Side 6: Elev ved domstolene: Man kan lidt af det hele

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 6: Elev ved domstolene: Man kan lidt af det hele"

Transkript

1 # 11 SEPT 2012 Magasin for Danmarks Domstole Side 6: Elev ved domstolene: Man kan lidt af det hele Danmarks Domstole har omkring 100 kontorelever, som i løbet af to år kommer ud i næsten alle afkroge af domstolene. En af dem er Mads Jespersen. 3 Mål og værdier: Tydelige krav skaber rene linjer i Kriminalforsorgen 12 Domstolenes møde med folket 14 Den Særlige Klageret: En ventil for retfærdigheden 20 Når jurister og matematikere støder sammen 23 JFS-siden 24 Kort Nyt

2 2 RETTEN RUNDT # 11 LEDER VÆRN OM VÆRDIERNE De nye mål og værdier for Danmarks Domstole venter lige om hjørnet, og det er alle medarbejderes opgave og ansvar, at ord bliver omsat til handling, så domstolene stadig kan bryste sig af stærke og stabile værdier. Fire måneder kan jeg nu tælle i rollen som direktør for Danmarks Domstole. I den, dog stadig relativt korte, tid er jeg blevet klogere på domstolene på flere måder. Jeg har besøgt retter rundt om i landet og talt med medarbejdere og ledere, alt imens dagligdagen som direktør er begyndt at indfinde sig. Jeg er kommet ind i organisationen så at sige, og jeg har efterhånden dannet mig et indtryk af Danmarks Domstole. Danmarks Domstole er mange ting det er god service til borgerne, det er effektivitet på arbejdspladsen og ikke mindst en afgørende kvalitet i samfundet. Men noget af det, der især har bidt sig fast i mit møde med domstolene, er den stolthed, der bor i medarbejderne. Det er en værnen om værdierne. Danmarks Domstole er en organisation med stærke og vigtige værdier, og det mærker man tydeligt, når snakken falder på netop balancen mellem effektivitet, kvalitet og service. Derfor er det også afgørende, at vi nu holder vores værdier op imod nye tider, nye strukturer og nye tendenser og gør klar til at se dem i et nyt lys. Men uden at vi glemmer det essentielle i vores arbejde. Det er denne proces, domstolene har været igennem den seneste tid med vores mål- og værdiprojekt. Vi har debatteret, vi har overvejet, vi har spurgt, vi har fået svar, og bestyrelsen har nu truffet den endelige beslutning om, hvordan Danmarks Domstoles mål og værdier frem til 2018 bør se ud. Projektet, der skal sætte retningen for Danmarks Domstoles udvikling fremover, er ved at nå sin ende. Og så alligevel slet ikke! For det er først nu, det virkelig går i gang. Når de nye mål og værdier lanceres 1. oktober, be- gynder det egentlige arbejde. Det er nu, at værdierne og målene skal vokse sig større end blot ord på et stykke papir. Det er nu, de skal omsættes til praksis, så de kan blive en del af vores dagligdag og komme til udtryk i vores møde med omverdenen. Der vil den næste tid kunne opleves en række tiltag i den forbindelse, lige fra stormøder og artikler, som her i dette nummer af Retten Rundt, til videoer og tryksager. Men uanset dette er det alle medarbejdere i domstolenes ansvar at tage det nye værdisæt til sig og forholde sig til værdierne ud fra egen situation. For kun på den måde kan vi fortsætte med at have stærke værdier i Danmarks Domstole men i et nyt og nutidigt lys. Charlotte Münter, direktør INDHOLD Tydelige krav skaber rene linjer i Kriminalforsorgen Elev ved domstolene: Man kan lidt af det hele Domstolenes møde med folket Den Særlige Klageret: En ventil for retfærdigheden Når matematikere og jurister støder sammen JFS-siden...23 Kort Nyt Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer medio december Forsiden: Mads Jespersen, Retten i Kolding Foto: Kristian Brasen, Zandra Damsgaard, Mikkel Østergaard Fonden for Velfærdsteknologi, Højesteret og Retten i Kolding Tidsskrift for ca ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere. Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Telefax Ansvarlig iflg.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter Redaktør: Louise Hagemann Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret Design og layout: Boje Mobeck, Oplag 3.150

3 TYDELIGE KRAV SKABER RENE LINJER I KRIMINALFORSORGEN RETTEN RUNDT # 11 3 HVEM ER VI? HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL? MÅL OG VÆRDIER TYDELIGE KRAV SKABER RENE LINJER I KRIMINALFORSORGEN Da Kriminalforsorgens medarbejdere for tre år siden rettede blikket indad og stillede sig selv spørgsmålene hvem er vi? og hvad skal vi være gode til?, blev værdierne formuleret som et sæt medarbejderkrav. Det skaber rene linjer. Af freelancejournalist Ally Larsen De kalder det godt nok ikke værdier, men medarbejderkrav i Kriminalforsorgen, men meningen er den samme, som når vi i domstolene til oktober tager hul på snakken om de nye mål og værdier: Gennem en række korte formuleringer af, hvad man som medarbejder skal huske på, og hvordan man bør handle, har Kriminalforsorgen udstukket en fælles retning for, hvordan den enkelte medarbejder og organisationen som helhed skal udvikle sig. Vi byggede på en succes med krav til ledere om god ledelse. Det skabte et fælles sprog og en fælles ramme, så det mente vi var fornuftigt at brede ud til, at også medarbejdere skulle leve op til bestemte krav, siger HR-udviklingskonsulent Anne Larsen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som understreger, at der ikke er tale om en facitliste eller et redskab til at afskedige nogen, men om et dialogværktøj. At kalde det krav er helt bevidst. Vi ønsker at være direkte, så vi vil ikke pakke det ind. Det betyder ikke, at man skal være et supermenneske fra starten, blot at man skal være villig til at arbejde med sig selv, fortæller Anne Larsen. En stemme til alle Ligesom Danmarks Domstole har været igennem en proces, hvor vi har gransket vores rolle, mål og værdier, var Kriminalforsorgen for tre år siden igennem en proces, hvor medarbejdere fra alle dele af organisationen kom med indspark til, hvad der karakteriserer arbejdet i Kriminalforsorgen, og hvad man skal være god til som medarbejder. Det kom der en liste med otte medarbejderkrav ud af. Alle 5000 medarbejdere på tværs af niveau og tjenestested lige fra fængselsbetjente i Nordjylland til socialrådgivere på Bornholm blev spurgt, hvad de mente, vi var gode til, når vi er rigtig gode til vores arbejde, og hvad vi skal være gode til for at kunne balancere mellem det hårde og det bløde, som er vores fælles værdi, fortæller HR-udviklingskonsulent Anne Larsen. Via en knap på intranettet løb der mange bud ind, som efter

4 4 RETTEN RUNDT # 11 TYDELIGE KRAV SKABER RENE LINJER I KRIMINALFORSORGEN DU SKAL HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL? MESTRE DIT HVEM ER VI? FAG DU SKAL VÆRE ENGAGERET HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL? DU SKAL TAGE ANSVAR DU SKAL RESPEKTERE BESLUTNINGER DU SKAL KOMMUNIKERE HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL? ORDENTLIGT DU SKAL TÆNKE PÅ TVÆRS AF HELE KRIMINALFORSORGEN DU SKAL SÆTTE DIG I ANDRES STED HVEM ER VI? HVEM ER VI? HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL? DU SKAL SAMARBEJDE Kriminalforsorgens otte medarbejderkrav udstikker en fælles retning for, hvordan den enkelte medarbejder og organisationen som helhed skal udvikle sig.

5 TYDELIGE KRAV SKABER RENE LINJER I KRIMINALFORSORGEN RETTEN RUNDT # 11 5 en proces blev opsummeret i de otte krav, som siden 2009 har været fælles for alle. De otte krav er formuleret i en 40 siders e-bog med små historier, som giver et indblik i medarbejdernes råderum, for i en travl hverdag med pludseligt opståede situationer skal man kunne reagere hurtigt og beslutte, hvad der er bedst at gøre lige nu. Fælles sprog giver klare forventninger Mik Grüning, som de seneste tre år har været vicefængselsinspektør i Statsfængslet ved Horserød, er glad for de klare rammer, som medarbejderkravene udstikker. Før var det i udstrakt grad forskellige krav, der blev formuleret til hver enkelt medarbejder, fordi vi forklarede det ud fra vores egne ord. Nu taler vi ud fra en klar ramme, og det betyder for medarbejderne, at det er de samme krav, de bliver mødt med. Og når forventningerne fra mig til medarbejderne er tydelige, er det lettere at leve op til kravene. Det skaber tryghed. Og når forventningerne fra mig til medarbejderne er tydelige, er det lettere at leve op til kravene. Det skaber tryghed. Mik Grüning, vicefængselsinspektør i Statsfængslet ved Horserød Tillid på tapetet Netop tryghed og tillid hænger sammen, og tillid har været et af kardinalpunkterne for HR-udviklingskonsulenterne. Vi arbejder med kriminelle, så der er udpræget mistillid omkring os, og det er hårdt og smitter af. Derfor vil vi gerne styrke tilliden til hinanden, siger Anne Larsen. Trivselsmålinger viste, at Kriminalforsorgen lå lavere end danske arbejdspladser i gennemsnit, når det handlede om tillid, så derfor er det et overordnet mål at få tilliden mellem ledere og medarbejdere og kolleger imellem op. Og tilliden er steget lidt fra , blandt andet på grund af trivselsdage, møder, dialogprocesser og et udviklingsprojekt på ti tjenestesteder. Men tillidsopbygning tager tid det er et langt og sejt træk, siger Anne Larsen. Mik Grüning supplerer: Tillid er noget, man gør sig fortjent til, og vi fokuserer meget på at skabe et godt arbejdsmiljø her på min arbejdsplads. Men jeg ved godt, at jeg kan tabe flere års opbygning igen, hvis noget alvorligt går galt imellem mig og en gruppe medarbejdere, så det kræver et vedvarende fokus fra ledelsens side. Medarbejderkrav tilpasses alle jobs Faktisk startede hele processen med medarbejderkravene på en ledercamp i 2006 med et ønske om at få foldet forventningerne mere ud. Det resulterede i otte klare krav til lederne for at gøre det lettere for den enkelte leder at forstå, hvad han/hun skal gøre og skal kunne for at være en god leder. I 2009 stødte en bog til med historier hentet fra dagligdagen, som lederne kunne se sig selv i, og som var krydret med praktiske råd til at løse konkrete situationer. De forskellige jobtyper i Kriminalforsorgen stiller forskellige krav, så otte ens krav til medarbejderne betyder ikke, at alle skal gøre det samme. Derfor var der behov for at skræddersy kravene, alt efter hvilke roller medarbejderne varetager. Nu har Kriminalforsorgen så udviklet kompetenceprofiler til hver af de otte største medarbejdergrupper, og alt i alt går det fremad med klarheden over egen rolle og råderum, viser målingerne. Som en ekstra krølle er ledelseskvaliteten på to år vurderet markant højere, samtidig med at mobningen er faldet tilsvarende. Helt ind i MUSen Medarbejderkravene står ikke bare hengemt i et dokument på en støvet hylde rundt omkring i fængsler og arresthuse. De er blandt andet kommet ind i MUS-samtalerne. Sidste år skulle hver medarbejder og leder i Statsfængslet ved Horserød tage to medarbejderkrav med til MUS-samtalen, som kendetegnede medarbejderen positivt eller negativt, og fortælle, hvorfor valget faldt på dem. Ofte var det de samme krav, vi havde taget med, men af forskellige årsager. Det var sjovt og lærerigt. Enkelte samtaler var uden overlap og kunne undre umiddelbart, men når begrundelserne kom frem, åbnede det begge parters øjne. Det var virkelig godt og interessant, fordi det jo blev klart, hvorfor medarbejder og leder hver især valgte, som de gjorde, bemærker Mik Grüning. Ligesom i Kriminalforsorgen er det også hensigten, at domstolenes nye mål og værdier skal indarbejdes i MUS-konceptet. Derudover vil domstolenes ansatte også støde på målene og værdierne i konkrete projekter, kursustilbud, personalepolitikker og strategi- og handlingsplaner. Det skal alt sammen understøtte det store arbejde med at løfte de flotte ord op fra papiret og ind i det daglige arbejde ved retterne. Domstolenes mål og værdier: Hvad så nu? Den 1. oktober lanceres domstolenes nye mål og værdisæt. Det sker ved, at den nye mål- og værdibog udkommer, og der forhåbentligt mange steder i landet vil blive holdt stormøder, hvor det nye mål- og værdigrundlag præsenteres og får nogle ord med på vejen. I oktober og november er det meningen, at debatten om, hvordan vi får indarbejdet mål og værdier i det daglige arbejde, tages op på lokale afdelingsmøder så tæt som muligt på den virkelighed, hvor værdierne skal leve i det daglige. Mål- og værdidebatten vil blive taget op med en række forskellige initiativer både centralt og lokalt, ikke bare i 2012 og 2013, men helt frem til 2018.

6 ELEV VED DOMSTOLENE: MAN KAN LIDT AF DET HELE

7 ELEV VED DOMSTOLENE: MAN KAN LIDT AF DET HELE RETTEN RUNDT # 11 7 Danmarks Domstole har omkring 100 kontorelever, som i løbet af to år kommer ud i næsten alle afkroge af domstolene. En af dem er Mads Jespersen. Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen I et krus står en flok sylespidse blyanter klar til brug. Ja, jeg spidsede lige 50 her til morgen. Det nytter jo ikke noget, at der ligger sådan nogle flade nogle inde i retssalene, forklarer Mads Jespersen. Han er halvvejs i sin uddannelse som kontorelev ved Retten i Kolding og har fra første dag lavet meget andet end at spidse blyanter! Efter handelsskoleeksamen aftjente Mads Jespersen sin værnepligt og arbejdede efterfølgende som rejseguide, da et stillingsopslag fra Danmarks Domstole fangede hans opmærksomhed og gav næring til planen om at skifte de sydlige himmelstrøg ud med Danmark og hjembyen Kolding. Jeg har altid været interesseret i samfundet og i, hvordan det virker, så det lød spændende. Jeg sendte en ansøgning og blev godt nok lidt overrasket over, at man skulle til optagelsesprøve inden selve samtalen. Men det gik jo fint, og jeg startede i september sidste år, fortæller han. der er brug for det. Når de er pressede i en anden afdeling, og jeg bliver spurgt, siger jeg gerne ja. Når Mads Jespersen i september 2013 som færdiguddannet kan kalde sig kontorfuldmægtig, har han været omkring samtlige rettens afdelinger: fogedretten, skifteretten, strafferetten og civilretten samt administrationen og informationen. I hver afdeling har man som elev en oplæringsansvarlig, og herudover har den enkelte ret en overordnet uddannelsesvejleder. Jeg kan navnene på alle medarbejdere nu, og det er jo fordi, man som elev kommer rundt i alle afdelinger og møder alle. Man kan lidt af det hele, og det betyder også, at man kan træde til, hvor der er brug for det. Mads Jespersen, elev ved Retten i Kolding den anden nye elev vist rundt i afdelingerne og fik hver en uddannelsesplan for hele elevtiden. Og så fik Mads Jespersen en plads i skifteretten. Jeg startede med de døde. Med at registrere dødsanmeldelser. Det var lidt mærkeligt i begyndelsen, men man lærer det hurtigt, og man kan jo altid spørge sine kolleger til råds. Og efter et stykke tid tør man også tage telefonen. I skifteretten oplevede han at komme helt tæt på rettens brugere, både i telefonen og i forbindelse med personlige møder: I skifteretten taler man meget med borgerne. Folk ringer ofte og spørger, hvad der skal ske, for de fleste har jo ikke prøvet det før. Man skal være forberedt på, at folk er kede af det måske har de mistet nogen eller er gået konkurs. Man kommer meget tæt på. I begyndelsen var jeg glad for, at jeg var elev og kunne sende tingene videre, men man får en distance til det, når først man har siddet med 30 af den slags sager. Kan navnene på alle Det kræver ikke et længere ophold i den splinternye retsbygning i Kolding at blive klar over, at den 23-årige elev er både vellidt og værdsat blandt rettens knap 75 medarbejdere. Det skyldes, mener han selv, at han er gået til arbejdet og kollegerne med et åbent sind og lyst til at lære. Jeg kan navnene på alle medarbejdere nu, og det er jo fordi, man som elev kommer rundt i alle afdelinger og møder alle. Man kan lidt af det hele, og det betyder også, at man kan træde til, hvor Det hele virker meget svært til at starte med, og folk har arbejdet her i 10, år. De kan deres ting, og man tænker jo på, om man vil kunne leve op til det. Det er selvfølgelig lidt specielt at starte som ny, og man holder sig måske lidt udenfor, indtil man finder ud af, hvordan man passer ind. Det gælder sådan set for hver ny afdeling, man starter i, men efter en uge har man som regel fundet sin plads. Startede med de døde På deres første dag i retten blev han og Planlægger for dommerne Sidenhen kom Mads Jespersen i fogedretten, hvor han for alvor lærte at holde mange bolde i luften: I fogedretten går det helt vildt stærkt. Man sidder med én sag på skærmen, mens man taler med en borger om en anden i telefonen. Og kommer man bagud, er der flere, som ringer, for så vil de jo høre, hvad der sker med deres sager! Så hvis man er langsom, får man endnu mere travlt. Der er en del tastearbejde, og selvom det ikke tager ret lang tid, kan man næsten komme til at glemme det, fordi

8 8 RETTEN RUNDT #11 ELEV VED DOMSTOLENE: MAN KAN LIDT AF DET HELE det ikke rigtigt føles som at arbejde med sagen. Men det skal jo gøres. For tiden sidder Mads Jespersen i strafferetten og berammer retsmøder, taler med politi og advokater og opdaterer sager i domstolenes it-systemer med tidspunkter, parter og domme. Det her med advokater og dommere har for mig altid virket sådan lidt ophøjet, så det er sjovt at være med til at planlægge deres retssager. Og det er jo spændende for en på min alder at sidde og se, hvad andre på min alder går og laver ude i samfundet. Det ser man virkelig i strafferetten. Ikke alle banditter Selvom arbejdet som kontorelev i sagens natur fortrinsvis foregår ved skrivebordet, står man også sommetider ansigt til ansigt med borgerne, både i informationen, hvor alle rettens brugere modtages, og i forbindelse med retsmøder. Man skal bare presse på for at komme til at se retsmøder. Det giver et godt indblik, og det er rart at vide, hvordan tingene er foregået, når man skal sidde og skrive om dem. Jeg har overværet nogle retssager og er ret overrasket over, hvor afslappet det foregår. Man har jo kun sin viden om det fra fjernsynet, så det er interessant at se, hvordan det foregår i virkeligheden. Man skal også lige vænne sig til at skulle rejse sig for dommerne og sådan noget, siger Mads Jespersen. Man skal være forberedt på, at folk er kede af det måske har de mistet nogen eller er gået konkurs. Man kommer meget tæt på. Mads Jespersen Mødet med menneskene bag sagerne har gjort indtryk og sat tingene lidt i perspektiv: Man skal minde sig selv om ikke at skære alle over en kam. De er ikke alle sammen nogle banditter mange har bare glemt at betale en regning, og de fleste sager bliver aldrig til noget, fordi folk finder ud af at få betalt. Hverdagene er aldrig ens I en byret sker der hele tiden noget, og det var en af hovedårsagerne til, at Mads Jespersen valgte at tilbringe to år som elev netop ved domstolene. Hverdagene er aldrig ens, og der er helt nye udfordringer i hver afdeling. Man kommer rundt i alle afdelinger og får prøvet en masse forskelligt og mødt en masse forskellige mennesker. Og så får man ansvar, siger han med eftertryk. Arbejdet ved domstolene er også noget, der vækker nysgerrighed blandt venner og familie: Folk stiller jo en masse spørgsmål om ting, de læser i avisen, og jeg kan ikke svare på ret meget af det! Heroppe ved vi jo ikke altid, hvad der foregår nede i retssalene pludselig ser man måske bare, at der er fyldt med politi og journalister udenfor.

9 Man skal minde sig selv om ikke at skære alle over en kam. De er ikke alle sammen nogle banditter mange har bare glemt at betale en regning, og de fleste sager bliver aldrig til noget, fordi folk finder ud af at få betalt. ELEV VED DOMSTOLENE: MAN KAN LIDT AF DET HELE RETTEN RUNDT # 11 9

10 10 RETTEN RUNDT # 11 ELEV VED DOMSTOLENE: MAN KAN LIDT AF DET HELE Ikke kun domstole Den to år lange elevtid er afbrudt af skoleforløb á en til fire ugers varighed. Her lærer elever inden for det offentlige blandt andet om arbejdsmarkedsforhold, velfærdsstaten, sagsbehandling, forvaltning, kommunikation og it. Når man er på skole, er det sammen med alle mulige elever inden for det offentlige: kommunerne, SKAT, politiet, Arbejdstilsynet og så videre. Det er offentlig administration helt bredt, og det kan godt være lidt en overraskelse, at det ikke kun handler om domstolene. I min klasse er vi tre fra domstolene de to andre er fra Retten i Horsens. lidt på afstand, at der hele tiden er noget nyt i vente. Han er dog ikke i tvivl om, hvad der betyder mest for ham i arbejdet ved domstolene: At jeg gør et godt stykke arbejde og bliver anerkendt for det, lyder det uden tøven. Hverdagene er aldrig ens, og der er helt nye udfordringer i hver afdeling. Man kommer rundt i alle afdelinger og får prøvet en masse forskelligt og mødt en masse forskellige mennesker. Og så får man ansvar. Mads Jespersen Mads Jespersen er elevernes repræsentant i domstolenes elevudvalg og har herigennem indflydelse på både de faglige og de sociale aspekter af uddannelsen. Elev ved domstolene Der er på landsplan cirka 100 elever ved domstolene, de fleste kvinder Antallet af elever reguleres af Finansministeriets kvoter administrativt ansatte, udarbejder efter Domstolsstyrelsens skabelon Danmark er det eneste land, der har kontorelever ved domstolene Altid noget nyt i vente Om det efter endt uddannelse bliver til en karriere ved domstolene, ved Mads Jespersen endnu ikke. Der er et helt år til, og der sker så meget hele tiden, at det er svært at tænke så langt frem. Men jobsituationen er jo ikke ret god, så jeg kunne nu godt forestille mig at læse videre. Måske jura. Jeg kunne også sagtens forestille mig at arbejde ved domstolene, men jeg har jo slet ikke set alt endnu. Det næste, man skal lave, er måske endnu mere spændende. Det holder fremtidsbekymringerne Domstolseleverne er typisk mellem 19 og 22 år gamle, men der er også enkelte ældre elever Hvert år i september begynder et nyt hold elever; i år er der cirka 45 nye ansigter i retterne og i Domstolsstyrelsen Alle elever får en uddannelsesplan, som retternes uddannelsesansvarlige, typisk afdelingsledere eller Som elev ved domstolene har man mulighed for en måneds udvekslingsophold i udlandet Domstolselever er ikke garanteret ansættelse efter endt uddannelse, men når domstolene rekrutterer, er en stor del af nyansættelserne egne elever. Flere tidligere domstolselever bliver ligeledes ansat ved politiet eller læser videre, eksempelvis på jurastudiet

11 ELEV VED DOMSTOLENE: MAN KAN LIDT AF DET HELE RETTEN RUNDT # EN DEL AF FÆLLESSKABET Elever ved domstolene bliver hurtigt en integreret del af medarbejderstaben og har gennem elevudvalget mulighed for at påvirke deres egen dagligdag. Samtidig med at man som elev altid kan spørge sine kolleger til råds, får man ved domstolene et stort selvstændigt ansvar. Undervejs i uddannelsen og i forbindelse med skoleperioderne opdager de fleste, at de ved domstolene har og kan få et rigtigt stort ansvar. I og med at man som elev skal rundt i flere forskellige afdelinger, bliver man generalist snarere end specialist, og det er en stor fordel i forhold til at få job bagefter, forklarer Lars F. Hansen, der er kontorfuldmægtig i Domstolsstyrelsen og formand for elevudvalget. Mads Jespersen fra Retten i Kolding er glad for både ansvaret og muligheden for selv at prøve sig frem, samtidig med at der altid er erfaren kollega at vende tingene med. Der er selvfølgelig forskel på elever, og nogen vil helst have en til at kigge dem over skulderen, men jeg kan godt lide at prøve mig frem og få en kollega til at tjekke det igennem bagefter. Og når man begynder at lære sine kolleger og deres forskellige kompetencer at kende, spørger man jo bare dem til råds hver især, fortæller han. Står selv for kontakten Det er også med sine nærmeste kolleger, at Mads Jespersen spiser frokost og diskuterer løst og fast. Her i retten er de gode til at samle folk om arrangementer. Vi har for eksempel haft et foredrag for alle medarbejdere om arbejdsglæde. Det er sjovt som elev at være med til den slags, og man føler sig som en del af fællesskabet. De øvrige domstolselever ser Mads Jespersen imidlertid ikke ret meget til. Ud over at samles til obligatoriske seminarer to Undervejs i uddannelsen og i forbindelse med skoleperioderne opdager de fleste, at de ved domstolene har og kan få et rigtigt stort ansvar. I og med at man som elev skal rundt i flere forskellige afdelinger, bliver man generalist snarere end specialist, og det er en stor fordel i forhold til at få job bagefter. gange i løbet af elevtiden og måske et fagforeningsarrangement i ny og næ, står eleverne selv for den indbyrdes kontakt. Det er svært at samle folk. Vi har en elevportal på intranettet, men den bliver ikke rigtigt brugt, og det er noget, jeg godt kunne tænke mig, at elevudvalget laver om på, siger Mads Jespersen. Taler elevernes sag Elevudvalget har til opgave at ensrette og udvikle domstolselevernes uddannelse, og domstolenes cirka 100 elever har i sommer valgt Mads Jespersen til det næste års tid at tale deres sag i udvalget. Han har hidtil deltaget i et enkelt udvalgsmøde, hvor blandt andet sygefravær var på dagsordenen. Eleverne er blandt dem, der har mest sygefravær, og man taler meget om, at det handler om manglende ansvarsfølelse. Men det kan også hænge sammen med, at man som elev ikke har nogen feriedage, fra man starter, og til det nye ferieår begynder. Det kigger rådet på nu, fortæller elevrepræsentanten. Foruden elevrepræsentanten består elevudvalget af repræsentanter for HK, Domstolenes Tjenestemandsforening, Den Danske Dommerforening og for de uddannelsesansvarlige ved retterne samt af en administrationschef, en underviser, en sekretær og formand Lars F. Hansen fra Domstolsstyrelsen. Elevseminarer Alle domstolselever kommer på et fælles seminar både på deres 1. og 2. år. Fra 2013 vil der ligeledes være et midtvejsseminar På 1.-årsseminaret får nye elever information om organisationen og sagsområderne samt gode råd fra de nuværende elever, og der laves forskellige øvelser På 2.-årsseminaret er temaerne hovedsagligt jobmuligheder og evaluering af uddannelsen Midtvejsseminaret kommer til at omhandle elevernes afsluttende fagprøve

12 12 RETTEN RUNDT #11 DOMSTOLENES MØDE MED FOLKET DOMSTOLENES MØDE MED FOLKET Retsmøder og skrivelser var i fire dage skiftet ud med en afslappet snak om dette og hint på en solbeskinnet havn, da domstolene i sommer var til folkemøde på Bornholm. Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen De fleste danskeres møde med domstolene er præget af alvor. På Bornholm flyttede mødet med domstolene imidlertid denne sommer for en stund fra retsbygningen og ud i et telt på havnen i nordbornholmske Allinge. Her deltog Retten på Bornholm ligesom 280 andre instanser, organisationer, virksomheder og politiske partier i Folkemødet på Bornholm en politisk demokratifestival, som i år blev afviklet for anden gang. Næsten danskere lagde den juni vejen forbi, og en del af dem kiggede også indenfor i domstolsteltet, der var bemandet med jurister og kontorfuldmægtige fra Retten på Bornholm. Tanken var at synliggøre domstolene mere, navnlig for den store del af befolkningen, der aldrig eller kun sjældent har noget at gøre med domstolene, og hvis viden om domstolene begrænser sig til hverdagens til tider unuancerede pressedækning af domstolenes arbejde, fortæller retspræsident Henrik Engell Rhod. Fiktiv retssag et tilløbsstykke Rettens medarbejdere besvarede praktiske spørgsmål, uddelte brochurer og småsnakkede med de besøgende, men de store trækplastre var de arrangementer, som var blevet stablet på benene i samarbejde med Dommerforeningen og Advokatrådet. Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg deltog sammen med justitsminister Morten Bødskov (S), MF Søren Pind (V) og Advokatrådets Søren Juul i en højaktuel debat om politiske undersøgelseskommissioner. Debatten tiltrak omtrent 70 tilhørere fredag. Et endnu større tilløbsstykke var afviklingen af en fiktiv retssag med Henrik Rhod som dommer og et ganske særligt nævningeting bestående af retsordførerne fra seks af Folketingets partier. Tanken var at synliggøre domstolene mere, navnlig for den store del af befolkningen, der aldrig eller kun sjældent har noget at gøre med domstolene, og hvis viden om domstolene begrænser sig til hverdagens til tider unuancerede pressedækning af domstolenes arbejde. Henrik Engell Rhod, præsident ved Retten på Bornholm Omkring 120 mennesker stimlede sammen for at overvære retssagen mod en mand, som stod tiltalt for at have voldtaget sin kollega under en firmafest. De to parter var de eneste skuespillere, idet både forsvarer og anklager ligesom dommeren var den ægte vare. Demokratisk folkeoplysning Folkemødet på Bornholm er en politisk festival, som i bund og grund hylder demokratiet. Foruden de politiske partier og altså domstolene i skikkelse af Retten på Bornholm deltog i år flere ministerier, Danske Regioner, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder og mange andre. Folkemødet er et helt nyt tiltag i formidlingen af det danske demokrati. Det er hensigten med Folkemødet dels af skabe et nyt rum for den politiske diskussion, dels at være folkeoplysende over en bred front med udgangspunkt i de demokratiske institutioner, forklarer Henrik Rhod. Retten på Bornholm fandt det derfor naturligt at repræsentere den dømmende magt ved det store lokale arrangement. Erfaringerne fra Folkemødet 2012 bekræftede efter min opfattelse behovet for, at domstolene også fremover ligesom andre demokratiske institutioner afsætter ressourcer til at deltage i en så velbesøgt folkeoplysningsbegivenhed med så stor mediebevågenhed, siger retspræsidenten. Domstolsstyrelsen undersøger i øjeblikket muligheden for et eventuelt fælles engagement i næste års folkemøde.

13 DOMSTOLENES MØDE MED FOLKET RETTEN RUNDT # Folkemødet på Bornholm Folkemødet er en demokrati- eller politisk festival arrangeret af Bornholms Regionskommune I 2011 besøgte cirka Folkemødet I 2012 nåede besøgstallet næsten arrangører stod bag 748 gratis arrangementer i og uden for 160 telte 20 ministre og flere end 200 politikere fra kommuner, regioner, EU og Folketinget deltog 400 journalister dækkede Folkemødet alene på Bornholm Folkemødets forbillede er Almedalsveckan på Gotland, som afholdes hvert år i uge 27 Folkemødet 2013 finder sted den juni

14 DEN SÆRLIGE KLAGERET: EN VENTIL FOR RETFÆRDIGHEDEN

15

16 16 RETTEN RUNDT #11 DEN SÆRLIGE KLAGEERET: EN VENTIL FOR RETFÆRDIGHEDEN Der er skæbner på spil, når Den Særlige Klageret afgør, om en straffesag skal have lov at gå om, efter at ankemulighederne er brugt op. Og en dommers omdømme kan stå for skud, hvis en klage over upassende adfærd bliver taget op. Af freelancejournalist Lene Rosenmeier En mand bliver idømt et år og ni måneders fængsel for en voldtægt. Efter dommen indrømmer offeret, at hun har løjet. Nu siger hun, at voldtægten slet ikke har fundet sted. Den indrømmelse er manden smart nok til at optage på et bånd, som han efterfølgende sender til Den Særlige Klageret. Klageretten vurderer, at de nye oplysninger tyder på, at der kan være tale om falsk forklaring fra offerets side. De giver derfor adgang til, at han kan få sin sag genoptaget ved landsretten. Her bliver han frifundet. Det er, ifølge formand for Den Særlige Klageret højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, sager som denne, der med særlig tydelighed illustrerer behovet for at kunne få genoptaget en straffesag, når alle ankemuligheder ellers er brugt op. Det er vigtigt, at der på den måde er en ventil, så retfærdigheden kan ske fyldest i disse sager. Det er afgørende for retssikkerheden og med til at forhindre de menneskelige tragedier, der ville følge af at blive uskyldigt dømt, forklarer hun og uddyber, at Klageretten også giver anklagemyndigheden tilladelse til at genoptage sager i tilfælde, hvor en tiltalt først er blevet frifundet, og hvor der så senere dukker nye og afgørende beviser op, der viser, at vedkommende alligevel var skyldig. Der skal mere til, for at anklagemyndigheden får sådan en tilladelse, men er der de nødvendige beviser, vil det kunne være stødende for retsbevidstheden, at en skyldig går fri, siger Lene Pagter Kristensen. Sværest er ifølge hende de sager, hvor en dom i høj grad er baseret på en enkelt persons for eksempel offerets forklaring, og denne person så efterfølgende skifter forklaring. Det kan være vanskeligt at bedømme, om det skyldes et pres fra den dømtes side, eller om det faktisk er den nye forklaring, som er den rigtige. Vi giver adgang til genoptagelse, hvis vi synes, at det, der kommer frem, godt kan være rigtigt, og at det er sandsynligt, at det ville have bevirket, at den dømmende ret var kommet til et andet resultat, forklarer Lene Pagter Kristensen. Tal fra Den Særlige Klageret Anmodning om genoptagelse af straffesager Tilladt genoptaget * 23* 7 3 Klager over dommere m.v Afvist Misbilligelse eller suspension * Det høje antal straffesager i 2008 og 2009 skyldes en række færdsels- og dyreværnssager, hvor ensartede forhold begrundede genoptagelse.

17

18 18 RETTEN RUNDT # 11 DEN SÆRLIGE KLAGERET: EN VENTIL FOR RETFÆRDIGHEDEN Domstolene tog stilling til egne sager Fra 1919 og frem til 1939 tog de almindelige domstole stilling til genoptagelse af sager, de selv havde afgjort. Den Særlige Klageret blev oprettet ud fra den erkendelse, at et behov for genoptagelse kan være begrundet i, at der er sket fejl under den hidtidige sagsbehandling ved de almindelige domstole. Hvis man selv har truffet en afgørelse, som man så senere skal afgøre, om er rigtig, kan det nok være lidt svært at blive overbevist. Den Særlige Klageret er med til at sikre den nødvendige uvildighed og ensartethed, når der skal tages stilling i den slags sager, forklarer Lene Pagter Kristensen. Tre ud af de fem medlemmer af Den Særlige Klageret er i det daglige dommere ved henholdsvis Højesteret, en landsret og en byret. De suppleres af to eksterne medlemmer i form af en advokat og en repræsentant fra retsvidenskaben. Professor Vagn Greve fra CBS, som tidligere var medlem af Klageretten, mener, at det er afgørende, at dommere er med til at afgøre sager som de, der kommer ind hos Den Særlige Klageret. Det er meget væsentligt, at der er professionelle dommere med, når Klageretten skal ind og vurdere de domme, der er afsagt. Man kan måske diskutere, hvor mange der skal deltage, og om der skal være flertal. Men et sådant organ uden dommere ville være det samme som et organ, der skal bedømme lægers operationer uden at have læger med, der har viden om, hvordan operationer foregår. Den sagkundskab, som dommerne sidder med, kan jeg ikke forestille mig, man kan være foruden, forklarer han. Klager over dommeres adfærd Lene Pagter Kristensen har selv været medlem af Klageretten siden 2003 først som suppleant og siden 2010 som formand. Udover at være med til at behandle spørgsmål om genoptagelse af straffesager, har hun i den tid også været med til at tage stilling til en lang række af klager over dommeres og andre domstolsjuristers adfærd. Faktisk falder de fleste af de sager, Den Historien bag Der blev først skabt adgang til at genoptage straffesager med indførelsen af retsplejeloven i Baggrunden skal man finde i de såkaldte Fejøsager helt tilbage fra slutningen af 1800 tallet, hvor en kvinde var blevet dømt for at have født i dølgsmål, dræbt barnet og derefter afgivet falsk forklaring. Det viste sig efterfølgende, at hun slet ikke havde været gravid, men der var ikke umiddelbart adgang til at genoptage sagen. Der måtte derfor en ekstraordinær kongelig bevilling til. Man besluttede efterfølgende at indføre den nødvendige hjemmel til genoptagelse. Særlige Klageret modtager, netop ind under klagekategorien. I mange tilfælde handler klagerne dog om, at folk er utilfredse med de afgørelser, domstolene træffer. Den type klager kan Den Særlige Klageret dog ikke tage stilling til, og derfor havner de i statistikken over afviste sager. Egentlige klager over dommeres adfærd kan derimod føre til et andet resultat. Det måtte en retsassessor sande for lidt over et år siden. Vi udtalte alvorlig misbilligelse over for assessoren, fordi han havde udtalt sig krænkende over for en mand, han netop havde frifundet. Ifølge klageren og hans forsvarer havde assessoren sagt til den domfældte, at du skal vide, at når jeg går i seng i aften, er det sidste, jeg tænker på, at jeg har frikendt en mand på den største løgnehistorie, jeg nogensinde har hørt. Det er klart, at det går ikke at sige sådan noget. Domstolsjurister skal være objektive og afholde sig fra at indicere, at frifundne har løjet, forklarer Lene Pagter Kristensen. Den Særlige Klageret Oprettet i 1939 Består af en højesteretsdommer, en landsretsdommer, en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse Medlemmerne sidder i 10 år uden mulighed for genbeskikkelse Hvert medlem har to suppleanter, og det er oftest blandt disse, at nye medlemmer rekrutteres De år, man sidder som suppleant, tæller ikke med i de 10 år Klageretten holder fysisk til i Højesteret. Her sidder et sekretariat bestående af tre dommerfuldmægtige og en sekretær Det meste sagsbehandling foregår på skriftligt grundlag og med skriftlig votering Klageretten behandler sager om genoptagelse af straffesager klager over dommere samt andre domstolsjurister og sagkyndige retsmedlemmers opførsel kæremål om afslag på at få beskikket den forsvarer, man ønsker uansøgt afskedigelse af dommere uansøgt afskedigelse og uansøgt forflyttelse af andre domstolsjurister afsættelse af medlemmer af Procesbevillingsnævnet og af Domstolsstyrelsens bestyrelse

19 DEN SÆRLIGE KLAGERET: EN VENTIL FOR RETFÆRDIGHEDEN RETTEN RUNDT # Det er vigtigt, at der på den måde er en ventil, så retfærdigheden kan ske fyldest i disse sager. Det er afgørende for retssikkerheden og med til at forhindre de menneskelige tragedier, der ville følge af at blive uskyldigt dømt. Lene Pagter Kristensen, højesteretsdommer og formand for Den Særlige Klageret Dommere vurderede kolleger indtil 2005 Oprindeligt var det kun de tre dommermedlemmer af Den Særlige Klageret, der afgjorde klagesager over andre dommere. De to eksterne medlemmer deltog ikke i denne type sager. Dette blev ændret i 2005, så alle medlemmerne af Klageretten nu tager stilling til klager over dommere og andre domstolsjurister. Der kunne være en risiko for, at der blev stillet spørgsmålstegn ved uvildigheden, når det kun var standen selv, der sad og vurderede standen. Det er fint med en vekselvirkning af synspunkter. Og det fungerer godt, siger Lene Pagter Kristensen og tilføjer, at hun dog ikke mener, det har gjort nogen reel forskel i bedømmelserne, at de to eksterne medlemmer nu også er med til at behandle sagerne om klager over dommere. Der bliver hverken dømt strengere eller mildere. Det har jo fungeret uden fra 1939 og indtil 2005, og jeg er ikke bekendt med, at konkrete afgørelser har været kritiseret nogensinde. Lene Pagter Kristensen mener ikke, at det er problematisk, at klagesager over dommere bedømmes af andre dommere. Når der for eksempel klages over en advokat til Advokatnævnet, sidder der også her repræsentanter for advokatstanden, som er med til at tage stilling til klagen. Standens egne medlemmer er ofte de strengeste dommere, da det er i standens generelle interesse, at der sættes en høj standard, forklarer hun.

20 20 RETTEN RUNDT # 11 NÅR MATEMATIKERE OG JURISTER STØDER SAMMEN NÅR MATEMATIKERE OG JURISTER STØDER SAMMEN I en retssag skal parterne oversætte retsgenetikeres tal og sandsynlighedsregning til noget, de kan se for sig, mener dommer ved Retten på Frederiksberg Kari Sørensen. Hun døjede selv med dna-beviser og var med til at skrive en artikel om emnet efter en række domme. I dag underviser hun sammen med retsgenetikere i brugen af dna-beviset. Af journalist Thomas Bjerg Dommere, anklagere og forsvarere skal passe på med at læne sig tilbage, når de behandler en sag med et biologisk spor, der med en såkaldt likelihood-kvotient på stemmer med den tiltaltes dna. For selv om et dna-bevis med en så høj likelihood-kvotient stort set svarer til at finde den mistænktes fingeraftryk på gerningsstedet, så gælder der lige som for fingeraftrykket, at det ikke alene beviser nogens skyld i en forbrydelse. Sporet kan også være plantet eller efterladt af en tilfældig hundelufter. Det er en misforståelse at sige, at dna-beviset ikke kan være det eneste vægtige bevis, for der behøver ikke at være andre vægtige beviser. Men dna-beviset skal passe med omstændighederne ved forbrydelsen og den tiltalte, forklarer dommer Kari Sørensen fra Retten på Frederiksberg. Hun var selv i tvivl om, hvordan hun skulle forstå dna-beviset efter flere domme med et dna-bevis med meget høj likelihood-kvotient, hvor der i nogle tilfælde skete domfældelse og i andre frifindelse. Det blev jævnligt anført, at der statistisk set kunne være fire andre ud af en befolkning på fem millioner, der har samme dna-profil, siger Kari Sørensen og forklarer, at den begrundelse let kan lede til den misforståelse, der kaldes defence attorney s fallacy. Her sætter forsvareren vægten af dna-beviset i forhold til en befolknings størrelse og ikke til sagens øvrige oplysninger, de såkaldte forhåndsodds. Det er imidlertid fornuftstridigt at antage, at hele den danske befolkning fra spæd til olding, fra Gedser til Skagen har haft mulighed for og motiv til at begå forbrydelsen. Det er imidlertid fornuftstridigt at antage, at hele den danske befolkning fra spæd til olding, fra Gedser til Skagen har haft mulighed for og motiv til at begå forbrydelsen. Dermed holder påstanden om, at fire andre tilfældige danskere lige så vel kunne have afsat sporet, ikke i virkeligheden. Justitias skåle for skyld og uskyld Alligevel gjorde dommene hende så usikker, at hun kontaktede retsgenetiker Jakob Larsen fra Retsgenetisk Afdeling på Københavns Universitet for at få styr på dna-beviserne. Samarbejdet mundede ud i artiklen Brug og misbrug af dna-beviset i Advokaten nr. 8/2011. Her beskriver de to, hvordan både anklager og forsvarer kan begå en såkaldt fallacy vildfarelse omkring dna-beviset ved ikke at inddrage de såkaldte forhåndsodds. Og dermed risikerer man, at retten falder i samme hul. Man er nødt til at inddrage den tiltaltes såkaldte forhåndsodds alt det, der taler for skyld og uskyld i bevisførelsen. Hvis det drejer sig om en voldtægt, betyder det noget, hvis den tiltalte bor i nærheden, er tidligere dømt for voldtægt, ikke har et alibi og ikke vil forklare, hvad han lavede på gerningstidspunktet, siger Kari Sørensen.

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 245/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Bjarne Frøberg, beskikket), T2 (advokat Hans Kjellund, beskikket), T3 (advokat Bjarne Frøberg,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 Sag 194/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 22. december

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to

Detaljer. Detaljer og nøjagtighed. Det er to Tolke skader sikkerheden i sundhedsvæsenet og retssystemet Ord der misforstås, manglende viden om fagsprog og uvished om etiske regler. Dårlige tolke er en del af hverdagen i de danske retssale og på sygehusene.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter.

Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Skolebestyrelsens årsberetning 2012. Jeg tror vi har rekord deltagelse for skolebestyrelsens årsberetning men bare rolig den er kort og vi glæder os også til foredraget bagefter. Hvad skal vi? Det er skolebestyrelsens

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. januar 2012 Sag 263/2011 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Nauheimer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 17. december

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat

Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Teknisk sammenskrivning af BEK nr. 1473 af 12/12/2007 om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat som ændret ved BEK nr. 1036 af 11/11 2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg

til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar 2015 af samrådsspørgsmål P fra Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 422 Offentligt Administrationsafdelingen Dato: 03. februar 2015 Dok.: 1481057 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen torsdag den 5. februar

Læs mere

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse.

DOM. Frederiksberg Rets dom af 19. marts 2015 (1199/2015) er anket af T med påstand om formildelse. DOM Afsagt den 27. oktober 2015 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard, Birgitte Grønborg Juul og Jacob Schall Holberg (kst.) med domsmænd). 13. afd. nr. S-994-15: Anklagemyndigheden

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 151/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Georg Lett, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17. oktober

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2011 194/2010 Anklagemyndigheden mod A (advokat Jens Bruhn-Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 22. januar

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. februar 2011 Sag 280/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 16. marts

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Advokater splittede om blinde domsmænd

Advokater splittede om blinde domsmænd Advokater splittede om blinde domsmænd 23-06-2008 Må en højt begavet blind person afvises som domsmand, mens en småt begavet - seende - person godt kan dømme i en sag? Advokater og dommere er rygende uenige.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Nævnet under overfladen

Nævnet under overfladen Nævnet under overfladen Procesbevillingsnævnet er ikke retsskabende og har derfor en naturlig rolle i baggrunden, mener nævnets nye formand. Men bag scenen er nævnets position i dag alt andet end usynlig.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere