interviewundersøgelse bestå af semistrukturerede livsverdeninterviews. Dette bevirker, at jeg kan styre interviewene i forhold til specialets formål samtidigt med, at den interviewede får mulighed for at udbrede synspunkter, der ikke nødvendigvis har direkte relation til de oprindelige spørgsmål. Som i tilfældet med spørgeskemaundersøgelsen har jeg søgt inspiration til interviewguiden (se Appendiks 5), som den kvalitative del af denne undersøgelse er bygget op omkring. Her kommer inspirationen fra den interviewguide, som Gunilla Widén-Wulff (2001) bruger i sin afhandling om Informationskultur som drivkraft i företagsorganisationer. En afhandling, der behandler emnet informationskultur i finske forsikringsvirksomheder. I Widén-Wulffs interviewguide fokuseres der på bestemte emner med relation til respondenternes forhold til information og brugen af denne. Det gør sig også gældende her, og jeg har derfor valgt at støtte mig til hendes undersøgelse, frem for at starte helt forfra. Interviewguiden rummer forslag til spørgsmål, som er relevante for specialets emne og giver dermed enkle retningslinjer. Selve interviewene optages på lydfiler og sammenfattes i meningskondenserede referater (se Appendiks 7 til Appendiks 13, vedlagte Cd-rom indeholder lydfilerne). For at gøre det overskueligt, er referaterne sat ind i en dataoversigt, som lægger sig op af interviewguiden. Tilslut er de sendt til godkendelse hos de enkelte interviewdeltagere. 13

20 Denne godkendelsesprocedure er gennemført for at undgå en narrativ analyse, som fortæller en ny historie og udvikler videre på temaerne i de oprindelige interviews (Kvale, 2003, p. 197) forud for den egentlige fænomenologiske analyse. Widén-Wulffs (2001) har i sin undersøgelse brugt meningskategorisering til analysen. Her er valgt en fænomenologisk tilgang til interviewene, da denne løsning sætter den kvalitative analyse bedst i spil over for den kvantitative analyse. Jeg forsøger således at nå frem til informationskulturens beskrivelse (Kvale, 2003, p. 67) gennem forståelse af verdenen fra interviewpersonens synspunkt (Kvale, 2003, 129ff.). Gennem samtale er det derfor intentionen at opnå nuancerede beskrivelser af den formodede informationskultur, som interviewpersonerne eksisterer under i de enkelte organisationer. Spørgeskemaundersøgelsen og referaterne samt de dertilhørende lydoptagelser udgør undersøgelsens empiri Interviewpersoner Som udgangspunkt lægges der op til, at der skal interviewes en menig medarbejder og leder fra hvert sted. Dette gøres med ønsket om at afdække, om der eksisterer en fælles forståelse mellem ledelsen og medarbejderne. Udvælgelsen af interviewdeltagerne blev foretaget af kontaktpersonen og ud fra udgangspunktet om hvem, der havde tid (se Appendiks 6 for overblik over interviewpersoner) Interviewguide Formålet med interviewguiden (se Appendiks 5) er opnå muligheden for at foretage en logisk analyse, der samtidig giver plads til spontanitet og spiller op til spørgeskemaet samt teorien. Emnerne for interviewspørgsmålene gennemgås kort nedenfor Baggrund For at skabe et billede af interviewpersonen stilles først nogle baggrundsspørgsmål omkring personen og afdelingen Samarbejde på tværs af afdelinger Det kan være svært nok at kommunikere internt i afdelingen, men da jeg er bevidst om, at det kan være endnu mere krævende at kommunikere uden for afdelingerne, vil jeg gerne se nærmere på området. Dette er også relevant i forhold til at etablere et indtryk af åbenhed over for udenforstående. 14

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg

IDENTIFON. Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg Emil Hauberg, Jakob Christoffersen, Ninette Nielsen og Senia Lundberg 1 Indholdsfortegnelse side nr. 1. Forside. 2. Indholdsfortegnelse og indledning. 3. Problemformulering og afgræsning. 4. Tidsplan projektplan

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering For at kunne arkivere data på en meningsfuld måde skal Rigsarkivet bede om: 1. Et udfyldt afleveringsskema 2. Projektbeskrivelse i både en dansk og engelsk

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Sundhed.dk: Anvendelse, tilfredshed og nytteværdi ISSN 1397 9507 V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik

Sundhed.dk: Anvendelse, tilfredshed og nytteværdi ISSN 1397 9507 V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik Technical Report No. 08-1 Sundhed.dk: Anvendelse, tilfredshed og nytteværdi ISSN 1397 9507 V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik Aalborg Universitet, marts 2008 Resultaterne i denne rapport må

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere