Et boligselskab bliver stiftet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et boligselskab bliver stiftet"

Transkript

1 Et boligselskab bliver stiftet Maleri af Helsingørs borgmester og boligselskabets initiativtager Peder Christensen. Portrættet, der hænger på Helsingør Rådhus, er malet af H. C. Bärenholdt. 75 år er gået, siden boligselskabet Det sociale Boligselskab i Helsingør blev stiftet. Det boligselskab, der i dag rummer boliger og efter en fusion med Andelsboligforeningen KINGO nu hedder Boliggården. Initiativtageren til boligselskabet var den ambitiøse og foretagsomme borgmester i byen Peder Christensen, populært kaldet Kong Peder. Fra var han den ledende kraft i byen og forsøgte med iver at gøre Helsingør til en mønsterkommune. Bestræbelser, der var i overensstemmelse med tidens socialistiske tanker rundt om i landets kommuner. Resultatet af disse bestræbelser ses tydeligt i nutidens Helsingør først og fremmest i det omfattende boligbyggeri, der på daværende tidspunkt blev sat i gang. Der blev allerede bygget en del i Helsingør fra , men alligevel stod en lang række mennesker og manglede bolig. Problemet var flere gange oppe at vende på byrådsmøder, og i 1915 søgte byrådet at etablere en boligforening. Men uden held. Kommunen valgte derfor selv at gå ind som bygherre på bebyggelsen Hamlets Vænge i årene , og det blev indledningen på et øget boligbyggeri med en aktiv deltagelse fra kommunens side. Byraadet foranlediger, at der dannes et socialt Boligselskab i Helsingør med den Opgave at erhverve, eje og administrere Kommunens Huse i Hamlets Vænge og ved Belvederevej samt de Beboelseshuse ved Esrumvej, som Kommunen administrerer for Statsboligfonden, og eventuel andre Beboelseshuse, hvori Kommunen har økonomiske Interesser. Endvidere skal Boligselskabets Opgave være at udføre socialt Boligbyggeri i Helsingør i Samarbejde med Foreningen Socialt Boligbyggeri i København paa Grundlag af det Forslag til Vedtægter, som er fremsendt i Forbindelse med Cirkulæret til Byraadet. (Peder Christensen) Sådan lød ordene i det forslag, som Peder Christensen den 11. april 1938 stillede for byrådet. Der blev fra byrådets side besluttet at nedsætte et Udvalg til Overvejelse af Kommunens Boligforvaltning og socialt Boligbyggeri. Udvalget mente dog forsigtigt, at kommunen indtil videre skulle beholde sine beboelseshuse under teknisk forvaltning og magistratens bestyrelse, mens magistraten grundigt skulle overveje spørgsmålet om nyt socialt byggeri. Men med en indstilling til byrådet den 11. juni 1938 hvori Helsingør Kommune var bygherre på Hamlets Vænge i årene (Foto: Helsingør Kommunes Museer) Peder Christensen forelagde byrådet sine færdige planer om et byggeri for børnerige familier ved Pontoppidansvej lykkedes det borgmesteren at få sit boligselskab. Den 27. juni 1938 oprettede byrådet Det sociale Boligselskab i Helsingør udelukkende af hensyn til Peder Christensens omtalte projekt og med en bestyrelse bestående af formand Peder Christensen og de fire byrådsmedlemmer Kai Lindberg, Knud Klem, Valdemar Berthelsen og C. Veistrup. Den 15. januar 1940 fandt man omsider tiden inde til, at boligselskabet skulle overtage administrationen af kommunens beboelseshuse, og en forpagtningskontrakt mellem Helsingør Kommune og Det sociale Boligselskab blev godkendt. Peder Christensen blev siddende i formandsstolen frem til 1. april 1954, hvor han videregav stolen og administrationen Belvederevej og Gl. Belvedere, (Foto: Helsingør Kommunes Museer) af lejligheder til folketingsmand Niels Mørk. I mellemkrigsårene opkøbte kommunen en række markjorder, som de lod udstykke - netop med henblik på senere boligbyggeri, men i slutningen af 1930 erne opgav kommunen sin direkte medvirken i byens boligbyggerier. De overlod opgaven til det nystiftede boligselskab. af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, 1988 Kong Peder af Birger Mikkelsen, 1991

2 Ikke en storby men en stor by Op gennem 1930 erne ændrede folks behov for komfort og plads, og man gik ikke længere kun op i at have fire vægge og tag over hovedet. Mange bebyggelser, særligt etagebyggerier og senere boligselskabets byggerier, blev til små samfund med egne kollektive faciliteter. Med de nye tider var den traditionelle familie i opbrud, og de mange ændringer medførte stigende krav til byens boligbyggerier. Det kom dog ikke bag på boligselskabet, der allerede ved stiftelsen havde dette i baghovedet. Det sociale Boligselskab i Helsingør var nemlig et led i en bevidst boligpolitik. Vi byggede først og fremmest af hensyn til bolignøden, og alle skulle kunne have råd til at bo i socialt boligbyggeri. Der var på den tid specielt nede i byen mange dårlige baggårdslejligheder, der skulle saneres, så der skulle en del genhusning til. Vi satsede også på at bygge boliger, som pensionister kunne betale, og vi forsøgte at blande pensionister Blicherparken, Abildvænget, Søvej, Grønningen, Kingohusene, ca Maskinbyggeri udviklede erhvervslivet sig i en positiv retning, og problemerne med at skaffe arbejdskraft og materialer blev med tiden mindre. Til at skubbe udviklingen i den rigtige retning var også de mange kommunekautionerede statslån, som skulle hjælpe på opførelsen af enfamiliehuse og beboelsesejendomme. og almindelige lejere. Jeg oplevede, dengang vi havde bygget Grønningen, at ældre mennesker nede fra Strandgade sagde til mig, at de følte det, som om de var kommet i himmerige, da de flyttede derud. De fik alt det moderne, i stedet for lokum i gården o.s.v., som En ånd af visioner og optimisme hvilede over Helsingør i Kraftig vækst og udvikling var fortsat i gang, og der blev drømt om højhuse på op til ni etager. I praksis gik Det sociale Boligselskab i gang med opførelsen af Damvænget de havde haft nede i byen. (Niels Mørk) et projekt, der skaffede arbejde til en voksende flok håndværkere i arbejdsløshed. Det første synlige resultat på boligselskabets virke blev 40 lejligheder ved Bjarkesvej og 53 lejligheder ved Pontoppidansvej Under den tyske besættelse måtte boligselskabet, såvel som andre bygherrer, indskrænke boligbyggeriet grundet mangel på byggematerialer, og det resulterede i, at boligmanglen i Helsingør steg. Boligbyggeriet gik dog ikke helt i stå under 2. Verdenskrig, hvor 27 lejligheder ved Kongevej blev opført i årene Byens industri- og erhvervsliv tog fart efter 2. Verdenskrig og tiltrak dermed en del nye mennesker til Helsingør, og det udækkede behov for boliger fortsatte. Trods opførelsen af I 1957 havde boligselskabet over 500 boliger under opførelse, og i gennemsnit var der blevet færdiggjort lidt over 100 lejligheder om året de seneste 20 år, men boligmanglen var stadig stigende. Det var næppe københavnere, der var på ventelisterne, men Tikøbboere, som ønskede at flytte nærmere deres arbejdsplads. Byggeindustrien var en nøgleindustri i Helsingør, hvor der blev lagt betydelig vægt på de erhvervsmæssige aspekter i den lokale boligpolitik. Hvor Peder Christensens mål var en mønsterkommune, blev målet for hans efterfølger i borgmesterembedet, Sigurd Schytz, ikke en storby, men en stor by, og ved rejsegildet på Søvænget i december 1958 lød følgende fra borgmesteren: mere end 500 boliger siden krigens afslutning. Boligsituationen blev yderligere forværret, da tilflytteroverskuddet i 1949 var på 521 personer mod 67 personer i 1948, og problemer med materialeleverancer, mangel på tilstrækkelig arbejdskraft og stigende priser hjalp heller ikke på situationen. Men Det sociale Boligselskab kæmpede videre, Herude paa pynten kan vi bygge et godt og smukt samfund. Mit haab og ønske til selskabet vil derfor være, at det vedblivende maa have sin andel i at gøre Helsingør til en god og smuk by, et godt sted at leve. (Sigurd Schytz) og i marts 1951 kunne man holde rejsegilde på Belvederehjørnet. Særligt takket være virksomheden Helsingør Jernskibs- og af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, 1988 Borgmester Peder Christensens politiske mål var at gøre Helsingør til en mønsterkommune, mens hans efterfølger Sigurd Schytz ønskede en stor by men ikke en storby. Betonelementer i et boligbyggeri var noget nyt og delvist uprøvet, da Grønningen blev bygget i midten af 1950 erne. Selvom der var aktivt på byggefronten i Helsingør, blev der ved med at mangle boliger. I starten af 1960 erne stod Sundparken færdig. (Fotos: Helsingør Kommunes Museer)

3 Hamlets Vænge de gamle værftshuse Hamlets Vænge. (Foto: Torben Sørensen) Efter renoveringen i 1980 erne fremstod Hamlets Vænge så smukt som ved opførelsen. (Foto: Carsten Møller, 1988) I starten af 1900-tallet var Helsingør præget af stigende boligmangel, og i et forsøg på at afhjælpe problemet, forsøgte Først i 1940 fik Det sociale Boligselskab i Helsingør overdraget de okkerfarvede ejendomme i Hamlets Vænge af kommunen. Helsingør Kommune at stifte et boligselskab i 1915, men forsøget mislykkedes. Kommunen valgte derfor for første gang selv at gå ind som bygherre og opførte Hamlets Vænge omkring Esrumvej i Arkitekten bag, Poul Holsøe, der var inspireret af engelske haveboliger, skabte en bebyggelsesplan med fjorten dobbelthuse og fem enkeltmandshuse grupperet omkring en fælles adgangsvej. Hamlets Vænge har været debatteret adskillige gange. Skulle det rives ned med det samme eller langsomt forfalde med henblik på nedrivning senere og nyt boligbyggeri for øje. I 1984 påbegyndte boligselskabet imidlertid en større renovering af de bevaringsværdige huse, der varede frem til Hamlets Vænge står nu over for endnu en renovering, idet Boliggården ønsker moderne, attraktive boliger, som kan Socialdemokratiet og Peder Christensen, der på det tidspunkt var formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe, argumenterede stærkt for, at byggeriet skulle fortsætte. sikre en beboersammensætning med plads til både børnefamilier og enlige. Med den forestående restaurering over de næste par år er Hamlets Vænge altså reddet for eftertiden. Det har nu vist sig, at Bolignøden fremdeles er til Stede i et saadant Omfang, at de 20 nye Lejligheder ikke har De karakteristiske karnapper er en særlig detalje fra arkitekten Poul Holsøe været tilstrækkeligt til at kunne afhjælpe Nødstilstanden, idet Flyttedagen har bragt ca. 20 Husvilde ud over dem som allerede er under Kommunens Boligforsorg, ialt ca. 45 Husvilde (Peder Christensen) (Fotos og tegning: Helsingør Kommunes Museer) Således blev Hamlets Vænge udvidet med tretten dobbelthuse omkring Gl. Hellebækvej og Holger Danskes Vej i årene Et af argumenterne herfor var også, at man på den måde kunne komme noget af arbejdsløsheden i byggefagene til livs. Poul Holsøe var igen arkitekt, og ligesom med det første byggeri blev denne del af Hamlets Vænge ligeledes opført med statsstøtte. Ledelsen hos værftet bevilgede også et betragteligt tilskud til byggeriet. Helt nøjagtigt indbetalte værftet kroner, hvoraf de var en gave. Resten var et lån. Derfor forelå der en klausul om, at de 60 nye lejligheder i en årrække skulle være forbeholdt værftets medarbejdere. Deraf er Hamlets Vænge også i folkemunde gået som Værftshusene. Edith Møller, der flyttede ind i Hamlets Vænge i 1924, skyllede sit tøj i en zinkbalje, efter tøjet var vasket i en brændefyret gruekedel. Arkitekt Poul Holsøes første bebyggelsesplan fra Med Poul Holsøes sans for hyggelig haveboligbyggeri skabte arkitekten et byggeri, der fra starten var et åbent og attraktivt sted med grønne arealer, og et lignende boligbyggeri var endnu ikke set i Helsingør. De okkerfarvede ejendomme med hvidmalede småsprossede vinduer, og de røde tegltage blev et eksempel på et typisk dansk hus. Hamlets vænge det at bo udgivet af Det sociale Boligselskab i Helsingør, af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, Tagryggen, marts 2012.

4 Beboerdemokrati Fællesmøde på Vapnagaard. (Foto: Bendt Olesen, 2012) Beboerdemokrati er et væsentligt grundelement i alle Boliggårdens afdelinger. (Foto: Bendt Olesen, 2012) Beboerne på Vapnagaard kan følge med på skærme, når der er beboermøde. (Foto: Bendt Olesen, 2012) Boliggården er et alment boligselskab, der danner rammen om mange menneskers liv i boligselskabets boliger, og som gennem 75 år har præget Helsingør Kommune på I dag er de mange afdelingsbestyrelser, der udelukkende består af lejere i boligafdelingen, det centrale element i boligselskabets demokratiseringsprocesser. det byplanmæssige samt boligmæssige område. Den øverste myndighed er et repræsentantskab, der består af lejerepræsentanter fra boligselskabets boligafdelinger, som Boliggården administrerer. Helsingørs almene boligbyggerier huser mange forskellige mennesker, hvor forskelle kommer til udtryk, hvad enten det gælder alder, etnicitet eller social status, og hvor adskillige I dag er beboerne i Boliggårdens afdelinger sikret medindflydelse, men sådan var det ikke de første 11 år af boligselskabets historie. Frem til 1949 blev bestyrelsesmedlemmerne i boligselskabets fem mand store bestyrelse valgt af Byrådet, synspunkter og vinkler bliver afspejlet i de respektive afdelingers demokratiske beslutninger. Beslutninger, der både vedrører sociale aktiviteter og fysiske tiltag i boligafdelingen. Boligbyggerierne er med andre ord præget af mangfoldighed. men i 1949 ændrede man dette, således at selskabsbestyrelsen fik to yderligere repræsentanter med to lejerepræsentanter. På det felt var boligselskabet i Helsingør pionerer, og der gik også kun nogle få måneder, før denne ordning blev landsdækkende for alt socialt boligbyggeri. Beboerdemokratiet skal være et velfungerende system for at sikre, at det er beboerne, der tager beslutningerne for deres boligområde, og derfor arbejdes der løbende med at uddanne og rekruttere nye medlemmer og indlæring af nye kommunikationsformer, så beboerdemokratiets virke fungerer optimalt. I slutningen af 1960 erne talte Det sociale Boligselskab i Helsingør mere end 2200 lejere, og der lød derfor et krav fra De Samvirkende Lejerforeninger om, at antallet af lejerepræsentanter i bestyrelsen skulle fordobles fra to til fire repræsentanter. Dette betød en sejr til beboerne, men også til formand Niels Mørk, der fik gennemført sit forslag om øget selvstyre i de enkelte afdelinger. Administrationen forblev dog hos selskabet. af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, 1988.

5 Vapnagaard Fra Gornji Bonzini til Vapnagaard Luftfoto af Vapnagaard, oktober (Foto: Strüwing) Vapnagaard, som det ser ud efter renoveringen, sommer Vapnagaard set fra himlen, Model af Vapnagaard-projektet, som det blev præsenteret i slutningen af 1960 erne. (Foto: Arne Magnussen) Visionerne blev ved med at vokse hos Det sociale Boligselskab i Helsingør, der ved sit 25-års jubilæum i 1963 var blandt landets største boligselskaber, og i slutningen af 1960 erne var byggeplanerne større end nogensinde. På tegnebrættet lå opførelsen af en hel ny bydel nemlig Vapnagaard, der også i dag er det største almene boligområde i Helsingør med sine cirka beboere og kendt af enhver borger i kommunen på godt og ondt. Bebyggelsen skulle efter planen grupperes om et center med supermarkeder, posthus, pengeinstitutter, kulturelle faciliteter, børneinstitutioner samt et højhus. Vapnagaard blev opført i perioden omkring den gamle landbrugsejendom Vapnagaard og består i dag af 57 ens boligblokke i tre-fire etager med 1742 lejligheder. Byggeriet er tegnet af arkitekt Børge Kjær, Danalea A/S i København, og byggesystemet er det såkaldte Boligforeningernes Etagetypehus, der fra 1963 og en årrække frem blev lagt til grund for opførelse af lejligheder i Danmark. Vapnagaard markerer et skel i boligbyggeriet, idet der i 1960 erne indtraf en mærkbar ændring i boligbyggeriet. Hvor det førhen handlede om at skaffe folk tag over hovedet, kom der nu fokus på de bedste vilkår for folks trivsel. Vapnagard blev bygget for at skabe lys og luft og rekreative muligheder til beboerne i modsætning til de trange boligbyggerier Igennem 38 år har 58-årige Stipo Cicak, der har kroatisk blod i årene, boet forskellige steder på Vapnagaard, og de seneste 21 år har en lejlighed på Rytterbakken 8 dannet rammen om hans liv. Men historien om Stipo Cicak tager sin begyndelse langt, langt væk fra Helsingørs største boligområde. Stipo Cicak er vokset op i den lille landsby Gornji Bonzini i det tidligere Jugoslavien sammen med fire brødre, hvoraf de to er halvbrødre. Forældrene ejede en gård på landet, hvor de fem drenge ofte hjalp til. Stipo Cicaks drømme for fremtiden inkluderede dog ikke landbrug - han var derimod meget interesseret i geografi. En interesse, der har fulgt ham gennem hele livet, og er der et land eller sted i verden, som Stipo Cicak ikke kender, tjekker han straks sit store verdensatlas, der hænger på væggen i den lukkede altan på Rytterbakken. Som 16-årig forlod Stipo Cicak barndomsbyen for at tage til den noget større by Derventa. Her blev han udlært klejnsmed et fag han fik brug for, da han i 1980 fik job på værftet i Helsingør. En tatovering på venstre overarm med initialerne JNA og datoen vidner imidlertid om, at Stipo Cicak måtte lægge værktøjet på hylden for en stund, da han som ung mand måtte i hæren for at aftjene sin værnepligt. Den 15. august 1972 startede 15 måneder som soldat i Den Jugoslaviske Folkehær Jugoslovenska Narodna Armija. Stipo Cicak fulgte sin interesse for geografi, da han efter aftjent værnepligt flyttede til Korneuburg i Østrig i foråret Her arbejdede han på en møbelfabrik, mens han tog stort kørekort. Planen var nemlig, at han skulle levere møblerne rundt om i landet. På en ferie i Jugoslavien satte skæbnen imidlertid ind. Gennem en fælles kroatisk veninde mødte Stipo Cicak danske Susanne, der boede i den for ham endnu ukendte by Helsingør. Nærmere bestemt på Vapnagaard. Og da Stipo Cicak i julen 1977 blev fyret fra et lastvognsfirma, dukkede tanken om Susanne og Helsingør op igen, som den så ofte havde gjort siden mødet i Jugoslavien. Valget stod mellem barndomsbyen eller den ukendte skæbne i det skandinaviske land. Kærligheden sejrede. Den 4. februar 1978 flyttede Stipo Cicak ind hos Susanne og deres fælles veninde på Horsedammen, og et halvt år senere blev Stipo Cicak og Susanne gift. I dag bor Stipo Cicak for sig selv på Rytterbakken, hvor han ofte får besøg af gamle fodboldkammerater. i byerne. Boligblokkenes ensartede facader blev i 1970 erne anset for at symbolisere social lighed, men denne holdning ændrede sig i 1990 erne, hvor Vapnagaard blev anset for værende en kedelig og farveløs bebyggelse. Stipo Cicak, der har kroatisk baggrund, har boet på Vapnagaard siden (Foto: Mikkel Frank) 70 er-lejlighed i de helt rigtige farver. Stipo Cicaks lejlighed på Horsedammen var ikke farveforskrækket. (Privatfoto) Vapnagaard stod over for sin første store renovering i midten af 1990 erne, og den 1. juni 2012 kunne man efter flere forhandlinger endelig skrive under på en kontrakt mellem Boliggården og entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen i forbindelse med den nuværende renovering af Vapnagaard, der blandt andet indebærer nye tage på alle blokke, nye vinduer og stigstrenge, isolering og nye facader samt en gennemgående renovering af brusenicher. En renovering, der i Kilde: Mikkel Frank, Vapnagaard Nyt oktober alt løber op i 840 millioner kroner, og som forventes færdig i foråret Kom folk ude fra, skulle de have en meget stærk tilknytning til byen for at komme i betragtning til en bolig og det her med at bytte var ikke noget, man gjorde dengang. Jeg tror, at vi skal helt hen til Vapnagårdbyggeriet, inden vi rigtigt begyndte at tage udenbysfolk ind. (Niels Mørk) af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, Helsingør Dagblad

6 De mørke 70 ere Med klækkelige huslejeforhøjelser lykkedes det også boligselskabet at præstere et overskud på regnskabet i På baggrund af den hårde kritik, der havde været rettet mod boligselskabets ledelse og dens økonomiske dispositioner samt en manglende politisk opbakning, valgte Niels Mørk at trække sig som formand med udgangen af marts Med indførelsen af nye vedtægter, der foreskrev en selvkonstituerende bestyrelse bestående af ni medlemmer fem fra byrådet og fire lejerepræsentanter overtog C.V. Kragh Petersen den stormomsuste formandspost som den første lejerepræsentant nogensinde erne blev stagnationens årti for Det sociale Boligselskab i Helsingør. Rent faktisk blev der ikke igangsat nyt boligbyggeri fra selskabets side dette årti, hvilket skyldtes flere forhold. Økonomien var endnu for usikker, og ledelsen havde travlt med at stå mål for gentagende kritiske røster angående deres ledelsesform, hvilket resulterede i, at forretningsførerne hastigt afløste hinanden. Og så stod boligselskabet over Boligselskabet måtte i starten af 1970 erne stå model til en heftig avispolemik. Årene omkring 1970 var på mange måder en brydningstid for Det sociale Boligselskab i Helsingør. Økonomiske vanskeligheder, en administrativ skandale og indførelsen af lejerdemokrati var nogle af de større udfordringer, som bestyrelsen pludselig stod overfor. Et driftsmæssigt underskud på i alt 4,2 millioner, hvoraf de 2,6 millioner var opsamlet i årene , gav ikke alene anledning til en skarp debat i byrådet, men også til en avispolemik, hvor boligselskabet måtte stå model til avisoverskrifter som Lejerne er utilfredse med Det sociale Boligselskab (Frederiksborg Amts Avis, ), Det sociale Boligselskab i skarp politisk modvind (Aktuelt, ) og 200 familier måske på gaden efter fejl i boligselskab (BT, ). I de mange lokal- og landsdækkende dagblade blev det i adskillige artikler antydet, at lejevurderingen og dermed huslejerne mere eller mindre politisk bevidst var blevet holdt nede, hvilket også antydes af formand Niels Mørks ord: I 32 år har selskabet kunnet føre en solidarisk huslejepolitik, og ved at holde huslejen så lav som muligt har vi kunnet hjælpe mange af de dårligt stillede familier i vor by til en god bolig. På kort sigt var den lave husleje til stor gavn for lejerne, men på længere sigt Debatten i byrådet Mel.: Den gamle skærslippers forårssang Nu venter fængslet med trange celler, på boligselskabet i vor by, hvis vi skal tro hvad Hr. Kragh fortæller, så må I alle til Horsens ty. For regnskabstimen den nu er inde, og når vi ser på de tørre tal, kan ingen hjerne fornuften finde, så I med håndjern nu rejse skal. I Horsens kan I så promenere i fangedragter med striber på, her har I tid til at spekulere, om ikke der er for tykt smurt på. Et møde kan I sammen holde, mens solen skinner bag tremmer ned, skønt celler for jer er uvant kolde, vi håber her at få klar besked. Hr. Mørk må kime med formandsklokken, for smasket bli r der i vand og brød, men snart sig ro sænker over flokken, og hans beretning den højlydt lød: I skolen sov jeg i regnetimen, så jeg på regnskab ej har forstand, jeg fulgte bare med hele stimen, så dømt I har en uskyldig mand. for en situation, de endnu ikke havde prøvet indflytningshastigheden stod pludselig ikke mål med den takt, i hvilken lejlighederne rent faktisk blev færdiggjort, og ved udgangen af 1972 stod man i en uvant situation med 200 tomme lejligheder i det nye Vapnagaardbyggeri. Men efter en sej kamp og et problemfyldt årti var Det Sociale Boligselskab i Helsingør atter bragt i god gænge i 1981, hvor det første spadestik til 77 nye boliger i Rønnebærhaven blev taget efterfulgt af opførelsen af 59 boliger i Pinjevangen. af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, På stribe tog I så alle ordet, og sære ting hørtes fra jer mund: Når hus sku bygges sa hele koret, vi lånte blot på en anden grund, og Olsens leje fra Vapnagården i Soldal bruges blomsterbed, og skønt en skurvogn var vakkelvoren, den førtes på som en lejlighed. Tilsidst I lånte, ja, på papiret, i Landmandsbanken en masse guld, det var en dag I var let forvirret, måske I også var hønefuld. Men om jert regnskab skal ingen sige, det ej snart stemme vil på en prik, hver huslej lader I kraftigt stige, men vi er træt af den politik. En fangevogter han hæved mødet, for på en gårdtur I skulle se, om I til fængslet vil købe skødet, et lån hertil vil vi gi måske. I hvert fald håber vi roderiet bli r klaret, skønt vi får trange kår, og er I flinke, I bli r befriet, fra spjældet om en ti-femten år. kostede det boligselskabet dyrt, idet selskabets drift og likviditetsmæssige Indsendt af Ejby Rasmussen, Pontsøvej 39, Helsingør Op og ned langs kysten, torsdag d. 31. december 1970 situation gradvist blev forringet, og der var kun en løsning huslejestigninger.

7 Hvis vægge kunne hviske Holbergsvej 47 har været dannet rammen om Annemette Rønne Larsens liv gennem generationer. Her ses Annemette, manden Henrik, sønnerne Valdemar og Magnus samt forældrene John og Berit (Foto: Bendt Olesen.) Berit kunne fejre deres sølvbryllup i 80 erne. Stedet, hvor der blev holdt jul, lavet lektier, læst godnathistorier og stedet, hvor skænderier om legetøjet fyldte værelserne. I dag lytter væggene til nye historier hos den nye generation. 1. november 2011 overtog Annemette, hendes mand Henrik og deres to drenge, Valdemar og Magnus, nemlig Holbergsvej 47. De byttede simpelthen bolig med John og Berit, der i stedet flyttede ind i en lejlighed på Blichersvej. Når Annemette samler hele familien til jul eller påske, går snakken på, hvor juletræet plejede at stå. Nu er der andre møbler i stuen og nye billeder på væggene, men historierne er der stadig. Og som noget helt særligt får John, som den eneste, lov til at ryge i udestuen. Det var nemlig ham, der byggede den, og han skal have lov til at sidde samme sted, i samme stue, og stadig nyde sin tobak. En tur i garagen vækker minder om en svunden tid. Om dengang Annemette kom til at trampe lidt for højt i stuen, mens John sov til middag. Det blev han ikke glad for. Tanken har ikke strejfet hende i mange år, men pludselig, som hun står der, netop flyttet ind, dukker billederne op, og hun smiler for sig selv. Er der noget, der er hyggeligt, så er det at flytte hjem i sit barndomshjem. Der, hvor fortiden har udspillet sig. Hvor minderne lister om hvert et hjørne. Det er noget ganske særligt. Men til tider også lidt underligt. Sådan beskriver Annemette det i hvert fald. Tænk engang hvis vægge kunne tale. Så ville de hviske søde anekdoter om hverdagen, om glade minder fra store øjeblikke og sørgelige beretninger om sorg og savn. Mange af os har et særligt forhold til et hus, en lejlighed eller måske en gård. Måske var det der, vi voksede op som barn. Måske har ejendommen endda været i vores familie i generationer. Sådan er det hos Annemette Rønne Larsen og hendes familie. Annemettes farmor og farfar flyttede ind på Holbergsvej 47, da byggeriet var helt nyt i slutningen af 1950 erne. Men en ængstelse bredte sig hurtigt hos farmoderen, der ikke brød sig om at bo i et hus, og da Annemettes far, John, der i tre år kun sjældent var hjemme, idet han sejlede, valgte at slå sig ned med Annemettes mor, Berit, overtog de huset i John og Berit foran deres hus, ca Kaffe i haven, ca Holbergsvej 47 blev rammen om et familieliv med far, mor og fire børn. Det var her Annemettes søster, Henriette, holdt sin konfirmation i slutningen af 70 erne. Det var her, John og Annemettes søster Henriette blev konfirmeret sidst i 70 erne. Påskefrokost på Holbergsvej, 1970 erne. (Fotos: Privat) Hvor længe Nini og Birger stod på venteliste for at få en lejlighed i det nye byggeri, husker Nini ikke. Men glæden var stor, da familien flyttede ind, for området var noget ganske særligt for både Nini og Birger, da de begge boede der som børn. Det var et område fyldt med minder og nostalgiske øjeblikke. 75-årige Nini Jensen har boet i Sundparken i 52 år. Månelandingen i 1969, Berlinmurens fald i 1989 og terrorangrebet på World Trade Center i Tre store, historiske øjeblikke. Tre store begivenheder, som Nini Jensen har kunnet følge på tv i sin lejlighed i Sundparken. 75-årige Nini Jensen har nemlig boet på Pontsøvej 1 i 52 år. Kalenderen viste 1961, da Nini sammen med sin mand, Birger, og deres et-årige søn, Michael, flyttede ind i lejligheden. Sidenhen blev Mogens og efternøleren Mette født, og der blev trangt i lejligheden. Men drengene var store og sjældent hjemme, så Mette havde frit spil på det fælles værelse. Livet med tre børn bød på masser af hyggeligt samvær med naboerne. Med improviserede sammenskudsgilder, rundbold og stikbold og hygge på græsset. Og når Kong Vinter meldte sin ankomst og det fugtige område bag boligblokkene frøs til is, gav kommunen grønt lys til, at 5-årige Mette og de andre børn fra området kunne hygge sig om aftenen på den oplyste skøjtebane. I dag er det Ninis børnebørn, der boltrer sig på Sundparkens legeplads, når de besøger bedstemor. Og selvom Birger døde for 10 år siden, holder Nini stadig fast i de årlige pensionistfester, som hun har deltaget i de seneste mange år. Det er nemlig en kærkommen lejlighed til at hygge sig med naboerne. Når familien er samlet til påskefrokost, er de gerne en tur på legepladsen (Fotos: Privat) Sønnerne Michael og Mogens til fastelavn i Selvom børnene er blevet voksne, hygger de sig stadig på Sundparkens legeplads

8 Fusionen med KINGO Luftfoto af Kingohusene, der officielt blev indviet i (Foto: Boliggården) Boliggårdens afdelinger Kingosvej, Blicherparken, Grønningen, Damvænget og Søvænget, Nøjsomhed fik for alvor placeret KINGO i folks bevidsthed. (Foto: Helsingør Kommunes Museer) Det var KINGO, der var initiativtager til den verdensberømte arkitekt Jørn Utzons romerhuse i Helsingør. Den 1. januar 2011 indgik Helsingør Boligselskab, der i 1991 sløjefede den lange titel Det sociale Boligselskab i Helsingør, fusion med Andelsforeningen KINGO, og ændrede på dette tidspunkt navn til Boliggården. Samarbejdet mellem boligselskabet og boligforeningen var dog ikke helt fremmed, idet Helsingør Boligselskab og KINGO i en 12-måneders prøveperiode havde indgået et administrativt samarbejde. Med ønsket om at stå stærkere over for kommunen, blandt andet i arbejdet med boligområder som Nøjsomhed, indvilgede begge parter efter gentagende diskussioner, og et fuldbyrdet samarbejde kunne træde i kraft. Administrationsbyrden for boligselskaber er med årene vokset markant, idet staten pålægger selskaberne flere og flere opgaver, såsom dialogstyring, hvor hver eneste afdeling har pligt til at lave indberetninger om regnskaber og vedligeholdelse, og både Helsingør Boligselskab og Andelsboligforeningen KINGO mente begge at kunne stå stærkere som en fælles enhed ved sådanne opgaver. På et stiftende repræsentantskabsmøde for henholdsvis Helsingør Boligselskab og Andelsboligforeningen KINGO blev Jeppe Madsen valgt som formand for Boliggården, mens Rita Jensen, der tidligere var formand for KINGO, blev næstformand i det nye boligselskab. KINGO Andelsboligforeningen KINGO blev stiftet den 4. marts 1949 på initiativ fra Niels Mørk og med det formål at opføre gode og billige boliger for medlemmerne. Foreningens første bebyggelse blev indledt umiddelbart efter den formelle stiftelse, og i 1951 kunne man holde officiel indvielse af Kingohusene. Navnet KINGO blev besluttet, fordi den nyanlagte vej ved foreningens første byggeri blev opkaldt efter salmedigteren Thomas Kingo. KINGO oplevede stor medlemstilgang i starten af 1950 erne, og behovet for gode og billige boliger steg, og byggeriet fortsatte. Blandt andet med opførelsen af gule murstensrækkehuse ved Holbergsvej, som stod færdige i 1959 og med 408 boliger i boligbyggeriet Nøjsomhed, der fik placeret KINGO i den almindelige bevidsthed som en betydende faktor i det almennyttige boligbyggeri i Nordsjælland. Sidst i 1970 erne begyndte Andelsboligforeningen KINGO at rette blikket uden for det gamle Helsingør byområde, da boligforeningen fik mulighed for at erhverve et betydeligt areal i Hornbæk, og i perioden blev 130 moderne rækkehuse opført ved Karetmagervej og Gørtlervej. Efter succes en i Hornbæk var det naturligt at fortsætte udbygningen på Nordkysten, og 28 rækkehuse blev indviet på Vingen i Ålsgårde i Generelt kunne KINGO bryste sig af at indvie nye afdelinger hvert eller hvert andet år fra slutningen af 70 erne og frem til begyndelsen af 1990 erne. I 1957 stod KINGO som bygherre for et byggeri, der er blevet kendt og værdsat, ikke blot i Danmark, men også uden for landets grænser. KINGO stod nemlig bag opførelsen af 54 gårdhuse, de såkaldte romerhuse, der blev udformet af selveste arkitekt Jørn Utzon og er placeret i det kuperede terræn ved Gurrevej, ikke langt fra Montebello. Men på det tidspunkt var byggekvoten for almennyttig, støttet boligbyggeri opbrugt, og KINGO opførte udelukkende husene med salg for øje, dog uden at indkassere nogen betydelig fortjeneste. Husene, der er placeret rundt om en atriumgård og dermed leder tankerne tilbage på huse fra det gamle Rom, har været med til at befæste Jørn Utzon som en af datidens førende arkitekter, og navnet KINGO dukker stadig op i verdensfagpressen, hvor Jørn Utzons romerhuse i Helsingør er blevet et begreb. Andelsboligforeningen Kingo 50 år, Andelsboligforeningen Kingo 25 år, Tagryggen nr. 1. Marts 2011.

9 Nøjsomhed Opførelsen af boligbyggeriet Nøjsomhed fortsatte i med yderligere to blokke med i alt 48 lejligheder. Disse blokke blev placeret således, at de på en naturlig måde indgik i den oprindelige bebyggelsesplan, men det var nødvendigt at tilkøbe yderligere areal ved Kongevejen, for at dette kunne lade sig gøre. Luftfoto af Nøjsomhed, sommer Efter 20 års pause blev Nøjsomhed endnu engang udbygget med en ny blok ved Sydvej med 42 lejligheder. Nøjsomhed var et populært byggeri, lige fra det stod færdigt i 1964, hvor alle 408 lejligheder var lejet ud. (Foto: Helsingør Kommunes Museer) Gennem tiden er forskellige beboeraktiviteter blevet til i bebyggelsen og har blandt andet givet synlige udslag i udbygningen af legepladser, og for at Manglen på boliger i Helsingør var stor omkring 1960, selvom både Det sociale Boligselskab og Andelsforeningen KIN- GO ivrigt udvidede den nordsjællandske by, og det fik KINGOs bestyrelse til at se sig om efter nye muligheder. Interessen faldt hurtigt på et kvadratmeters stort areal ved det gamle teglværksområde ved gården Nøjsomhed, ikke langt fra Kongevejen, og på rekordtid blev der opført fire- og otteetagers boligblokke på et af Helsingørs højest og bedst beliggende arealer. Det nye boligbyggeri var da også populært fra starten, og samtlige 408 lejligheder var lejet ud, da byggeriet stod færdigt i imødekomme et ønske fra de mange familier, hvor begge forældre var udearbejdende, blev der i 1966 opført en tredelt børneinstitution ved Sydvej. Nøjsomhed har altid på godt og ondt været særlig kendt for den store andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, og for de mange sociale tiltag, der netop har taget udgangspunkt i ønsket om at integrere de forskellige kulturer og nationaliteter. Af samme grund har Nøjsomhed også haft en del ministerbesøg gennem årene, der har lagt vejen forbi for at få et indblik i det store boligsociale arbejde, der er udført ved Nøjsomhed. Blandt andet i 1998, hvor den daværende socialdemokratiske boligminister Jytte Eid-fest på Nordvej, Andersen aflagde Nøjsomhed et besøg for at høre om erfaringerne med projektet Kvarterløft, der bestod af beboerrådgivning og sociale aktiviteter. Og senest i oktober 2012, hvor socialdemokratiske Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter, kom forbi for at høre om den igangværende helhedsplan, der skal sikre Nøjsomhed endnu et kvarterløft. Tagryggen, nr. 4, 2012 Andelsboligforeningen Kingo 50 år, Andelsboligforeningen Kingo 25 år, Birte Dengaard har boet i Nøjsomhed i 40 år og kan ikke forestille sig at flytte derfra. 40 gode år i Nøjsomhed Nøjsomhed er bedre end det rygte, som de store blokke med de mange forskellige nationaliteter har fået blandt andet gennem medierne. Det mener i hvert fald 69-årige Birte Dengaard, der er medlem af afdelingsbestyrelsen og har boet i Nøjsomhed i 40 år. Jeg bryder mig ikke om at læse i avisen, at jeg bor på Mordvej. Selvfølgelig er her noget ballade med dørtelefoner, der bliver sparket i stykker, og postkasser, der bliver revet ned, men sladderen er værre, end vi beboere oplever det. Og det må være os, der bedst kan udtale sig om, hvad der sker her i området. Birte Dengaard har boet i Nøjsomhed siden 1973, hvor hun flyttede ind på Nordvej med sine tre børn. Det var en dejlig tid, hvor familien hyggede sig i deres 4-værelses lejlighed, og hvor børnene havde travlt med at lege i sandkassen. I dag er børnene for længst fløjet fra reden, men Birte Dengaard har ikke isoleret sig i sin lejlighed af den grund. Fællesarealerne bliver flittigt brugt til grillhygge med naboerne, og når der er tid til det, går Birte Dengaard gerne en tur forbi aktivitetshuset, hvor der fire dage om ugen er mulighed for at nyde en kold øl eller vand sammen med de andre beboere. Og mulighed for at lære andre kulturer at kende, for det er vigtigt, når man bor i Nøjsomhed. Det er spændende at bo i et boligbyggeri med forskellige nationaliteter, for man lærer virkelig meget ved at tale med folk fra fremmede kulturer. For Birte Dengaard er det vigtigt at være udadvendt og gøre en forskel for sit boligområde, og af samme grund har hun været med i afdelingsbestyrelsen siden 1993, kun med et par enkelte pauser. Bestyrelsesarbejdet giver hende nemlig mulighed for at hjælpe naboerne, hvis der opstår problemer, og er der noget, Birte Dengaard ser frem til, er det, når Nøjsomhed kan fejre 50 års jubilæum næste år. Så går Dannebrog til tops.

10 Formænd gennem tiderne Peder Christensen Peder Christensen var i mange år en markant skikkelse i Helsingør. Han var udlært maskinbygger på Helsingør Skibsværft, og i 1906 blev han forretningsfører for Arbejdernes Fællesorganisation og spillede også en vigtig rolle i den landsdækkende kooperation. Peder Christensen, også kendt som Kong Peder, var medlem af Helsingør Byråd fra 1906, og i 1919 blev han indsat som den første folkevalgte borgmester i Helsingør, hvor han blev siddende frem til Han var manden bag en lang række initiativer, der tilførte Helsingør fremgang og udvikling, og han arbejdede med et mål for øje: at gøre Helsingør til en mønsterkommune. Den foretagsomme borgmester var også initiativtageren til Det sociale Boligselskab i Helsingør, som han stiftede i juni 1938, og i 1939 kunne Kong Peder sætte sig for bordenden og kalde sig boligselskabets første formand. Niels Mørk Niels Mørk afløste i 1954 Peder Christensen som formand for Det sociale Boligselskab i Helsingør. Niels Mørk var meget aktiv i boligbevægelsen og var også initiativtageren bag Andelsboligforeningen Kingo, som blev stiftet den 4. marts Niels Mørk havde som folketingsmand ( ) nære kontakter til såvel centraladministrationen som til det politiske system, hvilket gjorde det muligt for boligselskabet på mange måder at være på forkant med boligudviklingen, og i Niels Mørks aktive tid i boligbevægelsen kom boligområder som blandt andre Blicherparken, Sundparken, Søvænget, Damvænget og Grønningen til. Gennem Niels Mørks virke som formand var hans bærende holdning at føre en solidarisk huslejepolitik. Han var meget opmærksom på, at man, ved at holde huslejen så lavt som muligt, kunne hjælpe mange af de dårligt stillede familier i byen, og Niels Mørk var i sandhed manden, der tog det sociale i boligselskabets navn alvorligt. I februar 1971 meddelte Niels Mørk, at han ønskede at forlade bestyrelsen, og det gjorde han 1. april 1971 efter 17 år som formand. Det var et noget andet boligselskab han forlod, end det han i sin tid overtog fra Peder Christensen. På de 17 år var boligselskabet vokset fra godt 100 lejligheder til godt 3000 lejligheder. C.V. Kragh Petersen Skibsføreren C.V. Kragh Petersen var den første leje-repræsentant i formandsstolen, og blandt de fire første lejerepræsentanter, der blev valgt til boligselskabets hovedbestyrelse. I starten måtte de holde lav profil, idet de blot havde taleret, men ikke stemmeret. Denne situation så dog noget anderledes ud, da C.V. Kragh Petersen kunne se sig selv sidde i den magtfulde position som formand. Efter otte år som formand for Det sociale Boligselskab i Helsingør, havde C.V. Kragh Petersen med udgangen af marts måned 1979 valgt at trække sig fra den til tider stærkt kontroversielle formandspost. Det faldt nemlig i C.V. Kragh Petersens lod at skulle styre boligselskabet gennem den vel nok hidtil vanskeligste periode med økonomiske og administrative vanskeligheder og negativ omtale i pressen. En periode, der ikke var præget af boligselskabets egentlige mål nemlig at bygge boliger. Jan Ewald Det sociale Boligselskab i Helsingør var atter bragt i god gænge efter en turbulent tid, da C.V. Kragh Petersen overlod formandsstolen til major Jan Ewald, og med formandsskiftet var der lagt op til ændringer på formandsposten. Hvor C.V. Kragh Petersen var engageret på de fleste fronter i boligselskabet, satsede Jan Ewald i højere grad på at tegne virksomheden udadtil og kun beskæftige sig med hovedlinjerne. Med en ændret ledelsesstruktur, hvor mange af beslutningerne allerede var lagt ud til de enkelte afdelingsbestyrelser, kunne Jan Ewald stå mere selvstændigt. Med restriktive byggekvoter krævede situationen nytænkning, og et forsøg herpå var boligselskabets engagement i bysanering og etablering af ungdomsboliger. Behovet for almennyttigt byggeri var stort, men Jan Ewald og resten af boligselskabet, der i 1991 ændrede navn til Helsingør Boligselskab, måtte sande, at boligselskabets politiske indflydelse i Byrådet ikke var, hvad det havde været. Ole Husum Frederiksen Det var en markant person i Helsingørs bybillede, der pludseligt døde en dag i oktober 2009 efter 12 år som formand for Helsingør Boligselskab. Ole Husum Frederiksen huskes særligt for sit engagement i boligbyggeriet Vapnagaard, og det er ikke tilfældigt, at kælenavne som Mr. Vapnagaard og Vapnagaards bedstefar stadig hænger ved, når han i dag mindes. Ole Husum Frederiksen var en ildsjæl i udviklingen af Vapnagaard, lige fra han flyttede ind i bebyggelsen den 1. februar Allerede året efter blev Ole Husum Frederiksen valgt som formand for Vapnagaards hovedbestyrelse, og han fortsatte formandsarbejdet frem til sin død. Ole Husum Frederiksen var engageret i alt, hvad der havde med Vapnagaard at gøre lige fra de mindste detaljer til de større visioner, og han havde en finger med i spillet både i renoveringen i 1990 erne og i den nuværende renovering. Som formand for boligselskabets hovedbestyrelse, som han var medlem af siden 1980 og næstformand for siden 1989, arbejdede han for at samle kommunens boligforeninger, og det var til stor glæde for Ole Husum Frederiksen, da Helsingør Boligselskab og Andelsboligforeningen Kingo indgik en administrativ samarbejdsaftale i Jeppe Madsen Efter en periode på fire år som formand for Helsingør Boligselskab, der ved fusionen ændrede navn til Boliggården, fratrådte den 66-årige Jeppe Madsen posten i maj Da den tidligere formand Ole Husum Frederiksen pludselig døde, blev Jeppe Madsen valgt på et repræsentantskabsmøde og kunne efter kun otte måneder i boligselskabets bestyrelse se sig selv sidde i formandsstolen. Bestyrelsesarbejdet var dog ikke helt nyt for Jeppe Madsen, der i en 10-årig periode fra 1972 var næstformand i Vapnagaards hovedbestyrelse, og som i 2009 kunne se sig selv gå fra at være formand i en af boligselskabets mindste afdelinger, nemlig afd. 36 Bjergegade med kun otte lejligheder, til at være formand for hovedbestyrelsen. Jeppe Madsen satte sig hurtigt for at demokratisere bestyrelsesarbejdet i form af forskellige udvalg og med indførelsen af en mentorordning, hvor hvert bestyrelsesmedlem blev mentor for en række afdelinger. Under Jeppe Madsens formandskab fortsatte forhandlingerne med Andelsboligforeningen Kingo, og efter svære forhandlinger lykkedes det at fusionere. Jeppe Madsen bor i dag i Odinsparken og overvejer i øjeblikket at blive en del af afdelingens bestyrelse. Charlotte Olsen sin mand og deres to børn. Den 28. maj 2013 fik Boliggården sin første kvindelige formand, den 45-årige Charlotte Olsen, der bor i Sundparken sammen med Livet som bestyrelsesmedlem er dog ikke helt nyt for Charlotte Olsen, der har været en del af Boliggårdens hovedbestyrelse siden 2004, og som gennem de seneste 17 år har ageret kasserer i Sundparken, hvor hun har lært rigtig meget af især de ældre herrer. Det var da også den nu 81-årige formand i Sundparken, Poul Hansen, der tilbage i 1996 fik lokket den dengang nybagte mor med i bestyrelsen. Som ny formand håber Charlotte Olsen at kunne engagere flere unge beboere til at deltage i bestyrelsesarbejdet i de forskellige afdelinger, for hun har selv oplevet, hvor meget det giver at være synlig og engageret, der hvor man bor. Den nyvalgte formand går til opgaven med frisk mod og håber på en fremtid med nye almene boligbyggerier i Helsingør og flere grønne renoveringer. Helsingør Dagblad. Charlotte Olsen. Jeppe Madsen. af Kenno Pedersen og Lars Bjørn Madsen, Kong Peder af Birger Mikkelsen, 1991

11 Fremtidens byggesten Grundlæggende værdier Boligselskabet arbejder ud fra fire grundlæggende værdier: 1. Troværdighed 2. Kompetence 3. Åbenhed 4. Forandringsparathed Vores bolig er en meget væsent- Boliggården ønsker at sikre, at Boliggården er som et alment Boliggårdens vision om stedse at lig del af vores tilværelse, derfor både valgte beboerdemokrater boligselskab underlagt et omfat- være det lokale almene boligsel- skal forholdene omkring boligen og ansatte har de fornødne fag- tende regelsæt. Det er vores am- skab i Helsingør stiller krav til os og dens funktioner være velfun- lige kompetencer til at udføre de bition, at disse mange regelsæt alle om, at vi løbende er interes- gerende. Når vi i vores liv har be- hverv, som vi påtager os. At vi ikke skal stå i vejen for en god in- serede og nysgerrige. Vi ønsker hov for at skifte bolig, skal den gennem uddannelse, erfaring og tern dialog. Vi skal undgå unødig at forandre og udvikle os i takt proces kunne foregå uden at bi- samarbejde har den bedste bag- bureaukratisering af vores sam- med vores by og det øvrige omgi- bringe os yderligere usikkerhed. grund for at løse de mangear- arbejdsformer. Vi vil bestræbe os vende samfund og alle ved, både Det er derfor af stor betydning for tede opgaver, som Boliggården på at opretholde den størst mu- valgte og ansatte, at det kræver Boliggården, at vi i vores kontakt arbejder med. Ønsket om den til- lige åbenhed i samarbejdet mel- løbende udvikling og tilpasning med lejere og ansøgere fremstår strækkelige kompetence i vores lem beboerdemokrater og admi- af vores indsats. Vi vil være åbne som ærlige og troværdige samar- arbejde gælder både i forhold til nistration, således at der for alle over for nyskabelser, både i form bejdspartnere, og vores beboere beboere og i forhold til bygnin- er en fælles indsigt i forretnings- af egen udvikling og gennem er- skal kunne træffe beslutninger i ger. gange og beslutningsgrundlag. faringer. tillid til de indgående aftaler med Boliggården. Boliggården vil stedse arbejde efter at være det gode og anerkendte lokale almene boligselskab i Helsingør. Vi vil i samarbejde med kommunens borgere og politikere medvirke til en løbende udvikling af byens boligområder. Vi vil arbejde på at opretholde et bredt boligtilbud for så vidt angår boligtyper, boligstørrelser og boligpriser, således at vi har mulighed for at tilgodese borgernes boligønsker bredest muligt. Visioner Vi skal løbende arbejde på at opretholde en indlysende sammenhæng mellem boligens kvalitet og boligens pris, således at det fortsat vil være de fleste lejere, der vælger at bo hos os af lyst. By- og boligudvikling sker som følge af politiske beslutninger, enten overordnede eller lokale, og Boliggården skal være aktiv i den boligpolitiske debat, både i interesseorganisationer og i lokalsamfundet. Vi ønsker at fastholde et stærkt beboerdemokrati og vil arbejde for udvikling af demokratiets muligheder og forandringer og gøre deltagelse indlysende attraktivt for vores beboere. Boliggården er og skal være en ordentlig arbejdsplads med redelige aftale-, ansættelses- og arbejdsvilkår. Boliggården skal som arbejdsplads give mulighed for løbende kompetenceudvikling for medarbejderne, og der skal fastholdes en indre åben kommunikation, der giver plads til indsigt, ansvar og selvbestemmelse. Boliggården arbejder med målsætninger på fire udvalgte områder: 1. Beboerdemokrati Boliggården og boligafdelingerne skal fastholde og videreudvikle koncepter for aktive og anstændige beboermøder. De lokale beboermøder er lejernes første møde med beboerdemokratiet og indgangen til aktiv deltagelse i afdelingsbestyrelsens arbejde. Vi skal sikre åbenhed og imødekommenhed over for nye aktive lejere, og vi skal løbende tilpasse vores kursus- og konferencetilbud til vores valgte beboerdemokrater. Vi vil gennem et udvidet udvalgsarbejde sikre mest mulig uddelegering. Vi skal etablere platforme for intern erfaringsudvikling. Vi vil i samarbejde med afdelingsbestyrelserne etablere muligheder for uddelegering af ad hoc opgaver og ad hoc økonomi, når der er mulighed herfor. Vi vil sikre en åbenhed og afklarethed omkring opgavefordelingen mellem valgte beboerdemokrater i afdelingsbestyrelserne, ansatte i afdelingen og Boliggårdens administration. 2. Informationsniveau Boliggården ønsker at fortsætte en mangeårig tradition for åbne tilgængelige referater. Ambitionen er indenfor den nærmeste årrække at gøre flest mulige oplysninger tilgængelige for beboerdemokrater og ansatte via et intranet. På denne måde ønsker vi at have en målsætning om at minimere vores brug af almindelige postforsendelser. Målsætninger Ligeledes har vi en målsætning om at give vores lejere og ansøgere videst mulig adgang til oplysninger om eget lejemål og egen ansøgning via internettet. Etablering af intranet skal have fokus på mulighed for informationsdeling om aktuelle igangværende arbejder i boligafdelingerne og gøres tilgængelig for afdelingsbestyrelser og ansatte. Overordnet vil vi fastholde hinanden i en målsætning om altid at tale og skrive på en måde, så modtagerne kan forstå os. 3. Boliger, bygninger og boligafdelinger Vi ønsker, at Boliggårdens lejemål i videst mulig omfang skal være tidssvarende. At vi gennem løbende vedligeholdelse og forbedringer kan tilbyde attraktive og konkurrencedygtige boliger. Det er målsætningen, at der arbejdes med et bredt og varieret tilbud på området, også på prisen, men overordnet skal der altid være en indlysende sammenhæng mellem boligens kvalitet og boligens huslejeniveau. Vi har en målsætning om at fortsætte arbejdet med bygningernes vedligeholdelse ud fra tekniske gennemgange og ud fra faktiske, undersøgte forhold. Vi vil sikre, at bygningerne renoveres ud fra helhedstankegange og helhedsplanlægninger, således at vi optimerer lejernes udbytte af de økonomiske investeringer, der foretages i både vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. Hvor det er økonomisk rentabelt, indarbejdes i videst muligt omfang energioptimering i forbindelse med fysiske arbejder på ejendommene. For at sikre gode sociale boligforhold i samtlige boligafdelinger vil vi løbende udarbejde og tilpasse udlejningsregler for hver enkelt boligafdeling i samarbejde med kommunen, således at vi tilgodeser ønsker om den bredest mulige beboersammensætning i samtlige boligafdelinger. Vi vil løbende vurdere boligafdelingernes sociale og fysiske udvikling og forebyggende iværksætte nødvendige sociale og fysiske helhedsplaner i samarbejde med kommunen og Landsbyggefonden. 4. Arbejdspladsen Vi vil fastholde Boliggården som en ordentlig og attraktiv arbejdsplads, således at vi kan fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Vi lægger vægt på, at Boliggården i sit arbejde har stort fokus på, at der afsættes tid til internt samarbejde, information og erfaringsudveksling, således at vi løbende kan afstemme og prioritere de mange opgaver. Vi ønsker at være en effektiv arbejdsplads, hvor der er tid til løbende kvalificeret efteruddannelse, som er en forudsætning for kompetent og tidssvarende opgaveløsning. Vi vil arbejde på, at der løbende skal være plads til ansættelse og oplæring af elever. Kilde: Plancher udarbejdet af Anine Fuglesang Grafisk produktion: Hillerød Grafisk

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Fremtidens beboerdemokrati

Fremtidens beboerdemokrati Fremtidens beboerdemokrati Denne publikation henvender sig til beboerdemokrater og andre i den almene boligsektor, der interesserer sig for udviklingen af beboer demokratiet. Den er tænkt som et indspark

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år.

Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af renoveringen af Skovparken. Det vil jeg også i år. Bestyrelsens beretning på Telefon 62 21 19 76 Fax 62 20 10 10 Website www.svanbo.dk E-mail post@svanbo.dk Bankkonto Nordea 2680-7040263033 repræsentantskabsmødet den 12. juni 2014 Jeg har gennem de seneste

Læs mere

Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds. Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00. Hotel Legoland. Aastvej 10. 7190 Billund

Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds. Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00. Hotel Legoland. Aastvej 10. 7190 Billund Oversigt over kandidater på valg i 7. kreds Kredsvalgmøde den 18. april 2012, kl. 19.00 Hotel Legoland Aastvej 10 7190 Billund Formandskandidat: Per Nielsen Opstillet af: Bovia ANSAT i boligorganisationen

Læs mere

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen

Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen det skete i uge 22 Den Jyske Sparekasse sponsor for SUB09 kvinder SUB09 tegnede allerede ved starten i 2009 en sponsoraftale på overtræks sæt med daværende Sparekassen i Skals. Denne aftale er nu udbygget,

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund

Læs mere

Notat. 2. maj 2013. Referat

Notat. 2. maj 2013. Referat Notat Kultur, Erhverv og Udvikling Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg 2. maj 2013 Referat Forum: Styringsdialogmøde med BSB Svendborg Dato: 1. marts 2013 Sted: Svendborg Rådhus Deltagere: Svend Erik

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

REFERAT STYRINGSDIALOG KØGE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB (DAB)

REFERAT STYRINGSDIALOG KØGE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB (DAB) REFERAT STYRINGSDIALOG KØGE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB (DAB) Dato Byrådssekretariatet 7. januar 2016 2017-000691-1 Tidspunkt Den 4. februar 2016, kl. 15.00 Deltagere Kontorleder Steen Hingebjerg Jensen,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 10. maj 2016, kl Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 10. maj 2016, kl Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder. Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde Tirsdag den 10. maj 2016, kl. 19.00 Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder Endelig dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning

Læs mere

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 21. maj 2015 En status på mødeafholdelser siden repræsentantskabsmødet i november 2014 er et repræsentantskabsmøde, 5 hovedbestyrelsesmøder.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Andelsboligforeningen Odinsgaard

Andelsboligforeningen Odinsgaard Andelsboligforeningen Odinsgaard Afdeling 13 (113) Gartnervangen i Brædstrup Referat af beboermødet den 15. september 2016, kl. 19. Så mange beboere deltog: 14 husstande i alt 17 personer. Fra administrationen

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning

REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008. Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 3. JUNI 2008 Organisationsbestyrelsens mundtlige Beretning Indhold Indledning side 3 Opsigelse af aftale om kommunal anvisningsret side 3-4 Landsbyggefonden side 4 Åkirkeby sagen

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Beretning for 2010/2011

Beretning for 2010/2011 Beretning for 2010/2011 Beboerdemokratiet Den forløbne periode har stået i samarbejdets tegn, men har også været præget af at boligkontorets fra september og frem til 1 maj har stået uden direktør. Bo83

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

AB mod Mission, Vision og Værdigrundlag

AB mod Mission, Vision og Værdigrundlag AB mod 2020 Mission, Vision og Værdigrundlag Arbejdernes Boligforening AB mod 2020 AB har siden 1917 arbejdet målrettet på at sørge for gode boliger til alle. Denne mission er stadig gældende for os både

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Dialogmøde 2013 Kalundborg almennyttige Boligselskab

Dialogmøde 2013 Kalundborg almennyttige Boligselskab REFERAT Dialogmøde 2013 Kalundborg almennyttige Boligselskab Dato: 10. juni 2013 Mødested: Kalundborg Kommune, Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg Deltagere: Boligorganisationen: Formand Richard Poulsen Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen.

Kim efterlyste en underskrevet anvisningsaftale for Søtoften. Det blev aftalt at boligselskabet sender aftalen. Hagen Ahlgreen Jette Fesner Bettina Foltinger Liselotte Hvidt Ballerup almennyttige Boligselskab Kim Pasternak, Boligkontoret Lone Schock, Malene Aagaard Kristensen og Hanne Nygård Jensen Center for By,

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Afdeling 1 har således været et målepunkt for fremtidige renoveringer på baggrund af helhedsplaner.

Afdeling 1 har således været et målepunkt for fremtidige renoveringer på baggrund af helhedsplaner. SEKRETARIATET Ullasvej 23, Rønne CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Dagsorden/referat Styringsdialogmøde med Bo42 den 4. novmeber 2016 Deltagere: Fra Bo42: Direktør Ebbe Frank og formand Per Carlo Nilsson Fra

Læs mere

Hovedbestyrelsens årlige beretning til repræsentantskabet torsdag den 26. november 2015

Hovedbestyrelsens årlige beretning til repræsentantskabet torsdag den 26. november 2015 Hovedbestyrelsens årlige beretning til repræsentantskabet torsdag den 26. november 2015 Vi har siden sidste repræsentantskabsmøde den 21. maj afholdt 6 hovedbestyrelsesmøder, 2 byggemøder, et målsætningsmøde,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 19. maj 2015

Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 19. maj 2015 Hovedbestyrelsens halvårlige beretning til repræsentantskabets møde torsdag den 19. maj 2015 Denne halvårlige beretning er en orientering om, hvad vi i hovedbestyrelsen har arbejdet og beskæftiget os med

Læs mere

Årsberetning 2015 afd. 9 Byengen Nordengen

Årsberetning 2015 afd. 9 Byengen Nordengen Hørsholm-Kokkedal Afd. 9 Årsberetning 2015 afd. 9 Byengen Nordengen Indledning Siden sidste beboermøde har det på mange måder været et travlt år og udfordrende år. Der har været afholdt 13 bestyrelsesmøder,

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10

I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00. 360 graders eftersyn af afdeling 10 INVITATION TIL BEBOERMØDE I festlokalet Smedien 97 6. marts kl. 17:00-20:00 360 graders eftersyn af afdeling 10 Kom og vær med til at afgøre hvad der skal ske i afdeling 10 fremover! BEBOERMØDE / WORKSHOP

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Præsentation af Aabenraa Almene Boligselskab ÅAB og Padborg Boligforening. Fælles afdelingsbestyrelsesmøde den 21. november 2012

Præsentation af Aabenraa Almene Boligselskab ÅAB og Padborg Boligforening. Fælles afdelingsbestyrelsesmøde den 21. november 2012 Præsentation af Aabenraa Almene Boligselskab ÅAB og Padborg Boligforening Fælles afdelingsbestyrelsesmøde den 21. november 2012 Historiske facts. ÅAB blev grundlagt i 1950 under navnet Åbenrå Amts Boligselskab.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Aktiv i boligområdet

Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet!

inspirationsmøde, fordi vi meget gerne vil inddrage jer og jeres ideer i udviklingen af konceptet! Dette scenarie har meget meget lidt at gøre med vores vision for vandog wellnessprojektet. Men denne visionære mand fra en helt anden tidsalder er alligevel et godt udgangspunkt for at belyse nutidens

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej Referat fra ordinært afdelingsmøde onsdag den 20. februar 2013 kl. 19.00 i Prøvehallen v/spinderiet. Til stede var: 50 husstande repræsenteret Endvidere

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere