KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 2003

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNES GRØNNE REGNSKAB 23

2 UDVALGTE DATA KØBENHAVNS KOMMUNE 23 Veldrevne virksomheder er økonomisk og miljømæssigt bæredygtige og gode arbejds-pladser. Københavns Kommune er en virksomhed, der hele tiden forfølger disse mål. Nedenfor er samlet væsentlige tal om kommunens økonomi, miljø og medarbejdere. Tallene findes både i kommunens regnskab, grønt regnskab og beretning som led i den samlede afrapportering af resultaterne for Finansielle hovedtal Bruttoomsætning 1 Mio.kr Nettoudgifter 2 Mio.kr Skatter, udligning og finansposter Mio.kr Årets resultat 3 Mio. kr Gæld, langfristet Mio. kr Serviceudgifters andel af indtægter 4 Procent Administrationsandel 5 Procent 9,7 1,9 1,7 Anlægsudgifter i pct. af bruttoomsætning Procent 4,9 6,2 5,5 Miljø Forbrug af vand m3 pr. medarbejder Forbrug af el MWh pr. medarbejder 2,9 2,9 2,8 Forbrug af varme 6 MWh pr. medarbejder 7,9 7,9 8,1 Medarbejdere Antal medarbejdere 7 Antal Kvinder Procent Mænd Procent Sygefravær Dage 15,8 15,7 15,8 Personaleomsætning 8 Procent Medarbejdertilfredshed 9 Procent 7-77 Medarbejderudvikling 1 Procent Kilder: Regnskaber og personalepolitiske regnskaber, der udarbejdes hvert andet år, samt Ligestilling og mangfoldighed i Københavns Kommune 21. Noter: 1: Bruttoomsætning er drifts-, anlægs- og lovbundne bruttoudgifter ekskl. udgifter med 1 pct. statsrefusion som fx folkepension. 2: Nettoudgifter er drifts-, anlægs- og lovbundne nettoudgifter, dvs. bruttoomsætning fraregnet refusioner, burgerbetalinger og andre indtægter. 3. Årets resultat er forskydningen i likvide aktiver i regnskabsåret, før kursreguleringer mv. 4: Serviceudgifter er alle nettodriftsudgifter fraregnet overførsler, medicinudgifter og forsyningsvirksomheder. Indtægter er skatteindtægter, tilskud og udligning fratrukket tilskud til HUR. 21 er korrigeret for en ekstraordinær indtægt fra frikøbsafregning i forhold til almennyttige boligselskaber. 5: Administrationsandel er nettodriftsudgifter på 6.4, 6.41, 6.42, 6.5 og 6.51 divideret med nettodriftsudgifter. Begge dele korrigeret for HS og KE. 6: Varmeforbruget er graddage-korrigeret, så man kan sammenligne forbruget år for år. 7: Opgjort som fuldtidsstillinger. 8: Ekstern afgang målt i februar 23/november 2 i pct. af ansatte i februar 22/november 1999.Tallet opgøres hvert andet år i personalepolitisk regnskab. 9: Andelen af medarbejdere, der er tilfredse eller meget tilfredse med at være ansat på deres nuværende arbejdsplads.tallet opgøres hvert andet år i personalepolitisk regnskab. 1: Andelen af medarbejdere, der har haft en medarbejderudviklingssamtale inden for det seneste år.tallet opgøres hvert andet år i personalepolitisk regnskab. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsens beretning S. 4 S. 5 S. 9 En bæredygtig servicevirksomhed, Jens Kramer Mikkelsen Årets resultat 23 Godt på vej Mere miljø mere ledelse,winnie Berndtson Oplysninger om miljøforhold Årets fokusområder S. 1 S. 12 S. 14 S. 16 Plejehjem Indkøb Idrætsanlæg Miljøledelse Den grønne statistik S. 18 S. 2 S. 22 S. 24 S. 26 S. 28 Dogme revision 23 El, vand og varme Økologi og affald Herbicider, indkøb og miljøcertificering Sådan er data opgjort Hjælp at hente Sådan læser du det grønne regnskab I første del - ledelsens beretning - får du et hurtigt overblik over, hvordan det gik med kommunens miljøarbejde i 23. Beretningen indledes af overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og afsluttes af miljøborgmester Winnie Berndtson. Vil du have detaljer om bestemte områder, skal du slå op i regnskabets anden del oplysninger om miljøforhold. Her finder du bl.a. artikler og forbrugsstatistikker fra de serviceområder, som er i fokus i årets regnskab: idrætsanlæg og plejehjem. Du kan også læse om status på to tværgående emner: miljøledelse og indkøb. Endelig er der den grønne statistik, som i tal og figurer fortæller om miljøarbejdet i virksomheden Københavns Kommune. 3

4 LEDELSENS BERETNING EN BÆREDYGTIG SERVICEVIRKSOMHED "Københavns Kommune vil sammen med borgere og erhvervsliv sikre, at byen afleveres til kommende generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den." Sådan indledes Københavns Kommunes ny miljøpolitik. Og det er en sætning, som forpligter. Både i forhold til borgere og virksomheder, men i høj grad også i forhold til miljøarbejdet i vores eget hus. Som den suverænt største arbejdsplads i kommunen skal vi gå forrest ved selv at forebygge og mindske ressourceforbruget og miljøbelastningen. Det betaler sig både økonomisk og miljømæssigt. Her er det grønne regnskab et vigtigt styringsredskab. Det fortæller os nemlig sort på hvidt, hvad vi gør godt, og hvor vi gør det mindre godt. I årets resultat hæfter jeg mig særligt ved, at der er fremdrift i miljøarbejdet på flere fronter. Dermed mener jeg, at vi med god samvittighed kan kalde os Europas Miljøhovedstad. Miljøarbejdet bliver også stadig styrket på tværs af forvaltningerne. Derudover er det glædeligt, at vi har fået en miljøpolitik for Københavns Kommune. Det er også glædeligt, at vi er i fuld gang med kommunens første Agenda 21 Plan, som bl.a. sætter konkrete mål for vores eget miljøarbejde. Endelig har vi fået skabt et godt fundament for, at vores fælles indkøb fremover bliver systematisk miljøvurderet. Miljøpolitikken og konkrete miljømål er uundværlige pejlemærker for miljøarbejdet, men uden handling kommer der ingen fremdrift og resultater. Det er i hverdagen som lærer, plejehjemsleder, gartner og fuldmægtig, at resultaterne skal skabes. Og det er vigtigt, at alle niveauer trækker i samme retning - fra ledelsen til køkkenpersonalet. Det er årets positive resultater i økologiprojekterne og på miljøledelse tydelige beviser på. Netop forankringen af miljøarbejdet i hver enkelt forvaltning, kontor og institution er et af de områder, vi skal prioritere meget højt, hvis fremdriften skal fortsætte. God fornøjelse med Københavns Kommunes Grønne Regnskab 23. Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen 4

5 LEDELSENS BERETNING ÅRETS RESULTAT 23 GODT PÅ VEJ Nøgletal Elforbrug (GWh) Vandforbrug (mio. liter) Varmeforbrug (GWh) Økologiprocent døgninstitutioner Økologiprocent vuggestuer Økologiprocent børnehaver Økologiprocent integrerede institutioner Antal miljøcertificerede institutioner 1 4 Antal institutioner i gang med miljøledelse Samlet set blev 23 et godt år for miljøarbejdet i virksomheden Københavns Kommune. Især når man ser på politik- og planniveau og de mange miljøindsatser, der er i gang i forvaltninger, institutioner og kommunens virksomheder. Årets Dogme-2 revision siger det med andre ord: "miljøarbejdet i kommunen er fortsat i fremdrift". Som det vil fremgå af denne beretning, har nogle områder dog været i større fremdrift end andre. Enkelte er stagneret, og enkelte er gået tilbage siden 22. Rammen tager form Hidtil har kommunen savnet en overordnet ramme for miljøarbejdet. En ramme, som samler dels de miljømål, som kommunen har forpligtet sig til via Dogme 2 samarbejdet, dels de enkeltstående beslutninger, Borgerrepræsentationen har taget på miljøområdet. Den ramme er nu på plads i form af Københavns Kommunes miljøpolitik, som blev vedtaget i 23. I efteråret sendte kommunen derudover et forslag til Agenda 21 Plan i høring. Planen skal pege på konkrete mål og handlinger for den samlede miljøindsats. Når den, som forventet, bliver vedtaget i efteråret 24, vil den gælde både for kommunen som virksomhed og miljøarbejdet blandt borgere og virksomheder. Politik og planer Eksempelvis: Københavns Kommunes miljøpolitik (Borgerrepræsentationen 23) og beslutning om tiltrædelse af Dogme 2 for kommuner og miljø (Borgerrepræsentationen 21). 5

6 LEDELSENS BERETNING Energi og vand Mål: Der er endnu ikke noget centralt besluttet mål om reduktion i energi- og vandforbrug i kommunen som virksomhed. Men den ny Agenda 21 Plan kommer til at indeholde konkrete mål. El og vand stagneret merforbrug af varme Kommunens ressourceforbrug svinger år for år. Elforbruget var i 23 på 118 GWh og er således stagneret i forhold til 22.Varmeforbruget var i 23 på 335 GWh, hvilket er en stigning på 5,2 procent i forhold til 22. Og vandforbruget var i 23 på 147 mio. liter, hvilket er en stigning på,8 procent i forhold til 22. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på stigningen i varmeforbruget. Da der endnu ikke er nogle mål for ressourceforbrug, er det svært at sige, om resultatet er godt eller ej. 6 Økologi Mål: Mindst 75 procent af det offentlige dvs. kommunens eget - fødevareforbrug skal være økologisk (Dogme 2 vedtaget af Borgerrepræsentationen i 21). Miljøcertificering Mål: Der skal indføres miljøledelse i samtlige forvaltninger og institutioner i Københavns Kommune over tid (Dogme 2). Økologi og miljøcertificering rykker De fem økologiprojekter viser rigtig gode resultater. 15 døgninstitutioner har på mindre end et år bevæget sig fra en økologiprocent på 15 til 55 procent (økologiprocenten opgøres som en procentdel af køkkenernes samlede fødevareindkøb opgjort i kilo). De 15-2 daginstitutioner, der omlægger til økologi, viser flotte stigninger for både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Fx er økologiprocenten for vuggestuer steget fra 56 procent i 22 til 76 procent i af kommunens kantiner er startet på at omlægge til økologi i 23. På skoleområdet er 39 folkeskoler nu omfattet af et skolemadsprojekt, som giver børnene mulighed for dagligt at købe økologisk mad på skolen. Det er mere end dobbelt så mange som sidste år. Endelig er der fuld gang i planlægningen af to pilotprojekter om økologisk mad til ældre mennesker. Også miljøcertificering har i 23 fået hul på bylden selvom der stadig er meget lang vej til målet. I 23 er Den Fælles Indkøbsenhed og Vej & Park blevet miljøcertificeret og ved årsskiftet 23/4 blev også Københavns Kommunes Kursuscenter certificeret. Derudover er 37 institutioner i gang med at indføre miljøledelse: seks folkeskoler i Vanløse, ti børnehaver på Indre Nørrebro, Københavns Energi, Kommune Teknik København, Ejendomsvedligeholdelse under Kultur- og fritidsforvaltningen, Hovedbiblioteket, Brandvæsnet, Bedriftsundhedstjenesten, Rådgivende Ingeniører og Arkitekter og 14 fritidshjem.til sammenligning var kun 11 institutioner i gang i 22.

7 LEDELSENS BERETNING Affaldssortering en udfordring Affaldet fra mange af kommunens institutioner bliver indsamlet sammen med affald fra de omkringliggende erhvervs- eller beboelsesejendomme. Man kan derfor ikke lave særskilte opgørelser over mængden af indsamlet affald fra den enkelte institution. Ser man på sortering af affald, konkluderer en ny undersøgelse, at kommunens institutioner stadig kan blive meget bedre til at sortere deres affald. En særlig udfordring er at få institutionen til at sortere farligt affald fra det øvrige affald. Små skridt fremad på transport I 22 konstaterede kommunen, at det gik trægt med at montere partikelfiltre på dieselkøretøjer. Derfor blev det besluttet, at forvaltningerne skulle udarbejde handlingsplaner for arbejdet. De fire forvaltninger, der har tunge dieselkøretøjer, har udarbejdet handlingsplaner, der alle er politisk godkendt i 23. De øvrige forvaltninger har udarbejdet administrative retningslinier. Kommunen kan ikke nå målet om, at alle kommunens tunge køretøjer skal være forsynet med partikelfiltre inden 1. april 24. Målet vil sandsynligvis blive opfyldt i løbet af 24. Årsagen er, at der har været en vis træghed i systemet og usikkerhed overfor teknikken. Det har medført, at forvaltningerne først sent i forløbet har sikret økonomi til at montere partikelfiltre. Kommunen stiller i stigende omfang tjenestecykler til rådighed for det administrative personale for at få flere til at cykle i arbejdstiden. Og kommunen har også indgået aftale med De Grønne Bude i 23, så det nu er cykelbude, der transporterer meget af den haste-post, som tidligere blev sendt i taxa rundt i byen. Affald Mål: De kommunale institutioner har på lige fod med byens øvrige virksomheder pligt til at kildesortere deres affald i en række fraktioner, fx papir, pap, glas, elektronik, farligt affald og madaffald, når mængderne overstiger de fastsatte mængdegrænser (Affaldsplan 24). Transport Mål: Inden 1. april 24 monteres partikelfiltre på lastbiler, busser samt store arbejdsmaskiner og materiel, hvor der kan monteres effektive filtre (Borgerrepræsentationen 23). Der kan gives dispensation fra tidsfristen til de forvaltninger, der af tekniske årsager ikke har fået monteret partikelfiltre (Borgerrepræsentationen 24). Forvaltningerne skal i nye udbud og aftaler mv., der omfatter transport, kræve, at der fra 1. juli 24 er partikelfiltre på lastbiler, busser samt store arbejdsmaskiner og materiel, hvor der kan monteres effektive filtre (Borgerrepræsentationen 23). 7

8 LEDELSENS BERETNING Miljøbevidste indkøb Mål: Der skal være udformet en miljømæssig bæredygtig indkøbspolitik (Dogme 2). I forbindelse med indkøbsvirksomheden skal der arbejdes på at nedsætte miljøbelastningen samt på at fremme udvikling og anvendelse af mindre miljøbelastende produkter og ydelser. (Uddrag fra Københavns Kommunes indkøbspolitik 23). Miljøbevidst byggeri Mål: Kommunen skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet (Dogme 2). Miljøvurderinger af indstillinger Mål: Alle indstillinger, der har en væsentlig påvirkning af miljøet, skal miljøvurderes (Borgerrepræsentationen, 21). Pesticider Mål: Herbicider (kemisk ukrudtsbekæmpelse) må ikke anvendes i kommunen (Dogme 2). Styrket fundament for indkøb Kommunens indkøbspolitik blev revideret i juni 23. En af de centrale ændringer er, at de fælles indkøbsaftaler fremover er obligatoriske for alle kommunens indkøbere. Centraliseringen af indkøb er generelt et løft for miljøet, da miljøhensyn nu systematisk inddrages i alle indkøbsaftaler. Udfordringen er at få synliggjort varernes miljøvenlighed i varekataloget, så det bliver muligt at se og måle, hvor miljøvenlige kommunens indkøb er. Retningslinier for byggeri revideret Københavns Kommune har et sæt miljøorienterede retningslinier for byggeri. Retningslinierne bliver løbende revideret, og man vurderer de økonomiske og tekniske muligheder for at stille skærpede krav til byggeriet. Men udviklingen på området går stærkt, og mange af kravene i de eksisterende retningslinier er nu god byggeskik. I 23 blev der sat en evaluering i gang af de økonomiske, tekniske og driftsmæssige erfaringer med retningslinierne. Et nyt sæt retningslinier skal være klar i 25. Efter planen skal de nye retningslinier inddrage anlægsarbejder, og de fysiske virkemidler skal suppleres med funktionsorienterede miljømål. Et par af de fremmeste miljørigtige byggerier i København er daginstitutionen Stenurten og det nyrenoverede Brønshøj Torv. Ny metode til vurdering af indstillinger Siden 22 har alle indstillinger til de stående udvalg med væsentlige miljømæssige konsekvenser skullet indeholde en miljøvurdering. I 23 er der blevet udviklet en ny metode til at miljøvurdere indstillinger. Den ny metode tager i højere grad end tidligere udgangspunkt i kommunens miljømål. Dette års regnskab følger derfor ikke op på sidste års status over miljøvurdering af indstillinger. Den ny metode forventes vedtaget i starten af 24, og skal derefter implementeres i alle forvaltninger. Sprøjtefri roser Kommunen har siden 1996 arbejdet på at nedbringe forbruget af kemisk ukrudtsbekæmpelse. I de senere år er roserne ved Glyptoteket og ved Statens Museum for Kunst skiftet ud med sorter, der ikke behøver at blive sprøjtet. Herbicider bruges i dag kun til at bekæmpe bjørneklo. 8

9 LEDELSENS BERETNING MERE MILJØ - MERE LEDELSE Københavns Kommunes Grønne Regnskab måler vores indsats og fremskridt på miljøområdet i det forløbne år og det er tydeligt, at vi som helhed trækker i den rigtige retning. I 21 tiltrådte Københavns Kommune "Dogme 2-samarbejdet for kommuner og miljø", som også Ballerup, Herning, Albertslund og Fredericia deltager i. Dermed har vi forpligtet os til over en årrække at miljøcertificere hele kommunen så der er nok at tage fat på, når vi skal indføre miljøledelse i kommunens over 1. institutioner. Derfor er det også glædeligt, at vores grønne regnskab for 23 viser, at miljøledelse er ved at bide sig fast. Ser vi bare ét år tilbage, var 11 institutioner i gang med at indføre miljøledelse og i år er i alt 37 godt i gang. Det er næsten en firedobling af indsatsen på 12 måneder. I 23 viste en ekstern evaluering af kommunens arbejde med at indføre miljøledelse, at mange flere kommunale institutioner gerne vil igang. Erfaringerne fra de institutioner, som allerede er i gang med miljøledelse, er, at fokus på ressourceforbrug ikke kun er fokus på miljø men også på økonomi:vej & Park har fx sparet 2. kroner på at udskifte traditionelle trafiklys til diodelys. Og det er netop sket som et led i Vej & Parks miljøcertificering, hvor afdelingen selv har kunnet finde gevinsterne i egen virksomhed. Samtidig viser erfaringerne, at miljøledelse kan berige arbejdslivet med nye indfaldsvinkler: I daginstitutioner integreres miljø og natur i hverdagens forskellige aktiviteter. Det, som før bare var en almindelig gåtur, kan nu være forvandlet til et besøg ved stuens årstidstræ, hvor pædagoger og børn kan få en snak om årstiderne og deres skiften. Københavns Kommunes Grønne Regnskab viser også, hvor vi ikke er så gode - og hvor vi må sætte ind med en ekstra indsats: Det drejer sig bl.a. om forbruget af el, vand og varme. Faldet i vores forbrug af el og vand er stagnerende - og hvad varme angår, så viser det grønne regnskab tilmed en stigning i forbruget. Derfor er det mit håb, at vi i 24 får indført miljøledelse i mange flere institutioner og dermed får styrket kommunens systematiske indsats, hvor vi bygger videre på de miljøforbedringer, vi har nået. En systematisk indsats, hvor vi formår at arbejde med hele kommunen, så vores ressourceforbrug i det daglige arbejde kommer i centrum og ikke kun, når vi laver kampagner. Miljøborgmester Winnie Berndtson 9

10 Fokus: Plejehjem Grøntsagsafdelingen i køkkenet på plejehjemmet Huset William ØKOLOGISK RØDKÅL OG MIKROFIBERKLUDE En stærk vilje, fleksibilitet og økonomisk prioritering er centralnøglen til Huset Williams mange resultater på miljøområdet. - Her er så vores souschef. Hun snitter rødkål i dag, fordi der er flere syge i køkkenet. Souschefen med økologisk rødkål til højt op over begge albuer - råber et smilende "goddag" gennem food-processorens insisterende kværnen. - Jeg hjælper også nogle gange selv til herude, hvis det brænder på, indskyder plejehjemsleder Anders Børresen, mens han entusiastisk guider gæsten videre gennem det knap 75 procent økologiske køkken. Her bliver maden lavet fra bunden, som i de gode gamle dage. Gulerodsskræller og grøntsagsrester bliver dagligt indkogt til fond og duften af hjemmebagt økologisk brød kildrer herligt i næsen. Og hvor er så de mange ekstra medarbejdere, som en sådan økologisk og back-to-basics køkkenrevolution må have krævet? - Bemandingen i køkkenet er akkurat den samme som før, lyder det overraskende svar fra Anders Børresen. - Køkkenpersonalet synes faktisk, det er meget sjovere at lave maden helt fra bunden og så hjælper vi jo hinanden. Med til historien hører dog, at aflønningsformen af køkkenpersonalet er blevet ændret, og at Huset William får økonomisk støtte fra kommunen til drift af det økologiske køkken via projekt: "Økologisk plejehjemsmad". Men alligevel... Man kan, hvad man vil Mødet med en rødkålssnittende souschef er ikke det eneste bemærkelsesværdige ved miljøarbejdet på plejehjemmet Huset William på Vigerslev Allé. Udledningen af fedt fra køkkenet er reduceret fra 1.5 til under 5 kilo om året. Haven er pesticidfri. Køkkengulvet gøres rent med en speciel gulvskuremaskine, som bruger beskedne ti liter vand og en deciliter sæbe om dagen. Tidligere brugte man 4-5 liter vand og 1,2 liter sæbe om dagen. Beboernes hjem gøres rene med mikrofiberklude uden sæbe. Og så videre. Hvad er hemmeligheden? - Man kan hvad man vil! Anders Børresen kan godt selv høre, at hans mantra for miljøarbejdet er faretruende nær grænsen til en meget tyndslidt kliché. Men han har svært ved at finde et andet udtryk, som rammer ligeså præcist. Han uddyber: - Vi brænder for miljøet.vi har besluttet at belaste miljøet så lidt som muligt, så vi kan efter- 1

11 PLEJEHJEMSLEDERENS RÅD OM MILJØARBEJDE Ressourceforbrug på plejehjem 23 Plejehjemsområdet omfatter knap 6 kommunale og selvejende plejehjem og plejecentre - der er tale om 65 plejeboliger og beskyttede boliger ialt. Plejehjem står for 25 procent af kommunens samlede elforbrug, 2 procent af kommunens samlede varmeforbrug og 31 procent af kommunens samlede vandforbrug. Plejehjem har generelt et stort ressourceforbrug og påvirker miljøet ved indkøb, pleje af grønne områder etc. Du skal brænde for det.være villig til at investere økonomisk og være i stand til at "sælge varen" til medarbejderne. Tænk langsigtet. Mange miljøinvesteringer tjener sig ind på længere sigt og giver et bedre arbejdsmiljø. Stil krav om miljøkvalifikationer, når du ansætter. Engagér medarbejderrepræsentanterne i Sikkerhedsudvalg og Samarbejdsudvalg. Tag ikke munden for fuld og sæt kun ét miljøprojekt i gang ad gangen. Uddelegér ansvaret for miljøprojekterne og gør medarbejderne til eksperter. Indhent viden, inden I går i gang. Mikrofiberklude kan fx ikke bruges på linoleumsgulve! (Kilde: Anders Børresen) kwh/m Elforbrug på plejehjem, ELO gennemsnit Laveste 5 Højeste 5 Elforbruget på plejehjemsområdet var i 23 på 67,5 kwh/m 2, hvilket er faldende i forhold til 22. Gennemsnittet for ELO-mærkede bygninger er på 46,1 kwh/m 2. De fem enheder med det højeste forbrug i 23 bruger fjorten gange så meget el som de fem enheder med det laveste forbrug. Forskellen kan skyldes, at bygningsmassen er opført på forskellige tidspunkter og i forskellig kvalitet, samt at nogle plejehjem har vaskeri.til sammenligning brugte plejehjem og lokalcentre i Århus 63,6 kwh/m 2 i 23 2, 1,5 1,,5 Vandforbrug på plejehjem, lade en bedre og renere jord til vores efterkommere. Så simpelt er det. Et sundere arbejdsmiljø har også været en væsentlig gulerod for arbejdet. MILJØINDSATSEN HVILER I SIG SELV ØKONOMISK SET m 3 /m 2 ELO gennemsnit Laveste 5 Højeste 5 Vandforbruget på plejehjemsområdet var i 23 på 1,1 m 3 pr. etagemeter, hvilket er faldende i forhold til 22. Gennemsnittet for ELO-mærkede bygninger er på,97 m 3 /m 2.De fem enheder med det højeste forbrug i 23 bruger fem gange så meget vand som de fem enheder med det laveste forbrug. Forskellen kan skyldes, at bygningsmassen er opført på forskellige tidspunkter og i forskellig kvalitet, samt at nogle plejehjem har vaskeri.til sammenligning brugte plejehjem og lokalcentre i Århus,82 m 3 pr. etagemeter i 23 Miljøindsatsen koster Udover vilje har miljøprojekterne også krævet en bevidst omprioritering af plejehjemmets økonomiske ressourcer. For det koster at prioritere miljøet også selvom mange af investeringerne tjener sig ind på længere sigt. - Mikrofiberklude er fx utroligt dyre, så det er da en investering, som først tjener sig hjem i løbet af nogle år, fortæller Anders Børresen. I det lange løb vurderer Anders Børresen dog, at miljøindsatsen hviler i sig selv økonomisk set. MWh/m 2,3,2,1 Varmeforbrug på plejehjem, ELO gennemsnit Laveste 5 Højeste 5 Varmeforbruget på plejehjemsområdet var i 23 på,15 MWh/m 2, hvilket stort set svarer til forbruget i 22. Gennemsnittet for ELO-mærkede bygninger er på,14 MWh/m 2.De fem enheder med det højeste forbrug i 23 bruger fire gange så meget varme som de fem enheder med det laveste forbrug. Forskellen skyldes formentlig, at bygningsmassen er opført på forskellige tidspunkter og i forskellig kvalitet.til sammenligning brugte plejehjem og lokalcentre i Århus,13 MWh/m 2 i 23 11

12 Fokus: Indkøb Indkøb foran skærmen. GRØNNE INDKØB FOR ENSIDIGT! Storindkøb til husholdningen Københavns Kommune er en konstant afvejning af mange hensyn, hvor miljøloddet ikke altid vejer tungest. "For ensidigt". Indkøbschef i kommunens fælles indkøbsenhed i Økonomiforvaltningen Anders Peder Brahm er klar og kontant i sin analyse af begrebet "grønne indkøb". Når man er ansvarlig for, at kommunen får det bedste ud af de cirka 2,5 milliarder kroner, der årligt bliver købt ind for, må man nemlig tage hensyn til en lang række faktorer. Ikke kun miljøet.tag bare eksemplet indkøb af toiletpapir: - Hvis vi skal købe toiletpapir ind til Københavns Kommune, skal vi selvfølgelig tjekke, om papiret lever op til de miljøkrav, vi stiller. Men vi skal også vurdere kvalitet, leveringsbetingelser, garantiordninger, og hvad papiret koster. Der er mange forskellige hensyn, vi skal få til at spille sammen. DER ER MANGE FOR- SKELLIGE HENSYN,VI SKAL FÅ TIL AT SPILLE SAMMEN. Dyre partikelfiltre Det er svært for indkøbschefen at give et entydigt svar på, om pris og miljø som udgangspunkt vejer lige tungt på vægtskålen. - Nogle gang betaler vi umiddelbart en dyr pris for den mest miljøvenlige vare. Det gælder fx beslutningen om, at biler, lastbiler og busser skal have påmonteret partikelfiltre.til gengæld sparer vi så formentligt samfundet for mange hospitalsindlæggelser så det er jo et meget komplekst regnestykke. Andre gange er den mest miljøvenlige vare så dyr, at vi vælger en vare, som er en tand mindre miljøvenlig, men selvfølgelig stadig overholder vores generelt høje miljøkrav. Miljøkrav fast rutine I løbet af foråret 23 blev indkøbsfunktionen i Stormgade miljøcertificeret efter ISO 141 standarden og EMAS forordningen. Og er nu - i følge chefen selv - "vistnok den eneste miljøcertificerede kommunale indkøbsfunktion i Europa". Det betyder bl.a., at alle EU udbud og fælles indkøbsaftaler nu bliver lavet i tæt samarbejde med Miljøkontrollen. - For hver varegruppe har Miljøkontrollen formuleret en række minimumskrav til produkt og leverandører, som skal overholdes. For produktet kan 12

13 FÆLLES INDKØBSAFTALER 23 GODE INDKØBSRÅD Aftørringspapir Arbejdstøj Brændsel Buskørsel (skole-, institutionsog ad hoc kørsel) Børnebleer Elevatorservice Engangsservice Flytning Håndværkerydelser (mindre) Hårde hvidevarer Kaffe/The Kildevand Kontor- og kantinemøbler Legepladsudstyr Lyskilder (pærer, lysstofrør mv.) Rengøringskemi Rengøringsrekvisitter Skærmbriller Storkøkkenudstyr Vikarassistance (pædagogiske, kantine/køkken, kontorvikarer) Vinduespolering Hver af kommunens forvaltninger har en lokal indkøbschef, der repræsenterer forvaltningerne i det fælles indkøbsarbejde. Herudover er medarbejdere fra forvaltningerne også med til at formulere krav og ønsker til leverandører og produkter, når der skal laves nye aftaler. Hvis du har lyst til at være med i indkøbsarbejdet eller bare har en god idé om indkøb, kan du enten kontakte din lokale indkøbschef eller Den Fælles Indkøbsenhed. Navne og adresser på forvaltningernes indkøbschefer samt yderligere information om kommunens indkøb finder du på kommunens indkøbshjemmeside ( og på kommunens indkøbsportal på intranettet ( det fx være krav om, at det ikke må indeholde farlige stoffer, krav til miljørigtig emballage og krav om, at produktet kan genanvendes. Derudover kan vi opstille nogle ekstra miljøkrav, som vi også gerne vil overholde. Når vi skal til at indgå en ny aftale, sender vi papirerne til Miljøkontrollen, som grundigt gransker, om kravene er overholdt. Mere synlig miljøvurdering Anders Brahm er ikke i tvivl om, at de fælles indkøbsaftaler er en stor gevinst både for kommunens økonomi og for miljøet. - For nogle få institutioner, som har været meget miljøvenlige i deres indkøb, vil det måske betyde, at de skal gå lidt ned i standard, men for langt de fleste vil det være et løft på miljøsiden. Hertil kommer rabatter, fri leverance, udvidede garantier osv. Han er dog også fuldt ud klar over, at aftalerne kun bliver en succes, hvis de mange tusind indkøbere rundt omkring i kommunen rent faktisk bruger dem. Ét af kritikpunkterne fra indkøberne har været, at det er svært at se, hvor "grøn" en vare i kommunens elektroniske varekatalog er. Med mindre varen har et synligt "miljøsymbol" som fx Ø-mærket eller Svanemærket. Derfor overvejer indkøbsfunktionen nu at indføre en synlig skala for "miljøvenlighed" i varekataloget. Det vil også gøre det muligt at foretage deciderede målinger af miljøhensynet i kommunens indkøb fremover. 13

14 Fokus: Idrætsanlæg En generator startes på skøjtebanen på Genforeningspladsen. FULDE AF ENERGI Idrætsanlæggene i København er et miljømæssigt dilemma. Energiforbruget er højt. Men byens borgere elsker dem. En million kroner. Så meget beløber el-regningen sig til for tre måneders skøjtefornøjelser på Genforeningspladsen i Nordvest. Det samlede strømforbrug på skøjtebanen svarer til opvarmningen af cirka 25 parcelhuse i et helt år. På den anden side står det faktum, at skøjtebanerne er utroligt populære blandt københavnerne. Også for teknisk chef i Københavns Idrætsanlæg (KI) Torben Hjelm og udviklingschef Jan Nevers er skøjtebanerne et dilemma. - Det er nok de færreste, der tænker over, hvor meget strøm det kræver at fryse en skøjtebane til og holde den frossen, siger Torben Hjelm. Men samtidig synes både Torben Hjelm og Jan Nevers, at skøjtebanerne er et godt fritidstilbud, som øger københavnernes livskvalitet. - Det er klart et godt koncept, som borgerne er meget glade for, siger Jan Nevers. Torben Hjelm tilføjer: - Set fra et idrætssynspunkt vil vi meget gerne være med til at bevare københavnernes mulighed for at skøjte både bredden og eliten. Energispareplan De 56 idrætsanlæg i kommunen hører under KI. KI er en selvejende institution under Kulturog Fritidsforvaltningen, som tager sig af drift, vedligehold og udvikling af idrætsanlæggene. Torben Hjelm og Jan Nevers er meget opmærksomme på det generelt høje energiforbrug på idrætsanlæggene. Derfor har KI også lavet en energispareplan. Planen går bl.a. ud på at indføre ELO (Energi Ledelses Ordning) på samtlige idrætsanlæg, at sørge for energibesparelser, når gamle anlæg skal renoveres, og at give gode råd om energibesparelser til ansatte og brugere af idrætsanlæggene. Energiforbruget på idrætsanlæggene bliver også løbende vurderet via et edb program til energistyring. "ENERGIRIGTIG RENOVERING ER ET LANGT SEJT TRÆK" Mulighed for besparelser Skøjtebanerne er ikke de eneste populære idrætsanlæg, som trækker veksler på energisiden. Også svømmehallerne og mange af idrætshallerne af ældre dato har høje el-, vand- og varmeregninger. Den tekniske chef 14

15 og udviklingschefen er enige om, at kommende renoveringsprojekter kan være nøglen til at reducere energiforbruget. Det handler nemlig om at vælge langsigtede energirigtige løsninger, når anlæggene skal renoveres. Et eksempel er skøjtebanen på Kongens Nytorv. Her har KI i forbindelse med renoveringen af pladsen medvirket til, at vandog elforsyning bliver integreret i den nye plads. Det betyder, at pladsen nu har mulighed for at blive en permanent skøjtebane om vinteren. Og dermed blive væsentlig billigere i strøm. Torben Hjelm uddyber: - Hvis man skal skifte taget ud på en idrætshal, ville den meget langsigtede løsning jo være at etablere solfangere eller solceller på taget. Med solceller bliver det muligt at bidrage til el-produktionen. En investering i solceller er dog stadig ikke rentabel. Det er langt mere hensigtsmæssigt at investere i solvarmeanlæg, som kan opvarme vandet i idrætshallen. Ét af spørgsmålene er, om pengene kan findes. - Energirigtig renovering af idrætsanlæggene er et langt sejt træk, som kræver store investeringer på kort sigt. Det er dyrt at etablere eksempelvis solcelleanlæg på taget af en idrætshal meget dyrere end bare at skifte taget ud. Men tænker vi meget langsigtet, er der ingen tvivl om, at det er en bedre løsning både for anlæggenes økonomi og miljøbelastning. GODE EL-SPARERÅD TIL IDRÆTSANLÆG Skift løbende pærer og lysstofrør ud med energibesparende enheder Brug energibesparende pumper Sæt tidsstyring på ventilationssystem, cirkulationspumper og banebelysning på udebaner Gør jævnlig ventilationsanlæggets varmevekselflader samt varme- og køleflader rene Afkalk vandvarmevekslere mindst én gang årligt Installer bevægelsesfølere til rumbelysning i birum, omklædningsrum, opholdsrum og lignende fællesområder Etablér solceller som elforsyningskilde Læs flere gode miljøråd til idrætsanlæg på kk.net. Ressourceforbrug på idrætsanlæg 23 I Københavns Kommune er det den selvejende institution Københavns Idrætsanlæg, der driver byens idrætsanlæg. Der er 5 svømmehaller, 3 friluftsbade og 2 havnebade, 14 sportshaller, som har både indendørs og udendørs aktiviteter og 2 klubhuse. Idrætsanlæggene står for 9 procent af kommunens samlede elforbrug, 9 procent af kommunens samlede varmeforbrug og 15 procent af kommunens samlede vandforbrug. Idrætsanlæg har generelt et stort ressourceforbrug og påvirker miljøet ved indkøb og pleje af grønne områder etc. kwh/m Elforbrug i idrætsanlæg, ELO-gennemsnit Sportshal Svømmehal/bad Boldbane Idræt i alt Det samlede elforbrug på idrætsområdet var i 23 på 9,2 GWh, hvilket er et fald på 2 procent i forhold til 22. Elforbruget i sportshaller var i 23 på 52 kwh pr. m 2, hvilket svarer til et fald på 5 procent i forhold til 22. Det skyldes udskiftning af lysanlæg i nogle haller. Elforbruget i svømmehal/bad var i 23 på 166,5 kwh pr. m 2, hvilket svarer til en stigning på 5 procent i forhold til 22. Elforbruget i boldbaneanlæggene var i 23 på 29,9 kwh pr. m 2, hvilket svarer til en stigning på 3 procent i forhold til 22. ELO gennemsnittet for henholdsvis sportshaller og svømmebade ligger lavere end det faktiske forbrug, mens ELO gennemsnittet for boldbaner ligger højere på 63,3 kwh pr. m 2 Vandforbrug i idrætsanlæg, m 3 /m 2 MWh/m ,5,4,3,2, ELO-gennemsnit Sportshal Svømmehal/bad Boldbane Idræt i alt Varmeforbrug i idrætsanlæg, ELO-gennemsnit Sportshal Svømmehal/bad Boldbane Idræt i alt Det samlede vandforbrug på idrætsområdet var i 23 på 183. m 3, hvilket er en stigning på 13 procent i forhold til 22. Vandforbruget i sportshaller var i 23 på,82 m 3 pr. m 2, hvilket svarer til en stigning på 15 procent i forhold til 22.Vandforbruget i svømmehal/bad var i 23 på 4,45 m 3 pr. m 2, hvilket svarer til en stigning på 24 procent i forhold til 22. Det kan skyldes, at Vesterbro svømmehal har været under renovering i Vandforbruget i boldbaneanlæggene var i 23 på 1,22 m 3 pr. m 2, hvilket svarer til et fald på 14 procent i forhold til 22. ELO gennemsnittet for henholdsvis sportshaller og svømmebade ligger lavere end det faktiske forbrug, mens ELO gennemsnittet for boldbaner ligger højere på 1,42 m 3 pr. m 2 Det samlede varmeforbrug på idrætsområdet var i 23 på 24 GWh, hvilket er en stigning på 5 procent i forhold til 22. Varmeforbruget i sportshaller var i 23 på,13 MWh pr. m 2, hvilket svarer til en stigning på 9 procent i forhold til 22. Varmeforbruget i svømmehal/bad var i 23 på,47 MWh pr. m 2, hvilket svarer til en stigning på 3 procent i forhold til 22. Varmeforbruget i boldbaneanlæggene var i 23 på,14 MWh pr. m 2, hvilket svarer til en stigning på 2 procent i forhold til 22. ELO gennemsnittet for henholdsvis sportshaller og svømmebade ligger lavere end det faktiske forbrug, mens ELO gennemsnittet for boldbaner ligger højere på,16 MWh pr. m 2 15

16 Fokus: Miljøledelse Økologisk kaffepause på Københavns Kommunes Kursuscenter. ET GODT HÅNDTAG Bedre overblik, øget systematik, højere kvalitet og - ikke mindst - mere engagerede medarbejdere. Sådan lyder de første frontmeldinger om udbyttet af miljøledelse. Det er ikke udsigten til mindre hårdtslående el-, vand- og varmeregninger, der har fået Kursuscentret på Sundholm og Ejendomsvedligeholdelse på Rådhuspladsen til at gå i gang med miljøledelse i 23. I hvert fald ikke på kort sigt. Uddannelseschef Susanne Westhausen fra Kursuscentret fortæller: - For os handler det meget om at kunne være med til at føre kommunens værdigrundlag ud i livet at kunne påvirke de mange hundrede kursister, der årligt går ind og ud ad døren, til at handle mere miljøvenligt. Jørgen Stokbro supplerer: - I Ejendomsvedligeholdelse har vi ansvar for el-, vand- og varmeanlæg og udvendig vedligeholdelse af 44. af kommunens kvadratmeter. Derfor kan vi jo påvirke ressourceforbruget væsentligt.vi vil også meget gerne kunne stille højere miljøkrav til vores leverandører. Obs på miljø og kvalitet Men hvad har de egentlig fået ud af "projekt miljøledelse" efter de første 6-8 måneder? - Helt konkret serverer vi nu økologisk morgenmad, kaffe og frugt, vi har skærpet affaldssortering i kursuslokalerne og vi er i gang med at integrere "miljøledelse" i pensum på flere af vores faste kurser. Mere overordnet er miljøledelse et godt håndtag, som har skabt bedre sammenhæng og sat arbejdsprocesserne i system, fortæller Susanne Westhausen. Især er hun glad for læringselementet i ISO 141 systemet: - Hvis vi afviger fra de nedskrevne normer, skal der ikke blot rapporteres om afvigelsen, vi skal også drøfte og tage stilling til, hvad vi kan gøre for at forhindre, at det sker igen.vi har altid tænkt, at fejl er noget man lærer af men nu er det sat i system. I Ejendomsvedligeholdelse, som stadig er midt i certificeringsprocessen, er Jørgen Stokbro særlig glad for det overblik, som kortlægningen af sektionens miljøbelastning har givet. - Fx blev vi klar over, at vi hidtil ikke havde bortskaffet spraydåser i henhold til gældende lovgivning, fortæller han. Og endelig er der det helt store plus: at medarbejderne bliver mere engagerede og mere opmærksomme på miljø og kvalitet. - ISO 141 berører jo alle medarbejdere ikke bare lederen og varmemesteren. De fleste 16

17 HVAD ER MILJØLEDELSE? Miljøledelse handler i bund og grund om at sætte sit miljøarbejde i system. Miljøledelse er et værktøj til at prioritere og få opmærksomheden rettet mod de aktiviteter på arbejdspladsen, der har indflydelse på miljøet. Indførelse af miljøledelse begynder normalt med, at man får overblik over ressourceforbrug og miljøpåvirkninger og sætter mål for, hvad der kan gøres for at mindske det. Derefter skal der konkret arbejdes på at føre målene ud i livet og der skal følges op på resultaterne. Hvis man ønsker det, kan man få sit miljøledelsessystem certificeret. Der findes i dag to anerkendte miljøledelsessystemer, henholdsvis den internationale standard ISO 141 og den europæiske miljøledelsesordning EMAS (Eco-Management and Audit Scheme). SÅDAN KOMMER DU I GANG MED MILJØLEDELSE Begynd med et pilotprojekt på en enkelt institution eller i en afdeling Sørg for, at ledelsen godkender projektet og er indforstået med at bruge de fornødne ressourcer på at gennemføre det Lav en projektplan, der bl.a. beskriver mål, aktiviteter, tidsfrister samt ansvar, og få ledelsen til at godkende projektplanen Nedsæt en miljøgruppe bestående af repræsentanter fra forskellige afdelinger og/eller jobfunktioner Husk løbende information til alle ansatte om projektet Sørg for, at nøglepersoner får den nødvendige uddannelse til at gennemføre projektet synes, at det er sjovt selvom det selvfølgelig kræver lidt mere, fortæller Susanne Westhausen. VI HAR ALTID TÆNKT,AT FEJL ER NOGET MAN LÆRER AF MEN NU ER DET SAT I SYSTEM Bedre forankring efterlyses Tilbage står den store udfordring: at få endnu flere af kommunens institutioner og enheder miljøcertificeret. Her har Susanne Westhausen en klar holdning: - Miljøledelse skal forankres stærkere i de enkelte forvaltninger, så det ikke kun er "de glade grønne riddere" i Miljøkontrollen, der trækker læsset, siger hun. Hans Christian Christiansen, intern konsulent i miljøledelse i Miljøkontrollen, er enig i, at opbakning fra egen forvaltning er et stort plus. - Det er først i 23, at der for alvor er kommet hul på bylden, forstået på den måde, at der nu er 37 institutioner, som arbejder på at blive miljøcertificeret. Det skyldes i høj grad, at Miljøkontrollen ikke længere er alene om "at sælge varen", men har skabt et netværk af ressourcepersoner i de enkelte forvaltninger. Miljøkontrollen har udviklet et "standard miljøledelsessystem", som hurtigt kan tilpasses nye institutioner og dermed lette arbejdet med at indføre miljøledelse. - Vi fokuserer i dag mere på ledelsesdelen og det at skabe ejerskab, end på selve systemet. Der er kommet meget mere fokus på det at opstille en lokal miljøpolitik og lokale miljømål og -handlingsplaner. Kursuscentret fik sit ISO 141 certifikat i januar 24. Ejendomsvedligeholdelse regner med at være igennem processen i sensommeren

18 Den grønne statistik RESULTAT AF DOGME 2 REVISION 23 Fundament etableret Fremdrift Udbredt implementering og fremdrift Fuld opfyldelse Dogme 1 Menneskets påvirkning af naturen skal måles a. Udarbejde grønt regnskab b. Inddrage udvalgte indikatorer for ressourceforbrug c. Redegøre for bidrag til NO x og CO 2 Dogme 2 Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 a. Udarbejde Agenda 21 Plan b. Udarbejde mål for forbedring af miljøet c. Kommunen skal gå foran Dogme 3 Miljøarbejdet skal forankres a. Udarbejde Agenda 21 planer for boligområder b. Inddrage erhvervslivet c. Miljøcertificere forvaltninger og institutioner Hvert år vurderer en ekstern revisor (Det Norske Veritas) om København efterlever målene i Dogme 2. Revisionen er vigtig for miljøarbejdet i kommunen, fordi den viser status for de forpligtelser, som kommunen har påtaget sig som led i Dogme 2 samarbejdet. Revisionen gennemføres ved interviews med nøglepersoner, samt gennemgang af dokumentation for igangsatte aktiviteter. 18

19 Fortsat fremdrift 23 revisionen viser, at kendskabet til Dogme 2 bliver stadig større både internt i kommunens syv forvaltninger og hos samarbejdsparter i byen, fx virksomheder og Agenda 21 centre. Revisionen viser derudover generel fremdrift på en række områder, bl.a. økologisk mad, miljøcertificering og forankring i boligområder. Dogme 1 Menneskets påvirkning af naturen skal måles Københavns Kommune opfylder kravet om, at menneskets påvirkning af naturen skal måles via de to grønne regnskaber: Københavnernes Grønne Regnskab og Kommunens Grønne Regnskab. De grønne regnskaber ligger på samme niveau som tidligere år, hvad angår brug af indikatorer. Kommunens Grønne Regnskab 22 manglede indikatorer for genanvendelse af affald i kommunens institutioner samt en opgørelse over trafikarbejdet i kommunen. Dogme 2 Agenda 21 Plan (er) og "kommunen skal gå foran" Kommunen er gået fra fundament til fremdrift med hensyn til udarbejdelse af en Agenda 21 Plan for København. Der er nu udarbejdet en plan, som har været i høring hos alle forvaltninger og som i løbet af 24 skal behandles i alle udvalg. Planen konkretiserer og sætter tidshorisonter på opfyldelse af mange af Dogme-målene. Kommunen viser igen i år fremdrift med hensyn til "fej for egen dør" initiativer. Målet om ikke at bruge herbicider er nået. Og der er stadig fremdrift i økologiprojektet. I forhold til bæredygtige retningslinier for bygge- og anlægsområdet er der også sket fremgang. Dogme 3 Miljøarbejdet skal forankres Forankring i boligområder er et af de to områder, som viser størst fremdrift i 23 revisionen. Etablering af tre Agenda centre og Trekanten som mødested for borgere, virksomheder og organisationer er blandt hovedindsatserne i 23. Kommunen viser fortsat fremdrift, når det gælder inddragelse af erhvervslivet i miljøarbejdet. Hovedindsatsen indenfor dette områder sker stadig indenfor Miljønetværket for virksomheder, som nu har cirka 5 medlemsvirksomheder. Et nyt indsatsområde er en særlig indsats overfor etniske butikker om håndtering af affald. Revisionen viser også fremdrift i forhold til miljøcertificering af kommunens egne institutioner. Dogme 2 Dogme 2 er et forpligtende miljøsamarbejde mellem Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København. Målet er konstant fremdrift i miljøarbejdet. Hvis den årlige revision ikke viser fremdrift, kan man blive ekskluderet af samarbejdet. Revisionen bliver lavet af et uafhængigt revisionsfirma. Københavns Kommune er formand for samarbejdet i perioden Læs mere her: 19

20 Den grønne statistik EL, VAND OG VARME 3 Elforbrug i serviceområderne, Elforbrug i GWh Administration Kultur Idræt Undervisning Fritidshjem Plejehjem Døgninstitution Daginstitution Tekniske anlæg Diverse Det samlede elforbrug i 23 var på 118 GWh og er stagneret i forhold til 22, hvor det var på 119 GWh. EL 12 Elforbrug i forvaltningerne, kwh/m Økonomiforvaltningen Kultur- og fritidsforvaltningen Uddannelses- og ungdomsforvaltningen Sundhedsforvaltningen Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Bygge- og teknikforvaltningen Miljø- og forsyningsforvaltningen Det samlede elforbrug i 23 var på 5,4 kwh/m 2, hvilket svarer til et fald på,2 procent i forhold til sidste år. VAND Vandforbrug i 1 m , Vandforbrug i serviceområderne, Administration Kultur Idræt Undervisning Fritidshjem Vandforbrug i forvaltningerne, Plejehjem Døgninstitution Daginstitution Tekniske anlæg Diverse Det samlede vandforbrug i 23 var på 1,47 mio. m 3 hvilket er en stigning på,8 procent i forhold til 22 21, m 3 /m 2,6,4,2 Økonomiforvaltningen Kultur- og fritidsforvaltningen Uddannelses- og ungdomsforvaltningen Sundhedsforvaltningen Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Bygge- og teknikforvaltningen Miljø- og forsyningsforvaltningen Det samlede vandforbrug i 23 var på,6 m 3 /m 2, hvilket svarer til en stigning på 1 procent i forhold til 22.

21 CO 2 -bidrag Københavns Kommune bidrager hvert år med 19. tons CO 2 fra energiforbrug. Det er ikke muligt at opgøre kommunens samlede bidrag, da der ikke er data for CO 2 fra affaldsbehandling og trafik for kommunen som virksomhed Varmeforbrug i serviceområderne, Varmeforbrug i GWh Administration Kultur Idræt Undervisning Fritidshjem Plejehjem Døgninstitution Daginstitution Tekniske anlæg Diverse Det samlede varmeforbrug i 23 var på 335 GWh, hvilket er en stigning på 5,2 procent i forhold til 22. VARME Varmeforbrug i forvaltningerne, 21-23, MWh/m 2,1,5 Økonomiforvaltningen Kultur- og fritidsforvaltningen Uddannelses- og ungdomsforvaltningen Sundhedsforvaltningen Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Bygge- og teknikforvaltningen Miljø- og forsyningsforvaltningen 23 Det samlede varmeforbrug i 23 var på,143 MWh/m 2, hvilket svarer til en stigning på 5 procent i forhold sidste år Store og små bygninger med/uden Energistyrelsesordning/Energistyring(ELO/ES) i 23 Stor bygning uden ELO/ES Lille bygning uden ELO/ES Stor bygning med ELO/ES Lille bygning med ELO/ES Etagemeter Det samlede etageareal i Københavns Kommune var i 23 2,3 mio etagemeter. Stort set alle bygninger over 15 m 2 er registreret som ELO mærkede bygninger. En stor del af Miljø- og forsyningsforvaltningens bygninger er over 15 m 2 men da disse er registreret som el-, gas-, vandeller varmeværker, er de fritaget for ELO-ordningen. Læs mere om ELO: Økonomiforvaltningen Kultur- og fritidsforvaltningen Uddannelses- og ungdomsforvaltningen Sundhedsforvaltningen Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Bygge- og teknikforvaltningen Miljø- og forsyningsforvaltningen 21

22 Den grønne statistik ØKOLOGI Omlægningen til økologi sker gennem fem pilotprojekter: Et kantineprojekt, der omlægger 15 kantiner. Et døgninstitutionsprojekt, der omlægger 15 af kommunens døgninstitutioner. Et daginstitutionsprojekt, hvor op til fem lokale bydele med omkring 15-2 institutioner omlægges. Et ældremadsprojekt, der vil skabe erfaringer med ældrebespisningen. Et skoleprojekt, hvor alle børn i København får mulighed for dagligt at købe økologisk mad på skolen. På skoleområdet er 39 folkeskoler nu omfattet af skolemadsprojekt. Det er mere end dobbelt så mange som i 22. Udenfor Dogme Økologiprojektet er andre institutioner igang - fx. Rådhuskantinen og køkkenerne på plejehjemmene Huset William og Johannesgården. Procentdel af køkkenernes samlede fødevareindkøb, som er økologisk (kilo). Procentdel af køkkenernes samlede fødevareindkøb, som ikke er økologisk (kilo) Vuggestuer For vuggestuer i Sundby Syd var økologiprocenten ved start i procent og den er nu steget til 84 procent her, hvor omlægningen er færdig. Børnehaver For børnehaver i Sundby Syd var økologiprocenten ved start i 22 5 procent. Den er nu steget til 74 procent, hvor omlægningen er færdig Integrerede institutioner For integrerede institutioner i Sundby Syd var økologiprocenten ved start i 22 6 procent. Den er nu steget til 89 procent, hvor omlægningen er færdig. Start Midtvejs Døgninstitutioner I døgninstitutioner var økologiprocenten ved start i procent, og her midtvejs er den på 55 procent. Start Kantiner I kantiner var økologiprocenten ved starten i 23 på 21 procent for de 15 kantiner, der deltager. 22

23 AFFALD Kommunen har forpligtet sig til via Københavns Kommunes Grønne Regnskab at gøre rede for udviklingen i genanvendelsen af affald i kommunens institutioner(dogme 2). Indsamling af affald fra mange af kommunens institutioner sker i dag sammen med indsamling af affald fra de omkringliggende erhvervs- eller beboelsesejendomme. Det betyder, at det ikke er muligt særskilt at opgøre mængden af det indsamlede affald fra institutionerne og derfor heller ikke den del, der går til genanvendelse. Københavns Kommune har et krav om, at affaldet skal sorteres i en række fraktioner. Dette gælder selvfølgelig også affaldet fra kommunens egne institutioner. Som et første skridt på vejen er der udsendt et spørgeskema til samtlige arbejdspladser i kommunen. I spørgeskemaet bliver institutionerne bl.a. spurgt om affaldssortering. Spørgeskemaet gav mulighed for at sætte kryds i hhv. ja eller nej indenfor følgende fraktioner: flasker/glas, papir, pap og karton, elektronikaffald, storskrald (møbler mv.), kølemøbler, farligt affald (batterier), mad fra storkøkkener og andet. Procent Affaldssortering i Københavns Kommune 23 Figuren viser andelen af arbejdspladser, som sorterer deres affald i de respektive fraktioner. Idealet ville være, at alle institutioner sorterer deres affald i alle fraktioner. Figuren viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Københavns Kommune er igang med at undersøge årsagerne til dette. Ligeledes søger man at løse problemet via nye initiativer i den kommende Affaldsplan Flasker/glas Papir Pap og karton Elektronisk affald Storskrald (møbler mv.) Kølemøbler Farligt affald (batterier mm.) Procent Sortering af farligt affald (batterier mm.) i Københavns Kommune 23 Farligt affald skal altid sorteres fra det øvrige affald. Det vil sige, at målet er, at 1 procent af det farlige affald skal sorteres fra. På figuren er kommunens institutioner inddelt i en række kategorier efter bygningsanvendelsen, fx administration, daginstitution osv. Figuren viser den procentdel, der har svaret ja til spørgsmålet sorterer I jeres affald i fraktionen farligt affald. For to institutionstyper, nemlig plejehjem og tekniske anlæg, svarer 1 procent af de besvarende institutioner indenfor denne type institution ja til, at de sorterer deres affald i fraktionen farligt affald. Det kan konkluderes, at der stadig er potentiale for at få denne procentdel op for kommunens arbejdspladser som helhed. 25 Administration Plejehjem Kultur Idræt Undervisning Fritidshjem Døgninstitutioner Daginstitutioner Tekniske anlæg 23