TA LEMANUSKRIPT. Velkomsttale Leon Sebbelin. Praktisk information

Transkript

1 TA LEMANUSKRIPT Velkomsttale Leon Sebbelin Praktisk information Tid: 1. februar 2018 Kl Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center Anledning: KL's Børn & Unge Topmøde Temaer: KL's velkomsttale 1750 deltagere Øvrigt: Dato: 13. januar 2018 Sags ID:SAG Dok. ID: Direkte: Mobil: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/15

2 Budskaber Disposition 1. Velkommen til nye og gamle 2. Børne og ungeområdet er det vigtigste 3. Sammenhæng på tværs 4. Godt på vej 5. Anerkendelse af lærere og pædagoger 6. Udviklingen af det tværsektorielle er næste skridt 7. Hvordan skal børn- og ungeområdet styres 8. Årets tema for Børn & Unge Topmødet er inddragelse 9. Velkommen til ministrene

3 1. Velkommen til nye og gamle Velkommen til KL s Børn & Unge Topmøde 2018 Vi er de næste to dag samlet her om det allervigtigste vores børn og unge - og hvordan vi giver dem den bedste start. Hvordan vi danner, uddanner og inddrager fremtidens borgere. Og vi er mange deltagere. Vi er både nyvalgte og erfarne kommunalpolitikere. Til jer nyvalgte vil jeg gerne sige særligt velkommen. Jeg har glædet mig til at dele de næste to dage med jer. Vi har også mange engagerede kommunale ledere og fagfolk med os. Velkommen til jer. Og velkommen til vores mange samarbejdspartnere på børneområdet. Vi skal gennem de næste to dage inspireres og forstyrres af en lang række oplæg. Men jeg håber også, I får tid til at snakke sammen på tværs af politikere og fagfolk, og på tværs af kommuner. Målet er, at de næste dage skal give jer inspiration til lokale drøftelser i udvalg og faglige fora. 1

4 2. Børne og ungeområdet er det vigtigste For mig som byrådsmedlem i 16 år, de seneste 4 år som borgmester i Rebild kommune og som forholdsvis ny formand for KL's Børne og Kulturudvalg er det tydeligt, at børne og ungeområdet er det vigtigste politikområde. Det er det her vores beslutninger har størst betydning for fremtiden. Både for det enkelte barns dannelse og for samfundet som helhed. Det er et stort ansvar, vi tager på os. Og hvis vi ikke finder holdbare løsninger på tidens udfordringer, vil vi om få år være ilde stedt som samfund. Den manglende sociale mobilitet er en af udfordringerne. Vi formår ikke at løfte de uddannelsessvage tilstrækkeligt. Det kan føre til manglende sammenhængskraft og dermed et endnu mere opdelt samfund. Og når flere forældre fravælger folkeskolen forstærker det den bevægelse. Folkeskolen skal være den skole, hvor børn mødes på tværs af social baggrund. Den skal være første valg. En anden stor udfordring er, at færre og færre unge, vælger en erhvervsfaglig uddannelse. 2

5 Får vi ikke løst den udfordring kommer vi til at mangle faglært arbejdskraft i et omfang, der er svært at overskue. Der er dog gode eksempler til efterfølgelse Frederikshavn Kommune satte sig et mål om, at 45 procent af en ungdomsårgang skulle vælge en erhvervsuddannelse. Det mål har man nået ved en aktiv indsats. Den sidste udfordring jeg vil nævne her er, at vi står overfor en enorm udvikling på det digitale område, som vi også skal sikre at fremtidens borgere kan håndtere. Her vil jeg og KL gerne kvittere for, at undervisningsminister Merete Riisager i sidste uge annonceret igangsættelsen af et forsøgsprogram, der skal styrke teknologiforståelsen i folkeskolen. 3

6 3. Sammenhæng på tværs Svaret på de store udfordringer er en sammenhængende indsats fra fødselsforberedelse til arbejdsmarked Og samtidig er en sammenhængende indsats på tværs af sektorer helt afgørende. Vi har i kommunerne en helt unik position, hvor vi er i kontakt med børn og forældre igennem mange år. Ved fødselsforberedelse, i dagpleje, vuggestue, børnehave og skole. Vi skal investere i den tidlige indsats og i høj kvalitet i de kommunale tilbud. Vi ved det kan betale sig. Det ved vi blandt andet fra den amerikanske økonom og nobelpristager James J. Heckmans kurve. Den viser tydeligt, at det har langt større effekt, når vi investerer i de helt små børns udvikling, frem for at vente til senere. Det er en viden, vi har haft gennem en årrække. Men det er en viden, vi skal bruge i praksis, og det skal afspejle sig i den måde vi lokalt bruger pengene. Vi SKAL lykkes bedre end i dag. Lad os sætte nogle spor de næste 4 år. 4

7 4. Godt på vej Vi skal skabe dagtilbud og skole med udvikling, dannelse, læring og trivsel for alle børn. Børnene skal have lys i øjnene hver eneste dag. Det søger vi i KL at understøtte med udspilsrækken "Godt på vej". Der sætter vi en samlet retning for arbejdet med børn og unges læring, trivsel og udvikling på tværs af de kommunale tilbud. Sidste år offentliggjorde KL på Børn & Unge Topmødet "Godt på vej for dagtilbud". Siden har vi haft fokus på ungeområdet. I år følger vi op med "Godt på vej - Med folkeskolen", der består af en række forskellige initiativer, som sigter mod at understøtte kommuner og skolers arbejde med skoledagen. Det handler om, hvordan kommunale erfaringer med skoledagen i højere grad kan deles kommuner og skoler imellem. Et eksempel på et KL initiativ er, etablering af et nationalt vidensnetværk, der kan understøtte en øget udbredelse og anvendelse af viden i kommunerne, på skolerne og i dagtilbuddene. 5

8 Der er forsat stor opmærksomhed på skoledagens indhold og længde. Men jeg vil gerne slå fast, at KL og kommunerne først og fremmest bør være optaget af, at eleverne dannes, lærer og trives så godt som overhovedet muligt Den bærende tanke bag den nye skoledag var netop at give mere tid og friere rammer til at organisere og tilrettelægge motiverende og varierede læringsforløb for eleverne. Vi er i kommunerne indstillet på at lave den skoledag, der passer bedst til eleverne og til de lokale behov. Anvendelsen af 16b til at afkorte skoledagen, er kun for de klasser, hvor det er den bedste pædagogiske løsning - det er ikke vejen til en generel kortere skoledag. Vi skal passe på, vi ikke får forkortet skoledagen for de elever, som netop har behov for mere tid til læring. Flere fagtimer, understøttende undervisning, åben skole, motion og bevægelse, faglig fordybelse og lektiehjælp m.v. Alt dette udgør tilsammen elementerne i en skoledag, der skaber større læring og trivsel for eleverne og større social mobilitet. Vi er ikke i mål, og derfor skal vi hele tiden inspirere hinanden til at gøre det endnu bedre. 6

9 Vi kommer nok aldrig til at opleve den dag, hvor der ikke er elever, som synes at skoledagen er for lang. Men når ca. 30 pct. af eleverne oplever at undervisningen tit eller meget tit er kedelig, ja så er der plads til forbedring. Derfor er de nationale trivselsmålinger vigtige. De gør det muligt at følge op på de væsentlige spørgsmål. Det skal vi selvfølgelig gøre inden for lovgivningens rammer og så etikken er på plads. Trivselsmålingerne viser i øvrigt også, at danske elever er glade for at gå i skole i modsætning til i en række andre lande. Derfor får vi også jævnligt besøg fra udlandet, hvor skolefolk gerne vil have inspiration fra det vi gør på de danske skoler. Og Økonomi-og Indenrigsministeriet har netop offentliggjort en ny undersøgelse, der viser at tilfredsheden med folkeskolen blandt forældrene er stærkt stigende. Hele 74 procent af forældrene er tilfredse med deres børns skole målt i Andelen af tilfredse er steget med 7 procentpoint siden den seneste måling i Jeg synes, resultaterne er et stort klap på skulderen til vores dygtige medarbejdere og ledere i folkeskolen. Det er deres store indsats, vi nu for alvor kan se resultaterne af. 7

10 5. Anerkendelse af lærere og pædagoger Det gode dagtilbud og den gode skole udvikles ikke alene af os politikere. Vi sætter rammerne, men uden personalet, der hver dag leverer en kæmpe indsat, var der jo slet ingenting. Jeg vil at takke alle de dygtige fagfolk, der udfylder rammerne og skaber de gode forløb for vores børn. Det være sig pædagoger, lærere, teknisk / administrativt personale og ledere. Nu er overenskomstforhandlinger i gang med alle parter. Og det er vi glade for. 8

11 6. Udviklingen af det tværsektorielle er næste skridt Jeg oplever, at der i kommunerne er et stærkt forøget fokus på helhed og sammenhæng i indsatsen på børn- og ungeområdet. Mange kommuner er i fuld gang med at udvikle samarbejdet på tværs af sektorer og fagligheder. I KL's forvaltningsundersøgelse på skoleområdet fra foråret 2017 forventede knap 70 procent at næste skridt bliver: fælles udviklingsprocesser og tættere dialog og samarbejde på tværs af de kommunale tilbud. Det skal ses i sammenhæng med, at 83 % af kommunerne har sat strategiske kommunalpolitiske mål, der omfatter hele 0-18-årsområdet. Mere end en tredjedel af kommunerne tilkendegiver, at de har et ledelsessamarbejde mellem dagtilbud og skole. Ligeledes har mere end halvdelen af kommunerne en kommunal strategi for samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud. 9

12 Vi er altså godt på vej med kommunalpolitisk at prioritere den tværgående indsats - på tværs af sundheds-, social- og folkeskoleområdet. Men jeg kunne ønske mig den samme tværgående prioritering på nationalt niveau. Så det kom til at afspejle arbejdet i kommunerne. Et børneministerium ville være en stor fordel, men det var en start at KL og Regeringen i den sidste økonomiaftale blev enige om at arbejde for at styrke sammenhængen fra dagtilbud og folkeskole over kompetencegivende uddannelser til arbejdsmarkedet. Men på den anden side iværksættes der tiltag som fx 500 mio. kr. puljen til særligt udfordrede skoler, som retter sig mod den enkelte skole isoleret set. Det giver ikke holdbare løsninger. 10

13 7. Hvordan skal børn- og ungeområdet styres Spørgsmålet om, hvordan børn- og ungeområdet skal styres, fylder meget politisk både på Christiansborg og i kommunerne. Hvem er bedst til at sikre børn og ungeområdet? Er det staten, kommunerne eller fagfolkene? Her vil jeg nok ikke overraskende hævde, at et lokalpolitisk ejerskab er en forudsætning for, at vi som samfund har gode dagtilbud og skoler, der tager afsæt i de lokale styrker og udfordringer. Det lokalpolitiske ejerskab sikrer prioritering og ledelse tæt på dem det handler om, vores børn. Blandt andet det tema kommer vi omkring her på topmødet. Vi har både et politisk forsamlingshus og en aktuel debat om styring og ledelse. Og måske kommer vi til at høre lidt mere om det, når jeg om lidt byder velkommen til de to ministre på vores område. 11

14 8. Årets tema for Børn & Unge Topmødet er inddragelse Styring er dog ikke det eneste vi har på dagsordenen. Vi har i år valgt at sætte særligt fokus på inddragelse, fordi inddragelse og deltagelse er helt afgørende for dannelse af fremtidens borgere. Alle os der er samlet her i dag - kommunalpolitikere, kommunale ledere og fagprofessionelle har gode bud på, hvordan vi kan skabe rammerne for det gode børneliv og stærke børnefælleskaber. Men vi skal huske at inddrage og lytte til dem det hele handler om børnene og deres forældre. Når vi inddrager og lytter til børnenes stemme, bliver vi bedre til at løse morgendagens udfordringer med fx en varieret skoledag. Det giver bedre løsninger både i forhold til børnenes egen udvikling og samfundets som helhed. Og endelig er inddragelse afgørende for dannelsen af demokratiske borgere. Vores unge er verdensmestre i demokrati. Men de scorer ikke højt på engagement. Det vil Jonas Liberkind fortælle os mere om her senere på formiddagen. 12

15 9. Velkommen til ministrene Inden jeg overlader scenen til ministrene, vil jeg gerne takke Tina French Nielsen, for at hun igen i år har påtaget sig værtsrollen og med sikker hånd guider os igennem de næste to dage. Nu skal vi høre børne- og socialminister Mai Mercado og bagefter undervisningsminister Merete Riisager. Med to ministre forventer jeg, der er dobbelt op med opmærksomhed på at skabe helhed og sammenhæng for vores børn og unge. Velkommen til Mai Mercado. 13