Indholdsfortegnelse. side 2. Indledning. side 3 side 4 side 4 side 5. Fra fortid til fremtid At spå om fremtiden Aldersbyrden Boligmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. side 2. Indledning. side 3 side 4 side 4 side 5. Fra fortid til fremtid At spå om fremtiden Aldersbyrden Boligmarkedet"

Transkript

1 Leif Bertelsen november 2000

2 Indholdsfortegnelse Indledning Fra fortid til fremtid At spå om fremtiden Aldersbyrden Boligmarkedet Nye boligpolitiske tiltag Ændring af bestemmelserne om istandsætning ved fraflytning Service Overordnede bygningsmæssige forhold Litteratur side 2 side 3 side 4 side 4 side 5 side 7 side 7 side 7 side 8 side 9 Indholdsfortehgnelse 1

3 Indledning Almene boliger - for alle, står der næsten i lov om almene boliger - men sandheden er en anden. Det viser den analyse som Boligselskabernes Landsforening har fået udarbejdet om situationen på boligmarkedet. For den udarbejdede analyse viser, at der - i perioden 1991 til er sket et betydeligt skred i beboersammensætningen i de almene boligafdelinger - et skred der betyder, at der er flere beboere fra lavindkomstgrupperne, flere ældre og flere enlige. Det kan ikke undre, at der er flere ældre, for der er flere ældre (over 65 år) i det danske samfund. Derfor vil der også være en voksende population af denne befolkningsgruppe i de almene boliger. Men det er bekymrende, at analysen viser en tendens til at flere fra lavindkomstgrupperne - borgere der modtager overføreslsindkomster af forskellig art, har en stor overvægt i de almene boligafdelinger. Der har også været forskellige politiske signaler om, at almene boliger skal sælges, eller udstykkes til ejerlejligheder, eller omdannes til andelsboliger etc. Den almene boligsektor kan ikke være disse signaler overhørig - og er det heller ikke. Men Boligselskabernes Landsforening nøjes ikke med en analyse - eller politiske signaler. Der skal ske mere og andet, så der er udarbejdet et glimrende debatoplæg om, hvad der i fremtiden kan/skal ske med de almene boliger. Der skal en eller anden form for nytænkning til, og her er det debatoplægget fra Boligselskabernes Landsforening komme med en håndfuld forslag. Men der er andre signaler, som bør medtages i overvejelserne om tilpasning af den almene sektor - tilpasning til fremtiden, tilpasning til de almene boliger som vore børn og børnebørn engang skal bebo! Der er personer rundt omkring i verden - også her i landet - som prøver at se i krystalkuglen, hvordan vil strukturen være, hvordan vil befolkningssammensætningen være, hvad med indkomstforhold etc. Og hvad med alle de andre ændringer der sker i vort samfund - hvordan vil disse ændringer påvirke vort ønske om at bo, at bo godt, at bo almennyttig! De kommende beboere har en helt anden forventning til en bolig end vi har set de sidste snese år, en anden forventning til service. Der er måske andre forventninger til beboerdemokratiet, der er måske andre forventninger til... Hvis kurven over den sociale beboersammensætning i den almene sektor skal knækkes, skal der ske radikale ændringer - og de radikale ændringer behøver måske ikke at være salg af eksisterende almene boliger til ejerlejligheder, andelsboliger eller hvad ved jeg. Jeg er af den opfattelse, at der kan ske ændringer - stort set inden for lovgivningens rammer - således, at eksisterende almene boliger kan tiltrækkes af grupper af nye boligtagere. Det kræver, at boligorganisationerne tør satse på de nye beboere, som ikke gider feje fortove, klippe græs, vaske trapper etc., nye beboere, hvor den meste efterspurgte vare er TID. Indledning 2

4 Fra fortid til fremtid Boligselskabernes Landsforening skriver i analyser af boligsituationen følgende: Hovedindtrykket af analysen er, at opdelingen/ segregeringen af boligmarkedet er fortsat i halvfemserne. Beboerne i de almene boliger har sammenlignet med det øvrige boligmarked fået en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, de har haft en ringere indkomstudvikling, de har betydelig lavere formuer, og de er langt mere afhængige af de offentlige indkomstoverførsler. Citat fra Analyser af situationen på boligmarkedet. Over en periode på 6 år, er den udvikling fortsat, som kunne skimtes i begyndelsen af sidste årti. Desværre er der noget som kan tyde på, at udviklingen vil fortsætte, hvis der ikke gribes ind, foretages nytænkning etc. - og Boligselskabernes Landsforening ønsker at griber ind, hvilket klart dokumenteres af debatoplægget. Der er nedsat et udvalg til at fremkomme med forslag til initiativer, således at kurven kan knækkes. Fig. 1: Fra fortid til fremtid social status * At vi går forrest i introduktionerne af variationer over den almene boligform, også i medejerskab, og ved en bredere og mere fleksibel service. Visionen skal være kollektivt drevne og demokratisk styrede boligområder med mange forskellige grader af medejerskab indbygget. * At vi gør en væsentlig indsats for at styrke betjeningen af den enkelte beboer, herunder ved fortsat udvikling af råderetten. *At vi lokalt drøfter, hvordan indretningen af udlejningsreglerne, herunder oprykningsretten, kan indrettes mere hensigtsmæssigt. * At vi fortsat fastholder staten og kommunerne på deres ansvar for løsning af den boligsociale opgave, ikke mindst ved at kunne tilbyde et bredere og mere attraktivt alment produkt. * At vi skaber øget politisk forståelse og grundlag for, at mængden af boliger til rådighed for samfundet ikke må mindskes, men skal øges. Et bedre alment produkt og krav om f. eks. en vis andel af lejeboliger med offentlig anvisningsret i al fremtidig boligbyggrei er veje til at opnå dette. * At vi udvikler koncepter for blandede byggerier, hvor man f. eks. blander ustøttede andelsboliger med almene boliger. Tryghed og service skal være nøgleordene. *At vi aktivt introducerer os selv som gode redskaber, ikke kun i den lokale boligpolitik, men også i den lokale erhvervspolitik. middel historiske data nov 2000 ønsket udvikling mulig udvikling Tidsakse Debatoplægget fra Boligselskabernes Landsforening søger at finde en vej væk fra den konstaterede trend, og det nedsatte udvalg har 8 anbefalinger: * At vi allerede nu forbereder iværksættelsen af et storstilet program for at bringe en halv million almene boliger i overensstemmelse med fremtidens kvalitetskrav. Der er behov for en offensiv bypolitik, og ikke mindst de fremtidige dispositionsfonde kan være et aktivt led heri. Citat fra: Fremtidens almene bolig, debatoplæg En lang række af udvalgets anbefalinger vil kræve betydelige lovændringer. Kan og vil Folketinget - hurtigt - udføre det nødvendige lovgivningsarbejde - for det er spørgsmålet om kort tid før kurven når bundlinien! Der er også et par andre forhold der spiller ind: Hvordan tror vi, at fremtiden vil udvikle sig, og hvordan tror vi, at de nye beboere vil bo? Hvad er det for en vare de nye beboere vil købe? Har de nye beboere nogle valg - valg der går ud over at overleve, eller er det valg om medbestemmelse/medindflydelse på egen bosituation? - ja, det kan vi spørge om Fra fortid til fremtid 3

5 At spå om fremtiden Både her i landet og rundt omkring i verden er der personer som forsker i fremtiden - folk med betydelig indsigt som forsøger at se i krystalkuglen. Fig. 2 Det betyder at der bliver færre til at betale til flere! Og det får betydning for boligsituationen. Der vil - alt andet lige - blive en større andel af ældre i den almene boligsektor. Disse ældre har behov for relativet små boliger - boliger med høj service, let adgang for hjemmepleje, et godt socialt netværk i nærområdet etc. Fig. 4: Pensionsbombe Nu er det ikke sådan, at alt hvad disse fremtidsfolk siger kommer til at passe, men hvis der er tilstrækkelig mange der siger nogenlunde det samme, er der tegn på en trend - en trend som omgivelserne må forholde sig til, evntuelt medtage i sine strategiske overvejelser. Og når fremtidsforskerne siger, at der ikke er signifikant forskel mellem de vestlige lande, så er det habilt at sammenligne på tværs af landegrænser. Aldersbyrden Gennem de seneste år, er der blevet fortalt gentagne gange, at andelen af ældre (65+) i forhold til arbejdsstyrken vil vokse kraftig Kilde: OASDI Figur 23. Den amerikanske tidsindstillede pensionsbombe. Begundstigede som procent af bidragsydere. NOTE: Fra Alderdommedag, af Paul Walance Ikke nok med, at der kommer flere ældre, men de kommende ældre bliver mere velstående - med et andet forbrugsmønster. Fig. 5: Forbrugsmønster $ $ Fig. 3: Aldersbyrden Tyskland Italien $0 under Kilde: US Consumer Expenditure Survey 1995 Figur 16. Hvordan husholdningernes forbrug ændres med alderen. NOTE: Fra Alderdommedag, af Paul Walance Kilde: Eurostat Figur 25. Aldersbyrden i Tyskland og Italien. Antallet af 65+ årige som procentvis andel af den erhvervsaktive befolkning NOTE: Fra Alderdommedag, af Paul Walance Der er altså noget der tyder på, at de ældre har flere økonomiske ressourcer til rådighed til for eksempel, boligudgifter. Fra fortid til fremtid 4

6 Det ændrede forbrugsmønster og andre økonomiske muligheder medfører, at der kommer nye ønsker og krav, blandt andet ønsket om mere service. Ældregenerationen er den gruppe, der får mest ud af den øgede velstand. I Rolf Jensens bog: the dream society, vurderes betydelig vækst i de virksomheder der sælger medfølelse, omsorg og bistand. Virksomhedernes målgruppe vil primært være ældregenerationen - dels fordi denne gruppe har bedre råd end tidligere - til at få et behageligt otium! - dels fordi det er denne gruppe der vokser mest. Denne antagelse er i god harmoni med analyse af forskelle mellem gamle og nye forbrugere, jf. nedenstående: Fig. 6 - Gamle og nye forbrugere Gamle forbrugere Opsøger nemt, bekvemt og gammelkendt Synkronisme Mindre engagement Konformister Mindre velinformerede og oplyste Nye forbrugere Søger efter autenticitet Individualitet Engagement Selvstændige Velinformerede og oplyste Kilde: den nye forbrugers sjæl af David Lewis & Darren Bridger Virksomheder, herunder servicevirksomheder - hel eller halvoffentlig, må altså se i øjnene, at der om få år er en kritisk gruppe der ved hvad de vil - og er helt bekendt med, at de også har de økonomiske ressourcer til at kræve, ønske og betale! Det er altså muligt at ændre aldersbyrden til noget positivt - blot samfundet, erhvervslivet og alle aktørerne prøver at se mulighederne - og handle derefter. Boligmarkedet For år siden blev boligmarkedet ændret - som følge af bedre økonomiske muligheder - således, at det blev muligt for en meget stor del af den danske befolkning af købe eget hus. Der blev blandt andet spekuleret i opsparing og inflation. Men der var også en stor gruppe af befolkningen, der under ingen omstændigheder ønskede at bo i eget hus, blandt andet fordi der følger en række forpligtigelser med: feje fortov, rydde for sne, passe have, forsikringer etc. Og så var der dem der ikke havde andre muligheder end bo til leje. Boligbehovet ændres også efter alder: Unge familier skal have plads til børnene, og de ældre ønsker ikke så meget areal at gøre rent. Fig. 7 - Behovet for store boliger Kilde: Eorostat Figur 13. Efterspørgsl af større boliger vil toppe i løbet af 2000-tallet årige som procent af den britiske voksenpopulation. NOTE: Fra Alderdommedag, af Paul Walance En anden parameter der gør sig gældende er retten til at bestemme over sin bolig - hvordan boligen indrettes, farver, moderniseringsgraden eller lignende. - og ikke at forglemme: Hvilken historie vil beboerne fortælle til sine gæster! I the dream society, skønnes et betydeligt marked for at sælge eventyr og historie for at signaler emotionelle forbrugere. Det er både dagligvarer og langvarige forbrugsgoder der skal udsende emotionelle signaler. Fra fortid til fremtid 5

7 Jeg læste for kort tid siden, at grønlandsk is skal sælges rundt i verden - netop på grundlag af historien - at det er gammelt is, is der er dannet for år siden eller mere! Dette grønlandske is er måske mere rent, mere miljømæssig rigtigt at anvende i drinks eller hvad ved jeg, men det sælger en historie og sender et signal om livsstil! Det er måske sådanne historier der skal med i et nyt koncept for at udleje gamle almene boliger. Som følge af variationerne i fertiliteten - set over en årrække - sker der ændringer i ejendomsmarkedet. I Alderdommedag er refereret til en undersøgelse, udført af Eurostat, som oplyser om mønsteret for førstegangskøberne til egen bolig. Fig.8 - Førstegangskøbere Kilde: Eurostat Figur 12. Stigninger og fald i førstegangskøbere årige som procent af voksenbefolkningen Grafen viser engelske forhold NOTE: Fra Alderdommedag, af Paul Walance Antallet er førstegangskøbere er ikke alene fordi der er færre af årgangene (babybust fra 1970 erne), men også fordi der er andre forhold der trækker. Den faldende tendens i England, skyldes blandt andet også, at unge har større gæld i 2000 end for blot 15 år siden (studiegæld). Derudover er der livsstilsforhold, karriere og tid, der har indflydelse på unges førstegangskøb af fast ejendom. Fig. 9 - Tid = knaphedsressource Nye forbrugere forsøger - indimellem desperat - at presse endnu flere aktiviteter ind i de ca. 168 ugentlige timer, der nu engang er til rådighed. Ikke så meget af egen fri vilje, men drevet dertil af nødvendighed. Citat fra den nye forbrugers sjæl af David Lewis & Darren Bridger Hvis boligudbudet i den almene sektor er tilstrækkelig fleksibel, der er plads til historie, livsstilssignaler og beboernes særønsker, så er der et potentiale i de nye forbrugere!! Der er - og skal være - plads til alle i den almene boligsektor, og ved passende tiltag må der skabes et grundlag, således at der (igen) bliver beboere fra alle samfundslag. Der skal være plads til: * den unge der for første gang flytter fra barndomshjemmet og kun har sin elevløn, * den erhvervsaktive der har en faguddannelse, * den erhversvsaktive, hvis største ressourcemangel er tid, *og der skal være plads til de seniorer, hvor børnene er flyttet, der ønsker deres egen mindre bolig med historie, *der skal være plads til pensionisten der alene har sin folkepension, * og plads til pensionisten der har en god privat pension. - det er den boligpolistiske opgave for den almene boligsektor her i begyndelsen af 2000-tallet. Fra fortid til fremtid 6

8 Nye Boligpolitiske tiltag Vi behøver ikke at tro på spåmændene M/K, men er der blot et gran af sandhed i spådommene, må vi forholde os til disse. Det er min opfattelse, at der er så mange der har vist en sammenfaldende trend, at det er nødvendigt med nogle nye boligpolitiske tiltag. Forslagene fra Boligselskabernes landsforening er nogle, men det er min opfattelse, at der er andre muligheder, som bør overvejes. Ændringer af bestemmelserne om istandsætning ved fraflytning Som forestående analyser indikerer, ønsker mange nye forbrugere at kunne sætte sit eget præg på hverdagen, boligen m. v. Et andet forhold er, at den ressource som nye forbruger vil efterspørge er tid. Når en almen bolig bliver ledig, bliver den synet, og alt efter hvilken istandsætningsordning der er gældende bliver boligen istandsat efter enten A-ordningen, B-ordningen eller NI-ordningen. Idéen er at hensætte på boligens vedligeholdelseskonto, med en specifikation af NIbeløb. NI-beløbet kan ikke anvendes til løbende forbedringer/indvendig vedligeholdelse af boligen - under boperioden, men skal alene være til rådighed ved fraflytning. Det øvrige beløb kan beboeren disponere over til godkendte arbejder. De godkendte arbejder kan også være egentlige forbedringer/ændringer af boligen. Det har den fordel, at ved overtagelse af en almen bolig, kan den nye beboer anvende hele beløbet incl. NI-beløbet til at indrette den nye bolig - med det særpræg, historie etc. som måtte ønskes. For at tiltrække nye beboere, må/skal det hensatte beløb til vedligeholdelse af selve boligen fastsættes med omhu - under hensyntagen til hvilke beboere den pågældende afdeling ønsker at tiltrække. Det væsentlige ved dette forslag er, at den nye beboer kan anvende beløb fra lejlighedens vedligeholdelseskonto til egentlige boligforbedringer. Jeg tror, at der skal laves en 4. ordning: Der etableres en B-ordning kombineret med NI-ordning. Denne ordning kan så suppleres med råderetsbestemmelserne så den nye beboer får rig mulighed for at sætte sit eget præg på boligen. Denne ordning vil ikke medføre belastning for andre beboere i afdelingen, med mindre beboeren fraflytter inden tilbagebetalingen fra råderetsbestemmelserne er udløbet. Service Den nye forbruger ønsker mere service, netop fordi tid er en ressource den nye forbruger efterspørger Derfor tror jeg, at den nye forbruger i almene boliger har behov for meget service fra boligorganisationen, ejendomsfunktionærerne etc. Der skal åbnes for, at for eksempel viceværten kan udføre mindre opgaver for beboerne - det kan være at hænge billeder op, montere lamper og lignende. Nye Boligpolitiske tiltag 7

9 Boligorganisationen må også være behjælpelig med hjælp til indhentning af projektforslag om boligændringer, prisoverslag etc. Skal der ydes mere service til nogle afdelinger, må konsekvensen nødvendigvis være, at der indføres differentierede administrationsgebyrer for afdelingerne. De nye forbrugere mangler tid, og det må forventes, at afdelinger der indrettes/ombygges specielt med henblik på at tiltrække nye forbrugere, nok ikke kan stille med en afdelingsbestyrelse - og der kommer nok ikke ret mange til afdelingsmødet. Efter reglerne om almene boliger er det afdelingsmødet, der beslutter omfang af blandt andet råderetsbestemmelser, vedligeholdelsesreglement og lignende. Boligorganisationens hovedbestyrelse kan - når der ikke kan oprettes en afdelingsbestyrelse, overtage afdelingsbestyrelsens beføjelser. Ved varetagelse af afdelingens interesse, må hovedbestyrelsen være indstillet på, at give boligorganisationens administration store beføjelser til at træffe de nødvendige beslutninger, for den de nye forbrugere ønsker handling straks efter at idèen er opstået. Mere service kan være: * Mere service fra boligorganisationen, * Meget fleksible viceværtordninger, *Store beføjelser til administrationen * Differentierede administrationsgebyrer, * Aktive beslutninger fra organisationsbestyrelse. Overordnede bygningsmæssige forhold For at kunne tiltrække nye (velstående) pensionister, er der bygningsmæssige forhold der er nødvendige. Det er først og fremmest let adgang til boligen - uanset om beboeren er rask og rørig eller om beboeren er gangbesværet eller benytter kørestol. Selv om der skal være let adgang til boligen, vil de nye forbrugere også sætte pris på sikkerhed, hvorfor der igen er overordnede bygningsmæssige forhold der skal etableres, for eksempel dørtelefon/dørtv. Det må også forventet at nye beboere ønsker parkeringsplads/garage/carport tæt ved boligen hovedindgang. Nye forbrugere ønsker optimale kommunikationsmuligheder, hvorfor der skal være rigelige af tekniske installationer til for eksempel IT, telefon og TV. Disse installationer skal være serviceegnet - og placeres udenfor selve boligen. Der skal også være let adgang til spisefaciliteter udenfor selve boligen - igen fordi de nye forbrugere mangler tid! Nye beboeres ønsker om bygningsmæssige forhold kan være: * Krav om elevator, *Niveaufri adgang til bygningen og boligen, *Gode til- og frakørselsforhold, *Gode parkeringsforhold, * Optimal sikkerhed, *Optimale tekniske installationer. Nye Boligpolitiske tiltag 8

10 Litteratur Boligselskabernes Landsforening: Analyser af situationen på boligmarkedet, 2000 Boligselskabernes Landsforening: Fremtidens almene bolig, Debatoplæg, 2000 Jensen, Rolf: the dream society, 1999 Lewis, David & Brigder, Darren: den nye forbrugers sjæl, 2000 Smith, David: Europa s kurs, 2000 Wallace, Paul: Alderdommedag, 1999 Karup november 2000 Leif Bertelsen tlf Litteratur 9

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

BSM_S1 MÅLSÆTNINGSPROGRAM

BSM_S1 MÅLSÆTNINGSPROGRAM MÅLSÆTNINGSPROGRAM MÅLSÆTNINGSPROGRAM INDHOLD VÆRDIGRUNDLAG FOR BOMIDTVEST MÅLSÆTNING, OVERORDNET MÅLSÆTNING, NYBYGGERI MÅLSÆTNING, RENOVERING OG OMBYGNING MÅLSÆTNING, AFDELINGENS DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidsikring 17. marts Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidsikring 17. marts 2011 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-1030 Sundholm Syd Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING FLYTTEPJECE

FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING FLYTTEPJECE FREDERIKSBORG ALMENE BOLIGFORENING FLYTTEPJECE NÅR MAN FLYTTER Nu og da skifter vi alle bolig. Alt efter om man fraflytter en lejlighed eller man flytter ind i en lejlighed indtager man forskellige roller.

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

For dig der søger et job i boligområderne

For dig der søger et job i boligområderne For dig der søger et job i boligområderne 2 Introduktion Målet med denne pjece er at give dig en fornemmelse af, hvilken type virksomhed du er ved at søge arbejde i. Når du søger en stilling i en af de

Læs mere

Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger

Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger Bekendtgørelse om vedligeholdelse og istandsættelse af almene boliger I medfør af 14, 31 og 95 i lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 394 af 2. maj 2006, samt 44 og 75 i lov om almene

Læs mere

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds Vilkårene for de almene boligorganisationer ændrer sig. Det samme gør bestyrelsens opgaver. Bliv klar til at håndtere udviklingen igennem målrettet og visionært bestyrelsesarbejde. BESTYRELSE FOR FREMTIDEN

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd Den 14. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013 Forespørgslen handler om vilkårene

Læs mere

Boligmarkedet - nye behov

Boligmarkedet - nye behov Boligmarkedet - nye behov Boligbehovet i Danmark frem til 2030 Den fremtidige boligefterspørgsel Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i marts 2000 udarbejdet en prognose for den fremtidige boligefterspørgsel

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Råderet - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt Hvad er råderet? Din bolig er dit hjem. Den er din, så længe du bor der, og her er det dig, der bestemmer. Ikke bare med hensyn til hvilke farver,

Læs mere

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Irishaven

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Irishaven AlmenBolig+ - Beboermøde I Irishaven Program for beboermøde d. 5. marts 2013 1. Velkomst v/elin Jacobsen, Egedal Boligselskab 2. Tildeling af boliger - principper v/finn Larsen, Udlejningschef 3. Hvordan

Læs mere

BOLIGFORENINGEN VIBO FLYTTEPJECE UDARBEJDET I APRIL 1997

BOLIGFORENINGEN VIBO FLYTTEPJECE UDARBEJDET I APRIL 1997 BOLIGFORENINGEN VIBO FLYTTEPJECE UDARBEJDET I APRIL 1997 SENEST REVIDERET NOVEMBER 2011 NÅR DU FLYTTER Nu og da skifter vi alle bolig. Alt efter om man fraflytter en lejlighed, eller man flytter ind i

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Istandsættelse ved fraflytning

Istandsættelse ved fraflytning Istandsættelse ved fraflytning Indhold Istandsættelse ved fraflytning 3 Boligorganisationens vedligeholdelsesforpligtelse 4 En fraflytning i korte træk 5 Vedligeholdelses og istandsættelsesordninger 6

Læs mere

At bo i en almen bolig. November 2016

At bo i en almen bolig. November 2016 At bo i en almen bolig November 2016 Tekst og idé: BL Danmarks Almene Boliger Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Fax 3376 2001 www.bl.dk email bl@bl.dk Layout og foto: Himmerland Boligforening

Læs mere

Vedligeholdelse af din bolig

Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelse af din bolig Vedligeholdelsesreglement A med NI-beløb for afdeling 1-3074 Signalgården Din afdeling har valgt at vedligeholde Almen Bolig+ familieboligerne efter A-ordning med normalistandsættelsesbeløb

Læs mere

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv 1/6 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab 1 Direktør Samarbejdsrådet/ Beboerdemokratiet 3 Beboerdemokrater Eksterne 1 Vollsmoses

Læs mere

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening

Visioner for. Bovia AAB Kolding Billund Boligforening Visioner for Bovia AAB Kolding Billund Boligforening 2013-2017 Indledning Det er stadig en større udfordring at samarbejde med moderne ledelse af virksomheder, og i den forbindelse er en boligforening

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Enebærstien

AlmenBolig+ - Beboermøde I. Enebærstien AlmenBolig+ - Beboermøde I Enebærstien Velkommen! - v/ Kurt Gjerstof, Herlev Boligselskab Program for beboermøde d. 13. oktober 2011 1. Velkomst v/kurt Gjerstof, Herlev Boligselskab 2. Status på byggeprojekt

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau

Du har. indflydelse! Din boligafdeling- det nære og konkrete niveau Din boligorganisation- det overordnede og politiske niveau Du har indflydelse! Som beboer i en almen bolig er du en del af et beboerdemokrati. Det betyder, at du har indflydelse. Du er med til at bestemme. Men du bestemmer selv, om du vil være med til at bestemme.

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Råderetskatalog afd

Råderetskatalog afd Råderetskatalog afd. 4 + 5 + 6 + 7 +8 Sådan bruger du din Råderet. Det skal være attraktivt at bo i alment byggeri; og det kan det blive, hvis du som lejer har mulighed for at indrette boligen efter dine

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation

Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation Velkommen til KAB - en kundeejet og beboerstyret almen administrationsorganisation Velkommen til KAB-fælleskabet! Mission, løfte og værdier Mission: Det er KAB s mission at skabe rammer for et godt liv

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO FLYTTEPJECE APRIL 1997 SENEST REVIDERET I 2010 NÅR MAN FLYTTER Nu og da skifter vi alle bolig. Alt efter om man fraflytter en lejlighed eller man flytter ind i

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

Udlicitering i den almene boligsektor

Udlicitering i den almene boligsektor 1 Udlicitering i den almene boligsektor Den almene boligsektor - Struktur Boligselskabernes Landsforening (BL) 700 boligselskaber (boligorganisationer) 8.000 boligafdelinger (økonomisk enhed) 541.000 boliger

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

Udlejningsregler i Glostrup Kommune

Udlejningsregler i Glostrup Kommune Udlejningsregler i Glostrup Kommune Maj 2015 Denne folder indeholder en oversigt over de boligorganisationer, som Glostrup Kommune har indgået udlejningsaftaler med. Vil du vide mere om, hvordan du kommer

Læs mere

Øvrige forslag til indsatser

Øvrige forslag til indsatser Øvrige forslag til indsatser På workshop den 16. marts 2013 blev der udarbejdet forslag til prioriterede indsatser, der skal bidrage til at virkeliggøre den nye vision for Slagelse Boligselskab. I dette

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO

DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO DEN ALMENNYTTIGE ANDELSBOLIGFORENING VIBO RÅDERETSKATALOG AFDELING 106 VOGNVÆNGET GODKENDT AF AFDELINGSMØDET DEN 22. NOVEMBER 1994 REV. 5. DECEMBER 2005 RÅDERETSKATALOG GENERELT OM RÅDERET Det skal være

Læs mere

AlmenBolig+ - Beboermøde II. Langhusene

AlmenBolig+ - Beboermøde II. Langhusene AlmenBolig+ - Beboermøde II Langhusene Program for beboermøde d. 5. oktober 2011 1. Velkomst og status på byggeriet 2. Status på huslejekontrakter 3a. Hvad skal og må jeg gøre i boligen Vedligeholdelsesordning

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Bedre boliger for alle

Bedre boliger for alle Indflytning 2015 Bedre boliger for alle KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 08 udlejningen@kab-bolig.dk Hjemmeside: www.kab-bolig.dk Åbningstider for telefonisk betjening:

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

At bo i en almen bolig. danmarks almene boliger

At bo i en almen bolig. danmarks almene boliger At bo i en almen bolig bl danmarks almene boliger 2 At bo i en almen bolig Karina med børn i AAB s afdeling 6. Foto: Harry Nielsen. Velkommen i din almene bolig! Almene boliger er et tilbud til alle. Denne

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab

Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningsprogram 2016-2020 Arresø Boligselskab Målsætningprogram 2016-2020 Indledning Arresø Boligselskab blev stiftet den 1. januar 2011, efter en sammenlægning mellem Ølsted Andelsboligforening og

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé

Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé december 2011 Vedligeholdelsesreglement gældende for Boligselskabet AKB, København afdeling 1072-1 Grøndalsvænge Allé Model A med normalistandsættelsesbeløb (NI-beløb) AlmenBolig+ A-ordningen - med NI-beløb

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Hvor mange typer er der af husene? Der er tre typer A, C og D.

Hvor mange typer er der af husene? Der er tre typer A, C og D. NOTAT Afdeling - Teglværkshaven Projekt - Spørgsmål og svar fra informationsmødet den 28.11.2011 Dato - 29.11.2011/rev. 05.12.2011/Per Bro, Thomas Tækker og Solvejg von Barm Spørgsmål: Svar: Bebyggelsen

Læs mere

RÅDIGHEDSRETSKATALOG

RÅDIGHEDSRETSKATALOG RÅDIGHEDSRETSKATALOG for Seniorbofællesskabet Frejas Have Domea afdeling 1668 Hjemmeside: www.frejashave.dk/ Hvad må jeg?????? Vedtaget på det ekstraordinære Afdelingsmøde den 11. September 2011 RÅDERETSKATALOG

Læs mere

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Boligpolitik Odense. Odense Kommune Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag

Læs mere

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger Gammelgårdsvej - information om medejerboliger Ordet medejerboliger antyder, at der er tale om en boform, hvor man er med til at eje boligen. Men det gælder i princippet alle almene boliger. I alle nyere

Læs mere

BOLIGEN TIL DEN 3. ALDER. Ældreboligrådet og ÆldreForum 1999

BOLIGEN TIL DEN 3. ALDER. Ældreboligrådet og ÆldreForum 1999 BOLIGEN TIL DEN 3. ALDER Ældreboligrådet og ÆldreForum 1999 Hvorfor tænke på boligen til den 3. alder? Interesser og behov ændres livet igennem, og dermed også krav og ønsker til boligen. En bolig, der

Læs mere