GRØNLANDSFARERES JOHANNES BALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLANDSFARERES JOHANNES BALLE"

Transkript

1 FP^A DE GAMLE GRØNLANDSFARERES TID Af JOHANNES BALLE u er der kun få af Havets stolte svaner", der krydser sig Å. M^ over oceanerne, tilbage, men den gang, da der ikke fandtes dampskibe, var de det eneste befordringsmiddel til søs. Det var et stolt syn at se et sejlskib for fulde sejl komme brusende for en god vind. Kom man om bord i dem, var det for den ukyndige et virvar af tove og ender, der dog alle havde deres bestemte pladser, så man kunne finde dem - selv i den mørkeste nat. Grønlandsfarten har alle dage været noget for sig selv. Indtil for få år siden fandtes der ikke et eneste fyr til at vejlede sømanden, der kun kunne nærme sig kysten ved dagslys. Til vejledning for sejladsen var der kun de barske fjelde, som for den kendte og erfarne sømand afgav et godt kendemærke, medens de for den ukendte nærmest så ens ud. Alene det, at et fjeld fuldstændig forandrer form, når man har sejlet en ganske kort tid, så man har det i en helt anden retning, gjorde det vanskeligt at kende dem. Storisen, der fra tidlig forår til langt hen på sommeren blokerede store dele af kysten, gjorde ikke sejladsen nemmere. Forholdene om bord var meget primitive, da der ikke ofredes ret meget på kahyt og lukafer, og særlig de sidste var dårlige. Det var for eksempel almindeligt, at der sov to mand i hver køje, og ventilation var der ingen af uden nedgangskappen, og den måtte de med dårligt vejr holde lukket, for at søerne, der slog ind over dækket, ikke skulle fylde lukafet. Kosten var meget ensformig og enkel, fordi man ikke havde

2 23 midler til at holde det ferske kød og fisk friskt og ikke kendte konserves, og man måtte som regel allerede ty til det saltede kød og fisk, når man havde været en otte dages tid i søen. På de lange rejser betød det en stor fare, da folkene, på grund af den evindelige saltmad, hurtigt blev angrebet af skørbug eller plaget af de såkaldte saltvandsbylder. Desuden var der den såkaldte brystsyge", der hærgede om bord, da folkene almindeligvis ikke kunne få tørret deres våde tøj, og således måtte gå i vådt tøj i døgnvis. At det ikke bare er en sømandshistorie", forstår man ved at læse nedenstående uddrag af en rapport til inspektøren ved Godthaab Niels Rosing Bull om fregatten Maria Lovisa"s rejse til og forlis på Grønland i året Det har været en meget hård og uheldig rejse, idet det tog fregatten omtrent 4 måneder at nå op til Sydgrønland, hvor skibet forliste. I rapporten var der et udtog af journalen, skrevet af overstyrmand Boj Theisen, og som jeg gengiver med mine egne ord. Den 14de juni 1800 lettede fregatten Maria Lovisa" anker på Københavns red og sejlede for SV ned til Helsingør, men allerede her begynder modgangen, idet de må ankre, inden de når Sundet ud. De ligger derefter til ankers for modvind indtil den 20de, da de endelig har fået medbør og står Sundet ud. I nogle dage går det nu godt, og den 22 de får de Norge i sigte og pejler Risør, men så er det atter slut med det gode. Vinden, som er gået over på VNV, frisker op, så de må bjerge sejl, og den 24de står der: Taget alle reb i mærssejlene og fokken for storm af vest". Efter gammel sejlskibsskik holdt de den nu gående så tæt under Norskekysten, som de turde,, for at den vestgående strøm under kysten kunne føre dem med sig vestover. Under varierende vindstyrker avancerer de da også småt frem og er den 30te juni ud for Lindesnæs. Allerede her hører man om, at skørbugen har huseret om bord, da der i al korthed står i journalen: Matros Jacob Larsen hårdt syg og døde kl. 8 efter omtrent 3 ugers sygeleje". Over Nordsøen har de heller ikke haft for godt vejr eller

3 24 vind, da de først den 7de juli får Fair Isle i sigte. Vinden holder sig stadig nordlig og nordvestlig med storm, og skibet er et værgeløst bytte for den. Skibet knirker og knager i alle fuger og sammenføjninger, og af og til hører man en buldren og bragen på dækket, når den tager en rigtig brækker" over. Mandskabet, der har vagt, er alle våde indtil skindet, da man i et sejlskib ikke altid kan søge dækning for en sø, hvis man er i færd med at bjerge sejl eller surre løsgående rundholter, fordi det kunne have til følge, at et sejl sloges i stykker, når man slap, hvad man havde mellem hænderne. Der er altså ikke andet at gøre, end at holde godt fast på det man har fat i, krumme ryggen og lade søen styrte ned over sig. Således ser det ud i virkeligheden, når der i journalen står: Fik en del søer ind over dækket". Under varierende vindstyrker af storm har de forsøgt at presse skibet frem, ja, mer end den gamle skude har kunnet tåle, for den 11 te august står der: Befandt at skibet havde givet sig i waterbords nåderne på begge sider". Til trods herfor har de stadig presset skibet frem, indtil de den 12te må give den op og lagde bie for rebet storsejl og kalfatrede waterbords nåderne". I midten af måneden havde de varierende vinde, men stadig hårdt vejr og storm, så der ikke gik ret mange dage, før de atter måtte dreje til vinden. Det dårlige vejr, det fugtige lukaf og våde klæder har ikke været godt for sundhedstilstanden om bord og har givet skørbugen særlige muligheder. Den huserer nu slemt, hvad nian ser af følgende små bemærkninger i journalen: Den 23de august matros Jens Nielsen så belast med skørbug, at han aldeles intet arbejde kunne forrette", og for den 25de captainen yderst svag af blodskud i den ene side og må holde køjen", den 29de matros Hans Johansen så belast med skørbug, at han måtte holde køjen. Captainens sygdom tiltog". Under så primitive forhold har det været forfærdeligt at have så megen sygdom. Medicin var der intet eller meget lidt af, så man var afskåret fra at hjælpe dem og give dem ordentlige forhold at ligge under. Endelig den 2den september får de føjelig vind af S.t.Ø.

4 25 og lænser for rebet fok og stompede mærssejl". Den gode vind varer heller ikke længe denne gang, da de allerede den 5te om aftenen må dreje bie". Sygdommen angriber flere og flere, så styrmanden skriver for den 6te september: Matroserne Jacob Torpegaard, Hans Hansen og Jørgen Rasmussen så belast med skjørbug og værk, at de næsten ej kunne bruges til arbejde. Måtte lempe sejlene efter omstændighederne for at kunne bjærge dem". Indtil den 13de september ligger skibet underdrejet og får meget vand på dækket, hvilket betyder meget dårligt vejr, og det illustreres yderligere ved, at der for samme dato står: Fra 10de hujus til i dag laget bie for rebet abe". Kaptajnens sygdom forværres, og Boj Theisen skriver for den 14de september: Captainen lod mig kalde med sigende: at hvis hans svaghed havde tilladt ham at skrive, ville han give mig skriftlig, at jeg, i tilfælde af hans død, skulle hjemføre skibet". Den 16de september har vejret bedaget sig noget, og vinden er gået om på SV, altså god vind med chance for at komme godt frem, men desværre kan de ikke benytte den gode lejlighed, idet styrmanden skriver: Man turde ej tilsætte flere sejl, da man af mangel på mandskab ej kunne bjerge dem". Captainen giver ordre til at søge nærmeste havn, formedelt mandskabets yderligere svaghed". Med varierende vinde avanceres lidt, og den 18de september om morgenen ses Kap Farvel i ca. 14 mils afstand, og isfjelde begynder at vise sig. Skørbugen raser videre orn bord og kræver nu sine ofre. Den 19de september indfører styrmand Theisen: 2den styrmand Mortensen yderst syg for brystet og døde samme dag".. Et læsejl blev forbrugt til at indsye hans lig udi, som blev firet overbord". I al sin korthed siger disse sætninger os, at den endnu raske del af mandskabet hverken har haft kræfter eller tid til at gøre mere ud af denne sørgelige begivenhed, der ellers former sig som en alvorlig højtidelighed ombord på et skib. Vinden springer om på nord der er direkte modvind - med svær sø fra NNV. Da det truer med hårdt vejr, må de bjerge sejl, før det var nødvendigt og dreje skibet under for

5 26 vinden. Den 21de september meldes atter om død, journalen siger: Formedels de svære byger turde man ikke tilsætte flere sejl, da som meldt, mandskabet manglede til sammes bjergning. Kl. 2 em. bortdøde captainen". Oberstyrmanden er nu ene navigatør om bord og er med det fåtallige mandskab ilde stedt, og han skriver da også følgende i sin rapport: Sålænge det var mig muligt, søgte jeg med det svækkede mandskab at fortsætte rejsen; omsider troede jeg mig ej længere i stand dertil, da en lang rejse under ofte indfaldende contrair stormvind og sygdomme havde næsten udtømmet mine og mandskabets sidste kræfter". Til alt det andet kommer nu en forskydning i lasten, idet journalen for den 22de siger: I lasten blev fundet, at et halv anker drikkevarer, præsten Jansen tilhørende, lækkede, thi i sidste storm havde lasten givet sig". Det er værd at bemærke, at de, trods alle vanskeligheder, har sans for en så lille ting, som at et anker er læk, og man kan deraf se, med hvilken omhu alt er blevet passet. Der ses isfjelde i læ, og der må vendes vestover. Skibet må presses for ikke at drive ud af strædet igen, og de må føre flere sejl, end det egentlig er rådeligt med den lille besætning, der nu yderligere formindskes, da to mand atter må erklæres for uduelige til alt arbejde". Oberstyrmanden nødsages nu til at søge nærmeste mulige havn, og en let kuling af S SØ. giver dem den ønskede lejlighed, hvorfor man sætter forre mærssejl, men samme dag blæser det op til en rygende storm af SSV. med tykning, og skibet må atter drejes bie for rebet fok, som af frygt for isfjelde ej turde fastgøres, for des hurtigere at få skibet til at falde". Skibet tog mange brådsøer over, som brød lemmene på styrbordssiden bort. Man befandt, at skibet havde givet sig i waterbords nåderne og med halvdæksbjælkerne på begge sider". Den 28de september er vinden atter gået om på nord, men med aftagende kuling, hvorfor man. holdt ind efter landet. Hen på eftermiddagen får de landet i sigte og gisser sig 10 mile af det. Den næste dag får de isblinken at se og er nu klar over, at de er lidt nordenfor Frederikshaab. Da de endelig når ind under land, får de sne og tåge og kan ikke få

6 27 Briggen Freden" af København. 82 kmlstr. Købtes i 1808 af den grønl. og færøiske Handel og anvendtes i grønlandsfarten 1809^1843. Opbragtes af englænderne i 1811, men frigaves påny. kending. Den iste oktober får de atter kending og ser, at de i mellemtiden er dreven søndenfor Frederikshaab, men er dog så langt inde under land, at der kommer 2 grønlændere om bord med besked fra købmand Falck. De holdt nu ind efter land, og kl. 3 afgives et kanonskud, hvorefter købmand Falck kom om bord og lod en kendt mand blive tilbage, så han kunne lodse dem ind. Samme dag dør endnu en matros. Sygdommen raser stadig og har nu krævet sit fjerde offer. Det har været et lyspunkt i de arme menneskers tilværelse at se andre og mærke, at de var nær den frelsende havn, men skæbnen ville det anderledes. Det faldt nu i med sydlige vinde, kuling, tåge og regn, så de ikke turde holde ind, og skibet drev hjælpeløst nordefter. Den 4de oktober skriver overstyrmand Thejsen: Jeg blev syg og fandt smerte i benene og nu er mandskabet så få og svage, at man ej kan bjerge sejl og står fare ved at sejle". Det gjorde stillingen så meget værre, at det

