Statens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL DANSER. Indledning s. 2. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s.
|
|
- Augusta Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3 Generelt formål med uddannelsen til danser Videngrundlag Mål for læringsudbytte på uddannelsen til danser Viden og forståelse Færdigheder Kompetencer 5: Moduler s. 5 6: Regler om udarbejdelse af afgangsprojekt s. 5 7: Regler om bedømmelse s. 6 Typer af bedømmelser Semesterevalueringer Produktionsevalueringer Midtvejsbedømmelse Bedømmelse af afgangsprojekt Refleksion og formidling 8: Afgangsbevis s. 7 9: Regler om merit s. 7 10: Regler om overgangsordning s. 7 11: Dispensation s. 8 Bilag 1: Fagbeskrivelser s. 9 1
2 Indledning: Statens Teaterskoles studieordninger ændres med skoleåret 2011/2012. Denne version af en studieordning for danseruddannelsen er således et udkast til den nye studieordning. Det gældende lovgrundlag for Statens Teaterskoles uddannelser er bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli Den endelig studieordning skal behandles i Statens Teaterskoles skoleråd august 2011 og efterfølgende vedtages af Statens Teaterskole. Med studieordningen følger 2 bilag: 1: Fagbeskrivelser. 2: Regler om overgangsordning. Som supplement til studieordningen, udarbejder Statens Teaterskoles uddannelser hvert år et digitalt studiekatalog, hvor uddannelsens fag beskrives detaljeret. 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1: Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen: Danser. 1.2: Uddannelsen giver ret til at anvende den engelske betegnelse: Dancer 2: ECTS normering Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point svarende til 4 års heltidsstudier. 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure 3.1: Adgangskrav Adgangskravet til uddannelsen er en bestået optagelsesprøve. Afgørelse om optagelse træffes af Statens Teaterskole på baggrund af en konkret bedømmelse af ansøgerens talent, evner og færdigheder. 3.2: Optagelsesprocedure Aspiranter vurderes ved optagelsesprøven af et optagelsesudvalg, der er sammensat af interne og eksterne censorer. Eksterne censorer godkendes af Kulturministeriet efter indstilling fra Statens Teaterskole. 2
3 4: Formål 4.1: Generelt formål med uddannelsen til danser. Statens Teaterskole har til formål at uddanne selvstændige skabende og udøvende kunstnere, der med basis i grundlæggende teoretisk viden inden for de scenekunstneriske fagområder, solide håndværksmæssige færdigheder og indgående tværfaglige kompetencer, kan praktisere professionel kunstnerisk og sceneteknisk virksomhed på højeste niveau. 4.2: Videngrundlag Uddannelsen til danser er baseret på følgende videngrundlag: a) Kunstnerisk udviklingsarbejde b) Viden fra faglig praksis 4.3: Mål for læringsudbytte på uddannelsen til danser. Ved afslutningen af uddannelsen fremstår den studerende som en selvstændigt skabende og musikalsk danser, der gennem høj teknisk kapacitet, improvisatorisk kompetence, højt abstraktionsniveau og forståelse for danserens funktion evner at påtage sig et medansvar for det koreografiske værk. Den færdiguddannede danser kan udtrykke sig som scenekunstner og kommunikere med sin dans. Endvidere har den studerende indsigt i selvstændigt kunstnerisk udviklingsarbejde. Der er udarbejdet faglige mål for læringsudbytte indenfor tre overordnede områder: a) Viden og forståelse b) Færdigheder c) Kompetencer Stk : Viden og forståelse Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Udvise solid viden om og indsigt i danserens tekniske og metodiske fundament i teori og praksis. Udvise solid viden om dansens historie og danseteoretiske og analytiske begreber. Dokumentere at have set, og forholdt sig kritisk til, et vist antal danske og internationale danse- og/eller teaterforestillinger. Udvise solidt kendskab til musikhistorien med fokus på det 20. århundrede. Udvise kendskab til didaktiske processer og metoder. Udvise grundlæggende musikteoretisk kendskab: Harmonik, klang, form, instrumenter samt evne til at udføre en auditiv analyse. 3
4 Forholde sig til sin samtid og inddrage dette engagement i sit arbejde. Udvise bred indsigt i kunst- og kulturhistorien fra renæssancen frem til vor egen tid. Forstå og reflektere over egen plads i den kollektive kunstneriske proces med et scenekunstnerisk værk og forholde sig på en bevidst måde til de teorier og metoder, som har ført frem til den kunstneriske praksis. Udvise viden om grundprincipperne for kunstnerisk udviklingsarbejde Stk : Færdigheder Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Håndtere et komplekst bevægelsesmateriale. Håndtere improvisatoriske parametre. Omforme et bevægelsesmateriale til koreografiske forløb. Transformere et musikalsk forløb til koreografi. Udvise bevidsthed om bevægelsens tid og rum. Bidrage til et koreografisk koncept og til udviklingen af et bevægelsesmateriale. Instruere og præcisere koreografiske ideer. Transformere begreber som tid og rum abstrakt og konkret i en danseteknisk og koreografisk dimension. Reflektere bevidst omkring valg af kunstnerisk udtryk, arbejdsform eller metode og begrunde disse valg. Arbejde kreativt og innovativt inden for det dansepædagogiske område. Kommunikere kreativt, samarbejdende og inspirerende med samtlige deltagere i en kunstnerisk, kollektiv arbejdsproces, i såvel prøve- som spilleperioden. Formidle den kunstneriske substans i det konkrete arbejde til både fagfæller og ikkespecialister Anvende metoder til kunstnerisk udviklingsarbejde. Stk : Kompetencer Efter afsluttet uddannelse kan den studerende: Bidrage til et koreografisk koncept og til udviklingen af et bevægelsesmateriale gennem teknisk kapacitet, improvisatorisk kompetence og forståelse for danserens funktion. Fungere selvstændigt i det professionelle dansemiljø med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i og forståelse for scenekunstens øvrige fagområder og faggrupperinger. Indgå professionelt i den kollektive arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og sit eget ansvar i denne proces. Identificere, evaluere og videreudvikle sit eget personlige sceniske sprog og sin egen arbejdsmetode. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og nye kundskaber på eget fagområde. 4
5 5: Moduler Uddannelsen indeholder følgende moduler: MODULER ECTS 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem Sum Danseteknik (DT) Improvisation (IM) Danse og kunstteori (KT) Komposition og koreografi (KK) Musik (MU) Pædagogik (PÆ) Somatik (SO) Kropsforståelse (KF) Tværfagligt fundament (TF) Forestillinger (FO) Studieophold og praktik(sp) Afgangsprojekt (AP) Kunstnerisk udviklingsarbejde (KU) ECTS I ALT: Fagbeskrivelserne for de enkelte moduler findes i bilag 1. For hvert fag beskrives: Mål Indhold Omfang i ECTS Tidsmæssig placering Undervisnings- og arbejdsformer 6: Regler om udarbejdelse af afgangsprojekt. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point. 5
6 7: Regler om bedømmelse Formålet med bedømmelse er at vurdere, om den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer, der er opstillet for uddannelsen. Bedømmelserne har desuden til formål: At øge den studerendes egen bevidsthed om sit arbejde og faglige niveau. At udarbejde målsætninger for den studerendes fremtidige udvikling. At bidrage til en stadig udvikling og kvalitetssikring af uddannelsens undervisning. På danseruddannelsen er der en række prøver og eksaminer: Danseteknik: Eksamen med ekstern censor og bedømmelse efter 7-trins skalaen. Der kræves 4 i gennemsnit for at fortsætte på uddannelsen. Koreografi: Eksamen med ekstern censor og bedømmelse inden for kategorierne: bestået med udmærkelse, bestået med anerkendelse, bestået, bestået med kommentarer og ikkebestået. Musikudøvelse, musikanalyse og musikhistorie: Eksamen med ekstern censor og bedømmelse efter 7-trins skalaen. Danseteori: Eksamen med ekstern censor og bedømmelse efter 7-trins skalaen. Herudover en række evalueringer ved afslutningen af et semester, og efter udvalgte produktioner/forestillinger. Bedømmelserne består af to dele: Den studerendes refleksion over eget arbejde og en skriftlig og mundtlig bedømmelse fra undervisere og uddannelsesleder. Bedømmelsen indeholder en bedømmelse af den studerendes faglige udvikling og deltagelse i projekter/forestillinger m.v. Bedømmelsen indeholder endvidere konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende studieforløb. Hvis den studerende ikke opfylder skolens krav om faglig udvikling, afgives en særlig skriftlig bedømmelse. Gentagne skriftlige bedømmelser af denne art kan medføre, at den studerende bortvises (jf. 23 i Bekendtgørelse om Statens Teaterskole). I særlige tilfælde kan den studerende tilbydes at gå et år om. 7.1: Typer af bedømmelser. Stk 7.1.1: Semesterevalueringer Der afholdes individuelle bedømmelser ved hver semesterafslutning. Disse foregår ved et møde med den studerendes undervisere, hvor den enkelte studerendes faglige udvikling gennemgås. Ved alle bedømmelserne gælder følgende principper: Bedømmelsen forudsætter forberedelse fra alle deltagende parter. Den studerende forudsættes at kunne reflektere over sit arbejde. Bedømmelsen bygger på en på forhånd fastlagt struktur. 6
7 Stk 7.1.2: Produktionsevalueringer Forud for en produktion/forestilling defineres indholdet og den pædagogiske målsætning for den konkrete produktion. Ved udvalgte produktioner vil den studerendes arbejde efterfølgende blive evalueret i lyset af den fastlagte målsætning. Bedømmelsen er mundtlig med mindre andet er aftalt. Enkelte produktioner bedømmes både i grupper og individuelt. For danserstuderende iværksættes produktionsevalueringer i forlængelse af forløb, projekter og forestillinger. Ved 3- års præsentationsforestilling er der tilkoblet en ekstern censor godkendt af Kulturministeriet. Stk : Midtvejsbedømmelse Ved afslutningen af 4. semester gennemføres en midtvejsbedømmelse. Bedømmelsen sammenfattes skriftligt og vedhæftes afgangsbeviset. Stk : Afgangsbedømmelse Ved uddannelsens afslutning gennemføres en afgangsbedømmelse med deltagelse af ekstern censor godkendt af Kulturministeriet. Bedømmelsen sammenfattes skriftligt og vedhæftes afgangsbeviset. Stk : Refleksion og formidling I løbet af uddannelsen afleveres et antal skriftlige opgaver. Enkelte opgaver skal godkendes af uddannelseslederen, før undervisningsforløbet kan betragtes som afsluttet og bestået. Udover nævnte bedømmelser og evalueringer, modtager den studerende kontinuerlig vejledning og coaching af faglærere og uddannelsesleder. 8: Afgangsbevis Statens Teaterskole udsteder et afgangsbevis for gennemført uddannelse. ECTS-point, evt. meritoverførte uddannelseselementer, evt. bedømmelsessprog, og uddannelsens betegnelse på engelsk. Som bilag til beviset udstedes et engelsksproget Diploma Supplement. Derudover vedlægges skriftlige bedømmelser fra midtvejs- og afgangsbedømmelserne. 9: Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter Statens Teaterskoles afgørelse i det enkelte tilfælde træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af Bekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000 og bekendtgørelse nr. 744 af 5. juli
8 10: Regler om overgangsordning Overgangsregler er endnu ikke udarbejdet men vil kunne findes i bilag 2, når den endelige studieordning foreligger. 11: Dispensation Statens Teaterskole kan dispensere fra de regler i Studieordningen, der alene er fastsat af skolen. 8
9 Bilag 1: Fagbeskrivelser Fagbeskrivelse: DANSETEKNIK (DT) Mål: Ved afslutningen af modulet Danseteknik kan den studerende: Demonstrere professionelle dansetekniske færdigheder. Udvise omfattende viden om og færdigheder i dansetekniske metoder, fra klassisk til postmoderne dans. Intellektuelt og kropsligt sætte dansen i relation til kunstneriske idéer. Udvise en bred viden om kroppens funktion som kunstnerisk redskab og kendskab til somatiske principper. Indhold: I dette modul præsenteres de studerende for et bredt udvalg af undervisere og en mangfoldighed af idéer, teknikker og koreografiske udgangspunkter. Inden for det dansetekniske felt arbejdes der med et bredt spektrum af områder såsom håndtering af vægt, bevægelsesfrihed, timing og forflytning, spring og elevation. Arbejdet med disse områder opnås gennem kendskabet til en række teknikker såsom: New Dance teknikker: Danner grundlaget for uddannelsens daglig teknikundervisning og lægger vægt på en dyb kropslig bevidsthed, artikulation, effektivitet i bevægelsen samt omsætningen af disse principper til et dynamisk bevægelsessprog. Klassisk ballettræning: Der undervises i relation til danseteknik med fokus på ballettens rumlige perspektiv, form, rytmik og kroppens geometri, placering og funktion. Kodificerede teknikker: Illustrerer dansens tekniske progression gennem tiderne og introducerer de studerende for forskellige bevægelsesstilarter. Gulvarbejde: Fokuserer på flytningen af vægt ind og ud af gulvet og udforsker bevægelsesmulighederne på gulv. Fysisk teater: Fokus på udviklingen af den studerendes scenekunstneriske kvalitet/evne gennem arbejdet med stemme og krop samt på at udforskningen af grænserne mellem dans og teater. World Dance: Introduktion til forskellige dansestilarter fra hele verden i kortere forløb eller workshops Somatiske teknikker: Grundlæggende forudsætning for al teknisk undervisning. 9
10 ECTS: 1. sem 8 2. sem 8 3. sem 7 4. sem 7 5. sem 7 6. sem 7 7. sem 7 8. sem 4 ECTS i alt 55 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med lærer Workshops Gruppearbejde med tilknyttet konsulent Individuelle evalueringer Forberedelse 10
11 Fagbeskrivelse: IMPROVISATION (IM) Mål: Ved afslutningen af modulet Improvisation kan den studerende: Udvise stor bevidsthed om egne kunstneriske værktøjer og virkemidler. Demonstrere overbevisende performative egenskaber og et personligt bevægelsessprog. Respondere originalt og kreativt på forskellige former for impulser og stimuli. Demonstrere evne til at bruge improvisation som instant composition i en forestilling. Indhold: Indenfor et bredt improvisatorisk felt arbejdes der med følgende områder: Kontaktimprovisation: Principper og teknikker Vægt og tyngde Fysisk intuition Grounding Partnering Moment, intention og flow Indre impulser, initiativer, principper Ydre impulser: Musik, relationer, rummet Sanseøvelser Improvisationer: Solo, duet, gruppe Improvisationer: Site specifik Improvisationer: Ud fra kompositioner Improviserede forestillingsforløb, instant koreografi Selvstændig kunstnerisk udforskning Procesarbejde fra improvisation til komposition Krop og stemmearbejde ECTS: 1. sem 4 2. sem 2 3. sem 2 4. sem 2 5. sem 2 6. sem 2 7. sem 2 8. sem 1 ECTS i alt 17 11
12 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med lærer Øvelser i grupper Udvikling af kompositioner Præsentationer 12
13 Fagbeskrivelse: DANSE- OG KUNSTTEORI (KT) Mål: Ved afslutningen af modulet Danse- og kunstteori kan den studerende: Udvise solid viden om den moderne dans historie og udvikling. Udvise solidt kendskab til danseteoretiske, analytiske og koreo-musikalske begreber. Se vor tids praktiske scenekunst i en kunst- og kulturhistorisk sammenhæng. Dokumentere at have set og forholdt sig kritisk til et vist antal danske og udenlandske forestillinger. Udvise bred indsigt i kunst- og kulturhistorien fra renæssancen frem til vor tid. Omsætte sin viden til individuel research og praksis. Indhold: Inden for et bredt område af danse- og kunstteori arbejdes der med følgende områder: Den moderne dans: Filosofisk, sociologisk og kulturelt. Væsentlige retninger samt koreografer og kompagnier i et dansehistorisk perspektiv. Performance-analyse: Introduktion til og arbejde med analytiske værktøjer samt analyse af relevante danse- og sceniske værker Kunstneriske teknikker og virkemidler: Belysning, dynamik, ekspressivitet, komposition og struktur Kunst- og stilhistoriske nedslag: Middelalder, renæssance, barok. Periodekendetegn: Manierisme, romantik, naturalisme, modernisme og postmodernisme. Analyse af relevante kunstværker. Principper for kunstnerisk udviklingsarbejde ECTS: 1. sem 2 2. sem 2 3. sem 2 4. sem 2 5. sem 1 6. sem 2 7. sem 1 8. sem 0 ECTS i alt 12 13
14 Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger Teoretiske seminarer Projektarbejde med underviservejledning Individuelle opgaver Research Skriftlige hjemmeopgaver Ekskursioner 14
15 Fagbeskrivelse: KOMPOSITION OG KOREOGRAFI (KK) Mål: Ved afslutningen af modulet Komposition og koreografi kan den studerende: Komposition: Udvise evne til at omsætte og generere egne bevægelser ud fra forskellige stimuli. Udvise evne til at organisere og strukturere bevægelser i forhold til koreografiens byggesten: Rum og tid. Demonstrere evne til at arbejde med bevægelse i stilhed, lydcollager, interaktiv musik, fastlagt komposition og med levende musik. Udvise evne til at realisere og udføre egne værker. Koreografi: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om koreografiske udtryksformer og struktur. Udvise forståelse for bevægelsens arkitektur i rummet. Omsætte kompositoriske elementer til at udtrykke en given idé. Udvise evne til at placere en koreografisk idé i en interdisciplinær sammenhæng. Vurdere eget potentiale i relation til koreografisk videreudvikling. Indhold: I modulet Komposition og koreografi arbejdes der grundlæggende med begreber og arbejdsmetoder inden for det koreografiske arbejdsfelt. Modulet tjener endvidere til, at enkelte studerende med særlig interesse og talent for den koreografiske dimension, bevidstgøres om deres potentiale og efterfølgende har mulighed for at søge optagelse på den koreografiske specialisering på 3. og 4. år. (Se separat studieordning.) Der arbejdes i modulet med følgende områder: Bevægelsens præcision Bevægelsens forhold til tid og rum Bevægelsens lyd, rummets puls og bevægelse Bevægelsens kommunikation Koreografisk frasering Kompositoriske idéer og strukturer Dramatisk narration Sammenhæng mellem musik, lyd og koreografi Kompleksitet Koreografiske etuder Workshops 15
16 ECTS: 1. sem 2 2. sem 4 3. sem 7 4. sem 2 5. sem 2 6. sem 1 7. sem 2 8. sem 0 ECTS i alt 20 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Projektarbejde i grupper Præsentationer Forberedelse 16
17 Fagbeskrivelse: MUSIK (MU) Mål: Ved afslutningen af modulet Musik kan den studerende: Udvise solid viden om musikalsk teori og praksis. Demonstrere overbevisende musikalitet i sit virke som danser. Begribe og implementere den musikalske dimension i daglig træning, i improvisation, i indstudering af repertoire og i den koreografiske proces. Indhold: I modulet Musik arbejdes der på tre overordnede områder: Musikhistorie, musikteori og musikudøvelse. Der fokuseres på følgende elementer: Musikhistorie: Den europæiske musik, den nordamerikanske musik, udvalgte områder inden for etnisk musik (fx indisk eller kinesisk). Værkgennemgang. Samlet vægtning på perioden efter 1945 frem til i dag. Musikteori: Nodelære, læren om tonearter, atonalitet, rytmelære, harmonilære, grafisk notation, tolvtoneteknik og serialisme, kompleks rytmik og aleatorik, hørelære, auditiv og nodebaseret analyse og partiturlæsning (Klavermusik, kammermusik, orkestermusik og jazz- og rockmusik) Musikudøvelse: Rytmik komplekse polyrytmer og skæve taktarter, melodi- og harmonilære i praksis, sang, musikalsk og koreografisk frasering, percussion. ECTS: 1. sem 4 2. sem 4 3. sem 4 4. sem 4 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 0 ECTS i alt 16 17
18 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Individuel vejledning Praktiske øvelser i grupper Visninger Forberedelse 18
19 Fagbeskrivelse: PÆDAGOGIK (PÆ) Mål: Ved afslutningen af modulet Pædagogik kan den studerende: Forstå og anvende relevante pædagogiske teorier i praksis. Arbejde kreativt og innovativt inden for det dansepædagogiske område. Udvikle, planlægge og udføre undervisning, hvor det skabende og kunstneriske arbejde er i fokus. Indhold: I modulet Pædagogik arbejdes der inden for et bredt felt med følgende områder: Lærerens rolle Kommunikation og observation Fra koreografi til pædagogik: At omsætte en koreografisk idé til et pædagogisk forløb Samarbejde med akkompagnatør Metodelære: Compose perform appreciate. Udvikling af undervisningsmateriale Undervisning i praksis Dansepædagogik som kunstnerisk praksis ECTS: 1. sem 1 2. sem 2 3. sem 1 4. sem 2 5. sem 1 6. sem 2 7. sem 3 8. sem 0 ECTS i alt 12 19
20 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Projektarbejde i grupper Forberedelse Skriftlige opgaver Undervisning af udvalgte grupper Gruppe- og individuelle evalueringer 20
21 Fagbeskrivelse: SOMATIK (SO) Mål: Ved afslutningen af modulet Somatik kan den studerende: Demonstrere viden om og forståelse for forbindelse mellem krop og sind. Udvise forståelse for kroppens kraft, struktur og energi og dens forhold til tyngdekraften. Udvise evne til at omsætte disse principper til organisk, effektiv bevægelse og forstå kroppens muligheder og begrænsninger. Demonstrere et højt bevidsthedsniveau, hvad angår opvarmning, træning og vedligeholdelse af sine tekniske kompetencer. Indhold: Modulet Somatik indeholder to overordnede undervisningsforløb, der repræsenterer forskellige teknikker med fokus på tilgangen til bevægelse og kropsarbejde. Teknikkerne arbejder alle med at integrere en intellektuel forståelse i en fysisk forståelse og med at frigive det individuelle potentiale hos den studerende. Der arbejdes bl.a. med følgende teknikker: FM Alexander Teknik: Udvikling af kropsbrug, udvikling af evnen til at registrere, erkende, kommunikere, formidle og omsætte viden til praksis, styrke, dynamik, bevidsthed og frihed. Klein Mahler Teknik: Helhedsforståelse af danseren, bevægelsens kerne, kroppens struktur, placering og forankring af bækkenet, aktivering af den dybest liggende muskulatur, stabilisering, muskelkraft og bevægelsesartikulation. Herudover vil de studerende blive præsenteret for andre somatiske arbejdsmetoder, så som Yoga, Feldenkreis, Ki Aikido og Body Mind Centering, i form af kortere kurser eller workshops. ECTS: 1. sem 2 2. sem 2 3. sem 1 4. sem 1 5. sem 1 6. sem 1 7. sem 1 8. sem 1 ECTS i alt 10 21
22 Undervisnings- og arbejdsformer: Individuel undervisning Holdundervisning med lærer Individuelle opgaver Forberedelse Præsentationer 22
23 Fagbeskrivelse: KROPSFORSTÅELSE (KF) Mål: Ved afslutningen af modulet Kropsforståelse kan den studerende: Demonstrere viden om kroppens funktioner og forståelse for, hvordan kroppen bruges optimalt. Udvise omfattende viden om ernæring og kost og tage ansvar for at opretholde egen sundhed. Beherske krop og stemme og integrere disse i et kunstnerisk udtryk. Fysisk og mentalt håndtere sin dansekarriere på en hensigtsmæssig måde. Indhold: Modulet rummer fire overordnede undervisningsforløb: Anatomi, ernæringsvejledning, stemmetræning og mental træning. Inden for disse overskrifter undervises på følgende områder og i følgende discipliner: Anatomi: Bevægelsesapparatet, skelettet, led, muskler, rygsøjle, mave og bækken, ben og fod, skulder og arm, nervesystemet, sanser, balance, koordination Ernæringsvejledning: Kostvaner, mængder, sammensætning og timing af måltider, optimal kropsvægt, energibalance, næringsstoffer, væskebalance. Stemmetræning: Åndedræt, kropsstøtte, resonans, sang, artikulation og sprogbevidsthed, improvisation, stemme og bevægelse, stemmen i rummet, stemmen som instrument, abstrakt lyd, tekst, spontan tale, sunget lyd. Life Skills: Træning, målsætning, planlægning, selvtillid, skader, kommunikation, ansvar, engagement, motivation, samarbejde, individualitet. ECTS: 1. sem 2 2. sem 2 3. sem 2 4. sem 2 5. sem 1 6. sem 1 7. sem 1 8. sem 1 ECTS i alt 12 23
24 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning med lærer Gruppeopgaver Individuelle opgaver Forberedelse 24
25 Fagbeskrivelse: TVÆRFAGLIGT FUNDAMENT (TF) Mål: Ved afslutningen af modulet Tværfagligt fundament kan den studerende: Udvise grundlæggende teoretisk og praktisk viden om arbejdsmetodikker og samarbejdsformer inden for eget arbejdsfelt, samt inden for andre relevante faggruppers arbejdsområder i den kollektive sceniske proces. Indhold: I modulet arbejdes der med følgende områder: Proceskendskab Samarbejde i praksis Scenisk bevidsthed Kollektivt sprog og konceptudvikling Parameterforståelse Tværfagligt fundament omfatter for dansernes vedkommende: Fællesfundament (2 uger) og juleshow. Fælles improvisation med studerende fra skuespilleruddannelsen Bevægelse i rum med studerende fra scenografiuddannelsen Site Specific med studerende fra Danseformidleruddannelsen og uddannelsen til musikakkompagnement til dans. Modulet danner grundlag for den tværfaglighed der repræsenteres i de mere omfattende moduler Forestillinger og Afgangsprojekt. ECTS: 1. sem 3 2. sem 1 3. sem 1 4. sem 1 5. sem 1 6. sem 1 7. sem 1 8. sem 1 ECTS i alt 9 25
26 Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning Praktiske øvelser i grupper Visninger 26
27 Fagbeskrivelse: FORESTILLINGER (FO) Mål: Ved afslutningen af modulet Forestillinger kan den studerende: Samarbejde professionelt med en koreograf. Påtage sig et fortællermæssigt medansvar i en danse- eller performanceforestilling i forhold til samarbejdspartnere og publikum. Indgå professionelt i den kollektive arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Benytte krop, stemme og tanke som midler til at udtrykke sig organisk på scenen. Indhold: Modulet består af forskellige typer forestillinger, som spænder fra klassiske opsætninger på proscenium-scene over turné-forestillinger til site specific projekter på udvalgte steder. Forestillingerne produceres i samarbejde med øvrige faggrupper på Statens Teaterskole samt professionelle kræfter. Forestillingsprocesserne er kendetegnet ved følgende læringselementer: Samarbejde og kommunikation i praksis Integration og anvendelse af fagspecifik viden og færdigheder Procesarbejde Konceptarbejde Den personlige tolkning Refleksion og evaluering ECTS: 1. sem 1 2. sem 2 3. sem 1 4. sem 5 5. sem 6 6. sem 9 7. sem 6 8. sem 0 ECTS i alt 30 27
28 Undervisnings- og arbejdsformer: Individuel vejledning Visninger Forberedelse / research Skriftlige opgaver 28
29 Fagbeskrivelse: STUDIEOPHOLD OG PRAKTIK (SP) Mål: Efter gennemførte studie- og praktikophold kan den studerende: Fungere selvstændigt og samarbejdende i den professionelle dansebranche med udgangspunkt i eget fagområde, og med indsigt i og interesse for samarbejdspartneres fagområder. Demonstrere at have opbygget et fagligt netværk i den danske og internationale scenekunstbranche og dermed at have optimeret sine chancer for beskæftigelse. Indhold: Praktikopholdet for de studerende på danseruddannelsen er placeret på 7. eller 8. semester. Derudover en studietur på 5. semester. Kravene til praktikforløbet er følgende: Praktikken foregår i den professionelle dansebranche i ind- eller udland. Den studerende skal selv i samarbejde med uddannelseslederen finde sin praktikplads. Praktikperioden bør være af mindst 6 ugers varighed. Der udarbejdes en skriftlig rapport om praktikopholdet. Alle studerende forbereder en solo og præsentation med udgangspunkt i deres praktik ophold. ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 4 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 6 ECTS i alt 10 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Individuel vejledning Refleksion / evaluering Forestilling 29
30 Fagbeskrivelse: AFGANGSPROJEKT (AP) Mål: Ved afgangsprojektets afslutning kan den studerende: Indgå professionelt i en kollektiv arbejdsproces og forstå og respektere betydningen af sin egen rolle og ansvar i denne proces. Fungere selvstændigt og samarbejdende som en professionel danser i den kreative proces og i forestillingen. Reflektere over eget bidrag til den kreative proces og videreudvikle såvel performance skills som personligt scenisk sprog. Indhold: Afgangsprojektet er afslutningen på uddannelsen og foregår i samarbejde med en professionel koreograf, professionel komponist samt professionelle kræfter fra produktionsafdelingen på STS. Med forestillingerne forventes det, at den studerende er i stand til at udføre et professionelt stykke arbejde på sit eget fagområde. Rammerne for projektet er: Materialet skal indeholde opgaver til alle medvirkende faggrupper Ca. 9 ugers prøvetid Ca. 10 visninger Forestillingen spilles for offentligheden Den enkelte studerende evalueres efterfølgende ECTS: 1. sem 0 2. sem 0 3. sem 0 4. sem 0 5. sem 0 6. sem 0 7. sem 0 8. sem 15 ECTS i alt 15 Undervisnings- og arbejdsformer: Forberedelse / research Individuel vejledning Visninger Refleksion / evaluering 30
31 Fagbeskrivelse: KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE (KU) Mål: Ved afslutningen af modulet Kunstnerisk udviklingsarbejde kan den studerende: Udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere egne kunstneriske projekter, alene og i samarbejde med andre. Træffe og begrunde personlige kunstneriske valg. Tilføre sig selv ny viden, indsigt og kundskaber på eget fagområde. Afprøve et personligt dansemæssigt udtryksregister og videreudvikle dette gennem eksperimenter og bevidste kunstneriske forsøg. Formidle og udtrykke en bevægelses idé. Indhold: I dette modul arbejdes der konkret med kunstnerisk udviklingsarbejde i forbindelse med forarbejde til og udviklingen af den studerendes egne roller i løbet af uddannelsen. Med udgangspunkt i den enkelte studerendes interesse og faglighed arbejdes der med et udvalg af følgende områder: Projektarbejde: Udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af egne kunstneriske projekter Refleksion over samarbejde, dialog og kommunikation i den kollektive kunstneriske proces Refleksion og afrapportering i forbindelse med den studerendes produktioner og praktikforløb Forberedelse og research: Individuel analyse af koreografiske inspirationskilder Det personlige projekt: Valg af og arbejde med projekter uden for skolens pensum Viden og bevidstgørelse om sig selv som instrument Den studerende henter også erfaring med kunstnerisk udviklingsarbejde gennem initiering og gennemførelse af egne projekter uden for skolens curriculum. ECTS: 1. sem 1 2. sem 1 3. sem 2 4. sem 2 5. sem 4 6. sem 4 7. sem 6 8. sem 2 ECTS i alt 22 31
32 Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Individuelle projekter Forberedelse Evaluering og individuel vejledning
STUDIEORDNING: UDDANNELSEN I DANS MED SPECIALE I KOREOGRAFI STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereStatens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYS. Indledning s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3
Læs mereStatens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL TEATERTEKNIKER SPECIALE: LYD. Indledning s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereStatens Teaterskole (STS) STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SCENEINSTRUKTØR
Indholdsfortegnelse: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 Adgangskrav Optagelsesprocedure 4: Formål s. 3
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereStudieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD
Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens
Læs mereStudieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist
Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE UDDANNELSE I MUSICALPERFORMANCE GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SCENEPRODUKTION STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereStudieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater
Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3 3. ECTS-normering...3
Læs mereSTUDIEORDNING: UDDANNELSEN I SKUESPIL STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I DANS OG KOREOGRAFI GÆLDENDE FRA AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3 3. ECTS-normering...3 4.
Læs mereSTUDIEORDNING: OVERBYGNINGSUDDANNELSEN I DANSEFORMIDLING STATENS SCENEKUNSTSKOLE
INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning s. 2 1: Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk s. 2 2: ECTS normering s. 2 3: Adgangskrav og optagelsesprocedure s. 2 3.1. Adgangskrav 3.2. Optagelsesprocedure 4: Uddannelsens
Læs mereStudieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik
Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING
STUDIEORDNING FOR DEN TOÅRIGE OVERBYGNINGSUDDANNELSE I DANSEFORMIDLING GÆLDENDE FRA OPTAGET 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering...
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereUDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 2 / 31 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4 3. ECTS-normering...4 4. Uddannelsens
Læs mereKandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)
Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...
Læs mereBACH E LOR U DDAN N E LSE N I SKU ESP I L
BACH E LOR U DDAN N E LSE N I SKU ESP I L STU D I E O R D N I N G G Æ L D E N D E F R A A U G U ST 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I MUSICAL
STUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I MUSICAL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 OG OKTOBER 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SKUESPIL, AARHUS GÆLDENDE FRA OPTAGET 2012 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I SKUESPIL
STUDIEORDNING FOR DEN KUNSTNERISKE BACHELORUDDANNELSE I SKUESPIL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 OG OKTOBER 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereINSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006
INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/
Læs mereSolistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music
STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk
Læs mereSOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM
STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk 1.1. Dansk 1.2. Engelsk 2. ECTS-normering
Læs mereMASTERUDDANNELSE MUSIKALSK AKKOMPAGNEMENT TIL DANS (MAD) STUDIEORDNING. Februar Side 1 af 12
MASTERUDDANNELSE MUSIKALSK AKKOMPAGNEMENT TIL DANS (MAD) STUDIEORDNING Februar 2018 Side 1 af 12 Indhold Hjemmel... 3 Normering... 3 Tilhørsforhold... 3 Adgangskrav og optagelsesprøve... 3 Tildelt titel...
Læs mereArt-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus
Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance
Læs mereSTUDIEORDNING GÆLDENDE FRA AUGUST 2019 BACHELOR UDDANNELSEN I MUSICAL
STUDIEORDNING GÆLDENDE FRA AUGUST 2019 BACHELOR UDDANNELSEN I MUSICAL INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning... 3 1. Hjemmel... 3 2. Tilhørsforhold... 3 3. ECTS-normering... 3 4. Uddannelsens betegnelse...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENEINSTRUKTION
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I SCENEINSTRUKTION GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 OG AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs mereStudieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole
Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereStudieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereForslag til undervisningsplan for MGK
Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
Valgfagskatalog Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) RYTMISK MUSIK Aalborg 2018 Godkendt af Studienævnet maj 2018. Indhold 1. Indledning... 3 2. Sangskrivning... 4 3. Komposition... 5 4.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereDET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.
DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Ikke-genrespecifik Uddannelse: Senest revideret august 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Timeplanche
Læs mereDette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.
Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik
Læs mereHovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfag Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt Mestrer anvendelsen af musikteknologi som redskab til kreativ, skabende virksomhed og musikformidling Den studerende på kandidatuddannelsen er selv
Læs mereARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.
ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I MUSICAL
STUDIEORDNING FOR DEN TREÅRIGE GRUNDUDDANNELSE I MUSICAL GÆLDENDE FRA AUGUST 2016 REVIDERET AUGUST 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledning...3 1. Hjemmel...3 2. Tilhørsforhold...3 3. ECTS-normering...3
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereSANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD
SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag Solosang (1.- 6.semester): UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD FORMÅL Fagets overordnede mål er at stimulere den studerende til at udvikle sit specifikke, personlige
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg Gældende fra 2011 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens
Læs mereSTUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 24. august 2010 Version: August 2015 1 Indhold Indhold...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik
Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 19. august 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I FORESTILLINGSLEDELSE OG REKVISIT
STUDIEORDNING FOR DEN FIREÅRIGE UDDANNELSE I FORESTILLINGSLEDELSE OG REKVISIT GÆLDENDE FRA OPTAGET 2014 REVIDERET AUGUST 2016 2 / 21 sfortegnelse Kapitel 1: Indledning...4 1. Hjemmel...4 2. Tilhørsforhold...4
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereVEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013
VEJLEDNING TIL OPTAGELSE 2013 Statens Scenekunstskole optager hvert år to studerende på hver af de fire teatertekniske uddannelser: Lysuddannelsen (se under center 2) Lyduddannelsen (se under center 2)
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereVil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber?
TGK+ Vil du videre i din udvikling som skuespiller og teaterskaber? TGK i Aalborg tilbyder nu et overbygningsår for dig, der har gennemført et teater talent forløb. Du kan søge ind, hvis du f.eks. har
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det
Læs mereStudieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)
Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae) Uddannelsesretning: Rytmisk musiker/musikpædagog instrumentalist/sanger 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens betegnelse på
Læs mereStudieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereDansekultur og procesledelse
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag
Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,
Læs mere3.1 Læringsmål Eleverne skal overordnet kunne skabe og forstå konkrete sceniske udtryk og spil.
Dramatik C 1. Fagets rolle Dramatik beskæftiger sig med at skabe og forstå kunstneriske strukturer som spil og iscenesættelse og forstå de hensigter og intentioner, som ligger til grund. I faget arbejdes
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereMultimediedesigneruddannelsen
Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereSynoptisk læsning af lærerplanerne
Synoptisk læsning af lærerplanerne 1.1. Identitet Faget beskæftiger sig med dans som kropsligt og kulturelt fænomen og inkluderer således kunstneriske, populære såvel som folkelige danseformer. Faget har
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)
KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus) GUITAR STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011, rev. 2014 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og
Læs mereSTUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009
STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereHovedfagskompleks. Filmkomposition. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks har udviklet den studerendes kompositoriske evner og indsigt har fået en dybere forståelse af musikkens virkning under hensyntagen til de emotionelle og dramatiske elementer i det visuelle
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus) Uddannelsesretning: INSTRUMENTALIST/SANGER Musiker/komponist Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer Undervisning
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereLinjefag på pædagoguddannelsen
Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene
Læs mereKandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)
STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae) Uddannelseslinje: ALMEN MUSIKPÆDAGOGIK Aarhus Gældende fra 2011 Godkendt i Studienævnet den 1. april 2011 Version: April 2015 1 Indhold 1.
Læs mere