SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND"

Transkript

1 SYNDEN FØR & EFTER KRISTENDOMMENS TID I GRØNLAND Bachelorprojekt januar 2007 Stud.theol. Ulrik Albrechtsen Institut for teologi Ilisimatusarfik Vejleder: Aage Rydstrøm-Poulsen

2 Indholdsfortegnelse Indledningen...2 I - Opfattelse af synden før kristendommens tid...3 Overgangen til kristendommen...4 Selviskheden...4 Døden...5 Heksene...5 Åndemanerne...5 Synden er at bryde tabu...7 Seancen...7 Syndige handlinger...8 Overtro medfører drab...9 Lovløshedens galskab...9 II - Mødet mellem hedninger og kristne...10 III Opfattelse af synden efter kristendommens tid...11 Melanchton...12 Hans Egedes begrundelse...12 Vantroen...13 Missionens tid...13 Mildere tider...14 Stadig problemer for missionen...14 IV - Konklusion...17 Kilder...21 Noter...22 Matt 28,18-28,20 Jesus kom hen og talte til dem og sagde: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. 1

3 Indledningen Før jeg begynder at betragte synden før kristendommens tid i Grønland, er det for mig vigtigt at fastslå det som Chr. Rosing i sin indledning i bogen om Østgrønlænderne påpegede 1 : Jeg er nemlig ikke i tvivl om, at alle hedenske eskimoers tro og skikke er næsten ens alle steder, bortset fra ganske betydningsløse afvigelser. 2 Ved betydningsløse afvigelser mener Rosing, at grundsætningen 3 i grønlændernes tro er samme og ens, hvorfra deres skikke og begreber dog har afvigelser. Samtidig skal det understreges, uagtet troen og skikkene var ensartet, var forholdene fra kyst til kyst i grønlændernes levevis før kristendommens tid i høj grad afvigende. Nogen steder er man mere civiliseret end andre steder osv. Missionær Sylow fra Frederikshåb skriver i året 1746: Befolkningen her i syden var nemlig efter sigende meget vildere end i Godthåbsegnen. 4 Om samme problem skriver man om missionen i Nordgrønland: [...] beboerne af Disko var berygtede for Vildhed og fjendtligt Sindelag mod Europæerne, dels og navnlig fordi den gamle Religion maatte antages at have stærkere Tag i Befolkningen her end i Sydgrønland. Poul Egede siger i hvert Fald, at i Diskobugten har Fanden sit grønlandske Accademie, der er meget riig paa Angekuter, gennem hvilke bemeldte Person dér regierer lige saa slemt som Paven i Rom. 5 Ved anlæggelsen af Fiskernæs-Logen i den saakaldte Søndre Fiskefiord mellem Godthåb og Frederikshaab konstaterede man samtidig befolkningen, som er på 50 familier som: et stille, fredeligt og roeligt Folk, som skiøtter sig selv og flytter meget lidt omkring. På noten dertil viser man, at det var et Brev fra Lars Dalager til Missionskollegiets Sekretær, 15. Aug Til forskel for Fiskenæset påpeger Ostermann om problemet sydpå således: Da Missionær Buch kom til Julianehaab 1779, var Befolkningen ikke alene Hedninger, men endog bekiendte Mordere, og nogle af de første døbte gik adskillige Gange tilbage til Hedningerne, fordi de ikke vilde indordne sig under de nye, kristne Forhold. Saaledes havde de ogsaa været mod Nord i Umánaksbugten og til dels i Diskobugten, og mod Syd i Frederikshaabs Distrikt ved Tidsrummets begyndelse. 7 Disse beretninger er erfaret af de missionærer, der selv befandt sig under kampen mod den hedenske tro i Grønland, og disse var berettet ud fra deres egne oplevelser midt i tiden, hvor man endnu ikke havde fået kristnet hele den Grønlandske befolkning, og mens endnu de døbte levede sammen iblandt hedningene. Dette forklarer de lovløse og ukristne tilstande, der er at møde, alt efter hvor man befinder sig som missionær i Grønland. Det viser sig samtidig også, hvad angår de 2

4 hedenske, at man havde haft vanskeligheder med helt at eliminere den gamle grønlandske tro: [ ] da hedningernes skikke og overtro endnu ganske vist i væsentlig mindre grad viser sig blandt de kristne overalt. 8 Det, som Chr. Rosing mener her, er vestkysten, hvor han kommer fra. Uagtet at der næsten var gået 200 år, siden Hans Egede kom til landet og indførte kristendommen, havde det været mærkbart, at grønlændere havde haft tendenser til at sammenblande deres hedenske skikke med kristendommen: Som man kunne forvente af en teolog med Egedes baggrund, farer han meget hårdt frem mod religionsblanderi, og han tåler ikke, at grønlænderne bevarer nogen af deres skikke og institutioner. Som barn af sin tid tager han ikke i betænkning at bruge slående argumenter, når han vil have grønlænderne til at ophøre med at bruge amuletter. 9 Det har samtidig også været mærkbart, at grønlænderne i starten også har opfattet kristendommen mere som overtro, set udfra den hedenske tro. Meget tidligt viser det sig samtidig, at grønlænderne havde tendenser til at falde tilbage til hedenskabet. Senere ville jeg beskæftige mig mere med det samme emne. Missionsarbejdet har ikke været let og derved har mange ofret sig selv til fordel for kristendommen. Dog handler emnet, som jeg skal behandle, om synden, forstået og opfattet af den hedenske grønlænder set i lyset af de missionærer, der havde været tæt på disse indfødte. Det skal derfor understreges, at det syndige liv, man anså fra den kristnes synspunkt, drejer sig om alt, hvad der havde at gøre med det hedenske, derved alt hvad der er skik og tro. I - Opfattelse af synden før kristendommens tid Opfattelsen af synden før kristendommens tid i Grønland, kan udfra min forståelse ikke sammenlignes med kristendommens begreb om synden. Grønlændernes forståelse af deres skikke og tro kan end ikke de selv udtrykke, i form af noget der er syndigt. Før kristendommens tid har de hverken forståelse for Guds herredømme, eller for de åndelige begreber 10 som man giver udtryk for indenfor kristendommen. Således har de - set fra deres eget liv - været udenfor forståelsen af civilisationens lovmæssigheder, idet de på anden vis søger at indhente det, som de anså for at være retfærdigt i deres liv. Som et eksempel kan jeg nævne iverneq som betyder trommestrid. 11 Nærmest på den baggrund kan vi kalde dem for folk, der er uciviliseret på grund af deres uvidenhed om Gud - såfremt man betragter dem udefra derfor ordet hedenskab. Manglende Gudstro eller uvidenhed om Gud som skaber og opretholder, hos grønlænderne før kristendommens tid, har også Otto Sandgreen skrevet om i bogen: Taamani Guutimik nalusuugama hvilket betyder dengang da jeg var uvidende om Gud, berettet af åndemaneren Georg Quppersimann selv om sit liv som 3

