Erfaringsopsamling fra to projekter i Vesthimmerlands Kommune. Vesthimmerlands Kommune April Indsatspuljen Udvikling gennem afvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringsopsamling fra to projekter i Vesthimmerlands Kommune. Vesthimmerlands Kommune April 2012. Indsatspuljen Udvikling gennem afvikling"

Transkript

1 Erfaringsopsamling fra to projekter i Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indsatspuljen Udvikling gennem afvikling

2 Denne rapport er udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune og Dansk Bygningsarv April 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

3 Intro Denne rapport samler erfaringer fra Vesthimmerlands Kommunes arbejde med håndtering af nedslidte ejendomme og fra udviklingsprojektet Udvikling gennem afvikling, der har skabt et udviklingsforløb for et lokalområde med udgangspunkt i nedrivningsindsatsen.

4 Indhold 1. Forord 5 2. Centrale erfaringer Centrale erfaringer fra Indsatspuljen Centrale erfaringer fra Udvikling gennem afvikling 9 3. Erfaringsopsamling fra projektet 'Nedrivning af nedslidte bygninger i Vesthimmerlands Kommune' Vesthimmerlands Kommune og Indsatspuljen Arbejdsgang / proces Redskaber ved nedrivning eller istandsættelse Erfaringsopsamling fra projektet 'Udvikling gennem afvikling' Finansiering af projektet Projektplan og -organisation Analyse og proces Formidling og nyhedsbreve Strategi og milepælsprojekter Bilag konkrete handleplaner for nedslidte huse 36 36

5 1. Forord Nedslidte boliger og skæmmende ejendomme har nu været på den politiske dagsorden i Vesthimmerlands Kommune igennem flere år. Med oprettelsen af den midlertidige Indsatspulje og bevillinger herfra fik kommunen mulighed for at lægge kræfter bag ønskerne, og med denne rapport samles kommunens erfaringer fra de igangsatte projekter. Erfaringerne viser, at nedrivningsindsatsen skaber resultater, og at et strategisk blik på de tomme grunde kan skabe udvikling i kommunens landsbyer. En del af vores vision i Vesthimmerlands Kommune handler om at fastholde og tiltrække nye borgere i alle aldersgrupper ved at være kendt som et godt sted at leve og arbejde. Det vil vi gøre ved at tilbyde borgere og iværksættere gode bo- og etableringsmuligheder i byer såvel som på landet og i landsbyerne med plads til udfoldelse og virkelyst. Det kræver dels at vores bygninger er i så god stand som muligt, og samtidigt at enkelte forfaldne huse ikke ødelægger helhedsindtrykket i vores landsbyer. Nedrivning af udtjente bygninger er således en vigtig og nødvendig indsats for at forbedre det fysiske miljø i kommunen. Med denne rapport samler vi erfaringer fra de to projekter, der sammen har udgjort en fælles indsats for at omsætte ønsker til handling for det fysiske miljø. Tilgangen til opgaven har været præget af ønsket om at skabe udvikling med respekt for områdets natur- og kulturværdier i et tæt samspil med borgerne. Vesthimmerlands Kommune vil gerne vise de udviklingsmuligheder og den værdi, der ligger i at skabe nye muligheder ved at rive ned, og dermed skabe "udvikling gennem afvikling". Det er vores håb, at andre kan bruge disse erfaringer og finde inspiration til det fortsatte arbejde med at forbedre og udvikle vores landsbyer, byer og landområder. Knud Kristensen Borgmester, Vesthimmerlands Kommune 5 Dansk Bygningsarv A/S

6 8 Dansk Bygningsarv A/S

7 2. Centrale erfaringer Erfaringerne fra Vesthimmerlands Kommunes arbejde med håndtering af nedslidte bygninger tegner billedet af en direkte og effektiv indsats, der har fået både strategisk, såvel som lokal, betydning. På de følgende sider fremhæves de centrale erfaringer fra de to sideløbende projekter, der tilsammen udgør Vesthimmerlands Kommunes indsats på området. Erfaringerne er hentet fra de deltagende i projekternes styregruppe, fra projektlederen af Indsatspuljen, fra den eksterne konsulent, fra repræsentanter i Landsbyudvalget og repræsentanter for de lokale borgerforeninger, der har været meget aktive deltagere i projekterne. Udfordringen i opgaven er afspejlet i de to projekter. Efter bevillingen af Indsatspuljen blev projektet 'Nedrivning af nedslidte bygninger i Vesthimmerlands Kommune' igangsat, der direkte skulle håndtere nedrivning eller istandsættelse af nedslidte bygninger. Dertil blev der igangsat et projekt, der skulle sikre at indsatsen under Indsatspuljen fik et mere strategisk sigte. Projektet, 'Udvikling gennem afvikling', skulle gennem en strategisk udvikling af lokalområdet efter nedrivning af nedslidte bygninger medvirke til at fastholde og eventuelt tiltrække nye indbyggere og besøgende. Projektets arbejde har engageret lokalbefolkningen og andre interessenter i den konstante indsats for at fastholde attraktive bosætningsmiljøer og for at skabe f.eks. øget turisme og erhvervsudvikling. De to projekter ligger i naturlig forlængelse af hinanden, og giver sammen svar på hvordan man kan udvikle et lokalområde der oplever nedslidte bygninger med faldende efterspørgsel til følge. Både konkret, ved at nedrive nedslidte og uegnede boliger til fordel for hele bymiljøet, og strategisk, hvor den nye vision for lokalområdet tager udgangspunkt i de rumlige muligheder, nedrivningerne efterlader. Denne rapport er opdelt i tre dele: Først fremhæves de mest centrale erfaringer fra arbejdet i de to projekter, og derefter følger beskrivelser af begge projekters opbygning og forløb. Som bilag findes eksempler på 15 handleplaner for konkrete ejendomme, der er blevet udarbejdet som led i arbejdet med de nedslidte bygninger. 7 Dansk Bygningsarv A/S

8 2.1 CENTRALE ERFARINGER FRA INDSATSPULJEN OPRYDNING SMITTER Resultatet af et faldende befolkningstal har været, at mange huse har stået tomme og langsomt er forfaldet, og de tomme huse har været med til at give flere af de små byer et trist præg af forfald. Erfaringer fra projektet viser, at indsatsen for at istandsætte eller fjerne disse nedslidte bygninger i sig selv skaber en effekt i lokalområdet, da der skabes et ønske om at forskønne og forbedre lokalmiljøet med udgangspunkt i den nye ændring. Dermed opnås det modsatte af den nedadgående spiral, nemlig en stigende indsats i lokalområdet og lyst til at gøre en forskel. INFORMÉR GENNEM DIALOG Det er vigtigt i udgangspunktet at skabe et klart projekt, hvis vilkår er gennemskuelige for de borgere, projektet berører. Erfaringer fra den konkrete arbejdsproces viser, at det er særligt vigtigt at skabe gennemskuelighed omkring muligheden for tildeling af midler til istandsættelse eller nedrivning, og det er derfor vigtigt at have fokus på at formidle og informere om indsatsens vilkår. Erfaringer fra processen viser også, at det i arbejdet med inddragelse af ejere er vigtigt at være lyttende og generelt have en respektfuld tilgang til dialogen. SKAB LOKAL FORANKRING En af de afgørende forudsætninger i begge projekter var, at projektet skulle forankres hos de medvirkende borgere og de lokale borgerforeninger. Erfaringen fra Indsatspuljen viser, at Landsbyudvalgets rolle i projektet har været vigtig. Både for at give de lokale borgerforeninger mulighed for at melde konkrete bygninger ind, men i høj grad også ift. at skabe løsninger for dem. Udvalgets rolle i projektorganisationen har gjort det muligt at forankre begge projekter grundigt i borgerforeningerne, samtidig med at de opnåede resultater løbende er blevet formidlet bredt. KOORDINER MED ANDRE AKTIVITETER Erfaringerne fra arbejdet viser, at det er vigtigt at indsatsen trækker en rød tråd gennem både kommunale strategier, arbejdet i andre forvaltninger og i samarbejdet med lokale foreninger. Efter det umiddelbare nedrivningsarbejde er det vigtigt, at det fremtidige arbejde med genanvendelse af grunden koordineres med anden byudvikling, infrastruktur og ønsker fra lokale foreninger. 8 Dansk Bygningsarv A/S

9 AFSÆT MIDLER TIL INDSATSEN Kommunens tilgang er kendetegnet ved, at der ikke kun skal rives ned, men også igangsættes en strategisk udvikling. Derfor er det vigtigt, at der i forbindelse med projektet afsættes midler til den fremtidige udvikling af lokalområdet, så nedrivningen får størst mulig effekt. Det betyder at kommunen kan gå foran i den videre finansiering, også for at understøtte lokale kræfters søgning af eksterne midler til realisering af følgeprojekter. LÆG EN STRATEGI Erfaringer fra de to projekter viser, at nedrivning af udslidte bygninger og strategisk udvikling af landsbyer bør være omfattet af en fælles strategi. På den måde udvikles tilgangen til nedrivningsopgaven og stedets fortsatte udvikling samtidigt. Både milepælsprojekterne og nedrivningsprojekterne bliver dermed handlinger igangsat som følge af en strategi. 2.2 CENTRALE ERFARINGER FRA UDVIKLING GENNEM AFVIKLING FIND ILDSJÆLENE OG ENGAGER DEM Det er vigtigt at engagere de rigtige mennesker i arbejdet med at udvikle mindre lokalsamfund. Erfaringer fra dette projekt viser, at det ikke er hensigtsmæssigt at opdele samfundet i for mange borgergrupper. Længere fremme i projektet stod det klart at det var de samme mennesker, der kom til møderne uagtet hvilken gruppe der formelt set mødtes. De bærende kræfter i et mindre projektområde og samfund er så begrænsede at man ikke kan lave flere uafhængige grupper. KORTLÆG OMRÅDET Erfaringer fra de to projekter viser, at det er en stor fordel for projektets resultat og proces at have kortlagt det fysiske udgangspunkt. Der blev i de to projekter kortlagt på to vidt forskellige måder: I Udvikling gennem afvikling blev der udført en egentlig registrering af byrum og enkeltbygninger som udgangspunkt for en udviklingsplan, mens det i nedrivningsprojektet bl.a. blev de lokale borgerforeninger, der kunne melde udslidte bygninger ind til projektet. Begge tilgange giver et godt udgangspunkt, der var med til at åbne de lokale beboeres øjne for egnens fysiske kvaliteter og kunne på den måde bidrage til at opstille de konkurrenceparametre, som skal være centrale i den fremtidige strategiske udvikling af området. 9 Dansk Bygningsarv A/S

10 INFORMER OG DEL RESULTATER MED DELTAGERE Erfaringer fra projektet viser at hyppig information var med til at holde aktivitetsniveauet højt hos de lokale projektdeltagere. Specielt det elektroniske nyhedsbrev var en hurtig og effektiv måde at formidle resultater fra projektet på, og kunne hurtigt sendes videre til andre interesserede og relevante lokale medier. UDNYT DE NYE MULIGHEDER Erfaringer fra den strategiske tilgang i projektet viser at resultaterne forstærkes, når projektet bygger videre på de hidtidige resultater. 'Når bolden ruller' er der således mulighed for at opnå større lokale resultater, der bidrager til en forstærket udvikling. Projektet viser at det er afgørende at holde bolden igang, det vil sige at bygge videre på de synlige resultater i gadebilledet for også at skabe kulturelle og sociale effekter. PRIORITÉR DET LOKALE ENGAGEMENT I udviklingen af en ny vision og milepælsprojekter i projektområdet omkring Vilsted Sø har de lokale kræfter og ildsjæle vist sig at være en fremragende ressource til at skabe den udvikling, der bygger ovenpå kommunens indsats for at håndtere nedslidte bygninger. Erfaringer fra projektet viser, at det er altafgørende at inddrage lokale kræfter i den fremtidige udvikling, der dermed forankres lokalt og får lokalt liv. Flere af de udviklede tiltag handler om fælles initiativer, bedre interne forbindelser i området og styrkelse af den lokale identitet, så det lokale engagement kan hæve resultaterne fra 'bare' at omhandle nedslidte bygninger. FOKUSÉR PÅ FÆLLESSKAB Erfaringer fra projektet viser, at det strategiske fokus på området kan igangsætte en proces i lokalområdet, der knytter det tættere sammen og skaber fællesskab. Det er vigtigt at deltagerne føler sig som en del af en proces, hvor der er fokus på forskellige styrker i lokalområdet, og hvor der er fokus på at udvikle fælles projekter og oplevelser. Bolden ruller så at sige også på det sociale område, hvor en nedrivning eller istandsættelse kan være katalysator for en proces, hvor der kan formuleres større fælles projekter. 10 Dansk Bygningsarv A/S

11 13 Dansk Bygningsarv A/S

12 3. Erfaringsopsamling fra projektet 'Nedrivning af nedslidte bygninger i Vesthimmerlands Kommune' 3.1 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE OG INDSATSPULJEN På baggrund af erkendelsen af problemet omkring nedslidte ejendomme og den efterfølgende undersøgelse af omfanget af denne problematik besluttede Vesthimmerlands Kommune i Kommuneplanen 2009 at lave en plan for håndteringen af de nedslidte ejendomme. Denne ambition kom også til udtryk i kommunens landdistriktspolitik, der blev godkendt af byrådet i maj Vesthimmerlands Kommune udarbejdede herefter en strategiplan for håndtering af nedslidte ejendomme. Samtidig hermed blev der i kommuneaftalen mellem regeringen og KL afsat en pulje på 150 mio. kr., som tyndtbefolkede kommuner såkaldte udkantskommuner fik adgang til at søge med henblik på at styrke bosætningen i landområderne ved: 1. At opkøbe faldefærdige private ejendomme og visse typer avls- og driftsbygninger, som skæmmer billedet for den resterende by og derefter enten rive dem ned eller istandsætte dem 2. At hjælpe kommunerne til at kunne rydde op og fjerne skrot, udtjente biler og affald på private grunde 3. At hjælpe kommunerne med deres andel af byfornyelsesindsatsen Vesthimmerlands Kommune var blandt de 39 udkantskommuner, der fik adgang til at søge Indsatspuljen. Vesthimmerlands Kommune fik næstmest fra puljen med kr. kun overgået af Lollands Kommune, som fik kr. 12 Dansk Bygningsarv A/S

13 De bevilligede midler til håndteringen af nedslidte ejendomme udgjorde 75% af den kommunale udgift. Kommunen skulle med andre ord selv finansiere 25% af udgiften, svarende til kr. Dermed har kommunen haft i alt kr. til projektet. I 2011 ansøgte Vesthimmerlands Kommune igen puljen om midler til at fortsætte saneringsopgaven og fik denne gang bevilget kr. De bevilligede midler udgør i 2. fase 70% af den kommunale udgift, idet egenfinansiering i 2011 er 30%. Det vil sige, at projektet i 2011 var på yderligere kr. Samlet set beløber saneringsprojektet sig dermed til kr. I februar 2012 passerer kommunen sin nedrivning nr. 100, men kommunen forventer et betragteligt antal bygninger nedrives eller saneres for det resterende beløb Organisering Organisatorisk henhører opgaven under Kultur-, Plan- og Fritidsforvaltningen. Byrådet har uddelegeret beslutningskompetencen vedrørende opkøb af ejendomme til et særligt nedsat forretningsudvalg, bestående af Borgmesteren og Økonomiudvalgets næstformand, således at processen omkring opkøb rationaliseres. Økonomiudvalget orienteres efterfølgende om de trufne beslutninger. Landsbyudvalget, der repræsenterer kommunens landsbyer, var stærkt involveret i kommunens landsbypolitik og den efterfølgende strategiplan for håndtering af nedslidte ejendomme. Landsbyudvalget er et rådgivende udvalg under Kultur- og Fritidsudvalget, som består af to byrådspolitikere og otte repræsentanter for de 45 landsbyer, der deltager i samarbejdet. Udvalget følger resultaterne af Indsatspuljen nøje. I dagligdagen løftes opgaven af projektlederen, der er personen der planlægger og koordinerer arbejdet og bl.a. fremlægger ønsker om opkøb for forretningsudvalget. Der har i begyndelsen af puljeperioden været involveret 2 konsulentfirmaer, der har foretaget undersøgelser og forhandlinger vedr. mere problematiske ejendomme. Ved fordelingen mellem disse har der været henset til ejendommenes geografiske beliggenhed, så der ikke skulle være for meget transport. Kommunen har i det videre forløb kunnet profitere af den læring, der derved er sket. En bygningsinspektør fra teknik og miljøforvaltningen har sammen med projektlederen forestået de besigtigelser, der var påkrævede i forbindelse med påtænkte kondemneringer, og denne har forestået udarbejdelse af besigtigelsesrapporter. En af kommunens jurister har forestået sagsbehandlingen ved kommunens opkøb og berigtiget såvel frivillige handler som opkøb på tvangsauktioner. Derudover har denne bistået med udarbejdelse af koncepter vedrørende kondemneringer og har i begyndelsen forestået sagsbehandlingen sammen med projektlederen, senere er det primært projektlederen, der varetager denne funktion. 13 Dansk Bygningsarv A/S

14 3.1.2 Handleplan Kommunen udarbejdede en handleplan for håndteringen af projektet, som også viser, at projektet er koordineret med og har en sammenhæng med andre projekter så som "Udvikling gennem afvikling" og byfornyelse Borgerinddragelse Inddragelse af lokalbefolkningen er blevet vægtet højt i kommunens plan for saneringsopgaverne. Dialog og samarbejde resulterer i, at befolkningens lokalkendskab, ønsker og engagement med større sandsynlighed kan bidrage til, at projektet bliver forankret lokalt. Inddragelsen er sket skriftligt ved henvendelse til centrale foreninger i landsbyerne og ved afholdelse af møder mellem projektlederen og borgerforeninger m. v. 35 landsbyer har afgivet udtalelse om hvilke konkrete ejendomme der bør inddrages i projektet, og disse udtalelser har vægtet tungt i udvælgelsen af saneringsejendomme. Udtalelserne har dannet grundlag for møder med flere borgerforeninger, hvor problemstillingerne er uddybet, og ønsker for den fremtidige anvendelse af ejendommen er blevet drøftet. I et tilfælde har et menighedsråd købt en ejendom til et konfirmandhus, i et andet tilfælde har byen stået i spidsen for etablering af en central bypark. I 2 tilfælde har borgerforeningerne omdannet nedrivningsgrunde til henholdsvis smspark og legeplads og grønt område med stiforbindelse til et nærtliggende naturskønt område. I en femte by var der behov for parkeringsplads, da gadens beboere måtte parkere ved fortovskanten, så der blev anlagt grusparkeringsplads. 14 Dansk Bygningsarv A/S

15 Illustration af nyt sogne- og konfirmandhus på to sammenlagte grunde efter nedrivning i Ullits Af de 15 eksempler på konkrete projekter efter byfornyelsesloven, der er vedlagt rapporten, fremgår den lokale involvering i projekterne, der i mange landsbyer er ganske intens. Kommunen har i adskillige tilfælde informeret kommunens borgere om indsatsen gennem dagspressen og de lokale gratisaviser. Dette er en meget effektiv informationskanal. I visse tilfælde var enkelte borgere meget optaget af problematiske boliger og bebyggelser i deres nærområde og har på baggrund af presseomtalen kontaktet kommunen herom. Den kommunale projektleder er i disse tilfælde gået i dialog med de pågældende om mulige løsninger, der naturligt skal afstemmes med andre lokale borgeres ønsker. Der har ikke været røster, der har klaget over nedrivninger, men der har været udtalelser om, at man gerne så noget andet i stedet for tomme græsklædte grunde. 15 Dansk Bygningsarv A/S

16 3.2 ARBEJDSGANG / PROCES REGISTRERING AF EJENDOMME I overensstemmelse med bottom-up princippet tog registreringen af nedslidte ejendomme sit udgangspunkt i, at projektlederen tog kontakt til de 45 borger- og beboerforeninger i kommunen, hvor de blev bedt om, at udpege de bygninger de fandt skæmmende for området, jfr. ovenfor. Dette resulterede i udpegningen af ca. 75 bygninger. Den fortsatte registrering af ejendomme er især et resultat af private henvendelser til kommunen samt af observationer foretaget af projektlederen og kollegaer på deres ture rundt i området. Antallet af registrerede ejendomme var ved udgangen af bygninger. Der skal herved tages i betragtning, at 100 ejendomme, der tidligere har været registreret, er helt eller delvist nedrevet ved hjælp af Indsatspuljen. Registreringen omfatter følgende oplysninger: Adresse Byggeår Nær offentlig vej Om beboelse er sundhedsskadelig Om nedrivning er højt eller lavt prioriteret Registreringen af ejendomme foregik fortløbende igennem hele projektperioden - også som følge af stigende opmærksomhed på mulighederne blandt borgerne. Man kan derfor ikke konkludere, at de værst tilredte bygninger blev håndteret først, idet nogle af disse først blev registreret efter at håndteringen af de første bygninger var igangsat. KATEGORISERING OG UDVÆLGELSE AF DE REGISTREREDE EJENDOMME De registrerede ejendomme blev herefter grovsorteret ud fra en besigtigelse af ejendommen foretaget af projektlederen. Denne foretager yderligere undersøgelser af anvendelsen af ejendommen, ejerforholdene, vurdering af gæld i ejendommen, de bygningstekniske oplysninger, planforholdene på det pågældende lokalitet m.v. Byrådet har i forbindelse med handlingsplanen for indsatsen mod de nedslidte og tomme ejendomme i kommunen fastsat følgende prioriteringskriterier ved udvælgelsen af de ejendomme, indsatsen skal koncentreres om: 1. Sundhedsrisiko forbundet med ejendommens tilstand 2. Ejendommens nærhed til kommunale veje fx dårlige ejendomme, der skæmmer indfaldsvejene og således giver en dårligt indtryk af de resterende omgivelser. 16 Dansk Bygningsarv A/S

17 3. Ejendommens beboelsesstatus. Ubeboede ejendomme prioriteres over beboede idet ubeboede ejendomme forfalder hurtigere og let bliver uegnede til fremtidig bolig. 4. Ejendommens fysiske tilstand de dårligste ejendomme prioriteres over de mindre dårlige. 5. Ejendomme beliggende i landsbyer eller landdistrikter med igangværende udviklingsinitiativer vil blive opprioriteret. 6. Ejendomme beliggende i og i forbindelse med turistområder fx kyststrækninger vil blive opprioriteret. 7. Beboerforeningens vurdering af ejendommen vil have indflydelse på prioriteringen. 8. Ejendommens placering i områder med særlige landskabs-, natur- og kulturværdier vil være afgørende for hvilke redskaber man vil benytte; nedrivning, facaderenovering, istandsættelse osv. 9. Ejendomme, som er særligt præget af skrot og affald vil blive opprioriteret. Herudover har ejernes indstilling også haft betydning. Hvis ejeren har været meget negativ og eksempelvis gjort indsigelse mod en påtænkt kondemnering og nedrivning af en ruin, som aldrig ville blive beboet, og ejendommen var beliggende i et område, hvor den ikke var ret synlig, har kommunen i visse tilfælde nedprioriteret en sådan sag. Den videre kategorisering - og det efterfølende ønskede mål for den pågældende bygning besluttes derefter af projektlederen eventuelt i samråd med eksterne konsulenter og kommunens juridiske medarbejder. I flere landsbyer foregik en løbende dialog med projektlederen i fasen omkring udpegning af nedrivningsejendomme. Særligt intens har dialogen været i Ranum, der er den landsby, der efter nedlæggelsen af byens seminarium har været hårdest ramt af fraflytning, butiksnedlæggelse og en trist hovedgade. Ud fra den ovennævnte kategorisering opstilles et mål for den pågældende ejendom hvilket tiltag man ønsker at iværksætte: 1. Ejendommen ønskes helt eller delvist nedrevet 2. Ejendommen ønskes istandsat 3. Ejendommen ønskes frigjort for skrot og affald I oprydningssager har Teknik og Miljøforvaltningen også været involveret, men da interessen for oprydning i begyndelsen af projektperioden var meget begrænset, eftersom oprydningsudgiften var skattepligtig for ejeren, blev denne opgave ført tilbage til projektlederen. 17 Dansk Bygningsarv A/S

18 3.3 REDSKABER VED NEDRIVNING ELLER ISTANDSÆTTELSE ADGANG TIL NEDRIVNING AF EJENDOMMEN FORSØGES OPNÅET Er ejendommen i så dårlig stand, at det ønskværdige er en nedrivning af bygningen, tages der først og fremmest kontakt til ejeren af bygningen. I den forbindelse forhøres der om ejerens interesse i, at kommunen er behjælpelig med at få ejendommen nedrevet. Kommunen tilbyder i hovedparten af tilfældene at afholde omkostningerne ved nedrivningen, men således at ejer ikke får nogen erstatning. Hvis der er tale om driftsbygninger, har kommunen i flere tilfælde givet et tilskud til nedrivningen, men således at ejer selv har skullet bidrage til nedrivningsudgifterne. Herved har kommunen anlagt det skøn at puljemidlerne primært skal anvendes på det egentlige boligområde. Kommunen forhandler herefter med ejeren om omkostningerne ved en nedrivning og udarbejder herefter en nedrivningsaftale med de aftalte vilkår. Det er sket i knap 70 tilfælde. Hvis kommunen bliver opmærksom på at ejeren har søgt om byggetilladelse til nyt byggeri inden kontakten til kommunen om nedrivningsstøtte, er kommunen tilbageholdende med at yde støtte, idet det så er vurderingen, at ejeren som udgangspunkt må indregne udgiften til nedrivning i byggeprojektet. Det er dog ikke altid, at kommunen er bekendt med byggeplaner, eksempelvis fordi der ikke er søgt om tilladelse, og i så fald ydes der støtte efter de sædvanlige kriterier. HVIS EJEREN ER POSITIVT INDSTILLET OVERFOR FORSLAGET, MEN IKKE ØNSKER AT OPRETHOLDE EJERSKABET: OPKØB AF EJENDOMMEN Her vurderer kommunen om den kan have interesse i erhvervelse af ejendommen og i givet fald om prisen svarer til markedsværdien. I bekræftende fald erhverver kommunen ejendommen. Det er sket i 23 tilfælde. Hvis der ikke kan opnås enighed og ejendommen er i meget dårlig tilstand, tager kommunen skridt til kondemnering i flere tilfælde er det sket samtidig med at ejendommen er gået på tvangsauktion, og kommunen har så i flere tilfælde kunnet købe ejendommen for en overordentlig rimelig pris. Det er sket i 11 tilfælde. Der har været et par enkelte tilfælde, hvor tredjemand efterfølgende har vist interesse for opkøb af en ejendommen med bygning eller en del af bygningerne. I givet fald er salget sket ved offentligt udbud med udførlige krav om istandsættelse af ejendommen. 18 Dansk Bygningsarv A/S

19 HVIS EJER FASTHOLDER EJERSKABET OG IKKE VIL INDGÅ NEDRIVNINGSAFTALE Her vurderer kommunen om, hvorvidt der skal ske kondemnering og evt. gives påbud om nedrivning. Ejendommens tilstand kan være af en sådan beskaffenhed, at der er ingen, der vil flytte ind, så kondemnering er overflødig, og/eller den geografiske placering kan være så langt fra alfarvej eller placeret i tæt bevoksning, så ejendommen ikke er skæmmende, og derfor ikke kræves nedrevet. Ellers er hovedreglen, at kommunen gennemfører kondemneringsprocessen og påbyder nedrivning. Hvis ejer ikke følger påbuddet, vil kommunen via Indsatspuljen efter varsling gennemføre nedrivningen. I flere tilfælde har kommunen i sådanne sager hindret genudlejning ved at nedlægge forbud mod juridisk og faktisk råden over ejendommen, idet kondemneringsprocessen er temmelig tidkrævende som følge af høring og politisk beslutning. Dette forbud skal så følges op af en kondemnering i modsat fald bortfalder forbuddet efter 2 år Istandsættelse HVIS EJER ØNSKER RENOVERING Hvis ejer ønsker renovering af udlejningsejendom, kan kommunen yde støtte i henhold til byfornyelsesloven. Der er ikke lovmæssige begrænsninger på kommunens støtte i denne situation. Hvis ejer ønsker renovering af ejerbolig, kan kommunen yde støtte i henhold til byfornyelsesloven med 25 % af den samlede udgift, og hvis ejendommen er særligt bevaringsværdig med 33 %. HVIS EJER IKKE ØNSKER RENOVERING Ved beboede ejendomme kan der - samtidig med at kondemneringsproceduren gennemføres - gives ejeren påbud i henhold til byfornyelsesloven om afhjælpning af kondemnable forhold. Hvis boligen er tom kan kommunen give påbud om afhjælpning af kondemnable forhold uden at nedlægge forbud mod beboelse. Kommunen kan efter byfornyelsesloven kun give tilskud til ejer, hvis der opstår et direkte tab. Der har ikke været situationer, hvor kommunen har givet påbud om istandsættelse, da ejendommene typisk har en sådan vedligeholdelsesstandard, at istandsættelse ikke er en økonomisk mulighed. 19 Dansk Bygningsarv A/S

20 3.3.2 Nedrivningsopgaven For at sikre, at kommunen får den bedst mulige pris ift. nedrivningsopgaven, samles ejendommene i puljer, varierende fra 4-7 ejendomme, som er udvalgt ud fra den geografiske placering og den opgavemæssige byrde. Særligt krævende nedrivningsopgaver, f.eks. ved sammenbyggede ejendomme eller særligt store ejendomme, udbydes individuelt, idet kun de mest professionelle firmaer vurderes at kunne honorere kravene ved denne type opgaver. Hvis en bygning er offentlig og over 50 år, anmodes Kulturarvsstyrelsen om tilladelse til nedrivning af den konkrete bygning. Derudover sendes en liste over de udvalgte ejendomme til Vesthimmerlands Museum. Museet vil derefter sikre billedmateriale af de bygninger eller som oftest dele af bygninger, som er af interesse i forhold til kulturarv. Registreringen af bygningernes kulturarvsværdi, fx via Save-metoden, foretages ikke på nuværende tidspunkt. Dette bliver dog lovpligtigt fra år Kommunen havde i forbindelse med disse nedrivningsprojekter dobbeltforsikret sig, idet firmaerne for at kunne blive godkendt til at kunne varetage nedrivningsopgaven skulle tegne ansvarsforsikring. Kommunen tegnede imidlertid også en forsikring i tilfælde af, at særlige omstændigheder skulle gøre, at nedrivningsfirmaet ved en ulykke alligevel ikke var forsikret Anvendelse efter nedrivning Efter nedrivningen af kommunale ejendomme overvejes det i samråd med de lokale kræfter, om grunden kan anvendes af den lokale beboerforening fx under projekt Udvikling igennem afvikling. Der laves ligeledes brugsaftaler med Borgerforeninger, som kan benytte grunden mod vedligeholdelse af den. Hvis dette ikke var tilfældet, sættes ejendommen til salg til markedsværdien. Markedet er dog meget trægt, efter at grundpriser er blevet momspligtige fra årsskiftet Kommunen har i øjeblikket 27 boliggrunde, erhvervet gennem Indsatspuljen, til salg. Værdien af disse anslås til ca kr. Det ventes, at nogle af dem kan sælges til naboejendomme med en ringe grundstørrelse. Indtægterne ved salg af disse grunde supplerer kommunens egenfinansiering af projektet. Der er til dato solgt 3 ejendomme til samlet pris af kr. 20 Dansk Bygningsarv A/S

21 23 Dansk Bygningsarv A/S

22 4. Erfaringsopsamling fra projektet 'Udvikling gennem afvikling' De to projekter er tænkt som tæt forbundne, men da bevillingen til nedrivning af tomme bygninger blev givet først, havde dette projekt været i gang et halv års tid, før arbejdet i projektet Udvikling gennem afvikling blev igangsat. Den tidsmæssige forskydning mellem de to projekter har betydet, at de bygninger der er kommet på listen over bygninger med nedrivningspotentiale primært er udvalgt ud fra deres byggetekniske standard. Det har således ikke indgået i overvejelserne om den tomme grund efter nedrivningen kunne indgå i en erhvervspolitisk, bypolitisk eller turistpolitisk strategi. 4.1 FINANSIERING AF PROJEKTET Vesthimmerland Kommunen fik i ,9 mio. kr. i støtte til nedrivning af tomme bygninger. Herudover forpligtede Vesthimmerlands Kommune sig til at betale 25% af de samlede nedrivningsudgifter. Siden har Vesthimmerlands Kommune i 2011 modtaget 22 Dansk Bygningsarv A/S

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets. Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Socialministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) 2010 Indhold 1. Formålet med puljen...3 2. Hvem kan søge puljen...3

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder

Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder Retningslinjer for tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Pulje til opprioritering af det fysiske miljø i udkantsområder (Indsatspuljen) Revideret 2011 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med puljen...

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager

Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 18. FEBRUAR 2016 FØRSTE WORKSHOP I RANUM. Kristian Bransager Områdefornyelse i Ranum De gode ideer skal frem 1 Kristian Bransager Aftenens program 19.00 19.10 Velkomst ved Vesthimmerlands Kommune 19.10 19.20 Kulturarvsprojektet ved Vesthimmerlands Museum 19.20 19.45

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. Guldhuset Notat Forvaltning: Miljø og Teknik, Stadsarkitektens Kontor, Henri Amsler Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. april 2013 Vedrørende: Ejendommen Vestervold 39, Markedsgade 29-31, matr.nr. 861 Randers Bygrunde. "Guldhuset"

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

åbent møde for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 03. maj 2010 kl. 13:00 i Administrationsbygningen, Farsø

åbent møde for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 03. maj 2010 kl. 13:00 i Administrationsbygningen, Farsø åbent møde for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 03. maj 2010 kl. 13:00 i Administrationsbygningen, Farsø Indholdsfortegnelse 074. Møde med Danmarks Naturfredningsforening 3 075. Budgetorientering - marts

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune Vesthimmerlands Kommune Teknisk udvalg Formand: Uffe Bro Erik Nielsen, Mads Krarup, Kaj Wisti Lassen, Birgitte Tetzlaff, Niels Krebs Hansen, Ib Johansen. tirsdag den 7. november 2006 kl. 12:00 i Farsø

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Referat for Landsbyudvalgets møde den 22. april 2008 kl. 19:00 i Løgstør Gæstekantine

Referat for Landsbyudvalgets møde den 22. april 2008 kl. 19:00 i Løgstør Gæstekantine Referat for Landsbyudvalgets møde den 22. april 2008 kl. 19:00 i Løgstør Gæstekantine Indholdsfortegnelse 1. Drøftelse af forskellige generelle spørgsmål henhørende under teknisk Forvaltning 3 2. Evaluering

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier:

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier: Dato: 06.08.2012 Kontor: Byfornyelse Sagsnr.: 2012-482 Midtvejsevaluering af Indsatspuljen I. Baggrund og formål II. Sammenfatning III. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse IV. Resultater og opgørelse

Læs mere

Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper

Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper Ansøgning om midler til forsøgsprojekt i Assens Kommune - Forslag til byfornyelsesforsøg under forsøgstemaet: Mindre byer, der skrumper Titel: Forsøgsprojektets arbejdstitel er: Udvikling af metode til

Læs mere

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier

Mærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:

Læs mere

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. juni 2010 Grønne/rekreative områder i byen Tre pilotprojekter for perioden 2011-2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 1.

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen

1. Kommunens udfordringer, muligheder og mål med strategiplanen Forhave på forkant Ansøgning fra Vordingborg Kommune til kampagnen Yderområder på forkant UDKAST d. 7. januar Vordingborg Kommune har siden kommunesammenlægningen haft fokus på, at der ikke opstår for

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i: 04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune, Børne- og skoleudvalgets møde den 21. november 2006

Vesthimmerlands Kommune, Børne- og skoleudvalgets møde den 21. november 2006 Vesthimmerlands Kommune, Børne- og skoleudvalgets møde den 21. november 2006 Indholdsfortegnelse 51. Drøftelse af visioner, strategi og udvikling i børne- og skoleudvalget 52. Dialogstruktur 53. Juniorklub

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8

Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 Punkt 12. Sebbersund, Forsamlingshus. Tilskud til bygningsforbedring efter byfornyelseslovens 8 2015-032036 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender bygningsforbedring

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven

Fremtidens Landsbyer. Værktøjskassen Byfornyelsesloven Fremtidens Landsbyer Værktøjskassen Byfornyelsesloven Begrænsninger i Landsbypuljen Kun frivillige sager, jf. retningslinjerne. Kondemnering, genhusning, påbudt nedrivning ikke omfattet. Uigennemtænkt

Læs mere

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Karise, 14. november 2016 Resumé af dialogmødet Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Borgmester Knud Erik Hansen bød velkommen til aftenens dialogmøde, som er en del af Faxe Kommunes dialogprojekt.

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG

HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG HVORDAN?? Landsbyforskønnelse i Ringkøbing-Skjern Kommune OPLÆG Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing-Skjern 06.12.2011 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI Kursus under Ildsjæleuniversitetet 6. december

Læs mere

alh@langelandkommune.dk Oplæg til midlertidig organisering af arbejdet vedr. nyt museum Langeland indtil ophør af samdriftsaftale med Faaborg-Midtfyn Kommune. Overgangsperioden. 1 Udgangspunktet Udgangspunktet

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg

Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Til uddannelsesinstitutionerne herunder VEU-centre og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Vester Voldgade 123 1220 København

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. februar 2010 Indstilling om at gøre Sculpture by the Sea til en tilbagevendende begivenhed i Århus 1. Resume Århus lagde i 2009

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

åbent møde for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Cafeen på Hessel

åbent møde for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Cafeen på Hessel åbent møde for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Cafeen på Hessel Indholdsfortegnelse 103. Aars Tennisklub - Ansøgning om tilskud til afholdelse af DM for veteraner i 2013

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE

HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HERNING KOMMUNE LANDDISTRIKTERNE HANDLINGSPLAN 2012-2015 21.11.11 INDLEDNING Den seneste politik for landdistrikterne med tilhørende handlingsplan er vedtaget af Byrådet i januar 2011. På nuværende tidspunkt

Læs mere

Dagsorden for Folkeoplysningsudvalgets møde den 10. februar 2009 kl. 17:00 i administrationsbygningen i Løgstør mødelokale 214

Dagsorden for Folkeoplysningsudvalgets møde den 10. februar 2009 kl. 17:00 i administrationsbygningen i Løgstør mødelokale 214 Dagsorden for Folkeoplysningsudvalgets møde den 10. februar 2009 kl. 17:00 i administrationsbygningen i Løgstør mødelokale 214 Indholdsfortegnelse 001. Farsø Petanque Klub - ansøgning om tilskud til udvidelse

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer 2012/1 LSF 57 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: 2012-1892 Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordinger Et pilotprojekt med Landdistrikernes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Løgumkloster, Ølgod og Ørbæk. PROJEKTBESKRIVELSE FORÅRET 2012

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI

BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI BORGERNE PÅ BANEN BORGERBUDGETTERING OG DIREKTE DEMOKRATI Hvad er Borgerbudgettering? Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor borgere og foreninger kan søge om penge til projekter, der gavner

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Referat Ø-udvalget's møde Mandag den Kl. 12:45 Drejø

Referat Ø-udvalget's møde Mandag den Kl. 12:45 Drejø Referat Ø-udvalget's møde Mandag den 20-06-2011 Kl. 12:45 Drejø Deltagere: Arne Ebsen, Mette Kristensen, Lars Milling, Preben Sørensen Afbud: Birgitte Svendsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1.

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tjæreborg....en by med energi

Tjæreborg....en by med energi 1 Tjæreborg...en by med energi Projektbeskrivelse Tjæreborg - en by med Energi 1 Indhold Organisationsdiagram... 3 Projektstyring... 4 Styregruppe:... 4 Projektledelsen... 4 Arbejdsgrupper... 4 Tovholder...

Læs mere

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune

Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune Demokratistrategi for 2007 Lolland Kommune November 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Indsatsområder...3 3. Målsætninger for demokratistrategien...4 4. Fem forskellige former for dialog med

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere