Kommuneplan Narsaq Befolkning og boliger Erhverv og havn Service og offentlige institutioner Miljø og forsyning Elforsyning Varmeforsyning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuneplan 2011-2022 Narsaq Befolkning og boliger Erhverv og havn Service og offentlige institutioner Miljø og forsyning Elforsyning Varmeforsyning"

Transkript

1 plan Befolkning og boliger Erhverv og havn Service og offentlige institutioner Miljø og forsyning Elforsyning Varmeforsyning Vandforsyning Trafik- og centerstruktur Udviklingsstrategi for by 300-A1 300-A A A A A A2 300-A3 300-A4 300-A5 300-A6 300-A7 300-A8 300-A9 300-B1 300-B B B B B B2 300-B3 300-B4 300-B5 300-B6 300-B7 300-B8 300-B9 300-C1 300-C2 300-C3 300-C4 300-C5 300-C6 300-D1 300-D D D D2 300-D3 300-D4 300-D5 300-D6 300-D7 300-D8 300-D9 300-E1 300-E E11 Grus og stensorteringsanlæg 300-E

2 300-E3 300-E4 300-E5 300-E6 300-E7 300-E8 300-E / 70

3 plan Se kommuneplanen... 3 / 70

4 Den oprindelige boplads Gammel lå ved kysten nordvest for byen. betyder sletten og byen og området omkring den er karakteriseret af et stort fladt plateau omgivet af fjorde og fjelde med det 685m høje Qaqqarsuaq fjeld som det markante landskabstræk. Omkring år 1880 blev der oprettet butik og anløbsplads i bugten ved Kuukasik elvens udløb, denne blev en naturlig bymidte, og der opstod efterhånden en by øst og senere nord for anløbspladsen. I 1949 påbegyndtes en ny bydel syd for ådalen med slagteri og hermetikfabrik ud mod Fabriksbugten. Som en naturlig følge af byens udvikling er bymidtens tyngdepunkt rykket fra elvens udmunding til den nuværende placering ved Niels Bohrs Plads. Senest er byen vokset ud på Rådnenæs og op nord for Kirkemosen. Befolkning og boliger I by har der været en svag befolkningstilbagegang fra 1742 indbyggere i 1992 til 1693 indbygger i 2002 og 1607 indbyggere i januar Det skyldes dels at befolkningens alderssammensætning igennem de sidste 20 år er forrykket således, at der er blevet færre i den fødedygtige alder og flere ældre samt at erhvervsgrundlaget de sidste år er blevet forringet. Den fremtidige befolkningsudvikling er meget afhængig af hvordan de erhvervs og uddannelsesmæssige udviklingsmuligheder herunder om minedriften i området kommer i gang, hvordan mulighederne i fødevarebranchen udvikles og fiskeriets fremtid. Med en status qou må der påregnes en fortsat befolkningstilbagegang på mindst samme niveau, som vi har kendt i seneste år, men hvis der sker de forbedringer i erhvervsmulighederne, som der arbejdes på, kan befolkningsudviklingen vendes til en markant tilvækst. Planforudsætningen for denne kommuneplan for er en fortsat svag befolkningstilbagegang, men med planrammer der muliggør den ønskede vækst. (se befolkningsprognose befolkningsudvikling_cwh[1].pdf (41.7 KB)) Der er 761 boliger i 1/ ca 40% er enfamiliehuse, 20% kæde og rækkehuse og tæt lavt byggeri, ca 40 % er etagehuse. De sidste 10 år har boligbyggeriet i ligget på et gennemsnit på 2 4 boliger om året. Da der ikke er en befolkningstilvækst i udløses det fremtidige boligbyggeri primært af erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende boliger samt af behovet for større boliger (mindre husstandsstørrelser). Saneringsbehovet i er rimeligt stort dels er de to punkthuse på Qaninngivit nedslidte (og i 2011tomme) og dels er der en række ældre huse, som står tomme og forfalder. ens åbne karakter giver fortsat mulighed for nybyggeri i de eksisterende byområder og så er der udlagt store byudviklingsområder mod nord som kan rumme en eventuel større byvækst. Erhverv og havn by er placeret i et naturmæssigt rigt område og har gode udviklingsmuligheder, hvad angår fødevarebaserede erhverv, som 4 / 70

5 fårehold, jordbrug/gartneri og fiskeri. Disse erhverv har deres kerneområder i byen med fiskeindustri og slagteri ved havnen og fødevareuddannelserne i byens nordlige del omkring Inuili. Begge steder er der udviklingsmuligheder. Andre udviklingsmuligheder i på fødevareområdet er bestræbelserne på at få af et arktisk forskningscenter for landbrug til byen samt at oprettes en egentlig grønlandsk levnedsmiddelkontrol også kunne ske i. en er også rustet i til de nye råstofbaserede udviklingsmuligheder. Ved udarbejdelsen af denne kommuneplan var der ikke taget stilling til placering af en eventuel mine ved Kvanefjeldet og de deraf afledte funktioner som udskibningsanlæg, bearbejdningsanlæg og boliger eller hvilken by i Sydgrønland som olieefterforskningsselskaberne vælger som forsyningshavn. Der er arealer i eller ved byen som kan anvendes til de pågældende aktiviteter; men den endelige udpegning og de detaljerede bestemmelser vil blive indarbejdet i et kommuneplantillæg. Havnen i har en central rolle i RAL s containerhåndtering og der er gode muligheder for udvidelse af såvel kajkant som oplagsarealer. Derfor har gode muligheder for at blive Sydgrønlands fremtidige off shore havn i forbindelse med olieefterforskning. I havneområdet har der også været en del mindre iværksættervirksomheder som en isterningsproduktion og et bryggeri. Der er fortsat muligheder for sådanne virksomhedstyper. Service og offentlige institutioner Centerstrukturen i omfatter bymidten med butikker, administrative funktioner, institutioner, skole og kirke. I periferien til bymidten er der lokale centerdannelser i vest, nordvest og øst. planen fastholder denne centerstruktur og giver således mulighed for udvikling af service i alle fire centre. De seneste eksempler på styrkelsen af centrene er etableringen af et nyt Bræt i bymidten i 2010, bygningen af ungsdomscenteret i den vestlige del af byen i 2011 og udbygningen af Inuili i den nordlige del. Skolen Atuarfia er beliggende i udkanten af bymidten. Den har 16 klasser hvoraf to er specialklasser og et samlet elevtal i 2011 på 243. Den har et stort renoveringsbehov og der er planlagt en renovering i den første 4 årlige planperiode. planens delområdebestemmelser er tilpasset denne renovering. Der er tre ungdomsuddannelser i : Introduktionsskolen Piareersarfik, Regionsskole Syd for ggeri og Anlæg og levnedsmiddelskolen Inuili. De to førstnævnte i samme bygning på.. Aqqutaa Der foregår i 2011 en udbygning af Inuili, blandt andet med henblik på også at huse ATI skolen. Alderdomshjemmet, som er centralt placeret i bymidten, har også behov for såvel en modernisering som en øgning i værelsesantallet. Der er ikke med kommuneplanen taget stilling til om dette byggeri skal på den nuværende lokalitet eller om der skal bygges nyt andet steds. Miljø og forsyning Fra foden af det 685 m høje fjeldmassiv Qaqqarsuaq falder terrænet ret jævnt mod kysten i retningerne syd, vest og nord. De naturlige vandskel deler terrænet i nedstrømningsområder (afvandingsområder), som alle er åbne med havet. området består af store afvandingsområder, der er vanskelige at forbinde rent kloakeringsmæssigt. Derfor må der regnes med flere separate kloakudløb i havet. Dog medfører terrænformen, at hele byen kan kloakeres, og at overfladevand overalt kan ledes direkte til havet via åbne grøfter. Dag- og natrenovation i varetages af kommunen. I / 70

6 startede kommunen et forsøgsprojekt med transport af dagrenovation fra dumpen i til forbrænding i Qaqortoq. Det skal dels medvirke til at nedbringe behovet for deponering samt undgå afbrænding på dumpen, som kan være til gene for omgivelserne. På Dumpen er der en modtagestation for elektronik og andet farligt affald, som eksporteres til Mokana i Danmark. Elforsyning Nukissiorfiit forestår elforsyningen i. Højspændingsnettet er kabelnet og lavspændingsnettet er blandet kabel- og luftledningsnet. Selve elproduktionen til foregår på vandkraftværket i Qorlortorsuaq og føres ind til byens elværk fra Pointen, som i dag fungerer som back up anlæg. Varmeforsyning Varmeforsyningen varetages dels af private i egen bolig, dels af offentlige institutioners og private virksomheders egen varmeproduktion i form af centralvarme. Vandforsyning by forsynes med vand fra elvene Napasup, Kuua, Kuukasik og Landnamselven. Området omkring rummer gode muligheder for at øge vandindvindingen. Vandværkets kapacitet er på kbm pr døgn. Den store kapacitet har baggrund i den tidligere meget vandforbrugende virksomhed Royal Greenland og det nuværende Neqi slagterie. I udkanten af byen er der et vandreservoir, der supplere forsyningen i de perioder hvor der er lav vandføring i elvene og stort forbrug. En udligningsbeholder på 980 m3 placeret på Savaasat Qaqqaat sikrer en stabil vandforsyning til brugerne, når der er spidsbelastning. Trafik- og centerstruktur Hovedstrukturen fastlægges af 7 trafikale tyngdepunkter, der udgøres af byens største virksomheder, centerfunktioner og trafikanlæg. Der er 3 centrale og 4 perifere tyngdepunkter, hvor bymidten udgør det dominerende tyngdepunkt. Centrale tyngdepunkter: Butikker, kirke og institutioner Idrætsfaciliteter og butik Fiskefabrikken og slagteriet Perifere tyngdepunkter: Atlanthavnen Heliporten Dagrenovationspladsen og de tilstødende erhvervsområder Fremtidigt lokalcenter i det nordlige byområde Trafikstrukturen i er opbygget omkring tre eksisterende vejstrækninger, hvoraf to har udgangspunkt i bymidten. Den tredje vejstrækning er adgangsvej til den sydlige bydel, denne har sin begyndelse i krydset, hvor Søndrevej, Fangervej og Adolf Egedesvej mødes. Alle øvrige veje i er klassificerede som sekundærveje. 6 / 70

7 Området omkring den gamle koloni, Kirken, Henrik Lunds hus samt Landnamsgården er særlige værdifulde bevaringsområder. For disse områder gælder, at kommunalbestyrelsen ønsker at bevare og udvikle områdernes nuværende miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske indhold. Grønlands Hjemmestyre har i 1990 lavet et notat om bevaringsværdige bygninger og områder i. I dette notat er blandt andet anført, at bykvartererne ved Tobiasvej og Sarqanquaqvej er bevaringsværdige. Kommunalbestyrelsen vil gennem sin administration og planlægning søge at bevare områdernes nuværende karakter. Øvrige bevaringsområder omfatter bebyggelser, der er opført i perioden fra 1950 til slutningen af 1960 erne. (Liste over fredede og bavaringsværdige bygninger, ses her) by fremtræder som en svis åben bebyggelse, der er karakteriseret ved et markant indslag af friholdte landskabsstrøg, der opdeler bebyggelsen og forbinder byen med det omliggende åbne landskab. Områderne må tillægges væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv og har hidtil indgået i og været fastholdt som et væsentligt element i byens planlægning. Området mellem kommuneadministrationen og Niels Bohrs Plads er udlagt som bypark. et heraf er at skabe et samlingssted/centermiljø i midtbyen. Udformningen af byparken samt bycentret som helhed skal fastlægges i detaljerede bestemmelser i kommuneplanen. Udviklingen af byens grønne områder tager blandt andet afsæt i rapporten Fremtidens byrum i (ses her) Udviklingsstrategi for by I den sidste kommuneplan for blev der opstillet en række mål for den bymæssige udvikling, som i hovedprincippet fastholdes i denne kommuneplans udviklingsstrategi for byen: at udnytte restrummeligheden indenfor det eksisterende byområde forud for en yderligere udbygning af byen at placere planperiodens boligbyggeri i det nordlige byområde indenfor det eksisterende byområde at udnytte restrummeligheden i de eksisterende områder C2, C3, C4 og C5 til fælles formål i løbet af planperioden til nye uddannelsesinstitutioner, offentlige og private institutioner, administrative funktioner og aldersrenteboliger at udbygge og forstærke den igangværende erhvervs og miljømæssig byudvikling i den nordvestlige del af byen at påbegynde en trafikal udvikling mod Point med det formål at skabe sammenhængende vejforbindelse til Qassiarsuk Narsarsuaq området. at forberede byudviklingen på en mulig minedrift i byens opland samt at skabe havnefaciliteter/landarealer, der kan tilbydes off-shore virksomheder med relation til olieefterforskning rummer gode udviklingsmuligheder for såvel boliger, erhverv og fritidsområder. Såvel selve byens, som de potentielle udviklingsområders topografi betyder, at er en by der terrænmæssigt er nem og billig at byudvikle. En del af den fremtidige byudvikling kan ske i de eksisterende områder, som har rummelighed. Det kan dels ske som byfortætning og dels som erstatningsbyggeri for nedslidte og utidssvarende bygninger. Større byudviklingsprojekter ønskes primært placeret i byudviklingsområderne i nord og vestgående retning. I nærværende forslag til kommuneplan, er der udlagt rigelige arealer til bolig- og erhvervsudbygningen i planperioden. en er således rustet til at huse de store erhvervsprojekter som en minedrift ved Kvanefjeldet eller en olieefterforskning ud for Sydgrønland er udtryk for. 7 / 70

8 Samtidigt er det vigtigt at fastholde byens grønne rekreative præg samt de bygningsmæssige kvaliteter der er i den eksisterende by. udviklingen bør således ske i respekt for disse værdier. > 8 / 70

9 300-A1 Kujalleq Boligområde Boligområde Åben lav bebyggelse Området rummer 116 boliger opført som en og tofamiliehuse i 1 og 1½ etage. Områdets nordvestlige del er bebygget med boligstøttehuse. En enkelt mestervirksomhed er placeret i områdets nordøstlige del, samt en mindre butik/kiosk nær områdets center. Det gl. Betonstøberi er placeret i områdets nordlige del. Området er på ca. 8,4 ha. På grund af områdets topografi samt bebyggelsens særlige miljøværdi, kan der maksimalt bygges yderligere 28 boligenheder. n i området må maksimalt være på 1½ etage og taghældningen skal være min. 30 og max. 45. Der kan stilles krav til fremtidigt byggeri, således at det indordner sig i den eksisterende bebyggelse m.h.t. udseende, placering og farve. Områdets nordøstlige del vendt mod Nuugaarmiunut skal friholdes for bebyggelse. Området vejbetjenes af tilkørselsvejene Tobia p Aqqutaa, Ortooqqap Aqqutaa og Nuugaarmiunut samt af kvartervejene Gerti Palasip Aqqutaa, Makkorsip Aqqutaa, Farip Aqqutaa og Ippiisssarsivasik. Det er ikke tilladt at etablere yderligere veje i området. Der er vand og kloak i rammeområdet. Se kommunaplanens klausulerede for: spærregrænse S6, heliport. kvarteret skal i videst mulig omfang bevare sit nuværende bymiljø. Nybyggeri skal tilpasses eksisterende bygninger i kvarteret. Ved saneringer skal hver enkelt bygnings bevaringsværdi vurderes. Der skal laves en bevaringsplan for området. Særlige.. 9 / 70

10 300-A10 Særlige Delområdeplanens til anden planlægning Godkendelse og offentliggørelse Kujalleq Boligområde Boligområde Tæt lav bebyggelse. Området omfatter 10 små boliger opført i 1 plan Området er på ca. 0,9 ha. Områdets terræne taget i betragtning kan der maksimalt opføres nye boliger. Området er udlagt til rækkehuse i en etage, pga. terrænene kan kælder etableres. I området kan der tillades etablering af kollegium og/eller hotelvirksomhed. Området vejbetjenes af Savaasat Qaqqaat og Gladsaxip Aqquserna I henhold til xxxxx fastlægger følgende bestemmelser for området nævnt i 2. Landsplanlægning plan Tidligere KP tillæg og lokalplaner Miljøhandlingsplan Andre delområdeplaner/kp tillæg og lokalplaner Teknisk forsyning - Varme - Vand - Spildevand - Renovation Hvad er ændret i debatperioden 10 / 70

11 300-A11 Særlige Delområdeplanens til anden planlægning Godkendelse og offentliggørelse Kujalleq Boligområde Boligområde Tæt lav bebyggelse. Området omfatter 57 boliger i 1 og 1½ plan, samt to legepladser. Området er på ca. 2,0 ha. Restrummeligheden er på maksimalt 12 nye boliger af hensyn til områdets friarealer. Området er udlagt til rækkehusbebyggelse i 1 11/2 plan. Nybebyggelse skal i retning, tagform og hushøjde indordne sig den eksisterende rækkehusbebyggelse. Der er anlagt stier og 2 legepladser på arealet. På det resterende friareal kan der opføres skure tørrestativer m.v.. Alle dispositioner for friarealerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Området vejbetjenes af Kong Frederik IX Aqqutaa og Inuusuttut Aqqutaat I henhold til xxxxx fastlægger følgende bestemmelser for området nævnt i 2. Landsplanlægning plan Tidligere KP tillæg og lokalplaner Miljøhandlingsplan Andre delområdeplaner/kp tillæg og lokalplaner Teknisk forsyning - Varme - Vand - Spildevand - Renovation Hvad er ændret i debatperioden 11 / 70

12 300-A12 Særlige Kujalleq Boligområde Boligområde Tæt lav bebyggelse. I området er der opført 9 boligblokke, 12 rækkehuse, samt to dobbelthuse, i alt 300 boliger. Området er på 8,3 ha. eksklusive de to friholdte områder, der til sammen udgør ca. 0,7 ha. Restrummeligheden er på 25 boliger. Området kan bebygges med etagebyggeri eller større rækkehuse i tilknytning til det eksisterende blokkeområde. Nyt boligbyggeri skal tilpasses den eksisterende bebyggelse i følge bebyggelsesplanen. De markerede friholdte områder friholdes for bebyggelse. Området vejbetjenes af Aaninngivit, Josefip Aqqutaa og Narsaararmiit. Intet at bemærke Intet at bemærke. 12 / 70

13 300-A13 Kujalleq Boligområde Boligområde Tæt lav bebyggelse. I området er der opført 3 boligblokke med 80 boliger samt en legeplads. Området er på ca. 1,3 ha. Restrummeligheden er på 16 boliger. Området er udlagt til boligblokke i 2 etager. Der kan placeres en mindre boligblok i området med tagform og samme højde som eksisterende bygninger. Særlige Delområdeplanens til anden planlægning Godkendelse og offentliggørelse Stier i området er vist på tegningen. Området vejbetjenes af Kong Frederik. IX Aqqutaa I henhold til xxxxx fastlægger følgende bestemmelser for området nævnt i 2. Landsplanlægning plan Tidligere KP tillæg og lokalplaner Miljøhandlingsplan Andre delområdeplaner/kp tillæg og lokalplaner Teknisk forsyning - Varme - Vand - Spildevand - Renovation Hvad er ændret i debatperioden 13 / 70

14 300-A14 Særlige Delområdeplanens til anden planlægning Godkendelse og offentliggørelse Kujalleq Boligområde Boligområde Tæt bebyggelse. Fremtidigt boligområde i planperioden Området er på 14,3 ha. heraf et friareal på ca. 0,6 ha. På grund af områdets topografi bør der maximalt opføres boliger. Området udbygges fra syd mod nord Området skal bebygges med rækkehuse i 1 og 2 etager. På grund af terrænene kan dobbelthuse og enkelthuse indgå i bebyggelsesplanen. Friholdt markerede områder må ikke bebygges. Området trafikbetjenes af kommende ringvej. Fra den kommende ringvej kan der etableres enkelte sideveje ind i området. Der må ikke henkastes affald og byggematerialer i de tilstødende fællesarealer I henhold til xxxxx fastlægger følgende bestemmelser for området nævnt i 2. Landsplanlægning plan Tidligere KP tillæg og lokalplaner Miljøhandlingsplan Andre delområdeplaner/kp tillæg og lokalplaner Teknisk forsyning - Varme - Vand - Spildevand - Renovation Hvad er ændret i debatperioden 14 / 70

15 300-A2 Kujalleq Boligområde Boligområde Åben lav bebyggelse. Området omfatter 13 boliger opført som en og tofamiliehuse i 1 og 1½ etage. Området er på ca. 2,3 ha. Restrummelighed i området er 12 boliger. Området er udlagt til boligbebyggelse í 1 1½ etage. Taghældning skal være over 20. Facader og gavle orienteres parallelt med Qaqqamut. Området er udlagt til boligbebyggelse í 1 1½ etage. Taghældning skal være over 20. Facader og gavle orienteres parallelt med QaqqamutOmrådet vejbetjenes af K-aalip Aqqutaa og Qaqqamut. Ved udbygningen af den vestlige del af området må der etableres en sidevej til Qaqqamut. Der er vand og kloak i områdets vestlige del.. Særlige.. Delområdeplanens til anden planlægning Godkendelse og offentliggørelse.. 15 / 70

16 300-A3 Kujalleq Boligområde Boligområde Åben lav bebyggelse. I området er der opført 22 boliger som enfamiliehuse i 1 og 1½ etage. Området er på ca. 2,9 ha. Restrummeligheden er på 7 boliger Området er overvejende forbeholdt enfamiliehuse i max 1½ etage. Taghældning skal være over 20. Facader og gavle orienteres parallelt med Inuusuttut Aqqutaat eller Akureyri-p Aqqutaa. Området vejbetjenes af Inuusuttut Aqqutaat og Akureyri-p Aqqutaa. Det er ikke tilladt at etablere flere veje i området. Stier i området er angivet på kortet. Den nordlige del af området har kloak og helårsvand. Nybebyggelser i området skal tilsluttes vand og kloak. Intet at bemærke Intet at bemærke Intet at bemærke Særlige.. 16 / 70

17 300-A4 Kujalleq Boligområde Boligområde Åben lav bebyggelse. Området omfatter 31 boliger opført som enfamiliehuse i 1 1½ plan. Området er på ca. 4,7 ha. Restrummeligheden er på 10 boliger. Området er udlagt til enfamiliehuse i 1 1½ plan. Taghældning skal være min. 20. Området vejbetjenes af Inuusuttut Aqqutaat, Kaanip Aqqutaa og grusvejene Isaap Aqqutaa, Pullasunnguup Aqqutaa og Qaqqakasik. Det er ikke tilladt at etablere flere veje i området. Eventuel fremtidig omkørselsvej skal etableres ved videreførelse af Pullasunnguup Aqqutaa til Savaasat Qaqqaat. Særlige.. Delområdeplanens til anden planlægning Godkendelse og offentliggørelse.. 17 / 70

18 300-A5 Kujalleq Boligområde Boligområde Åben lav bebyggelse. Området omfatter 12 boliger opført som enfamiliehuse i 1 plan. I området er der ligeledes et malerværksted og enkelte garageanlæg. Området er på ca. 2,1 ha. Restrummeligheden er på 6 til 7 boliger. Området er forbeholdt åben boligbebyggelse fortrinsvis enfamiliehuse i 1 plan. Taghældning på 20. I området kan der tillades mindre institutioner, erhverv, m.v. Området vejbetjenes af Gladsaxip Aqqutaa og Carl Egede-p Aqqutaa. Der er fremført vand og kloak i området Erhvervsbygninger i området må ikke give anledning til støjgener eller andre gener for områdets beboere. Særlige.. Delområdeplanens til anden planlægning Godkendelse og offentliggørelse.. 18 / 70

19 300-A6 Kujalleq Boligområde Boligområde Åben lav bebyggelse. Området omfatter 45 boliger opført som enfamiliehuse i 1 og 1½ plan. I den vestlige del er det nye vandrehjem beliggende. Området er på ca. 7.0 ha. Restrummeligheden er på 13 boliger. Området er udlagt til enfamiliehuse i 1 1 ½ plan. Taghældning skal være min I området kan der tillades mindre erhverv så som mestervirksomheder eller lignende. Området vejbetjenes af Nuugaarsummut, Ilivilermiunut og Savaasat Qaqqaat. Det er ikke tilladt at etablere yderligere veje i området. Erhvervsbygninger i området må ikke give anledning til støjgener eller andre gener for områdets beboere. Særlige.. Delområdeplanens til anden planlægning Godkendelse og offentliggørelse.. 19 / 70

20 300-A7 Kujalleq Boligområde Boligområde Åben lav bebyggelse. Området omfatter 46 boliger opført som enfamiliehuse i 1 1½ etage. Området er på ca. 6,2 ha. Restrummeligheden er 8-9 boliger. Området er næsten udbygget, men enkelte huse i 1 plan kan placeres på den sydøstlige side af Alanngunnguup Saqqaa. Området vejbetjenes af, Piniartut Aqqutaat, Aatukuluup Aqqutaa, Alanngunnggup Saqqaa og Kalistap Aqqutaa. Ny sti for området er angivet på kortet. n på vestlig side af Alanngunnguup Saqqa hører til blandt byens ældste, og der må ikke foretages ændringer uden at kommunalbestyrelsen har godkendt projektet. Se i øvrigt Bevaringsværdige bygninger og bydele udgivet af Grønlands Hjemmestyre, Økonomidirektoratet 1990 og 2 i bekendtgørelse nr.28 af 6. august 1991 om bevaringshensyn i kommune planlægningen. Særlige.. Delområdeplanens til anden planlægning. 20 / 70

21 300-A8 Kujalleq Boligområde Boligområde Tæt lav bebyggelse. Området er ubebygget. Området er på ca. 9,2 ha. Ved nyopførelse af boliger skal der sikres en boligtæthed på mindst 35 boliger pr. ha. svarende til ca. 320 boliger i område A8. Området påbegyndes after udvikling af område A3.14 Områdets østlige del er forbeholdt rækkehus eller etagebyggeri i maksimum to etager. Områdets vestlige del er forbeholdt dobbelthuse eller enfamiliehuse. Området vejbetjenes af kommende ringvej. Fra den kommende ringvej kan der etableres to veje ind i området. Særlige.. Delområdeplanens til anden planlægning. 21 / 70

22 300-A9 Kujalleq Boligområde Boligområde Tæt lav bebyggelse. Området omfatter 95 boliger opført som en- og flerfamiliehuse i 1 plan. I områdets nordvestlige del er der en restaurant. Området er på ca. 8,0 ha. Der er en restrummelighed på 25 boliger. Nybebyggelse kan bestå af 1 etage flerfamiliehuse langs nord og sydsiden af Josefip Aqqutaa, dette for at skabe en gradvis overgang mellem blokkene og det åbne boligområde midt i delområdet. Syd for Gammelvej og vest for Josefip Aqqutaa er området primært udlagt til bebyggelse med enfamiliehuse. Det markerede friholdte område friholdes for bebyggelse. Området trafikbetjenes af Avannarlernut, Josefip Aqqutaa, Nuviarissamut og grusvejen. Stier i området fremgår af kort over området. Lægeboligen B 60 er bevaringsværdig, og der må ikke opføres nye huse nærmere end 25 m. Erhvervsbygninger i området må ikke give anledning til støjgener eller andre gener for områdets beboere. Særlige.. Delområdeplanens til anden planlægning. 22 / 70

23 300-B1 Begrundelse for opdatering/ændringer/tilføjelser. Kujalleq Erhvervs og havneområde Erhvervsområde - Havneformål. Området forbeholdes for aktiviteter indenfor det maritime erhverv, herunder en evt. containerterminal. I den sydlige del af området kan der etableres fiskeproduktionsanlæg. Området omfatter den eksisterende atlantkaj, kyststrækningen samt vand og landområdet syd for atlantkajen. I området er der opført pakhus, vodbinderi (bryggeri) samt en krabbefabrik. Området er ca. 3,4 ha inkl. udvidelsesmulighederne ved havnefronten. Området har en restrummelighed på ca. 2.0 ha. Området må bebygges i en højde på indtil 11 meter fra terræn. n må ikke være til hindring for en rationel trafikafvikling i området og skal tilpasses eksisterende bebyggelse. i området kan bruges til oplagring, efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Området vejbetjenes af Piniartut Aqqutaat og Aatukuluup Aqqutaa. Vand og kloak skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til udledning af spildevand direkte til havnen. Udledning af spildevand fra fiskeproduktionsanlægget skal føres mindst ud til fronten af den planlagte udvidelse af atlantkajen. 23 / 70

24 Der må etableres kapitel 5 virksomhed i området. Krabbefabrikken er omfattet af miljøforordningens kapitel 5. Der må ikke kastes affald i havet omkring havneområdet Da området ligger i nærheden af boligbebyggelse, skal kommende virksomheder vurderes med hensyn til specielt støj og lugtgener samt røgforurening, inden tilladelse til etablering gives. Særlige.. baggrundskort Ortofoto 24 / 70

25 300-B10 Særlige Kujalleq Erhvervs og havneområde Erhvervsområde til blandet erhverv. Området er udlagt til håndværksvirksomhed og industri. Området omfatter virksomheden GMS med tilhørende midlertidig helistop, etableret indenfor indhejningen. Området er på ca. 1,3 ha. med restrummelighed på ca. 0,8 ha. Området må bebygges i max 1½ etage samt kælder med en bygningshøjde på max 8,5 meter. Ny bebyggelsen skal tilpasses eksisterende byggeri. ne kan bruges til oplagring af diverse materialer og materiel. Disse arealer skal dog indhegnes. Området vejbetjenes af Nuugaarmiunut. Fremgår af byplanens klausulerede for: Spærregrænse S6, heliport. Den eksisterende fremstillingsvirksomhed er omfattet af miljøforordningens kapitel 5 om virksomheder. Der må ikke etableres yderligere kapitel 5 virksomhed i området. Intet 25 / 70

26 300-B11 Kujalleq Erhvervs og havneområde Erhvervsområde til blandet erhverv. Områdets nordlige del er udlagt til søorienteret formål herunder bådskure, redskabsskure og stejlepladser. Evt. kan dent påtænkte nye slagteri placeres i området i nær tilknytning til langemosen. Områdets sydlige del er udlagt til erhverv rettet mod fangst og fiskeri herunder mindre reparationsværksteder, ophalingssteder m.m. Områdets sydlige del er i dag bebygget med bådskure, redskabsskure m.m. heraf flere som er saneringsværdige. Områdets nordlige del har tidligere været anvendt som losseplads. Denne del ligger i dag naturligt hen. Området er på ca. 4,2 ha. med en restrummelighed på ca. 1,2 ha. Området må bebygges i en højde på max. 8,5 meter fra laveste terrænpunkt. Nybebyggelse skal placeres inden for byggefelter fastsat i en lokalplan for områdetdetaljerede bestemmelser. I småbådehavnen kan anlæg af læmoler, bøjer o. lign. tillades af kommunalbestyrelsen. I området kan der gives tilladelse til udlægning af pontonbroer. Ubenyttede arealer må bruges til oplagring af materialer og materiel, efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Området vejbetjenes af Narsaararmiit samt Eqortorfik. Se byplanens klausulerede for spærregrænse S6. Udsmidning at fiske/fangstaffald i havneområdet skal begrænses. Nærmere retningslinier herfor kan udstedes af kommunalbestyrelsen. Der er kloakudløb syd for området. Særlige.. 26 / 70

27 27 / 70

28 300-B12 Kujalleq Erhvervs og havneområde Erhvervsområde til entreprenørvirksomhed og fødevareproduktion. Endvidere kan der i den vestlige del etableres hønseri eller drivhusgartneri. Området omfatter i dag flere værksteder indenfor entreprenørbranchen. Området er på ca. 3,7 ha. med en restrummelighed på ca. 2,5 ha Området må bebygges i en højde på max. 11 meter fra laveste terrænpunkt. ne kan bruges til oplagring af diverse materialer og materiel. Området vejbetjenes af Nuugaarmiunut. Der kan etableres en sidevej til Nugarmiunut ved udbygningen af rammeområdet. I forbindelse med vejforsyning af området skal der tages hensyn til planerne om etablering af ringvej ved sammenføring af vejene Nuugaarmiunut og Eqortorfik. Ved etablering af forbrændingsanlæg i E3.11 vil der kunne åbnes mulighed for tilslutning af fjernvarme i form af spildvarme fra forbrændingsanlægget. Særlige Intet 28 / 70

29 300-B13 Kujalleq Erhvervs og havneområde Erhvervsområde til håndværksvirksomheder med tilhørende arealer til oplagring. Området rummer to værksteder, en malerforretning, en lagerbygning, et redskabsskur, en netstation samt oplagsplads for genbrugsmetal. Området er på ca. 4,6 ha. med en restrummelighed på ca. 3,0 ha. Området må bebygges i max 1 etage og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter fra laveste terrænpunkt. i områdets sydlige del skal ske før bebyggelse i områdets nordlige del ne kan bruges til oplagring af materialer og materiel. Kommunalbestyrelsen kan forlange oplagsarealerne indhegnet. Området vejbetjenes af Nugaarmiunut samt Panernamut. Der kan etableres en sidevej til Panernamut i forbindelse med udbygningen af rammeområdet. Ved etablering af forbrændingsanlæg i E3.11 vil der kunne åbnes mulighed for tilslutning af fjernvarme i form af spildvarme fra forbrændingsanlægget. Oplagring af olieprodukter samt kemikalier, malervarer m.v. må ikke oplagres uden for bygningerne. Oplagring skal foretages udefra de til en hver tids gældende retningsliner. Det er tilladt at etableres kapitel 5 virksomhed i området. Særlige Intet 29 / 70

Igaliku Befolkning og boliger Erhverv Offentlige institutioner og fritid Forsyningsanlæg Miljøforhold Trafikforhold Bevaring Udviklingsstrategi for

Igaliku Befolkning og boliger Erhverv Offentlige institutioner og fritid Forsyningsanlæg Miljøforhold Trafikforhold Bevaring Udviklingsstrategi for Befolkning og boliger Erhverv Offentlige institutioner og fritid Forsyningsanlæg Miljø Trafik Bevaring Udviklingsstrategi for 302-A1 302-A2 302-B1 302-C1 302-D1 302-D2 302-E1 302-E2 302-E3 302-L8 2 2 2

Læs mere

Qarssiarsuk Befolkning og boliger Erhverv Fritid og offentlige institutioner Kultur og bevaringsværdier Trafikforhold Miljø og forsyningsanlæg

Qarssiarsuk Befolkning og boliger Erhverv Fritid og offentlige institutioner Kultur og bevaringsværdier Trafikforhold Miljø og forsyningsanlæg Qarssiarsuk Befolkning og boliger Erhverv Fritid og offentlige institutioner Kultur og bevaringsværdier Trafik Miljø og forsyningsanlæg Udviklingsstrategi for 305-A1 305-B1 305-C1 305-D1 305-D2 305-D3

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

Aappilattoq Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Tekniske anlæg i Aappilattoq Udviklingsstrategi for bygden 102-A

Aappilattoq Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Tekniske anlæg i Aappilattoq Udviklingsstrategi for bygden 102-A Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Tekniske anlæg i Udviklingsstrategi for bygden 102-A 102-B 102-C1 102-C2 102-D1 102-D2 102-E1 102-E2 102-E3 2 2 2 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Aappilattoq...1/16 Befolkning og boliger...1/16 Havn og erhverv...1/ A...5/ B...6/ C1...8/ C2...

Indholdsfortegnelse. Aappilattoq...1/16 Befolkning og boliger...1/16 Havn og erhverv...1/ A...5/ B...6/ C1...8/ C2... Indholdsfortegnelse...1/16 Befolkning og boliger...1/16 Havn og erhverv...1/16 102-A...5/16 102-B...6/16 102-C1...8/16 102-C2...10/16 102-D1...12/16 102-D2...13/16 102-E1...14/16 102-E2...15/16 102-E3...16/16

Læs mere

Alluitsup Paa Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Udviklingsstrategi for bygden. 108-A1 108-A2 108-A3 108-A4

Alluitsup Paa Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Udviklingsstrategi for bygden. 108-A1 108-A2 108-A3 108-A4 Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Udviklingsstrategi for bygden. 108-A1 108-A2 108-A3 108-A4 108-B1 108-B2 108-B3 108-B4 108-C1 108-C2 108-C3 108-D1 108-D2 108-D3

Læs mere

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for bygden 04-A1 04-B1 04-E1 04-E 3 3 4 5 6 7 er den nordligste bygd i.

Læs mere

700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27

700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27 700-A1 700-A10 700-A11 700-A12 700-A13 700-A14 700-A15 700-A16 700-A17 700-A18 700-A19 700-A2 700-A21 700-A22 700-A23 700-A24 700-A25 700-A26 700-A27 700-A28 700-A3 700-A4 700-A5 700-A6 700-A7 700-A8 700-A9

Læs mere

1 BY- OG BYGDEZONEPLAN 1 1.1 INDLEDNING...1 1.2 BY- OG BYGDEZONEN...1 1.3 DET ÅBNE LAND...2 1.3 RETNINGSLINIER FOR AREALTILDELING...

1 BY- OG BYGDEZONEPLAN 1 1.1 INDLEDNING...1 1.2 BY- OG BYGDEZONEN...1 1.3 DET ÅBNE LAND...2 1.3 RETNINGSLINIER FOR AREALTILDELING... Indholdsfortegnesle 1 BY- OG BYGDEZONEPLAN 1 1.1 INDLEDNING...1 1.2 BY- OG BYGDEZONEN...1 1.3 DET ÅBNE LAND...2 1.3 RETNINGSLINIER FOR AREALTILDELING...7 2 BYPLAN NARSAQ 11 2.1 INDLEDNING...11 2.2 HOVEDSTRUKTUR...11

Læs mere

Qaqortoq 2 / 57. Befolkning og boliger

Qaqortoq 2 / 57. Befolkning og boliger Befolkning og boliger Erhverv og havn Service og offentlige institutioner Miljø Elforsyning Varmeforsyning Vandforsyning Teleanlæg og kommunikation Trafikstruktur Udviklingsstrategi for by 200-A1 Alanngunnguaq

Læs mere

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3 Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3 Kuussuaq L4 Narsap Ilua Turisme L5 Tatsip Ataa L6 Eqaluit M1

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012

KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1. Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 KOMMUNEPLANTILLÆG 1D2-1 Overordnede bestemmelser for Aqqaluks Plads, Nuuk Marts 2012 Indhold REDEGØRELSE VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Delområdet...4 Forhold til anden planlægning...5 Debatperioden og

Læs mere

Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden

Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Eqalugaarsuit Befolkning og Boliger Fritid og offentlige Institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Eqalugaarsuit 0-A1 0-B1 0-E1 5 6 7

Læs mere

Narsarmijit Befolkning og boliger Havn og erhverv Eksisterende byggeri og anlæg i Narsarsmijit Udviklingsstrategi for bygden 103-A1 103-A2 103-B

Narsarmijit Befolkning og boliger Havn og erhverv Eksisterende byggeri og anlæg i Narsarsmijit Udviklingsstrategi for bygden 103-A1 103-A2 103-B Narsarmijit Befolkning og boliger Havn og erhverv byggeri og anlæg i Narsarsmijit Udviklingsstrategi for bygden 103-A1 103-A2 103-B 103-C1 103-D1 103-D2 103-E1 103-E2 103-E3 2 2 2 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 14. Til Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 14 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26. januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 14 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Boligområde der føres tilbage til landzone

Boligområde der føres tilbage til landzone Boligområde der føres tilbage til landzone Plannummer 14.B01 Boligområde Ved åben lav bebyggelse gælder, når ikke andet er angivet, følgende: Grunde skal have et grundareal på min. 700 m². Den bebyggelige

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

202-A1...6/8 202-B1...7/8 202-E1...8/8

202-A1...6/8 202-B1...7/8 202-E1...8/8 Indholdsfortegnelse Eqalugaarsuit...1/8 202-A1...6/8 202-B1...7/8 202-E1...8/8 i Eqalugaarsuit Eqalugaarsuit er beliggende ca 14 km syd for Qaqortoq 10 min med helikopter og ca 3 kvarter med motorbåd.

Læs mere

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Kommuneplan 2009-2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.D.1 Havnepladsen Bolig og erhvervsformål: Boliger, erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-2, rekreative

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 32 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan- Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 32 Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Kommune Kujalleq. Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG nr. 6 til Kommune Kujalleq Kommuneplan

Kommune Kujalleq. Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG nr. 6 til Kommune Kujalleq Kommuneplan Kommune Kujalleq Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG nr. 6 til Kommune Kujalleq Kommuneplan 2011-2022 Walsøevej Skolevej ÆNDRING AF BESTEMMELSERNE FOR OMRÅDE 200-A8 VED WALSØEVEJ I QAQORTOQ MED MULIGHED FOR

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Lokalplan nr. 12. Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE

Lokalplan nr. 12. Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 12 Rækkehusbebyggelse ved Grønvang VAMDRUP KOMMUNE 1. BESKRIVELSEN Denne lokalplan gælder et område ved Herredsvej i Vamdrup. Området, der er ca. 5.400 m 2 stort, er ved planens udarbejdelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Lokalplan A8. Boligområde i Tasiilaq. Ammassalip Kommunia

Lokalplan A8. Boligområde i Tasiilaq. Ammassalip Kommunia . Boligområde i Tasiilaq Ammassalip Kommunia 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 REDEGØRELSE... 4 Lokalplanens formål og indhold.... 4 Baggrund.... 4 Beliggenhed... 4 Eksisterende Bygninger... 4 Fremtidige

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej

Lokalplan nr. 80. for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej Lokalplan nr. 80 for et område mellem Nitivej og Mariendalsvej September 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at ændre den gældende lokalplan nr. 67, som udlægger hele området

Læs mere

LOKALPLAN NR. 004.240

LOKALPLAN NR. 004.240 LOKALPLAN NR. 004.240 For et område i Christiansminde 4 SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen september 1991 Hvad er en lokaiplan En lokalpian er en plan, hvori byrådet kan

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken Ideer og kommentarer skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den 26. september 2014 Udsigt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden.

Ø. Tørslev. 14. Rammer, Ø. Tørslev. Ø. Tørslev set fra sydøst. Ø. Tørslev set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 14. Rammer, set fra sydøst. set fra nordvest med fjorden i baggrunden. 93 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde Butiksområde Erhvervsområde Landområde Rekreation /fritidsformål Sommerhusområde

Læs mere

Forslag til. Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum.

Forslag til. Kommuneplantillæg 22. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 22. Havndal. Dalbyover Råby. Udbyhøj. Gjerlev. Gassum. Forslag til up Havndal Dalbyover Råby Udbyhøj Gassum Gjerlev Øster Tørslev Fårup Asferg Spentrup Mellerup Mejlby Harridslev Øster Bjerregrav RANDERS Uggelhuse Stevnstrup Assentoft Langå Værum Haslund Randers

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Oktober 2004 INDHOLD Indhold INDLEDNING...3 Om lokalplanen...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

LOKALPLAN 1A17-1 TUAPANNGUIT, ETAGEBOLIGER MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3

LOKALPLAN 1A17-1 TUAPANNGUIT, ETAGEBOLIGER MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3 LOKALPLAN 1A17-1 TUAPANNGUIT, ETAGEBOLIGER MED KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 3 NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2007 INDHOLD Indhold VEJLEDNING...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4

Læs mere

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06

Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til

Læs mere

10E 1.11. Bestemmelser. Status 2 / 395. Vedtaget. Plannummer 10E 1.11. Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25. Anvendelse generelt.

10E 1.11. Bestemmelser. Status 2 / 395. Vedtaget. Plannummer 10E 1.11. Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25. Anvendelse generelt. 10E 1.11 Plannummer 10E 1.11 Plannavn Lemvig Kommuneplan 2013-25 specifik Erhvervsområde Erhvervsområde Erhvervsområde Bebyggelsesprocent 50 Max. bygningshøjde 9,5 Forslag 2 / 395 10C 1.7 Plannummer 10C

Læs mere

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred

Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred Delområde 6 - Jægerspris og det nordlige Horns Herred I C H J N F A L K G B M D E Delområde 6 med angivelse af kortudsnit for byområder (A-B) og landområder (C-N) 386 6 Delområde 6 - Byområder Jægerspris

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN NR. 28 for et boligområde umiddelbart øst for Vestergades udmunding i Røddingvej side l Lokalplan nr. 28 for et område ved Vestergade/Røddingevej, Vester Vamdrup, Vamdrup Kommune.

Læs mere

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området *

Lokalplan nr. 94. for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Lokalplan nr. 94 for et område ved Sallingsundvej i Roslev. Indhold: REDEGØRELSE * Lokalplanens forhold til øvrig planlægning for området * Formålet med lokalplanen * Lokalplanens indhold * Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ

LOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ LOKALPLAN 2D2-2 SVØMMEHAL NUUSSUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal

Læs mere

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE

Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR »SELSKOVPARKEN« I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18 BYPLANVEDTÆGT FOR»SELSKOVPARKEN«I HILLERØD KOMMUNE Byplanvedtægt nr. 18»Selskovparken«i Hillerød kommune I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 160 af 9. maj 1962) fastsættes

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn

Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg nr. 10 Erhverv - Klintholm Havn Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 26. februar 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 10. Vedtagelsen er offentliggjort på kommunens

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole

LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole LOKALPLAN 1-04 Fritidshjem ved Ølby skole KØGE KOMMUNE 1979 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-04 FRITIDSHJEM VED ØLBY SKOLE REDEGØRELSE FOR LOKALPLANFORSLAG LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Regionsplanens

Læs mere

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982

LOKALPLAN 11-002 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 E LOKALPLAN 11-002 PLEJEHJEM, VEJGÅRD AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING APR 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Side Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens indhold Lokalplanens forhold til

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 29. november 2016 Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej 79-83 i Tilst Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv. I arbejdet med Politik for Skanderborg midtby er det vurderet, at der kan byfortættes ved at bygge højere på udvalgte steder

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-27 Tømrergården, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 17. marts 2005 Lokalplan nr. 1-27 for Tømrergården, Boliger i Hårlev Indholdsfortegnelse Lokalplanens

Læs mere

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune. Følgebrev Endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for Rostigrunden Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Læs mere

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser.

1. Lokalplanområdets forhold til omgivelserne og de tilstødende arealer og bebyggelser. ØVRIGE OPLYSNINGER Beskrivende tekst suppleres så vidt muligt med angivelser på målfaste kortbilag. Se i øvrigt vejledningen på side 6-8, vedrørende ansøgningens indhold og udformning. A. Basisoplysninger:

Læs mere

Lokalplan 2.31 Klitmøller

Lokalplan 2.31 Klitmøller Lokalplan 2.31 Klitmøller Boligområde på Møllebakken Lokalplan endelig godkendt d. 7. juni 2001 Indhold: Redegørelse Baggrund for udarbejdelse af lokalplanen Lokalplanens formål Lokalplanområdet Lokalplanens

Læs mere

HVIDBOG - LOKALPLAN 145

HVIDBOG - LOKALPLAN 145 HVIDBOG - LOKALPLAN 145 INDKOMMEN BEMÆRKNING LOKALPLANENS TEKST INDSTILLING Der er kommet 34 bemærkninger både fra borgere i og uden for lokalplanområdet angående højden af byggeriet på Stevnsvej 3 (Vallø

Læs mere

Kortudsnit genereres

Kortudsnit genereres 3B17, LANGAGERGÅRD Boligformål, center, offentlige formål og friareal - naturfælled. for delområde: 1: Boligformål og fælles friareal. 2: Center og erhvervsformål - butikker, kontorer, offentlige formål

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse.

HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR Områdets anvendelse. HADERSLEV KOMMUNE PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR. 26. Boligområde ved Ladegårdsvej i Aastrup. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 2o. februar 197o) fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

LOKALPLAN A5-3 Boligområde ved Alleriisanngivit

LOKALPLAN A5-3 Boligområde ved Alleriisanngivit LOKALPLAN A5-3 Boligområde ved Alleriisanngivit Qaqortup Kommunia FORVALTNING FOR TEKNIK, MILJØ OG BOLIG Juni 2008 Indhold Lokalplan A5-3, Alleriisanngivit Indhold Indhold...2 Vejledning...3 Redegørelse...1

Læs mere

3 BYGDEPLAN NARSARSUAQ

3 BYGDEPLAN NARSARSUAQ Narsaq kommuneplan Bygdeplan Narsarsuaq 3 BYGDPLAN NARSARSUAQ Bygdens arealudlæg opdeles i 9 områder. 2 områder forbeholdes til boligbebyggelse, 2 områder til erhvervsbebyggelse. t område er udlagt til

Læs mere

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved

Slettebjerggård. Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Sorø Kommune udbyder nu storparcel til opførelse af tæt-lav bebyggelse i det nye boligområde ved Slettebjerggård Overordnet planlægning Den udbudte storparcel indgår i et nyt planlagt boligområde med både

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere