Social- og Sundhedsudvalgets Indsatsområder 2. kvartal 2016

Transkript

1 s Indsatsområder 2. kvartal s visioner og indsatsområder for perioden følges, således at Udvalget har mulighed for at se udviklingen. Dette notat beskriver status på indsatserne og/eller nøgletal for 1. kvartal. Visioner og indsatsområder Kort fortalt. Visionerne er: Øget sundhed og lighed i sundhed. Borgere med færre ressourcer gives de bedste muligheder for at klare sig i eget liv. Sundhed på tværs. Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Til at understøtte visionerne er der fokus på følgende strategier og tiltag: Sundhedshus Politikker og strategier revideres Samarbejde med uddannelsesinstitutioner Nationale mål og regional sundhedsaftale i fokus Øget samarbejde med frivillige organisationer og foreninger Øget samarbejde med private aktører Øget samarbejde med regionen og de praktiserende læger Nødvendige kompetencer blandt medarbejderne Målgrupper i særlig fokus: Borgere med kronisk sygdom, socialt udsatte, ensomme, sindslidende og borgere med psykiatriske lidelser samt demente. ÆLDREOMRÅDET Under ældreområdet vil indsatserne blive fulgt i forhold til: 1. Demens/Demensby 2. Forebyggende indsatser 3. Rehabilitering 4. Bolighandlingsplan 1. Demens/Demensby I nedenstående figur 1 fremgår udviklingen i antallet af borgere, der er tilknyttet Svendborg Kommunes demenskonsulenter. I 2013 var 422 borgere tilknyttet demenskonsulenterne, i 2014 var antallet steget til 465 borgere, og i 2015 er 492 borgere tilknyttet demenskonsulenterne. Det fremgår, at antallet været stødt stigende, hvilket også harmonerer med, at antallet af borgere med demens har været stigende og forventes at være stigende fremover (National Videnscenter for Demens). 1

2 Figur 1 Borgere tilknyttet demenskonsulenter Borgere tilknyttet demenskonsulenter i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Demenspolitik blev godkendt af Svendborg Byråd ultimo 2015 og er således gældende for området. Visionerne i politikken er at: Mennesker med demens styrkes og støttes til at mestre de ændrede livsvilkår, som sygdommen fører med sig, således at de i videst mulig omfang har mulighed for at leve det liv, de ønsker. Skabe et demensvenligt samfund, som giver mennesker med demens mulighed for et godt hverdagsliv og deltagelse i samfundslivet. Kompetenceniveauet blandt medarbejdere skal være højt og tage udgangspunkt i ny forskning og udvikling på området. Der arbejdes frem mod indvielse af Bryghuset Svendborg Demensby ultimo oktober/primo november. I forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere på demensområdet har medarbejderne et højt grundniveau. Sygeplejersker i Svendborg Kommune har gennemført et opkvalificeringsforløb i demens. Social- og sundhedspersonalet i hjemmeplejen har minimum 1 uges uddannelse i demens. Medarbejdere på demensdagcentre samt i demensboliger har minimum 3 ugers uddannelse i demens. Derudover er der udvalgt nøglepersoner i alle sektioner, som yderligere har gennemført 3 ugers uddannelse i demens, hvilket vil sige i alt 6 ugers uddannelse. Som yderligere opkvalificering udbydes uddannelse i neuropædagogik og øvrige relevante emner. Hertil kommer kompetenceudvikling gennem Demensrejseholdet, hvor der uddannes nøglepersoner i demens i 4 plejecentersektioner. Der arbejdes desuden på en aftale med Syddansk Universitet og UCL om forskning i relation til demensbyen. Forskningen vil omhandle Demensbyens betydning for personer med demens i forhold til: Kompetencer og neuropædagogik Fysisk aktivitet og friluftsliv Relationer i et borgerinddragende samarbejde Ernæring Der søges i øjeblikket pulje-/fondsmidler til delprojekterne. 2

3 Endelig er der gennem prioritering af den såkaldte værdighedsmilliard afsat midler til uddannelse i Spark of life for 2 medarbejdere i og yderligere midler i I forhold til udvikling af tilbud på demensområdet er der kontinuerligt fokus på at kunne tilbyde borgerne med demens de rette tilbud, at udvikle medarbejdernes kompetencer og at indarbejde ny forskning og viden om demens. Gennem værdighedsmilliarden er det afsat midler til nye initiativer. Der etableres daghøjskole med undervisning for borgere med let demens i i AOF-regi. På plejecentre med demensafsnit vil der blive etableret demenshaver. Endeligt iværksættes træningshold for borgere med demens i let og moderat grad. 2. Forebyggende indsatser På ældreområdet er der fokus på forebyggelse af akut indlæggelser gennem flere forskellige indsatser, der enten direkte eller indirekte forebygger indlæggelser af de borgere, der er tilknyttet ældreområdet. Se uddybning i tabel 2. Effekten af de enkelte indsatser kan ikke opgøres separat, men forventningen er de samlet set vil nedsætte antallet af akutte indlæggelser på ældreområdet. Antallet af akutte indlæggelser opgøres på ugentlig basis. Tabel 2 Indsatser Tiltag/projekt Kort beskrivelse Akut-team i områderne PAATH Tidlig opsporing Min sidste tid i Svendborg Systematisk ernæringsvurdering Akut-team blev besluttet permanentgjort i forbindelse med afrapportering af projekt færre akutte indlæggelser ultimo Svendborg Kommune indgår i et projekt med geriatrisk afsnit på OUH i forhold til kompetenceløft af akut-sygeplejerskerne. Projektet har titlen PAATH (Prevention of Acute Admissions by Telehealth). Ideen i Tidlig opsporing er gennem et elektronisk redskab at registrere ændringer i borgernes tilstand. Ændringer bliver drøftet på særligt tilrettelagte møder, så der så tidligt som muligt handles herpå. I Min sidste tid i Svendborg er der særligt fokus på borgere med livstruende sygdomme og palliative behov gennem undervisning, indførsel af ændrede arbejdsgange og styrket samarbejde på tværs af fag og sektorer. Projektet løber frem til ultimo Der vil blive indført systematiske ernæringsvurderinger på borgere med vægttab på ældreområdet. Formålet er at bidrage til forebyggelse af (gen)indlæggelser relateret til ernæringstilstand. Status for implementering Er implementeret. Projektstart den 1. juni. Der ansøges pt. om videreudvikling af projektet via satspulje-midler. Pt. implementeret i 4 sektioner. Implementeringen fortsætter i efteråret, da SSU gennem værdighedsmilliarden har prioriteret midler hertil. Første pilotperiode løber fra den 1. april til den 1. oktober i 2 hjemmeplejesektioner og på 2 plejecentersektioner. Ernæringsvurderingerne vil blive indført i alle sektioner i løbet af. 3

4 Figur 3 viser antallet af akutte indlæggelser på ældreområdet fra oktober 2013 og frem til december Figur 3 Antal akutte indlæggelser på ældreområdet frem til Akutte indlæggelser i alt Fra januar 2015 har det været nødvendigt at ændre dataindsamlingsteknik, da den hidtil brugte teknik talte skifte mellem sygehusafdelinger som separate indlæggelser, hvorved et uvist antal akutte indlæggelse blev talt dobbelt. Figur 4 viser antallet af akutte indlæggelser herefter pr. uge. Figur 4 Antallet af akutte indlæggelser efter januar Antallet af akutte indlæggelser I alt Lineær (I alt ) 4

5 3. Rehabilitering på ældreområdet I november 2014 blev det i tråd med s visioner besluttet, at rehabilitering fremover er ældreområdets velfærdsstrategi. Som del af implementeringen, blev det ligeledes besluttet, at effekterne af rehabilitering fortsat skal følges. Rehabilitering i hjemmeplejen, samlet set Det samlede antal borgere, der modtager hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering er mindre nu end da rehabilitering blev indført i I 2011 modtog borgere hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering og i 2. kvartal ligger antallet på fordelt mellem 211 borgere i rehabiliteringsforløb og modtagere af hjemmehjælp. Jævnfør figur 5. Figur 5 Borgere med hjemmehjælp eller hverdagsrehabilitering HJEMMEHJÆLP, I ALT 500 HVERDAGS- REHABILITERING, I ALT Denne udvikling skal ses i lyset af, at antallet af ældre borgere i samme periode er steget fra til Se figur 6. 5

6 Figur 6 Borgere i Svendborg Kommune over 75 år K4 2012K4 2013K4 2014K4 2015K4 K1 K2 Rehabilitering i hjemmetræningssektionerne I nedenstående følges antallet af borgere, der henvender sig omkring hjælp i hjemmet. Borgerne tilbydes enten hverdagsrehabilitering, hjemmehjælp eller klarer sig uden tilbud. Figur 7 2. kvartal 73 % Hverdagsrehabilitering 211 Nyhenvendelser 24 % Hverdagsrehabilitering ikke muligt 3 % Klarer sig uden indsats Figur 8 Nyhenvendelser vedr. behov for hjælp - sammenligning kvartal 2.kvar- tal Nyhenvendelser Heraf hverdagsrehabilitering 75 % 81 % 75 % 73 % 69 % (160) 73 % (154) Heraf hverdagsrehabilitering ikke mulig Heraf klarer sig uden indsats 21 % 18 % 23 % 25 % 30 % (69) 4 % 1 % 2 % 2 % 1 % (4) 24 % (51) 3 % (6) 6

7 Af figur 9 fremgår de afsluttede forløb i hverdagsrehabiliteringssektionerne set ud af andel, der bliver selvhjulpen, anden, der overføres til hjemmepleje og øvrige. Figur 9 Afsluttede forløb i 2. kvartal 48 % Selvhjulpen 181 Afsluttede i hverdagsrehabiliteringsforløb 35 % Overført til hjemmepleje 17 % Andet Figur 10 Afsluttede forløb i hverdagsrehabilitering - sammenligning kvartal Afsluttede forløb kvartal Heraf selvhjulpne 61 % 61 % 52 % 55 % 51 % (87) Heraf overført til hjemmepleje 30 % 27 % 37 % 31 % 39 % (66) Heraf andet 11 % 12 % 11 % 14 % 10 % (17) 48 % (86) 35 % (64) 17 % (31) Rehabilitering for borgere, der modtager hjemmehjælp I hjemmehjælpssektionerne er i alt 37 borgere afsluttet i et rehabiliteringsforløb i 2. kvartal. Rehabiliteringsforløbet har for 46 % af de afsluttede resulteret i en afvisitering af ydelser og hermed en nedgang i den visiterede tid. Se figur 11. Figur 11 Rehabiliteringsforløb for borgere, der modtager hjemmehjælp kvartal 2.kvartal Afsluttede rehabiliteringsforløb i egen sektion Heraf nedgang i tid 58 % 64 % 61 % 51 % 46 % 47 % 7

8 Rehabilitering for borgere, der bor i pleje- eller demensbolig Frem til udgangen af 2014 har i alt 156 borgere, der bor i pleje- eller demensbolig, afsluttet et rehabiliteringsforløb. De fleste er nyindflyttede, men der sættes også rehabiliteringsforløb i gang for borgere, som har boet i pleje-/demensboligen i længere tid. Antallet af afsluttede forløb følges, se figur 12. Da beboere i demens- og plejeboliger visiteres til helhedspleje, er det ikke muligt at følge borgernes behov for hjælp. I 2015 har 104 borgere afsluttet et rehabiliteringsforløb på plejecentrene og i første kvartal har 34 afsluttet et rehabiliteringsforløb. Figur 12 Antallet af rehabiliteringsforløb Antal personer 2012, 2013 og 2014 Afsluttede rehabiliteringsforløb kvartal 2.kvartal Borgernes vurdering af livskvalitet før og efter rehabiliteringsforløbene viser, at borgerne oplever en klar fremgang i livskvalitet og funktionsniveau, målt med testene EQ5D og Barthel 100. Rehabilitering på gæsteboliger I 4. kvartal 2015 er 61 rehabiliteringsforløb afsluttet for borgere i gæsteboliger. Dette ses i figur 13 sammenholdt med antallet i 2013, 2014 og øvrige kvartaler i Figur 13 Antallet af afsluttede rehabiliteringsforløb 1.kvartal Afsluttede forløb 2.kvartal Når borgerne selv vurderer deres livskvalitet ved start og afslutning af et rehabiliteringsforløb under deres gæsteboligophold, viser testene EQ5D og Barthel 100 fremgang i livskvalitet og funktionsniveau. Rehabilitering i ældreboliger Af figur 14 ses, at der frem til udgangen af 2014 er afsluttet 55 rehabiliteringsforløb for borgere i ældreboliger, og at der i 3. kvartal 2015 er gennemført 21 forløb. Figur 14 Antal rehabiliteringsforløb Frem til udgangen af 2014 Antal afsluttede forløb kvartal 2.kvartal

9 Borgerne oplever i forbindelse med indflytning i ældrebolig i gennemsnit fremgang i livskvalitet og funktionsniveau målt med testredskaberne EQ5D og Barthel 100. Medarbejderes kompetencer Der er i alle sektioner uddannet hjemmetrænere. Der er pågået kurser i medvirken til rehabilitering for alle øvrige medarbejdere i Alle medarbejdere har gennemgået kurser, således der fremover kun vil være et kursus og et meritkursus pr. halvår. Yderligere er der etableret diplommodul i rehabilitering for sygeplejersker, terapeuter, hjælpemiddelterapeuter og visitatorer. 3. Bolighandlingsplan Bolighandlingsplanen er en status for boligsituationen over Svendborg Kommunes ældre-, pleje- og demensboliger, målt på følgende parametre: antallet af borgere på garantiventeliste, antallet af borgere på almindelig venteliste og flowet i boligerne en fremadrettet prognose for behovet for pleje- og demensboliger Ældreområdet har anvisningsret til 361 plejeboliger, 160 demensboliger, 306 ældreboliger med centerfaciliteter, 234 ældreboliger uden centerfaciliteter og 42 gæsteboliger fordelt på kommunens egne boliger og to selvejende institutioner. I gennemsnit har der i perioden været op til 15 personer på garantiventelisten pr. måned, se figur 15. Hovedparten tilbydes en bolig efter under 1 måneds ventetid, og det har været muligt at imødekomme 2 måneders garantien i alle tilfælde. Figur 15 Garantiventeliste Borgere på garantiventeliste 10 5 Antal borgere kv. 2.kv Antallet af borgere på almindelig venteliste Af figur 16 fremgår et gennemsnit for antallet af borgere på almindelig venteliste til ældreområdets boliger. Det drejer sig om borgere, der venter på en bolig et bestemt sted. Det 9

10 værende sig enten en pleje- eller demensbolig eller en ældrebolig med eller uden centerfaciliteter. I figur 17 ses desuden nettoind- og fraflytning også betegnet flowet. Figur 16 Almindelig venteliste kvartal 2. kvartal Plejebolig Heraf venter fra venter til Demensbolig Heraf venter fra + venter til Ældreboliger med center Heraf venter fra + venter til Ældreboliger uden center Figur 17 Antal borgere indflyttet i gennemsnit pr. måned Flow -borgere indflyttet i gennemsnit pr. måned Plejebolig Demensbolig Ældreboliger med center Ældreboliger uden center 10

11 Der er i 2015 ikke bygget nye boliger. Det er besluttet, at der fremadrettet i forbindelse med ledighed ommærkes et plejeboligafsnit på Stenstrup Plejecenter til demensboliger. Ligeledes vil der i forbindelse med etableringen af Bryghuset Svendborg Demensby blive ommærket plejeboliger til demensboliger. Samlet set vil ommærkningerne give en afgang på 23 plejeboliger og en tilgang på 23 demensboliger set i forhold til situationen 1. kvartal. I analysen af de kommende års behov for pleje- og demensboliger også kaldet bolighandlingsplanen - tages der udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen for Svendborg Kommune. Dette kombineres med faktorer som forventet behovsgrad forstået som andelen af en årgang, som har behov for en pleje-/demensbolig. Denne behovsgrad fremskrives ud fra de seneste års udvikling korrigeret med en faktor, som tager højde for udviklingen i hvor længe borgerne bor i pleje-/demensbolig. Figur 18 Behov for pleje- og demensboliger Behov Plejeboliger Moderat stigende behov for flere plejeboliger Demensboliger Kapacitet I alt ved afslutning af periode Ca. 31 Ved udgangen af perioden i 2020 peger prognosen på, at der mangler ca. 31 boliger. Det skal dog nævnes, at denne type prognoser altid vil være behæftet med en vis usikkerhed. På den ene side er andelen af borgere med demens stigende og på den anden side er andelen af en årgang som vælger plejebolig faldende. Disse faktorer er ikke indbygget i prognosen. Ligeledes vil etableringen af Bryghuset Svendborg Demensby kunne resultere i øget efterspørgsel og det er uvist, hvornår den successive ommærkning af plejeboliger til demensboliger vil være tilvejebragt. 11