Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv.

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2007/08 Kaptajn Anders Berg Olesen MAJ 2008 Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv. UKLASSIFICERET

2 TITELSIDE Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv. Med baggrund i en analyse af Waltz s teori vedrørende en stats styrke gennemføres, i et europæisk perspektiv, en analyse af Ruslands nuværende status og muligheder for igen at blive en regional stormagt. UKLASSIFICERET

3 ABSTRACT Since the end of the Cold War, Russia has lost its status as a super power, and Russia has had a hard time keeping together as one state. The treatise conducts an analysis of Russia s status as a regional power in relation to Europe, and its possibilities for regaining its old status. The perspective of the treatise is on Waltz s neorealistic theory, where the total score of his described capabilities is the basis for the status of the state in relation to the anarchy within the international system. The treatise concludes that Russia has status as a regional power within two capabilities: territory and resources; but due to the fact that status depends on the total score on all six analyzed capabilities, Russia can not be characterized as a regional power from an European perspective. The treatise also concludes that continuous economic development will be the driving force for Russia s reconstruction and that Russia has the prerequisites, the will and the possibilities of becoming a regional power again and that it therefore will be up to the Russians whether they once again will rise to the status of a regional power. UKLASSIFICERET ii

4 RESUMÉ Teori: Kenneth Waltz peger i sin teori på, at det i det internationale system overordnet handler om enhedernes placering i forhold til hinanden. Med dette giver Waltz i forhold til sin teori den grundlæggende forklaringen på enhedernes positionering og gensidige påvirkning af hinanden. Waltz peger på, at staterne som udgangspunkt indeholder de sammen kapabiliteter og løser de samme opgaver altså at de grundlæggende er ens. Forskellen mellem staterne skal udelukkende findes i fordelingen af kapabiliteterne i forhold til hinanden, og da det i anarkiet drejer sig om staters forsøg på at positionere sig i forhold til hinanden, vil staterne konstant tilpasse sig med henblik på at opnå de største relative gevinster og dermed den mest gunstige position i det internationale system. Det betyder også, at staterne kan vælge at tillægge kapabiliteterne mere eller mindre vægt i perioder med henblik på at opnå den mest gunstige og homogene sammensætning af kapabiliteterne i forhold til det øvrige internationale system. Staternes styrke i forhold til hinanden, og dermed evne til positionering i det internationale system, afhænger ifølge Waltz af, i hvor høj grad der scores i alle hans seks opstillede kapabiliteter; størrelse af befolkning og territorium, ressource evne, økonomisk kapabilitet, militær styrke, politisk stabilitet og øvrige kapabiliteter. Da det i det neorealistisk perspektiv grundlæggende drejer sig om magt, sikkerhed og i sidste ende overlevelse, vil styrken i kapabiliteterne i sidste ende skulle veksles til magt og sikkerhed og dermed magten og sikkerheden staterne imellem i det internationale system. Analyse af Ruslands status: Analysen af Ruslands status som regional stormagt i et europæisk perspektiv tager udgangspunkt i de af Waltz opstillede seks områder for måling af en stats styrke. Analysen peger på, at Rusland inden for det befolknings- og territoriemæssige samt de ressourcemæssige kapabiliteter vurderes at være en regional stormagt i et europæisk perspektiv. Analysen viser, at Rusland inden for disse områder har en overlegenhed i forhold til Europa, der gør, at Rusland kan skabe magt og indflydelse og dermed den tilstræbte sikkerhed. Denne konklusion skal primært findes i størrelsen af Ruslands territorium, den geostrategiske placering, Ruslands ressourceevne og den stigende afhængighed, som Europa har i forhold til Rusland. Derimod peger analysen på, at Rusland inden for kapabiliteterne: økonomi, militær styrke, politisk stabilitet og øvrige kapabiliteter, ikke kan beteg- UKLASSIFICERET iii

5 nes som værende en regional stormagt. Russisk økonomi er i en rivende udvikling, og denne er driveren for den fremtidige udvikling med hvilken, Rusland på sigt vil kunne få væsentlig indflydelse. Ruslands nuværende manglende økonomiske indflydelse på det internationale system er dog en afgørende faktor i relation til, at Rusland ikke for nærværende kan skabe magt, indflydelse og dermed sikkerhed inden for det økonomiske område. Rusland har i en længere periode nedprioriteret de væbnede styrker, og denne kapabilitet fremstår som den måske svageste af alle de analyserede områder, hvilket inden for det realistiske paradigme selv sagt giver nogle komplikationer. Inden for den politiske stabilitet peger analysen på, at Rusland har fundamentet til at blive en regional stormagt, men at FN for nærværende er Ruslands eneste reelle mulighed for at positionere sig. Ud fra et europæisk perspektiv vurderes det ikke at give tilstrækkelig indflydelse til at dette kan veksles til magt og sikkerhed. En samlet vurdering af Waltz kapabiliteter peger på, at Ruslands ikke for nærværende indtager en status der gør, at Rusland ud fra et europæisk perspektiv kan defineres som havende status af en regional stormagt i forhold til Europa. Ruslands fremtidige muligheder: Analysen af Ruslands fremtidige muligheder for igen at blive en regional stormagt tager udgangspunkt i de i analysen af Ruslands status fundne svagheder. Fundamentet for Ruslands forsatte udvikling og fremtidige muligheder vurderes klart at være Ruslands forsatte økonomiske udvikling. Den forsatte økonomiske udvikling vurderes på sigt, at ville give Rusland såvel økonomisk som politisk indflydelse i et europæisk perspektiv og dermed på sigt at kunne give Rusland en stærk position og dermed status af regional stormagt. Forudsætningen for en forsat økonomisk udvikling vil dog kræve forskellige tiltag og større omstruktureringer. Specialet konkluderer, at Rusland har forudsætningerne, viljen og mulighederne for igen, indenfor en tidshorisont på 10 år, at kunne positionere sig som en regional stormagt, og at det i fremtiden vil være op til Rusland selv igen at indtage denne position. UKLASSIFICERET iv

6 INDHOLDSFORTEGNELSE TITELSIDE ABSTRACT RESUMÉ I II III 1. KAPITEL INDLEDNING MOTIVATION OPGAVEANALYSE TEORI OG METODE PROBLEMFORMULERING DISPOSITION OG LÆSEVEJLEDNING FORUDSÆTNINGER AFGRÆNSNINGER KILDER KAPITEL ANALYSE AF KENNETH WALTZ S TEORI FORMÅL GENERELT WALTZ S STRUKTURBEGREB WALTZ I DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DET INTERNATIONALE SYSTEM INTERAGEREN OVERLEVELSE SIKKERHED SAMARBEJDE MAGT OG MAGTBALANCE WALTZ S KAPABILITETSBEGREB OPERATIONALISERING AF WALTZ S TEORI STØRRELSE AF BEFOLKNING OG TERRITORIUM RESSOURCEEVNE ØKONOMISK KAPABILITET MILITÆR STYRKE POLITISK STABILITET ØVRIGE KAPABILITETER INTERN AFHÆNGIGHED KAPITEL ANALYSE AF RUSLAND FORMÅL STØRRELSE AF BEFOLKNING OG TERRITORIUM BEFOLKNING RUSLANDS SELVOPFATTELSE TERRITORIUM OG GEOSTRATEGISK PLACERING BEFOLKNINGENS OG TERRITORIETS BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED RESSOURCEEVNE. 26 UKLASSIFICERET v

7 3.3.1 RÅSTOFFER ØVRIGE RESSOURCER TEKNOLOGI RESSOURCEAFHÆNGIGHED RESSOURCEEVNES BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED ØKONOMISK KAPABILITET DET ØKONOMISKE SYSTEM AFHÆNGIGHEDEN AF DET INTERNATIONALE SYSTEM PÅVIRKNINGEN AF DET INTERNATIONALE SYSTEM DE ØKONOMISKE KAPABILITETERS BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED MILITÆR STYRKE KONVENTIONELLE STYRKER EVNE TIL GLOBAL PROJEKTION AF MAGT STØRRELSEN AF FORSVARSUDGIFTERNE NUKLEARE STYRKER TEKNOLOGI DEN MILITÆRE STYRKES BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED POLITISK STABILITET STABILITETEN I DET RUSSISK POLITISKE SYSTEM POSITIONERING I DET INTERNATIONALE POLITISKE SYSTEM RUSLANDS EVNE TIL AT PÅVIRKE DET INTERNATIONALE POLITISKE SYSTEM DEN POLITISKE STABILITETS BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED ØVRIGE KAPABILITETER OMVERDENENS ADFÆRD OVERFOR RUSLAND DE ØVRIGE KAPABILITETERS BETYDNING I FORHOLD TIL MAGT OG SIKKERHED DELKONKLUSION KAPITEL ANALYSE AF RUSLANDS FREMTIDIGE MULIGHEDER FORMÅL STØRRELSE AF BEFOLKNING OG TERRITORIUM RESSOURCEEVNE ØKONOMISK KAPABILITET MILITÆR STYRKE POLITISK STABILITET ØVRIGE KAPABILITETER DELKONKLUSION KAPITEL KONKLUSION FORMÅL KONKLUSION KAPITEL PERSPEKTIVERING FORMÅL PERSPEKTIVERING. 55 LITTERATURLISTE A-1 ANALYSEMODEL 1 UKLASSIFICERET vi

8 1. KAPITEL INDLEDNING 1.1. Motivation. Rusland har i en lang periode efter den kolde krigs afslutning haft store udfordringer med at holde sammen på landet. Opgaven har været så stor og ressourcerne og mulighederne så begrænsede, at landet har måttet give afkald på at kunne kalde sig en stormagt. Dermed har Rusland ikke reelt været en trussel til den unipolaritet, som verden har været vidende til gennem det seneste årti. Denne opfattelse deles dog ikke af Rusland, som har en helt anden opfattelse af udviklingen efter den kolde krig, herunder at opfattelsen af den unipolære verden blot var noget der blev foreslået, men aldrig blev en realitet. 1 Rusland har gennem de seneste par år ved flere lejligheder demonstreret, 2 at Rusland besidder viljen til at komme tilbage på verdensscenen som en stormagt, uden at dette dog, set fra et vestligt synspunkt, er lykkedes. Rusland selv har en anderledes opfattelse af dette spørgsmål og udfordrer blandt andet den vestlige verden 3 på det økonomiske område. Den nu afgående præsident Putin har blandt andet ved sin tale i München den 10. februar 2007 fremhævet, at bruttonationalproduktet (BNP) for BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) overstiger EU s samlede BNP, og det skønnes, at dette kun vil blive mere udtalt i et overskueligt historisk perspektiv. 4 Fundamentet er dermed lagt for en videre ekspansiv udvikling. Et er i hvert fald helt sikkert; Rusland har siden den kolde krigs afslutning i større udstrækning søgt i retning af økonomisk strategiske partnere Kina og EU i særdeleshed. 5 Formålet med det skyldes blandt andet ønsket om, at skabe adgang til de lukrative vestlige markeder, hvor Rusland specielt på energiområdet har set sig i stand til at udfordre Europa. Med hensyn til de militære kapabiliteter har Rusland i hvert fald på overfalden været decimeret til en lillebror, uden at dette dog har haft nogle nævneværdige konsekvenser for Rusland. 6 Det virker derimod til, at Rusland bevidst har satset på andre strategier end den militære, til trods for at denne traditionelt har været den foretrukne. Spørgsmålet, der melder sig i fremtiden, vil derfor ud fra et europæisk synspunkt være, hvor står Rusland i dag i forhold til at være en regional stormagt, og hvad skal der til, for at Rusland igen kan regnes for at være en stormagt set i et europæisk perspektiv Opgaveanalyse. Med baggrund i ovenstående motivation og problemstilling vil det indledningsvis være nødvendigt at gennemføre en analyse af, hvad der ud fra en teoretisk betragtning skal til, for at en stat vil blive betragtet som en stormagt og dermed en vigtig spiller i et europæisk perspektiv. Det gøres bedst ved at gennemføre en analyse af en stats styrke og ud fra denne identificere væsentlige analysepunkter, som senere kan anvendes til at gennemføre en analyse af Ruslands aktuelle situation. Der vil her som ovenfor beskrevet skulle anlægges et europæisk perspektiv. Det europæiske perspektiv bør ikke være i form af en komparativ analyse mellem Rusland og Europa eller for den sags skyld EU, idet disse ikke er 1 Udenrigs 1/2007: Vladimir Putin i München s Strategiske overflyvninger og krænkelser af luftrum, magtdemonstrationer på energiområdet, skærpet retorik over for USA, Statsbesøg i Iran mv. 3 Blandt andet USA og EU. 4 Udenrigs 1/2007: Vladimir Putin i München s Peter Toft 2004: The Stability of Russia s Grand Strategy. 6 Set i forhold til andre stormagter. UKLASSIFICERET 7

9 direkte sammenlignelige og derfor ikke giver forklaringskraft. I stedet bør der blot foretages en validering og dermed en vurdering af de konklusioner, som bliver foretaget på Rusland gennem analysen. Denne validering og vurdering vil blive foretaget ud fra, hvordan Europa vægter kapabiliteterne, og ud fra hvordan Europa selv står inden for den aktuelle kapabilitet. Det vil i denne analyse være af afgørende betydning, at der ikke kun ses på militære kapabiliteter, men i særdeleshed også på økonomiske kapabiliteter, idet Rusland specielt her har vendt sig mod Europa. Det vil ligeledes være interessant at se på råstofressourcer, idet disse i stigende grad fra russisk side bliver anvendt som et magt- /pressionsmiddel mod de europæiske aftagerlande. Ruslands aktuelle situation kan herefter med fordel analyseres ud fra de fundne analysepunkter for herigennem at fastlægge, på hvilke områder Rusland, og ikke mindst på hvilke områder Rusland ikke, ud fra en teoretisk betragtning kan betegnes som værende en stormagt. Analysen vil give et naturligt afsæt til at vurdere de områder, hvor Rusland ud fra en teoretisk betragtning ikke kan betegnes som værende en stormagt. Dette giver en mulighed for at foretage en vurdering af Ruslands samlede kapabiliteter og ud fra analysen at se på, hvilke muligheder Rusland i fremtiden vil have for igen at blive en stormagt set ud fra et europæisk perspektiv. Det vil, trods Ruslands ønsker og indædte forsøg på at positionere sig, ikke give mening at analysere Rusland i forhold til USA, idet der på nuværende tidspunkt vil være meget stor forskel på disse stater. Det vil i stedet være væsentligt mere interessant at analysere Ruslands regionale potentiale, idet det indledningsvis vil være her, Rusland vil positionere sig for dermed at skabe et fundament og eventuelt et videre afsæt til igen at indtage en placering som en global stormagt om end, dette ligger et stykke ude i fremtiden. Det vil derfor være af væsentligt mere værdi og give mere forklaringskraft, såfremt Rusland analyseres ud fra et europæisk perspektiv, idet det primært er her Rusland i fremtiden vil forsøge at gør sin indflydelse gældende Teori og metode. For bedst at kunne analysere Ruslands styrke og mulighed for igen at blive en regional stormagt og dermed en aktiv spiller på verdensscenen, vil det være mest hensigtsmæssigt at anlægge et neorealistisk perspektiv, idet dette perspektiv ser staten som en black box og dermed staten som en nøgleaktør. Neorealismen anerkender endvidere det strukturelle anarki og polariteten, som er nogle af de nøglebegreber, der kan hæftes på såvel den russiske som den europæiske opfattelse. Der er i opgaven valgt at fokusere på Kenneth Waltz s neorealistiske opfattelse af, hvad en stormagt skal have af kapabiliteter og dermed styrke for at kunne betegne sig som værende en stormagt. 8 Waltz argumenterer for, at det er væsentligt at se på staten som et hele, hvorfor man ikke alene ud fra enkelte kapabiliteter kan måle en stats evne til at positionere sig. Waltz angiver endvidere, at en stat bliver en stormagt, hvis vi behandler den som en sådan, hvilket peger på, at definitionen dermed også har noget med adfærd fra omverdenen at gøre. 9 Det vil dermed være afgørende for, at Rusland er eller igen kan blive en regional stormagt, at Europa behandler den som en sådan. 7 Udenrigs 1: Kenneth N. Waltz: Theory of International Politics (1979) 9 Ibid, page 130. UKLASSIFICERET 8

10 Waltz definerer, at en stormagt kan måles ud fra dens status på følgende områder: 10 - Størrelse af befolkning og territorium. - Ressourceevne. - Økonomisk kapabilitet. - Militærstyrke. - Politisk stabilitet. - Øvrige kapabiliteter. Det vil i forbindelse med analysen af disse kapabiliteter være nødvendigt at måle på alle kapabiliteterne, idet Waltz beskriver vigtigheden af alle kapabiliteterne, og ingen af disse kan undlades, såfremt man ønsker at måle en stats styrke. 11 Det vil endvidere være nødvendigt at se på kapabiliteternes sammenhæng for såvel at finde yderligere forklaringskraft, men også for at tilsikre at såvel positiv som negativ indflydelse bliver medinddraget. Kapabiliteterne vil indledningsvis gennem en nærmere analyse skulle defineres og bør derefter danne det teoretiske grundlag for analysen af en stats styrke. Efterfølgende bør disse ligeledes udgøre fokuspunkterne for, hvordan Rusland igen kan blive en regional stormagt i et europæisk perspektiv. Waltz behandler i sin teori ikke det unipolære system, men udelukkende det bi- og multipolære system. Det kan dog her argumenteres for, at Rusland set i et europæisk perspektiv er en regional pol, hvorfor Waltz s teori stadig vil være hensigtsmæssig og give den nødvendige forklaringskraft i forhold til besvarelse af den opstillede problemformulering. Der tages i opgaven udgangspunkt i statsniveauet. Det harmonerer ikke helt med Waltz teori, idet denne primært giver forklaringskraft på systemniveauet. Statsniveauet er valgt som udgangspunkt, idet det er her forklaringskraften og dynamikkerne i forhold til kapabiliteterne og dermed grundlaget for statens styrke skal findes, 12 for derefter at kunne indplacere den i systemniveauet. Idet der som ovenfor nævnt ikke vil blive foretaget en komparativ analyse i forhold til Europa eller EU, og der dermed heller ikke vil blive analyseret på staternes interageren og positionering i forhold til hinanden, vurderes den bedste forklaringskraft at kunne findes på statsniveauet. Det vil dog være nødvendigt på flere af kapabiliteterne, at se på både systemniveauet og statsniveauet, og dermed både indenfor og udenfor black box, med henblik på at finde årsagssammenhænge og dermed finde forklaringskraften. Dette paradoks vil blive behandlet under operationaliseringen af teorien i kapitel 2. Waltz beskriver i sin teori vigtigheden af magt, sikkerhed og overlevelse. Det vil i forbindelse med behandlingen af teorien være nødvendigt at se på mulighederne for at veksle de for Rusland gældende kapabiliteter til magt og sikkerhed og qua den opnåede sikkerhed, også overlevelse. Der vil i opgaven blive fokuseret på skabelsen af magt og sikkerhed, hvilket vil blive behandlet yderligere under operationaliseringen. Der vil i specialet blive anvendt den klassiske empiriske skrive- og kapitelinddeltemetode, hvor der indledningsvis vil blive gennemført en deskriptiv analyse af Kenneth Waltz s neo- 10 Kenneth N. Waltz: Theory of International Politics (1979), page Ibid. 12 Dette er helt i tråd med Waltz. UKLASSIFICERET 9

11 realistiske teori vedrørende måling af en stats styrke, fokuserende på kapabiliteterne. Konklusionerne af denne deskriptive analyse vil danne grundlag for de områder, der skal fokuseres på i analysen af Ruslands situation. Analysen af Ruslands situation vil blive gennemført som en deskriptiv analyse ud fra den deduktive metode, således at udgangspunktet for empirien er de i teorien fundne fokuspunkter. Der vil efter hver analyseret kapabilitet blive foretaget en konklusion på kapabiliteten og dennes mulighed for at kunne veksles til magt og dermed sikkerhed og overlevelse. Analysen af Ruslands situation vil blive afsluttet med en samlet konklusion på, hvorvidt Rusland i et europæisk perspektiv kan betegnes som værende en regional stormagt eller ej. Analysen af Ruslands muligheder i fremtiden vil ligeledes blive gennemført som en deskriptiv analyse, hvor teorien vil være udgangspunktet, og virkeligheden vil være mulighederne og dermed en deduktiv metode. Analysen vil slutte med en samlet konklusion omhandlende Ruslands muligheder for igen at blive en regional stormagt. Analysemodellen fremgår af bilag 1. Vægten i specialet vil ligge på analysen af Ruslands nuværende status som regional stormagt, idet dette dels giver status men også peger på svaghederne og dermed danner fundamentet for Ruslands fremtidige muligheder. Ruslands fremtidige muligheder vil blive tillagt forholdsmæssigt mindre vægt, idet fokus i det neorealistiske perspektiv primært vil være på de kapabiliteter, der kan veksles til magt og sikkerhed samt det forhold at IPteorier generelt har begrænsninger i forhold til forudsigelser om fremtiden, hvilket er med til at understøtte vægtningen af specialet. Som tidligere nævnt vil opgaven tage udgangspunkt i Ruslands situation set i et europæisk perspektiv. Det vil her være mest hensigtsmæssigt at EU repræsenterer det europæiske perspektiv, idet det vil være mest validt at vurdere Rusland fra en tilnærmelsesvist ligeværdig synsvinkel. Set ud fra et dansk småstats perspektiv vil det også være mest validt at se og vurdere Rusland gennem det sikkerhedsfællesskab, som vi ser os selv som en del af. Analysen vil blive gennemført som et singlecase studie, hvor den afhængigt variable vil være, hvad Rusland, set i et europæisk perspektiv, skal gøre for igen at blive en stormagt. Specialets uafhængigt variable vil være de af Waltz seks definerede kapabiliteter for en stats styrke, som den fundne empiri kan måles på Problemformulering. Ovennævnte giver grundlag for følgende specialetitel og problemformulering: Ruslands status som stormagt i et europæisk perspektiv. Med baggrund i en analyse af Waltz s teori vedrørende en stats styrke gennemføres, i et europæisk perspektiv, en analyse af Ruslands nuværende status og muligheder for igen at blive en regional stormagt Disposition og læsevejledning. Kapitel 1 indeholder indledning og motivation, problemstilling, problemformulering, metode samt afgrænsning. Formålet med kapitlet er at danne rammen for læseren. UKLASSIFICERET 10

12 Kapitel 2 indeholder en analyse af Kenneth Waltz s teori vedrørende en stormagts kapabiliteter og styrke. Formålet med kapitlet er at foretage en beskrivende analyse af Kenneth Waltz s teori, som beskrevet i hans bog Theory of International Politics, med henblik på at udlede fokuspunkter for den efterfølgende analyse. Fokus i analysen vil være på Waltz definition og kapabilitetsopgørelse for måling af en stats styrke, samt emner der relaterer sig til dette, eller på anden måde har en indflydelse på kapabiliteterne. Kapitlet afsluttes med en operationalisering af de i kapitlet fundne faktorer med henblik på senere i opgaven at kunne foretage en analyse ud fra disse. Kapitel 3 indeholder en analyse af Ruslands situation. Formålet med kapitlet er at foretage en analyse af Rusland ud fra de i kapitel 2 beskrevne kapabiliteter og den efterfølgende operationalisering med henblik på at undersøge og definere Ruslands styrke og dermed status som regional stormagt. Kapitlet vil indledningsvis indeholde en analyse af de i operationaliseringen fundne analysepunkter. Efter hver overordnet kapabilitet vil der blive foretaget en samlet konklusion af den analyserede kapabilitet, og herunder hvilken betydningen kapabiliteten har for magt og sikkerhed ud fra et europæisk perspektiv. Slutteligt vil kapitlet blive anvendt til at konkludere, hvorvidt Rusland i et europæisk perspektiv kan betegnes som værende en regional stormagt eller ej. Kapitel 4 indeholder en analyse af Ruslands fremtidige muligheder. Formålet med kapitlet er at foretage en kort analyse af de i kapitel 3 fundne svagheder i Ruslands kapabiliteter med henblik på at belyse Ruslands muligheder for igen at blive en regional stormagt. Kapitlet vil indledningsvis gennemgå de i kapitel 3 fundne svagheder inden for de enkelte kapabiliteter og slutteligt fremkomme med en konklusion omkring Ruslands fremtidige muligheder. Kapitel 5 indeholder specialets konklusion. Formålet med kapitlet er med baggrund i opgaven at fremkomme med den endelige konklusion på Ruslands nuværende status som regional stormagt i et europæisk perspektiv samt en vurdering af Ruslands muligheder for igen at blive en væsentlig regional stormagt. Kapitel 6 indeholder specialets perspektivering. Formålet med kapitlet er med baggrund i opgaven at perspektivere denne med henblik på at give læseren mulighed for videre refleksion over det behandlede emne samt at fremhæve områder som på grund af plads og omfangsmæssige hensyn er udeladt fra denne opgavebesvarelse Forudsætninger. Det europæiske perspektiv defineres som værende EU, og dermed vil opgaven dække EU s syn på Rusland som regional stormagt. Kenneth Waltz s neorealistiske definition på en stats styrke forudsættes at være dækkende for perspektivet Afgrænsninger. Der anlægges i opgaven et neorealistisk perspektiv, hvorfor der i overvejende grad vil blive analyseret på Ruslands eksterne forhold. Der vil dog være tilfælde, hvor det vil være nødvendigt at se på interne forhold, såfremt disse giver forklaringskraft på systemniveauet. UKLASSIFICERET 11

13 Opgavens analyse vil kun dække det europæiske perspektiv, hvorfor andre staters eller alliancers perspektiv ikke vil være medtaget. Dimensionen NATO er ikke medtaget i specialet, idet dette dækker flere lande og interesseområder end EU og dermed ikke vil give et retvisende billede, i forhold til analysen Kilder. Udviklingen i Rusland siden afslutningen af den kolde krig og sammenbruddet har været gjort til genstand for stor mediedækning og analyse, hvilket betyder at kildematerialet såvel kvantitativt som kvalitativt vurderes dækkende. Kildeindhentningen har indledningsvis været orienteret i bredden for at opnå så bredt kendskab til emnet som muligt. Heraf kommer det forholdsvis store antal kilder, der er anvendt som baggrundslæsning, men ikke direkte har nogen afgørende indflydelse på specialets konklusioner. En stor del af diskussionerne og de anvendte kilder har baggrund i perioden, hvor den nu afgående præsident Putin var ved magten. Det er således for nærværende for tidligt at forudsige, hvorvidt Putins afgang og Medvedev status som præsident vil få indflydelse på de konklusioner, som specialet fremkommer med. Det forhold ændrer dog ikke ved, at en stor del af den russiske forståelse af verdensordenen udspringer i det historiske perspektiv, hvorfor også en del kildemateriale af ældre dato er anvendt som grundlag for diskussion. Den samlede litteraturliste fremgår af tillæg A. Kildeindhentningen, der danner grundlag for specialets diskussioner og konklusioner er afsluttet ultimo marts 2008 og internetadgange kontrolleret 7. april UKLASSIFICERET 12

14 2. KAPITEL ANALYSE AF KENNETH WALTZ S TEORI 2.1. Formål. Formålet med dette kapitel er at foretage en beskrivende analyse af Kenneth Waltz s teori, som beskrevet i hans bog Theory of International Politics 13 med henblik på at udlede fokuspunkter for den efterfølgende analyse. Fokus i analysen vil være på Waltz s definition og kapabilitetsopgørelse for måling af en stats styrke, samt emner der relaterer sig til dette eller på anden måde har en indflydelse på kapabiliteterne, forståelsen eller sammenhængen i disse. Kapitlet afsluttes med en operationalisering af de i kapitlet fundne faktorer med henblik på senere i opgaven at kunne foretage en analyse ud fra disse Generelt. Kenneth Waltz opfattes i international politik som den centrale eksponent for neorealismen. En eksponent som efter udgivelsen af sin bog Theory of International Politics 14 har været med til at præge grundholdningen og efterfølgende også udviklingen i international politik gennem de sidste 25 år. 15 Waltz beskriver i sin bog to essentielle elementer i sin systemteori inden for international politik: Strukturen af det internationale system, Det internationale systems interagerende enheder. Disse to essentielle elementer ses som værende væsentlige i forhold til at forstå hans teori samt at kunne anvende den Waltz s strukturbegreb. Ved et tilbageblik i historien indeholder denne mange gentagelser, og velkendte fænomener såsom; alliancer, magtbalance og skiftende stormagter er en naturlig del af historien. 16 I Waltz s teori argumenteres der for, at der er noget andet og mere stabilt, der tilsikrer stabiliteten, idet enhederne er forskellige. 17 Stabiliteten skal dermed ikke findes i enhederne men i strukturen i systemet. 18 Det vil herunder være interessant at se på Waltz s beskrivelse af niveauerne 19 og undersøge, hvor Waltz finder sin forklaringskraft, således at den vil kunne anvendes videre. Den første dimension beskriver struktureringen af enhederne i det internationale system. I modsætningen til strukturen i staterne, som Waltz ikke tillægger betydning, er det internationale system og den internationale politik præget af et fravær af institutioner. Dette skal 13 Kenneth Waltz: Theory of International Politics (1979). 14 Ibid. 15 International relations: Interview with John J. Mearsheimer 16 Henrik Højstrøm Jf. Waltz er enhederne like units altså at de alle indeholder det samme. Det skal her forstås således, at de har forskellig status på kapabiliteterne set i forhold til hinanden. 18 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page Ibid, page 82. UKLASSIFICERET 13

15 ikke forstås sådan, at de ikke eksisterer, men at de kun har en eksistensberettigelse og indflydelse så længe, at staterne udstyrer dem med kapabiliteter, idet det er staten, der er i besiddelse af disse kapabiliteter. Dette har betydning for ordenen i det internationale system, idet der dermed ikke er nogen orden eller organisering. Det er alle staters kamp mod alle stater. Den anden dimension er differentieringen mellem enhederne, som dog grundet anarkiet i det internationale system ikke eksisterer, idet alle udfører og besidder de samme funktioner. Endvidere er det, der former de internationale politiske systemer netop, staters handlinger. Den tredje og sidste dimension er udvekslingen og distribueringen af kapabiliteter mellem enhederne. 20 Da enhederne som ovenfor beskrevet som udgangspunkt er ens, ligger forskellen i enhederne udelukkende i fordelingen af kapabiliteterne i forhold til hinanden. Det er derfor på dette niveau, kimen til forandringer skal findes i det internationale system. Stater kan vælge at tillægge kapabiliteter mere eller mindre vægt i tid og rum Waltz i det internationale perspektiv. For at fremhæve de væsentligste dynamikker i Waltz s teori, for at kunne give forklaringskraft og for senere at kunne operationalisere teorien, vil det være nødvendigt at bearbejde nogle af Waltz s essentielle begreber og pointer. Dette gøres igennem en gennemgang af det internationale system, staternes interageren, staters syn på overlevelse, behovet for sikkerhed, samarbejdet mellem staterne samt magt. Slutteligt vil det være hensigtsmæssigt at se på kapabilitetsbegrebet Det internationale system. Jævnfør Waltz s behandling af det internationale system, findes der ingen central magt, og systemet kan dermed defineres som værende anarkisk. 21 Staterne i det internationale system er suveræne og har kun sig selv at stole på, når det drejer sig om staternes nationale sikkerhed. Dette betyder, at man ikke i Waltz s perspektiv kan overlade ansvaret til andre. Waltz definerer altså det internationale system som værende anarkisk, og det er her forklaringen skal findes på begrebet orden i forhold til Waltz s argumentation. Dette anarkiske system er præget af, at elementerne forsøger at opnå en magtbalance. Det, at det er anarkisk, betyder ikke, at der hersker kaos, men at der ikke er nogen overordnet verdensregering - staten er dermed det øverste niveau. Der er derfor også udelukket, at stater kan stole 100 % på hinanden og sætte deres lid til andre. Dette betyder reelt, at stater skal være ens og at de principielt bliver nødt til at indeholde alle kapabiliteter, såfremt de vil være en aktiv spiller på verdensscenen og besidde den fornødne sikkerhed for derigennem at kunne overleve. Ingen kapabilitet kan altså nedprioriteres eller udelukkes. Overordnet set handler det internationale system om enhedernes placering i forhold til hinanden, idet dette kan forklare enhedernes interageren og gensidige påvirkning af hinanden. De centrale enheder i det internationale system er dermed staterne. Det er i den forbindelse omsonst at tale om andre aktører, idet det er staten der har magten, herunder den militære magt, som er en essentiel faktor i Waltz teori. 20 I Kenneth Waltz s teori er dette at betegne som staterne. 21 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 88. UKLASSIFICERET 14

16 Waltz sammenligner i den forbindelse det internationale system med det internationale økonomiske system, 22 idet han her fokuserer på, at stater er individualister, og at fokus ligger på relativ gevinstmaksimering i forhold til de andre elementer. Begge systemer er formeret og vedligeholdt efter et selvhjulpet princip, 23 hvilket betyder, som ovenfor beskrevet, at enhederne er sig selv nærmest og indeholder kapabiliteter, der bevirker, at de ikke er afhængige af hjælp fra andre Interageren. I det neorealistiske perspektiv beskriver Kenneth Waltz, at stater forfølger deres egne interesser og som udgangspunkt ikke ønsker at interagere med andre stater. Det skyldes primært, at staterne for at overleve bliver nødt til at beskytte sig mod andre og hermed handle således, at andre stater ikke opnår en relativ større gevinst 24 end staten selv. 25 Derved kan man sige, at der eksisterer en konstant risiko for magtmisbrug i det internationale system. Dette er dog jævnfør Waltz positivt, 26 idet det giver et øget incitament til at finde løsninger, og dermed hviler anarkiet og forsøget på en positionering i sig selv Overlevelse. Kenneth Waltz beskriver overlevelse som et essentielt fokuspunkt i den neorealistiske tankegang. 27 Overlevelse er en forudsætning for, at man overhovedet kan bekymre sig om andre områder. Det betyder dog ikke, at alle stater dermed per definition sætter dette højest på dagsordenen, eftersom nogle stater kan have et mål, der er mere betydningsfuldt end overlevelse. 28 Som udgangspunkt vil overlevelse dog være en forudsætning for at kunne fokusere på andre områder og dermed søge anden indflydelse, hvilket gør overlevelse essentiel. Skabelsen af magt og sikkerhed vil være afgørende for overlevelse som er den højest opnåelige tilstand i Waltz perspektiv Sikkerhed. Sikkerhed er en helt central tese i Waltz s teori. Han fokuserer på sikkerhed og evnen til at skabe denne. I anarkiet er tilstanden af sikkerhed væsentlig, idet den understøtte det højest opnåelige overlevelse, og kun hvis en enhed kan generere den nødvendige sikkerhed, vil den være i stand til at koncentrere sig om andre kapabiliteter. 29 Han siger dog også, at såfremt man ønsker frihed og sikkerhed, må man acceptere usikkerhed. 30 Med dette menes, at man, i kraft af at anarkiet er gældende, vil have tilstande af usikkerhed, forud for at balanceringen mellem enhederne er på plads, hvorefter sikkerheden er skabt. Det er blandt andet her Waltz skiller sig ud som værende defensiv realist, idet de defensive realister netop mener, at det er unødvendigt at forsøge at tilegne sig for meget magt, idet systemet vil straffe dem der forsøger at tilegne sig for meget magt. Derved vil der opstå en naturlig balance i det internationale system. 22 Kenneth Waltz:Theory of International Politics, page Ibid, page Ibid, page Ibid, page Ibid. 27 Ibid, page Ibid, page Ibid, page Ibid, page 112. UKLASSIFICERET 15

17 2.4.5 Samarbejde Waltz beskriver i sin teori to overordnede årsager til, at der er begrænsninger i samarbejdet mellem enhederne i det internationale system. 31 For det første ligger der en begrænsning i, at den enhed, som enheden samarbejder med, opnår en større relativ gevinst end enheden selv i det indgåede samarbejde. Det vil naturligt, også i forhold til den øvrige teori, give et problem, idet dette på sigt kan give et afhængighedsforhold og på sigt øge samarbejdsenhedens kapabiliteter i forhold til egne. Afhængighedsforholdet er netop den anden begrundelse, som ligger en begrænsning i incitamentet til samarbejde. Waltz beskriver blandt andet, at en udveksling af varer og andre tjenesteydelser kan give et afhængighedsforhold, 32 som på sigt kan gøre enheden svagere i forhold til andre enheder qua dårligere kapabiliteter på udtalte områder. Idet alle enheder fokuserer på at beskytte sig selv og egne interesser, er der ingen der tager hånd om det internationale system. Det kan bevirke, at alle enheder i virkeligheden ender op med et dårligere resultat, end man kunne have opnået sammen. 33 Dette er realiteterne i anarkiet. Det betyder også, at kun store enheder med mange og store kapabiliteter er de enheder, der skal sikre det internationale samfunds overlevelse i Waltz s perspektiv. Stater kan derfor kun samarbejde, såfremt det på forhånd er åbenlyst, at der opnås den relativt største gevinst, hvorved den styrker sig i forhold til de andre stater og dermed også i forhold til samarbejdspartnere. Såfremt et lands samarbejdspartner profiterer mest på samarbejdet, vil samarbejdet ophøre, da det på længere sigt udgør en sikkerhedstrussel mod landet grundet de relative større gevinster. Organisationer og institutioner skal i dette perspektiv ses som instrumenter, eftersom disse bruges til at opfylde statens egne interesser. Dette harmonerer godt med det tidligere konkluderede, at institutioner kun har den styrke, som staterne tillægger den. Et af de overordnede problemer i relation til samarbejde er også ifølge Waltz, at relationerne mellem staterne alene bygger på tillid, idet der ikke er nogen instanser, der regulerer eventuelle tillidsbrud. Der vil altså kunne forekomme snyd og bedrag ud fra tesen om, at staterne ønsker at opnå så store relative gevinster som muligt, uden at der som sådan kan sanktioneres eller straffes for det. Der foregår med andre ord ingen overvågning af det internationale system. Samlet set kan det konkluderes, at den væsentlige pointe i Waltz s teori vedrørende samarbejde ligger i at bringe sig i en position, hvor man kan sørge for sig selv, idet ingen andre har intention om at gøre det Magt og magtbalance. Som tidligere nævnt er enhederne i det anarkisk fungerende internationale system grundlæggende ens. Differentieringen mellem enhederne sker i forhold til enhedernes større 31 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page Ibid. 33 Ibid, page Ibid, page 107. UKLASSIFICERET 16

18 eller mindre evne, og dermed kapabiliteter, til grundlæggende at løse de samme opgaver. 35 Gennem kapabiliteterne opstår magten og dermed også evnen til at positionere sig i anarkiet i det internationale system. Det betyder, at Waltz ser staten som en black box, og at forklaringskraften dermed skal findes på systemniveauet. Det betyder også, at det internationale system ændres, når der sker en forskydning i forholdet af rådige kapabiliteter mellem enhederne i det internationale system. I forholdet mellem stater er krig en naturlig del af det internationale system. 36 Det er ikke ensbetydende med, at tilstanden af krig er tilstede hele tiden, men et udtryk for at det er en naturlig tilstand, der kan bryde ud når som helst. Dette ses af Waltz som værende en naturlig fortsættelse af anarkiet det konstante forsøg på at positionere sig i forhold til hinanden samt det at tilsikre, at de andre i anarkiet ikke opnår relativt flere fordele end enheden selv. Denne trussel om anvendelse af militær magt er således en naturlig del af anarkiet og en del, der er med til at skabe orden i det internationale system. Den militære magt er dermed meget essentiel i Waltz s teori. Waltz argumenterer for, at enhederne kæmper en konstant kamp for at udvikle deres styrke og dermed udvide deres indflydelse. Såfremt denne indflydelse ikke umiddelbart kan nås i forhold til de andre enheder, åbnes der en mulighed for at kombinere eller samle kapabiliteter med henblik på at opnå større indflydelse. 37 Waltz argumenterer for at man inden for den militære (hårde) magt, set over nogle år, vil kunne se mindre stater eller grupperinger udvikle sig, samt at større konkurrerende stater ligeledes vil udvikle sig således at en magtballance opstår. 38 Derimod vil stater, der ikke udfordres, langsomt blive svagere indtil de igen udfordres. Det vil dog kun være en midlertidig tilstand, idet ingen vil acceptere at se andre vinde relative gevinster, der er større end ens egne, ligesom ingen stormagt vil se en udfordrende stat blive leder Waltz s kapabilitetsbegreb. Da magt og den deraf følgende sikkerhed er det fremtrædende i Waltz s teori, er fordelingen af ressourcer og kapabiliteter mellem de største magter også helt afgørende. Her sondres mellem bipolære systemer - såsom systemet under den kolde krig - og multipolære systemer såsom systemet før 1. verdenskrig. Et tredje system, det unipolære system, betragtes som et system, der kun kan overleve i en kort periode. 40 Waltz betragter generelt det bipolære system som det mest stabile. Når der kun er to poler, så vil begge arbejde på at bevare det eksisterende system, da de derigennem vil sikre deres egen overlevelse. Dette er i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne vedrørende et overordnet ønske om balancering af det internationale system. Det underbygger ligeledes det neorealistiske perspektiv, som beskriver, at det er det internationale system og dettes opbygning, som tvinger stater til at positionere sig, at magt er vejen til målet samt at overlevelse er selve målet. Det er ligeledes her, at Waltz s standpunkt som defensiv realist bliver fremtrædende, eftersom hans teori grundlæggende bygger på antagelsen 35 Kenneth Waltz:Theory of International Politics, page Ibid, page Ibid, page Ibid. 39 Ibid. 40 Ibid, page 168. UKLASSIFICERET 17

19 om, at det er unødigt at forsøge at tilegne sig magt, idet systemet vil straffe dem, som forsøger at tilegne sig for meget magt - derved vil der opstå en naturlig balance. Eller sagt på en anden måde: Hvis en stat bliver for dominerende, vil de andre opbygge deres kapaciteter, så der igen vil blive balance. Waltz argumenterer blandt andet med citater fra Henry Kissinger 41 for, at man ikke alene via økonomisk og militær indflydelse kan skabe den nødvendige magt. Når man skal måle stater i forhold til hinanden, som en del af positioneringen og spillet i det internationale system, bliver man nødt til at måle dem på en bred pallet af kapabiliteter. Waltz beskriver således i sin bog: Their rank depends on how they score on all of the following items. 42 Dermed siger Waltz, at det ikke er ikke nok, at staten udmærker sig på visse områder det vigtige er, hvordan de udmærker sig på alle områder. Waltz definerer i den forbindelse, at en stats styrke kan måles ud fra dens status på følgende områder eller kapabiliteter: 43 - Størrelse af befolkning og territorium. - Ressource evne. - Økonomisk kapabilitet. - Militær styrke. - Politisk stabilitet. - Øvrige kapabiliteter. Waltz beskriver, at det kan være ekstremt svært, selv med en måling af disse kapabiliteter, at måle og indrangere stater i forhold til hinanden. Det skyldes primært, at staterne vil have forskellige sammensætning af deres kapabiliteter, samt at vægtningen og vigtigheden af de forskellige kapabiliteter kan skifte over tid set fra de andre staters synspunkt. 44 Det vil derfor være afgørende for vurderingen af, hvorvidt man kan tale om, at stater er stormagter, at vi behandler stormagten som en sådan i det internationale system. 45 Karakteren af kapabiliteterne gør, at det ikke vil være muligt at gennemføre en kvantitativ vurdering af kapabiliteterne, men at disse skal beskrives, analyseres og vægtes, hvorfor kapabiliteterne vil skulle vurderes kvalitativt Operationalisering af Waltz s teori. Som beskrevet i henholdsvis pkt og pkt vil analysen af Ruslands nuværende status som stormagt og muligheden for igen at blive en sådan tage udgangspunkt i de af Waltz beskrevne kapabiliteter og måling af en stats styrke. Formålet med operationalisering af kapabiliteterne er at fastlægge, hvordan de enkelte kapabiliteter skal forstås, samt fastlægge på hvilke parametre de skal måles. Waltz definerer ikke nærmere, hvad han tillægger vægt i beskrivelsen af de enkelte kapabiliteter, hvorfor det vil være nødvendigt at bearbejde disse enkeltvis og efterfølgende se på deres interne afhængighed for at tilsikre sammenhæng og den nødvendige forklaringskraft. 41 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page Ibid page Ibid. 44 Ibid. 45 Ibid, page 130. UKLASSIFICERET 18

20 2.5.1 Størrelse af befolkning og territorium. Som nævnt definerer Waltz ikke nærmere, hvilke faktorer der tillægges vægt i de enkelte kapabiliteter. For at kunne understøtte begreberne magt, sikkerhed og overlevelse, som blandt andet ligger som hovedpointer i Waltz s teori, vil det være naturligt at se på størrelsen af den samlede befolkning, herunder også aldersfordeling og mulig befolkningstilvækst. Det vil kunne sige noget om såvel statens nuværende som fremtidige status. Størrelsen af landets territorium og herunder landets evne til at dominere det ses også som værende essentielt i forhold til at vurdere, hvorvidt det vil være en faktor, som kan underbygge et lands styrke. Slutteligt bør der også ses på landets geostrategiske placering, idet denne vil have afgørende indflydelse på landets evne til at kunne positionere sig i forhold til andre lande, hvilket er en meget vigtig pointe i Waltz s teori. Det vil under dette punkt være nødvendigt at se ind i black box, idet der her er forhold, der giver forklaringskraft til systemniveauet Ressourceevne. Ressourcer vil være et vigtigt element med hensyn til at opnå relative gevinster set i forhold til andre stater. Det vil derfor være af afgørende betydning, at staten dels evner at være tilnærmelsesvis uafhængig af andre stater, men også at staten har midler til eventuelt at kunne skabe en situation, hvor andre lande af afhængige af én, idet det vil være ensbetydende med relative gevinster og dermed magt og afledt deraf sikkerhed. 46 For at kunne analysere landets ressourceevne vil det være nødvendigt at se på landets råstoffer, herunder olie, gas og andre mineraler, som eventuelt vil kunne gøre staten uafhængig af andre og måske tilmed skabe et afhængighedsforhold. Det vil endvidere være væsentligt at se på landets evne til at kunne brødføde sig selv i form at fødevarer og andre essentielle varer, der gør det muligt at overleve. Dette vil blandt andet kunne måles på landets handelsbalance og på ressourcer, der er vigtige for overlevelse. Det vil også her være nødvendigt at foretage såvel en kvantitativ som en kvalitativ vurdering, idet kvantiteten ikke nødvendigvis siger noget om ressourceevnen. Derfor vil det også være nødvendigt at se på det teknologiske stade, hvilket vil have en vis afsmittende effekt på kvaliteten og dermed på, om den eventuelle afhængighed, som andre har til én, umiddelbart kan substitueres. Såfremt den ikke kan det, vil det være med til at gøre afhængigheden endnu mere udtalt. Det vil ligeledes her være nødvendigt at se ind i staten, idet der her vil kunne findes forklaringskraft til systemniveauet Økonomisk kapabilitet. Inden for de økonomiske kapabiliteter vil det være nødvendigt at se på landets muligheder for at kunne håndtere sin egen struktur, kunne måle sig med andre lande, og sidst men ikke mindst evnen til at kunne påvirke systemet og dermed positionere sig i forhold til de andre i systemet. Inden for landets egen struktur vil det være væsentligt at se på landets evne til at kunne håndtere sin egen økonomi og dermed kontrollere de økonomiske strukturer og den kapital, der er i staten. Endvidere bør der inddrages facetter som korruption for derigennem at tilsikre, at staten får den optimale gevinst af alle økonomiske bevægelser i staten. 46 Kenneth Waltz: Theory of International Politics, page 146 ff. UKLASSIFICERET 19

21 På systemniveauet vil det være nødvendigt at se på, i hvor stor grad landet er afhængig af de dynamikker, der er i det internationale system og landets evne til ikke at lade sig påvirke af disse. Det vil være nødvendigt at se på blandt andet kapitalbevægelser og valutakurser for derigennem at vurdere, om midlerne i samfundet benyttes effektivt, og om der kan peges på sårbare områder i økonomien. Ydermere vil det være nødvendigt at se på landets evne til at påvirke den internationale økonomi for derigennem at kunne positionere sig og udgyde magt. Der skal primært skeles til internationale organisationer som G8, IMF samt WTO. I lighed med den under ressourcerafsnittet beskrevne afhængighed vil det også her være nødvendigt at bearbejde afhængighed ud fra et økonomisk perspektiv Militær styrke. I sin teori omkring kapabiliteterne uddyber Waltz ikke nærmere, hvad de militære kapabiliteter skal indeholde, for at der kan være tale om, at en tilstrækkelig styrke er opnået til at kunne være en væsentlig spiller. Det vil i lighed med de andre kapabiliteter være nødvendigt, for at der kan måles på denne kapabilitet, at udspecificere nærmere, hvorledes denne kapabilitet måles set ud fra et europæisk perspektiv. Jævnfør Waltz er denne kapabilitet en af de helt afgørende, hvilket ligger i hele den realistiske paradigme. Bertel Heurlin har i en DIIS rapport 47 behandlet militær magt i konteksten af Waltz s kapabilitetsbegreb og har herunder behandlet nedenstående emneområder, som vil kunne anvendes til en operationalisering i forhold til Rusland: Konventionelle styrker. Evne til global projektion af magt. Størrelsen af forsvarsudgifterne. Nukleare styrker. Teknologi. De konventionelle styrker vil være af stor betydning for, at staten kan udøve det voldsmonopol, der er afgørende for, at der er tale om en suveræn stat. For staten vil det også være af afgørende betydning for skabelsen af den sikkerhed, som Waltz konkluderer, er den højest opnåelige tilstand til understøttelse af overlevelsen. Denne tilstand er afgørende for, at staten kan koncentrere sig om de andre kapabiliteter. Den konventionelle styrke hænger nøje og ufravigeligt sammen med evnen til global projektion af magt. Naturligt skal styrkerne være til stede, men såfremt de ikke kan anvendes inden for statens interessesfære, vil de ikke kunne bidrage aktivt til positioneringen, såfremt dette skulle være nødvendigt. De vil heller ikke kunne anvendes som pressionsmiddel. Det er dog jævnfør Waltz, som anlægger det defensive perspektiv, vigtigt, at disse konventionelle styrker ikke er for stærke og skiller sig for meget ud, idet de andre bare vil opbygge deres kapabiliteter således, at der sker en udligning. En vurdering af størrelsen af forsvarsudgifterne vil være nødvendig for dels at se, hvilken vægt dette tillægges inden for staten, men også fordi dette vil være et væsentligt måleredskab i sammenligningen med andre stater. 47 DIIS-rapport 2004:4. UKLASSIFICERET 20