Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Transkript

1 Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

2 Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver troen på, at alle har iboende potentialer til at udvikle kommunikationen i samspil med andre Metoden er ressourceorienteret og har sit værdisæt i den humanistiske tankegang, hvor mennesket betragtes som søgende efter at opnå et meningsfuldt samspil med andre. Derudover er det en central tanke i Marte Meo, at adfærdsproblemer oftest er en reaktion på et uhensigtsmæssigt samspil. Marte Meo har sit teoretiske tilhørsforhold i den moderne udviklingspsykologi, som har lært os, at samspillet er af afgørende betydning for, at et barn udvikler sig til et psykisk sundt individ, og at det er igennem samspillet med andre, at barnet udvikler sig til at blive et kompetent og socialt menneske. Kilde: Pernille Roug, Marte Meo i praksis - Bedre samspil ved egen kraft.

3 Vores mål: at hvert barn bliver den bedste udgave af sig selv Vi er professionelle voksne, der har fokus på, hvad der skal til for at opnå et udviklende samspil hvert barn. Så for at vi kan indleve os i barnets perspektiv og rette vores opmærksomhed mod de ting, som børnene er interesserede i, gør vi følgende: Vi ser de initiativer barnet tager. Dette giver os mulighed for at se, hvad der optager barnet og vide, hvor i deres udvikling de er. Vi er sikre på at støtte deres udvikling der, hvor barnet er.

4 Hvad er meningen? Børn lærer kun nyt, når indholdet giver mening for dem og passer ind i deres erfaringsverden Vi følger barnets initiativer. Det er en stor anerkendelse for mennesket at blive fulgt i initiativet. Barnet opnår bedre selvværd og ønsker at tage flere initiativer. Vi bekræfter barnets initiativ. Vi lærer barnet gode adfærdsmodeller, når vi bekræfter deres initiativer. Barnet oplever glæde og stolthed samt opnår større selvregistrering. Vi benævner barnets initiativer. Her lærer barnet sproget, det øger koncentrationen, og barnet opnår bedre selvregistrering. Barnet lærer at præsentere sig selv. Vi udvælger barnets initiativer. Vi fortæller og viser barnet, hvad det må i stedet for, hvad det ikke må. Vi hjælper barnet med at lære, hvilke initiativer er passende at tage.

5 Børn ønsker at lære! Vi sætter ord på os selv som voksne. Vi hjælper barnet til at lære os at kende som voksne. Barnet oplever forudsigelighed og giver mulighed for at lære at holde fokus. Vi sætter ord på andre børn og omgivelserne. Vi giver barnet viden om andre børn og gør det muligt for barnet at blive socialt opmærksom og inkluderende. Vi hjælper barnet med at lære sprog og forstå omgivelserne. Børn ønsker at lære og samarbejde med os, når dette foregår i et trygt og positivt miljø. Vi skaber et godt læringsmiljø ved at se, hvilke niveau barnet har brug for at blive trinvis guidet på. Dette betyder, at vi ikke over- eller understimulere barnet.

6 Aktiv lytning - og så et svar Vi bruger aktivt den del af U-teorien, hvor vi er opmærksomme på, at det vi mener, tror vi ved eller fortolker ikke altid er det, hverken børn eller voksne oplever eller mener. Derfor stiller vi udforskende, nysgerrige samt uddybende spørgsmål Pædagogisk vægter vi spontanitet højt, hvor vi tager udgangspunkt i enten det pædagogiske personales engagement i forhold til en aktivitet (det smitter) eller i børnenes initiativer, det der interesserer dem. Derved er børnenes motivation for læring høj Her er 3-5 årige børn i gang med at lege med en katapult. Personalet griber nuet, lytter til deres snak, benævner det de laver, stiller og får stillet spørgsmål samt indgår i en dialog, hvor børnene får sat ord på deres oplevelser og udfordret deres forståelsesramme.

7 Formelle (strukturerede) læringssituationer Det er vores ansvar, at vi kommer rundt om alle læreplanstemaer. Derfor har vi også formelle læringssituationer både inde og ude, hvor vi definerer læringsrummet

8 MIO - (Matematikken, individet, omgivelserne) matematisk udvikling i alderen 2 5 år af Hilde Skaar Davidsen, Inger Kristine Løge, Olav Lunde, Elin Reikerås og Tove Dalvang Matematik 2-3 års alderen Skelner mellem 1 og mange Henter på opfordring to genstande Viser interesse for rytme og bevægelse Skelne mellem begreberne stor og lille Ved hvilket overtøj der er brug for i regnvejr Er begyndt at bruge talord Jeg har tusind biler Deler én ud til hver Skelne mellem forskellige former Pege hvor forskellige kropsdele er placeret Kan finde magen til Ved hvad der er op og ned Lægger legetøj på dets rigtige plads

9 Læring med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe

10 Formelle læringssituationer Vi bruger de korrekte matematiske begreber i sammenhænge, der giver mening for børnene. Det udvider børnenes indsigt i begreberne og dermed deres forståelse af omverden. Ex. Et barn kommer ind og siger: hvor er der mange rektangler i fællesrummet. Børnene får mulighed for den samme læring på forskellige måder via differenceriede læringsmetode. Ex. Opgaver, fysiske øvelser, IPads og lege. Vi tager udgangspunkt i det, vi kan se virker i forhold til det enkelte barn.

11 Formelle læringssituationer

12 Formelle læringssituationer En stor international undersøgelse af ikke mindre end børnehavebørn i England, Canada og USA har vist, at tidlig forståelse for tal hos børn i femårsalderen er en af de væsentligste indikatorer på senere gode skolepræstationer, målt når de er 7 og 14 år gamle.

13 Formelle læringssituationer

14 Forældresamarbejde omkring læring Børnene får Spillefidus med hjem en uge af gangen. Den indeholder: En ugle Et matematisk spil med tal Et danskspil med bogstaver Et hæfte hvor de skriver, hvordan det har været at have spillefidus på besøg, samt hvad de har oplevet.

15 Formelle læringssituationer Vuggestuebørnene skal fange cirkler og ellipser. De voksne sætter ord på farverne Her er fokus på begreber som putte i baljen, sidde ovenpå pyramiden samt farver og mængder

16 Formelle læringssituationer Her er der fokus på mængder, farver og former i vuggestuen

17 Formelle læringssituationer

18 Formelle læringssituationer Aktiviteter der minder om hinanden kan justeres i sværhedsgraden (farver, mængde, størrelse og kombinationen af dette) alt efter børnenes alder samt udviklingsniveau. Til venstre 5 årige børn og nedenunder 3 årige børn.

19 Formelle læringssituationer Engagerede voksne skaber rammer for læring og styrker børnenes evne til problemløsning, logiske overvejelser og flere strategier, der giver god grobund for tidlig læring Vi sætter matematiske ord på aktiviteterne, således at børnene langsomt men sikkert bliver fortrolige med matematiske begreber og symboler.

20 Formelle læringssituationer Formelle læringssituationer inspirerer ofte børnene, så de selv laver uformelle læringssituationer, hvor de leger og udvikler på de ting, de har lært.

21 Uformelle (ustrukturerede) læringssituationer Leg der udvikler sig til læring omkring vægtfylde, ligevægt samt begreber som tung, tungere og tungest, fordi de voksne sætter ord på og udfordre børnene

22 Uformelle læringssituationer Konstruktionsleg flere steder

23 Uformelle læringssituationer

24 Uformelle læringssituationer Sådan kan man også konstruere sit navn

25 Uformelle læringssituationer