7 28 igen blæser op til storm af SSV. med regn og tykning, der varer til den i ite, da skibet slingrede så hårdt, at begge waterbordsnåderne å.bnedes". Nu kan styrmanden med sit svækkede mandskab ikke holde den gående længere, og han indfører for den 12te oktober: Kl. 1 så land i SØtØ. på 2 mile efter gisning. Da såvel jeg, som det som alt bekendt få mandskab, nu vare så aldeles svækkede, at det ej længere var os muligt at holde søen eller regiere skibet, resolverede man at holde ind i en fjord kaldet Lacaster, (Ameralikf jorden kaldet Lancaster River af James Hall i 1612 på hans 4de rejse til Grønland), i det hollandske sprog og kom der til ankers kl. 4, på fire en halv favn vand. Stak en bugt toug ud, strøg jollen af, førte kabeltoug i land om styrbord siden og pertline om bagbord". Alan kan tænke sig, hvilken lettelse det har været for det udmattede mandskab at få ankeret i bund og fortøje skibet forsvarligt. Nu kunne man få tid til at pleje de syge og unde sig selv den hvile, man så højlig trængte til efter de hårde strabadser. Det er imidlertid ikke længe, der undes dem ro, for allerede dagen efter sendes 3 af de raskeste af besætningen af sted med jollen for at ro til Godthaab med brev til inspektøren. Det har ikke været nogen fornøjelsestur, da det stadig blæste en stor af SV. med sne og tykning, og jollen vender da også tilbage den 15de, da folkene ikke har kunnet finde grønlændere til at vise dem vej, og de var fuldstændig forkomne af at ligge 2 nætter ude på de nøgne klipper. Da stormen stadig vedvarer, kan jollen ikke sendes af sted igen, og først da vejret bedager sig, sendes den syd efter for at finde grønlændere, der kunne vise vej for dem. Kl. 11 formiddag vender jollen tilbage, da de havde fundet nogle grønlændere fra Godthaab, som lå på garnfangst, af hvilke een var fulgt med. Hvilen i de 8 dage de har ligget til ankers, har øjensynlig givet, dem kræfter og mod til at fortsætte, idet de den 20de oktober Resolverede at gå til sejl for SSØA. De vinder derfor ind på ankertovet, letter ankeret, sætter de nødvendige sejl og kaster fortøjningerne los, men så er uheldet over dem igen.

8 29 Vinden skralder - trækker sig om på SV. - så de ikke kan komme til luvart af det nordre næs, og da afstanden er så lille til næsset, kan ankeret ikke holde, og de driver på land. De førte straks et varpanker ud og prøvede på at hive skibet af, men da det var faldende vande og kulingen tiltog, stod skibet fast, så de hev ankeret til sig. Med voksende vande fik de dog hevet skibet af og lader ankeret gå på 6 favne, stikker 3 tove ud, men eftersom det er blæst op til en storm, kan ankeret ikke holde, og de driver ind i en lille bugt, da ankeret endelig tørnede op. Det viser sig imidlertid, at der ikke er ret dybt, så det bliver nødvendigt at hive skibet ud på dybere vand, men i den hårde storm er det umuligt for dem at føre sværankeret ud, og da vandet falder, tager skibet grunden, og inden vandet er på sit laveste kæntrer det om på styrbords side, samtidig med at roret brækkes i stykker. Med voksende vande viser det sig, at der er 3 å 4 fod vand i lasten, der ikke lader sig lænse. Dagen efter er det stadig hård storm af SV., og skibet kæntrer nu helt over, så vandet står halvt ind på dækket. For om muligt at rette det op, kappes nu alle masterne, men til ingen nytte. Bådene og rundholter kappes så los, køjeklæder og nogle små sejl bjerges, lidt proviant tages i land og der slås telt op. Så snart vejret bedagedes så meget, at de kunne ro til Godthaab, tog de af sted dertil. I sin kortfattede form giver denne skildring af en lang og farefuld rejse et godt billede af sejladsen på den tid, hvor alt gik med håndkraft, og skibene så fuldstændig var prisgivet vind og vejr. Der er her fortalt om, hvorledes et sejlskib blev tumlet rundt af vind og vove, men endnu værre er det stedt, hvis det kommer ind i storisen, sømandens værste fjende under den grønlandske kyst. Hvor ilde et sejlskib var stedt, hvis det kom ind i storisen, viser en beretning om briggen Giertrad Cathrine "s forlis i isen, 3 dage efter at den var sejlet fra Hollænderhavnen i Julianehaabsfjordens munding den 22de august Beretningen er taget fra en rapport, som kaptajn Jørgen Jochumsen Burchard fremlagde for købmand N. D. Muus

9 30 ved det foreløbige forhør, der blev holdt ved hans ankomst til Frederikshaab. Kaptajn Burchard meddelte følgende (i mit referat) : Da han var sejlet fra Julianehaab, kom han ikke længere end til Hollænderøen, hvor han måtte gå til ankers i havnen Isarat", da isen overalt lå helt ind til øerne og var så tæt, så at al afsejling var umulig. Efter at have ligget i havnen i lang tid for at vente på forandring i issituationen, begyndte den endelig at sætte ud fra land den 19de og 20de. Den 21de var han - som han vel sagtens havde været hver dag i den tid, han havde ligget der - tillige med sit mandskab gået tii fjelds for at se, om der skulle være mulighed for at gå til søs. Isen viste sig da også at være ret spredt, og der var endda en åbning vestud til søs, der førte ud til åbent vand, hvor der ikke var is, så langt der kunne ses. Der var således tilsyneladende en god lejlighed til at gå under sejl, men den kunne desværre ikke benyttes, da der ingen vind var, og de måtte således blive liggende den dag over. Den næste dag hen imod middag begyndte det at blæse af SØ. Han kaldte da sit mandskab sammen i skibsråd og tilspurgte dem, hvad de syntes om at fortsætte rejsen, og da de enstemmig svarede, at lejligheden var god, - hvad han selv og styrmanden også syntes, blev det besluttet at sejle. Yderligere kom der samtidig en grønlænder, Lars Kleist fra Julianehaab, der meddelte dem, at der slet ingen is var, hvis de blot nåede Ikerssuak" ( Bredefjorden" eller Nunarssuit"). De gik straks i arbejde, og varpede sig op under en 0, hvorfra de gik sejl" kl. 4 om eftermiddagen. Da de var kommen et stykke ud, drejede de under vinden for at tage båden ind og hejste sjaluppen op på siden i taklerne. Holdte siden til sejls med et tæt og i alle måder forsvarlig konditioneret skib". De havde ikke sejlet ret langt, før de måtte forcere en lille strimmel is, hvorefter de kom ud i åbent vand. Sydøstkulingen, der først havde været svag, tog nu mere og mere til, hvorfor de henimod nat tog 2 reb i hvert mærssejl og holdt vester ud indtil kl. 11 om aftenen, de de fik is at se forud og til begge sider. Da det ikke var lyst nok til, at de kunne se,

10 3i Brig Den hvide Bjørn" 63/2 kmlstr. Besejlede Grønland Blev taget af englænderne 11. okt udfor Skagen på hjemvejen fra Umanak. drejede de straks tii vinden og holdt den gående, krydsende frem og tilbage for at holde sig klar af isen, indtil det blev lyst. De var da kommen 9 å 10 mile til søs. Den 23de august sejlede de og krydsede langs iskanten for at orientere sig, men overalt lå den så tæt, at det var dem umuligt at komme igennem og ud til åbent vand. De holdt derfor ind til Ikerssuak" (Bredefjord), men heller ikke her var det muligt at komme igennem. De vendte derfor udefter igen, men traf en strimmel is, som de ikke kunne komme igennem. De sejlede videre langs med denne isstrimmel og fandt et lille hul eller åbning i den, hvor de mente, de kunne slippe ud. Midt i åbningen lå en større skodse, og for ikke at løbe på den, måtte de støde en lille skodse, i størrelse af et 2 tds. fad" væk, men den var stor nok til at trykke 2 planker i boven ind lige i vandgangen, så der blev en bule på halvanden tomme. Der blev straks pejlet over, men skibet viste sig heldigvis at

11 3 2 være tæt og trak heller ikke vand senere. Henimod aften tog kulingen af, og isen tætnede til, så åbningen blev mindre. De fortøjede så skibet ved 2 isskodser og lå natten over med laber kuling af sydlig vind og stille, så det ikke fik det mindste stød af isen. Den 24de august om morgenen blev de to brækkede planker for i boven efterseede og med værk, smerting og planker således forstærket, at rejsen kunne fortsættes uden noget hinder deraf. Så henimod kl. 9 formiddag kom der lidet sydlig vind, og der var en åbning ind efter det sydligste land på Nunarssuit", Sorte Hunger" kaldet. Kaptajnen gik da i råd med mandskabet om det ej var bedst at holde efter land for om muligt at få havn, da de ej kunne komme til søs. Dette blev da atter enstemmig resolveret, sejlede så ind ad landet med en laber kuling, alt hvad trække kunne, til henimod. aftenen, da de var landet nær på 1 å 1/2 mile, men siden blev det stille og lidet NØlig kuling, og da der intet rum var til at krydse, blev atter nødsaget til at fortøje ved isskodserne. Man kunne se en liden rende åben vand langs med landet ved Nunarssuit". Natten over var det en liden kuling af sydlig vind, men det begyndte at gå temmelig sødønning i isen og snart var det ganske tæt med is omkring skibet og snart bedre åbning, men skibet fik dog ingen stød, der kunne skade det noget. Den 25de august om morgenen kl. 4 begyndte det at blæse noget stærkere af syden, og da intet rum var til at holde skibet under sejl, blev 4 drægger hugget fast i tvende store isskodser, og skibet fortøjet med tvende parter at pertlinen, 1 part af kabeltouget og 1 part af jagetrossen, drev så med isen, der i hvert øjeblik satte dem i fare for at drive på de mange større isfjelde som lå omkring dem, indtil kl. 6, da det satte an med en hård storm, hvorved dels fligene af dræggene, og dels tougene brækkede af, og blev da skibet således overladet til at drive på siden mellem isen. Kaptajnen pakkede da straks alle brevskaber, uhre og andre små ting sammen og bragte det hen i båden, da den øjensynligste fare overhængte dem, thi det var ikke muligt på nogen måde at fåe skibet tørnet i isen igen, og heller ikke så meget rum at sejle imellem dem. Drev så

12 33 af en skodse og på en anden og fik mange hårde stød, men skibet var endda tæt. Kl. 7/0 nærmede det sig ind imod landet ved pynten af Nunarssuit", hvor det stødte mod et fladt skær med agterenden, hvorved skibet slog om med forenden og skiød straks af for vinden, og så vidt man kunne skjønne fik ingen skade, da rnan næppe kunne fornemme, at skibet rørte ved skiæret. Kaptajnen sprang straks til roret og havde endda håb at have kunnet bjærge skibet og komme ind i en bugt, da isen var ikke så tæt nærmere under landet, men de kom ej læiwere end en halv kabellængde, da skibet tørnede an på en isskodse og stødte hele bagbords bau ind, hvorved det begyndte straks at løbe fuldt med vand. - Sjaluppen blev straks nedfiret, og kaptajnen med 8 mand gik i den og afsatte 6 mand på en isskodse, da båden endnu stod på dækket, men forinden han nåede skibet var det allerede kæntret, og de overblevne 17 mennesker gik så på siden af skibet, men båden faldt ud af klamperne i flot vand imellem begge masterne, uden at det mindste vand kom i den, thi det var ej længere end 10 minutter efter stødet, at skibet var kæntret. De fiskede da op af vandet 2 tønder brød, som de havde sat på dækket, lidet smør og lidet af deres tøj. Roede så ind efter landet med begge fartøjerne, men da de kom ind til landet, lå alle bugter fuldstuvet med is, og imod vinden var det umuligt at komme og at holde længere ud efter pynten af Nunarssuit" turde de heller ikke vove, dels fordi der var meget vand i fartøjerne., og dels for ikke at drive til søs, da stormen var så rasende, at vandet stod i luften som røg af aske. Lagde så til en liden 0 med begge fartøjer og begyndte at tage noget af tøjet ud af båden, men i det samme kom der så svære sødrag, at båden jager en 4 å 5 alen højt op på øen under en hulning i klippen og tilbage igen, hvorved folkene som vare i båden blev bange, springer pludselig ud af båden og lader den gå. Der gik straks 8 mand ned i sjaluppen for at hente båden, da brevskaberne m. m. lå nedpakket agter i den, men stormen rasede så hårdt, at de ej kunne vinde op til øen igen, hvorpå de holdte ned i en bugt, som lå stuvet fuld med is, fik dem indenfor nogle isskodser, men sødønningen too- så 3 Årbog 1954

13 34 hårdt til, at det ej varede længe, førend isen knusede begge fartøjer, og alt hvad der var i dem blev et rov for søen. Da fartøjerne således var forlist, søgte folkene, der stod på isskodserne, at komme til landet, hvilket også de 7 mand med stor fare nåede, men en af skipper Kiærs mandskab, navnlig Jacob Anker, tog søen bort af en isskodse, hvorved han gik til bunds og druknede. De stode med 18 mennesker på en liden 0, som søen næsten overskyllede, uden den allermindste proviant og uden fartøj til at hjælpe dem derfra, langt borte fra al menneskelig hjælp. Kaptajnen tilligemed styrmanden og flere af mandskabet havde ej mere end hvad de stod og gik i, og måtte således alle tilsammen i tvende etmål holde ud på denne lille 0 i regn og uvejr. Da isen endelig stuvede ind mellem øen og landet, resolverede kaptajnen med 12 mand at gå over tvende løb på isen til landet, hvor de avancerede så langt de kunne komme øster efter på Nunarssuit" land og opholdt livet ved krækkebær og blåbær, indtil den iste september, da fik 2de kajakker fra Kekertaisak" til dem, som samme dag med konebåd afhentede 10 mand, thi skipper Kiær med 2 de mand søgte løbet som kjøbmand Mørch på sin nedrejse til Julianehaab var ventende at skulle komme igennem, og blev bjærget 2de dage efter med en konebåd, som kom fra Frederikshaab, og kom også til Kekertaisak". De 7 mand, som havde forlist fartøjerne, havde sat over et løb på en isskodse og kom ligeledes samme dag til samme sted. De overblevne på øen blev også bjergede. Den 2de september foer kaptajnen med styrmanden og 3 passagerer til Julianehaab og den 3die sendte han proviant med konebåd til mandskabet. Den 4de dito rejste han og med styrmanden fra Julianehaab med konebåd, og nåede mandskabet samlet den 6te dito på Frederikshaabs spækbåd i løbet Torsketræk kaldet, på deres retourrejse fra Julianehaab, med hvilken de bleve følgelig indtil de den 10de september om eftermiddagen arriverede her ved Frederikshaab." Således lød kaptajn Burchards forklaring, som den er nedskrevet i Frederikshaabs dagsbogsjournal. En skibsjournal føres i et meget kortfattet sprog, men har man selv ført en sådan

14 35 journal, kan man mellem linierne læse sig til meget. Der står intet om, hvad de har lidt, eller om de strabadser de har været udsat for. De har sejlet frem og tilbage langs iskanten for at finde en åbning, der kunne blive vejen for dem til friheden, - det åbne hav. Det vil sige, at de stadig har måttet manøvrere med sejlene for at holde skibet klar af isen, hvilket har betydet, at hele mandskabet skulle være på dækket, og der ikke er blevet tid til megen søvn eller hvile. Så pakker isen til om dem, så der intet andet er at gøre end at fortøje skibet ved et par store isskodser, og da det er godt vejr, bringer det lidt hvile. Så bryder stormen løs - den af alle erfarne sømænd så velkendte og i sejlskibstiden så frygtede føhnvind, soten - uden at de har ringeste chance for at kunne gøre noget for at redde skibet. Isen er for tæt til, at der kan sejles i den, foruden at det er umuligt at føre sejl i en sådan storm. De må lade skibet drive for vinden, ramlende fra den ene isskodse til den anden, kun ventende på det øjeblik, da det får så hårdt et stød, at skroget ikke kan holde til det. Øjeblikket kommer, da de får slået, hele bagbords bov ind, og vandet styrter ind i lastrummet. Nu er det bare om at få bådene ud, og enhver sømand ved, hvad det er for hårdt arbejde i det vejr. Sjaluppen kommer ud, men kan kun rumme 9 mand. Så mange som muligt må derfor afsættes på den nærmeste store skodse for at kunne komme tilbage og hente resten, men det er et vanskeligt stykke arbejde, så det tager tid, og inden de når tilbage, kæntrer skibet, og de tilbageblevne 17 mand redder sig op på siden af det. Båden, som der ikke havde været tid til at sætte ud, falder imidlertid ud af klamperne og så heldigt, at den ligger flot på vandet mellem masterne. Efter at have bjærget lidt proviant, der var taget op på dækket, søger de ind til land, men isen har blokeret hele kysten, så de må søge læ ved en lille 0. De begynder at tage tøjet i land, men mister så begge bådene. Her står nu 18 mand tilbage på den lille 0 uden udsigt til redning, uden mad og drikke og kun med det tøj de går og står 1. Det har været 2 drøje døgn at komme igennem, frysende, hungrende og tørstende, som de var. Det er derfor ikke underligt, at de trodser faren ved at gå over skodserne til land.. 3*

15 36 skønt de har set en af deres kammerater drukne for deres øjne uden at kunne hjælpe ham. Da de så endelig når land, er det på den store ø Nunarssuit", der ikke er beboet og kun tilfældigvis besøges i fangsttiderne. Vandringen over land til den østlige side af øen, hvor der var mulighed for at komme i forbindelse med forbisejlende både eller kajakker, har været meget besværlig, da landet er klippefuldt og forrevet, og hvilket held for dem, at det er på en årstid, hvor bærrene er modne i Grønland, ellers havde de overhovedet ikke haft noget at leve af. Der skal hårdføre mænd til at tåle alle de strabadser, og hele denne beretning viser os, hvad det var for mænd, der besejlede Grønland; mænd der kun bøjede sig for naturmagternes overvældende styrke.

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur Indhold i den vilde natur... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Med fly til Narsarsuaq og bådtransfer

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

9. maj Augustenborg-Sønderborg. Letskyet, af og til sol. 3-5, siden 6-9 m/s VSV, fra 13.30 V.

9. maj Augustenborg-Sønderborg. Letskyet, af og til sol. 3-5, siden 6-9 m/s VSV, fra 13.30 V. SEBBE ALS ROMREGATTA-TUR 2013 Log- plus noget bog. 9. maj Augustenborg-Sønderborg. Letskyet, af og til sol. 3-5, siden 6-9 m/s VSV, fra 13.30 V. 9 besætning mødes på broen (besætning: sidste side). Vi

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S "Laura Dan"

Søsyg i 21 dage Foredrag Ville være landmand På atletiklandshold S/S Laura Dan Denne artikel, som er skrevet af Jørgen T.Madsen, bragtes i bladet Søfart nr. 40, 2011 Artiklens forfatter har givet tilladelse til at den nu også ligger på foreningens hjemmeside -Godt jeg ikke er til

Læs mere

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst.

Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Kajaktur i Bohuslan skærgården på Sveriges vestkyst. Under optimale vejrforhold gik vi efter Fjällbacka skærgården, Väderöarna uden for, og Kosterøerne i nord ud for Strømstad. Start og slut: Heestrand,

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren.

Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. Missjø skærgården 2008 et eldorado for havkajakroeren. I sommerferien 2008 tog Inger Marie og jeg færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Krydsede (med bil ) østover og ramte den sydsvenske skærgård med

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

- tid til natur og fællesskab

- tid til natur og fællesskab - tid til natur og fællesskab Indhold Danmarks smukkeste kanotur... 03 Stolte traditioner... 04 Det praktiske... 05 Planlæg din kanotur... 06 Lejrliv ved Gudenåen... 08 Udstyr til din kano... 09 Sådan

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet.

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet. Kajakur med børn. Af Thomas B. Egeskov Woidemann Nannas første kajaktur, 1 ½ år gammmel. Kajakken er en Rainbow Atlantis. (ill. 1) - Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være

Læs mere

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer

Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer Alle sejl sættes ind for flere skibsofficer 5 35 40 45 Rekrutteringskampagne med et millionbudget kan ikke alene sørge for nok uddannede skibsofficerer. De studerende falder nemlig fra inden uddannelsen

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Prolog Petter Relsters beretning

Prolog Petter Relsters beretning Prolog Tyskerne ville have den danske flåde udleveret, men danskerne trak tyskerne rundt ved næsen i årevis. De skibe, som tyskerne fik taget, sank mærkeligt nok i havnene, og prøvede tyskerne at straffe

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Over Stillehavet med Yukon 4 : 5

Over Stillehavet med Yukon 4 : 5 Over Stillehavet med Yukon 4 : 5 Tahiti Tonga 29 dage blev det til i alt på Tahiti og de fleste af dem blev brugt på vedligehold og lidt sightseeing. Tahiti er en slags hoved ø for fransk Polynesien og

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Dit fag på www.foa.dk

Dit fag på www.foa.dk f o a f a g o g a r b e j d e Dit fag på www.foa.dk Indledning Faglig identitet skaber faglig stolthed Sådan lød en af overskrifterne, da FOA for nogle år siden besluttede, at fagligheden skulle sættes

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

En historie vi alle kan lære af.

En historie vi alle kan lære af. En historie vi alle kan lære af. En personlig beretning af Leif Thygesen. Foto Leif Thygesen. Tåge en skræmmende historie http://www.roinfo.dk/1/post/2014/04/tge-en-skrmmende-historie.html#.uz0x6vl_snh

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK

MARITIM-VIDEN FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Ringkøbing Skjern Smedegade 2 B FISKERIETS HUS TLF 97 31 26 10 WWW.FISKERIETSHUS.DK Sæsonprogram 2012/2013 Klik ind på www.maritim-viden.dk eller www.facebook.com/groups/maritimviden Ringkøbing Skjern

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Skælskør Amatør-Sejlklub

Skælskør Amatør-Sejlklub Information til nye sejlere og forældre i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling (SAS) Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting der er

Læs mere