Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf Fs. nr. O F
|
|
- Lars Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sorter af vårbyg under økologiske dyrkning, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og i udlæg af græsblanding med hvidkløver (2. faktorer) Foulumgård, Flakkebjerg og Jyndevad Fs. nr. O F Antal sorter af vårbyg: Standardblanding fra udbytteforsøg 2002: Alliot, Barke, Jacinta og Otira. Standardblanding fra udbytteforsøg 2003: Hydrogen, Barke, Jacinta og Otira. Standardblanding fra udbytteforsøg 2004: Hydrogen, Barke, Helium og Otira. Kommercielle blandinger: 1054, Udsædsmængder for alle nye blandinger korrigeres for spireprocent og kornvægt af enkeltkomponenterne. 48 led Formål: At gennemføre sortsafprøvning efter økologiske dyrkningsprincipper. Det ønskes belyst hvilken betydning 2 dyrkningssystemer har for gennemførelse af økologisk sortsafprøvning, og påvisningen af sortsforskelle. Forsøgene gennemføres på de økologiske værkstedsarealer, og følger så vidt muligt økologisk dyrkningspraksis, dog under hensyntagen til forsøget gennemførlighed i sin helhed. Anlæg; forsøget anlægges med to behandling i 2 gentagelser: 1. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der tildeles gylle svarende til 60 % af den stedlige N-norm. 2. Udlæg af den middeltidlige økologiske blanding Ø22, beregnet for afgræsning i 1-3 år (25% diploid alm. rajgræs, 55% tetraploid alm. rajgræs, 15% normalbladet hvidkløver og 5% småbladet hvidkløver). Der tildeles ikke gylle. Det bør prioriteres at forsøget anlægges hvor der er mulighed for vanding. Vanding på Foulumgård eller Flakkebjerg aftales forudgående. Forfrugt: Flakkebjerg: Hvidkløver. Foulum: Havre med efterafgrøde af rajgræs og rødkløver. Jyndevad: Vårbyg med efterafgrøde af rug og vikke. jorden. En prøve af gyllen analyseres for indhold af N, P og K jvf. ovenstående. Analyseresultatet noteres på skemaet med markbehandlinger. 2. Forsøg med udlæg tilføres ikke gylle. Såning: Det bør prioriteres at afgrøden etableres tidligt. Det prioriteres at udlæg sås straks efter dæksæd, med bedst mulighed for god og tidlig etablering af udlægget. Udvejet ubejdset dæksæd tilsendes forsøgsstederne fra Tystofte. Tystofte sikrer at alle kerner er effektivt afstakkede. 1. Dæksæd sås med speciel forsøgssåmaskine med en rækkeafstand på cm, i en dybde af ca. 4-5 cm. Det tjekkes for hvert 'træk' (Jyndevad og Flakkebjerg hver 8 kolonne, Foulum hver 2x4 kolonne) at ingen tragte er tilstoppede. Dette gøres lettest med farvede pillerede roefrø, alternativt bygkerne der har været behandlet i mikrobølgeovn. 2. Udlæg såes ikke dybere end 1 cm, og uden brug af efterharve. Udsædsmængde: 1. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse: 350 spiredygtige ubejdsede kerner pr. m 2 i forsøg der mekanisk ukrudtsbehandles. 2. Udlæg af græsblanding med hvidkløver: 300 spiredygtige ubejdsede kerner pr. m 2 i forsøg med udlæg. Udlæg udsås med kg/ha afhængig af lokalitet. Forsøget anlægges i -design med 2 gentagelser pr. behandling à 14-16,5 m 2. Detailplan med angivelse af behandling, bloknr, minibloknr, lednummer, parcelnummer og sortsnavn tilsendes fra Tystofte. Miniblokke må ikke deles! Gylletilførsel (inklusiv værn): 1. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse: Før etablering tilføres gylle svarende til 60 % af den stedlige N-norm (baseret på ammonium-n i gylle) efter retningslinierne i Plantedirektoratets gødningsbekendtgørelse. Gyllen bør udlægges med slanger eller nedfældes, hvorefter gyllen indarbejdes i
2 1.Markbehandlinger UKRUDTSBEK. Flakkebjerg: 1. Pløjning, efterår 2. Harvning, når jorden er tjenlig 3. Gylleudbringning i strenge, efter fældning 4. Opharvning med midtermarkering 5. Såning vårbyg (specialmaskine med værn) 6. Blindharvning (før st. 08) 7. Alm. ukrudtsharvning (st ) 8. Selektiv ukrudtsharvning (st. 20)* 2. Markbehandlinger UDLÆG Flakkebjerg: 1. Pløjning, efterår 2. Harvning, når jorden er tjenlig 3. Opharvning med midtermarkering 4. Såning dæksæd (specialsåmaskine med værn) 5. Såning udlæg, straks efter såning dæksæd 6. Tromling, straks efter såning udlæg 1. Markbehandlinger UKRUDTSBEK. Foulum: 3. Fældning 4. Gylleudlægning 5. Nedharvning af gylle 6. Planering af mark 7. Såning vårbyg (med tromle) 8. Blindharvning (før st. 08) 9. Alm. ukrudtsharvning (st ) 10. Selektiv ukrudtsharvning (st. 20)* 2. Markbehandlinger UDLÆG Foulum: 3. Fældning 4. Nedharvning af gylle 5. Planering af mark 6. Såning dæksæd (med tromling) 7. Blindharvning (før st. 08)* 8. Såning udlæg 9. Tromling, straks efter såning udlæg *Gennemføres kun hvis det vurderes at ukrudtstrykket er meget højt. 1. Markbehandlinger UKRUDTSBEK. Jyndevad: 3. Tromling med cementtromle 4. Gyllenedfældning 5. Tromling med cementtromle 6. Harvning 7. Såning af vårbyg 8. Tromle med knasttromle 9. Blindharvning (før st. 08) 10. Alm. ukrudtsharvning (st ) 11. Selektiv ukrudtsharvning (st. 20)* 12. Vanding 2. Markbehandlinger UDLÆG Jyndevad: 3. Tromling med cementtromle 4. Harvning 5. Såning dæksæd (st. 00) 6. Tromling 7. Blindharvning (før st. 08) 8. Evt. ukrudtsharvning (st )* 9. Såning udlæg 10. Vanding højt efter blindharvning. Strategi for mekanisk ukrudtsbekæmpelse: - Der gennemføres blindharvning (på langs af rækker) med langfingerharve før fremspiring, senest når de første spirer kan anes (før st. 08). - Der gennemføres alm. ukrudtsharvning når størstedelen af ukrudtet har kimblade, efter ca dage (kornplanterne har ca. 3-4 blade) (st ). Behandlingen gennemføres skånsomt, med jorddækning på maksimalt % af planternes bladareal. - Der gennemføres stadie telemåling og ukrudtsbedømmelse, når tildækkede blade er fri. NB! Det meddeles Tystofte når vækststadie før stadie 18 nåes. - Der gennemføres kun selektiv ukrudtsharvning hvis ukrudtstrykket fortsat er højt efter blindharvning. Telemåling Ukrudtsbedømmelse I Vækststadie < Blindharvning Alm. ukr. harvning Selektiv ukr. harvning* ( ) *Gennemføres kun hvis ukrudtstrykket fortsat er meget højt efter alm. ukrudtsharvning. - Begge forsøgstyper: NB! Der stikkes tidsler i forsøget (husk dato). Dette skal først gøres når der er koordineret med Tystoftes ukrudtsbedømmelse. Parcelnummer og antal tidsler noteres. Opgaver foretaget lokalt i begge forsøgstyper: - Dato for såning. - Dato for fremspiring (1. gent.). - Dato for skridning (1. gent.). - Strålængde (1. gent.), én repræsentativ måling pr. parcel. Der måles til hvor aks begynder (cm). I FØJO blanding laves 10 målinger (alle gentagelser). - Dato for modning (1. gent.). - Nedknækning af strå ved høst (1. gent.), Skala 0-10, 10 = helt nedknækket. - Nedknækning af aks ved høst (1. gent.), Skala 0-10, 10 = helt nedknækket. - Dato for høst. - Telemåling i forsøg med mekanisk ukrudtsbehandling i stadie Der gennemføres 2 målinger pr. parcel i begge gentagelser. Der anvendes samme apparat i forsøget. Foretages målingen over flere dage, afsluttes først når én gentagelse er afsluttet. NB! Det meddeles Tystofte før vækststadie 18 nåes, da der skal bedømmes plante- og ukrudtsbestand. - Evt. afvigende iagttagelser i forsøget. - Lejesæd ved høst, ved tydelig sortsdifferentiering (begge gentagelser). - Total % græs/kløverbestand i stub i forsøg med udlæg. (Grøn Viden, markbrug nr. 225, juni 2000, M. D. Thorsted & K Søegaard). - Telemåling i stub efter høst. Målingen koordineres nærmere med Jakob Willas.
3 Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie (BBCH). Alle notater og bedømmelser sendes til Tystofte umiddelbart efter høst. Markbøger til bedømmelser sendes fra Afdeling for Sortsafprøvning. Opgaver foretaget af personale fra Tystofte i (begge gentagelser) begge forsøgstyper: - Plantebestand stadie 18. Skala 0-10, 10 = fuld bestand. - Total % ukrudtsdækning stadie 18 af alle arter på stedet (evt. rodukrudt noteres for sig) i forsøg med mekanisk ukrudtsbehandling. - Total % ukrudtsdækning stadie 65 samt inddelt i % dækning af de 4 mest forekommende arter, samt een gruppe med andre arter (evt. rodukrudt noteres for sig) i forsøg med mekanisk ukrudtsbehandling. - LAI-måling stadie 65 i forsøg med mekanisk ukrudtsbehandling. - Tillige total % græs/kløverbestand stadie 65 i forsøg med udlæg (Grøn Viden, markbrug nr. 225, juni 2000, M. D. Thorsted & K Søegaard). - Sygdomsangreb 2 gange i vækstperioden (procent). Bedømmelserne foretages under alle omstændigheder, uanset at sygdomsangrebene ikke synes betydelige ca. i stadie og (Notat af Hovmøller, Sindberg & Willas, maj 2003 ). Der noteres angrebsniveau for sygdommene meldug, bladplet, skoldplet og bygrust. Er sygdommen ikke forekommende skal noteres '0'- værdier. Ved bedømmelsen stadie vurderes grønt bladareal, baseret på 0-10 skala. - Lejesæd ved tydelig sortsdifferentiering. Hver bedømmelse forsynes med dato og vækststadie (BBCH). Referencer: Jensen, K.R (1999): Mechanical weed control in spring barley with under sown grass clover ley. 11 th EWRS (European Weed Research Society) Symposium 1999, Basel. Jensen, K.R (1999): Ukrudt i økologisk frøgræs. Dansk Frøavl 4/1999. Jensen, K.R (2000): Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udlægsmark. Dansk Frøavl 3/2000. Hovmøller,M.S; Sindberg,S & Willas,J (2003): Vejledende retningslinier for bedømmelse af sygdomme på korn. Notat. Thorsted,M.D & Søegaard,K (2000): Grøn Viden, markbrug nr. 225, juni Revideret 26/ Høstning: Foretages parcelvis med mejetærsker. Udbytte: Følgende resultater opsamles lokalt og informationerne sendes til Tystofte umiddelbart efter høst: - Kg oprenset kerne pr. parcel. - Tørstofprocent pr. parcel*. - Nettoparcelstørrelse. *Jyndevad anvender tørreskab, Flakkebjerg og Foulum anvender NIT1241, og leverer samtidig data for rumvægt, proteinindhold og stivelsesindhold. Kvalitetsundersøgelser: Der sendes én prøve af min. 1 kg pr. parcel fra alle gentagelse til Tystofte, straks efter høst. Bestemmelse af kornvægt, sortering, rumvægt, proteinindhold og stivelsesindhold (NIT-1241) laves på kerner fra parcellen i første gentagelse. Tystofte laver analyser kornvægt, sortering for alle lokaliteter samt rumvægt, proteinindhold og stivelsesindhold (NIT-1241) for Jyndevad. Ved sorter i opformering der efterfølgende skal anvendes til udsåning i forsøg skal det sikres at der anvendes kørner samt efterfølgende effektiv rensning af kerneprøven. Høstprøver fra alle parceller høstet opbevares ved Tystofte.
4 Vedrørende: Registreringer og bedømmelser Oprettet Dato: 27/ JWJ Revideret Dato: 26/3/2004 JWJ Tystofte levere markbøger til forsøgsstederne. Markbøgerne skal anvendes til alle registreringer og bedømmelser. Bøgerne vil indeholde BBCH-skala, markkort med markering af behandling, bloknummer, minibloknummer, lednummer, parcelnummer og sortsnavn samt behandlingsskema. Bedømmelsesskemaer vil være med lednummer, parcelnummer og sortsnavn. Ansvarlig VIP: Tystofte JWJ Dato: Angivelse af dato f.eks 10/6 angives ved alle registreringer og bedømmelser. Vækststadie (BBCH): Decimalskala for vækstudvikling af korn (BBCH). Grøn Viden nr Udviklingstrin vurderes som gennemsnit af forsøgets tilstand. Spireprocent 2 x 50 kerner lægges i petriskål med 2 lag filterpapir i bunden. Der tilsættes 5 ml vand, tildækkes med 1 stk. filterpapir. Frøene henstår 4 døgn i mørke ved konstant temperatur (stuetemperatur). Der tælles antal frø med spirer og spireprocent angives. Fremspiring: Dato for fremspiring. Registreres når alle rækker skønnes synlige. Registreres 1. gentagelse. Plantebestand Skala stadie 22 0= ingen fremspiring. 1= 10% fremspiring i parcellen. 2= 20% fremspiring i parcellen. 3= 30% fremspiring i parcellen. 4= 40% fremspiring i parcellen. 5= 50% fremspiring i parcellen. 6= 60% fremspiring i parcellen. 7= 70% fremspiring i parcellen. 8= 80% fremspiring i parcellen. 9= 90% fremspiring i parcellen. 10= 100% fremspiring i parcellen. Ukrudtsdækninggræs/kløverbestand stadie 22 (+65): Telemåling stadie 22-23: LAI (skyggemåling) stadie 60-65: Sygdomme Stadie : Skridning stadie 59: Strålængde stadie 73-83: Modning Total % ukrudtsdækning (evt. rodukrudt noteres for sig) i hele parcellen. Efter forskrift 'Telemåling' og 'Tømning af telemåler' af PKH. Filerne sendes løbende til Tystofte. ID for telemåler/sted/dato samt entydigt parcelnummer skal fremgå tydeligt. Kalibrering af den specifikt anvendte telemålere vil finde sted efterfølgende. Der gennemføres 2 målinger pr. parcel i alle gentagelser. Der anvendes eet apparat i samme forsøg. Foretages målingen over flere dage, afsluttes først når een gentagelse er afsluttet. Efter forskrift 'Måling af bladarealindeks (LAI) med LICOR-2000' og 'Tømning af LICIOR-2000' af PKH. Entydigt parcelnummer skal fremgå tydeligt i opsamlede fil. Der gennemføres 3 målinger pr. parcel. Hver måling består af én måling over afgrøden og én måling i bunden af afgrøden. Registreres i alle gentagelser. Procent dækning. Foretages 2 gange i vækstsæsonen. Se bilag. Dato for skridning. Registreres sortsvis når ca % planter er gennemskredet (BBCH stadie 59). Registreres 1. gentagelse. cm fra jordoverflade til aksbasis. Registreres i 1. gentagelse med een repræsentativ måling pr. parcel. I blandinger laves 10 målinger i begge gentagelser (lokalt). Dato for fuldmodenhed (mejetærskermodent). Kernerne er hårde og kan kun med besvær knækkes (BBCH stadie 89). Registreres 1. gentagelse.
5 Lejesæd ved sortsdifferentiering samt Nedknækning strå Nedknækning aks Korn der bøjer nedenfor de nederste ca. 10 cm af strået, bedømmes som lejesæd. Skala = ingen lejesæd. 1= 10% af parcellen påvirket af lejesæd. 2= 20% af parcellen påvirket af lejesæd. 3= 30% af parcellen påvirket af lejesæd. 4= 40% af parcellen påvirket af lejesæd. 5= 50% af parcellen påvirket af lejesæd med meget svag tendens til at ligge fladt. 6= 60% af parcellen påvirket af lejesæd med svag tendens til at ligge fladt. 7= 70% af parcellen påvirket af lejesæd med middel tendens til at ligge fladt. 8= 80% af parcellen påvirket af lejesæd med stærk tendens til at ligge fladt. 9= 90% af parcellen påvirket af lejesæd med meget stærk tendens til at ligge fladt. 10= 100% af parcellen ligger fladt til jorden. Strå, knækket lavere end ca. 5 cm under aksbasis tælles som nedknækning af strå. Skala = ingen nedknækning af strå. 1= 10% strå nedknækket. 2= 20% strå nedknækket. 3= 30% strå nedknækket. 4= 40% strå nedknækket. 5= 50% strå nedknækket. 6= 60% strå nedknækket. 7= 70% strå nedknækket. 8= 80% strå nedknækket. 9= 90% strå nedknækket. 10= 100% strå nedknækket. Registreres samtidig med bedømmelse af nedknækning af aks. Der angives eet tal for nedknækning af strå og eet tal for nedknækning af aks. Registreres 1. gentagelse. Aks, knækket højere end ca. 5 cm under aksbasis tælles som nedknækning af aks. Skala = ingen nedknækning af aks. 1= 10% aks nedknækket. 2= 20% aks nedknækket. 3= 30% aks nedknækket. 4= 40% aks nedknækket. 5= 50% aks nedknækket. 6= 60% aks nedknækket. 7= 70% aks nedknækket. 8= 80% aks nedknækket. 9= 90% aks nedknækket. 10= 100% aks nedknækket. Registreres samtidig med bedømmelse af nedknækning af aks. Der angives eet tal for nedknækning af aks og eet tal for nedknækning af strå. Registreres 1. gentagelse. Kornvægt (mg/korn) 2 x 200 kerner tælles og vejes. Sortering (% af fraktion) 100 g kerner sorteres i 4 fraktioner (<2,2mm; 2,2<x<2,5mm; 2,5<x<2,8mm; >2,8). Rumvægt (kg/hl) NIT Proteinindhold (%) NIT Stivelsesindhold (%) NIT 1241.
Forslag til forsøgsdesign for WP og 2005 på Forskningscenter Flakkebjerg
Forslag til forsøgsdesign for WP og på Forskningscenter Flakkebjerg, Ilse A. Rasmussen, Kristian Kristensen, Jakob Willas, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, DK- Slagelse, Afdeling
Læs mereAfprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge
VPnr. V20060011A, LCnr. 01-104-06-06 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereForsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig
Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke
Læs mereVP-forsøgsplaner 2015
VP-forsøgsplaner 2015 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereDesign og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.
Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereHvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?
Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimal forsyning
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereAfprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge
VPnr. V20070011A, LCnr. 01-104-07-07 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:
Læs mereForsøgsbeskrivelse af specialforsøg BAR-OF WP Ukrudtskonkurrence
Forsøgsbeskrivelse af specialforsøg BAR-OF WP Ukrudtskonkurrence, Kristian Kristensen, Ilse A. Rasmussen,, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, DK- Slagelse, Afdeling for Husdyravl
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereVP-forsøgsplaner 2017
VP-forsøgsplaner 2017 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier og dværghybrider... 7 Vinterraps, hybrider...
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereStrategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse
Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede
Læs mereVP-forsøgsplaner 2016
VP-forsøgsplaner 2016 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,
Læs mereUdvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver
Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver Græsrodsforskningsprojekt 2001-2002 Billeslund A/S, Gram PERSERKLØVERPROJEKT Udvikling af økologisk
Læs mereStrategier for dyrkning af korn
Strategier for dyrkning af korn v. landskonsulent Jon Birger Pedersen og konsulent Erik Sandal Landbrugets Rådgivningscenter Strategier for dyrkning af korn Danske og udenlandske dyrkningskoncepter Hvad
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereSkal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: lmc@vjl.dk Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug
Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereVÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed
VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt 1 2 3 For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn
Læs mereKunsten at vækstregulere
Kunsten at vækstregulere En guide til at vækstregulere efter behov og på det rigtige tidspunkt For advarselssætninger og symboler læs etiketten eller se www.syngenta.dk. Medlem af Dansk Planteværn Kunsten
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereHvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?
Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:
Læs mereNyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder
8 juni, 2015 Økologiske feltdage, 8-9 juni, 2015 Nyt dyrkningssystem med øget rækkeafstand i kornafgrøder Factulty of Science and Technology Department of Agroecology Research Centre Flakkebjerg DK-4200
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereUdvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre
Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT
Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd 219 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift Kontakt os: +45 43 29 88 88 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereSeneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Læs mereLandmandstræf ///////////
Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereForsøgsbeskrivelse af specialforsøg BAR-OF WP Ukrudtskonkurrence
Forsøgsbeskrivelse af specialforsøg BAR-OF Ukrudtskonkurrence Preben Klarskov Hansen, Kristian Kristensen & Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Forskningscenter
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereDyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat
Dyrkning af maltbyg Sortsvalg Gødning Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat Behandling efter høst Sortsvalg, kvalitetskrav Sortering Proteinprocent Spireenergi Vandprocent Knækkede kerner
Læs mereHAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.
HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereVårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S
Vårsæd 216 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både danske og udenlandske malterier efterspørger.
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereMekanisk ukrudtsbekæmpelse
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf
Vårsæd 2018 Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej 16-7490 Aulum -Tlf. 38 41 66 00 - www.atr-landhandel.dk Hvem er vi? Det eneste alternativ ATR Landhandel DK ApS er et 100% ejet datterselskab
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs mereFlakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING
Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereVP-forsøgsplaner 2014
VP-forsøgsplaner 2014 Indholdsfortegnelse: Vinterhvede... 2 Vinterhvede - bagningsundersøgelse... 3 Vinterrug... 4 Triticale... 5 Vinterbyg... 6 Vinterraps, linier... 7 Vinterraps, dværghybrider... 8 Vinterraps,
Læs mereGræs og grønne afgrøder
Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand
Læs mereBegrænset kvælstofbehov ved forfrugt kløvergræs
gødskning af vinterspelt og vårsæd Begrænset kvælstofbehov ved frugt kløvergræs I vinterspelt er der en signifikant udbyttestigning ved at tilføre kvælstof uanset om frugten har været kløvergræs eller
Læs mereBREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010
BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereVårsæd Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej Aulum -Tlf
Vårsæd 2019 Salgskontor i Danmark: ATR Landhandel DK ApS - Vævervej 16-7490 Aulum -Tlf. 38 41 66 00 - www.atr-landhandel.dk Vårsæd 2019 Udsædsmængde Beregning af udsædsmængde Ønsket plantetal pr m 2 TKV
Læs mereRowCrop workshop på Økologikongressen 2017
RowCrop workshop på Økologikongressen 2017 30 november 2017 Jørgen E. Olesen, Peter Sørensen, Kristian Thorup-Kristensen og Malene Theilgaard Struktur på workshoppen Formen på sessionen var oplæg fra indlægsholderne
Læs mereStor gødningsrespons på højt udbytteniveau
gødskning af vintersæd blandinger af vårsæd og grynhavre Stor gødningsrespons på højt udbytteniveau Forsøg med stigende mængder ammoniumkvælstof til vintersæd med frugt kløvergræs eller korn giver i 2009
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereUNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?
Økologisk inspirationsdag, Vkst, Sorø i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Forskningscenter Flakkebjerg UNIVERSITY Svar Nødvendigt - ja: > 20 planter
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mere