Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning
|
|
- Elisabeth Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I egne af landet hvor nedbøren i forsommeren er beskeden, klarer tidlige og middeltidlige sorter sig bedst, da disse sorter, pga. deres tidlige vækst, kan få det fulde udbytte af vinterfugtigheden. Sildige og tetraploide sorter kræver mere vand sommeren igennem og dermed en bedre jordtype. Dyrkningssikkerhed Alm. rajgræs er en meget dyrkningssikker afgrøde - næsten lige så sikker som vårbyg. Sorter Der dyrkes i Danmark mere end 100 forskellige sorter af alm. rajgræs. Sorterne har forskellige egenskaber og opdeles i tidlige, middeltidlige og sildige sorter. Indenfor hver gruppering opdeles sorterne igen i diploide (2n) og tetraploide (4n). Der er sorter, som er egnet til foderbrug og sorter, som er egnet til plænebrug. Der er store udbytteforskelle mellem sorterne og derfor varierer afregningsprisen fra sort til sort. DSV Frø Danmark råder over nogle af de bedste frøgivere i Danmark. Tusindkornsvægt Tusindkornsvægten varierer fra 1,6 g til 4,0 g. Sortsskifte Ved sortsskifte skal man være opmærksom på, at det ikke i alle tilfælde er nok at overholde de af NaturErhvervstyrelsen fastsatte regler med 3 frie år. Det gælder f.eks. hvis man har "falsk sædskifte", hvilket desværre er ret almindeligt i sædskifter med meget vintersæd. Udsæd og udlægsmetoder Udsædsmængde Man bør tilstræbe at etablere planter pr. m 2, selv om veludviklede og velfordelte planter pr. m 2 er nok til at give et normalt høstudbytte. Udsædsmængden tilpasses efter tusindkornsvægten og såbedet. Under gode spiringsbetingelser kan der regnes med en markspiringsprocent på 50. For at opnå det ønskede plantetal skal der pr. ha udsås 6-8 kg af de fleste diploide sorter eller 8-10 kg af de fleste tetraploide sorter. Udsædsmængden øges med 20% når der lægge ud om efteråret. Såning Såbedet skal være veltilberedt og sådybden bør være 2,0-3,0 cm. De tetraploide sorter sås dybest. Småfrøede plænetyper tåler ikke dyb såning over 3 cm. Alm. rajgræs sås ofte med alle såtragte og helst samme dag som dæksæden. Ved at så udlægget med alle såtragte og undlade anlæg af sprøjtespor i udlægget, mindskes risikoen for, at enårig rapgræs etablerer sig i sprøjtesporene.
2 Dæksæd Den sikreste, bedste og billigste måde at lægge alm. rajgræs ud på er med vårbyg som dæksæd. Dæksæden bør udsås med ca. 110 kg pr. ha og den bør gødes moderat, så lejesæd undgås. Dæksæden bør den væskreguleres i år med god vækst så lejesæd undgås. Dæksæd og især storfrøede sorter kan blandes og udsås samtidig i moderat sådybde (3-4 cm). Efterårsudlæg Alm. rajgræs udlægges også i renbestand om efteråret. Denne udlægsmetode kræver dog, at sildige sorter sås senest sidst i august og at tidlige sorter sås senest først i september. Der skal tildeles kg N straks efter såning. Vær ved efterårsudlæg opmærksom på evt. spildkorn fra en tidligere vinterafgrøde og på fritfluens 3. generation, som har flyveperiode i august. Planter i 1-2 blad-stadiet er mest udsatte. Lyt til varsling for fritfluer og foretag evt. bekæmpelse med et pyrethroid. Høst af dæksæd Ved høst af dæksæden bør der sættes kort stub. Herved får rajgræsset bedre mulighed for at buske sig og dermed danne flere frøbærende skud pr. plante. Hvis der ikke sættes en kort stub og udlægget allerede om efteråret får en hængende bladmasse, bør marken i starten af oktober pudses til ca. 5-8 cm højde. Dette bør foretages dels for at minimere risikoen for sneskimmel og dels for at hindre unødig skygning ved skuddannelse og vækststart i februar/marts måned. Dødt/vissent græs virker isolerende mod solens opvarmning og hæmmer en tidlig vækststart. Halmen fra dæksæden fjernes hurtigst muligt efter høst. Såfremt det er muligt, anvendes mejetærsker med avnespreder (gælder specielt ved stor skærebordsbredde) for at hindre avnerne i at ligge sig som en "pude" over udlægget. Ved hyppige maskinstop er det ligeledes vigtigt at bakke langt tilbage for at undgå, at udlægget dækkes til. Dæksædshalmen kan undtagelsesvis snittes på udlægget, hvis udlægget er kraftigt etableret, halmmængden er moderat og snitningen foretages i fuld brede. Der skal følges op af en afpudsning i lav højde. Ukrudt Det er vigtigt at foretage en effektiv ukrudtsbekæmpelse i udlægsfasen, så man har en ren mark efter høst af dæksæden. I vårbyg om foråret i udlægsåret For at bekæmpe enårig rapgræs kan der - straks efter såning, mens der er jordfugtighed - anvendes 0,12-0,15 l DFF pr. ha (må ikke anvendes i havre). Når der anvendes DFF, er det vigtigt, at rajgræsset er sået i minimum 2 cm dybde. Evt. tromling udføres inden sprøjtning. Der følges op med 0,5 l Catch/ha. Midlerne Primus og Starane 180S kan også anvendes i vårsæd med udlæg af alm. rajgræs. Starane 180S virker godt mod sent fremspirede burresnerre og pileurter. Hvis man har resistent fuglegræs, kamille og hyrdetaske kan 0,5 l Mustang Forte/ha anbefales, men husk at passe på efterfølgende afgrøde og anvendelse af halm. Rodukrudt som tidsler, agerpadderokke og gråbynke kan i vårsæden bekæmpes med M-750 (MCPA) med 1,0 l/ha i slutningen af maj måned under gode temperatur- og vækstforhold, selvom det er dyrt med nye afgifter fra Efter høst af dæksæd Indtil 30. september kan der anvendes op til 1 tablet Express ST + 0,05 DFF pr. ha til bekæmpelse af kamille, forglemmig, fuglegræs, haremad, hyrdetaske, kruset skræppe, spildraps og valmue. Bemærk dog at DFF og Express ST kun må anvendes 1 gang pr. år. Agil 100 EC er off-label godkendt med 0,12 l/ha plus spredeklæbemiddel efter høst af dæksæd. Der kan opnås effekt på spildkorn og hejre med 1 max 2 blade i septemer. Der er størst behov for brug af Agil 100 EC i plænesorterne. Sommer/efterårsudlæg Rajgræs udlagt i renbestand konkurrerer dårligt med ukrudt, hvorfor en grundig ukrudtsbekæmpelse er nødvendig om efteråret.
3 Nedenstående strategi har en bred effekt og er skånsom overfor afgrøden: 1. sprøjtning indenfor de første dage efter såning: 0,5 l Stomp/Activus + 0,1 l DFF pr. ha. 2. sprøjtning ca. 2-3 uger efter såning: 0,5 l Stomp/Activus/Boxer + 0,2 l Oxitril/0,3 l Briotril pr. ha. Både Stomp, Activus og Boxer er off-label godkendt. Mod spildraps kan Oxitril/Briotril erstattes af 0,5 tablet Express ST i 2. sprøjtning (uden spredeklæbemiddel). Express ST må anvendes indtil 30. september og maks. en gang om året. For at undgå skader på afgrøden skal sådybden være minimum 1,5-2,0 cm. På meget sandede jorde sænkes doseringen med ca. 20%. Evt. tromling udføres inden sprøjtning. Om foråret i høståret Vær opmærksom på at der lovgivningsmæssigt ikke er de samme muligheder for ukrudtsbekæmpelse i 1. års marker som i ældre marker. I alle marker må anvendes 0,6 l Catch medio april. Alternativt kan der anvendes 0,075-0,1 l Primus + 0,05 l DFF pr. ha + spredeklæbemiddel primo april som har lidt bredere effekt end Catch. Hvis der findes resistent fuglegræs kan der på ejendomme uden kartofler anvendes 0,5-1,0 l Mustang Forte/ha, men husk at passe på efterfølgende afgrøde og anvendelse af halm. Enårigt rapgræs kan i det tidlige forår inden 1. marts bekæmpes med 0,3 l Kerb pr. ha, men kun i forårsudlagte eller 2. år marker. Kerb er off-label godkendt. Almindeligt rapgræs kan i det tidlige forår bekæmpes med 5 g Monitor pr. ha + spredeklæbemiddel. Monitor er off-label godkendt. Praktiske erfaringer har indtil videre vist, at Monitor kan blandes med Primus. Primera Super er om foråret off-label godkendt i rajgræs med 0,5-1,0 l pr. ha tilsat 0,4 l Isoblette/spredeklæbemiddel pr. ha. Primera Super bekæmper bl.a. alm. rapgræs, vindaks og agerrævehale, og virker vækstregulerende på rajgræsset. Der må også anvendes 0,4 l + 0,4 l spredeklæbemiddel pr. ha i september måned, hvilket er mere skånsomt overfor afgrøden. I 1. års marker, der året før blev udlagt med dæksæd, må der også anvendes Ariane FGS. En løsning kunne være 0,075 l Primus + 1,25 l Ariane FGS pr. ha ultimo april imod især store storke- og hejrenæb. Problemukrudt Kamille Haremad Kornblomst Skræppe Anden sort og beslægtet art Kvik Flyvehavre Hundegræs Hejre arter Problem i marken, høstproblemer, dog ikke umulig at frarense Næsten umulig at frarense Næsten umulig at frarense Vanskelig at frarense især i tetraploide sorter, problem i marken, EU-regler for maks. indhold Maks. 1 plante pr. 10 m 2 v. marksyn, næsten altid umulig at frarense Næsten umulig at frarense, lavere afregning ved forekomst i anlyse, EU-krav for maks. Indhold. Tophøst områder med kvik ca. 14 dage før høst. Må ikke findes i mark og analyse, vanskelig at frarense Næsten umulig at frarense Blød- og rughejre: næsten umulig at frarense. Gold hejre kan frarenses med større svind til
4 følge. Alle giver problemer i marken Rapgræsser Agerrævehale Knæbøjet rævehale Vindaks Spildkorn Dyr at frarense og kan være umulig at frarense i tilstrækkelig grad, problem i marken Vanskelig at frarense især i tetraploide sorter, max. 0,3 vægtprocent i renvaren Vanskelig at frarense Problem i marken, dog ikke umulig at frarense Kan normalt frarenses, men indskrumpne kerner kan give problemer i storfrøede sorter Græsukrudt Det er vigtigt via sædskiftet, jordbehandling og kemisk at bekæmpe græsukrudt og kvik ved enhver lejlighed. Gødskning NaturErhvervstyrelsens kvælstofnorm til alm. rajgræs for høst 2014 er: Alm. rajgræs: 139 kg N pr. ha Efterårsudlagt rajgræs, 1. års: 172 kg N pr. ha De anbefalede kvælstofmængder til alm. rajgræs er i de fleste tilfælde over de officielle normtal. Som gennemsnit af flere års forsøg har de diploide sorter (2N) et kvælstofbehov på omkring 160 kg N/ha, mens de tetraploide sorter har et økonomisk optimalt niveau på ca. 180 kg N/ha - dog alle med nogen sortsvariation. Generelt betaler en frømark klart bedre for en optimal kvælstoftilførsel end en kornmark. Flyt derfor om nødvendigt kvælstof fra en eller flere af kornmarkerne til frøgræsset. Fosfor og kalium Retningsgivende norm for fosfor (P) og kali (K) er henholdsvis 20 og 50 kg pr. ha. Ved fosfortal (Pt) over 2,5-3,0 og kalital (Kt) over 8-12 fås dog sjældent et merudbytte for tilførsel af disse næringsstoffer. Desuden er det vigtigt at tilføre kg svovl (S) pr. ha. Gylle Gylle er en udmærket gødningskilde til alm. rajgræs. Vær opmærksom på følgende: - Det er vigtigt at vide, hvor meget N der tilføres. Mål kvælstof indholdet i gyllen før udbringning. - Under optimale udbringnings- og virkningsbetingelser og ved forsuring kan der kalkuleres med op til 100% virkning af den målte mængde ammoniumkvælstof i gyllen. - Der er ikke nævneværdig svovl i gylle. - Kvæggylle klistrer mere til bladene end svinegylle og skal derfor udbringes tidligt forår. Kvæggylle indeholder sjældent mere end 1,0 kg udnyttet N/tons. - Svinegylle virker hurtigere end kvæggylle. - Tilfør ikke mere end halvdelen af N-mængden i gylle - især vigtigt ved brug af kvæggylle. - Gylle, "som virker for sent", kan give bundgræs med efterfølgende høstbesvær. - Gylle må gerne slangeudlægges i frøgræs, og kan nedbringes med græsmarksnedfælder hvor jorden tillader det. Udbringningstidspunkt Ved vækststart ofte ca. 15. marts. Evt. lidt før i tidlige sorter, tidlige år. Gylle tildeles i marts måned, evt. på morgenfrost. Det er vigtigt, at såvel gylle som handelsgødning tilføres ensartet. Vækstregulering Nyere forsøg med Moddus M viser merudbytter i marker, som er velforsynet med kvælstof. Der anvendes 0,4 0,8 l Moddus M pr. ha fra 1. knæ synligt til begyndende skridning. I velgødede plænegræs marker anvendes 0,25 til 0,5 l Moddus M. Vækstreguleringen kan evt. deles i to behandlinger. Første tildeling ved begyndene strækning og en ved begundende skridning. Det er vigtigt, at marken ikke er tørkestresset på behandlingstidspunktet eller bliver stresset op til 2 uger efter behandling.
5 Sygdomme & skadedyr Angreb af bladpletsvampe, meldug og navnlig rust, som kan være meget tabsgivende, kan i de fleste år være så voldsomme, at en behandling med Folicur, Amistar, eller Bell vil være rentabel. Rust skal bekæmpes ved begyndende angreb. Især sortrust kan være meget tabsvoldende og der bør foretages en forebyggende behandling med 0,5 l Bell pr. ha omkring 20/6 5/7. Forsøg har indimellem vist merudbytter for behandling mod skadedyr med 0,15 Karate 2,5 WG sammen med den sidste svampebekæmpelse. Karate er off-label godkendt. Rajgræs visnesyge (Cephalosporium) Cephalosporium forekommer i en del tilfælde. Den kan ikke bekæmpes, men kan i nogen grad modvirkes ved at undgå et for anstrengt kornsædskifte forud for etablering af alm. rajgræs og ved at undgå halm- og stubrester samt lejesæd i udlægsmarken. Der er størst risiko for cephalosporium på meget lette jorde. Kvælstof om efteråret modvirker angreb. Alm. rajgræs udlagt i renbestand angribes tilsyneladende ikke af Cephalosporium. Høst Alm. rajgræs tærskes næsten altid på roden, men kan tærskes efter forudgående skårlægning. Høsttidspunkt Høsttidspunktet varierer fra ca. 20. juli til ca. 20. august alt efter vækstår, sort, høstmetode og lokalitet. Skårlægning Skårlægning vælges, hvor avler ikke har et plantørreri, eller hvor afgrøden er stående eller meget uens moden. Skårlægning bør ske på gulmodenhedstadiet, som kendetegnes ved: - Frøhviden er voksagtig - Begyndende spild i toppen - Strået er grønt til gult - Vandprocenten er Fuld vejring opnås ofte 6-10 dage efter rettidig skårlægning, afhængig af skårets tykkelse og vejret i tiden efter skårlægningen. I praksis - især med udsigt til regn - tærskes ofte før fuld vejring er opnået, hvorefter frøet straks færdigtørres på planlager. Direkte høst Ved valg af direkte høst bør afgrøden være ensartet moden og den bør være gået i leje. Det rigtige høsttidspunkt vil ofte være dage efter fuld bestøvning og vandprocenten vil da være 25 eller derunder. I stabile vejrperioder kan man nå vandprocenter på 20 og derunder. Når man vælger direkte høst, skal frøet straks på plantørreri, hvor der er rigelige luftmængder til rådighed, idet frøet ellers kan tabe spireevne i løbet af få timer. Det er vigtigt, at blæseren kører døgnet rundt de første dage - også selv om det er regnvejr. I de fleste tilfælde kan frøet tørres med kold luft, men efter 3 dage med kold luft kan der tilsættes varme. Udeluften må maks øges med 6 o C via varmetilsætning. Mejetærskerens indstilling Grundindstillinger: Cylinderhastighed: Broafstand: Halm rotor Emtesold: Emtesoldforlænger: Kornsold: Luftretning: omdr./min. Fortil: ca. 12 mm, Bagtil: ca. 5 mm Middel hastighed og stor afstand Lamelåbning: mm Lamelåbning: 12 mm Indstilling: Opad bagud Lamelåbning: 6-9 mm Vindleder stilles mod emtesoldets forreste-
6 Luftmængde: Rumvægt 1 m 3 råvare vejer ved normal renhed ca kg. midterste del. Start med rigeligt luft og reguler ned, indtil der ikke er spild Høst som 2. års marker Oftest høstes kun et år på alm. rajgræs. 2. års avl kan være aktuel, hvis 1. års marken er udlagt i renbestand i efteråret, og hvis marken er fri for blandt andet kvik, og den kan holdes tilpas åben. Måder til pleje af 2. års marken: Straks efter høst afpudses i 3-4 cm. Der afpudses i oktober i 4-6 cm's højde. Det afpudsede materiale fjernes eller knuses helt, så det ikke skygger for planteudviklingen. I år med gode vækstbetingelser kan man ved at tildele gødning sætte så kraftig en vækst i græsset, at fx spildkornsplanter kvæles (skygges bort). Hvis man har tilført gødning, skal der høstes slæt ca oktober alt efter vejr og vækstbetingelser. N-normen er kg N pr. ha - afhængig af udnyttelse og jordtype. Efter sidste afpudsning hankmo-harves frømarken 1-2 gange. Herved tyndes marken ud og evt. spildfrø bekæmpes. Gødskning - marken bør tilføres kg N/ha ultimo september eller primo oktober. Denne gødskning kan eventuelt undlades, hvis marken tidligere i efteråret er gødsket med henblik på slæt eller afgræsning. Afgræsning. Græsset må ikke dødbides og marken må ikke trædes op. Der tildeles minimum 160 kg N/ha om foråret. Udbyttet i 2. års marken er meget svingende. Nogle år er udbyttet i 2. års marken på højde med udbyttet i 1. års marken, men det kan også skuffe meget, især hvis man ikke får plejet marken korrekt om efteråret. Afregningsgrundlag Alm. rajgræs afregnes på grundlag af - 93% rent spiret frø - 0,1% ukrudt og fremmede kulturfrø. Ved forekomst af kvik i renvaren reduceres prisen med 10%. EU's kvalitetskrav EU's kvalitetskrav er: Min. 96% renhed (vægtprocent). Min. 80% spireevne (antalsprocent). Maks. 1,5% fremmede kulturfrø+ukrudtsfrø. Dog maks. 1,0% af en enkelt art (vægtprocent) Maks. 0,5% kvik (vægtprocent). Maks. 5 stk. skræppe excl. rødknæ i 60 gram.
7 Udbytte/økonomi Nedenfor ses det økonomiske resultat for alm. rajgræs fra de seneste år: Udbytte (kg/ha) Pris (kr./kg) Bruttoindtægt (kr./ha) (excl. enhedsstøtten) , , , , Ca. 8, Gns. ( ) , Tabellen viser gennemsnitsudbyttet af diploide og tetraploide sorter i Danmark (Kilde: Sortsundersøgelsen og NaturErhvervstyrelsen), den gennemsnitlige afregningspris incl. bonus samt bruttoindtægten pr. ha (excl. enhedsstøtten). Årets gang i marken UDLÆGSÅR APRIL: Udlæg i vårbyg i omhyggeligt tilberedt såbed kg udsæd pr. ha. Ved etablering af storfrøede sorter kan frøet evt. iblandes dæksæden. APRIL/MAJ: Grundig ukrudtsbekæmpelse i dæksæden. Marken skal være ren efter høst. AUGUST: Høst af dæksæd, sæt kort stub ved høst. Fjern halmen straks. Evt. såning af udlæg i renbestand - pas på fritfluer. SEPTEMBER/OKTOBER: To-delt ukrudtsbekæmpelse med Stomp/DFF/Boxer/Briotril i efterårsudlæg. Den første gang umiddelbart efter såning. Afpudsning af "langhårede" marker eller marker med høj stub. Efterårsgødskning af 2. års marker. Eventuelt gødskning af svage forårsudlæg med ca. 25 kg N/ha (Husk at dette skal fratrækkes i forårsnormen). HØSTÅR MARTS/APRIL: Gødskning ved vækststart ca. 1. april. Evt. lidt før i tidlige sorter, tidlige år og ved brug af gylle. Under normale omstændigheder bruges minimum den mængde N, som gødningsnormen tillader. MARTS/APRIL/MAJ: Ukrudtsbekæmpelse. MAJ: Svampebekæmpelse sidst i juni. Tilsæt evt. et pyrethroid. JULI/AUGUST: Skårlægning. Frøhviden er voksagtig, begyndende spild i toppen. Strået er grønt til gult % vandindhold. Tærskning, luft og tørring. JULI/AUGUST: Direkte høst dage efter hovedbestøvning. Frøhviden er fast % vandindhold. Luft og tørring.
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs mereDyrkningssikkerhed Alm. rajgræs er en meget dyrkningssikker afgrøde - næsten lige så sikker som vårbyg.
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning 2017 Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør
Læs mereAlm. rajgræs. Dyrkningsvejledning 2018
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereBakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mere3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereRødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019
Rødsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereBoxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereStedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.
Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs mereKonsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun
Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereLandmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!
Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner
Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereLucerne. Dyrkningsvejledning 2017
Lucerne Dyrkningsvejledning 2017 Vækstform og produktionsmål Lucerne til frøavl er en ny afgrøde i Danmark. Men forædling af nye vinterfaste sorter samtidig med at klimaet har tendens til at blive mildere,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereSådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen
Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,
Læs mereEngrapgræs til frø. Jordbund. Etablering
Side 1 af 7 Engrapgræs til frø Formålet med dyrkning af engrapgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø fri for ukrudt. Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereOp til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt
> 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereIntet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår
DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,
Læs mereAgropro Stefan Fick Caspersen
Agropro 2018 Stefan Fick Caspersen Belkar Bekæmpelse af kamille i vinterraps Kamille bekæmpes om efteråret med Belkar Kamille bekæmpes om foråret med Galera eller Matrigon 72 SG Galera Anbefalet dosering
Læs mereHvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S
Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6
Læs mereKORNSTRATEGI. Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Solutions for the Growing World
KORNSTRATEGI Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn Solutions for the Growing World Det er lettere at overholde reglerne, når du ikke kan overtræde dem Med Broadway, Mustang
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Dow produkter er ikke omfattet af SUbegrænsningerne. Metaboliterne fra florasulam og pyroxsulam er ikke de samme
Læs mereAfgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob
Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereKonsulentmøde - Middelfart August 2007
Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 10-18. maj 2016 INDHOLD Aktuelt Væselhale skal opdages i tide Muligheden for at gøde eller sprøjte 3 beskyttet natur Sortsvalg vinterrug Vigtige datoer Aktuelt i marken Ikke alle vårsædsmarker
Læs mereProduktionsdata og Frøavlsforsøg
xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereløsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.
løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med
Læs mereKonsulenttræf Fredericia
Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Side 1 af 14 De fleste må opgive at få mere vintersæd etableret! Med de seneste dages
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mereCossack OD robust forårsløsning
Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar
Læs mereProduktionsdata og Frøavlsforsøg
Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 36
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 36 Side 1 af 15 Nu rettes blikket mod etablering af vintersæd! Mange kan ånde lettet
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereRevurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES
Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES Purløg Pesticider, hvorfor? Fordi vi skal have tiden til at gå? Fordi nu har vi investeret i en marksprøjte?
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereBEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET
BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET Solvejg K. Mathiassen Inst. For Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF Ukrudtsproblemer i frøgræs Konkurrencedygtige arter Reducerer udbyttet Arter der er vanskelige at frarense Fradrag
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereKornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn
Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale
Læs mereRettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008
1 Markfrø side 143 tabel 3. Tabel 3. Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs om efteråret. (J5 J6) Engrapgræs Bendlingstidspunkt Bendlingsindeks Netto- merud- bytte 2008. 1 forsøg 1. Ubendlet - 0 1.581-2.
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41 Det våde vejr fortsætter, men måske bedring i næste uge! Vi sælger stadig lidt såsæd,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008
1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.
Læs mereVinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mereUKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
UKRUDTSBEKÆMPELSE I FORÅRET Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Middel SU-restriktioner Afstand til vandmiljø Broadway Catch Regnfast efter Additiv PG26N - Mustang Forte Primus
Læs mere