Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der.
|
|
- Johanne Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der. Uddrag fra MTV-rapporten, 2011 Forskellige armtrænings modaliteter De forskellige skoler Robot assisteret terapi CIMT Selvtræningsprogram Mental træning Bilateral armtræning Opgave orienteret repetitiv træning Styrketræning Spejltræning Træning med auditiv/visuel feedback Virtual reality Elstimulering passiv og aktiv Behandling af smertefuld skulder Botox Seriel gipsning Dosis Kronicitet 1
2 Platform feedback På side 85 i MTV-rapporten, med baggrund i et Cochrane review, konkluderes, at der er moderat evidens for, at balancetræning med force platform feedback eller anden form for visuel feedback øger balanceevnen, hvad angår patientens holdning/standsymmetri (moderat effekt SMD 0,68), et systematisk review (64). Den funktionsmæssige betydning heraf er ikke afklaret. I selve referencens Plain Language Summary konkluderes det: The results of seven clinical trials indicated that providing feedback from a force platform resulted in patients standing more evenly but did not improve balance during active functional activities, nor did it improve overall independence. 2
3 Passiv sensorisk stimulation I tabellen kan aflæses, at passiv sensorisk stimulation har større effekt på gang/arm/hånd funktion end opgavespecifik repetitiv træning. På side 87 i rapporten under gennemgangen af fysiske interventioner fastslås: Der er moderat evidens for, at passiv sensorisk stimulation i stor grad kan øge den motoriske funktionsevne ved apopleksi (moderat til stor effekt SMD 0,67-1,08), et systematisk review. Dosis, varighed og tidspunkt for interventionen er ikke fastlagt. Der er ikke evidens for, at intervention rettet mod specifikke sensoriske funktioner i øvrigt mindsker den sensoriske dysfunktion eller øger den motoriske funktionsevne, men det er utilstrækkeligt undersøgt, et systematisk review I de 2 reviews som ligger til grund for anbefalingerne konkluderes henholdsvis: Multiple interventions for upper limb sensory impairment after stroke are described but there is insufficient evidence to support or refute their effectiveness in improving sensory impairment, upper limb function, or participants' functional status and participation. There is a need for more well-designed, better reported studies of sensory rehabilitation. Meta-analyses and single studies offer some support for the effectiveness of passive sensory training in relation to sensory impairment and motor function. However, empirical evidence for active sensory training is limited. Further high-quality studies with greater statistical power and meaningful clinical measures are required in order to accurately determine the effectiveness of sensory retraining following stroke. Interventioner rettet mod både gangfunktion og arm- håndfunktion Der er forskellige skoler, fx Bobath, Proprioceptiv Neuromuskulær Facilitering og Motor Relearning Programme. Der er ikke evidens for, at en tilgang virker bedre end en anden målt på muskelstyrke, muskeltonus, gangfunktion, armfunktion, ADL eller helbredsrelateret livskvalitet 3 systematiske reviews (69, 91, 92). Der er god evidens for, at ADL-og IADL-fokuseret ergoterapi i den postakutte fase øger både ADL og IADL og mindsker risikoen for en dårlig prognose Et systematisk review (40). Der er god evidens for, at generelle kognitive indlæringsstrategier øger evnen til også at udføre ikketrænede ADL-aktiviterer i sammenligning med traditionel ergoterapi Et systematisk review (87) 3
4 Robotassisteret terapi Der er god evidens for, at robotassisteretterapi i moderat grad kan øge funktionsniveauet af den paretiske arm hos patienter med apopleksi (SMD 0,68). Et systematisk review (76). Effekten synes relateret til metodens evne til at levere højintensiv, repetitiv træning. Et RCT (77). Constraint-Induced Movement Therapy (CIMT) Der er god evidens for, at Constraint-Induced Movement Therapy (CIMT) i moderat grad (SMD 0,5) øger funktionsniveau og ADL både i den akutte, subakutte og kroniske fase af apopleksi. et systematisk review og to RCT (78-80). 4
5 Selvtræningsprogram Der er moderat evidens for, at et fire-ugers selvtræningsprogram med fokus på repeterede funktionsøvelser adderet til sædvanlig terapi i den subakutte sygehusfase i moderat grad (ES 0,45) øger inddragelse af den paretiske arm/hånd og øger ADL i meningsfuld grad. RCT (82). Hvorvidt effekten skyldes den specifikke intervention, og/eller er en effekt af øget træning, er ikke afklaret. Interventionen synes omkostningseffektiv, idet forbruget af øget terapeuttid er minimal (45 min/uge til monitorering og instruktion). Motor Imagery Der er god evidens for, at Motor Imagery (motorisk træning med tankemæssig (illusorisk) visualisering af motoriske funktioner og aktiviteter) i den subakutte fase kan øge arm- og håndfunktion og ADL i moderat til stor grad hos patienter med apopleksi (+ syv point på Fugl-Meyer score). 2 systematiske reviews og et RCT (83-85) Der er god evidens for, at Motor Imagery i kombination med generelle kognitive læringsstrategier øger og vedligeholder både trænede og ikke-trænede ADLfunktioner. Et systematisk review (87) 5
6 Simultan bilateral arm træning Det er velundersøgt, at der ikke er evidens for, at simultan bilateral arm træning øger armfunktionen i forhold til konventionel træning hos patienter med apopleksi. Et systematisk review (90). Task-specific repetitive training.. kan defineres som terapi rettet mod repetitiv udførelse af motoriske opgaver, som er aktivitetsbestemte, meningsgivende for den enkelte, tager udgangspunkt i hverdagens daglige aktiviteter og støttes af positiv feedback fra terapeuten. Der er god evidens for en moderat effekt på opnåelse af selvstændig gangfunktion, gangdistance og -hastighed og ADL. 2 reviews (101, 102). Det understøtter også behovet for øget sygeplejefaglig inddragelse i terapirettede aktiviteter, et systematisk review (103). Patienten bør deltage i fastsættelsen af terapiens mål, så træningen er meningsfuld for den enkelte. Et systematisk review (45). 6
7 Styrketræning Der er god evidens for, at styrketræning af den paretiske muskulatur efter apopleksi, særligt i de første måneder, i mindre grad kan øge muskelstyrken (SMD 0,33) uden at øge spasticiteten. Der er ikke evidens for, at styrketræning isoleret set meningsfuldt kan øge gangfunktion eller ADL. 4 systematiske reviews (65, 66, 69, 100) Spejltræning Mirror therapy er bilateral træning af bevægelser, hvor den raske sides bevægemønster ved hjælp af spejl transformeres til syg side, så patienten får en (illusorisk) oplevelse af et normalt bevægemønster af syg side. Der er moderat evidens for, at denne intervention i moderat grad kan forbedre ADL. 2 RCT (106, 107). Der er moderat evidens for, at transkraniel magnetisk stimulation i den tidlige fase kan forbedre funktionsniveau og ADL hos patienter med apopleksi. Et systematisk review (108). Effektstørrelsen er uafklaret. 7
8 Lyd eller visuel feedback Der er ikke evidens for, at EMG biofeedback(lyd eller visuel feedback af muskel aktivitet) forbedrer motorisk funktionsniveau hos patienter med apopleksi. 3 systematiske reviews og et RCT (69, 95, 109, 110). Men det er utilstrækkeligt undersøgt. Virtual reality Det er uafklaret, hvorvidt brug af interaktiv virtual reality træning som supplement til multidisciplinær rehabilitering kan forbedre funktionsevnen hos patienter med apopleks. Et systematisk review (112). Et senere publiceret RCT viser, at træning med Nintendo Wii sportsspil i tillæg til vanlig behandling kan anvendes til patienter med nedsat funktion i arm og hånd i den subakutte fase efter apopleksi (113). Effekten er fortsat uafklaret. 8
9 El-stimulering Der er moderat evidens for, at passiv sensorisk stimulation (elektrisk stimulation der ikke udløser muskelaktivitet) i stor grad kan øge den motoriske funktionsevne ved apopleksi (moderat til stor effekt SMD 0,67-1,08). Et systematisk review (104). Dosis, varighed og tidspunkt for interventionen er ikke fastlagt. Der er ikke evidens for, at intervention rettet mod specifikke sensoriske funktioner i øvrigt mindsker den sensoriske dysfunktion eller øger den motoriske funktionsevne, men det er utilstrækkeligt undersøgt. Et systematisk review (105). FES, TNS m.m. Det er veldokumenteret, at FES, TNS eller andre elektriske muskelstimulerende interventioner ikke i sig selv forbedrer motorisk funktionsniveau/adl hos patienter med Apopleksi. 3 systematiske reviews (69, 110, 111). 9
10 Smertefuld skulder Smerter i den paretiske skulder er en velkendt komplikation i den postakutte fase. Der er ikke fundet evidens for, at elektrisk stimulation (FES og TNS) har effekt. Et systematisk review (88). Undersøgelser med EMG-feedback, afslapningsøvelser, skulderslynge, skinne, ultralyd og steroidinjektion er af ringe kvalitet og effekten derfor uafklaret Et systematisk review (89). Botox Der er god evidens for, at intramuskulær injektion med botulinum toxin type A i relevante muskler med moderat/svær spasticitet kan mindske spasticitet, spasticitetsrelaterede smerter samt i mindre grad øge funktionsevnen (gangfunktion, personlig hygiejne, påklædning) hos nogle patienter med apopleksi. Et systematisk review og tre RCT (93-96). 10
11 Seriel gipsning Der er svag evidens for, at seriel gipsning kan reducere spasticitet og moderat evidens for øget passiv bevægelighed over paretiske led hos patienter med traumatisk hjerneskade. Der er ikke evidens for, at det kan øge funktionsevnen, men det er utilstrækkeligt undersøgt. Et systematisk review (98). Dosis Dosis af specifik fysio- og ergoterapi er traditions- og ikke evidens-bestemt. I sygehusrehabilitering gives oftest en session (45 minutter) af hver faggruppe på hverdage og ingen i weekenden. Det svarer til, at patienten modtager specifik terapi i 6 % af den vågne tid. I kommunal rehabilitering efter sygehusfasen er denne tid mindre med terapisessioner to til tre gange ugentligt svarende til 3 % af den vågne tid. Der er imidlertid god evidens for, at øget terapi særligt i de første seks til ni måneder efter apopleksi og anden erhvervet hjerneskade kan bedre prognosen, både hvad angår ganghastighed, ADL og IADL. 3 systematiske reviews og et RCT (69, ). Den optimale dosis er ikke fastlagt og er formentlig individuel. 11
12 Rehabilitering et år efter Der er ikke påvist effekt af ambulant fysisk rehabilitering, der er iværksat senere end et år efter apopleksi, hvad angår ADL, IADL, helbredstilstand i øvrigt, et systematisk review (48) eller på gangfunktionen ved konventionel fysioterapi, et systematisk review (49). Data er dog for utilstrækkelige til at udelukke en mindre effekt for udvalgte patienter. Kapitelsammenfatning Interventioner rettet mod det fysiske område Der er identificeret en lang række specifikke fysiske interventioner, som med moderat til god evidens har vist en oftest moderat til stor effekt på funktionsniveau og aktivitet. Generelt for interventionerne er: at de oftest er aktivitetrelaterede, opgavespecifikke, repetitive og af høj intensitet. Hvilke interventioner, der skal tilbydes til hvem, hvor, hvornår, hvor længe og i hvilket omfang, vil afhænge af en række individuelle faktorer såsom symptomer, sværhedsgrad, behov, kognitive evner, træthed, trætbarhed, adfærdsforstyrrelser og andre komplikationer. MTV
13 Konklusionen understøttes De ovenfor (før) anførte vurderinger af fysisk intervention rettet mod balance, gang og hånd/armfunktioner er i overensstemmelse med vurderingerne i to nyligt publicerede systematiske reviews om motor recovery efter apopleksi (117, 118) Langhorne P, Coupar F, Pollock A. Motor recovery after stroke: A systematic review. Lancet Neurol Aug;8(8): Carter AR, Connor LT, Dromerick AW. Rehabilitation after stroke: Current state of the science. Curr Neurol Neurosci Rep May;10(3): Konklusionen er vel. At vi får mest for pengene hvis træningen er aktivitetsrelateret, opgavespecifik, repetitiv og af høj intensitet! 13
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereIntelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.
Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne
Læs mereHar ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?
Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets
Læs mereModerne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Læs mereDE OTTE UDVALGTE INDSATSER
DE OTTE UDALGTE INDSATSER Odense 16.4.2015 arin Spangsberg ristensen, fysioterapeut. Glostrup Hospital Pia old, ergoterapeut. BOMI Hjerneskadecenter i Roskilde Arbejdsgruppe Anja Børkild Nielsen, udpeget
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHar du erfaringer med intensiv indsats?
Hvad tænker du om intensitet? Hvordan vil du definere intensiv sprogtræning? Har du erfaringer med intensiv indsats? 1 www.regionmidtjylland.dk CILT Constraint Induced Language Therapy Netværksdag DTHS,
Læs mereDer mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer
cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereNational klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade,
National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - Otte udvalgte indsatser: - Træning i PADL, IADL,
Læs mereNationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter
Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet
Læs mereImplementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Implementering af NKR for Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Helle Rovsing Jørgensen, Udviklingsterapeut, Neuroenhed Nord,
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereMeniskpatologi i knæet
Meniskpatologi i knæet Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens:
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereUndersøgelse og Vurdering
Undersøgelse og Vurdering gruppe Voksne med betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsevne med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs merePeter Kolbye fysioterapeut. En verden fuld af muligheder
Peter Kolbye fysioterapeut En verden fuld af muligheder Introduktion til FES funktionel elektrisk stimulation Navne TENS: Transcutan Elektrisk Nerve Stimulation NMES: Neuromuskulær Elektrisk Stimulation
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken (cervikal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereNational klinisk retningslinje for
National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til Voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi 8 udvalgte indsatser 2014 National klinisk retningslinje
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereVedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese
31-10-2013 Notat Høringssvar fra Fagforum for Børnefysioterapi: Vedr.: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af Cerebral Parese
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereNye modeller og metoder i patientuddannelse. Ulla Møller Hansen Gitte Engelund
Nye modeller og metoder i patientuddannelse Ulla Møller Hansen Gitte Engelund Hjerteforeningen 10. november 2011 Slide no 1 Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse (2009): Den samlede evidens er moderat
Læs mereSKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS
SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereTelerehabilitering anvendt ved hjemmetræning af apopleksipatienter
Telerehabilitering anvendt ved hjemmetræning af apopleksipatienter Implementering af telerehabiliteringsprogram i vestdanske model for hjemmetræning. Et case serie studie med fokus på gennemførbarhed.
Læs mereKonditionstræning fra teori til praksis
Konditionstræning fra teori til praksis Konditionstræning en del af funktions- og opgaveorienteret træning Jørgen R, Jørgensen, fysioterapeut Hvor lav er konditionen egentlig? 1 Hvorfor er konditionen
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereGenoptræning, fysisk træning og aktivitet set i et forskningsmæssigt perspektiv over for tænkningen i rehabilitering.
Genoptræning, fysisk træning og aktivitet set i et forskningsmæssigt perspektiv over for tænkningen i rehabilitering. Hans Lund lektor og studieleder Syddansk Universitet Case 1: 30-årig kvinde ramt af
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereVærktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere
Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk hos ældre borgere Nina Beyer, ekstern lektor,, PhD Forskningsenhed for Musculoskeletal Rehabilitering & Institut for Idrætsmedicin tsmedicin, Bispebjerg
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs mereAktiv og passiv udspænding
Fagligt inspirationsmateriale Aktiv og passiv udspænding Eksempler på fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Folder 4 af 9 Denne folder er en del
Læs mereFysioterapi til mennesker med demens
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med demens Allerede I de tidlige stadier kan nedsat fysisk aktivitetsniveau samt nedsat fysisk funktionsevne forekomme. Fysisk aktivitet og træning
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereLang arm Trykbandage
Tonusnedsættende Muskeltonus nedsættes og muskellængde bibeholdes Kan forebygge kontrakturer ved daglig brug Stabiliserer led og mobiliserer bløddele Intermitterende tryk koblet til: Øger føleimpulser
Læs mereKom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs meregrund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Læs merehttp://www.ebrsr.com/sites/default/files/module-10-upper-extremity_final_16ed.pdf ^Side 105 og frem^ (OE intervention)
Fra: Kristian Skadhauge [mailto:kskadhauge@gmail.com] Sendt: 5. august 2014 12:22 Til: Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernà re Sundhedstilbud Emne: Kommentar til hã rring ang. Retningslinie for voksne
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereInnowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen
Innowalk Pro Modelfoto Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen 1 Innowalk Pro Baggrund og formål: Geelsgårdskolen er en specialskole i Region Hovedstaden, hvor der går
Læs mereAfprøvning af Graded Repetetive Arm Supplementary Program (GRASP) på Center for Hjerneskade (CfH) et casestudie
Afprøvning af Graded Repetetive Arm Supplementary Program (GRASP) på Center for Hjerneskade (CfH) et casestudie Anne-Kathrine Nøhr Larsen og Christian Dahl-Blumenberg. Fysioterapeuter på Center for Hjerneskade.
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereIPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström
x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereFNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater
-04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereNår arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen
Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030
Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer
Læs mereKlinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og
Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo
Læs mereVelfærdsteknologi målrettet mennesker med demens
2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereTrP Akupunktur kursus
TrP Akupunktur kursus Hvad er jeres forventninger og erfaringer med emnet? Vores forventninger er at i bliver fortrolige med TrP aku, og at i føler jer rustet til at behandle med nåle overfor visse smertetilstande.
Læs mereNon-farmakologisk behandling af unipolar depression
Non-farmakologisk behandling af unipolar depression Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereEn ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Læs mereThomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]
Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mereBaggrund. Metode. Resultater
Fysioterapeut Camilla Biering Lundquist har i forbindelse med en litteraturgennemgang i 2011 undersøgt evidensen for Bobath behandling. Fokus for litteraturgennemgangen var overekstremiteten og nedenstående
Læs mereIdræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene
Læs mereNational klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor
Fokuserede spørgsmål (PICOs) National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor Indhold PICO 1 Bør ældre med
Læs mereTil: Sundhedsstyrelsen
27. august 2014 Høring: National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Til: Sundhedsstyrelsen Dansk
Læs mereNotat. Notat om budgetoplæggets initiativers mål. Den 4. juni 2015
Notat Den 4. juni 2015 Notat om budgetoplæggets initiativers mål På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 11. maj 2015 spurgte Jan Ravn Christensen til hvilke økonomiske og strategiske mål de enkelte
Læs mereHelene ELSASS CENTER. Betina Rasmussen, Ergoterapeut
Helene ELSASS CENTER Betina Rasmussen, Ergoterapeut Håndmotoriske færdighder er vitale for udøvelse af daglige aktiviteter. I mange dagligdags aktiviteter bruger vi begge hænder samtidig. F,eks når vi
Læs mereUrininkontinens hos kvinder
Urininkontinens hos kvinder Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er der angivet symboler, som indikerer styrken af anbefalingerne.
Læs mereNational klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese 9 udvalgte
National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese 9 udvalgte indsatser 2014 National klinisk retningslinje for fysioterapi
Læs mereHjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet
Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereFysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose
Fysioterapi virker Fysioterapi i behandling af patienter med knæog hofteartrose Træning er en vigtig del af behandlingen af patienter med hofte- og knæartrose og har en moderat effekt på smerter og funktionsevnenedsættelse.
Læs mereREFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011
REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe
Læs mere