Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 1.

Transkript

1 Ansøgningsskema til pulje til Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 1. november 2013 Ansøgning sendes til: Skemaet skal udfyldes elektronisk og sendes som en vedhæftet fil i en mail til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Mailadressen er: puljer@mbbl.dk. GENERELLE OPLYSNINGER Tema: Helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder A Projektets titel Klub+ B Hvilken kommune ansøger om midler fra puljen? Helsingør Kommune C Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: Eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: Ansøgers navn Helsingør Kommune Gadenavn, nr. Stengade 59 Postnr. & By 3000 Helsingør Telefonnummer mail@helsingor.dk D Navn på Per Korup-Lauridsen kontaktperson Gadenavn, nr. Stengade 59 Postnr. & By 3000 Helsingør Telefonnummer Pkl03@helsingor.dk Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. E Underskrift Marianne Hoff Andersen, Direktør *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Hvilket beløb søges der om fra puljen? Side 1

2 Projektperiode 1. februar januar 2016 Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt *Et projektår defineres her som 12 måneders periode. F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre statslige puljer eller fra andre tilskudsgivere fx Landsbyggefonden? NEJ Hvis ja, angiv nedenstående: Puljenavn: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. J.nr.: Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål I løbet af 2013 har en gruppe unge mænd med en ofte uacceptabel adfærd skabt utryghed blandt beboerne i Helsingør Syd, særligt i bebyggelsen Vapnagaard. Indsatsen har til formål at opbygge en gensidig tillid mellem på den ene side gruppen af unge fra Helsingør Syd og på den anden side Helsingør Kommune, Nordsjællands Politi og boligorganisationen Boliggården. Indsatsen skal føre til, at de unge oplever, at det omkringliggende samfund gør brug af deres kompetencer og ressourcer, og til at beboerne i Vapnagaard igen oplever, at de er trygge i deres boligområde. 2 Indsatsens målgruppe Målgruppen er unge mænd i alderen år fortrinsvis med en anden etnisk baggrund end dansk og primært bosiddende i Helsingør Syd. Gruppen består pt. af unge, men der er ikke tale om en statisk gruppe. Således er der løbende en udvikling, hvor yngre brødre bliver en del af gruppen. Det antages, at der samlet set er mellem 150 og 200 drenge og unge mænd, der på skift kan indgå i en eller flere de grupperinger, der jævnligt materialiserer sig som den større gruppe, der i samlet flok optræder aggressivt og grænseoverskridende. Såvel Helsingør Kommunes SSPK-enhed, som Nordsjællands Politi og de boligsociale medarbejdere i Boliggården har identificeret individuelle relationer mellem de unge fra Helsingør Syd og unge fra bandemiljøet i Kokkedal, uden at der endnu kan tales om egentlige bandeaktiviteter i Helsingør. Samtidig er der en stor bekymring for, at den næste generation af unge (de små brødre) både vil eskalere graden og antallet af kommende uroligheder. Side 2

3 3 Indsatsens konkrete mål Konkret ønsker samarbejdspartnerne at skabe tryghed for beboerne i Helsingør Syd, særligt i boligområdet Vapnagaard. 1) På kort sigt er målet at stoppe den utryghedsskabende adfærd. 2) På lidt længere sigt er det målet at sikre, at de unge mænd i gruppen får gennemført en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Ad 1) Den specifikke målbeskrivelse Målet er, at nedbringe antallet af episoder i Vapnagaard, hvor der enten udøves vold eller hærværk af gruppen eller enkeltpersoner fra gruppen, eller hvor politiet tilkaldes af beboerne pga. gruppens utryghedsskabende adfærd. Sandsynliggørelse af at målet er målbart Med udgangspunkt i de registrerede politianmeldelser fra perioden til og med skal politianmeldelserne i samme periode i 2014 reduceres med 15 % og i samme periode i 2015 med yderligere 20 % - i alt en reduktion på 35 %. Sandsynliggørelse af at målet er accepteret af interessenterne SSPK-Helsingørs foreløbige dialog med de unge indikerer, at de er interesserede i at undgå at blive involveret i kriminelle aktiviteter. De udtrykker et stærkt ønske om at kunne være sammen som gruppe, da gruppen er det eneste fællesskab, hvor de oplever sig anerkendte og trygge. Mange i gruppen taler tydeligt om, at den uroskabende aktivitet ofte er et produkt af, at de keder sig og ikke har nogen steder, hvor de kan være sammen. De toneangivende i gruppen har meldt ud, at de gerne vil involveres i etableringen af en klub for gruppen. Gruppen ved, at kommunen overvejer at finde en løsning, der også kan tilgodese deres ønsker, og det er vurderingen at den viden gør, at gruppen siden starten af september, hvor SSPK startede dialogen med dem, bevidst har begrænset omfanget af uroskabende aktiviteter. Sandsynliggørelse af at målet er realistisk opnåeligt inden for den givne tid og ramme Med afsæt i de unges egne tilkendegivelser, i den aktuelle opbremsning i de uroskabende aktiviteter og i erfaringerne fra bl.a. Ishøj, hvor andelen af anmeldte straffelovsovertrædelser i boligområdet Vejleåparken i projektperioden faldt med 34 %, er det realistisk at antage, at målet kan nås. Konkret blev andelen af borgervendt kriminalitet, urohændelser samt overtrædelser af våbenlov og lov om euforiserende stoffer halveret fra 624 sager til 306 sager samlet. Antallet af afgørelser faldt fra 196 til 83 og antallet af sigtede personer under 18 år faldt fra 135 til 101 (25 %) Antallet af sigtelser overfor unge i alderen år faldt med 51 %. Beskrivelse af at målet er tidsbegrænset Indsatsen skal evalueres i august / september På dette tidspunkt er det målet, at man i årets første otte måneder er nede på 35 % af de politianmeldelser, der blev registreret i perioden til og med Ad 2) Den specifikke målbeskrivelse På lidt længere sigt er det målet at sikre, at de unge mænd i gruppen får gennemført en ungdomseller erhvervskompetencegivende uddannelse. Sandsynliggørelse af at målet er målbart Med afsæt i en nulpunktsmåling blandt de unge, der er indskrevet i Klub+ ca. to måneder efter start, er det målet, at der i januar 2015 er 25 % flere af de indskrevne unge, der er i gang med en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. I august 2015 er det målet, at der er 40 % flere af de indskrevne unge ift. nulpunktstallet, der er i gang med en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Sandsynliggørelse af at målet er accepteret af interessenterne Den foreløbige dialog med gruppen efterlader det klare indtryk, at de fleste af de unge gerne vil have et arbejde eller en uddannelse, hvis den fører til et arbejde. Direkte adspurgt siger flere af de toneangivende, at en del af deres venner, ikke kommer på kommunens jobcenter, men hvis der Side 3

4 kommer nogen i Klub+ og fortæller om, hvad de unge kan gøre, så bliver det nemmere at tale med en jobrådgiver efterfølgende. På flere møder er de unge blevet udfordret på deres forventninger til Klub+. Når de får at vide, at der vil blive stillet krav til dem, bl.a. om aktiv deltagelse i aktiviteter, der skal bygge bro til kommunens jobcenter og UU-Øresund, hvis de vil være en del af Klub+ fastholder de, at de både accepterer kravene og gerne vil deltage. Sandsynliggørelse af at målet er realistisk opnåeligt inden for den givne tid og ramme En af udfordringerne i indsatsen rettet mod unge som dem, der er i den omhandlede gruppe, er, at kommunens hidtidige ungeindsats ikke har været forankret ét sted. Helsingør Kommune har imidlertid besluttet, at der med virkning fra skal gennemføres en række ændringer i kommunens hidtidige ungeindsats. Under overskriften en ny samlet ungeindsats gennemføres der både organisatoriske ændringer og en fysisk omplacering af arbejdsstederne, sådan at der kommer én samlet indgang til kommunen for alle unge mellem 15 og 29 år, der søger om kontanthjælp i jobcentret eller på anden måde har brug for vejledning i forhold til uddannelse. Kommunens aktiviteter på området placeres fysisk i tilknytning til Erhvervsskolen Nordsjælland. Denne omorganisering kombineret med en fremskudt indsats med fokus på brobygning til de unge i gruppen forventes at sikre, at Helsingør Kommune kan nå de opstillede mål. Beskrivelse af at målet er tidsbegrænset Indsatsen skal evalueres i august / september Hvordan nås resultaterne? (Indsatsens forandringsteori, herunder aktiviteter) Det overordnede formål med Klub+ er at: 1) være brobyggende til fastholdelse af uddannelse og job 2) være katalysator til uformel kontakt til myndigheder og lokalsamfund, så der kan opbygges et tillidsfuldt samarbejde til foreninger, sportsklubber etc. 3) give målgruppen et sted at være, samles og udveksle holdninger i et sundt miljø. 4) være med til at sænke antallet af målgruppens unge i Helsingør Kommune, der er involveret i eller relateret til kriminelle aktiviteter (reducere kriminalitetsrecidivet) Et af de vigtigste virkemidler er, at de unge kommer ind i et uddannelsesforløb jf. Helsingør Kommunes Byrådssag 13/ (se beskrivelsen af En ny samlet ungeindsats ovenfor). Klub+ skal anvende relations- og motivationsarbejde, hvor brugerne tilbydes støtte i forhold til mulighederne for at igangsætte positive forandringer samt deltagelse i aktiviteter, som kan fungere som alternativer til et liv med en kriminel løbebane. Klub+ skal understøtte og udvikle brugernes kompetencer og gennem aktiviteter og rådgivning om muligheder for uddannelse, job og egen bolig, give de unge lyst til at gå fra et passivt liv til at tage ansvar for eget liv og starte i uddannelse eller arbejde. Relations- og motivationsarbejdet med de unge foregår i grupper, såvel som individuelt. Gruppeaktiviteter har til formål at styrke de unges sociale kompetencer såvel som praktiske færdigheder og kan f.eks. være madlavning, hvor de unge lærer at lave mad såvel som at samarbejde med hinanden. Sådanne situationer skaber rum for en god uformel dialog mellem medarbejderen og de unge om relevante temaer, som alt fra de unges fremtidsønsker til konkrete begivenheder i nærområdet eller drøftelser af samfundsforhold som det kommende valg. Andre gruppeaktiviteter kan være sport, virksomhedsbesøg, virksomhedsforedrag, mentorstøtte og ture uden for Helsingør, der er med til at vise de unge nye og alternative muligheder i deres liv. Der kan samtidig skabes kontakt til andre klubber med henblik på inklusion i lokalmiljøet. Den individuelle kontakt mellem den enkelte unge og Klub+ medarbejdere vil ofte bære præg af individuel rådgivning, hvor man drøfter f.eks. behov og de muligheder, der er i forhold til fremtidig beskæftigelse eller uddannelsesforløb. Side 4

5 Alle unge, der fast besøger Klub+, skal igennem en afklarende og tillidsskabende NUS - Narrativ udviklings samtale via SSPK lederen etc. for at afdække følgende punkter: Hvilken drejning ønsker jeg mit liv skal tage? Hvad er vigtigt for mig i mit liv fremover? Alder Familierelationer Boligforhold Fritidsaktiviteter og interesser Ønsker, håb og drømme (narrative betragtninger) Kvalifikationer Hvad er jeg god til? Såvel faglige som ikke faglige kvalifikationer og kompetencer Plan for uddannelse eller beskæftigelse? Hvad ønsker den unge, og hvad er mest realistisk? Herefter kan det individuelle rådgivningsforløb startes. Den individuelle rådgivning kan ske på flere måder. Rådgivningsforløbet kan tilrettelægges, så det foregår indenfor Klub+ rammer. På baggrund af de individuelle NUS indgår den unge og SSPK lederen en skriftlig aftale om tiltag, f.eks. henvisning til UU Øresund, Job og Arbejdsmarked, Sundhed, Idræt og Medborgerskab osv. - tildeling af fritidspas etc. Der fokuseres på Helsingør Kommunes tilbud, hjælp til boligsøgning, ansøgning om SU, eller nærmere afklaring af den unges ønsker og muligheder. Den unge og medarbejderen kan også aftale, at medarbejderen følger den unge hen til jobcenteret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, lokale beskæftigelsesinitiativer, Integro m.v. Klub+ registrerer de konkrete, skriftlige aftaler med de unge og følger løbende op på aftalen. Klub+ skal ligeledes registrere antallet af de faste brugere, der ophører med at bruge Klub+ samt grunden hertil. Der udarbejdes et registreringsværktøj, der ligger i tråd børnelinealen og familiedialog med effektstyring og -læring som det f.eks. kendes fra forandringskompasset. Der er ingen tidsmæssige grænser for, hvor lang tid en ung kan være tilknyttet Klub+. Det er dog et krav til de unge, at de fortsat er aktive i forhold til de aftalte planer og samarbejder med medarbejderne om at skabe positiv udvikling i eget liv. Klub+ konceptet er bl.a. bygget op omkring erfaringer beskrevet i Effektive metoder i kriminalpræventivt arbejde i udsatte områder (CFBU s udgivelse De unge væk fra gaden 2011) og research fra Bandseminaret 2013 (Krogerup Højskole) samt erfaringer i SSP netværket fra Ishøj (Værkstedet), København 18+ og Køge (Vores Klub), hvor der er etableret såvel 18+ væresteder og væresteder for yngre unge. Det er sammenfattende Helsingør Kommunes klare opfattelse, at en forudsætning for positive resultater er, at tilgangen til de unge er respektfuld og anerkendende. Helsingør Kommune oplever, at det er meget relevant, at Klub+ arbejder med at forbedre de unges uddannelses- og beskæftigelsessituation og reducerer de unges gadeorienterede livsstil så aktiviteter i samspil med tydelige, imødekommende rammer med voksne, kan guide de unge i en positiv retning og være et attraktivt alternativ til den gadeorienterede livsstil, der i sig selv kan være risikofaktor for øget kriminalitet. Det er således målet at Klub+ kan stimulere de unges behov for beskyttelsesfaktorer (Jfr. Farrington 2008). 5 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Det er vigtigt, at der er et flow i gruppen af unge, der bruger Klub+, således at der er plads til nye unge med behov for støtte. Klub+ er ikke et hænge-ud sted for grupperinger af unge. Tilbuddets funktion og effekt skal løbende vurderes af medarbejderne, og forudsætningen for fortsat tilknytning til Klub+ skal vurderes løbende gennem året af Familierådgivningen eller SSPK ledelsen. SSPK-lederen er ansvarlig for, at der i henholdsvis august 2014 og februar 2015 fremlægge Side 5

6 delrapporter for Styregruppen (se punkt 6), der forholder sig til de opstillede mål og på den baggrund kommer med forslag til justeringer i indsatsen, i det omgang det er påkrævet i forhold til de opstillede mål. Indsatsen skal evalueres i august / september På dette tidspunkt er det målet, at man i årets første otte måneder er nede på 35 % af de politianmeldelser, der blev registreret i perioden til og med at der er 40 % flere af de indskrevne unge ift. etableringstidspunktet, der er i gang med en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse (i januar 2015 er det målet, at 25 % flere af de indskrevne unge er i gang med en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse ift. etableringstidspunktet). Helsingør Kommune har ikke i forvejen egne erfaringer fra et målrettet arbejde med målgruppen 18+. Men der er gode erfaringer fra koordinering af arbejdet med udfordrede unge under 18 via det eksisterende samarbejde i Tirsdagsmøderne med Nordsjællands Politi. Derfor oprettes der et Team+ med samarbejdspartnere fra Nordsjællands Politi, UU Øresund, Center for Job og Arbejdsmarked og SSPK, der løbende koordinerer og ajourfører beskæftigelses-, uddannelses-, og kriminalitetsindsatsen ift. brugerne af Klub+. 6 Organisering og organisatoriske forudsætninger Organisatorisk forankres indsatsen i Helsingør Kommunes Center for Børn, Unge og Familier, nærmere bestemt SSPK-organisationen. Lederen af Klub+ ansættes af og refererer til lederen af SSPK, der også har det overordnede ansvar for etablering og drift af Klub+. Klub+ får en fuldtidsansat leder og en fuldtidsansat medarbejder samt et antal timelønnede medarbejdere. Medarbejderne i Klub+ kommer til at indgå i et tæt dagligt samarbejde med SSPK-organisationen, herunder søsterklubben Tetriz. Klub+ søges i øvrigt indarbejdet i de kendte strukturer i Helsingør. Derfor udpeges Direktørforum for almene boligforhold som styregruppe for projektet Klub+. Styregruppen har således det overordnede ansvar for, at projektet gennemføres og målene med projektet nås (Direktørforum er beskrevet i udkastet til partnerskabsaftale). Endvidere nedsættes der en referencegruppe, der skal sikre, at interessenterne i Klub+ løbende kan drøfte projektets fremdrift og komme med feed back til projektets ledelse. Bl.a. skal de boligsociale projektledere fra Helhedsplanerne i Vapnagaard og Nøjsomhed, Områdesekretariatslederen for helhedsplanerne, repræsentanter fra Nordsjællands Politi, lederen af UU-Øresund og kommunens boligkoordinator have plads i referencegruppen. I den daglige drift af Klub+ vil der være et tæt samspil med de interessenter, der indgår i referencegruppen. Der vil således kunne iværksættes initiativer under de boligsociale helhedsplaner, der direkte understøtter Klub+ arbejde med de unge, fx ved at skabe fritidsjob i forbindelse med den unges indgåelse af en aftale om en handlingsplan med Klub+. 7 Forankring og udbredelse Som nævnt under pkt. 6 forankres indsats organisatorisk i Helsingør Kommunes Center for Børn, Unge og Familier, nærmere bestemt SSPK-organisationen. Lederen af SSPK, har det overordnede ansvar for etablering og drift af Klub+, der i det daglige drives af lederen af Klub+. Det endelig oplæg til Klub+ skal godkendes primo januar 2014 af Direktørforum for almene boligforhold. Som nævnt under punkt 5 skal indsatsen evalueres i august / september Som grundlag for evalueringen skal der udarbejdes en evalueringsrapport. Evalueringsrapporten og de indhøstede erfaringer skal drøftes på et seminar i august / september 2015 med deltagelse af alle relevante interessenter. Med baggrund i evalueringsrapporten og drøftelserne på seminaret, skal der Side 6

7 udarbejdes i en indstilling til Byrådet om den fortsatte drift af Klub+ og finansieringen heraf. Retningslinjer for udfyldning af ansøgningsskemaet Skriv kort og præcist og følg vejledningen nøje. Alle felter skal udfyldes. Bemærk, at der ikke kan henvises til beskrivelser i bilag. Evt. fremsendte bilag vil ikke indgå i vurderingen. Generelt For at en indsats skal komme i betragtning for støtte fra puljen, skal indsatsen have et formål, der ligger inden for puljens ramme. Hvilke resultater skal opnås for hvem? 1. Indsatsens formål Beskriv kort og præcist indsatsens formål. Tag udgangspunkt i det problem, indsatsen skal løse for målgruppen, og den forandring, indsatsen skal medføre for målgruppen. Det langsigtede mål er ofte en ændring af deltagernes livssituation, fx øget livskvalitet, at en tilfredsstillende stor del har taget en uddannelse, at en dårlig spiral er blevet stoppet, etc. Se i øvrigt ansøgningsvejledningen til puljen. 2. Indsatsens målgruppe Her karakteriseres målgruppen for initiativet. Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmål som fx: Hvem er målgruppen? Tænk i antal og fx køn, alder, etnicitet, geografi m.m. her henvises igen til ansøgningsvejledningen. Hvor mange i målgruppen forventes at være omfattet af initiativet? Målgruppen består måske af 1000 personer, men indsatsen vil kun omfatte 100. Er der relevante undergrupper (er det fx relevant at skelne mellem mænd og kvinder, piger og drenge)? Vær så præcis som muligt, for det er ikke sikkert, at en løsning passer til alle (fx vil en indsats i forhold til 7-årige piger og 17-årige drenge næppe være den samme). Er der bestemte forventninger til udviklingen i målgruppen? Vær så konkret som muligt i beskrivelsen af målgruppen. 3. Indsatsens konkrete mål Beskriv indsatsens konkrete mål med tilhørende succeskriterier. Fokuser på hvilken forandring, der skal opnås for borgerne i målgruppen på kort sigt og ved indsatsens afslutning. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Forudsætningen for at kunne give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet med initiativet, er at gøre målene så konkrete, at man kan konstatere om de opfyldes. Udvælg derfor nogle få og centrale mål, så målingsarbejdet begrænses. Mål gøres konkrete ved at de SMART-sikres i det omfang, det er muligt. SMART-sikring betyder, at målene skal være: Specifikke (formuleret konkret, præcist og detaljeret). Målbare (man kan dokumentere, at målet er nået, der skal være synlige beviser for, at projektet er lykkedes, i form af at der er indtrådt konkrete forandringer for borgerne/brugerne). Side 7

8 Accepterede (målene er accepterede af interessenterne og attraktive for de involverede at opnå). Realistiske (målene kan nås inden for den givne tid og med de givne ressourcer). Tidsbegrænsede (det fremgår, hvornår målet skal være nået). Et SMART sikret mål er et mål, som er specifik, målrettet, accepteret, realistisk og tidsafgrænset, dvs. målet skal opfylde alle 5 betingelser. Et konstrueret eksempel på dokumentation af et fritidsinitiativ, der skal styrke den unges kompetencer bl.a. ved at tilbyde aktiviteter, der ellers er utilgængelige: Kort sigt: 80 pct. af målgruppen er medlemmer i fritidstilbuddet og møder ligeså regelmæssigt op som de øvrige medlemmer. Lidt længere sigt: At 60 pct. af de børn, der har deltaget i initiativet det første år, har haft en positiv udvikling i form af et mere aktivt fritidsliv i organiserede fritidsaktiviteter fx idrætsklub eller musikskole bedre netværk, mindre oplevet ensomhed og isolation. Udviklingen kan belyses ved optælling og kortlægning af børnene eller de unges brug af den konkrete aktivitet der støttes. Afhængigt af initiativet kan der endvidere iværksættes spørgeskemabaserede interview med børn og unge samt andre voksne der er i konktakt med børnene og de unge, både ved initiativets start, efter det første år og løbende herefter. Et eksempel på et mål på lang sigt (jf. punkt 1: projektets formål), som ligger uden for projektets løbetid: At målgruppen klarer sig bedre end de ellers ville have gjort mht. at få en ungdomsuddannelse, undgå kriminalitet. Et sådant mål kan der i dette tilfælde ikke måles på inden for projektperioden. Vejen til resultaterne 4. Hvordan nås resultaterne? (indsatsens forandringsteori) Beskriv kort og præcist forslagets forandringsteori, dvs. hvordan målene skal nås, hvilke aktiviteter der skal til, hvilke ressourcer disse aktiviteter kræver m.v. Læg vægten på at beskrive årsagsvirkningsforholdet mellem de centrale aktiviteter i initiativet. Hvordan antages resultatet af én aktivitet at være forudsætningen for, at den næste vil lykkes osv. (fx kan det være en forudsætning at deltagerne i indsatsen tilegner sig nogle grundlæggende sociale færdigheder før de vil få udbytte af et uddannelsesforløb)? Begrund valget af aktiviteter ud fra, på hvilken måde de bidrager til at opfylde det langsigtede mål. Beskriv hvilken dokumentation (fx forskning eller erfaringer fra andre projekter), der understøtter, at aktiviteterne er velegnede til at nå resultaterne. Dokumentation af resultater og effektmåling mv. 5. Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Beskriv, hvordan der følges op på om resultaterne (de SMART-sikrede mål beskrevet i punkt 3) bliver nået. Det beskrives desuden, hvordan der løbende monitoreres med henblik på at justere/korrigere indsatsen undervejs m.v., samt hvordan projektets resultater dokumenteres. Beskriv desuden kort hvilke erfaringer, organisationen har med at dokumentere resultaterne for målgruppen af de indsatser og / eller udviklingsprojekter, organisationen tidligere har gennemført. 6. Organisering og organisatoriske forudsætninger for indsatsen Beskriv kort indsatsens organisationsstruktur og opgavefordeling. Fx hvor mange ansatte, der er i indsatsen, projektlederens rolle, hvem der har det overordnede ansvar for indsatsen, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. 7. Forankring og udbredelse Beskriv kort, hvordan indsatsen forankres finansielt og organisatorisk ved bevillingsophør (bevillingen er maksimalt 4 år). Beskrivelsen skal redegøre for hvor, hvordan og hvornår indsatsen vil blive forankret. Desuden beskrives, hvordan den opnåede viden i indsatsen skal videreformidles til relevante aktører. Side 8

9 Side 9