5 hedensk, indtil han besluttede sig for at lade sig døbe. Chr. Rosing bevidner også dette: De hedenske eskimoer kender slet intet til den Gud, som alene er den virkelige Gud [ ] og kan derfor slet ikke gøre sig nogen klar forestilling om, hvorledes mennesket er blevet synder, [ ] Ikke engang sjælens fjende Djævelen, hans væsen eller hans person, er de i stand til at danne sig en forestilling om. 12 Jævnfør også Ostermann for dette: De hedenske Grønlændere havde ikke nogen udformet Gudetro. De havde ganske vist en Anelse om et højeste væsen som de kaldte Pinga som betyder Han deroppe, men de forbandt ikke nogen som helst bestemt Forestilling med dette begreb. 13 Overgangen til kristendommen Først efter at kristendommen blev indført som mission i Grønland, begyndte grønlænderne at lære om det syndige liv, således at grønlænderne først dér begyndte at lære om det at kunne udtrykke, hvad der var syndige forhold. Først herfra kan de begynde at opfatte synden i sig selv. H. Ostermann har et eksempel: [ ] meget vildere end i Godthåbsegnen, hvor evangeliet jo nu havde været regelmæssigt forkyndt i over tyve år. 14 Her er der en klar antydning af, at kristendommens forkyndelse i Grønland allerede har banet vejen for noget nyt, derved mod en meget positiv retning, da der her menes med, at kristne grønlændere, er blevet mere civiliseret end hedenske grønlændere, og dermed mere bevidst om livet ved at følge kristendommens og lovens rammer. De hedenske Grønlænderes opfattelse af deres skikke og tro, kan heller ikke sidestilles kristendommens, da de hedenske grønlænderes opfattelse af deres skikke og tro, er mere indsnævret. 15 grønlænderes liv er, udelukkende baseret på den enkelte individs instinkter for overlevelse De hedenske Selviskheden Derfor er opfattelsen af ondskaben mest baseret på det, der sker imod det enkelte individ selv, eller dennes nærmeste. For således er det en meget egocentrisk livsførelse, som ikke stræbte imod et liv svarende til kristendommens, som derimod har det formål, at man skal elske sin næste som sig selv. Som eksempel på denne forskel vil jeg nævne det, som Rosing betegner som manglende barmhjertighed: Den skammelige adfærd stammer også fra den forfærdelige mangel på barmhjertighed. Det viser sig ved, at de mænd, der flere gange har forladt deres koner, fuldstændig mangler barmhjertighed overfor deres små børn og deres døtre; de har således for skik, når moderen dør, at begrave hendes lille barn sammen med hende, skønt det er fuldkommen raskt, eller at kaste det i havet. På den anden side siges der, at kvinder, hvis mænd er døde, gerne kaster deres mindste barn i havet, for at det ikke skal være dem til besvær. Det er rystende at høre, hvorledes man havde lukket en lille dreng på to år ude, hvis mor var død. Selv 4

6 om den lille gerne vilde ind, forhindrede man ham deri og forlod ham ganske alene ved bopladsen. Senere var han flere gange set af kajakmænd; men ikke een af dem havde haft medlidenhed med eller havde hjulpet den lille, der var tørstig og havde tigget dem om lidt vand. Til sidst var han da også død af sult og tørst. 16 Det der her bliver nævnt, er kun en lille del af de forhold, der herskede under den hedenske tid. Døden Alt, hvad der så kan pege i retning mod det, vi kan kalde for synd før kristendommen tid i Grønland, er derfor kun noget, der sker for det enkelte individ og dennes nærmeste. Det har i høj grad noget at gøre med frygten for døden. Christian Rosing skriver: De østgrønlandske hedninger er meget bange for døden, og de mener, at årsagen til døden ligger i deres medmenneskers (nemlig angakkuts og ilisiitsuts) had og forsøg på at styrte dem i ulykke. De mener, at sygdom og smerter viser sig som forløbere for døden som følge af en afsjæling (tarningigaaneq) [ ] 17 Grønlænderne betragter således synden som noget der berøver dem til tab som person, enten i form af dødens indtræden, afsjæling som senere kan føre til sygdom og død, eller tab af de muligheder der kan føre til et velfungerende liv. Heksene De anser derfor ondskaben som noget der bl.a. er blevet provokeret af andre til, at ramme den enkelte person selv. Ulykker, død, sult ved misfangst, sygdomme mv. søges bl.a. fortolket udfra noget der var frembragt af en anden hadsk person. 18 Det kan være hævnere eller på baggrund af misundelse mv. Bl.a. søger de ofte at pege deres vrede imod gamle enker, eller enlige kvinder. Jeg henviser her igen til Chr. Rosing: [ ] De østgrønlandske hedninger tror fuldt og fast på ilisiitsut og er meget bange for dem. Hvis der sker en ulykke, eller hvis en af deres slægtninge eller anden dør, fatter de straks mistanke om, at en ilisiitsut er skyld i hans død. 19 Åndemanerne Syndens eller urettens oprindelse, fortolkes ofte af folk, som har deres forståelse udfra den position de har opnået gennem tiderne, og som de har besat og derved bestrider ligesom noget man er blevet udvalgt til. 20 Denne udvælgelse er ikke dukket op fra dag til dag, men er blevet kendt gennem tidernes prøvelser og derved godtaget og accepteret af medborgerne, igennem årelange perioder. Ifølge Chr. Rosing: Angakkut (Pluralis af angakkoq) er de mest betydelige mænd blandt bopladsfællerne, der ser op til dem og frygter dem. De er bopladsens herskere og sørger for, at deres bopladsfællers tro vedligeholdes. De er lærere, vejledere og medicinmænd. De er de mest 5

7 intelligente af bopladsfællerne og udfører mystiske gerninger, for at få andre til at tro fuldt ud på sig, på deres anvisninger og helbredelsesmetoder. 21 Om disse åndemanere uddyber Ostermann: I nærmere Forbindelse med de højere Magter kunde Grønlænderne som allerede antydet kun komme gennem angakkut som betyder troldmændene. Disse var ved Hjælp af hver sin private Aand (Toornaq) spiritus familiaris kalder Egederne den i Stand til at faa Besked, Bud, Raad o. lign. Fra Toornaarsuk i denne eller hin bestemte Anledning, som kunde være hvad som helst. De maatte en bestemt Uddanelse og lang Indøvelse til for at blive angakkoq. Angakkut var Lærere, Vejledere og til dels Dommere i alt Religionen vedrørende, endvidere Hjælpere mod onde Aander og Hekse, samt idet alle Sædvaner og Regler, Skik og Brug var fæstnet under Hensyn til det overnaturlige Vejledere i de forskellige Livsforhold og derved en Slags verdslige Overhoveder. 22 Selve ondskaben syndes da også at udgå fra disse personer. Velvidende om situationens uretfærdighed synes de at, udnytte hvert situation - og skaber derved en ondskabsfuld handling - imod de godtroende medborgere. Til dels også for kun at opnå betaling for deres handlinger, samtidig med, at de indhenter popularitet derved. Den anden ondskabsfulde handling i sig selv er, at de udnytter deres position - som de, der er frygtede. Mere korrekt er det nok at kalde dem for berygtede. Chr. Rosing skriver: Man kan udtrykke det således: De er klogere end deres bopladsfæller og benytter sig af disses dumhed til at lade som om de udfører mirakler og til at virke frygtindgydende. De gør det, for at bopladsfællerne skal forundre sig over dem og frygte dem, eller for at få dem til at betale sig, og alle angakkut franarrer deres uvidende bopladsfæller deres fattige ejendele ved deres Bedragerier. 23 Ostermann uddyber således: Men angakkut misbrugte saare ofter deres Magt til at forfølge private Formaal, skaffe sig Fordele, hævne sig på Uvenner ved at erklære dem for Ilisiitsut o. lign. Derfor var de langt mere frygtede end afholdte. 24 Rent ud sagt, er retfærdighedssanserne blevet forblændet gennem herskernes magt over indbyggerne, da de ud fra deres egen velbefindende, kan udsige sig hvori synden var opstået, eller hvorledes synden eller synderen kan forfølges. De udnytter ikke kun deres position, men også deres tilstedeværelse i en given situation. Denne situation kan nemlig udnyttes på det groveste, som f.eks. til at dømme et andet menneske til henrettelse. Chr. Rosing skriver: Hvis en angakkoq er forbitret på et menneske, og han på det tidspunkt bliver opfordret til at undersøge en syg, kan han udpege den, der er genstand for hans had, som værende skyld i sjælerovet, så at den syges familie også kan blive forbitret på ham; og såfremt den syge dør, kan han opfordre familien til at dræbe ham, som han har udpeget. 25 Tilbageholdenheden med at beskylde åndemaneren for at have fejlet, eller som værende en bedrager var begrundet i, at man var bange. Bange, da anklagens 6

8 indhold med lethed har risiko for at blive optrappet, dels fordi det kunne blive opfattet som en ondskabsfuld handling, eller også løb man den risiko, at anklagen kunne blive vendt imod anklageren selv, såfremt beskyldningen ikke kunne bevises. At besidde en sådan magt har derfor nok været let, såfremt man tænker på, hvor let man kunne slippe med undskyldninger, selv uden at de var velbegrundede. Rosing beskriver en let og ganske beregnende undskyldning således: Han vilde ellers været kommet sig, men årsagen til hans død ligger i, at i ikke har gennemført den afholdenhed, jeg har pålagt jer. 26 Påstande som aldrig nogen sinde ville være at bevise, på baggrund af den tids forhold, og derved let kan medføre frygt hos anklageren selv. Også fordi åndemanerens begrundelse let kan medføre, at tabuets overtrædelse smitter og derved kan fører til, at de, der havde syndet, fik yderligere skyld, såfremt der skete yderligere uheld i befolkningen. Synden er at bryde tabu Det der anses for syndige handlinger i blandt almindelige indbyggere før kristendommens tid i grønland var således at bryde det tabu, som åndemaneren havde fastlagt f.eks. såfremt denne afholdenhed var bleven brudt, havde den som brød tabuet stemplet selv som synderen. Chr. Rosing skriver således: Angakkut s befalinger og ønsker søger de alle at efterkomme, hvor besværligt de end finder dem, da de jo er af den formening, at de vil komme galt af sted, såfremt de ikke efterkommer dem. 27 Synden betragtes således udfra åndemanerens handlinger. Seancen Toornineq betyder at mane ånder, hvilket sker efter mørkets frembrud 28 med indbyggerne som er indbudte som tilskuer og som dem der kan udsige, at handlingen var udført udfra deres overbevisning. Derefter udsiger åndemaneren sin begrundelse, som en form for fortolkning af det der er årsag til, at han afholder seancen. Selve begrundelsen over handlingens resultat er ikke til at modsige. Alle tilstedeværende tror 29 på seancen, ligesom resultatet ville fremstå som begrundet og derfor ikke til at modsige. Resultatet af seancen er ofte begrundet med iflg. Chr. Rosing: at den syge er berøvet en sjæl, 30 og at denne sjæl kan opsøges og bringes tilbage af ham. Der er dog ingen garanti for, at den syge ville blive helbredt. Ofte udtaler åndemaneren iflg. Chr. Rosing: Hvis han bliver helbredt, bliver han det. 31 Ved andre tilfælde siges det, at åndemaneren under sin seance havde iflg. Chr. Rosing: forladt sin krop, hvoraf hjælpeånden midlertidig tager bolig i hans krop. Ved disse tilfælde fortæller han da husets beboer om de væsener han har besøgt, folk i underverden eller på månen [ ] alle tilhørerne forundrer sig højlydt og stræber efter at følge angakkoqens anvisninger til punkt og prikke. 32 På baggrund af disse seancer udsiger åndemaneren så retningsgivende skikke i form af tabuer, som de pågældende personer skal følge. Disse tabuer er 7

9 derved udslagsgivende for syndens opståen. Man begår udfra hedningernes forståelse en syndig handling, såfremt man ikke følger disse skikke eller påbud, som åndemaneren kræver. Syndige handlinger Den kultiske afholdenhed over for vise spiser kaldes på grønlandsk Aglerneq og blev af Chr. Rosing beskrevet således: Årsagen til denne afholdenhed over for en spise ligger i frygten for død eller sygdom, idet man mener, at det vil bringe ulykke at spise sådan forbudt føde. Der vises ikke alene afholdenhed overfor føde, men berøring eller bemægtigelse af en eller anden genstand undgår man også, da man i så tilfælde mener, at man vilde blive syg. 33 På samme måde som man afholdt sig fra dele af sælkød og anden føde, forsøgte de at beskytte sig ved brug af amuletter. Om amuletter skriver Osterman således: Endvidere brugtes Amuletter (aarnussat flt. af aarnuaq) i meget stor Maalestok. En Amulet kunde være hvad som helst, naar det blev gjort kraftig med en serrat. De bar dem enten altid eller kun ved lejligheder og kunde snart beskytte mod ondt, snart efter et Gode. 34 Amuletterne bæres af alle, fra børn til voksne og af kvinder og mænd. Såfremt de ikke har sig deres forholdsregler med disse amuletter ved ikke at bære dem eller ved ikke at være i besiddelse af disse, er de så godt som fortabte overfor heksene og åndemanerne. Chr. Rosing skriver herom: De har ikke alene amuletter, der skal beskytte deres eget liv, men de bærer også amuletter, for at deres børn og senere efterkommere kan være ved godt helbred, eller for at de kan blive dygtige fangere og få hyppig fangst. Ja de har endog amuletter, der skal modvirke, at de forfejler deres harpunkast eller at deres hunde skal uddø. Ikke alene mænd, men også kvinder med børn bærer amuletter, for at deres børn stadig kan være ved godt helbred, eller for at forhindre de børn, som de får efter deres barns død (eller efter et dødfødt barn) i at dø. Nogle bærer også amuletter, der skal bortfjerne smerter eller sygdom, eller som skal virke afskrækkende eller som våben mod et eller andet. Enten er man af forældrene, familien eller af åndemanere eller af sig selv pålagt, at beskytte sig ved brug af en bestemt amulet. 35 Ved fødsler er man også pålagt nogle bestemte retningsliner. Disse er tabuer, som nøje skal følges. Chr. Rosing skriver: De fødende kvinde må ikke have håret sat i top, og fødselshjælperne skal på samme måde have deres hår hængende frit osv. Dødsfald i huset tror man på som noget, der kan smitte. Derfor har de også deres nøje taburegler, som f.eks. om hvorledes den døde skal behandles af bestemte personer, dog kun af familien. Herefter foretager man sig en retningsbestemt selvtortur, som kan vare i flere måneder, ligesom der er følger som fortsætter i 1 år for kvinder, dog er det altid 8

10 i mindre omfang for mænd. 36 Bryder man disse, har man risiko for at blive beskyldt for andres dødsfald og ulykker. Ved særlige tilfælde forsøger de at beskytte deres børn ved at iføre dem særlige beklædninger for at snyde døden, da den smitter. Dette kaldes for Piaaqqusiat og benyttes i tilfælde af, at tidligere søskende er døde. 37 Overtro medfører drab Troen på heksene er et velkendt fænomen over hele Grønland før og i begyndelsen af kristendommens tid. Mistanken om hekse, eller det ville være på sin rette plads at sige, beskyldningen af folk, som man antog for at være hekse, har ofte sin oprindelse i forbindelse med sygdomme og dødsfald. Åndemanerne udpeger et offer, og dette medfører ofte til drab af den person som man antog eller beskyldte for at være heks. Det anses altid som et syndigt forhold at have bedrevet hekserier. Af missionær Østergaards papir II beskrev H. Ostermann følgende hændelse: Thi om dem mene de for Alvor, at de ved alle muelige kunster hemmelig kan skade hvem de ikke kan lide. Og naar Nogen, sædvanlig en gammel Kone, dog også undertiden Mandsperson, blive udlagt som saadan af en Angekok, efterstræbe vedkommende denne på hemmelig eller aabenbar maade efter livet. Deraf det Mord, som forleden Aar blev begået her. Et lignende har jeg måske afværget i vinter. En ung udøbt Grønlænder omkom i sin Kajak ved at sætte fast i en stor Sælhund, han ikke kunne faa bugt med. Straks hørte jeg, at man havde en gammel Kone mistænkt for at være Illitsetsok, og at hun havde ladet sig omskabe til en Sælhund, for at omkaste hans Kajak. Jeg lod derfor en døbt Broder af den Druknede, den ældste, som, efter Forældrenes Død, skulle være den nærmeste Blodhevner, efter Grønlændernes mening, kalde, og spurgte ham, om han troede det, hvilket han naturligvis som Døbt maatte benægte. Derpaa fortalte jeg ham, at jeg vidste godt deres Forehavende, og nu skulde han, som døbt, være mig ansvarlig for, at der i denne anledning ingen overlast skete konen. Og dermed blev det roligt. 38 Samtidig skrev H. Ostermann også i missionær Sylows beretning således om hændelser der var sket i Paamiut og omegn: Drab på personer, som af åndemanerne udpegedes som hekse fandt ofte sted, ligesom også blodhævns- og andre mord var ret almindelige. 39 Lovløshedens galskab Det hedenske samfund levede fjernt fra civilisationen og tæt på naturen. Det var ensbetydende med, at man levede udenfor civiliserede love, og man havde ikke kristendommens budskab (evangeliet) med sig. Det var uddøet med de tidligere nordbo-samfund. 40 Ostermann skriver: Egentlige Love eksisterede ikke i det eskimoiske Samfund. Heller ingen Straffemyndighed eller egentlig Rettergang. 9

11 Men dog var Selvtægt kun tilladt til en vis Grad. Blodhævn var en Forpligtelse og den kunde undertiden strække sig til hele Familiers eller Slægters successive Udryddelse. Men Heksedrab var Samfundspligt. Og havde man ellers noget udenstaaende med andre, skulde det afgøres ved de Lejligheder, hvor større Forsamlinger fandt Sted for at overvære Angákokforestillinger, øve Leg og Idræt o. l. Da var det Skik, at stridende Parter, parvis eller Flok mod Flok, sang hinanden, indtil den ene Part af den offentlige Mening ansaas for overvundet. 41 Hindsberger skriver ligeledes: Da Hans Egede efter ca. et år i Grønland vil beskrive forholdene, er det hans opfattelse, at begrebet straf ikke eksisterer, fordi forudsætningerne ikke er til stede. Han siger: Her er ingen Lovf, som lærer og foreskrifver, intet svær som truer Misdædere, intet Riis, som tuchter de ulydige, og dog har Volds Mænd, Røfvere, onde og skalchagtige Mennisker iche Sted i dette Land. Senere kom han dog til at revidere sin opfattelse, og han skriver i sin Perlustration fra Vel er det en og anden Gang skeed, at et extreme malitieus Mennisker, af et forborgen Had, har dræbt en anden, sligt anseer de andre med største Koldsindighed, uden af straffe eller tage sig det til Hierte. Alene den dræbtes næste Paarørende hevner det, om hand kan, og han seer sig Mand dertil. Hans Egede holder altså fast i, at det oprindelige eskimoiske samfund ikke straffer. Straffen eller hævnen er individuel. 42 II - Mødet mellem hedninger og kristne Ved Godthåb distriktshistorie blev der skrevet således: De i Niaquusat i Ameralla gjorte fund af hjerneskaller af nordboerne med pilespidser i kunne bekræfte andre eskimoiske sagn om, at Vesterbygdens undergang har fundet sted herinde, hvor retten til jagtrevirerne har været genstand for tvistigheder mellem grønlændere og Nordboer og givet anledning til et blodigt opgør på en tid, da de sidste har været decimeret af sygdomme eller degenereret I ved fortsat indgifte II. Herunder blev der samtidig beskrevet beretninger af John Davis, som er en engelsk søfarer. I hans beretninger i året 1585, angående hans første rejse til grønland skrives. Davis handlede med de indfødte, som han beskriver udførligt og med sympati. Ved næste rejseskildring er der dog sket en forandring, idet han fortsætter: Denne gang lagde de indfødte mindre heldige egenskaber for dagen, især tyvagtighed, ligesom de overfaldt hans folk med stenkast af slynger, hvorfor han til I Udvikle sig til noget dårligere el. svagere pga. degeneration II Ægteskab mellem nært beslægtede personer 10

12 straf tog en grønlænder med om bord. På en øgruppe, hvor hans folk søgte flydetræ, fandt de en grav med flere lig, dækkede med sælskind, og et kors lagt over dem. På sin fjerde og sidste rejseskildring dateret 27. maj 1612 fortsætter opgøret således: Skibsfolkene kom i Godthåb fjorden i berøring med de indfødte, der i den anledning dræbte en ung mand af skibsbesætningen med et velrettet pileskud. 43 Historien om fundene af hjerneskallerne ved Godthåb og søfarerens beretninger fra 1585 til 1612 viser, hvorledes grønlændernes liv har forandret sig gennem tiderne. Af ukendte årsager var freden blevet brudt. Uden love og regler herskede der et ubarmhjertigt liv, hvor hårdhed herskede og hvor det ikke ville være let at få dem til at erkende deres fejl og mangler til et nyt liv. Mogens Hindsberger skiver således: Egedes store problem er, at grønlænderne tilsyneladende mangler syndserkendelse. Fenger bebrejder ham, at han ikke har formået af vække denne erkendelse af synd, mens Bloch-Hoel forsvarer Egede ved at sige, at grønlænderne syntes at være totalt blottet for syndserkendelse. 44 Egede viser, at had, drab, f.eks. ved beskyldninger af hekse som medfører til drab, blodhævn, manglende medlidenhed for andres børn samt mange andre af civilisationen ansete strafbare handlinger, ikke havde påvirket grønlænderne, og ligefrem fortsætter som om intet var hændt, da de havde anset handlingerne for at være normale begivenheder. Der er nemlig ingen andre end de tilstedeværende missionærer, der kan se disse problemer. Grønlænderne indbyrdes havde svært ved at indse deres fejl, idet de ikke kendte til livet udenfor civilisationen, hvor der er at finde en helt anden form for liv. Så længe disse havde udspillet i samfundet, og forhærdelsen ingen ende ville tage, er det forståeligt at missionærerne, især Hans Egede havde den mening, der bevirkede at missionen i en længere periode ikke ville døbe hedningerne, førend disse kunne indse, at vejen til kristendommen kun kunne findes gennem selverkendelse. Hindsberger skriver: Han er af den faste overbevisning, at man ikke kan døbe nogen, der ikke angrer deres synder. Thi Gud ville ikke, at nogen skal døbes uden de, som kiender deres Synder, og dem fortryde, beder Gud om Naade og hierteligen troer og forlader sig paa Iesum Christum 45 III Opfattelse af synden efter kristendommens tid I det følgende vil jeg kort resumere, hvordan man traditionelt i kristendommen forstår syndsbegrebet. Grundbetydningen i GT af ordet synd antages at være gå fejl af et mål, ramme ved siden af hvilket skal forstås som overtrædelse og som forbrydelse som man har gjort sig skyldig i eller, at man har brudt Guds love. 46 Inden for kristendommens opfattelse betyder synden 11

13 tilsvarende, at man har begået en handling som er imod Guds bud. Derved er synden et klart religiøst begreb. 47 I den apostolske trosbekendelse som man tidligere regnede med stammede fra apostlenes tid fra det første århundrede, afvises det at godtage syndernes årsag! Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Men uanset om kristne, forsøger at efterleve Guds bud ved ikke at gøre uret mod nogen eller noget, er de syndige på grund af arvesynden. 48 Derved også såfremt vi har gjort os nogle urene tanker. Mennesker ville iflg. denne lære aldrig blive fri for synden i dette liv. Var det muligt, vil der ikke være behov for trosbekendelsen og nadveren. Matthæusevangeliet 26, 28. siger: Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Dette gælder også for den kristendom, der kom til Grønland. For at forfølge synderen i den tidlige kristendom i Grønland benyttede man sig kun af ordets magt og myndigheden. 49 Ostermann skriver: Kirketugten var efter Kollegiets Ønske meget mild og skulde væstentligst bestaa i Overtalelser, Forestillinger og Formaninger i Sagmodighed. I Usædelighedstilfælde skulde man søge at faa den ene Part fjernet fra Stedet. Naar en døbt fremturede i Ryggesløshed, kunde han udelukkes fra Nadveren indtil kiendelig Levnets Forbedring men maatte ikke udstødes af Kirkens Samfund, at den skrøbelig Broder ei skal forhærdes. Kun hvis en døbt begik Mord, bør han ikke taales i Meenigheden, før han har forsonet sig med Blodhevneren, og viist oprigtig Anger og Længsel efter Samfund med Meenigheden. 50 Melanchton Melanchton fastslog i forbindelse med treenighedslæren om, at alle, som ikke har denne tro, står udenfor Kristi kirke. 51 Dette betyder, at mennesket efter sin død, ikke ville blive frelst. Kun Gud kan give os syndserkendelsen ved at åbenbare sig. 52 Retfærdiggørelseslæren er afgørende for menneskets frelse indenfor kristendommen. Kun troen på Kristus er vejen til frelsen. Det var velkendt at Hans Egedes fulgte retfærdiggørelseslærens budskab. Hans Egedes begrundelse Hans Povelsøn Egede begrundede sig således, da han den 21. december 1711, til Kongen af Danmark og Norge skrev sin anmodning om hjælp til at virkeliggøre sit ønske om at blive missionær i Grønland: så ved og Gud, at jeg der med ikke tænker at søge nogen forfængelig ære hos mennesken, men ene og alene Guds og Jesu Kristi ære, som jeg og i sandheden ret åbenbare bekender, at der slet ingen anden årsag tvinger mig til at forlade det kald, hvor jeg har fornøjelig lykke og brød nok, og en menighed, som mig elsker af hjertet, uden Jesu Kristi kærlighed, Herren er vidne dertil!! Hvilket forsæt at forlade den menighed, til hvilken jeg engang er kaldet, og de kristne, 12

14 som kan have undervisning nok, og igen antager mig Hedningene, som har ingen undervisning, om Gud ville give lykke til nogle med tid og stund af dem at kunde bringes til Christum. 53 Vantroen Som i starten antydet har missionærerne oplevet vantroen. Grønlænderne hører og lytter til ordet, men tager det ikke i hjertet til sig. Ved Missionens barndomstid ved Upernavik blev der skrevet således ifølge missionær Østergaards papirer: For resten synes dåb og alt hvad der hører til kristendommen kun at gælde for dem som en overtro, blot under en anden form end den hedenske. 54 Det som samtidig konkret blev påpeget som syndige forhold af missionær Østergaard er, at selv efter dåben havde grønlænderne stadig tro på amuletternes virkning ligesom de anser dåben som en slags beskyttelse mod sygdom og andre ulykker, endvidere kunne døbte grønlændere tilsidesætte de ikke-døbte ved at anse dem som urene hvilket medførte, at de tilsidesatte også ville døbes, uden at de dog havde egentlig forståelse for kristendommen. Dette viser sig ved, at hvis ikke dåben kunne ske ved deres henvendelse til præsten, så kunne det også være lige meget, eller lignende. 55 Et vigtigt tegn var det også for missionær Østergaard at en mand og en kvinde kan anse et forhold udenfor ægteskabet for ligegyldigt, uagtet de begge er døbte. Han havde forsøgt at få dem til at indgå ægteskab, men begge afvise dette og det lykkedes således ikke for præsten at overtale dem til ægteskabet. Østergaard nævner afsluttende, at polygamiet også fandt sted iblandt de døbte, og at de ikke bryder sig om hans formaninger. 56 Missionens tid Nogle af de store problemer for missionærerne i Grønland, efter at den hedenske tid var ved at være overstået og efter at kristendommen var ved at vinde indpas og havde fået overtaget i den største del af Grønland, 57 var grønlændernes usædelige skikke indenfor deres ægteskabelige forhold. Ostermann skriver: Den værste Arv fra Hedenskabet og smitte fra dets Nærhed Missionærerne havde at kæmpe med, var Løshed i ægteskabelige forhold. Ud fra missionær Niels Brønlund Bloch udtalelse fra Senere skrev Ostermann også om samme problem således: Det Spørgesmaal som voldte mest Vanskelighed, var Missionens Forhold til Flerkoneriet. (N.B.Block). 59 Meget tyder på, at missionen hurtig var kommet over problemerne m.h.t. de mere kriminelle handlinger, set med de kristnes øjne, som var udført af de indfødte. Ostermann skriver således: Saadanne Hindringer for Missionen, som man skulde vente, maate rejse sig af det nære Hedenskab, mærkes der ikke meget til, om end der utvivlsom har været mere deraf, end man nu kan se. Ganske vist tilstod Fabricius, (missionær Otho Fabricius) at Angekkokkerne ere altid de fornuftigste, men tillige meest polerede at binde an med men der kan dog ud over den første tid ikke nævnes ret mange 13

15 Eksempler paa, at de aabenlyst har modarbejdet Missionen eller Missionærernes Arbejde paa at vinde deres tidligere Tilhængere, ligesom det ikke var ualmindeligt at en angakkog meldte sig som Katekumen. Kun sjældent hører man, om at døbte har ladet hekse over sig eller deltaget i Aandebesværgelser eller andre hedenske Ceremonier. Saaledes oplevede Egede Saabye kun et eneste Tilfælde heraf i sin 8-aarige Embedstid. 60 Mildere tider De mere alvorlige handlinger såsom drab var også blevet sjældnere på et tidligt stadium i missionens forløb. Således skriver Ostermann: Endnu sjældnere var de tilfælde, hvor døbte lod sig forlede til at tage Del i Heksemord. Og dog fandt saadanne af og til Sted til lang ned i Tiden, Sommetider i de kristnes umiddelbare Nærhed. Således myrdede en angakkoq ved Holsteinsborg 1774 en gammel Hedning, idet han beskyldte denne for ved Hekseri at være Skyld i hans Kones Død. Ved denne lejlighed siger dog Jæger, at nogle af de døbte kand ikke fritages for Velbehag i denn onde Gierning havde Inspektøren i Godhavn en Dag Besøg af 3 Grønlændere, som paa egne og 10 andres Vegne bad om Tilladelse til at slaae en gammel udøbt Enke ihiel, som de forsikkrede var en Hex, og havde af Ondskab paaført dem den Sygdom som de nu plagedes med. Inspektøren fik dem til at slaae Drabet aldeeles af sine Tanker ; men hvorvid der har været nogen døbt med i komplottet, meldes der intet om. 61 Stadig problemer for missionen Hvad der til gengæld mere havde forvoldt skade for missionen var forvoldt og forårsaget af Europæerne selv. Heraf var de fleste af dem ansatte af Handelen. Det var ikke længere så meget grønlænderne (åndemanerne), der modarbejdede missionen, men i nogle tilfælde de enkelte missionærer selv samt Herrnhuterne og Handelens folk. Disse var af missionærerne blevet nævnt som noget af de mest skadelige for den grønlandske mission. Som eksempel kan nævnes Ostermanns bemærkning: De Hindringer, som beredtes Missionen fra Evropæernes og da især de gemeene Mandskabs s Side, var vedblivende ikke smaa. 62 Senere fortsætter Ostermann [ ] i hvilken Anledning Jæger bemærker, at de nu er kommen saa vidt, at en Missionaire her i Landet -- - har meere at frygte for 7 à 8 Europæiske Colonister end liige saa mange Hundrede vilde Grønlændere. og ey alene himme (ved kolonien) men og paa Togterne modarbejdedes Missionen Ved Colonisternes forargelige Opførsel, jevnlig Klammerier og undertiden Slagsmaal (Fabricius). Grønlænderne havde ofte med Aarsag sagt til Larsen, at det er forunderligt, at Europæerne, som siges at være Troende --- ey bedre kand forliges eller elske hverandre, hvor han da havde været nødsaget til reent ud at bekiende Eropæernis Ondskab, efter som den saaledes 14

16 skindte klar for dem. 63 Således blev der samtidig også understreget ved Holsteinsborg omegn: Ved slutningen af Tidsrummet (1778) var der ingen Hedninger i Distriktet, men Menigheden led af flere Brøst, saaledes udpræget Selvraadighed og især Usædelighed paa Grund af de mange Danske, som boede der af Hensyn til Hvalfangsten. 64 Det er kendt, at der under disse forhold var vanskeligt for missionærerne at overbevise grønlænderne om, at man som kristen skal føre et dydigt liv og undgår at synde. I Jakobshavn var der samtidig sket noget helt usædvanligt ifølge Sverdrup: Her skyldtes den foruden ligesom tidligere Uvilje og Modstand fra Kolonimandskabets Side i første Række det at Kateket Jacob Poulsen Møller anstiftede Sværmerie. Dette fandt Sted i Vinteren og var saa meget farligere, som Missionær Sverdrup, der som nyankommen ikke var tilstrækkelig hjemme i Sproget og Forholdene, først efterhaanden kom under Vejr med det og en Tidlang stod famlende og usikker med Hensyn til, hvorledes han skulde bekæmpe det. [ ] På foranledning af Møllers anstiftelse til sværmeri blev han suspenderet og efterfølgende hjemsendt. Men da havde han ogsaa haft Tid nok til at forvolde Missionen saa megen Fortræd, at det ikke forvandtes i Hast. Endnu 25 Aar senere kunde det siges, at den U-orden, som ved Aº 64 havde indsneget sig i denne Mission, spores endnu. De umiddelbare Følger af Sværmeriet var, at Uorden og Usædelighed greb om sig, og at Religionen kom i Despect og Miscredit. Allerede samme sommer, som Møller hjemsendtes, klages der over, at hans Optræden havde foraarsaget, stor U-orden og U-Skikkelighed blandt hele den store Befolkning, hvoraf enda de flester ere u-døbte. Forargelsen have ikke mindst virket blandt de døbte: nogle skilte sig fra deres Ægtefæller; enkelte tog sig Medhustruer, og flere indlod sig i løse Forbindelser. Samtidig bredte Ligegyldighed i Tro og Liv sig i Menigheden, og der mærkedes hos mange en udpræget Mistillid til Missionen og den Arbejdere. 65 Samtidig havde Herrnhuterne også påvirket nogle enkelte præster, som ellers virkede for Godthåbs menighed og dette havde været årsag til, at en stor del af befolkningen blev præget af herrnhutiske skikke. Heriblandt var Kateketen Berthel Larsen som i forløbet var blevet sendt som missionær til Sukkertoppen. Der havde han i stilhed indført salmebøger og skikke præget af herrnhuterne, uagtet dette ikke var blevet tilladt af den danske mission. Dette havde samtidig givet udslag i sværmerier. Dette skete i Kangerlussuatsiaq hvor ægteparret Habakuk og Maria Magdalene var udslagsgivende. Selv havde hun udråbt sig til at være profet, og senere virkede Habakuk som skriftefader. Sværmeriet medførte drab på uskyldige kvinder, besluttet af profetparret. Ostermann skriver: [ ] Dommedag var nær, Gud var fortørnet over deres Vantro, som for to Aar siden havde modsagt 15

17 hende, og over Grønlændernes Ugudelighed, som meest bestod deri, at de havde forsømt de gode Herrnhutiske Skikke, som Hr. Larsen havde indført iblandt dem

18 IV - Konklusion Det som jeg ofte har stillet mig selv i spørgsmål som grønlænder var, om det virkelig havde været nødvendigt at modkæmpe alt, hvad man dengang mente var hedensk, efter at kristendommen var blevet indført til vort land. Man anså alt hvad der var hedensk som syndigt. Spørgsmålet bliver ofte efterfulgt med det andet som, hvad min nationalfølelse er og hvor stort en mængde denne bar med sig. Specielt vækker spørgsmålene mig i nutidens Grønland, idet man politisk nu var begyndt at drøfte selvstændighedsprocessen. Landets indbyggere/politikere ville adskille sig fra den danske nation. Som eksempel kan jeg sidestille min nationalfølelse for den danske nation således. Da min farfar døde i 1966, skrev landsfoged Simony i hans kronik, at han ikke kendte til en anden person, der berørte min farfar dybere, da den danske nation af tyskerne under anden verdenskrig blev besat. Det var en forbrydelse imod den Danske nation. Min farfar som befandt sig her i landet var ansat som telegrafbestyrer siden 1921, langt hen til sin pension, derefter flyttede han tilbage til Danmark. Han befandt sig her i Grønland under anden verdenskrig. Den følelse han blev berørt af, kan jeg som grønlænder identificere mig med, idet jeg siden min fødsel har haft dansk statsborgerskab, dog stadig med dette indtryk, at jeg er fra Grønland. Derfor kan jeg dog også identificere mig selv således: idet jeg ikke kendte til mine grønlandske forfædres skikke og tro, kunne jeg indtil denne dag i dag, ikke uddybe mig selv inden for min egen kultur. Min grønlandske kultur i dag, identificere sig nemlig med andre landes skikke og brug i sammenblandet mængde. Derved har jeg gennem denne opgave behandlet, hvad jeg som kristen person mener, var syndigt før kristendommens tid i grønland og efter, idet jeg i høj grad mener at kunne uddybe mig inde i spørgsmålene, som en person med dansk og grønlandsk identitet. Kampen mod synden har nemlig været årsag til, at alt hvad der var grønlandsk bliver modkæmpet, hvoraf resultatet til dels blev, at den grønlandske kultur blev elimineret. Kampen mod synden har berøvet en del af min identitet. Ved opgavens første del har jeg behandlet grove og umenneskelige forhold, som ellers klart fremtræder som strafbar handlinger, set i nutidens øjne, men dog har jeg også behandlet andre skikke og overtro som blev gjort til syndige forhold, netop på baggrund af at man fra kristendommens side anså dem som hedenske. Skikkene er netop tilsvarende skikke og brug i 17

19 mange andre lande, men også her i grønland, der anses og benyttedes i vore nutidig generation, og ingen tænker på dem i dag som syndige, idet de opfattedes i nogen helt andre former, og hvis værdierne af disse kan måles, ville det svare til den hedenske skik og brug i Grønland før kristendommens tid. Klart fremtræder det i min opgave, at landet før Hans Egedes tid var uden love og regler. Landets skikke der er uskrevne love, forsøges overholdt af landets hedenske indbygger, hvis domme bliver udsagt af åndemanerne, som så bliver efterfulgt med straf til følge af dets egne indbyggere. Forhold af denne art kaldes for selvtægt, såfremt man kriminaliserer de hedenske straffemetoder. Jeg har derfor opfattet tiderne i tre faser. Den anden tid er efter 1721, hvor man der udelukkende benyttede sig af biblen som loven. Straffemetoden er udelukkende kirketugten. Dette har jeg opfattet som en slags handling før kriminaliserings proces af syndige forhold, hvor man udelukkende identificerede sig med de syndige forhold efter biblens indhold. Kriminaliseringsprocessen af de man bl.a. anså som de syndige begreber, skete først efter 1963 i Grønland. Kriminallovens tilblivelse kan samtidig give mig nogen tanker således: som noget der fører til at man begynder at se den kristne syndsbegreb med slappere holdning, dog mere inden for de seksuelle begreber. Drab, vold, mishandling af børn anses stadig som meget grove handlinger, hvilket kan mærkes gennem mediernes og befolkningens behandlinger af disse. (Strafudmålingen af disse er dog stadig under al kritik.) Under en meget lang proces i Grønland anså man nemlig de seksuelle forhold som noget der var meget syndigt, fortolket i henhold til biblen. Flerkoneri blev hurtig bekæmpet med effektivitet, da den hurtigt forsvandt. Utroskab, forholde udenfor ægteskab, skilsmisser mv. Kampen imod disse havde været mere intens i en længere periode og dog endnu ikke udkæmpet. Ser man derfor på baggrund af tiden på nutidens Grønland, så kunne jeg ikke undlade at bemærke, at man for ganske få måneder tilbage i vore grønlandske aviser, kunne læse biskoppens holdning til de homoseksuelle, idet hun formanede færingernes holdning, da man på Færøerne ikke godtog lovforslag omhandlende homoseksuelles rettigheder. Set i lyset af tidernes tilstande, kunne jeg derfor ikke undlade at bemærke, at de seksuelle forhold i mange protestantiske lande, ikke længere er at sidestille med de tidligere tiders kristne opfattelse af syndsbegrebet. Forholdene er blevet mere i retningen af som: såfremt man ikke overtræder landets 18

20 love, og budskabet forbliver det der svarer til, at man skal elske sin næste som sig selv, sammenfulgt med Luthers retfærdiggørelseslære, hvor troen på Kristus er vejen til frelsen, der ville man som menneske ikke længere være syndigt. Spørgsmålet der så forbliver tilbage for mit vedkommende er, om hvornår man så mon ville retfærdiggøre arvesynden. Mon det så nogen sinde ville ske? Menneskene er ligesom blevet mere bevidst om deres rettigheder i vores globale verden, og opfattelsen af hvad der er menneskelig korrekt har vundet større indpas i vores moderne samfund. Tanken retter sig derfor hen imod, hvorledes fremtiden om 100 år el. mere ville være at finde. Moderne tider i samspil med menneskenes rettigheder ville nok effektivisere samfundet, som svarer til den udviklingen der skete for grønland siden 1721 indtil Hvis man samtidig, i teorien skal anse Grønland som en særskilt nation, set i lyset af biblens budskab i sammenspil med landets love, kan jeg derfor ikke undlade at uddybe mig i de menneskelige henseende. Grønland har sine egne love, der dog i dag stadig binder sig til den danske grundlov. Hvis man så skal sidestille disse to nationer i teorien, og sætte spørgsmålstegn ved, om hvilken af disse to nationer der i vore nutidig verden nøjere følger biblens overholdelse af syndsbegrebet, så vil jeg frembringe disse tanker som en del af resultat i min opgave. Vi i grønland kan ikke sidestilles med en hvilken som helst større nation i dag, der begår kriminalitet mod eget land, dets indbyggere og imod andre nationer. Landets indbyggere - der først lærte synden at kende efter har aldrig accepteret - overtrædelse som berører menneskerettighedserklæringen el. for den sags skyld grundlovens forskelsbehandling af landets egne indbyggere også i vort eget land. Siden Hans Egede ankom til landet har man bragt den glædelig budskab til landets indbyggere, mens man samtidig forskelsbehandler landets indbyggere og til sidesætter indbyggerne som mindreværdige, herunder mens man begår rovdrift mod landets egne ressourcer. Spæk, skind, ben har man tiltusket sig til. Senere fulgte overfiskeriet gennem EF-aftalen hvor spaniolerne, portugiserne, franskmændene, tyskerne og færingerne bragte fiskebestanden ned, derefter stiller man krav om landets råstoffer til at være en del af den politiske indtjening, ligesom man gennem tiderne har indtjent flere milliarder i form af aftale med andre nationer for udnyttelse af landet, som 19

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere