GRØNLANDSFARERES JOHANNES BALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLANDSFARERES JOHANNES BALLE"

Transkript

1 FP^A DE GAMLE GRØNLANDSFARERES TID Af JOHANNES BALLE u er der kun få af Havets stolte svaner", der krydser sig Å. M^ over oceanerne, tilbage, men den gang, da der ikke fandtes dampskibe, var de det eneste befordringsmiddel til søs. Det var et stolt syn at se et sejlskib for fulde sejl komme brusende for en god vind. Kom man om bord i dem, var det for den ukyndige et virvar af tove og ender, der dog alle havde deres bestemte pladser, så man kunne finde dem - selv i den mørkeste nat. Grønlandsfarten har alle dage været noget for sig selv. Indtil for få år siden fandtes der ikke et eneste fyr til at vejlede sømanden, der kun kunne nærme sig kysten ved dagslys. Til vejledning for sejladsen var der kun de barske fjelde, som for den kendte og erfarne sømand afgav et godt kendemærke, medens de for den ukendte nærmest så ens ud. Alene det, at et fjeld fuldstændig forandrer form, når man har sejlet en ganske kort tid, så man har det i en helt anden retning, gjorde det vanskeligt at kende dem. Storisen, der fra tidlig forår til langt hen på sommeren blokerede store dele af kysten, gjorde ikke sejladsen nemmere. Forholdene om bord var meget primitive, da der ikke ofredes ret meget på kahyt og lukafer, og særlig de sidste var dårlige. Det var for eksempel almindeligt, at der sov to mand i hver køje, og ventilation var der ingen af uden nedgangskappen, og den måtte de med dårligt vejr holde lukket, for at søerne, der slog ind over dækket, ikke skulle fylde lukafet. Kosten var meget ensformig og enkel, fordi man ikke havde

2 23 midler til at holde det ferske kød og fisk friskt og ikke kendte konserves, og man måtte som regel allerede ty til det saltede kød og fisk, når man havde været en otte dages tid i søen. På de lange rejser betød det en stor fare, da folkene, på grund af den evindelige saltmad, hurtigt blev angrebet af skørbug eller plaget af de såkaldte saltvandsbylder. Desuden var der den såkaldte brystsyge", der hærgede om bord, da folkene almindeligvis ikke kunne få tørret deres våde tøj, og således måtte gå i vådt tøj i døgnvis. At det ikke bare er en sømandshistorie", forstår man ved at læse nedenstående uddrag af en rapport til inspektøren ved Godthaab Niels Rosing Bull om fregatten Maria Lovisa"s rejse til og forlis på Grønland i året Det har været en meget hård og uheldig rejse, idet det tog fregatten omtrent 4 måneder at nå op til Sydgrønland, hvor skibet forliste. I rapporten var der et udtog af journalen, skrevet af overstyrmand Boj Theisen, og som jeg gengiver med mine egne ord. Den 14de juni 1800 lettede fregatten Maria Lovisa" anker på Københavns red og sejlede for SV ned til Helsingør, men allerede her begynder modgangen, idet de må ankre, inden de når Sundet ud. De ligger derefter til ankers for modvind indtil den 20de, da de endelig har fået medbør og står Sundet ud. I nogle dage går det nu godt, og den 22 de får de Norge i sigte og pejler Risør, men så er det atter slut med det gode. Vinden, som er gået over på VNV, frisker op, så de må bjerge sejl, og den 24de står der: Taget alle reb i mærssejlene og fokken for storm af vest". Efter gammel sejlskibsskik holdt de den nu gående så tæt under Norskekysten, som de turde,, for at den vestgående strøm under kysten kunne føre dem med sig vestover. Under varierende vindstyrker avancerer de da også småt frem og er den 30te juni ud for Lindesnæs. Allerede her hører man om, at skørbugen har huseret om bord, da der i al korthed står i journalen: Matros Jacob Larsen hårdt syg og døde kl. 8 efter omtrent 3 ugers sygeleje". Over Nordsøen har de heller ikke haft for godt vejr eller

3 24 vind, da de først den 7de juli får Fair Isle i sigte. Vinden holder sig stadig nordlig og nordvestlig med storm, og skibet er et værgeløst bytte for den. Skibet knirker og knager i alle fuger og sammenføjninger, og af og til hører man en buldren og bragen på dækket, når den tager en rigtig brækker" over. Mandskabet, der har vagt, er alle våde indtil skindet, da man i et sejlskib ikke altid kan søge dækning for en sø, hvis man er i færd med at bjerge sejl eller surre løsgående rundholter, fordi det kunne have til følge, at et sejl sloges i stykker, når man slap, hvad man havde mellem hænderne. Der er altså ikke andet at gøre, end at holde godt fast på det man har fat i, krumme ryggen og lade søen styrte ned over sig. Således ser det ud i virkeligheden, når der i journalen står: Fik en del søer ind over dækket". Under varierende vindstyrker af storm har de forsøgt at presse skibet frem, ja, mer end den gamle skude har kunnet tåle, for den 11 te august står der: Befandt at skibet havde givet sig i waterbords nåderne på begge sider". Til trods herfor har de stadig presset skibet frem, indtil de den 12te må give den op og lagde bie for rebet storsejl og kalfatrede waterbords nåderne". I midten af måneden havde de varierende vinde, men stadig hårdt vejr og storm, så der ikke gik ret mange dage, før de atter måtte dreje til vinden. Det dårlige vejr, det fugtige lukaf og våde klæder har ikke været godt for sundhedstilstanden om bord og har givet skørbugen særlige muligheder. Den huserer nu slemt, hvad nian ser af følgende små bemærkninger i journalen: Den 23de august matros Jens Nielsen så belast med skørbug, at han aldeles intet arbejde kunne forrette", og for den 25de captainen yderst svag af blodskud i den ene side og må holde køjen", den 29de matros Hans Johansen så belast med skørbug, at han måtte holde køjen. Captainens sygdom tiltog". Under så primitive forhold har det været forfærdeligt at have så megen sygdom. Medicin var der intet eller meget lidt af, så man var afskåret fra at hjælpe dem og give dem ordentlige forhold at ligge under. Endelig den 2den september får de føjelig vind af S.t.Ø.

4 25 og lænser for rebet fok og stompede mærssejl". Den gode vind varer heller ikke længe denne gang, da de allerede den 5te om aftenen må dreje bie". Sygdommen angriber flere og flere, så styrmanden skriver for den 6te september: Matroserne Jacob Torpegaard, Hans Hansen og Jørgen Rasmussen så belast med skjørbug og værk, at de næsten ej kunne bruges til arbejde. Måtte lempe sejlene efter omstændighederne for at kunne bjærge dem". Indtil den 13de september ligger skibet underdrejet og får meget vand på dækket, hvilket betyder meget dårligt vejr, og det illustreres yderligere ved, at der for samme dato står: Fra 10de hujus til i dag laget bie for rebet abe". Kaptajnens sygdom forværres, og Boj Theisen skriver for den 14de september: Captainen lod mig kalde med sigende: at hvis hans svaghed havde tilladt ham at skrive, ville han give mig skriftlig, at jeg, i tilfælde af hans død, skulle hjemføre skibet". Den 16de september har vejret bedaget sig noget, og vinden er gået om på SV, altså god vind med chance for at komme godt frem, men desværre kan de ikke benytte den gode lejlighed, idet styrmanden skriver: Man turde ej tilsætte flere sejl, da man af mangel på mandskab ej kunne bjerge dem". Captainen giver ordre til at søge nærmeste havn, formedelt mandskabets yderligere svaghed". Med varierende vinde avanceres lidt, og den 18de september om morgenen ses Kap Farvel i ca. 14 mils afstand, og isfjelde begynder at vise sig. Skørbugen raser videre orn bord og kræver nu sine ofre. Den 19de september indfører styrmand Theisen: 2den styrmand Mortensen yderst syg for brystet og døde samme dag".. Et læsejl blev forbrugt til at indsye hans lig udi, som blev firet overbord". I al sin korthed siger disse sætninger os, at den endnu raske del af mandskabet hverken har haft kræfter eller tid til at gøre mere ud af denne sørgelige begivenhed, der ellers former sig som en alvorlig højtidelighed ombord på et skib. Vinden springer om på nord der er direkte modvind - med svær sø fra NNV. Da det truer med hårdt vejr, må de bjerge sejl, før det var nødvendigt og dreje skibet under for

5 26 vinden. Den 21de september meldes atter om død, journalen siger: Formedels de svære byger turde man ikke tilsætte flere sejl, da som meldt, mandskabet manglede til sammes bjergning. Kl. 2 em. bortdøde captainen". Oberstyrmanden er nu ene navigatør om bord og er med det fåtallige mandskab ilde stedt, og han skriver da også følgende i sin rapport: Sålænge det var mig muligt, søgte jeg med det svækkede mandskab at fortsætte rejsen; omsider troede jeg mig ej længere i stand dertil, da en lang rejse under ofte indfaldende contrair stormvind og sygdomme havde næsten udtømmet mine og mandskabets sidste kræfter". Til alt det andet kommer nu en forskydning i lasten, idet journalen for den 22de siger: I lasten blev fundet, at et halv anker drikkevarer, præsten Jansen tilhørende, lækkede, thi i sidste storm havde lasten givet sig". Det er værd at bemærke, at de, trods alle vanskeligheder, har sans for en så lille ting, som at et anker er læk, og man kan deraf se, med hvilken omhu alt er blevet passet. Der ses isfjelde i læ, og der må vendes vestover. Skibet må presses for ikke at drive ud af strædet igen, og de må føre flere sejl, end det egentlig er rådeligt med den lille besætning, der nu yderligere formindskes, da to mand atter må erklæres for uduelige til alt arbejde". Oberstyrmanden nødsages nu til at søge nærmeste mulige havn, og en let kuling af S SØ. giver dem den ønskede lejlighed, hvorfor man sætter forre mærssejl, men samme dag blæser det op til en rygende storm af SSV. med tykning, og skibet må atter drejes bie for rebet fok, som af frygt for isfjelde ej turde fastgøres, for des hurtigere at få skibet til at falde". Skibet tog mange brådsøer over, som brød lemmene på styrbordssiden bort. Man befandt, at skibet havde givet sig i waterbords nåderne og med halvdæksbjælkerne på begge sider". Den 28de september er vinden atter gået om på nord, men med aftagende kuling, hvorfor man. holdt ind efter landet. Hen på eftermiddagen får de landet i sigte og gisser sig 10 mile af det. Den næste dag får de isblinken at se og er nu klar over, at de er lidt nordenfor Frederikshaab. Da de endelig når ind under land, får de sne og tåge og kan ikke få

6 27 Briggen Freden" af København. 82 kmlstr. Købtes i 1808 af den grønl. og færøiske Handel og anvendtes i grønlandsfarten 1809^1843. Opbragtes af englænderne i 1811, men frigaves påny. kending. Den iste oktober får de atter kending og ser, at de i mellemtiden er dreven søndenfor Frederikshaab, men er dog så langt inde under land, at der kommer 2 grønlændere om bord med besked fra købmand Falck. De holdt nu ind efter land, og kl. 3 afgives et kanonskud, hvorefter købmand Falck kom om bord og lod en kendt mand blive tilbage, så han kunne lodse dem ind. Samme dag dør endnu en matros. Sygdommen raser stadig og har nu krævet sit fjerde offer. Det har været et lyspunkt i de arme menneskers tilværelse at se andre og mærke, at de var nær den frelsende havn, men skæbnen ville det anderledes. Det faldt nu i med sydlige vinde, kuling, tåge og regn, så de ikke turde holde ind, og skibet drev hjælpeløst nordefter. Den 4de oktober skriver overstyrmand Thejsen: Jeg blev syg og fandt smerte i benene og nu er mandskabet så få og svage, at man ej kan bjerge sejl og står fare ved at sejle". Det gjorde stillingen så meget værre, at det

7 28 igen blæser op til storm af SSV. med regn og tykning, der varer til den i ite, da skibet slingrede så hårdt, at begge waterbordsnåderne å.bnedes". Nu kan styrmanden med sit svækkede mandskab ikke holde den gående længere, og han indfører for den 12te oktober: Kl. 1 så land i SØtØ. på 2 mile efter gisning. Da såvel jeg, som det som alt bekendt få mandskab, nu vare så aldeles svækkede, at det ej længere var os muligt at holde søen eller regiere skibet, resolverede man at holde ind i en fjord kaldet Lacaster, (Ameralikf jorden kaldet Lancaster River af James Hall i 1612 på hans 4de rejse til Grønland), i det hollandske sprog og kom der til ankers kl. 4, på fire en halv favn vand. Stak en bugt toug ud, strøg jollen af, førte kabeltoug i land om styrbord siden og pertline om bagbord". Alan kan tænke sig, hvilken lettelse det har været for det udmattede mandskab at få ankeret i bund og fortøje skibet forsvarligt. Nu kunne man få tid til at pleje de syge og unde sig selv den hvile, man så højlig trængte til efter de hårde strabadser. Det er imidlertid ikke længe, der undes dem ro, for allerede dagen efter sendes 3 af de raskeste af besætningen af sted med jollen for at ro til Godthaab med brev til inspektøren. Det har ikke været nogen fornøjelsestur, da det stadig blæste en stor af SV. med sne og tykning, og jollen vender da også tilbage den 15de, da folkene ikke har kunnet finde grønlændere til at vise dem vej, og de var fuldstændig forkomne af at ligge 2 nætter ude på de nøgne klipper. Da stormen stadig vedvarer, kan jollen ikke sendes af sted igen, og først da vejret bedager sig, sendes den syd efter for at finde grønlændere, der kunne vise vej for dem. Kl. 11 formiddag vender jollen tilbage, da de havde fundet nogle grønlændere fra Godthaab, som lå på garnfangst, af hvilke een var fulgt med. Hvilen i de 8 dage de har ligget til ankers, har øjensynlig givet, dem kræfter og mod til at fortsætte, idet de den 20de oktober Resolverede at gå til sejl for SSØA. De vinder derfor ind på ankertovet, letter ankeret, sætter de nødvendige sejl og kaster fortøjningerne los, men så er uheldet over dem igen.

8 29 Vinden skralder - trækker sig om på SV. - så de ikke kan komme til luvart af det nordre næs, og da afstanden er så lille til næsset, kan ankeret ikke holde, og de driver på land. De førte straks et varpanker ud og prøvede på at hive skibet af, men da det var faldende vande og kulingen tiltog, stod skibet fast, så de hev ankeret til sig. Med voksende vande fik de dog hevet skibet af og lader ankeret gå på 6 favne, stikker 3 tove ud, men eftersom det er blæst op til en storm, kan ankeret ikke holde, og de driver ind i en lille bugt, da ankeret endelig tørnede op. Det viser sig imidlertid, at der ikke er ret dybt, så det bliver nødvendigt at hive skibet ud på dybere vand, men i den hårde storm er det umuligt for dem at føre sværankeret ud, og da vandet falder, tager skibet grunden, og inden vandet er på sit laveste kæntrer det om på styrbords side, samtidig med at roret brækkes i stykker. Med voksende vande viser det sig, at der er 3 å 4 fod vand i lasten, der ikke lader sig lænse. Dagen efter er det stadig hård storm af SV., og skibet kæntrer nu helt over, så vandet står halvt ind på dækket. For om muligt at rette det op, kappes nu alle masterne, men til ingen nytte. Bådene og rundholter kappes så los, køjeklæder og nogle små sejl bjerges, lidt proviant tages i land og der slås telt op. Så snart vejret bedagedes så meget, at de kunne ro til Godthaab, tog de af sted dertil. I sin kortfattede form giver denne skildring af en lang og farefuld rejse et godt billede af sejladsen på den tid, hvor alt gik med håndkraft, og skibene så fuldstændig var prisgivet vind og vejr. Der er her fortalt om, hvorledes et sejlskib blev tumlet rundt af vind og vove, men endnu værre er det stedt, hvis det kommer ind i storisen, sømandens værste fjende under den grønlandske kyst. Hvor ilde et sejlskib var stedt, hvis det kom ind i storisen, viser en beretning om briggen Giertrad Cathrine "s forlis i isen, 3 dage efter at den var sejlet fra Hollænderhavnen i Julianehaabsfjordens munding den 22de august Beretningen er taget fra en rapport, som kaptajn Jørgen Jochumsen Burchard fremlagde for købmand N. D. Muus

9 30 ved det foreløbige forhør, der blev holdt ved hans ankomst til Frederikshaab. Kaptajn Burchard meddelte følgende (i mit referat) : Da han var sejlet fra Julianehaab, kom han ikke længere end til Hollænderøen, hvor han måtte gå til ankers i havnen Isarat", da isen overalt lå helt ind til øerne og var så tæt, så at al afsejling var umulig. Efter at have ligget i havnen i lang tid for at vente på forandring i issituationen, begyndte den endelig at sætte ud fra land den 19de og 20de. Den 21de var han - som han vel sagtens havde været hver dag i den tid, han havde ligget der - tillige med sit mandskab gået tii fjelds for at se, om der skulle være mulighed for at gå til søs. Isen viste sig da også at være ret spredt, og der var endda en åbning vestud til søs, der førte ud til åbent vand, hvor der ikke var is, så langt der kunne ses. Der var således tilsyneladende en god lejlighed til at gå under sejl, men den kunne desværre ikke benyttes, da der ingen vind var, og de måtte således blive liggende den dag over. Den næste dag hen imod middag begyndte det at blæse af SØ. Han kaldte da sit mandskab sammen i skibsråd og tilspurgte dem, hvad de syntes om at fortsætte rejsen, og da de enstemmig svarede, at lejligheden var god, - hvad han selv og styrmanden også syntes, blev det besluttet at sejle. Yderligere kom der samtidig en grønlænder, Lars Kleist fra Julianehaab, der meddelte dem, at der slet ingen is var, hvis de blot nåede Ikerssuak" ( Bredefjorden" eller Nunarssuit"). De gik straks i arbejde, og varpede sig op under en 0, hvorfra de gik sejl" kl. 4 om eftermiddagen. Da de var kommen et stykke ud, drejede de under vinden for at tage båden ind og hejste sjaluppen op på siden i taklerne. Holdte siden til sejls med et tæt og i alle måder forsvarlig konditioneret skib". De havde ikke sejlet ret langt, før de måtte forcere en lille strimmel is, hvorefter de kom ud i åbent vand. Sydøstkulingen, der først havde været svag, tog nu mere og mere til, hvorfor de henimod nat tog 2 reb i hvert mærssejl og holdt vester ud indtil kl. 11 om aftenen, de de fik is at se forud og til begge sider. Da det ikke var lyst nok til, at de kunne se,

10 3i Brig Den hvide Bjørn" 63/2 kmlstr. Besejlede Grønland Blev taget af englænderne 11. okt udfor Skagen på hjemvejen fra Umanak. drejede de straks tii vinden og holdt den gående, krydsende frem og tilbage for at holde sig klar af isen, indtil det blev lyst. De var da kommen 9 å 10 mile til søs. Den 23de august sejlede de og krydsede langs iskanten for at orientere sig, men overalt lå den så tæt, at det var dem umuligt at komme igennem og ud til åbent vand. De holdt derfor ind til Ikerssuak" (Bredefjord), men heller ikke her var det muligt at komme igennem. De vendte derfor udefter igen, men traf en strimmel is, som de ikke kunne komme igennem. De sejlede videre langs med denne isstrimmel og fandt et lille hul eller åbning i den, hvor de mente, de kunne slippe ud. Midt i åbningen lå en større skodse, og for ikke at løbe på den, måtte de støde en lille skodse, i størrelse af et 2 tds. fad" væk, men den var stor nok til at trykke 2 planker i boven ind lige i vandgangen, så der blev en bule på halvanden tomme. Der blev straks pejlet over, men skibet viste sig heldigvis at

11 3 2 være tæt og trak heller ikke vand senere. Henimod aften tog kulingen af, og isen tætnede til, så åbningen blev mindre. De fortøjede så skibet ved 2 isskodser og lå natten over med laber kuling af sydlig vind og stille, så det ikke fik det mindste stød af isen. Den 24de august om morgenen blev de to brækkede planker for i boven efterseede og med værk, smerting og planker således forstærket, at rejsen kunne fortsættes uden noget hinder deraf. Så henimod kl. 9 formiddag kom der lidet sydlig vind, og der var en åbning ind efter det sydligste land på Nunarssuit", Sorte Hunger" kaldet. Kaptajnen gik da i råd med mandskabet om det ej var bedst at holde efter land for om muligt at få havn, da de ej kunne komme til søs. Dette blev da atter enstemmig resolveret, sejlede så ind ad landet med en laber kuling, alt hvad trække kunne, til henimod. aftenen, da de var landet nær på 1 å 1/2 mile, men siden blev det stille og lidet NØlig kuling, og da der intet rum var til at krydse, blev atter nødsaget til at fortøje ved isskodserne. Man kunne se en liden rende åben vand langs med landet ved Nunarssuit". Natten over var det en liden kuling af sydlig vind, men det begyndte at gå temmelig sødønning i isen og snart var det ganske tæt med is omkring skibet og snart bedre åbning, men skibet fik dog ingen stød, der kunne skade det noget. Den 25de august om morgenen kl. 4 begyndte det at blæse noget stærkere af syden, og da intet rum var til at holde skibet under sejl, blev 4 drægger hugget fast i tvende store isskodser, og skibet fortøjet med tvende parter at pertlinen, 1 part af kabeltouget og 1 part af jagetrossen, drev så med isen, der i hvert øjeblik satte dem i fare for at drive på de mange større isfjelde som lå omkring dem, indtil kl. 6, da det satte an med en hård storm, hvorved dels fligene af dræggene, og dels tougene brækkede af, og blev da skibet således overladet til at drive på siden mellem isen. Kaptajnen pakkede da straks alle brevskaber, uhre og andre små ting sammen og bragte det hen i båden, da den øjensynligste fare overhængte dem, thi det var ikke muligt på nogen måde at fåe skibet tørnet i isen igen, og heller ikke så meget rum at sejle imellem dem. Drev så

12 33 af en skodse og på en anden og fik mange hårde stød, men skibet var endda tæt. Kl. 7/0 nærmede det sig ind imod landet ved pynten af Nunarssuit", hvor det stødte mod et fladt skær med agterenden, hvorved skibet slog om med forenden og skiød straks af for vinden, og så vidt man kunne skjønne fik ingen skade, da rnan næppe kunne fornemme, at skibet rørte ved skiæret. Kaptajnen sprang straks til roret og havde endda håb at have kunnet bjærge skibet og komme ind i en bugt, da isen var ikke så tæt nærmere under landet, men de kom ej læiwere end en halv kabellængde, da skibet tørnede an på en isskodse og stødte hele bagbords bau ind, hvorved det begyndte straks at løbe fuldt med vand. - Sjaluppen blev straks nedfiret, og kaptajnen med 8 mand gik i den og afsatte 6 mand på en isskodse, da båden endnu stod på dækket, men forinden han nåede skibet var det allerede kæntret, og de overblevne 17 mennesker gik så på siden af skibet, men båden faldt ud af klamperne i flot vand imellem begge masterne, uden at det mindste vand kom i den, thi det var ej længere end 10 minutter efter stødet, at skibet var kæntret. De fiskede da op af vandet 2 tønder brød, som de havde sat på dækket, lidet smør og lidet af deres tøj. Roede så ind efter landet med begge fartøjerne, men da de kom ind til landet, lå alle bugter fuldstuvet med is, og imod vinden var det umuligt at komme og at holde længere ud efter pynten af Nunarssuit" turde de heller ikke vove, dels fordi der var meget vand i fartøjerne., og dels for ikke at drive til søs, da stormen var så rasende, at vandet stod i luften som røg af aske. Lagde så til en liden 0 med begge fartøjer og begyndte at tage noget af tøjet ud af båden, men i det samme kom der så svære sødrag, at båden jager en 4 å 5 alen højt op på øen under en hulning i klippen og tilbage igen, hvorved folkene som vare i båden blev bange, springer pludselig ud af båden og lader den gå. Der gik straks 8 mand ned i sjaluppen for at hente båden, da brevskaberne m. m. lå nedpakket agter i den, men stormen rasede så hårdt, at de ej kunne vinde op til øen igen, hvorpå de holdte ned i en bugt, som lå stuvet fuld med is, fik dem indenfor nogle isskodser, men sødønningen too- så 3 Årbog 1954

13 34 hårdt til, at det ej varede længe, førend isen knusede begge fartøjer, og alt hvad der var i dem blev et rov for søen. Da fartøjerne således var forlist, søgte folkene, der stod på isskodserne, at komme til landet, hvilket også de 7 mand med stor fare nåede, men en af skipper Kiærs mandskab, navnlig Jacob Anker, tog søen bort af en isskodse, hvorved han gik til bunds og druknede. De stode med 18 mennesker på en liden 0, som søen næsten overskyllede, uden den allermindste proviant og uden fartøj til at hjælpe dem derfra, langt borte fra al menneskelig hjælp. Kaptajnen tilligemed styrmanden og flere af mandskabet havde ej mere end hvad de stod og gik i, og måtte således alle tilsammen i tvende etmål holde ud på denne lille 0 i regn og uvejr. Da isen endelig stuvede ind mellem øen og landet, resolverede kaptajnen med 12 mand at gå over tvende løb på isen til landet, hvor de avancerede så langt de kunne komme øster efter på Nunarssuit" land og opholdt livet ved krækkebær og blåbær, indtil den iste september, da fik 2de kajakker fra Kekertaisak" til dem, som samme dag med konebåd afhentede 10 mand, thi skipper Kiær med 2 de mand søgte løbet som kjøbmand Mørch på sin nedrejse til Julianehaab var ventende at skulle komme igennem, og blev bjærget 2de dage efter med en konebåd, som kom fra Frederikshaab, og kom også til Kekertaisak". De 7 mand, som havde forlist fartøjerne, havde sat over et løb på en isskodse og kom ligeledes samme dag til samme sted. De overblevne på øen blev også bjergede. Den 2de september foer kaptajnen med styrmanden og 3 passagerer til Julianehaab og den 3die sendte han proviant med konebåd til mandskabet. Den 4de dito rejste han og med styrmanden fra Julianehaab med konebåd, og nåede mandskabet samlet den 6te dito på Frederikshaabs spækbåd i løbet Torsketræk kaldet, på deres retourrejse fra Julianehaab, med hvilken de bleve følgelig indtil de den 10de september om eftermiddagen arriverede her ved Frederikshaab." Således lød kaptajn Burchards forklaring, som den er nedskrevet i Frederikshaabs dagsbogsjournal. En skibsjournal føres i et meget kortfattet sprog, men har man selv ført en sådan

14 35 journal, kan man mellem linierne læse sig til meget. Der står intet om, hvad de har lidt, eller om de strabadser de har været udsat for. De har sejlet frem og tilbage langs iskanten for at finde en åbning, der kunne blive vejen for dem til friheden, - det åbne hav. Det vil sige, at de stadig har måttet manøvrere med sejlene for at holde skibet klar af isen, hvilket har betydet, at hele mandskabet skulle være på dækket, og der ikke er blevet tid til megen søvn eller hvile. Så pakker isen til om dem, så der intet andet er at gøre end at fortøje skibet ved et par store isskodser, og da det er godt vejr, bringer det lidt hvile. Så bryder stormen løs - den af alle erfarne sømænd så velkendte og i sejlskibstiden så frygtede føhnvind, soten - uden at de har ringeste chance for at kunne gøre noget for at redde skibet. Isen er for tæt til, at der kan sejles i den, foruden at det er umuligt at føre sejl i en sådan storm. De må lade skibet drive for vinden, ramlende fra den ene isskodse til den anden, kun ventende på det øjeblik, da det får så hårdt et stød, at skroget ikke kan holde til det. Øjeblikket kommer, da de får slået, hele bagbords bov ind, og vandet styrter ind i lastrummet. Nu er det bare om at få bådene ud, og enhver sømand ved, hvad det er for hårdt arbejde i det vejr. Sjaluppen kommer ud, men kan kun rumme 9 mand. Så mange som muligt må derfor afsættes på den nærmeste store skodse for at kunne komme tilbage og hente resten, men det er et vanskeligt stykke arbejde, så det tager tid, og inden de når tilbage, kæntrer skibet, og de tilbageblevne 17 mand redder sig op på siden af det. Båden, som der ikke havde været tid til at sætte ud, falder imidlertid ud af klamperne og så heldigt, at den ligger flot på vandet mellem masterne. Efter at have bjærget lidt proviant, der var taget op på dækket, søger de ind til land, men isen har blokeret hele kysten, så de må søge læ ved en lille 0. De begynder at tage tøjet i land, men mister så begge bådene. Her står nu 18 mand tilbage på den lille 0 uden udsigt til redning, uden mad og drikke og kun med det tøj de går og står 1. Det har været 2 drøje døgn at komme igennem, frysende, hungrende og tørstende, som de var. Det er derfor ikke underligt, at de trodser faren ved at gå over skodserne til land.. 3*

15 36 skønt de har set en af deres kammerater drukne for deres øjne uden at kunne hjælpe ham. Da de så endelig når land, er det på den store ø Nunarssuit", der ikke er beboet og kun tilfældigvis besøges i fangsttiderne. Vandringen over land til den østlige side af øen, hvor der var mulighed for at komme i forbindelse med forbisejlende både eller kajakker, har været meget besværlig, da landet er klippefuldt og forrevet, og hvilket held for dem, at det er på en årstid, hvor bærrene er modne i Grønland, ellers havde de overhovedet ikke haft noget at leve af. Der skal hårdføre mænd til at tåle alle de strabadser, og hele denne beretning viser os, hvad det var for mænd, der besejlede Grønland; mænd der kun bøjede sig for naturmagternes overvældende styrke.

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt,

127 sejl, men uden at avancere. Næste dag stormer det stadig kraftigt, Strandinger Efter godt og vel to år på kysten indsender Heering en ansøgning om orlov, da det er ham»magtpaaliggende i Familieanliggende at foretage en Rejse til Fyn.«124 Emilie er gravid igen og er rejst

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24

4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job ; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; ; 750; 192 (alterg,); 24 4.s.e.Helligtrekonger Matt. 8,23-27; Job 38 1-11; Rom 13, 8-10 Salmer: 754; 7; 696-150; 750; 192 (alterg,); 24 Lad os bede: Herre, lær os at kende dig i livets storme. Når vores egen grænse er nået. Na

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Da jeg var stenfisker

Da jeg var stenfisker Chr. Otto Carlsen Da jeg var stenfisker Fra gammel tid har det været skik og brug hos Gillelejerne, at når fiskeriet blev sløjt,eller de havde svært ved at Chr. O. CarLsen. skaffe sig livets ophold på

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007 Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007 Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy!

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45) 16. trin. II 11. september 2016 Sundkirken 10 Salmer: 754 Se, nu stiger solen 21 Du følger, Herre 551 Der er en vej 828 Det er påske 233 Jesus lever 406 Søndag morgen Bøn: Vor Gud og far Kald os ud af

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

MISTERHULT SKÆRGÅRD, Sveriges østkyst 2006.

MISTERHULT SKÆRGÅRD, Sveriges østkyst 2006. MISTERHULT SKÆRGÅRD, Sveriges østkyst 2006. Da det endelig nåede så vidt, at vi kunne sætte vores nye toer i vandet, var sommeren næsten gået med alt muligt andet end netop det livet er til for: at daske

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Westerbech. 4. Den længste vej var endt, den korte stod tilbage, 1. Kom hid og nøje mærk. den høje himmelgud. det så ej vilde mage

Westerbech. 4. Den længste vej var endt, den korte stod tilbage, 1. Kom hid og nøje mærk. den høje himmelgud. det så ej vilde mage Westerbech 4. Den længste vej var endt, den korte stod tilbage, 1. Kom hid og nøje mærk en ubestandig lykke, som somme løfter op i ære, stand og smykke, og styrter derimod en anden ned i grund, den høje

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell.

Side 1. Pilen og æblet. historien om wilhelm tell. Side 1 Pilen og æblet historien om wilhelm tell Side 2 Personer: Johan Wilhelm Gessler Side 3 Pilen og æblet historien om wilhelm tell 1 Stenen 4 2 Hatten 6 3 Et frit land 8 4 Fanget 10 5 Rotten 12 6 Wilhelm

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere