Primadonna. ledelse. Af seniorforsker Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d., Copenhagen Business School

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Primadonna. ledelse. Af seniorforsker Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d., Copenhagen Business School"

Transkript

1 Primadonna ledelse Af seniorforsker Helle Hedegaard Hein, cand.merc. og ph.d., Copenhagen Business School

2 Indholdsfortegnelse Primadonna ledelse! 4 Primadonnaen, præstations-tripperen, pragmatikeren og lønmodtageren! 4 Den højtspecialiserede kreative medarbejder! 4 Motivation som tilstand! 5 Fire arketyper! 6 Den dynamiske arketype! 7 Væsentlige ledelseskompetencer! 8 Om undersøgelsen bag arketypemodellen! 11 Arketype I: Primadonnaen! 12 Passion og dedikation! 12 Tre motivationsfaktorer! 13 1: Kick! 13 2: Flow! 13 3: Identitet! 14 Ledelsesstrategi over for primadonnaen! 14 Skærmende lederskab og "authentic alignment"! 14 Feedback! 15 Tre vigtige ledelsesdyder! 16 1: Giv næring til kaldet! 16 2: Træd ud af comfort zonen! 16 3: Vær generøs! 16 Arketype II: Præstations-tripperen! 18 Den ekstroverte præstations-tripper! 18 Ledelsesstrategi over for den ekstroverte præstations-tripper! 18 Konkret og opgavefokuseret feedback! 19 Den introverte præstations-tripper! 19

3 Fordybelse for fordybelsens egen skyld! 19 Ledelsesstrategi over for den introverte præstations-tripper! 20 Autonomi og selvledelse! 20 Arketype III: Pragmatikeren! 22 Fællestræk med primadonnaen! 22 Behov for tilhørsforhold og retfærdighed! 22 Ledelsesstrategi over for pragmatikeren! 23 Anerkende, relatere, belønne! 23 Arketype IV: Lønmodtageren! 25 Langt fra en primadonna! 25 Ledelsesstrategi over for lønmodtageren! 26

4 Primadonna ledelse Primadonnaen, præstations-tripperen, pragmatikeren og lønmodtageren Fremtidens arbejdsmarked bliver i høj grad præget af højtspecialiserede kreative medarbejdere. Det er godt, for i overgangen fra industri- og serviceøkonomi til videnøkonomi, kreativ økonomi og oplevelsesøkonomi er det de højtspecialiserede kreative medarbejdere, der er drivkraften, påpeger seniorforsker Helle Hedegaard Hein på baggrund af et treårigt forskningsprojekt. Men de højtspecialiserede kreative medarbejdere udgør et problem eller rettere: Deres ledere har et problem. For vi ved for lidt om, hvad der motiverer disse medarbejdere, og hvordan de skal ledes. Opfattelsen af denne medarbejdertype er i høj grad baseret på myter, fordomme og misforståelser, som det er nødvendigt at gøre op med, hvis de højtspecialiserede kreative medarbejderes potentiale skal kunne realiseres fuldt ud. Helle Hedegaard Hein har igennem mange år forsket i motivation og ledelse af højtspecialiserede kreative medarbejdere. I denne artikel præsenterer hun en ny arketypemodel over forskellige medarbejdertyper, der alle er højtspecialiserede og kreative, men som har vidt forskellige motivationsprofiler, og som derfor skal ledes vidt forskelligt. Arketypemodellen er genereret på baggrund af et langvarigt antropologisk feltstudium på Det Kongelige Teater. Den højtspecialiserede kreative medarbejder Danmark skal i høj grad leve af de højtspecialiserede kreative medarbejdere i fremtiden, og de kommer også ifølge alle analyser til at fylde mere og mere på det danske arbejdsmarked der bliver uddannet flere, og der efterspørges flere. Problemet er blot, at vi ved påfaldende lidt om, hvad der motiverer de højtspecialiserede kreative medarbejdere og deraf følger det næste problem: Der er alt for lidt viden om, hvordan de skal ledes. Det har selvsagt konsekvenser ikke kun for medarbejdernes arbejdsglæde og livskvalitet, men også for effektiviteten og kvaliteten af arbejdet og ikke mindst for den samlede kreativitet og innovation i danske organisationer. Derfor er det nødvendigt at blive klogere på, hvad der driver højtspecialiserede kreative medarbejdere, og hvilket ledelsesbehov de har. Men inden da er det nødvendigt at indkredse, hvem de højtspecialiserede kreative medarbejdere er. De fagprofessionelle udgør en væsentlig del af gruppen af højtspecialiserede kreative medarbejdere. Den høje specialisering, som er opnået gennem en længere videregående akademisk uddannelse, har ofte fået det blå stempel i form af en autorisation, der bevirker, at det

5 kun er medlemmer af professionen, der kan udøve faget. Deres arbejde rummer også varierende grad af kreativitet, idet de gennem deres uddannelse har oparbejdet en metaviden, som de bruger til at løse komplekse problemstillinger. Men gruppen af højtspecialiserede kreative medarbejdere inkluderer også semifagprofessionelle og andre medarbejdertyper, som udfører et arbejde, som kræver længere tids uddannelse eller praktisk træning inden for et fag. Det er medarbejdere, hvis arbejde ikke kan udføres af andre uden tilsvarende uddannelse eller træning, og hvis arbejde ikke kan rutiniseres. De højtspecialiserede kreative medarbejdere findes for eksempel inden for følgende fag: Tekniske fag: Ingeniører, it-eksperter etc. Omsorgsfag: Sygeplejersker, terapeuter, præster, psykologer etc. Præventive fag: Politifolk, soldater etc. Dannelsesfag: Lærere, pædagoger etc. Designfag: Arkitekter, designere, reklamefolk, grafikere etc. Vidensfag: Læger, jurister, økonomer, forskere, analytikere etc. Kunstneriske fag: Udøvende kunstnere, musikere etc. Idrætsfag: Idrætsfolk på eliteniveau Motivation som tilstand Når man taler om motivation, bliver det hurtigt klart, at begrebet er noget uklart ikke mindst i dagligsproget, hvor motivation kan betyde alt fra, at man har lyst til noget, er villig til noget, har besluttet sig for noget, har en intention om at gøre noget, er nødt til at gøre noget, til at man har behov for noget. En gængs definition på, hvad motivation er, er følgende: Motivation er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og vedligeholder adfærd i retning mod et mål. Denne definition beskriver drivkraften til en adfærd. Men motivation kan også betyde en psykologisk eller emotionel tilstand, og denne dimension er særlig vigtig, når det gælder de højtspecialiserede kreative medarbejdere. For dem er tilstanden af at være motiveret den vigtigste drivkraft, men fordi det er et mere latent niveau i medarbejdernes motivation, har både ledere og medarbejdere en tendens til at fokusere på de mere manifeste motivationsfaktorer, som er med til at skabe tilstanden af motivation. Dermed glemmer man, at motivationsfaktorerne blot er et middel til at nå målet. Forstår man målet forstår man, hvordan det føles at være motiveret har man som leder både langt flere strenge at spille på og langt bedre muligheder for at øge sandsynligheden for, at medarbejderen bliver bragt i en motiveret tilstand.

6 Derfor vil den grundlæggende motivationsmodel for den højtspecialiserede kreative medarbejder se således ud: Motivationsfaktorer og ledelsesstrategi Motivation som tilstand Figur 1: Grundlæggende motivationsmodel Fire arketyper En af de væsentligste myter at gøre op med er, at alle højtspecialiserede kreative medarbejdere har samme motivationsprofil og skal ledes på samme måde. Inden for den samlede gruppe af højtspecialiserede kreative medarbejdere er det nyttigt at skelne mellem fire arketyper, som har hver deres motivationsprofil, hvilket igen har konsekvenser for den ledelsesstrategi, lederen bør anlægge over for hver af de fire arketyper, hvis deres fulde potentiale skal realiseres. De fire arketyper er: Primadonnaen Præstations-tripperen Pragmatikeren og Lønmodtageren De fire arketyper kan ses i oversigtsform i nedenstående figur, hvor de er placeret på en skala, der illustrerer villigheden til at bringe ofre. Dette skal ikke forstås som et spørgsmål om, hvor meget tid man investerer i sit arbejde, og hvor meget overarbejde man er villig til at påtage sig. Villigheden til at bringe ofre handler primært om den grad af mental energi, man investerer i sit arbejde, og i hvor høj grad man er villig til at kæmpe for det, man tror på. Jo mindre villig man er til at på kompromis med sine værdier og idealer, jo længere ude til højre på skalaen ligger man.

7 æ ø Styret af et kald - et ønske om at gøre en forskel Styret af ekstremt stærke værdier og idealer Den udadrettede anerkendelse er ikke i sig selv motiverende, men bruges til at give arbejdet mening Arbejdet er en primær kilde til tilfredshed og identitet Ekstrovert: styret af den udadvendte præstation af anerkendelse og af karrieremæssig succes Introvert: styret af den indadvendte præstation som bjergbestigeren Vil nok tilslutte sig professionens værdier som skueværdier, men de egentlig styrende værdier knytter sig til egen præstation Har et pragmatisk forhold til arbejdet Prioriterer ud fra og tænker i work-life-balance Arbejdet er ikke den primære kilde til tilfredshed og identitet Deler professionens værdier, men er ikke villig til at bringe ofre Arbejdet er kilde til ressourcer, som kan anvendes til at søge tilfredshed uden for arbejde Tænker i bidragsbelønnings-balance Tilslutter sig kun professionens værdier, hvis det er til personlig fordel og uden omkostninger Bliver af primadonnaen betragtet som kætter Stor villighed til at bringe ofre Lille villighed til at bringe ofre Figur 2: De fire arketyper Det er værd at bemærke, at arketypemodellen er en motivationsmodel. Den siger noget om, hvad der motiverer de forskellige arketyper, men den siger ikke noget om, i hvilken kategori man finder den bedste medarbejder. Talent og dygtighed indgår således ikke som et selvstændigt parameter i arketypemodellen, om end der kan være nogle indirekte sammenhænge, som det fører for vidt at komme ind på her. Generelt kan man dog sige, at primadonnaen og præstations-tripperen på hver sin måde har et værdisæt, der betyder, at de stræber efter at realisere deres fulde potentiale, og derfor er der alt andet lige også en del dygtige medarbejdere i disse to grupper. Den dynamiske arketype Det er også værd at pointere, at arketyperne ikke er statiske. Medarbejdere kan sagtens rykke rundt i de forskellige kategorier, men der vil som regel altid være én kategori, som bedst beskriver den højtspecialiserede kreative medarbejders motivationsprofil. Ens natur og ens grundlæggende motivationsprofil ændrer sig som regel ikke, men der kan være situationer, hvor en medarbejder, som af natur har primadonnaens motivationsprofil, udviser en adfærd, der ligner én af de tre andre arketyper. Det er dog vigtigt at skelne imellem, om en medarbejders rokeren rundt mellem kategorierne sker bevidst og med overlæg fra medarbejderens side, eller om det sker ubevidst og ufrivilligt og som en reaktion på nogle forhold, som vedkommende ikke føler, det er muligt at kontrollere.

8 Det første er som regel uproblematisk. Det kan være en medarbejder, som deltager i krævende projekter og lever sin primadonna ud i den forbindelse, men som lader op ved deltagelse i mindre krævende projekter og i den sammenhæng opfører sig mere som en pragmatiker. Det kan også være omstændigheder i medarbejderens private liv, der betyder, at medarbejderen i en periode vælger at forholde sig mere pragmatisk til arbejdet. Medarbejdere, der er primadonnaer af natur, og som laver sådanne bevidste skift mellem kategorierne, vil næsten uden undtagelse svinge mellem at agere som primadonna og at agere som pragmatiker. Primadonnaen regredierer 1 aldrig til at være præstations-tripper de to typer har vidt forskelligt DNA. Det ligger ikke til primadonnaens natur at agere som lønmodtager vedkommende vil føle, at der sælges ud af de allerhelligste værdier, og at man svigter sit kald og sit moralkodeks og derfor er det ikke en kategori, man frivilligt placerer sig i. Det andet hvor medarbejderen ufrivilligt og ofte ubevidst rokerer rundt mellem arketyperne er langt mere problematisk. Her har forskellen på natur og adfærd primært én årsag, nemlig frustrationsregression. Frustrationsregression er et kendt begreb inden for motivationsteorien, og det dækker kort sagt over, at hvis en medarbejder ikke har udsigt til at få dækket et behov på et givent niveau, så regredierer medarbejderen og begynder at fokusere på behov på lavereliggende niveauer. Det vil sige at en medarbejder, der er primadonna af natur, i visse situationer kan regrediere og for eksempel begynde at agere som pragmatiker eller lønmodtager og pludselig ukarakteristisk fokusere overdrevent på et løntillæg, størrelsen på skrivebordet, kantinens åbningstider eller andre ting, som næppe er det mest afgørende for medarbejderens motivation. Det er værd at pointere, at der ikke findes mange, der er lønmodtagere af natur inden for gruppen af højtspecialiserede kreative medarbejdere. Dertil er vejen gennem studier etc. for lang og besværlig, og selve arbejdet er også for krævende. Der er nogle enkelte, som måske er begavet med et særligt talent eller en særlig begavelse, som ikke behøver at yde ret meget for at klare sig i arbejdet, men det vil være et fåtal. Derfor vil langt de fleste højtspecialiserede kreative medarbejdere, der opfører sig som lønmodtagere, være regredieret fra en af de tre andre arketyper. Væsentlige ledelseskompetencer Ud over de elementer, der er nævnt under ledelsesstrategierne for hver enkelt arketype, er der tre overordnede ledelseskompetencer, som er værd at nævne: For det første er det en helt afgørende ledelseskompetence at kunne diagnosticere medarbejderne korrekt og kunne skelne imellem, hvad en medarbejder er af natur, og hvad en medarbejder eventuelt er regredieret til. Og vigtigst af alt: Medarbejderen skal altid ledes som det, de er af natur ikke som det, de er regredieret til. Det er det eneste, der kan bringe motivationen tilbage. 1 vende tilbage til et tidligere, mindre udviklet stadium i den psykologiske udvikling

9 Står man over for en regredieret medarbejder, er det afgørende, at man som leder ikke straks forsøger at dække de behov, som medarbejderen udtrykker, men forstår, at der er tale om frustrationer, som projiceres andre steder hen, og at problemet er, at et højereliggende behov ikke er dækket. Hvis lederen forsøger at dække de udtrykte, projicerede behov, vil det som regel blot føre til endnu større frustration. For det andet er det væsentligt, at lederen formår at bygge en kultur op, der giver plads til primadonnaerne. Primadonnaerne er kort og godt uundværlige i en organisation, hvor eksistensberettigelsen er bygget op omkring den højtspecialiserede kreative medarbejder. Det ville skabe gevaldige problemer, hvis alle medarbejdere var primadonnaer, og de 3 p er - primadonnaen, præstations-tripperen og pragmatikeren - har hver deres berettigelse og væsentlige funktion i en sådan organisation, som det vil føre for vidt at komme ind på her. Men ofte er det lønmodtageren den medarbejdertype, der bedst kan undværes som sætter dagsordenen for kulturen i organisationen. Det sker både, fordi det som regel er dem, der kræver mest af lederens tid og opmærksomhed, og fordi overenskomster og lignende aftaler i høj grad er bygget op omkring lønmodtagerværdier og derfor kan fungere som et magtfuld redskab i hænderne på en lønmodtager. Det betyder, at ledere ofte bruger for lidt tid på lederskabet af de tre P er og ikke mindst på lederskabet af primadonnaer. Mange ledere har en opfattelse af, at primadonnaer leder sig selv, men i virkeligheden er det den arketype, der har det største ledelsesbehov. Derfor er det nødvendigt, at lederen aktivt bygger en modkultur til lønmodtagerkulturen op, som er baseret på primadonnaens værdier. For det tredje rejser der sig et naturligt spørgsmål om, hvordan man forener ledelsesstrategierne i forhold til de fire arketyper. Det findes der ikke noget enkelt svar på, men en del af løsningen ligger i at basere lederskabet på en primadonnaledelsesstrategi. De to andre p er præstations-tripperen og pragmatikeren tager ikke skade af at blive ledet som primadonnaer. Præstations-tripperen vil som regel være indifferent over for en primadonna-ledelsesstrategi. Pragmatikeren har som nævnt en rem af primadonnaens hud og vil derfor som regel reagere positivt på at blive ledet som primadonna, forudsat at pragmatikeren får rum til ikke at være primadonna. Derudover er det naturligvis vigtigt, at lederen tager hånd om de elementer, der er særegne for præstations-tripperen og pragmatikeren. Lønmodtageren derimod vil som regel reagere negativt på at blive ledet som primadonna. Det gælder dog kun de medarbejdere, der er lønmodtagere af natur, og som nævnt er det et fåtal. Den leder, der pleaser de brokkende lønmodtagere, vil hurtigt opdage, at det fører til frustrationsregression blandt de øvrige arketyper, så lederen har i virkeligheden kun to muligheder, som fint lader sig kombinere: At ignorere lønmodtagernes brokkeri og at bygge en primadonnakultur op, der bliver så stærk, at effekten af lønmodtagernes negative adfærd mindskes.

10 To ting burde stå klart: I lederskabet af højtspecialiserede kreative medarbejdere slår de traditionelle ledelsesværktøjer ikke til, og en del af dem har en direkte demotiverende effekt på medarbejderne. Dette sætter sine spor i organisationens samlede performance. Samtidig er det klart, at lederskabet af højtspecialiserede kreative medarbejdere er en kompleks ledelsesopgave, som kræver en leder, der sætter mod, autenticitet, integritet, generøsitet og frem for alt konstant refleksion over lederskabet højest på den ledelsesmæssige dagsorden.

11 Om undersøgelsen bag arketypemodellen Helle Hedegaard Hein skriver: "Hvor går man hen, hvis man vil studere, hvad der motiverer højtspecialiserede kreative medarbejdere, og hvordan de ledes? Denne artikel er baseret på et langvarigt antropologisk feltstudium på Det Kongelige Teater. Forskningsprojektet har haft til formål at udvikle ny motivations- og ledelsesteori, som fokuserer særligt på den højtspecialiserede kreative medarbejder. Og Det Kongelige Teater er et godt laboratorium til sådanne studier ikke kun fordi man må forvente en høj koncentration af højtspecialiserede kreative medarbejdere i de tre kunsthuse, men fordi et teater er et oplagt sted at studere ledelsesprocesser. Det er aldrig let at observere ledelsesprocesser, men det er lettere på et teater, hvor medarbejderne (kunstnerne) tilbringer 4-8 timer i samme rum som den nærmeste leder (instruktøren). Derfor har jeg tilbragt næsten 4 år på Det Kongelige Teater og observeret mere end 30 forskellige produktioner inden for opera, ballet og skuespil spændende fra de første prøver og frem til premieren og videre ind i spilleperioden, for der er intet mere oplagt end at studere den såkaldte ledelsesresistens end ved at observere, hvordan musene leger, når katten er ude. Når instruktøren er gået hjem, og kunstnerne står på scene aften efter aften og skal redegøre for instruktørens tanker og tolkning, gør de så rent faktisk det, de har fået besked på? Derudover har jeg lavet mere end 100 interviews med kunstnere (operasangere, balletdansere og skuespillere) som repræsentanter for den højtspecialiserede kreative medarbejder, med deres ledere i form af instruktører, producenter, kunstneriske chefer etc. samt med en række andre medarbejdere. Jeg har også observeret en lang række møder, der illustrerer ledelsesprocessen på alle organisatoriske niveauer, spændende fra skitseafleveringer af scenografi, instruktørmøder og produktionsmøder over budgetmøder, evalueringsmøder, dramaturgiatsmøder og repertoireplanlægningsmøder til seminarer, chefgruppemøder, pressemøder og møder af strategisk karakter. Også mere festlige indslag i form af premierereceptioner er blevet observeret. De teorier og modeller, der er resultatet af forskningsprojektet, er dog ikke specifikke for kunstnere og deres ledere, men kan generaliseres til alle typer af højtspecialiserede kreative medarbejdere. Jeg har tidligere forsket i mange år i sygehusvæsenet, og der er ikke den store forskel på balletdansere og læger eller operasangere og sygeplejersker. Og når jeg holder foredrag for blandt andet de kategorier af højtspecialiserede kreative medarbejdere, som er nævnt ovenfor, er det tydeligt, at de også føler sig genkendt.

12 Arketype I: Primadonnaen Den første arketype blandt de højtspecialiserede kreative medarbejdere er primadonnaen. Primadonna-betegnelsen bruges her i en ganske anden betydning end den, der knytter sig til den krævende, småhysteriske medarbejder med store primadonnanykker. Her bruges betegnelsen om en medarbejder, som arbejder for en højere sag. Primadonnabegrebet har i den betydning, der anlægges her nær relation til professionsbegrebet. Alle klassiske professioner er baseret på en sådan kaldstanke, og i nogle professioner aflægger man sågar ed på kaldet. Når der her tales om, at primadonnaen er styret af et kald, er det ikke i en religiøs forstand, men i en mere jordnær betydning, hvor medarbejderen ønsker at gøre en forskel i en højere sags tjeneste det kan være for en bestemt person for eksempel patienten, eleven, publikum eller en kunde, eller det kan være for en bestemt sag, for eksempel kunsten, ånden, religionen, samfundet etc. Når primadonnabetegnelsen bruges om denne arketype, er det fordi, kaldet knytter så stærke værdier og en så stærk passion til sig, at primadonnaen ofte reagerer voldsomt, hvis kaldet trues. Denne adfærd bliver ofte misforstået og tolket som primadonnanykker. Så primadonnabetegnelsen bruges i et forsøg på at redefinere primadonnabegrebet og rydde op i nogle af de myter, der knytter sig til denne medarbejdertype. Passion og dedikation Når man er styret af et kald, er man drevet af en passion, som dels fører en dedikation med sig, dels en forpligtelse til hele tiden at præstere sit absolut bedste. Samtidig er man styret af at søge efter mening. Det er et grundlæggende træk hos primadonnaen at søge efter mening og at søge efter det særligt meningsfulde arbejde, og arbejdet er en væsentlig kanal til at søge efter livsmening. For primadonnaen vil engagement være et middel til at skabe mening, og derfor engagerer primadonnaen sig i høj grad i sit arbejde. Primadonnaen har altså et eksistentielt forhold til sit arbejde: Primadonnaen er ikke nødvendigvis arbejdsnarkoman, men arbejdet er en kanal ikke kun til arbejdsglæde, men også til livsglæde, livskvalitet, identitet og livsmening. Det eksistentielle forhold til arbejdet udmønter sig også i, at primadonnaens personlige og professionelle værdier smelter sammen primadonnaen handler både i sit privatliv og i sit professionelle liv ud fra det samme værdisæt. Primadonnaens filosofi er, at man lever gennem sit arbejde frem for at arbejde for at leve. Det er her i den eksistentielle tilgang til arbejdet at primadonnaen adskiller sig markant fra de tre andre arketyper. Primadonnaen er en helt specielt type en særlig race, om man vil 2 og primadonnaen adskiller sig fra de tre andre arketyper ved at være styret af nogle dybtliggende eksistentielle motivationsfaktorer. 2 Der er mange lighedspunkter mellem primadonnaen og det, som Maslow, en af de største klassiske motivationsteoretikere, kaldte for selv-aktualiserende mennesker. Maslow sagde selv om de selv-aktualiserende mennesker, at they seem almost like a different breed of human beings. For mere om Maslow og selvaktualiserende mennesker henvises til Hein, 2009.

13 Tre motivationsfaktorer Primadonnaens eksistentielle motivationsfaktorer knytter sig nøje til motivation som tilstand. Der er tre tilstande, som særligt motiverer primadonnaen. 1: Kick Den første tilstand er kick. Kick et er forbundet med primadonnaens søgen efter mening, og kick et opstår stort set altid i forbindelse med, at man oplever en særlig kontakt med dem, man tjener, fordi ens arbejde giver mening for dem. Det er stærke øjeblikke, hvor man føler sig høj og lykkelig. Det er kick et, der giver primadonnaen den største lykke det er der, man føler, at man lykkes med det, som er ens kald. Kick et er dog en ret sjælden tilstand de fleste primadonnaer beskriver kick et som noget, de oplever relativt få gange i løbet af deres karriere. Til gengæld er kick et langtidsholdbart. Når en primadonna tænker tilbage på en situation, hvor de følte et kick, vil de få kick et igen om end i mindre styrke. Men det er øjeblikke, som primadonnaen altid vil huske, og primadonnaen er som regel i stand til at give meget præcise beskrivelser af situationen og meget præcise beskrivelser af, hvad de følte i situationen. 2: Flow Den anden tilstand er flow. Flow beskriver den følelse, man oplever, når man er 100 procent fordybet i at løse en kompleks problemstilling, så man glemmer tid og sted. Flow kan kun opleves, når man løser arbejdsopgaver, som kræver, at man arbejder op til sit fulde potentiale. Flow forudsætter høje færdigheder og er samtidig knyttet til udfordrende arbejde. 3 Oplevelsen af flow sker sjældent i fritiden, og sandsynligheden for at opleve flow er størst i arbejdsmæssig sammenhæng. Det er endnu en grund til, at primadonnaen ikke opretholder et skarpt skel mellem arbejde og privatliv primadonnaen har brug for sit arbejde for at opleve flow. Og hvor kick et ikke er noget, der opleves på daglig basis, så er flow en tilstand, man kan opnå tilstrækkelig ofte til, at det kan være styrende for ens daglige virke. Hvad, der ofte overses i litteraturen om flow, er, at vejen til flow kan være frygteligt frustrerende. Processen med at knække en faglig nød vil ofte være forbundet med frustrationer over, at man ikke synes, man kommer nogen vegne - at man oplever forhindringer og måske tvivler på sine egne evner til at finde løsningen. Flow fordrer et stærkt engagement, som ikke er gratis. Flow kræver, at man træder ud af sin comfort zone. De frustrationer, som ofte opleves, inden man når flowtilstanden, kan kaldes for flow-frustration. Problemet med flow-frustration er, at lederen nogle gange tolker primadonnaens frustrationer som brokkeri og utilfredshed, hvor det altså ofte kan være udtryk for en proces, hvor primadonnaens ydre udtryk og adfærd ikke stemmer overens med den indre oplevelse af tilfredsstillelse. Og nogle gange er reaktionen forskudt: Primadonnaen er dybt frustreret og utilfreds i lang tid, men når nødden så endelig er knækket, og problemet er løst, kan 3 Flow-begrebet er udviklet af den ungarnske-amerikanske psykolog Mihaly Csikszentmihalyi og er blevet et centralt begreb inden for den positive psykologi. Se for eksempel Csikszentmihalyi, 1991 og 1997.

14 primadonnaen skue tilbage og omprogrammere sin reaktion til, at det har været en lykkelig proces, hvor man har været heldig at være blevet udfordret maksimalt. 3: Identitet Den tredje tilstand, som virker motiverende på primadonnaen, er identitet. Når de professionelle og de personlige værdier smelter sammen, bliver arbejdet en primær kilde til identitetsskabelse. Primadonnaer er mennesker, der trives ved at have en stærk identitet, der definerer, hvem de er. Og omvendt mistrives de, hvis identiteten af forskellige årsager ikke er klar. For primadonnaerne er det vigtigt, at de kan spejle deres værdier værdier, der primært er knyttet til kaldet i organisationen og organisationens værdisæt. Ledelsesstrategi over for primadonnaen Det er væsentligt for ledere at erkende, at når man har med en primadonna at gøre, hvor det professionelle og det personlige værdisæt smelter sammen, så bliver ledelse langt mere indgribende end for andre medarbejdertyper. God og dårlig ledelse har betydning ikke kun for primadonnaens arbejdsglæde, men for hele primadonnaens livskvalitet. Samtidig er det karakteristisk for primadonnaen, at de faktorer, der figurerer under motivation som tilstand (kick, flow og identitet), ikke er noget, som en leder direkte kan give medarbejderen. Man forhandler ikke antallet af flow-oplevelser og kicks til en MUS-samtale. Alle tre ting er noget, hvor lederen kan øge sandsynligheden for, at primadonnaen bringes i en eller flere af disse tilstande og lederen kan uden problemer også forhindre, at det sker. Skærmende lederskab og "authentic alignment" Lederskabet af primadonnaer har derfor primært til formål at bygge bro mellem primadonnaens eksistentielle motivationsfaktorer og motivation som tilstand. Det gøres ved at udøve et såkaldt skærmende lederskab. For primadonnaen er der en dyb kløft mellem fag og økonomi: Økonomi og managementsprog er ikke bare fremmedgørende, men opfattes som en direkte trussel mod faget, og primadonnaen føler det som en pligt at værne om faget. Derfor bør primadonnaen i så vidt omfang som muligt skærmes mod managementlogik og managementretorik. Lederne skal sætte rammerne i form af for eksempel et budget og en tidsfrist, men inden for disse rammer skal det være den faglige logik, der er herskende. Derudover skal lederen tilstræbe authentic alignment 4, som beskriver den idealtilstand, hvor tre ting går op i en højere enhed: 1. De faglige værdier og idealer 2. De rammer og ressourcer, der er til at udføre arbejdet 3. De krav og forventninger, der stilles til arbejdet udefra. 4 Begrebet er introduceret af tre amerikanske forskere, der har påvist, at medlemmer af en profession er gladest, når der er authentic alignment. Lederen bør så vidt muligt søge at skabe authentic alignment, dvs. overensstemmelse mellem: professionens egne værdier, samfundets krav og forventninger og de praktiske muligheder og roller, som medlemmerne af professionen gives. Er der ikke authentic alignment, eller signalerer lederen ikke at der stræbes efter authentic alignment, opleves stress, demotivation, desillusion,mistillid til ledelsen, frustrations-regression, meningsløshed, udvanding af identitet mv. Man kan læse mere om begrebet i Gardner et al., 2001.

15 I situationer med authentic alignment udfordres vilkårene for at udøve kaldet ikke, og primadonnaen har de bedste muligheder for at følge sit kald. I praksis vil der dog sjældent være authentic alignment, og pointen er da også, at lederen skal tilstræbe det ved at signalere, at man forsøger at skabe rammer og ressourcer og forhandle krav og forventninger, men aldrig ved at forsøge at skabe en falsk authentic alignment ved at bede primadonnaen om at gå på kompromis med sine faglige værdier og idealer for at få dem til at mødes med de to andre faktorer. Det vil skabe dyb frustration og demotivation, og det vil få primadonnaen til at tvivle på, om han har deponeret sit hjerteblod i de rette hænder. Primadonnaen sætter høje standarder for sit arbejde og vil altid stræbe efter den højeste standard, men sætter samtidig en minimumstandard, som han ikke kan og ikke vil performe under og det er denne standard, lederen aldrig må bede primadonnaen om at overskride. Den største kilde til stress blandt primadonnaer er ikke arbejdspresset, men følelsen af at gå på kompromis og sælge ud af deres ukrænkelige værdier. Imellem den højeste standard og minimumstandarden har primadonnaen en zone, hvor det er tåleligt at være, men nærmer de sig minimumstandarden for ofte, vil det være stærkt demotiverende. Lederens opgave er derfor at prioritere i opgaverne og sørge for, at der er tilstrækkeligt med arbejdsopgaver, hvor primadonnaen kan stræbe efter det ypperste og i de opgaver, hvor det ikke er muligt eller rentabelt at stræbe efter det ypperste, skal lederen sørge for at lægge standarden et sted, hvor primadonnaen ikke skal performe under standard. Feedback Det gælder for de fleste af arketyperne, at feedback er et væsentligt ledelsesredskab, men der er tale om vidt forskellige former for feedback. Som udgangspunkt har primadonnaer ikke brug for ros og anerkendelse de sætter selv standarden og ved bedst selv, hvornår de har performet tilfredsstillende. Primadonnaen skal kun have ros for den ekstraordinære indsats, og den skal kun gives af folk, som primadonnaen ser op til og respekterer. Ros for den ordinære indsats virker til gengæld stærkt demotiverende, fordi den sår tvivl om, hvor for eksempel ledelsen sætter niveauet for indsatsen. Til gengæld er feedback om, at det, man har præsteret, har gjort en forskel for andre, langt mere væsentligt for primadonnaen, idet det er knyttet til primadonnaens kald og søgen efter mening og det kick, som betyder så meget for primadonnaen. Frem for alt har primadonnaen dog brug for kritisk feedback. Når kritisk feedback gives på den rigtige måde, er det med til at udfordre og udvikle primadonnaen. Her er der en sammenhæng til de værdier, der knytter sig til kaldet, og også til oplevelsen af flow, som både forudsætter store kompetencer og store udfordringer. Eftersom primadonnaens personlige og professionelle værdier smelter sammen, er den kritiske feedback ofte meget indgribende, og derfor bør den gives i det arbejdsmæssige rum, så der skabes en distance til det personlige. Positiv feedback bliver ofte brugt til at pakke den følsomme kritiske feedback ind, og

16 primadonnaerne ved godt, at ros har en rituel funktion i den sammenhæng og tillægger den derfor ikke nogen særlig betydning. Skal ros virke, skal den derfor som hovedregel gives uden for det arbejdsmæssige rum. På den måde er ledelse af primadonnaer i høj grad knyttet til rum. Lederens opgave er ikke kun at kende til disse rum og sørge for ikke at overskride rummets grænser. Det er også lederens opgave at være med til at definere disse rum på en måde, der muliggør arbejdet, også når det er følsomt. Tre vigtige ledelsesdyder Det er væsentligt at pointere, at der ikke er nogen bedste ledelsesstil, når det gælder primadonnaer. Lige så vigtigt er det at pointere, at den demokratiske ledelsesstil virker dårligst, fordi den sigter efter den laveste fællesnævner, hvilket går direkte imod primadonnaens motivationsprofil. Lederskabet af primadonnaer er derfor ikke et spørgsmål om ledelsesstil, men om et lederskab, der er baseret på nogle centrale ledelsesmæssige dyder. 1: Giv næring til kaldet En af de væsentligste ledelsesmæssige dyder er at give næring til primadonnaens kald. Det kan gøres på mange måder, for eksempel gennem formulering af et værdisæt, der afspejler primadonnaens værdier (der er ikke mange danske organisationer, der har formuleret et værdisæt, som primadonnaen kan spejle sig i), eller ved at signalere, at man sætter en høj standard, eller ved at give primadonnaen feedback om, at de har gjort en forskel for dem, de tjener etc. 2: Træd ud af comfort zonen En anden ledelsesmæssig dyd er mod. Det er helt centralt for primadonnaens arbejde, at det ypperste kun nås, hvis man tør træde ud af sin comfort zone og en af de bedste belønninger, flow, forudsætter, at primadonnaen træder ud af sin comfort zone. Derfor ser primadonnaen gerne en leder, der også tør træde ud af sin comfort zone. Det kan man for eksempel gøre ved ind imellem at give slip på det kontrollerede og give plads til passionen. Man kan også gøre det ved at indrømme tvivl og fejlbarlighed. Den leder, der ikke altid giver faste, overbeviste svar, men inddrager primadonnaerne i sin egen søgen efter et svar på et komplekst problem, kan i høj grad inspirere primadonnaerne. 3: Vær generøs Endelig står generøsitet centralt i lederskabet af primadonnaer. Primadonnaer er i bund og grund generøse med sig selv. De tænker videre over forskellige problemstillinger, når de forlader arbejdspladsen, og det er også ofte dem, der kommer på arbejde med en masse nye, gode ideer eller nogle gennemarbejdede analyser. På samme måde kan lederen på forskellig vis være generøs, for eksempel ved at tænke højt omkring forskellige problemstillinger eller dele tanker og ideer med medarbejderne. Generøsitet handler dog ikke kun om at give det handler i lige så høj grad om at modtage. For primadonnaer bliver arbejdet meningsløst, hvis ikke der bliver taget ordentligt imod det, de giver især hvis det drejer sig om en ekstraordinær indsats. Den generøse primadonna giver af sig selv og giver af sit kald det dyrebareste,

17 vedkommende har og tager kollegaer (og ledere) ikke imod det med respekt, så vil primadonnaen ofte reagere ved at holde op med at give. Fra primadonnaens side er det en nødvendig overlevelsesmekanisme, der i primadonnaens optik forhindrer vedkommende i at blive ulykkelig. Ofte fører det dog blot til stor frustration, bitterhed og ulykkelighed. Og så har alle tabt. Primadonnaens samlede motivationsmodel 5 ser dermed således ud: Eksistentielle motivationsfaktorer Kald Søgen efter mening Motivationsfaktorer og ledelsesstrategi Skærmende lederskab Authentic alignment Feedback Ledelse er knyttet til rum Give næring til kaldet Mod Inspiration Passion Generøsitet Motivation som tilstand Kick Flow Identitet Figur 3: Primadonnaens motivationsmodel 5 Som det fremgår, adskiller primadonnaens motivationsmodel sig fra den grundlæggende motivationsmodel, som bruges til at beskrive de tre øvrige arketypers motivationsprofil. At der for primadonnaens vedkommende lægges en ekstra dimension ind i motivationsmodellen i form af de eksistentielle motivationsfaktorer understreger, hvor speciel en medarbejdertype, primadonnaen er. For en nærmere beskrivelse af primadonnaens motivationsmodel henvises til Hein, 2008, og Hein, 2009.

18 Arketype II: Præstations-tripperen Der findes to slags præstations-trippere: En ekstrovert og en introvert. Fælles for de to typer af præstations-trippere er, at de er villige til at ofre lige så meget for deres arbejde som primadonnaen er forskellen er blot, at mens primadonnaen bringer ofre i en højere sags tjeneste, så gør præstations-tripperen det for sin egen skyld. Præstations-tripperen er sit eget vigtigste projekt. Den ekstroverte præstations-tripper Den ekstroverte præstations-tripper er karrieremenneske en person, som primært er styret af at præstere, gøre karriere og af at være anerkendt som den dygtigste inden for sit felt. Følelsen af at præstere er selvsagt vigtig for præstations-tripperen, men følelsen er knyttet til forskellige tilstande for den ekstroverte og den introverte præstations-tripper. Den ekstroverte præstations-tripper henter sin primære motivation fra omgivelserne og er dermed overvejende ydrestyret. Det er ikke nok, at man selv synes, man er den bedste inden for sit fag det afgørende er, om andre synes det og anerkender den excellente præstation. Ellers vil den ekstroverte præstations-tripper ikke få følelsen af at have præsteret. Ligesom primadonnaen kan også den ekstroverte præstations-tripper få følelsen af et kick, men hvor primadonnaens kick knytter sig til kaldet og oplevelsen af at have gjort en forskel, så knytter den ekstroverte præstations-trippers kick sig til præstationen og den prestige, der følger med den ekstraordinære præstation. Sådanne kicks er væsentlige byggeklodser i dannelsen af den ekstroverte præstations-trippers identitet som en af de bedste (og helst den bedste) inden for sit felt. Ledelsesstrategi over for den ekstroverte præstations-tripper Ønsker man at få en ekstrovert præstations-tripper til at blomstre, bør ledelsesstrategien være baseret på prestigesymboler som en høj løn, forfremmelse, frynsegoder etc. Alt det, der signalerer anerkendelse og prestige, og som er et symbol på en høj præstationsevne. Men lederen skal huske, at anerkendelsen skal finde sted offentligt. Det tæller ikke, hvis andre ikke hører det! Og man skal vælge sine ord med omhu. Giver man for eksempel en ekstrovert præstations-tripper en opgave som projektleder, er det klogt at pointere, at der er tale om et prestigeprojekt, og at opgaven gives til den ekstroverte præstations-tripper, fordi vedkommende tidligere har præsteret noget særligt. Målsætning kan være stærkt motiverende for den ekstroverte præstations-tripper, forudsat at målene sættes så tilpas højt, at der er en udfordring i at nå dem. Ellers fører det ikke til følelsen af en præstation. Den ekstroverte præstations-tripper ønsker ikke bare at overgå andre han ønsker også at overgå sig selv fra gang til gang.

19 Konkret og opgavefokuseret feedback En anden forudsætning for, at målsætning virker over for den ekstroverte præstations-tripper, er feedback. Her har feedback en ganske anden betydning end tilfældet var for primadonnaen. Den ekstroverte præstations-tripper har primært brug for feedback om, hvordan han klarer sit arbejde i forhold til at nå målsætningen. Den ekstroverte præstations-tripper har derfor brug for langt mere konkret og opgavefokuseret feedback end primadonnaen. Endelig er udviklingsmuligheder og ansvar faktorer, som virker motiverende på præstations-tripperen. Begge dele fungerer både som prestigesymboler og som katalysator for præstations-tripperens identitetsskabelse og som en langsigtet mulighed for at præstere på et endnu højere niveau. Den ekstroverte præstations-trippers motivationsmodel ser samlet set således ud: Motivationsfaktorer og ledelsesstrategi Prestigesymboler (forfremmelser, lønforhøjelser, frynsegoder etc.) Anerkendelse (offentlig!) Målsætning Feedback (ift. målopnåelse) Udviklingsmuligheder Ansvar Motivation som tilstand Præstation Kick qua prestige Identitet (som den bedste) Figur 4: Den ekstroverte præstations-trippers motivationsmodel Den introverte præstations-tripper Hvor den ekstroverte præstations-tripper primært er ydrestyret, så er den introverte præstations-tripper primært indrestyret. Den introverte præstations-tripper er nørden, der elsker at fordybe sig i sit arbejde, og som er motiveret af at prøve at knække en faglig nød. Ikke fordi det tjener et højere formål og heller ikke, fordi det er specielt karrierefremmende. Den introverte præstations-trippers drivkraft er nysgerrighed og lysten til at blive klogere. Introverte præstations-trippere er som regel meget analytiske de elsker at undersøge stoffet, læse mere, skrive mere, og de kan som regel arbejde i meget lange stræk. Fordybelse for fordybelsens egen skyld Ligesom den ekstroverte præstations-tripper, er også den introverte præstationstripper drevet af et ønske om at præstere ikke for at få andres anerkendelse, men for at opleve flow på samme måde som primadonnaen. Men hvor primadonnaens flow er knyttet til de eksistentielle motivationsfaktorer, så er den introverte præstations-

20 trippers flow primært knyttet til fordybelse for fordybelsens egen skyld. Der er dog stadig tale om et flow, der forudsætter en høj grad af engagement og udfordring. Den introverte præstations-tripper får et kick, når en faglig nød bliver knækket hvorefter de som regel straks finder sig en ny faglig nød, som de kan forsøge at knække. Den introverte præstations-trippers kick er derfor ikke lige så langvarigt som primadonnaens, med mindre der er tale om store gennembrud. Ledelsesstrategi over for den introverte præstations-tripper Når det gælder motivationsfaktorer og ledelsesstrategi har den introverte præstationstripper også fællestræk med primadonnaen, men fordi de motivationsmæssige tilstande, som den introverte præstations-tripper er drevet af at opleve, er forskellige fra primadonnaens, så har motivationsfaktorerne en anden funktion. Skærmende lederskab og authentic alignment (se karakteristik af primadonnaen for definitioner) bør for eksempel stå centralt i lederskabet af den introverte præstations-tripper. Men hvor disse ting for primadonnaens vedkommende har en funktion i forhold til de eksistentielle motivationsfaktorer (for eksempel ikke at gå på kompromis med de værdier, der knytter sig til kaldet), så har det en anden betydning for den introverte præstations-tripper: De vil bare gerne have lov at være i fred! Den introverte præstations-tripper er så fokuseret på sit arbejde, at han ikke gider at bruge energi på at interessere sig for det, som efter hans opfattelse er ledelsens arbejde. Det tager fokus fra arbejdet, som er det eneste, der interesserer den introverte præstations-tripper. Autonomi og selvledelse Ligesom både primadonnaen og den ekstroverte præstations-tripper stræber den introverte præstations-tripper efter det bedste. Men hvor den ekstroverte præstations-tripper ofte har brug for udefra fastsatte mål, så vil den introverte præstations-tripper foretrække at sætte målene selv. De trives bedst med en høj grad af autonomi, og indimellem kan deres autonome adfærd, hvor de ikke blot sætter målene selv, men også selv definerer deres arbejdsopgaver, udgøre et væsentligt ledelsesmæssigt problem: Det kan være svært at få den introverte præstations-tripper til at trække i en bestemt retning. Til gengæld arbejder de lige så meget og investerer lige så meget i deres arbejde som primadonnaen og den ekstroverte præstations-tripper, og sammen med primadonnaen er den introverte præstations-tripper formentlig den billigste arbejdskraft, man kan finde (det gælder ikke for den ekstroverte præstations-tripper, der som regel får en høj løn, fordi løn og løntillæg og bonusordninger fungerer som et nødvendigt præstationsmål og prestigesymbol). Vil man have det bedste ud af den introverte præstations-tripper er autonomi og selvledelse vigtige elementer i en ledelsesstrategi. Endelig er inspiration vigtigt. Den introverte præstations-tripper har brug for inspiration ikke kun til at sparre med for at finde svar på faglige problemstillinger, men i lige så høj grad en at sparre med, som kan stille nye spørgsmål, der udgør nye faglige nødder, der skal knækkes.

Primadonnaen, Præstations-tripperen, Pragmatikeren og Lønmodtageren

Primadonnaen, Præstations-tripperen, Pragmatikeren og Lønmodtageren Primadonnaen, Præstations-tripperen, Pragmatikeren og Lønmodtageren Artiklen er publiceret på i Ledelseidag.dk nr. 4, april 2009 Fremtidens arbejdsmarked bliver i høj grad præget af højtspecialiserede

Læs mere

FORDOMME OM PRIMADONNAEN

FORDOMME OM PRIMADONNAEN ARKETYPER I HELSETJENESTEN helle.hein@mail.dk FORDOMME OM PRIMADONNAEN Urimeligt krævende Egocentreret Forfængelig Selvhøjtidelig Temperamentsfuld Lider af storhedsvanvid Hysterisk Barnlig Ledelsesfremmed

Læs mere

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Modelskolesamarbejdet Organisatoriske forandringer og fair processer

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Modelskolesamarbejdet Organisatoriske forandringer og fair processer SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Modelskolesamarbejdet Organisatoriske forandringer og fair processer 1 Pædagogisk ledelse Program for d. 12. og 13. marts 2015 D. 12. marts 10.00 Velkommen til 3. undervisningsgang

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Motivation og ledelse af højtspecialiserede kreative medarbejdere

Motivation og ledelse af højtspecialiserede kreative medarbejdere Motivation og ledelse af højtspecialiserede kreative medarbejdere Af Helle Hedegaard Hein Resumé Den vigtigste ressource i vidensøkonomien, den kreative økonomi og oplevelsesøkonomien er de højtspecialiserede

Læs mere

Møder fest eller fuser?

Møder fest eller fuser? Møder fest eller fuser? Hvordan har vi det med møder? Mødets mindstekrav Facilitering Legeplads Lektor ved Århus universitet: Ib Ravn Typer af møder Orienteringsmøder Diskussionsmøder Afdelingsmøder Tavlemøder

Læs mere

Motivation når ledelsen ikke motiverer

Motivation når ledelsen ikke motiverer Motivation når ledelsen ikke motiverer Bacheloropgave HA 6.semester 2011 Søren Riisager Gruppe nr. 61 1 Motivation når ledelsen ikke motiverer Af Søren Riisager Erhvervsøkonomisk Bachelorprojekt 2011 Aalborg

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Motivation og ledelsesudøvelse for officerer

Motivation og ledelsesudøvelse for officerer Motivation og ledelsesudøvelse for officerer Masterafhandling udarbejdet som en del af master i militære studier ved Forsvarsakademiet Maj 2014 Udarbejdet af: Kaptajn René Sølvberg Vejleder: Major Michael

Læs mere

Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det?

Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det? Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det? Mindstep omfatter: Uddannelser Personlig udviklingskurser Coaching Konsulentydelser Organisation Stress forebyggelse, behandling og fastholdelse

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Skab motiverede medarbejdere

Skab motiverede medarbejdere Køb bøgerne i dag 240 kr. / 180 kr. Mobil: Swipp Skab motiverede medarbejdere V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU?

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU? GRATIS HR & GRATIS HR & LEDELSESTILBUD LEDELSESTILBUD HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU? INSPIRATION TIL GOD PERSONALE LEDELSE HVAD MÅ DU..? Ifølge loven og reglerne.. HVAD KAN DU? Den gode måde at drive ledelse

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

MOTIVATION Motivationsteori og praktisk anvendelse

MOTIVATION Motivationsteori og praktisk anvendelse Helle Hedegaard Hein (2009) MOTIVATION Motivationsteori og praktisk anvendelse den 09-03-2012 kl. 8:52 Søren Moldrup side 1 af 15 sider Forord Ledere har et næsten umenneskeligt stort ansvar for de mennesker,

Læs mere

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange

FLOW. Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet 16-01-2015. Frans Ørsted Andersen & Nina Tange 16-01-2015 1 Værktøj til at skabe varige positive tilstande i studie- og skolelivet Frans Ørsted Andersen & Nina Tange FLOW Flow i studie- og skolelivet. Frans Ørsted Andersen 16-01-2015 Flow i studie-

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremtidens sociale ansvar fremtidens ledere Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde...

Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Om ledelse af frivillige, motivation, forventninger, motiver til frivilligt arbejde... Tre ledelsestilgange til frivillige Den instruerende (uddelegerende, top-down, ringe mulighed for medejerskab, høj

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Skal vi betale for ildsjælen?

Skal vi betale for ildsjælen? Skal vi betale for ildsjælen? V/ Rie Frilund Skårhøj Sociolog, foredragsholder og konsulent i Ledfrivllige.dk Grundlægger og bestyrelsesmedlem i Foreningen RETRO Bog: Ledelse af frivillige. Særpris: 240

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Fastholde eksisterende, og engagere nye, frivillige

Fastholde eksisterende, og engagere nye, frivillige Køb bøgerne i dag Fastholde eksisterende, og engagere nye, frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

VISS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Dyrehaven 10, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Kernen og masken på arbejdspladsen Hvor der er mennesker, er der følelser og stemninger - en atmosfære der afspejler, hvordan vi har det med hinanden. Atmosfæren kan være positiv, engageret, harmonisk

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Indhold. 1. Introduktion til motivation... 15 Hvad er motivation?... 15 Bogens disposition... 20

Indhold. 1. Introduktion til motivation... 15 Hvad er motivation?... 15 Bogens disposition... 20 Indhold Forord........................... 9 Del 1: Perspektiv 1. Introduktion til motivation................ 15 Hvad er motivation?.................... 15 Bogens disposition.................... 20 2. Motivationsteori

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Lever du en andens liv?

Lever du en andens liv? Lever du en andens liv? Fra FO/fremtidsorientering 2/2008 De fleste mennesker jagter anerkendelsen i arbejdslivet, men kun de færreste opnår den. Vores virksomheder og organisationer har endnu ikke belønningssystemer,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM.

UM s HR-strategi tager udgangspunkt i ministeriets mission, vision og værdier samt de specielle vilkår, der gør sig gældende for ansættelse i UM. UDENRIGSMINISTERIET Vi skal både nu og fremover kunne levere rettidige resultater af høj faglig kvalitet og yde professionel betjening af vores ministre, den samlede regering, Folketinget samt vores nationale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3

Indholdsfortegnelse. Lønsamtalen et ledelsesværktøj. 1. Introduktion 2. 2. Generelt om lønsamtalen 2. 3. Løntilfredshed 2. 4. Samtalens 3 faser 3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen 2 3. Løntilfredshed 2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse 3 4.1.1 Medarbejdervurdering 4 4.2 Gennemførsel 4 4.2.1 Gennemførsel 5 4.3

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Trivsel og arbejdsglæde. kursus@thomasmilsted.dk

Trivsel og arbejdsglæde. kursus@thomasmilsted.dk Trivsel og arbejdsglæde kursus@thomasmilsted.dk Kursus@thomasmilsted.dk 31418376 kursus@thomasmilsted.dk Opbygning af samarbejde Helhedsforståelse Evne til perspektivbytte Evne til at problematisere egne

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

MOTIVATION. Gruppe 5

MOTIVATION. Gruppe 5 MOTIVATION Gruppe 5 DEFINITION Motivation Movere (latin) at flytte eller bevæge noget i en bestemt retning eller mod et bestemt mål Motivationen er de faktorer i et individ, som vækker, kanaliserer og

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere