Eleverne forberedes gennem et tværfagligt undervisningsforløb til et rollespil, der måske kan give nogle kvalificerede svar på følgende spørgsmål:

Transkript

1 Kom i gang med rollespillet: Velkommen til Manhattanprojektet. Eleverne forberedes gennem et tværfagligt undervisningsforløb til et rollespil, der måske kan give nogle kvalificerede svar på følgende spørgsmål: Hvorfor udviklede amerikanerne atombomben? Hvad skete der under Manhattanprojektet? Hvorfor blev Hiroshima og Nagasaki bombet? Manhattanprojektet giver eleverne et indblik i, hvorfor disse beslutninger blev truffet, ved at de i et rollespil selv spiller en af de involverede forskere, politikere, militærfolk eller strålingseksperter, der stod bag beslutningerne. Manhattanprojektet på /gymnasium består af 4 ben: Historisk ramme. Oplysninger om historiske begivenheder. De ni roller. Oplysninger om de enkelte roller og deres person. Researcharkivet. Uddybende materiale til rolleområderne. Lærervejledning Samt en tidslinie / med billeder og uddybende tekst. I hvert ben findes medieklip samt ekstra faktatekster til emnet. Før spillet går i gang Manhattanprojektet er bygget op, så det alt efter lokaleforhold kan forberedes og spilles mere eller mindre afhængigt af adgangen til computere. Variant 1: Forberedelse og spil baseres fuldt ud på inddragelsen af IT. Her forbereder eleverne sig på deres roller via /gymnasium og har kun printet deres vigtigste oplysninger ud til selve rollespillet. Under rollespillet har Gordon Arneson (sekretæren) adgang til computer og gerne projektor, således at spillekortene og evt. medieklip kan vises for alle. Variant 2: Forberedelse af roller baseres på IT, og spillet gennemføres med printede kort. Her forbereder eleverne sig på deres roller via /gymnasium og printer deres oplysninger ud. Selve rollespillet gennemføres ved hjælp af printede kort. Variant 3: Forberedelse og spil baseres på printet materiale. Hele spillet med alle dets kort og oplysninger findes som udprintningsmateriale i lærervejledningen. Fælles introduktion Inden spillet starter, er det godt med et samlet overblik over begivenhederne, og dette kan skabes enten fælles på klassen, i gruppearbejde eller individuelt ved, at der arbejdes med indholdet i historisk ramme. Her findes medieklip og oplysninger, som er specifikt relateret til de begivenheder rollespillet omhandler, og som derfor er opdelt i før, under og efter rollespillet. Det er en god ide at vise og diskutere den 6 minutter lange introduktionsfilm, som man kan finde på temaforsiden, så eleverne kan forholde sig til den historiske kontekst. Selve rollespillet: Rollespillet spilles i grupper af 6 til 9 deltagere og består af en forberedelsesfase til rollerne samt to spildele, der hver tager min. Eleverne tildeles eller vælger en rolle, som de skal sætte sig ind i og uddybe, inden selve spillet starter.

2 Imellem de to spildele indlægges der en pause og en kort forberedelsestid til anden runde. I denne forberedelsestid skal rollerne vurdere de oplysninger, som de hver især har fået på deres personlige kort i slutningen af første runde. Disse oplysninger ligger til grund for den første række af spørgsmål i anden runde. Rollerne har forskellige grupperinger, som gør det muligt for eleverne evt. i forberedelsesfasen på tværs af spilgrupperne at arbejde sammen om rolleopbygningen med de andre indehavere af samme rolletype. Rolletyper Der findes fire typer af roller, med hver to underpersoner, samt en sekretær, som er Præsident Trumans talerør under spillet. De fire typer: Forskerne: Robert Oppenheimer og Enrico Fermi Politikerne: Krigsminister Henry S Stimson og udenrigsminister James Byrnes Militærfolkene: General Leslie Groves og forsvarschef William D Leahy Lægerne: Edith Hinkley Quimby og professor Stafford Warren Sekretær: Gordon Arneson Skal spillet køres med færre end 9 deltagere anbefales det at fjerne Stafford Warren, Enrico Fermi og James Byrnes i nævnte rækkefølge. Sekretæren Gordon Arneson er en vigtig brik, da han skal lede spillet ved hjælp af spillekortene, som findes under hans rolle. Det er derfor en fordel, hvis der her vælges en person, som har overblik og kan holde styr på spillets enkeltdele. Han skal holde øje med tiden, så der ikke bruges for meget tid på det enkelte kort, men samtidig også have en finger på spillets puls så han kan vurdere, om en diskussion ved et spørgsmål kører så godt, at det kan få lidt mere tid. Udover spillekortene har sekretæren en oversigt over spilforløbet, samt navneskilte til rollerne placeret i grundkarakteren under Gordon Arneson. Rolleopbygning Alle roller skal forberede sig på at fremlægge en særlig viden for de øvrige i gruppen. Denne opgave står beskrevet i de enkelte rollers grundkarakter. Derudover findes der under elevopgaver en række spørgsmål, som skal hjælpe eleverne på vej i deres rolleopbygning. Det drejer sig typisk om holdningsspørgsmål til rollen. Fx, Hvad ville du gøre, hvis du mødte en japaner en mørk aften? Rollespillets forløb For at give de enkelte mødegrupper mest mulig ro, bør hver gruppe have sit eget lokale til rådighed. Alle roller har fået en indkaldelse til møde i Det Hvide Hus udsendt af Præsident Truman. Indkaldelsen findes ved hver enkelt rolle og yderligere findes der en præsentation af rollens grundkarakter, således at de hver især kan danne sig et billede af den rolle de skal spille. I hvor høj grad de vil dramatisere rollen, og om det er en fordel med enkelte rekvisitter, som fx en habitjakke eller en paryk, kan aftales på forhånd. Det vigtigste er, at de er bevidst om den enkelte rolles tankemåde, viden og holdninger, således at der kan bidrages til en fælles løsning på mødet.

3 Under mødet bliver alle deltagerne indledningsvis bedt om en kort redegørelse inden for deres fagområde, og i opslaget grundkarakteren står der, hvad rollen skal præsentere på mødet. Derudover findes der mødepapirer eller handouts til hver rolle, som skal medbringes til mødet. Udover at forberede oplæggene til de to spilrunder og sætte sig ind i rollens karakter, skal eleverne især sætte sig ind i de ressortområder, som de repræsenterer. I grundkarakteren står der anvist hvilke opslag i Researchdelen som de specielt skal læse og sætte sig ind i. Når alt dette er gjort, og eleverne har styr på deres rolles personlighed, kan spillet begynde. Spillets gang Første runde (45 til 60 minutter) Når alle er klar, sætter sekretæren spillet i gang ved at læse første kort højt. Sekretæren er den eneste som skal have adgang til kortene på forhånd, og er den som læser opgaverne op. Herefter løses opgaverne, som de fremkommer på kortene. Det er værd at bemærke, at der lægges ud med kort som kræver svar eller redegørelse fra en bestemt rolle. Når alle roller har været på banen, kommer der forskellige rygtekort, spørgsmål fra Truman og oplysningskort, som alle deltagerne skal diskutere og tage stilling til. Sekretæren kan evt. holde afstemninger undervejs, hvis det ikke er muligt at opnå enighed. Efter slutkortet (1.16) er læst op, er første runde slut. Inden deltagerne forlader mødet for at gå til pause, deler sekretæren et personligt kort ud til hver enkelt. På det personlige kort får rollerne oplysninger til anden runde. Pause og forberedelse til anden runde (ca. 30 minutter) Forberedelsen går ud på nøje at læse det personlige kort, som blev udleveret i slutningen af første runde. Anden runde (45 til 60 minutter) Når alle er klar, sætter sekretæren spillet i gang ved at læse første kort højt. Herefter får de enkelte roller en række spørgsmål, der skal redegøres for ud fra de nye oplysninger. Når alle roller har været på banen, kommer der rygtekort, spørgsmål fra Truman og oplysningskort, som alle deltagerne skal diskutere og tage stilling til. Sekretæren kan evt. afholde afstemninger undervejs, hvis det ikke er muligt at opnå enighed. I afslutningen af denne runde kommer der nogle spørgsmål fra Truman, som rådgiverne skal diskutere og vurdere. Herefter formuleres en anbefaling til Truman. Anbefalinger og argumenter skriver sekretæren ned og gemmer til den senere opsamling af rollespillet på klassen. Afslutning & opsamling Når rollespillet er overstået, samles eleverne i klassen for at afslutte rollespillet. Her kan de enkelte spilgrupper / sekretærer fortælle, hvilke beslutninger de nåede frem til på kort 14 i anden runde. Argumenterne her kan bruges som udgangspunkt til klassens opsamling på rollespillet, og eleverne kan få et indblik i, hvordan spillet er forløbet i de andre grupper.

4 Som ekstra input kan Ekstrakortene inddrages, hvis de ikke allerede er brugt i de enkelte grupper, eller der kan overvejes en kontrafaktisk dimension på forløbet. Undervisningsforløbet kan differentieres ved at lade den enkelte elev beskæftige sig med teksterne alt efter længde og sværhedsgrad. Det er ikke en forudsætning, at alle tekster læses i deres fulde længde. Også faktaboksene er taget med som supplerende informationer, der kan benyttes efter interesse og ambitioner. Desuden er det relevant at differentiere ved fordelingen af rollerne i rollespillet og i elevernes forberedelse af de enkelte roller. Diskussionskortene og virkeligheden I spillet indgår som nævnt en række kort, som eleverne spiller undervejs. Her rejses en række spørgsmål, som eleverne skal diskutere ud fra de roller, de har i spillet. De fleste kort tager udgangspunkt i spørgsmål, som er blevet diskuteret i virkeligheden. Det er ikke nødvendigvis målet, at eleverne skal komme frem til et bestemt svar, som er historisk korrekt. I det følgende er der nogle kommentarer til visse af kortene. Disse kommentarer sætter diskussionerne i historisk perspektiv. Som lærer kan du bruge dem som uddybning efter spillet eller blot som din egen baggrundsviden. Historisk perspektiv til Du får et brev fra præsidenten... Der blev arbejdet på højtryk efter prøvesprængningen Efter prøvesprængningen blev der arbejdet på højtryk på følgende: Hvor hurtigt kunne man have en egentlig bombe klar? Og gerne før Sovjet officielt ville gå ind i krigen mod Japan. Hvilket mål skulle være det første? Formuleringen af Potsdam-deklarationen og advarslen til japanerne om, at de kunne vente sig det værste, hvis de ikke overgav sig betingelsesløst. Man advarede dog ikke præcist om atombomben. Den var stadig en hemmelighed. Præsidentens officielle meddelelse skulle skrives og falde med det samme, efter at bomben var kastet. Historisk perspektiv til Kort 4 - runde 1 Man bomber da ikke civile mål Det var USA s officielle holdning, at man ikke bombede civile mål. Under 2. Verdenskrig brandbombede USA flere japanske byer bl.a. Tokyo i Omkring mennesker døde, og Stimson bad sine luftvåben-chefer om at forsikre ham om, at man kun havde bombet militære mål. Men brandbomberne indeholdt benzin-gelé, som er specielt effektiv mod mennesker og træhuse. Stimson frarådede at bombe Kyoto, fordi det var japanernes kejserby. Ved at bombe denne by ville man bare opildne japanerne til endnu mere til modstand, mente han. Præsident Truman skrev i sin dagbog den 25. juli 1945: Jeg har bedt Stimson om udelukkende at bruge bomben mod militære mål og ikke mod kvinder og børn. Selv om japserne er vilde, nådesløse og fanatiske, så vil vi som en af verdens førende nationer - hverken kaste denne frygtelige bombe mod den nye eller gamle hovedstad (Tokyo eller Kyoto). Målet vil blive fuldstændigt militært, og vi vil sende en advarsel om, at Japan kan redde liv, hvis de overgiver sig. Jeg er sikker på, at de ikke vil overgive sig, men de skal have chancen. (Denne advarsel var et af resultaterne af det såkaldte Potsdam-møde mellem Sovjet, England og USA. Mødet fandt sted fra den 17. juli 1945 til den 2. august 1945).

5 Historisk perspektiv til Kort 5 - runde 1 Talen var forberedt i god tid Det var krigsministeren, der lavede udkastet til præsidentens tale. Talen var forberedt flere dage i forvejen. Her er et uddrag af deres dialog, som forgik via telegraf, mens Truman stadig var til møde i Potsdam. Juli 31, 1945, Kære Hr. Præsident Vedlagt er to kopier af den reviderede meddelelse, som er blevet forberedt til offentliggørelse, så snart det nye våben er blevet brugt. Det er den meddelelse, som jeg telegraferede om i går aftes. Årsagen til denne hast er, at jeg i går blev informeret om, at det nye våben kan blive brugt allerede den 1. august - Pacific Ocean tid (hvis vejret altså tillader det). Og det er jo en del timer forud for Washington tid. Udkast til meddelelse:...for nogle timer siden kastede et amerikansk fly en bombe over xx og ødelagde dens betydning for fjenden. Bomben har mere kraft end ton TNT. Sprængkraften er 2000 gange større end i en britisk grand slam, som er den største bombe, der hidtil er blevet brugt i krigens historie. Japanerne begyndte krigen ved Pearl Harbor. Nu er de blevet betalt mangefold tilbage. Og vi stopper ikke her. Med denne bombe har vi udviklet en ny revolutionerende ødelæggelseskraft, som kan understøtte styrken i vores militær. Den slags bomber er nu i produktion, og endnu kraftigere bomber er under udvikling. Det er en atombombe. Den udnytter den helt basale energi fra universet. Den energi, som giver solen sin kraft, er nu vendt mod dem, der startede krigen i Fjernøsten... Historisk perspektiv til Kort 4 - runde 2 Tab af ære John J. McCloy (assisterende krigsminister) siger den 28. maj til Stimson, at man i kapitulations-dokumenterne burde udelade at skrive, at Japan skulle acceptere betingelsesløs overgivelse. En sådan formulering vil bare få modstanderen til at tabe ansigt. McCloy mente godt, at man kunne opnå, hvad man ville uden at bruge dette udtryk. McCloy sagde i øvrigt også til Stimson: Der er ikke flere byer at bombe, ikke flere kampskibe at sænke og ikke flere transportbiler at erobre. Der er ganske enkelt ikke flere militære mål tilbage i Japan. Chefen for det japanske kejserlige hof, Kido, skal efterfølgende bl.a. have sagt: Japans byer var blevet brændt ned af bombeangrebene... Der var mangel på alt... Under sådanne forhold havde selv ikke soldaterne ret meget at spise. Der fandtes intet i Japan. I den kejserlige husholdning fik vi kun to kartofler hver til frokost. Det ville snart blive vinter, så jeg sagde, at jeg ikke kunne tage ansvaret for, at snesevis af millioner af mennesker skulle dø som hunde af sult og kulde. 13. juli: I Washington lykkedes det at afkode en meddelelse fra den japanske udenrigsminister Shigenori Togo, som kontaktede sin ambassadør i Moskva: Ubetinget overgivelse er den eneste mulighed for fred... Den 15. august: Den japanske kejser taler til sit folk over radioen for at meddele, at Japan har kapituleret. Historisk perspektiv til Ekstrakort A Generalen måtte bøje sig for forskerne General Groves var militærmand. Han gik meget op i at hemmeligholde Manhattan Projektet. Men han måtte bøje sig for forskernes argumenter om åbenhed. Forskerne argumenterede med, at de bl.a. ville få bedre og mere nyskabende ideer, hvis de kunne diskutere indbyrdes. Ideerne ville sikkert også komme hurtigere.

6 Historisk perspektiv til Ekstrakort B Dødsårsag: Hemmelig Den 2. september 1944 skete der rent faktisk en alvorlig ulykke på flådens værft i Philadelphia. På værftet arbejdede man med tophemmelige forsøg, som var en del af udviklingen af Manhattanprojektet. Tre unge mænd døde, mens de forsøgte at reparere et tilstoppet rør. Røret eksploderede, og de unge mænd blev voldsomt forbrændte. General Groves gav øjeblikkelig alle mundkurv på. Han ønskede ikke, at det skulle komme ud, hvad der var sket. Intet måtte slippe ud, som kunne afsløre det tophemmelige Manhattanprojekt eller flådens forsøgsstation i Philadelphia. Ikke engang de unge mænds forældre måtte vide noget om, hvordan de var døde. Først mange år senere slap sandheden om ulykken ud. Men det var for sent for forældrene til Peter Bragg. Hans forældre døde, før de nåede at finde ud af, hvordan deres egen søn var død. Historisk perspektiv til Ekstrakort C Forsøg med mennesker Fra april 1945 til juli 1947 fik 18 mænd, kvinder og børn sprøjtet plutonium ind i kroppen af læger, der var ansat på Manhattanprojektet. Ingen af dem fik at vide, hvad der skete og kunne derfor ikke sige ja eller nej til at indgå i forsøget. Forsøgene blev holdt hemmelige i 40 år. Personerne blev udvalgt, fordi læger mente, at de alligevel var dødeligt syge. Et af målene med forsøgene var at afklare, hvilke skadevirkninger plutonium kunne have i menneskekroppen. Man vidste meget lidt om det, og man ønskede at beskytte de folk, der arbejdede - og skulle arbejde - med produktionen af atomvåben. Meget tyder på, at selve Robert Oppenheimer gav grønt lys til disse forsøg. En af grundene var sandsynligvis, at Los Alamos havde store problemer med forurening af laboratorierne og fabriksanlæggene, og de forskere, som arbejdede dér, var bekymrede for deres eget helbred. Forsøgene stoppede ikke i Tusindvis af amerikanere blev brugt i årene efter som levende forsøgsdyr - uden at vide det - for at teste effekten af radioaktive stoffer. Der blev også testet på både børn og gravide. Kilde Eileen Welsome The Plutonium Files. Sagen kom for dagens lys i begyndelsen af 1990 erne. Historisk perspektiv til Ekstrakort D Ja eller nej til bomben? Der var forskellige argumenter for at bruge bomben: Det ville blive svært at forklare den amerikanske kongres, at der var brugt 2 milliarder US$ på et projekt, som alligevel bare blev stoppet. Bomben kunne give en hurtig sejr over Japan. Det havde den fordel for USA, at Sovjet ikke nåede at få for meget indflydelse, hvis eller når de gik med i krigen mod Japan (Sovjet erklærede krig mod Japan d. 8. august 1945). En hurtig sejr ville formodentlig spare amerikanske soldaterliv, hvis man brugte atombomben i stedet for at invadere de japanske øer. I øvrigt så man en stor fordel i at være den nation, der kom først med bomben. Det ville give international respekt og USA ville demonstrere sin overmagt. Fysikerne diskuterer også og de var ikke enige: Mange var dybt engagerede i projektet og ville nok gerne fortsætte. Deres argumenter var bl.a.: Andre lande og stater ville snart blive i stand til at udvikle atombomber. Og var det så ikke bedre, hvis USA havde et forspring? Ved at sikre et forspring kunne man vinde tid til at lave internationale aftaler om, hvordan atomenergien kunne bruges på en fredelig måde. Nogle af forskerne var bekymrede for at bruge atombomben i militær sammenhæng. De var bange for, at det kunne give bagslag, både politisk og moralsk for USA og sikkerhedsmæssigt for hele menneskeheden.