Bæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet"

Transkript

1 1 Til Center for Fiskeri Høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark j.nr Høringssvaret er indsendt af Bent Hindrup Andersen, Vesterby 54, Endelave, 8700 Horsens mail: bent@hindrup.dk, tlf.: / , på vegne af foreningen Endelave hav- og dambrug Nej tak : Bæredygtighed som afgørende princip I Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark anvendes ordet bæredygtig hele fire gange: Udkast til Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark Med reformen af den fælles fiskeripolitik er der et krav om, at medlemsstaterne udarbejder en national flerårig strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren. NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen har derfor udarbejdet udkast til Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark Formålet med strategien er at anvise retning for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark frem mod Brundtlandrapporten fastlagde i 1987 denne definition af bæredygtighed: En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov. Den danske forvaltning af vore havområder er ikke bæredygtig. De indre danske havområder opfylder generelt ikke målsætningerne for EU s vandrammedirektiv. Her fastlægges det at alle vandområder grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet skal have god tilstand i EU's havstrategidirektiv påpeger, at formålet med direktivet er at fastholde eller etablere god miljøtilstand i alle europæiske havområder senest i Midlet til at nå dette mål er udarbejdelse af havstrategier med målsætninger for natur og miljø, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer. Målet er med andre ord at sikre en bæredygtig udvikling og udnyttelse af havene til gavn for os og de fremtidige generationer. Desværre er der langt igen, før Danmark kan opfylde disse mål for miljøtilstanden. Alle de indre danske havområder syd for Anholt har dårlig miljøtilstand. Vi skal helt op til Læsø før miljøtilstanden bliver moderat og god er miljøtilstanden først langt oppe i Skagerrak. SE BILAG 1. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark nævner at: I både Danmark og i resten af EU har produktionen i akvakultursektoren været konstant de sidste 25 år. Derimod er produktionen i en del tredjelande i kraftig vækst, særligt i Fjern- og Mellemøsten, Sydamerika, samt i Norge og Tyrkiet.

2 2 I EU er der stigende fokus på, at akvakultursektoren skal forsyne markederne med en større andel af råvarebehovet i de kommende år. Det er tilsyneladende Fødevareministeriet og Miljøministeriets hensigt, at vi i Danmark skal stile efter at følge det spor, som er lagt med akvakulturer i de nævnte lande. De erfaringer, som man har gjort i disse lande, er i klar modstrid med det overordnede mål om, at en øget satsning på akvakulturer skal ske på et bæredygtigt grundlag. I Fjern- og Mellemøsten og i Sydamerika ødelægges omfattende mangroveskove langs kysten for at give plads til akvakulturer, og produktionen er her kun mulig med storstilet anvendelse af antibiotika. I Norge og Canada er den naturlige laksebestand reduceret til 1/10 af den oprindelige størrelse på grund opformering af lakselus og fiskesygdomme i laksebrugene, trods rundhåndet brug af antibiotika og andre kemikalier. Havbrugene i og nær Horsens Fjord har lokalt skabt stærkt forringede miljøforhold. Det må derfor være relevant at stille spørgsmålet: Findes der overhovedet noget dokumenteret og verificeret eksempel på, at en akvakultur i havet kan fungere på en bæredygtig måde dvs. uden at belaste det omgivende havmiljø? Sidst i dette høringssvar behandles de nyeste planer for et stort havbrug, nemlig Endelave Havbrug. Disse VVM-planer er ikke i stand til at påvise, at driften kan ske på en bæredygtig måde. Fangkulturer virker ikke godt nok Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark nævner at: Havbrugene kan ikke umiddelbart etablere en direkte renseforanstaltning til at reducere deres næringsstofpåvirkning. I stedet må anvendes andre indirekte rensningsforanstaltninger. Mest kendt i dag som næringsstofreducerende tiltag er muslingeopdræt. En placering af et muslingeopdræt i umiddelbar nærhed af et havbrug fjerner kun i ringe grad den konkrete udledning fra havbruget. Hovedparten af muslingernes renseeffekt sker som en generel reduktion af næringsbelastningen i havmiljøet. Foreløbige undersøgelser viser, at muslinger fjerner i gennemsnit 10 kg N pr. ton. Et andet næringsstofreducerende tiltag er produktion af tang. På tilsvarende vis reducerer tang kun i ringe grad den konkrete påvirkning fra havbrugsanlægget, men fjerner generelt næringssalte fra havvandet. Foreløbige undersøgelser viser, at tang fjerner ca. 4,8 kg N pr. ton. For både muslingeopdræt og tangproduktion gælder, at disse produktioner forudsætter optimal placering i forhold til næringsstoffjernelse. Denne placering er ofte forskellig fra den optimale placering for et havbrug. Ved placeringen skal der tillige tages højde for anlæggenes øvrige miljøeffekter, eksempelvis påvirkning af flora og fauna på havbunden. Denne tekst påpeger reelt og konkret en række fundamentale problemer med at gøre akvakulturer i havet bæredygtige. Effektiviteten af tang- og muslingekulturer er dårligt belyst og behæftet med en række uafklarede produktionsproblemer. Det er ikke vist, hvordan man vil producere, håndtere, bjerge, forarbejde og distribuere de enorme mængder af muslinger, som de skitserede fangkulturer vil kræve. Dertil kommer store problemer med kompensationsanlæggenes virkning på det lokale miljø i havet. Det drejer sig om møg fra muslingerne og skyggevirkning af tang- og muslingekulturerne. Se nærmere i sidst høringssvaret, hvor Endelave Havbrug behandles. Akvakultursektorer vil planlagt øge forureningen med 12½ % Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark nævner at:

3 3 Det er regeringens mål, at produktionen af fisk og skaldyr i dansk akvakultur er forøget med 50 % i Det er regeringens mål, at kvælstofbelastningen pr. produceret enhed er reduceret med 25 % i Hvis begge regeringens to målsætninger bliver opfyldt, vil forureningen med kvælstof blive forøget med 12,5 % fra nu frem til i Det er meget svært at se, hvordan dette kan være foreneligt med den centrale målsætning for akvakulturer i Danmark, at udviklingen i denne sektor skal være bæredygtig. Det højt profilerede og angiveligt banebrydende havbrug ved Endelave skal efter planen starte sin produktion d. 1. april i år. Det er på ingen måde påvist i VVM redegørelsen, at dette anlæg kan producere bæredygtigt. Dambrug på land kan styre miljøpåvirkningen Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark nævner at: Dambrugssektoren har en særlig styrke i, at den moderne produktion har en høj grad af miljøeffektivitet gennem anvendelse af miljøteknologi, som gør det muligt at minimere udledningerne af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer fra anlæggene. Endelig er dambrugerne dygtige til at producere nicheprodukter, bl.a. økologiske fisk, som giver en bedre salgspris. Havbrugssektorens styrke er bl.a., at der arbejdes med integreret produktion, der omfatter alle led fra produktion til afsætning. Det er bemærkelsesværdigt, at dambrugssektoren beskrives som miljøeffektiv gennem anvendelse af miljøteknologi. Havbrugssektorens styrke ligger i følge strategiteksten i en integreret produktion, mens intet nævnes om miljøeffektivitet. Havbrug har nemlig ikke styr på forureningen og er ikke miljøeffektive. Konklusionen ligger lige for, nemlig at alle ørreder skal opdrættes i landbaserede anlæg, hvor moderne miljøteknologi kan sikre en høj produktion og en lav miljøbelastning. Havbrug forurener som en middelstor dansk provinsbys urensede spildevand Vi kan regne lidt på oplysninger om de planlagte årlige udledninger af affaldsstoffer fra Endelave Havbrug: 88 tons N, 9,6 tons P og 463 tons BI 5 / organisk materiale. Miljøbeskyttelsesloven definerer, at Ved 1 personækvivalent (PE) forstås, jf. 4, stk. 5, 21,9 kg organisk stof pr. år målt som biokemisk iltforbrug (BI 5 ), 4,4 kg total kvælstof pr. år eller 1,0 kg total fosfor pr. år. Det indebærer, at Endelave Havbrug årligt vil udlede lige så meget N (kvælstof) som mennesker, lige så meget P (fosfor) som mennesker og lige så meget BI 5 (organisk stof) som 21,142 mennesker. Sagt på en anden måde svarer det til, at en by med indbyggere sendte sit spildevand urenset ud i havet lidt syd for Endelave set over et helt år. Situationen er reelt værre end som så. VVM redegørelsen for Endelave Havbrug oplyser, at produktionstiden løber fra april/maj til november/december, hvorefter nettene fjernes. Det indebærer at udledningen af affaldsstoffer er koncentreret på 7/12 af året. Derfor vil mængden af affaldsstoffer om sommeren svare til en by på godt mennesker, hvis spildevand ledes urenset ud i havet lidt syd for Endelaves badestrande og sommerhusområde.

4 4 Frem til o sendte flere danske byer deres stort set urensede spildevand ud i havet gennem et langt rør, men det blev stoppet effektivt af den første vandmiljøplan fra 1987, hvis krav skulle være opfyldt af byer, industri og dambrug i løbet af 5 år. Alle levede op til dette krav. Ville vi i vore dage acceptere, at en middelstor dansk provinsby på indbyggere om sommeren lukkede sit rensningsanlæg og udledte spildevandet i havet gennem et langt rør? Så kunne man fjerne de udledte affaldsstoffer ved hænge net med muslinger og tang op i havet et eller andet sted 15 km fra udledningsstedet. Man kan sikkert få modelberegninger til vise, at det er en fuldt tilfredsstillende metode, der ikke skader havmiljøet. Metoden er billig, så hvorfor ikke tilbyde den til danske byer, hvis økonomi er trængt i disse år? Hvorfor skal der være vilkår for havbrug, som vi ikke vil acceptere for byer? Endelave Havbrug viser ikke vejen til bæredygtigt havbrug Endelave Havbrug vil blive det hidtil største havbrug i Danmark, og anlægget præsenteres som prototype for etablering af meget store bæredygtige havbrug andre steder i de indre danske farvande. Disse havbrug må nemlig ikke belaste havmiljøet, og derfor skal de selv producere foder til deres fisk i form af tang og muslinger. De fjerner nemlig næringssalte og især kvælstof fra havvandet, i takt med at fiskene udleder dem. Forskningen samler sig i dag omkring Hjarnø Havbrug i mundingen af Horsens Fjord, forklarer primus motor på projektet biolog Per Andersen fra den rådgivende virksomhed Orbicon A/S Det første havbrug af typen er planlagt til at ligge ved øen Endelave i Kattegat (Jyllands-Posten d. 9. februar 2014). Derfor er det værd at se nærmere på dette projekt. De miljømæssige virkninger af det planlagte Endelave Havbrug, er søgt belyst af det store og erfarne konsulentfirma Orbicon i en VVM-undersøgelse på 299 sider og i en supplerende konsekvensredegørelse på 154 sider til en samlet pris på 2 mio. kr. Trods den meget omfattende behandling af de miljømæssige virkninger af havbruget er der en lang række alvorlige og afgørende mangler i belysningen af konsekvenserne ved at etablere et havbrug ved Endelave. Se nærmere i Indsigelse mod havbrug ved Endelave indsendt af foreningen Endelave hav- og dambrug Nej tak. Se Denne VVM-redegørelse oplyser, at det er planen, at havbruget skal udlede 88 tons N/år og 9,6 tons P/år. Det sker ved en produktion af 2105,0 tons fisk og forbrug af 2315,5 tons foder. Effektiviteten af tang- og muslingekulturer i området er dårligt belyst og belastet med en række uafklarede produktionsproblemer. Hvis produktionen af muslinger skal kunne fjerne 88 N/år, vil det forudsætte en muslingefangst på tons muslinger årligt. De planlagte kompensationsopdræt kun vil kun kunne fjerne % af det udledte fosfor. Disse mål kan kun nås, hvis næringssaltene strømmer 15 km opstrøms mod nordvest til tang- og muslingekulturer ved Hjarnø, Hundshage og As Vig. Disse forhold er urealistiske ud fra den aktuelle erfaring og viden. Dertil kommer store problemer med kompensationsanlæggenes virkning på det lokale miljø i havet. Det drejer sig om møg fra muslingerne og skyggevirkning af tang- og muslingekulturerne. Årstidsvariationer indgår heller ikke i beregningerne. De mange modelberegninger i VVM-undersøgelsen hviler derfor på et alt for tyndt og usikkert grundlag. Trods denne store indsats er det således ikke lykkedes at påvise, at der kan ske en bæredygtig produktion af ørreder i bure i havet ved Endelave. Derfor er det naturligt at konkludere, at denne produktionsform ikke er egnet til danske forhold. Det skyldes de sårbare indre danske farvande,

5 5 det udbredte danske ønske om at beskytte vores havmiljø, og ikke mindst de klare krav i EU s Vandrammedirektiv og EU s Havstrategidirektiv. Der mangler proportionalitet i forvaltningen af havbrug Hele ideen om at øge den danske akvakultursektor i Danmark skal også sammenholdes med den store og kostbare indsats, som alle dele af det danske samfund har ydet for at opfylde intensionerne i de tre danske vandmiljøplaner, som sigter mod en afgørende reduktion af udledningerne af næringssalte og organisk materiale til vandmiljøet. SE BILAG 2. Vi kan se en begyndende forbedring af det danske vandmiljø bl.a. i havet som følge af de tre danske vandmiljøplanere. Derfor er det uforståeligt, at offentlige myndigheder vil spille hasard med disse dyrt vundne miljøforbedringer. Intet tyder på, at man kan etablere en reelt bæredygtig dansk akvakultur i de indre danske farvande. Denne manglende proportionalitet i forvaltningen af havbrug bliver meget tydelig, når man ser nærmere på eksemplet med Endelave Havbrug, som Miljøstyrelsen tilsyneladende er klar til at tillade. VVM-redegørelsen oplyser, at det er planen, at Endelave Havbrug skal udlede 88 tons N/år og 9,6 tons P/år. Det nye rensningsanlæg på øen forventes at udlede ca. 90 kg N/år og ca. 15 kg P/år til havet syd for Endelave. Dette anlæg blev taget i brug i 2013, og det har kostet 8 mill. kr.. Desuden er der investeret 12 mill. kr. i kloakering af det meste af øen. Lynger sommerhusområde bliver kloakeret senest i 2016 for 5 mill. kr. Samlet investerer Horsens Vand A/S således i alt 25 mill. kr. til rensning af øens spildevand i løbet af få år. Dertil kommer husstandenes udgifter for tilslutning og kloakarbejde på egen grund. Tilslutningsbidrag for et hus på øen er ,75 kr. De samlede udgifter løber således op i skønsmæssigt 40 mill. kr. Disse store investeringer er foretaget for at gavne vandmiljøet ved Endelave efter krav fra Vejle Amt og fra Naturklagenævnet på vegne af Miljøstyrelsen. Før bygningen af renseanlægget blev der fra hele Endelave udledt i alt kg N/år og 336 kg P/år. På den baggrund er det helt uforståeligt, hvis det tillades at etablere og drive et havbrug tæt på Endelave med udledninger på næsten 1000 gange mere kvælstofforbindelser og 640 gange mere phosphat end der nu udledes fra øen efter massive investeringer i et bedre havmiljø. Udsigt til øget faunaforurening og sygdomsudbrud truer de vilde fisk. Forøgelsen af havbrugenes produktion øger risiko for udslip. Risikoen må forventes at stige yderligere, hvis havbrugene placeres på mere åbent vand, og dertil kommer udsigt til mere ekstrem vejr som en del af de globale klimaændringer. Udslip af regnbueørred og andre laksefisk medfører, at de søger op i åløb, hvor de ødelægger ynglemuligheder for de vilde fisk. Der er tale om ret store investeringer for at fremme gydemulighederne for laksefisk for derved at genetablere robuste bestande af vilde fisk. Da stormen rasede over Danmark i slutningen af oktober 2013, undslap mere end 600 tons regnbueørreder fra tre havbrug ved hhv. Samsø, Horsens og Musholm ud for Vestsjælland. Den unaturlige fisketæthed i havburene er ideel for udbrud og opformering af fiskesygdomme og lakselus. Flere bure tættere på hinanden betyder også større risiko for spredning og større smitte pres. Udbredelsen af havbrug svækker mulighederne for at få de vilde fiskebestandene op på et robust niveau, så både erhvervsfiskeri og sportsfiskeri med tilhørende økonomi og beskæftigelse kan

6 6 udvikles og vokse. Havbrug med laks har knækket store dele af den vilde canadiske og norske laksebestand. Noget tilsvarende kan ske med den vilde danske bestand af ørreder. Opdrættede fisk har en dårlig fedtsyresammensætning. Vi får tit at vide, at vi skal spise især fede fisk for at få det sunde fedtstof omega 3. Vi går imidlertid galt i byen, hvis vi alene måler på mængden af omega 3, og kun vurderer vores fødevarer ud fra dette. Det er forholdet mellem omega3 (det sunde fedt) og omega 6, der har betydning for sundheden af fedtet. Vi har brug for omega 6, men sammen med industrialiseringen af vores animalske fødevarer, er indtaget af omega 6 fedtstoffer steget dramatisk, og det er en af årsagerne til mange af vores livsstilsygdomme. I vildt og vilde fisk er forholdet mellem de to nævnte fedtstoffer ca. 1:1. Ved opdræt af husdyr og fisk øges andelen af omega 6 betydeligt. For at bedømme sundheden af vores fødevarer er det således vigtigt, at vi kender både mængden af fedt og relationen mellem omega 3 og omega 6. Opdrættede laks Vilde laks Omega 3: Omega 6 1:11 1:1 Fedt i % Fedt i gr. Pr.100gr fisk Omega 3 + omega 6 udgør antagelig ca. 20 % 39 % 9 % 39 gr. 9 gr. 7.8 gr. 1.8 gr. Omega 3 pr. 100 gr. 0,65 gr. 0,9 gr. Omega 6 pr. 100 gr. 7,15 gr. 0,9 gr. Selvom summen af Omega 3 + Omega 6 er skønnet til 35 % af det samlede fedt, så giver det alligevel en illustration af den relativt store mængde omega 6 vi indtager for at få del i det sunde omega 3 fedtsyre i den opdrættede fisk. I den vilde laks får vi lidt mere omega 3 pr. 100 gr. og hele 7.7 gange mindre omega 6 pr. 100 gr. end i opdrætsfisken. Når vi indtager en fed fisk, som det ofte anbefales, fordi den indeholder omega 3, så er det nok så vigtigt at være opmærksom på de meget store mængder omega 6, som vi får samtidig. I opdrætsfisk, som har et meget højt indhold af fedt(39 %), og som har et meget dårligt forhold omega 3 : omega 6, forvandles den ellers sunde laks til en underlødig, fed fødevare med en meget betænkelig sundhedsværdi. Det samme gælder sandsynligvis også regnbueørreder fra havbrug. Laks fodres i dag med 20 % animalske og hele 80 % vegetabilske proteiner. Omega 3 fedtsyrer produceres i stor stil af plankton i havet og vandrer naturligt op gennem fødekæden til vilde laks. Visse landplanter producerer omega 3 fedtsyrer, men opdrættede laks kan ikke nå et højt indhold af omega 3 fedtsyrer ud fra foder, der hovedsageligt er produceret af landplanter. Tabellen viser også, at opdrættede laks har et meget højt indhold af fedt, og derfor må indholdet af protein være tilsvarende lavt sammenlignet med vilde laks. De opdrættede laks er simpelthen tyndfede med svagt udviklet muskulatur på grund af for lidt motion. Man må overveje, om det er værd at fremme havbrug, når vi ved, at kvaliteten af havbrugsfisk er klart dårligere end vilde fisk, og når vi ved, at produktionen i havbrug sker på bekostning af især det kystnære og skånsomme fiskeri af vilde fisk. Der indgår som en tommelfingerregel 1,5 kg vildfisk til produktion af 1 kg spisefisk. Fangst af vilde fisk som f.eks. tobis til fiskeopdræt betyder

7 en reduktion af fødegrundlaget for de vilde fisk. Det hæmmer mulighederne for at få de vilde fiskebestande op på et robust niveau til gavn for både erhvervsfiskere, sportsfiskere og forbrugere. 7 Burfisk fra havbrug er en dårlig mærkevare. I strategioplægget lægges der vægt på, at det er produkter og marked, der skal drive udviklingen, og her anføres det: Forbrugerne har fokus på fødevaresikkerhed, sundhed, økologi, bekvemmelighed, funktionelle fødevarer og pris. Den subjektive dimension har fået større betydning i de senere år. En af den danske fiskeri- og akvakultursektors styrker er den markedsorienterede innovation, som søger at efterkomme de nye ønsker. Dette fokus skal fastholdes for at udnytte mulighederne for på et stadigt mere globaliseret verdensmarked at afsætte danske produkter af høj kvalitet og værdi. Det er en usikker strategi. På et tidspunkt vil det gå op for forbrugerne, at havbrugsfisk ikke lever op til markedsføringen som en sund spise, at de belaster vores indre farvande med næringsstoffer, at de skaber faunaforurening der går udover den vilde fisk, at større og større arealer af vores fælles hav beslaglægges til privat virksomhed og at banale krav til fiskevelfærd og fiskesundhed ikke kan opfyldes. Derfor er det en kortsigtet strategi at satse på havbrug. Økologiske havbrug er ikke væsentligt forskellige fra traditionelle havbrug, og derfor ødelægger markedsføringen af økologisk havbrug troværdighed af den øvrige økologiske produktion. Strategi for en bæredygtig udnyttelse af det marine miljø i de indre danske farvande: - Stop udbygningen med nye havbrug i de indre farvande, og de eksisterende havbrug skal afvikles inden Kvælstofbelastningen fra alle udledere skal reduceres, så målet om god økologisk tilstand i de indre danske farvande kan opnås inden Når tabet af næringsstoffer pr. enhed reduceres med fx 25 % gennem øget miljøeffektivitet skal dette ubeskåret komme miljøet til gode. - Det kystnære og skånsomme fiskeri skal fremmes, sammen med sports og lystfiskeri samt søsport. Alt dette vil fremme kystturismen. - En satsning på udbygning af stenrev vil øge biodiversiteten og opbygning af fiskebestande samt mulighed for høst af naturtang og dykkerturisme. Der skal ske en udvikling af fiskeredskaber og metoder, som er skånsomme overfor miljø og fisk. - Der er behov for en havets planlov for at sikre almenvellets interesser og for at sikre god økologisk tilstand i det marine miljø. - Dambrug på land i recirkulerede anlæg bør udvikles med henblik på større naturlighed, større sundhed og fiskevelfærd. Der bør satses på forsøg med vegetar fisk, som naturligt æder plantebaserede produkter. Alt i alt kan denne strategi skabe vækst i økonomi og beskæftigelse, samtidig med at det værdifulde marine miljø i de indre danske farvande udnyttes bæredygtigt til gavn for os og de kommende generationer.

8 BILAG 1 Danmarks Havstrategi basisanalyse (2012): Generelt Citat fra Danmarks Havstrategi: En række faktorer er medvirkende til, at der i dag ikke er god miljøtilstand i alle de danske havområder. De vigtigste faktorer er belastningen med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, samt overfiskeri af visse bestande og påvirkning af havbunden ved fiskeri med bundslæbende redskaber. Tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer er fortsat væsentlige problemer især i de kystnære og indre danske farvande. Det forudsættes, at vandplanerne på disse områder bidrager væsentligt til opnåelsen af god miljøtilstand. Næringsstofbelastningen / eutrofiering Citat fra Danmarks Havstrategi: De åbne ikke-kystnære dele af Skagerrak og de åbne ikke-kystnære dele af Nordsøen er vurderet som værende i god miljøtilstand, mens de kystnære dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og såvel de vestlige dele af Østersøen som farvandet omkring Bornholm er klassificeret som næringsstofpåvirkede og ikke i god tilstand (figur 4.1). Kilderne til næringsstofbelastningen er dels landbaserede kilder fra landbrug og i et vist omfang fra spildevand, dels næringsstoffer tilført med havstrømme fra Østersøen, der føres op gennem Bælthavet og Kattegat og fra de nordtyske floder, der føres med Jyllandsstrømmen langs den jyske vestkyst og i visse situationer også ind i Kattegat. Endeligt er der et væsentligt bidrag fra luften, den såkaldte atmosfæriske deposition. Kommentar til miljøtilstanden i de danske havområder Miljøtilstanden i de danske havområder er langt fra god. Se figur 4.1 og figur 4.2. De danske miljømyndigheder står derfor overfor en stor opgave, hvis miljøtilstanden i 2020 skal kunne leve op til kravene i EU's havstrategidirektiv om, at havene skal have opnået god miljøtilstand. 8

9 9 Overgødskning / eutrofiering af havet Figur 4.1: Klassifikation af status for eutrofieringstilstanden i de danske havområder baseret på de data, som er indberettet til hhv. OSPAR og HELCOM. Blå og grøn angiver god miljøtilstand mens gul, orange og rød angiver, at der er en ikke-god miljøtilstand. Numrene angiver beregningspunkter. Citat fra Danmarks Havstrategi: De åbne ikke-kystnære dele af Skagerrak og de åbne ikke-kystnære dele af Nordsøen er vurderet som værende i god miljøtilstand, mens de kystnære dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og såvel de vestlige dele af Østersøen som farvandet omkring Bornholm er klassificeret som næringsstofpåvirkede og ikke i god tilstand (figur 4.1). Biologisk mangfoldighed / biodiversitet i havet Figur 4.2: Klassifikation af de danske farvandets tilstand vedrørende biodiversitet. Gul, orange og rød angiver, at der ikke er god miljøtilstand. Numrene angiver vurderingsområder. Citat fra Danmarks Havstrategi: Samtlige danske dele af hhv. Nordsøen, Skagerrak, de indre danske farvande og de vestlige dele af Østersøen har enten en moderat, ringe eller dårlig biodiversitetstilstand (figur 4.2) svarende til ikke-god miljøtilstand med havstrategidirektivets terminologi.

10 10 BILAG 2 VANDMILJØ OG NATUR Heri kan man finde oplysninger om udviklingen i de danske havområders miljøtilstand. Kommentar til udledningen af kvælstof og fosfor Figur 2.2 viser, at udledning af kvælstof i 2011/12 er reduceret med ca. 45 % af udledningen i 1990/91. Det skyldes at landbruget næste har halveret udledningen af kvælstof, mens alle punktkilder samlet har reduceret deres udledning af kvælstof med ca. 75 %. Se figur 2.9. Udledningen af fosfor er i samme tidsrum sænket med ca. 89 %. Se figur 3.2. Denne udvikling er skabt af de tre danske vandmiljøplaner fra 1987, 1998 og 2004, og det har krævet meget store investeringer og driftsomkostninger af alle, som udleder kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Kvælstof Figur 2.2. Udviklingen i den samlede normaliserede (vandføringsvægtede) udledning af kvælstof til havet (Wiberg-Larsen et al. 2013).

11 11 Kvælstof Figur 2.9. Udviklingen i de årligt udledte mængder af kvælstof opdelt på forskellige punktkilder (Naturstyrelsen 2013). Fosfor Figur 3.2. Udviklingen i de årligt udledte mængder af fosfor opdelt på forskellige punktkilder (Naturstyrelsen 2013). Kommentar til virkningen i havet af de reducerede udledninger Denne kraftige reduktion af udledningerne af kvælstof og fosfor er som sagt skabt af de tre danske vandmiljøplaner fra 1987, 1998 og Det glædeligt, at koncentrationen af kvælstof og fosfor i de danske havområder er tilsvarende faldet mærkbart. Se figur 9.2. Der har siden 1989 været registreret store iltsvindsområder i de indre danske farvande uden tegn på forbedring. Måske de ret små iltsvindsområder i dog tegn på nye forhold, men i 2013 var der igen store iltsvindsområder. Se figur 9.8. Ålegræssets udbredelsesdybde er også et vigtigt mål for miljøtilstanden i havet. I perioden er der desværre ingen tegn på forbedrede forhold for ålegræs i havet. Se figur Det er derfor stadigt svært at finde sikre tegn på, at de biologiske forhold i de danske havområder er i fremgang.

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk.

NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk. Vingsted den 24. marts 2014. Vedrørende Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 13. februar 2017 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november

Læs mere

Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse

Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet

Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Udkast til VVM tilladelse

Udkast til VVM tilladelse Udkast til VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. December 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg

Læs mere

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND

Læs mere

Notat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv.

Notat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv. Notat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv. Dette notat er en foreløbig opsummering af en række overtrædelser af miljølovgivningen,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon

Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale

Endelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg v2 Januar 2014 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014

VVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105 tons fisk

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Udfordringer og indsatser på havet

Udfordringer og indsatser på havet Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande

Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt for off-coast havbrug i danske farvande Hjarnø Havbrug Notat om udviklingsprojekt

Læs mere

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy

Læs mere

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615:

KLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615: Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Havmiljøloven) C/O Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Sendt som epost: mst@mst.dk Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Miljøbeskyttelsesloven) C/O Miljøstyrelsen

Læs mere

Recirkulerende anlæg udgør et springbræt for en bæredygtig, profitabel og teknologisk udvikling TEKNOLOGIEN KAN UDVIKLES:

Recirkulerende anlæg udgør et springbræt for en bæredygtig, profitabel og teknologisk udvikling TEKNOLOGIEN KAN UDVIKLES: Recirkulerende anlæg udgør et springbræt for en bæredygtig, profitabel og teknologisk udvikling TEKNOLOGIEN KAN UDVIKLES: Det økonomiske vækstpotentiale er større inden for udviklingen af højteknologiske,

Læs mere

Strategisk MiljøVurdering

Strategisk MiljøVurdering Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Sag/ID Nr. Enhed Dato 17-4435-000004 EU & Fiskeriregulering 31-10-2017

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Spørgsmål nr. 48. Svar

Spørgsmål nr. 48. Svar Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Status for udvikling af akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune 17. oktober 2016. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en masterplan for udvikling af akvakultur for perioden 2009-2015.

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 udarbejdet af: NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 udarbejdet af: NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

Udkast til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade

Udkast til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 07-06-2018 Sags id.: 16/948 Sagsbehandler: Mette Schjødt Udkast til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN Notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stofbalancer ved nedlæggelse af renseanlæg og etablering af Tengslemark Renseanlæg 29. juni 2015

Læs mere

1 Indledning Planlægningsgrundlag Lovgrundlag Miljøvurdering Forhold til anden planlægning Kommuneplanen for

1 Indledning Planlægningsgrundlag Lovgrundlag Miljøvurdering Forhold til anden planlægning Kommuneplanen for 1 Indledning...2 2 Planlægningsgrundlag...2 2.1 Lovgrundlag...2 2.2 Miljøvurdering...2 3 Forhold til anden planlægning...2 3.1 Kommuneplanen for Horsens Kommune...2 3.2 Vandplanerne...2 4 Status...2 5

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål

Læs mere

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:

Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis

Læs mere

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...

Læs mere

1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune

1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder

Læs mere

Strategisk Miljø Vurdering

Strategisk Miljø Vurdering Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-45820 Fiskeripolitisk Kontor 25-02-2019 Strategisk Miljø

Læs mere

Biologiske vandløbsundersøgelser

Biologiske vandløbsundersøgelser Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur

Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Fisk og Det økologiske spisemærke Øko-opdræt tælles med som økologisk Konventionel opdræt tæller

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd.

Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd. Høringsnotat Erhverv J.nr. 029-00475 J.nr. Ref. ALSKO Den 8. november 2016 Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering

Læs mere

Kommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE.

Kommune. På ejendommen er der i dag 247,3 dyreenheder (DE). Ejeren ønsker at udvide med yderligere 152,7 DE, så besætningen kommer op på i alt 400 DE. DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 9 DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 TILLÆG 9 Udvidelse af svineproduktion ved Boeslunde, Skælskør K ommune Kommune Ejendommen Præstevangen set fra oven (før ombygning).

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område

Læs mere

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017 NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

Læs mere

2. Tilskudsordninger, der er i gang

2. Tilskudsordninger, der er i gang 2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune

Spildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...

Læs mere