Uafhængig brugerundersøgelse af. Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uafhængig brugerundersøgelse af. Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007"

Transkript

1 Able ApS Udvikling & forskning omkring Aldring og arbejdet med ældre Uafhængig brugerundersøgelse af Projekt GIV TID.. Målrettet hjemmepleje til borgere med demens. Demenscentret Pilehuset, Københavns Kommune 2006/2007 December 2006 marts 2007

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning af iagttagelser og anbefalinger... 4 Den uafhængige brugerundersøgelse... 6 Madlavningsgruppen... 6 Hjemmebesøg hos ægtepar... 8 Telefonsamtaler med pårørende... 9 Seminar for samboende pårørende Seminar for ikke-samboende pårørende Sammenfatning af resultaterne Udbytte for borgere med demens Udbytte for pårørende Hvad har givet de gode resultater? Indsatsens særlige indhold og form Konklusion Bilag 1: Ekstern brugerundersøgelse Bilag 2: Invitation til samboende pårørende...24 Bilag 3: Invitation til ikke-samboende pårørende

3 INDLEDNING Indsatsen for mennesker med demens har stor opmærksomhed i de danske kommuner. Hidtil har megen af den opmærksomhed været rettet imod de, som har haft behov for en plejebolig som følge af deres demenshandikap. Men da størsteparten af de, som har en demensdiagnose, faktisk lever i eget hjem med deres familier, har Pilehuset i Københavns kommune ønsket at opruste indsatsen for disse familier. I projekt GIV TID har man tilbudt støttende aktiviteter af et særligt team af uddannede medarbejdere med det mål at øge aktiviteten og forbedre livskvaliteten for borgere med demens, som modtager hjemmehjælp. Ifølge projektbeskrivelsen ønskes en uafhængig brugerundersøgelse for at få viden om hvorledes projektets aktiviteter har påvirket hverdagslivet i familier med demens, som modtager hjemmehjælp. Konsulentgruppen ABLE udarbejdede derfor i december 2006 et oplæg til undersøgelse af projektet GIV TID (bilag 1). ABLE har valgt at give mulige, fremtidige handleanvisninger en central plads i rapporten, da projektet selv laver en omfattende effektundersøgelse. Den uafhængige brugerundersøgelse skal altså vise mere end bevise - gennemgående, fremadrettede temaer for vellykket omsorgsarbejde med borgere med demens og deres pårørende. Der er brugt tre forskellige arbejdsmetoder: 1) Individuelle og parinterviews 2) Fokusgrupper med både samboende og ikke-samboende pårørende. 3) Iagttagelse af projektaktiviteter. København, marts 2007 Erik de Place Andersen & Annette Johannesen Aut. psykolog, cand.psych. Specialergoterapeut MSc, gerontologi 3

4 SAMMENFATNING AF IAGTTAGELSER OG ANBEFALINGER Hvad vi har set i GIV TID-projektet har bekræftet, at det giver betydelige trivselsmæssige fordele for alle parter, når man tildeler denne gruppe hårdt ramte borgere hjælp efter andre kriterier end de almindelige. Betragtninger som f. eks. kontaktangst samt fysisk/psykiske ressourcer hos samboende pårørende bør medinddrages i en helhedsvurdering. 1. For hjemmeboende pårørende til borgere med demens er muligheden for at leve et eget liv ved siden af pasningsopgaven ofte afgørende for, hvor længe de kan påtage sig dette. 2. Medarbejdere bør søge at lette pasnings- og omsorgsbyrden for de pårørende og betragte det som fuldt så relevant som andre dele af opgaven. 3. Selv om der hos borgere med demens sker en fortsat svækkelse af især korttidshukommelse og orientering, er den ydre fremtræden lige så individuel og forholder sig lige så meget til den enkelte demenslidendes fortid, uddannelse og sociale baggrund som før tilstandens debut. Denne viden bør medinddrages, når man arbejder med og foreslår aktiviteter for den borgere med demens. 4. Familien og borgeren med demens har gavn af, at indsatsen rummer personlig kontakt og hjælp som er stabil og samtidig rummer mulighed for fleksibilitet. 5. Indsatsen bør tage højde for borgerens behov for at blive udfordret og stimuleret til at bruge sine evner og færdigheder. 6. Gennemførelsen af social kontakt, som for eksempel deltagelse i sociale sammenhænge har i flere tilfælde været vanskeligere at opnå. Det tager tid at få så meget tillid til hjælperne, at de demenslidende i større omfang tør forlade kendte og sikre rammer. 7. Med sin generelle orienteringssvækkelse mister demenhandikappede mennesker muligheden for at møde nye mennesker og fænomener med tillid. Kun god tid og hyppig gentagelse af samme stimulation kan reducere ængstelse og eventuel åben angst. Derfor bør de samme medarbejdere komme i de samme hjem i så vidt omfang om muligt 4

5 Det anbefales at: - familier med demens visiteres til at få hjælp fra et særligt uddannet team af demenshjælpere - der kobles faste hjælpere på hjemmet - hjælpen i første omgang er kontakt- og tryghedsskabende blandt andet ved at hjælperen gør ting sammen med - ikke for - den demenslidende og ved at hjælperen har god tid til at skabe kontakt - de faste hjælpere arbejder fleksibelt kan købe ind, gå ture, ringe til lægen, tage kontakt til familien i det hele taget at handle i forhold til situationer, som er uholdbare uden assistance - den demenslidendes behov for udadvendte aktiviteter og social kontakt defineres efterhånden som kontakten og tilliden er opbygget - det raske familiemedlem støttes og vises også omsorg blandt andet ved at lytte til vedkommendes bekymringer - de faste hjælpere sørger for til stadighed at have kontakt med og orientere familien om situationen - pårørende får hjælp til at organisere grupper, hvor de kan komme til orde blandt mennesker, der kender situationen indefra, både andre pårørende og fagfolk. 5

6 DEN UAFHÆNGIGE BRUGERUNDERSØGELSE ABLE har 1. iagttaget madlavningsgruppen i arbejde og interviewet to af brugerne 2. foretaget interview i hjemmet hos et par, hvor hustruen havde demens 3. haft telefonisk kontakt med alle samboende pårørende 4. afholdt seminar for pårørende som lever sammen med en ægtefælle eller mor/far med demens med en samtale om hverdagslivet og om hvordan man har mærket projektet 5. afholdt seminar for ikke-samboende pårørende med fælles samtale om livet, når man har en slægtning med demens, og om hvad konkret, man har mærket til projektet. Der var i evalueringsdesignet planlagt en kort spørgeskema-undersøgelse. Den har måttet udgå, da antallet af respondenter var for beskedent. I stedet er vi gået mere i dybden med de kvalitative data. I det følgende præsenteres data fra de enkelte undersøgelser i sammenfattet form. For nærmere oplysninger om undersøgelsen henvises til Bilag 1-3. Ad 1. MADLAVNINGSGRUPPEN Observation To projektmedarbejdere kører rundt og henter klubbens deltagere i en af Pilehusets busser. Klokken ca ankommer gruppen til madklublokalet, der består af to rum: En lille stue med en sofagruppe og et større rum med spisebord og åbent køkken. Alle styrer målrettet hen til de bløde sofaer og hyggesnakker og medarbejderne serverer et glas koldt saft og lidt chips til at sætte gang i appetitten, og derefter begynder de at gøre klar til madlavningen. Een af klubbens medlemmer tilbyder at dække bord og en anden tager forklædet på og hjælper til i køkkenet. Imens sidder de øvrige og snakker hyggeligt. Een af deltagerne virker noget rastløs, taler meget om sin kone, som snart kommer og om klokken ind imellem synger han og der drilles og pjattes lidt fra flere sider. Stemningen er åben og glad og med gensidig tolerance. Der er virkelig skabt en klub-stemning i den lille sluttede gruppe, som hygger sig med at spise sammen. Maden er af den finere slags - tre retter, hvor der ikke er sparet på fløde og smør. Der holdes bordskik, man sender fade rundt, holder for sidemanden og venter med at spise til alle har fået osv. Måltidet varer godt og vel en time og derefter er der kaffe inden GIV TID - medarbejderne kører deltagerne hjem igen. 6

7 Interview (Navne er ændret af hensyn til anonymitet. I= interviewer) Elly: Jeg må sige, jeg har været meget glad for at komme her - det har været et lyspunkt for mig simpelthen. Tove: Når man kun har det, så er det simpelthen forfærdeligt, hvis det stopper. Elly: Når man står op om morgenen, så tænker man, hvad skal jeg i dag? I dag har jeg noget at glæde mig til ikke bare maden men også samværet. Tove: Jeg var blevet så tynd og jeg kunne ikke rigtigt huske at lave mad - ikke huske hvad rækkefølge, det skulle gøres i. Så kom jeg herover og de står jo over én hele tiden! Ja, men du skal bare skrælle de der kartofler eller gulerødder... Jeg kunne ikke huske at lave mad sådan rigtigt, jeg var begyndt at tabe mig, og jeg havde heller ikke rigtigt lyst til at spise, fordi hvad skulle man spise?...det hjalp mig at komme herover de kunne se, at jeg var usikker og hver gang de kunne se det, så gav de mig lidt hjælp og så begyndte det ligesom at dukke op igen...jeg synes jeg har fået så meget hjælp ved at jeg hele tiden bliver anerkendt ved at, når jeg kan noget, så synes de - ej hun er også dygtig! I: Hvad havde du af hjælp før projektet? Tove: Jeg tror jeg havde hjemmehjælp hver fjortende dag til at gøre rent, men jeg syntes hele tiden der var så beskidt, og der var så rodet og jeg orkede ikke at finde pladsen, hvor det skulle ligge. Det blev kaotisk for mig - og så syntes jeg også, jeg mødte mange bebrejdelser, for der var ingen der kunne forstå, at jeg ikke kunne finde ud af noget! I: Almindelig hjemmehjælp sammenlignet med denne her hjemmehjælp? Tove: Ja, det er lidt svært at sige hende jeg havde før, hun var fra et sted i Afrika og så kom hun ikke mere og det blev værre og værre hos mig alting rodede...mine børn - jeg tror de nærmest blev ked af det at deres mor var sådan faldet af, nærmest dum... og jeg var sur på dem over, at de ikke stillede op hver morgen og ordnede at de ikke bare kunne hjælpe mig...nu kommer de og hjælper mig meget mere de kan mærke at jeg er gladere... Nu har de lyst til at komme uden at få dårlig samvittighed over alt det, der skal gøres...nu kan de snakke med hinanden.. Sammenfatning Samtalen med de to deltagere i madklubben peger på, at der udover det gode samvær også har været gavn af den nærende mad og af den anerkendende og pædagogiske indsats. Udover at deltagerne glædede sig til at skulle være sammen i madklubben (og frygter at den stopper igen) fik den ene tydeligvis trænet sine færdigheder og sin selvtillid op og fik også taget på i vægt. Også hjemmehjælpen i GIV TID blev tydeligvis oplevet som mere tilfredsstillende: Tove fik hjælp til at få orden i sine ting, så hun ikke behøvde at få stress over rodet og med den sidegevinst, at hun ikke længere behøvede at bebrejde og presse sine børn, som nu kunne igen nyde at besøge hende. 7

8 Ad. 2. HJEMMEBESØG OG INTERVIEW HOS ÆGTEPAR Ægteparret var lige kommet hjem fra ældrecenter, da jeg kom. Hustruen har demens og manden er næsten blind og dårligt gående. De havde været henne for at spise, hvilket de gør to gange om ugen. De øvrige dage laver de ved fælles hjælp noget mad, som angiveligt bliver noget ensformig. Vi taler i fællesskab om, hvordan hustruens demenssygdom har påvirket deres hverdag. Desuden om den hjælp, ægteparret har fået under GIV TID projektet og hvorvidt den har været relevant og tilfredsstillende. Kvinden, her kaldet Vera, lider af demens og manden, som her kaldes Knud, er stærkt svagtsynet og meget dårligt gående. Knud fortæller, at Vera har været en dygtig husmor og er udlært smørrebrødsjomfru og har gode anbefalinger fra sit arbejde. Men nu er det så som så med hendes evne til at lave mad. Det bliver mest til noget, man lige kan varme. Vera, siger: Jo, men det er jo ikke det samme, som når man var 14 år og så, når man er 85. Vera fortæller, at hun godt kan lide at lave mad, men hertil svarer Knud at han gruer for, at der sker noget: Men så køber vi noget suppe og pølser med kold kartoffelsalat I Projekt GIV TID har Vera haft øget hjemmehjælp af en fast projektmedarbejder, og det har hun været glad for. Vera har fået støtte til at holde sig igang med rengøringsrutiner, har været ude at købe ind sammen med den faste hjælper fra projektet og indimellem har de bare været ude at gå sammen. Der har også været tale om enkelte busture og udflugter. Nu får familien almindelig hjemmehjælp igen og hustruen går to gange ugentligt i et dagcenter/ daghjem. Vera siger selv, at hun foretrækker hjælp, hvor man selv kan hjælpe til frem for bare at sidde og se på det hele. Ellers føler jeg mig sådan helt...ligesom man ikke kan noget! Knud udtrykker åbent, at han ønsker sig aflastet, og kalder demens en tidskrævende sygdom, for Vera følger ham overalt og spørger om det samme igen og igen. Det er svært for ham at få tid til at nå noget eller bare at sidde og samle sig om for eksempel skak, eller noget andet, han holder af. Vera bekræfter, at hun ikke kan lide at være alene, men er tilsyneladende ikke forstående overfor, at Knud kan trænge til at have lidt tid for sig selv. Hun er af sted to dage ugentligt på et daghjem og ønsker ikke flere dage. Vil heller ikke en uge på aflastningsophold, hvilket Knud sådan set godt kan forstå. Vera mener nu også, at hun går og laver lidt selv, men hertil svarer Knud, at hun blot sidder og ser fjernsyn. Denne dialog afslører overvejelser, som en ikke-demenslidende ægtefælle gør sig: Kan man tillade sig at sige, at man har brug for lidt personlig tid og derved skubbe sin demenslidende ægtefælle fra sig? 8

9 Sammenfatning Hjælpen i GIV TID synes at have hjulpet både Vera og Knud: Vera har haft støtte til at komme lidt i gang i huset og til at føle sig nyttig og Knud har haft nogle stunder for sig selv. Og den har været lige det, der skulle til for at løse dilemmaet med, at Vera ikke vil hjemmefra mere end to gange ugentligt og at Knud er lige ved at opgive at klare det mere, De er begge meget tilfredse med GIV TID og den måde hjælpen blev givet på - særligt, at det var den samme, der kom hver gang. Ad. 3. TELEFONSAMTALER MED PÅRØRENDE Alle pårørende, som bor sammen med en af projektets deltagere med demens, blev inviteret til at deltage i et seminar med overskriften Hverdagslivet med demens den 29. januar 2007 (Se bilag nr. 2) Alle 15 pårørende, hvor hovedparten var ægtefæller, blev efter den skriftlige invitation kontaktet telefonisk for at høre, om de ville deltage i seminaret og de blev tilbudt, at medarbejdere fra GIV TID ville passe deres demenslidende ægtefælle imens. Fem samboende pårørende ville gerne deltage, to ønskede hjælp fra GIV TID, så de kunne tage af sted med ro i sindet og to havde behov for hjælp til transport. Med de ti pårørende, som ikke kunne deltage i seminaret, optages et kort ikke-deltager interview, hvorfra følgende kommentarer stammer: Vi hænger meget i hjemmet min mand er så dement Ægteparrene bliver bundet til hjemmet, fordi det tilsyneladende giver de demenslidende mest ro og tryghed at være hjemme. Men det er samtidig krævende, fordi flere af de samboende ægtefæller selv har helbredsproblemer at slås med. Mange havde fået en travl hverdag på grund af sygdom, herunder mange aftaler at passe omkring ambulante undersøgelser på hospital. De fleste afbud skyldtes træthed og travlhed på grund af egen eller ægtefællens sygdom, og man var nødt til at økonomisere med kræfterne. Andre meldte afbud, da de ikke ønskede at forlade deres ægtefælle med demens så længe. Een sagde: Jeg er ikke meget for at forlade min kone jeg skal være i nærheden for at hun er tryg. Kommentarer om GIV TID Projektet var lige ved at ophøre på tidspunktet for samtalerne. En ægtefælle siger, at hendes mand var glad for turene om torsdagen og hun fik på den måde fri et par timer. Nu sidder vi igen og venter. Under projekt GIV TID kom den samme - og altid til tiden. Nu vil han ikke mere have offentlig hjælp... 9

10 200% glad for hjælpen, for det er altid de samme, der kommer, flinke mennesker, der kan tage konen. Tidligere kom der 8 forskellige! Tak til GIV TID og tak for Y - hun kom 1/2 time hver uge. En form for mentalhygiejne. Der vidste jeg, at jeg havde mulighed for at læsse af det kan der bruges mere af. Sammenfatning Der er rosende ord til projektet fra alle og det fremhæves igen: - at det er de samme personer der kommer fast - at de er særligt gode til at tage sig af de demenslidende og tilmed er lyttende og støttende for pårørende - at de melder afbud, hvis de ikke kommer. Det synes at være lykkedes at slå to fluer med eet smæk: I og med at medarbejderne i GIV TID har givet de demenslidende gode stunder, har de aflastet og støttet familien. Og det var slående, at alle medarbejdere i GIV TID nævnes ved navn der var tydeligvis opstået en personlig kontakt. Ad. 4. SEMINAR FOR PÅRØRENDE SOM BOR SAMMEN MED EN DEMENSLIDENDE ÆGTEFÆLLE Fem ægtefæller heraf en mand deltog i seminar.dagen under temaet: Demens i familien - hvordan håndteres livet? ( se bilag 2). Efter gensidige præsentationer og oplæg om demens, fulgte to runder (A og B) med fælles samtaler/interview. Ad A: Hvordan er livet med en ægtefælle som har demens? Samtalerne på baggrund af dette spørgsmål var i første omgang præget af de forandringer, der var sket med ægtefællen og som nu prægede hverdagen. Det drejer sig om ændringer, der er sket over lang tid, og flere af de gamle ægtefæller kunne mærke, at det havde slidt på dem. Nogle var selv svækkede, een havde haft blodprop i hjertet og gik til kontrol for dette, to havde vanskeligheder med at gå og havde tilmed svært nedsat syn. Deltagerne kom til at tale om, hvor meget man kunne klare og hvornår man måtte give op. Man føler sig så alene og få forstår, hvor stor byrden er, og jeg er selv ikke rask. Det er strengt man kender ikke den mand, man er gift med det gør ondt, for inderst inde holder man af og man vil heller ikke undvære... 10

11 Nogle men ikke alle - mente, at det var ligesom at have fået et arbejde i og med at der var så meget at gøre. Man kunne nå til enighed om: Det handler om en tilværelse, som er vanskelig. Ægteparrene har forskellige former for samarbejde; og de fremmødte ægtefæller har forskellige typer af vanskeligheder. Men fælles for dem er, at deres samliv er ændret ved at rollerne er væsentligt forrykkede, ligesom deres følelsesmæssige sammenhold er ændret i varierende grad Jeg bliver hurtigt gal og vi har ellers altid kunnet snakke om alt Jeg hviler aldrig om natten. Skal altid være parat! Man tænker på den anden ikke på sig selv Vi kan ikke snakke sammen vi kan ikke føre en samtale det bliver ensidigt og de gamle venner gider ikke snakke med ham. Man siger ikke alting til børn og andre, for så synes de, at man beklager sig! Ad B: Hvilken hjælp fik I fra projekt GIV TID og hvordan var det? GIV TID havde for de fremmødte ægtefæller betydet tilbud i form af mere hjemmehjælp herunder igangsættende hjælp til ægtefællen med demens, busture een til to gange ugentligt, gå-ture og hjælp til indkøb. I GIV TID projektet, blev der også tilbudt støtte til pårørende i form af samtaler eller bare mulighed for at få lidt fri selv indimellem. Medarbejderen kunne sige: Pas også lidt på dig selv. Det var en ny tanke! Nogle mente, at projektet havde været lang tid om at komme i gang, men at det ellers var meget godt! Een af ægtefællerne sagde opsamlende, at GIV TID havde været hjemmehjælp af en højere klasse. De kvaliteter som blev fremhævet var, at det var den/de samme, der kom, så man kom til at kende hinanden. Det var noget, deres demenslidende ægtefæller kunne lide og de blev gladere. Det blev også rost, at den hjælp, der blev givet indeholdt hjælp til igangsætning og til fornøjelser: Lidt mere af noget sjovt det var nyt! Spm.: Har GIV TID projektet ændret funktionsevnen for jeres ægtefæller? Nej.. jo...han var gladere, når han kom hjem Tit ville min kone ikke af sted, men var glad når hun kom hjem De havde mere tid i projektet, og nu får min ægtefælle ikke gået ture eller kommer på køreture. 11

12 Spm.: Har GIV TID projektet givet jer sammenhæng i hverdagen? Ja, det var rart, at vide han var i gode hænder så kunne jeg give mig selv lov til at få lidt fri De bedste ændringer i projekttiden var angiveligt de aktiviteter med den syge ægtefælle der betød, at man fik lidt fritid, og at det var faste medarbejdere, der kom. Spm.: Er der forskel på hjælpen i GIV TID og almindelig hjemmehjælp? Det gik igen i kommentarerne, at GIV TID medarbejderne var bedre til at snakke med begge ægtefæller og at de viste forståelse og omsorg for familiens situation. Man tillagde det, at de havde fået mere uddannelse. Det er angiveligt et tab i hverdagen, at man nu igen har almindelig hjælp, hvor der er givet bevilling til en fast ydelse, som ikke så nemt kan reguleres op og ned. Det synes særligt at stresse de fremmødte ægtefæller, at man hvis man har behov for mere hjælp - skal igennem en langsommere procedure. Een deltager sagde, at hun følte det svært igen at skulle plage visitator. Man holder hellere mund, og slider på sig selv. Deltagerne fremhæver, at i livet med en ægtefælle med demens er det svært at øremærke faste opgaver og faste tider. Man har i hverdagen svingende behov for hjælp: Somme tider kan en enkelt opgave - som at komme i tøjet eller i bad - gå let, og andre gange tager det meget lang tid.. Ønsker om aflastning og hjælp i fremtiden: De fremmødte ægtefæller ønsker alle at kunne fortsætte med en hjælp i stil med GIV TID projektet: En fast stab af kyndige personer, der kan sætte støttende ind i forhold til begge ægtefæller og som kan give demenslidende ægtefæller nogle gode oplevelser. De vil nødigt give op og søge plejebolig til deres syge ægtefælle men tanken er på den anden side ikke ukendt. Der skal meget til før man siger, at man ikke kan mere men man kan jo selv køre ned... Måske, hvis han ikke kender mig og ikke kan klare toiletbesøg selv.. Ad. 5. SEMINAR FOR PÅRØRENDE SOM IKKE BOR SAMMEN MED EN DEMENSLIDENDE ÆGTEFÆLLE. 12 slægtninge til hjemmeboende borgere med demens havde meldt sig til seminardagen med temaet: Demens i familien - hvordan håndteres det? ( se bilag 3). Efter gensidige præsentationer og oplæg om demens, fulgte to runder (A og B) med fælles samtaler/interviews, opdelt i to mindre grupper. 12

13 Ad A: Hvad har det betydet for jer at have en slægtning, som har demens? Når ens familiemedlem det være sig mor eller far, en sviger- eller bedsteforælder eller en søskende - glemmer at spise og drikke, vaske sig og glemmer aftaler, så rykker bekymringer og følelse af omsorg og ansvar tæt på. Et par af de fremmødte slægtninge havde historier om, at deres familiemedlem med demens var blevet indlagt dehydreret og med forgiftning og én havde man været nødt til at tvangsindlægge, for at man kunne få ryddet op og få sat struktur på hjælpen. Deltagerne siger som eksempel: Vi skal have overblikket: Får hun sine piller? Får hun bad? At føle sig ansvarlig for, hvorledes ens demenslidende slægtning klarer sig belaster slægtninge meget. De har også bekymringen over at se, deres raske mor eller far blive tiltagende udkørt af at passe sin syge ægtefælle. Samtidig har man ansvar og opgaver i eget familieliv og måske et arbejde som også skal passes. Det er et såkaldt sandwich-generations-problem, at man på den ene side har sine gamle slægtninge at tage vare på, og på den anden side har børn og måske børnebørn, som også har brug for een. Man er emotionelt presset, fordi man kun kan hjælpe i weekender, men føler samtidigt et ansvar i det daglige for, om alting fungerer (piller, penge, tandlæge, mad, bad etc.). Det fremgik, at de fleste har i hvertfald telefonisk kontakt dagligt og flere har ordninger, så de eller andre i familien kigger forbi med jævne mellemrum. Et barnebarn er blevet værge, hvilket har været nødvendigt, men det opleves belastende, fordi det har ændret forholdet til farmoderen, som nu er på vagt og oplever at barnebarnet bestemmer over hende. Man får lyst til bare at være barnebarn igen. Ad B: Hvilken hjælp blev der givet i projekt GIV TID og hvad har det betydet? Oplevelsen af, at der blev givet mere tid i projektperioden var det første, der blev fremhævet - og at det var tid, som var skræddersyet til hele familiens behov. Ikke kun den demenslidende, men også en eventuel rask ægtefælle blev hjulpet og fik opmærksomhed. En slægtning med demens fik hjælp to gange om dagen og der var mere tid til hende: De snakkede og gik i byen med hende. Det næste, der fremhævedes var den særlige måde, hjælpen blev ydet på. Under GIV TID var der et anderledes overblik og personalet kunne sætte ind, hvor der var tegn på mistrivsel. Som eksempel nævntes en slægtning, som ofte kun spiste kage, hvilket der ikke blev gjort noget ved i den almindelige hjemmepleje. Men under GIV TID fik hun hjælp til at spise bedre kost og tog 5 kg på. 13

14 En tredje dimension, som slægtningene pegede på var, at de havde fået det, de kaldte kvalitetstid tilbage, fordi deres slægtninge fik hjælp via GIV TID. I og med at der var styr på aftaler, lejligheden var i orden, mor eller far fik ordentlig kost og piller til tiden osv., betød det, at slægtningene igen kunne komme og nyde at være sammen med deres syge mor eller far. De kunne lave nogle gode ting, tage på ture og så videre sammen. I GIV TID var der mere samarbejde med familien. At komme ud og få kontakt med andre er tilsyneladende ikke lykkedes i så stort omfang i projektet som planlagt. De pårørende er enige om, at behovet er der, men at det tager tid at motivere til, da det kræver tryghed. Een siger, at nu, hvor projektet er ophørt, er vedkommendes slægtning ellers ved at være moden til at komme med ned til Damhussøen. Spm.: Har projekt GIV TID ændret funktionsevnen for jeres slægtning? Der var flere eksempler på, at de demenslidende havde fået et bedre liv i forbindelse med projekt GIV TID. Der var en bedring med svigermor under GIV TID. De talte med hende, dækkede bord sammen med hende og spiste med hende. Flere lyse sider, når vi ringede til hende ikke bare brok og brok.. Hun var anderledes. En af de fremmødte nævnte, at der var stor forskel at mærke særligt på hendes mor, som passer sin ægtefælle med demens, fordi medarbejderne havde vist omsorg også for hende. Medarbejderen sad og snakkede med hende tog hende i hånden! Fik for eksempel en dag hjulpet hende med at ringe lægen op - og fik ham til at komme på hjemmebesøg. Under GIV TID turde en mand med demens forlade lejligheden og tage i klubben og hans hustru kunne få lidt tid til sig selv. Nu er det en kamp for ham at komme ud han er stresset om morgenen. Nu står der en fremmed mand eller kvinde og vil hente ham - de kender ham ikke og ved ikke noget om demens. En morgen slog han chaufføren! Spm.:Har det givet mere sammenhæng i hverdagen? Det gav luft for man følte sig tryg ved, at de var der og tog sig godt af ens slægtning med demens. En pårørende beskriver, hvorledes hans svigermor med demens sidder initiativløs hele dagen. Men da hun blev hjulpet og underholdt godt i ugens løb, kunne de samle sig om at hjælpe hende i weekenden. 14

15 Spm.: Er der forskel på hjælpen i GIV TID og almindelig hjemmehjælp? Det er igen den særlige måde, hjælpen gives på, der fremhæves. Medarbejderne betegnes som professionelle, og det påpeges, at de kunne se, hvor hjælpen manglede. Og så blev de opfattet som engagerede: De havde selv valgt det brændte for det. De, der (nu) bare kommer ind og ud af døren kan ikke nå at se noget og kan ikke gøre noget. Det var kommunikationen mellem os og dem, der hjalp. I dag har vi kommunikationsbogen og når den ikke bruges - så tænder jeg af! En af deltagernes mor savner at komme i butikker. Indkøbsordningen under den almindelige hjemmepleje fungerer ikke; ofte kan man ikke få varerne.. I GIV TID kunne de handle sammen - de gik f. eks. på apoteket. Ønsker om aflastning og hjælp i fremtiden: Den øgede omsorgsbyrde og det ansvar, som slægtningene nu igen må påtage sig, var et gennemgående tema og man fremførte, at man håbede, det kunne lade sig gøre at genskabe en fast stab. Det er for barsk for de gamle at komme i trygge rammer og så få det hele rykket væk igen! De pårørende argumenterede for, at det er vigtigt ved demens, at det ikke er tilfældige uden viden om demens, der står i døren, for så vil de fleste som udgangspunkt være afvisende overfor at tage imod hjælpen, selvom de trænger nok så meget til det. Her fremhæves igen kyndigheden og at det var en kvalitet, at hjælperne ikke tog et nej for et nej men undersøgte sagens sammenhæng for at se, om der var tale om et behov, der skulle tages hånd om. Behovet for pårørendemøder i fremtiden? Familiemedlemmerne udtrykker, at de har været glade for dagen i dag og - ligesom på seminaret for de samboende pårørende - gik snakken også her ivrigt. Der var enighed om, at man har behov for at læsse af, for at blive aflastet og være sammen med andre. Hvorvidt man vil have brug for psykologhjælp er der lidt mere spredte meninger om. Men deltagerne vil gerne mødes ligesom her med en lille gruppe, som har de samme problemer. 15

16 SAMMENFATNING AF RESULTATERNE Udbytte for borgere med demens Fra de borgere med demens, som vi har mødt og de pårørende, vi har talt med bekræftes det, at GIV TID projektet har betydet, at deltagere med demens fik styr på hverdagen ( orden i rodet ) og mere ro i sindet, hvilket har betydet overskud til at få en bedre kontakt til familien. Medarbejderne har kunnet motivere og aktivere de demenslidende til at deltage i huslige gøremål, foretage indkøb og for nogens vedkommende deltage i en madgruppe, hvilket har betydet en genvindelse af tabte færdigheder og derved øget selvtillid. Den personlige kontakt med det faste personale har betydet motivation, så de demenslidende har kunnet deltage i aktiviteter og udfordringer. Først og fremmest på hjemmefronten, men en del har også vovet sig ud på ture og i sociale arrangementer. Det nævnes af pårørende, at deres demenslidende slægtninge har fået fornøjelser af forskellig art og at de er blevet gladere. Kontakten med det faste personale har endvidere betydet opmærksomhed i forhold til måltider og ernæring og i forhold til behov for læge eller medicin, så de demenslidende har opnået vægtøgning og har fået hjælp til kontakt med egen læge og hjælp til at gå på apoteket eller til ambulante undersøgelser. De demenslidende har angiveligt opnået større velbefindende man kan sige, at de har fået opfyldt psykologiske behov, såsom følelsen af at været til nytte, at kunne noget, at blive anerkendt, have samvær med andre, at opleve tryghed. Udbytte for pårørende De pårørende, som vi har mødt og talt med direkte eller pr. telefon bekræfter, at GIV TID projektet har været et særdeles relevant tilbud. Pårørende både samboende ægtefæller og ikke-samboende slægtninge er dagligt presset såvel fysisk som psykisk af følelsen af ansvar og bekymringer for, hvorledes deres demenslidende familiemedlem klarer sig. Det drejer sig om helt grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt de får tilstrækkelig og ernæringsrigtig mad, husker at tage deres medicin, får vasket tøj og får bad, husker aftaler med læge og hospital og om der generelt er styr på hjemmet. GIV TID projektet har betydet en aflastning i forhold til sådanne daglige bekymringer for langt de fleste pårørende, vi har talt med. 16

17 For ægtefællernes vedkommende, hvor flere selv døjer med svækket helbred, har den personlige kontakt med projektmedarbejderen betydet støtte og omsorg, så de kunne passe deres eget helbred og dermed forebygge overanstrengelse og forværring af sygdom. Men flere fremhæver også, at de har fået mentalhygiejnisk / psykisk støtte ved at få talt med projektmedarbejderne om deres bekymringer. Projektet har også givet de ikke-samboende familiemedlemmerne mere tryghed fordi de kunne se, at der var overblik og kyndig hjælp hos deres demenslidende slægtning. Det har givet dem overskud til at passe egen famile og arbejde og mulighed for at have kvalitetstid sammen med deres demenslidende slægtning. Endelig peger de pårørende på, at de i GIV TID fik forbedret kontakt med og oplevelse af reelt samarbejde med hjemmeplejen. HVAD HAR GIVET DE GODE RESULTATER? Både samboende og ikke-samboende udtrykker stor lettelse over det, de komunale medarbejdere har været for familierne. Det har de tilsyneladende opnået ved... 1) at være til at få fat på. 2) at være gennemgående figurer i den enkelte familie 3) at afspejle, at de vidste noget om demensforløbets mange facetter. 4) at lægge mærke til og vise forståelse for belastningen af pårørende til demenslidende 5) at have så god tid at de kunne opnå tillid og afværge angsten hos demenslidende. Indsatsens særlige indhold og form I forsøgsperioden er der etableret et team af særligt uddannede, kyndige og engagerede medarbejdere, som blev koblet til familier med demens. Den tid de har haft ekstra, er blevet brugt til at gennemføre de daglige gøremål fra ende til anden. For eksempel at være med til både indkøb, madlavning og spisnng eller kontakt til lægen og til efterfølgende at følge til læge, hospital eller på apotek. Og de har formået at etablere en personlig kontakt til de demenslidende og deres familiemedlemmer. Personalet har arbejdet på en helhedsorienteret, fleksibel og pædagogisk måde, så de demenslidende selv har kunnet deltage. Det gode kendskab til familien har betydet, at der har kunnet tilbydes skræddersyede aktiviteter og tid til fornøjelser og socialt samvær som cafébesøg, ture og udflugter. Det fremhæves af de pårørende, at dette personale har haft overblik og har været ansvarlige og handlekraftige, når det skønnedes nødvendigt. De tog ikke et nej for et nej og vidste noget om demenshandikap. 17

18 Det særlige ved indsatsen i GIV TID I GIV TID er indsatsen skruet sammen, så man har givet en kombination af hjemmehjælp / hjemmevejledning / forebyggende og vedligeholdende træning og aktivitet. Med henvisning til Servicelovens rammer gives således gives ikke blot personlig og praktisk hjælp til borgere med demens og deres familier ( 71) men en mere socialpædagogisk relationsorienteret hjælp, hvor man gør tingene sammen med borgerne ( 73). Der er givet hjælp til at vedligeholde fysiske, psykiske og sociale færdigheder ( 75), samt rådgivning ( 68) og aktivitet ( 65). Det særlige ved GIV TID s personale Tidspunktet for seminarerne betød, at mange udtalelser fokuserede på et før-efter perspektiv og af det har vi kunnet udlede positive træk ved GIV TID-støtten som væsensforskellig fra almindelig hjemmehjælp. Kritikken mod den almindelige hjælp har i intet tilfælde været rettet mod navngivne hjælpepersoner, men mod deres arbejdsbetingelser, hvorimod GIV TID's personale nævnes på en helt anden måde: Med fornavn og med hyppig omtale af deres faglige og menneskelige kvaliteter og helt uden referencer til det system, der har sendt dem. I både gruppe- og individuelle samtaler har der ikke været fremsat så meget som én bare svagt negativ bemærkning om GIV TID S personale. 18

19 KONKLUSION Projektets overordnede mål har været øget aktivitet og forbedret livskvalitet for borgere med demens, som modtager hjemmehjælp. 1. For de demenslidende har forsøgsmålene været: Struktur på hverdagslivet gennem færre hjælpere og sammenhængende, aktiverende indsats Opretholdelse af funktionsniveau Øget socialt liv i form af aktiviteter ud af huset Sikring af god ernæring blandt andet gennem spiseklubber og / eller støtte ved måltider Støtte til at kontakte læge og opfølgning af behandling 2. For de pårørende har forsøgsmålene været: Forebyggelse af sygdom og overanstrengelse Opretholdelse af funktionsniveau Øget støtte og aflastning i hjemmet Færre hjælpere og en sammenhængende, aktiverende indsats Vejledning omkring ernæring og kontakt til egen læge De informationer, der er fremkommet i forbindelse med den uafhængige brugerundersøgelse viser, at det er lykkedes personalet at arbejde med samtlige af projektets mål. Såvel demenslidende som pårørende giver udtryk for, at projektet har været relevant og tilkendegiver stor tilfredshed med indsatsen. 19

20 BILAG 1 Projekt GIV TID - Målrettet hjemmepleje til borgere med demens Demenscentret Pilehuset 2006/2007 Ekstern brugerundersøgelse December 2006 marts

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen

FOKUSSKIFTE & VELLYKKET ALDRING POC Høje Taastrup Kommune & ABLE v/ Annette Johannesen VELLYKKET ALDRING Kompetenceudvikling, hvor forskning og praksis spiller sammen med erfaringer fra Fokusskifte Mål Det er målet at omsorgssystem og medarbejdere understøtter mestring, hjælp til selvhjælp

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Projekt god indflytning i plejebolig

Projekt god indflytning i plejebolig Projekt god indflytning i plejebolig Plejecentret Hørgården, Købehavns Kommune. 212 beboere i alderen 42-102 år. 70% skønnes at have demens Plejeboliger, beskyttede boliger, rehabiliteringspladser, dagcenter,

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Sorø Kommune. Serviceinformation om dagcentertilbud. Visiteret dagcentertilbud

Sorø Kommune. Serviceinformation om dagcentertilbud. Visiteret dagcentertilbud Sorø Kommune Serviceinformation om dagcentertilbud Visiteret dagcentertilbud DAGCENTER Formålet med denne serviceinformation er at beskrivede det tilbud og den service Sorø Kommune tilbyder inden for visiteret

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS

Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp. Privat leverandør af praktisk hjælp. Sanitern Rengøring ApS INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport for Privat Leverandør af praktisk hjælp Privat leverandør af praktisk hjælp Sanitern Rengøring ApS Uanmeldt tilsyn december 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Hjørnet gruppe 1-2 Overordnet formål med indsatsen: indgår i 85/83 i Serviceloven.Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og som derfor

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Denne orientering vil give dig information om forhold, du skal være opmærksom på som modtager af hjælp. Når du af kommunens

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Ydelsespakker til bostøtte i eget hjem - udenfor takstområdet

Ydelsespakker til bostøtte i eget hjem - udenfor takstområdet Ydelsespakker til bostøtte i eget hjem - udenfor takstområdet 1 Voksnhandicap og Socialpsykiatri Revideret 6. juli 2010 Pakker som bevillingsramme Tildeling af støtte til hjemmeboende brugere med udviklingshæmning,

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder?

Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Beboere med demens: Behov for støtte i plejeboligen og særlige enheder? Oplæg til debat v. Annette Johannesen, Specialerg.t. gerontologi og MSc in OT: Den 7. September 2012 i Brøndby Kommune. Tendenser

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere