Status for Pesticidhandlingsplan II

Transkript

1 2000 Status for Pesticidhandlingsplan II Miljø- og Energiministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Indhold INDHOLD INDLEDNING STATUS BEHANDLINGSHYPPIGHED RANDZONER ØKOLOGISK OMLÆGNING Økologiske udviklingsaktiviteter Økologisk Fødevareforskning GODKENDELSESORDNINGEN Opdatering af scenarierne for grundvandsforurening Sundhedsområdet Pesticiders fordampning Sprøjteføreruddannelsen ANDRE AKTIVITETER TIL OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANEN SÆRLIGT PESTICIDFØLSOMME OMRÅDER PUNKTKILDER RETNINGSLINIER FOR SPRØJTNING LANGS PRIVATE HAVER GARTNERI OG FRUGTAVL

3 1 Indledning Regeringen offentliggjorde den 3. marts 2000 Pesticidhandlingsplan II for landbrugets nedsættelse af pesticidbelastningen. Handlingsplanen indeholder et tilsagn om, at der vil blive tilstillet Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en årlig status for udviklingen i en række områder omfattet af handlingsplanen. Udviklingen indenfor følgende områder dækkes af statusrapporten: behandlingshyppigheden braklægning og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i relation til randzoner baseret på undersøgelser af udvalgte områder omlægningen til økologien godkendelsesordningen. Herudover er der i kapitel 3 nævnt nogle af de øvrige aktiviteter til opfølgning på handlingsplanen. Denne statusrapport dækker det første halve år af handlingsplanens 3-års periode som løber til udgangen af år Det har på grund af det korte tidsrum ikke været muligt at gennemføre en vurdering af udviklingen for de opstillede mål, og statusrapporten koncentrerer sig derfor om de aktiviteter, der er igangsat for at nå målene. Resultaterne af disse aktiviteter forventes at slå igennem i fuld styrke i de efterfølgende år, mens der ikke forventes de store effekter for år

4 2 Status 2.1 Behandlingshyppighed Handlingsplanens mål er at behandlingshyppigheden skal være nedsat til under 2,0 ved udgangen af år De seneste tal for behandlingshyppigheden, der fremgår af bekæmpelsesmiddelstatistikken fra Miljøstyrelsen, viser en behandlingshyppighed på hhv. 2,27 og 2,31 for 1998 og Opgørelsen for behandlingshyppigheden i 2000 forventes i foråret/sommeren For at fremme en nedsættelse af behandlingshyppigheden vedtog Finansudvalget en række aktstykker, der skulle finansiere initiativer til nedsættelse af behandlingshyppigheden. Det drejer sig om aktstykkerne 150 og 156 af 3. marts 2000, samt aktstykke 228 af 3. maj Disse aktstykker finansierer følgende initiativer med henblik på at nedsætte behandlingshyppigheden: Rådgivning og efteruddannelse af landmænd, herunder etablering af ERFAgrupper, demonstrationsbrug m.v. (Aktstykke 156) Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer (Aktstykke 156) Bedriftsorienteret ukrudtskontrol (Aktstykke 156) Sortsresistens (Aktstykke 150) Rådgivning på bedriftsniveau om reduceret pesticidanvendelse (Aktstykke 228). De udførende institutioner er specificeret i aktstykkerne. Endvidere er der i aktstykke 150 afsat midler til monitering af de miljømæssige effekter på det terrestriske miljø ved reduktion af pesticidanvendelsen med henblik på at vurdere virkningerne af en nedsættelse af behandlingshyppigheden. Til at bevilge midler og for at følge projekternes gennemførelse er der nedsat en følgegruppe for projekterne som følger af aktstykkerne 150 og 156. Gruppen består af medlemmer fra Miljøstyrelsen (formand), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. Gruppen har indtil videre godkendt projektbeskrivelserne for ovennævnte initiativer under aktstykkerne 150 og 156, samt de første statusrapporter for Inden følgegruppens godkendelse af projektbeskrivelserne blev der afholdt et møde med repræsentanterne for en række interesseorganisationer, hvor de enkelte initiativer blev beskrevet. Der er medio september blevet indsendt statusrapporter for de enkelte initiativer. Det fremgår heraf, at alle initiativer er igangsat. Følgegruppen har efterfølgende godkendt statusrapporterne. Status for projektmidlerne under aktstykkerne 150 og 156 til henholdsvis punktkilder og konsekvensvurdering for gartneri og frugtavl er beskrevet i kapitel 3. 6

5 2.2 Randzoner Handlingsplanen har som mål, at der ved udgangen af år 2002 er udlagt ha som randzoner langs målsatte vandløb og søer over 100 kvadratmeter. Handlingsplanens virkemidler for at nå målet er en større målrettethed i anvendelsen af braklægning under arealstøtteordningen etablering af sprøjte- og gødningsfrie randzoner under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. For at fremme målopfyldelsen ved hjælp af disse virkemidler er det nødvendigt med en forstærket informationskampagne fra landbrugets organisationer overfor landmænd rådgivning af landmænd om etablering af randzoner. Direktoratet for FødevareErhverv oplyser, at der ved udgangen af 2000 forventes at være udlagt ca. 200 ha randzoner under MVJ-ordningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre det udlagte randzoneareal ved anvendelse af braklægning. Landbrugets Rådgivningstjeneste under landbrugets organisationer og Skov- og Naturstyrelsen har i fællesskab igangsat et konsulentarbejde, der bl. a. har til formål at udarbejde informationsmateriale til brug for landbrugskonsulenter ved oplysning til landmænd om randzoner. Emner som placering af randzoner, driftstab, kompensationsmuligheder, effekt for natur og miljø samt eksempler fra en gennemsnitsejendom vil indgå i materialet. Endvidere vil Landbrugets Rådgivningscenter udarbejde et regneark til brug for konsulenternes beregning af driftstab ved etablering af randzonen langs vandløb og søer. Dette driftstab vil bl.a. afhænge af sædskifte, jordtype og bedriftstype. Det er hensigten, at informationsmaterialet skal anvendes på diverse møder, hvor konsulenter møder landmænd. Materialet vil derfor indeholde overheads med tilhørende konsulentvejledning samt et faktaark, der kan udleveres til landmændene. Der bliver fra Landbrugets Rådgivningscenter lagt op til, at materialet bliver brugt i forbindelse med et generelt kampagnekursus, som på baggrund af Pesticidhandlingsplan II er under udarbejdelse. Derudover bliver materialet lagt ud på nettet, så konsulenterne selv kan hente dette. Der er ved aktstykke 156 af 3. marts 2000 blevet afsat midler til monitering af de miljømæssige effekter af randzonerne. Projektet er godkendt af følgegruppen som nævnt i afsnit 1.1, og er efterfølgende blevet igangsat. Følgegruppen har godkendt projektets statusrapport. 2.3 Økologisk omlægning Pesticidhandlingsplan II referer til målsætningen i Vandmiljøplan II, hvori der indgår en målsætning om en udvidelse af det økologisk drevne areal med ha frem til 2003, hvorved det samlede økologiske areal vil udgøre ha. Af oplysninger fra Plantedirektoratet fremgår det, at der ved indgangen til 2000 var ca ha omfattet af økologiautorisation. Det forventes, at der ved udgangen af 2000 er sket en stigning til ca ha, der er omfattet af økologiautorisation, heraf knap ha, der endnu ikke drives økologisk. Plantedirektoratet tager forbehold for det endelige tal for 2000 idet avlskontrollen endnu ikke er færdig. Tal 7

6 fra Direktoratet for FødevareErhverv, Miljø og Økologikontoret viser, at der pr. 1. januar 2000 var i alt ca ha, der modtog økologitilskud. Det bemærkes, at ikke alle arealer omfattet af økologisk autorisation, er omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion Økologiske udviklingsaktiviteter I henhold til Finanslovsaftalen for 2000 afsættes der i perioden mill. kr. årligt til økologiske udviklingsformål for at styrke økologisk eksport og skabe nye virksomheder - områder, der vurderes hovedsageligt at have kommerciel karakter. I 2000 er de nævnte udviklingsformål gennemført ved anvendelse af 15 mill. kr. under produktudviklingsordningen, idet der ikke under Strukturloven - hvor midlerne er placeret i er muligt at disponere midler til kommercielle økologiske udviklingsprojekter. En del af disse midler er anvendt til en forskningsog forsøgsindsats ved non-profit forskningsinstitutioner med henblik på senere kommerciel udnyttelse. Fra 2001 placeres de omhandlede midler under , Innovationsloven, dog fortsat øremærket til økologi, non food m.v. Der er ikke på forhånd forudset en bestemt andel til non-profit eller egentlige kommercielle aktiviteter. Afhængig af de konkrete projekters karakter vil der være mulighed for at overføre midler mellem den kommercielle og den ikke kommercielle underkonto Økologisk Fødevareforskning Fødevareministeriet har igangsat forskningsprogrammet FØJO II Forskning i økologisk jordbrug Øget produktion og større sammenhæng mellem indre og ydre kvalitet. Forskningsprogrammet er koordineret gennem Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) og har et totalbudget på i alt 160 mio. kr. Heraf igangsættes løbende forskningsprojekter for i alt 115 mio. kr., mens der endnu ikke er fundet finansieringsmuligheder for det resterende beløb på 45 mio. kr. De 40 mill. kr. som er afsat i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II til økologisk fødevareforskning indgår i dette forskningsprogram. Forskningsprogrammet indeholder projekter, der dækker indsatsområderne: planteproduktion; husdyrenes produktion, sundhed og velfærd; miljø, natur og ressourcer; fødevarekvalitet og sundhed; forbrugerpræferencer, regulering og tillid, samfund og økonomi. En stor del af de projekter, som endnu ikke er igangsat, er projekter, som først vil blive udformet på baggrund af resultater opnået i igangværende vidensynteseprojekter. Det drejer sig især om projekter vedrørende svineproduktion, naturværdier og økologisk jordbrugs rolle i forbindelse med grundvandsbeskyttelse. 2.4 Godkendelsesordningen Handlingsplanen har som mål, at godkendelsesordningen på baggrund af ny viden løbende skal revideres på alle relevante områder. 8

7 I den forbindelse skal der bl.a. ske en opdatering af scenarierne for vurdering af risikoen for forurening af grundvandet med bekæmpelsesmidler, og der vil afhængigt af de igangværende og kommende initiativer vedrørende dels hjælpestoffers og reproduktionsforstyrrende stoffers effekter på sundheden dels atmosfærisk fordampning blive taget stilling til, hvorledes der skal ske ændringer i godkendelsesproceduren. Herudover skal der ske en opdatering af sprøjteføreruddannelsen Opdatering af scenarierne for grundvandsforurening. Miljøstyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt, hvorledes de anvendte forsøgsmarker fra varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet, der er finansieret under pesticidaftalen mellem Regeringen, SF og Enhedslisten fra efteråret 1997, kan anvendes som et standard scenarium i godkendelsesordningen, og således afløse et af de hidtil anvendte scenarier Sundhedsområdet For såvidt angår de sundhedsmæssige konsekvenser af pesticidanvendelsen er der ved aktstykke 155 af 3. marts 2000 vedtaget bevillinger til: Overvågning og undersøgelse af forekomst og effekter af pesticider og pesticidhjælpestoffer. Forskning i østrogenlignende stoffer. For så vidt angår overvågning og undersøgelse af forekomst og effekter af pesticider og pesticidhjælpestoffer er der juni 2000 indkaldt ansøgninger indenfor følgende emneområder: Pesticidhjælpestoffer i levnedsmidler Undersøgelse af pesticidhjælpestoffers effekter på sundheden Undersøgelse af kombinationseffekter af aktivstoffer i pesticider Undersøgelse af eksponering ved re-entry i væksthuse Undersøgelse af værnemidlers beskyttelse. Der indkom 10 projektforslag og følgende projekter er nu under igangsættelse: Undersøgelse af pesticidhjælpestoffers effekter på sundheden In vivo undersøgelse af eksponering med flere pesticider i levnedsmidler Hudpenetration af pesticider kombinationseffekter mellem aktivstoffer og hjælpestoffer In vivo and in vitro endocrine dispurting effects of combinations of active components of pesticides Pesticide Exposure Reduction by Personal Protective Equipment (PPE) During Re-entry of Greenhouses Pesticid Re-entry eksponering i væksthuse og på friland samt beskyttelsesklæders effektivitet Re-entry ved anvendelse af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i potteplanter i væksthus Med hensyn til forskning i østrogenlignende stoffer blev der ved aktstykket bevilget midler til videreførsel af forskningen på Forskningscenter for østrogenlignende stoffer. Resultaterne af dette forventes at foreligge i forbindelse med næste års statusrapportering. 9

8 2.4.3 Pesticiders fordampning Ved aktstykke 156 af 3. marts 2000 er der bl.a. bevilget midler til forskning i pesticiders fordampning. Forskningen er igangsat og udføres af Danmarks Miljøundersøgelser i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning. I projektet udvikles modeller til at forudsige pesticiders fordampning både fra jorden og fra afgrøderne på marken. Omfanget af afsætning af pesticider fra fordampningen på arealer udenfor markerne undersøges tillige. Følgegruppen for aktstykket har godkendt projektbeskrivelsen samt årets statusrapport Sprøjteføreruddannelsen I Pesticidhandlingsplan II er det tilkendegivet, at sprøjteføreruddannelsen skal opdateres, så der blandt andet tages højde for den seneste viden og IT-teknikker. Miljøstyrelsen har derfor haft nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de undervisningsinstitutioner, der uddanner sprøjteførere: Tekniske Skoler, AMU- Centre, Danske Landbrugsskoler og Skovskolen Arbejdsgruppen har set på hvilke muligheder, der har været for at opdatere bekendtgørelsen inden for de eksisterende tidsmæssige rammer. Gruppen har endvidere arbejdet udfra den forudsætning, at der som hidtil er ét fælles sprøjtecertifikat, som kan anvendes på tværs af erhvervsgrænser. Gruppen har vurderet, at der ikke var behov for en ændring af selve bekendtgørelsen idet sprøjteføreruddannelsen kan opdateres ved at ændre de bilag, der nærmere beskriver undervisningens indhold og omfang. Arbejdsgruppen har foreslået følgende ændringer til bilaget: IT teknikker, skal indgå i undervisningen principper for forebyggelse og bekæmpelse i det økologiske jordbrug skal indgå i undervisningen. undervisningen i nyeste viden om bekæmpelsesstrategier m.v. er udvidet med 10 timer, 10

9 3 Andre aktiviteter til opfølgning på handlingsplanen 3.1 Særligt pesticidfølsomme områder For så vidt angår grundvandsbeskyttelsen har Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning igangsat arbejdet med at udarbejde det faglige grundlag for at identificere områder, der er særligt følsomme for pesticidudvaskning. Arbejdet er finansieret af aktstykke 157 af 3. marts Der vil i den forbindelse blive udviklet retningslinier for, hvilke parametre, der bør/skal danne grundlag for udpegning af områderne, der er særligt følsomme for pesticidudvaskning, samt en verifikation af de opstillede retningslinier. Der er med henblik på dette blevet udpeget en række sandlokaliteter for at gennemføre detailundersøgelser, der skal tilvejebringe supplerende viden om forhold, der har betydning for udvaskning af pesticider til grundvandet. 3.2 Punktkilder For at minimere risikoen for forekomst af pesticider i vandløb, grundvand og dermed drikkevand, er der igangsat en indsats med henblik på at begrænse pesticidforureningen mest mulig fra punktkilder. Projektet løses primært ved information og vejledning til konsulenter og landmænd. Der udarbejdes forskelligt materiale, som skal forklare, hvor og hvorfor punktkilder opstår. Projektet, som i år har været kørt som et pilotprojekt, vil i år 2001 søge at nå ud til så mange konsulenter og landmænd som muligt, for derved at udbrede information og viden om punktkildeforurening. Projektet er finansieret ved aktstykke 150 og følgegruppen, nævnt i afsnit 2.1., har godkendt projektbeskrivelsen samt årets statusrapport. 3.3 Retningslinier for sprøjtning langs private haver Handlingsplanen anfører endvidere, at landbruget skal udarbejde retningslinier for udsprøjtning af pesticider langs private haver, så gener undgås. Det har i den forløbne sprøjtesæson været aftalt med Miljøstyrelsen, at man derfra kunne videresende henvendelser til Landbrugets Rådgivningscenter fra haveejere, som føler sig generet af landbrugets anvendelse af pesticider. 11

10 På baggrund af Rådgivningscenterets erfaringer angående haveejernes problemer vil der i løbet af denne vinter blive udarbejdet retningslinier for god sprøjteadfærd, som vil ligge klar til den kommende sæson (foråret 2001). Ved udarbejdelsen af disse retningslinier vil der i høj grad blive taget udgangspunkt i pjecen om God Sprøjteadfærd, som er udarbejdet i samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Dansk Planteværn og landbrugets organisationer. Retningslinierne for god sprøjteadfærd op til private haver vil blive formidlet via. meddelelser til konsulenter, foldere til landmænd, landbrugsfaglige artikler m.v. I landbrugets seneste udgave af Godt Landmandsskab 2005 er det en målsætning, at man skal undlade at sprøjte langs naturarealer, vandløb, søer og haver, hvis der er risiko for afdrift. 3.4 Gartneri og frugtavl Der er ved aktstykke 156 af 3. marts 2000 vedtaget bevillinger til konsekvensvurdering for gartneri og frugtavl. Der er juni 2000 indkaldt ansøgninger til dette. Der indkom 2 ansøgninger, der efter en revision af projektbeskrivelsen og godkendelse af følgegruppen forventes at blive igangsat i den nærmeste fremtid. Projekttitlerne er følgende: Automatisk præcisionsstyring til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i gartnerier og planteskoler Konsekvensvurderinger for gartneri og frugtavl Vurdering af muligheder for forebyggelse og alternativ bekæmpelse. 12