Framestorm. Vejen til et fleksibelt mindset. Kapitel 8

Transkript

1 Kapitel 8 Framestorm Vejen til et fleksibelt mindset Anette Prehn Den ekspanderende hjerneforskning inviterer til videreudvikling og evidensbasering af de coachende metoder. Framestorm er en registreret metode til multipel reframing, der bygger på tre neurologiske principper: Hebbs lov, rekonsolidering af minder og opmærksomhedstæthed. Kapitlet præsenterer Framestorm-metoden og den coachende spørgsmålsramme, der ligger til grund for Framestorm. To cases fra erhvervslivet viser herefter, hvordan hjernesmart reframing kan opløse modstand mod forandring og give nyt liv til en udfordrende, professionel relation. Reframing burde være i det vand, vi drikker, fastslår professor James Gross (Rock 2009). Ligesom man i mange lande tilsætter jod til bordsalt og B-vitamin til cornflakes, vil mennesker kunne drage stor fordel af det, hvis denne kraftfulde, kognitive strategi var tilsat de mange slurke vand, vi tager i løbet af en helt almindelig dag (Prehn 2012). Fra mine mange workshops, foredrag og coachingsessioner med ledere, medarbejdere og coaches må jeg dog konstatere, at der er langt mellem dem, der mener at mestre reframing systematisk og effektivt i deres hverdag. I International Coach Federations kernekompetencer tales der om, hvordan en coach skal skifte tillidsfuldt perspektiv, reframe og udfordre kundens antagelser og perspektiver for at fremprovokere nye ideer og finde nye handlemuligheder. 4 Men hvor dygtige er vi som coaches til at stimulere reframing hos kunden? Hvor ofte hjælper vi kunden med at sprænge rammerne for sin nuværende 4 søgeord: kernekompetencer. 121

2 tænkning og få hul igennem til en større ressourcefuldhed? Og fører vores indsats til egentlig omfortolkning af kundens situation, eller er der snarere tale om en tvangsvending, hvor kunden ivrigt forsøger at vaske sort til hvidt, og derfor reelt ikke har sprunget i niveau i sin udlægning af situationen? Hvad er reframing? Reframing betyder at ændre sine tanker om en situation for at dæmpe dens følelsesmæssige påvirkning (Gross 2001). Når man reframer, omfortolker man med vilje en situation for at styrke sin ressourcefuldhed og dermed handlekraft i situationen. Det kan sammenlignes med at tage forskellige billeder af den samme situation. Intet billede udtrykker sandheden om situationen. Hvert billede repræsenterer en bestemt vinkel på og fortolkning af det, der sker. Vores fortolkninger påvirker direkte vores adfærd og følelser. Derfor er det vigtigt at have adgang til enkle og effektive metoder til at skabe et fleksibelt og resilient mentalt repertoire: Fleksibelt, så man kan ændre sine fortolkninger hensigtsmæssigt i stedet for at føle sig låst i vrede, ked-af-det-hed, irritation, modstand, apati, overspringshandlinger osv. Resilient, så man tåler at komme ud af ligevægt en tid og alligevel evner at vende tilbage til et balancepunkt igen. Resiliens dækker over evnen til at kunne bøje sig for vinden uden at knække. Når det coachende rum fungerer allerbedst, faciliterer det såvel kundens fleksible repertoire som vedkommendes evne til at komme styrket igennem udfordrende situationer. Mindre hensigtsmæssige selvreguleringsmetoder Hvis systematisk reframing er mindre almindelig, hvad gør folk så i stedet i forsøget på at regulere deres følelser og håndtere situationer? Lad os illustrere det ved at tage på besøg hos Nikolaj, Sebastian og Martin, der arbejder på samme arbejdsplads. Alle tre kan blive enormt vrede, når de føler sig pressede, men de reagerer vidt forskelligt: 122 COACHING I NYT PERSPEKTIV

3 Nikolaj udtrykker sine vrede følelser. Han kan finde på at sparke til kopimaskinen eller råbe højt til et teammøde. Nikolaj mener selv, at det er godt at lette låget for vreden og dermed slippe af med noget af den. Hvem har ikke læst sin Freud? Sebastian undertrykker sine vrede følelser. Han blokerer bevidst for udlevelsen af den vrede følelse. I stedet skumler han inde i sig selv, mens han lader, som om alt er fint. Det er temmelig uciviliseret at lade sin vrede gå ud over andre, er det ikke? Martin har valgt en tredje strategi. Han tvangsvender situationer (og mener selv, at han dermed reframer). Når noget gør ham vred, ærgerlig eller bekymret, så tvinger han sig selv til at se positivt på tingene. Et problem bliver til en udfordring. Pessimisme eller tristhed forsøges tvangsvendt til optimisme. Faktisk har han helt slettet negative ord fra sit vokabularium. Det skulle jo være så sundt at se halvt fulde glas. Reframing udgør et evidensbaseret alternativ til disse tre selvreguleringsmetoder. Både udtryk, undertrykkelse og tvangsvending viser sig nemlig at være mindre hensigtsmæssige, ja faktisk kontraproduktive. Udtryk ved man i dag øger faktisk aktiviteten i hjernens alarmklokke og sandsynliggør, at man næste gang vælger den samme reaktion (her: vrede). Desuden risikerer man at sætte varige spor i andre. Forskerne taler om, at det at udtrykke en følelse kraftfuldt er som at kaste benzin på et bål (Wiseman 2009). I stedet for at blive ilden kvit gør man situationen endnu mere uhåndterbar. Undertrykkelse er også udtryk for en kontraproduktiv følelsesregulering. Undertrykkelse fører til sammensnøring af blodårerne, en svækket hukommelse og ikke mindst til, at blodtrykket forhøjes hos de mennesker, undertrykkeren omgås. Det har altså systemiske effekter, når en person undertrykker. Det minder os om, at den enkeltes følelsesmæssige regulering ikke bare vedrører den enkelte selv. Den er i høj grad fællesskabets interesse, hvad enten vi med fællesskab tænker på et team, en organisation eller en familie. Mens reframing genuint omfortolker en situation/relation og dens mening og dermed de deraf vakte følelser gør undertrykkelse det ikke. Forskerne taler også om den ironiske boomerang. Den handler om, at når man forsøger at undertrykke en tanke eller en følelse, vender den tilbage til én som en boomerang. Får man at vide, at man ikke må tænke på en isbjørn, ja, så tænker man på én (Wegner m.fl. 1987). Vil man ikke være nervøs, ikke være nervøs, ikke være nervøs ja, så bliver man det helt sikkert. 8. FRAMESTORM 123

4 Tvangsvending har skyllet hen over Danmark i de seneste år i form af tvangspositivitet: en karikeret version af Appreciative Inquiry (den værdsættende metode). Medarbejderne har fået at vide som minimum mellem linjerne at de skal være positive, og at det ikke er okay at surstråle og befinde sig under stregen. På med ja-hatten! Som følge heraf har mange som Martin valgt at tvinge positivitet igennem, koste hvad det vil. De har givet bekymring og problemtænkning det røde kort, i al fald udadtil, i deres kommunikation. De har forsøgt at trampe vrede væk gennem et påklistret Pan American-smil (og ja: Det er lige så forkrampet, som det lyder). For tvangspositivitet indebærer ikke, at man reelt ændrer sin udlægning af, sit forhold til og sine følelsesmæssige reaktioner på en situation. Mange, der vælger at gøre sort til hvidt eller problem til udfordring, tror, at de reframer, men de forsøger i stedet at tvinge en anden fortolkning igennem. Mange ledere sætter ord på forandringsmodstanden i deres organisation, men de har ikke ulejliget sig med at træne medarbejderne i de værktøjer, der sætter dem i stand til at spille med, og som kan transformere en forandring fra at være en trussel til at være noget, man kan forholde sig til konstruktivt. At tvinge positivitet igennem er det samme som at undertrykke, og det er som nævnt ikke sundt, hverken for den, der gør det, eller for dem, der er omkring. Det er reframing til gengæld. Sundt, altså. Og det er derfor, den vitterligt burde være i det vand, vi drikker, som forskerne siger. Spørgsmålet er, hvordan reframing bliver gjort tilgængelig og let at anvende for coaches og deres kunder. Framestorm-metoden Metoden Framestorm er udviklet for at møde dette behov. Den hjælper mennesker med at ændre deres opfattelse af en situation, opgave eller relation. Dermed ændres følelserne, og adfærden justeres også. Ofte sker dette overraskende hurtigt. Framestorm der er en registreret metode trækker på neuroplasticitets-forskning og aktiverer flere neurologiske spilleregler. Det er en treleddet metode, der undervejs spiller på flere af hjernens tangenter, som hjerneforsker Kjeld Fredens og jeg i vores bøger metaforisk kalder otte af de essentielle hjernefunktioner. Når man bruger Framestorm-metoden, spiller man på tangenterne visi- 124 COACHING I NYT PERSPEKTIV

5 on, følelser, perception, krop og værdier (Fredens & Prehn 2010). De tre trin i metoden er: 1. Afdæk behov for reframing Hvad er min nuværende framing? Hvilke indre effekter giver den? Gør den mig ressourcestærk? Ja/nej? Hvis jeg fortsætter med at give liv til framingen, hvor vil det så føre mig hen? Ønsker jeg det? Ja/nej? 2. Framestorm (find alternative framinger) Besøg forskellige perspektiver (se nedenfor) Når du går i stå i et perspektiv, så vælg et andet. Er det også en blind vej lige nu, så vælg en anden Bevar momentum indtil du har alternative framinger 3. Vælg reframing Læs dine alternative framinger højt og smag på deres effekt. Vælg en eller to, som gør dig ressourcestærk, og som du gerne vil afprøve som eksperiment Vær nysgerrig på de nye framingers betydning og indre effekter Hvis ikke en reframing lander godt inden i dig, så slip den. Det vil være forsøg på at undertrykke din nuværende framing, hvis du i denne tilstand forsøger at installere reframing. Trin 1 er en kalibrering. Trin 2 er en framing-brainstorm. Trin 3 er en prioritering et tilvalg. Spørgsmålene, der faciliterer Framestormen, befinder sig på to forskellige planer, og det er vigtigt at komme omkring begge realplanet og det metaforiske/humoristiske plan for at aktivere både det langsomme og det hurtige system i hjernen (Prehn & Fredens 2011). Spørgerammen består af 30 spørgsmål i alt, og her gives 10 eksempler: Realplan Hvordan framer én, der elsker situationen, den mon? Hvordan ville en klog person (en af dine rollemodeller) kigge på situationen? 8. FRAMESTORM 125

6 Hvordan skulle framingen være, så du ville føle dig snydt/skuffet, hvis situationen ikke var i dit liv? Hvad vil meningen med situationen mon være om 10, 20, 30 år: Hvad vil være dit udbytte? Hvad ville/kunne man tænke om situationen om 100 år? Hvad nu, hvis situationen ikke var en ulempe, men en fordel? Hvilke fordele giver den (til organisationen/teamet/borgerne/kunderne/dig/feltet)? Metaforisk/humoristisk plan Hvis du skulle reframe på en humoristisk måde, hvordan kunne det så lyde? Kig på situationen og overdriv den bevidst kariker situationen, leg med ordene Hvordan ville en fiktiv karakter se på situationen? (Pippi Langstrømpe, Klods Hans, Gandalf osv.) Hvilke mottoer, ordsprog eller bevingede ord kunne være nyttige at bruge her? Hvis vi går til sportens verden, hvordan ville en professionel XX-spiller så se på en lignende situation? En vellykket Framestorm kommer omkring begge planer med to til tre spørgsmål på hvert plan. Spørgsmålene er en ramme omkring en legende rejse. En velfungerende Framestorm ledes af en coach, der danser i nuet, er fuldt opmærksom, skifter tillidsfuldt perspektiv, bruger humor ubesværet til at skabe lethed og energi og intuition i forhold til spørgsmålenes rækkefølge og udmåling af den tid, der skal bruges ved hvert enkelt spørgsmål. Processen er med andre ord en opvisning i coachingnærvær, som det formuleres af International Coach Federation i foreningens katalog over kernekompetencer. Energien i en Framestorm er afgørende for dens udfald, og det er derfor vigtigt: At man går åbent og udforskende til spørgsmålene At man tør drible af sted i nogle retninger og lade associationstræer vokse frem i hjernen At man er modig i Framestormens pauser/intervaller At man har tillid til tomheden og tør vente på, at den næste reframing dukker frem af disen (i modsætning til at give plads til negativ, indre dialog om, hvorfor man/metoden/situationen er dum eller uegnet) 126 COACHING I NYT PERSPEKTIV

7 Der er med andre ord meget energiledelse i en Framestorm, dvs. energiledelse af Framestormeren (den der er i gang med at Framestorme), den eventuelle facilitator, den eventuelle gruppe og alles samspil og det er bl.a. derfor, at anvendelse af Framestorm professionelt kræver certificering. Lad os se et eksempel på, hvordan Framestorm kan anvendes i det coachende rum. Eksempel: Forandringsprocessen er en trussel Før i tiden var en forandring i en organisation en begivenhed noget der kom og gik. Mens forandringen stod på, kunne man som medarbejder vælge at holde vejret for så at ånde lettet ud og fortsætte det normale liv på arbejdspladsen når forandringsprocessen var (godt) overstået. Sådan er det ikke længere. Forandring er blevet et vilkår, og derfor kan man som medarbejder med fordel træne sig op i et fleksibelt og resilient mindset, så man kan justere på sine fortolkninger, når det er hensigtsmæssigt og spille konstruktivt sammen med de omskiftelige omgivelser, man nu engang har. Det er en investering i ens egen ressourcefuldhed: Man undgår at blive drænet og kan vende tilbage til et balancepunkt, efter at man er blevet udfordret. I en stor organisation i finanssektoren stod man over for at skulle implementere nye it-systemer. Det skulle foregå så radikalt, at medarbejderne én dag ville opleve at slukke for deres computere, når de gik hjem, og den næste dag møde op til en alting er forandret it-brugerflade. Udmeldingen om denne ændring, som vi kan kalde NUEVO, kom ca. to år, før implementeringen skulle finde sted. Der var altså rig lejlighed til at bekymre sig som medarbejder og mellemleder, frygte den kommende ændring og forestille sig det værste. Peter var mellemleder i organisationen, og han kunne mærke, hvordan dels medarbejderne, dels han selv var utrygge over den kommende forandring, og at det stækkede deres ressourcer og handlekraft. Derfor initierede han en Framestorm i en coachingsession, hvor også et par af hans mellemlederkolleger i organisationen var med: Forandringsprocessen NUEVO = trussel frygt, bekymring snak i krogene, dårlig søvn, lav præstation 8. FRAMESTORM 127

8 Reframing med brainstorm NUEVO er mulighed for: At få samme udgangspunkt Kunde-/medarbejdertilfredshed Humor At være i samme båd At give basser At træde i karakter som leder Kompetenceudvikling Nuevo er en fælles opgave, vi skal igennem sammen Vi sparer 200 mio. om året Vi er med til noget, der går over i historiebøgerne Vi kommer i superligaen Vi frigiver ressourcer Vi bliver first movers Vi rykker tættere sammen i bussen NUEVO genererer vinderinstinkt Vi spiller offensivt Vi graver brønden, før vi bliver tørstige Ting ændrer sig heldigvis (jf. Hr. Schwann fra tv-serien Matador ) Næste generation vil takke os for: Paradigmeskiftet At vi tog ansvar/viste mod At vi sikrede en moderne arbejdsplads Det bliver lettere at fusionere Vi får kastet noget af den dårlige bagage af NUEVO giver vigtige til- og fravalg NUEVO gør os skarpere på need-to-have NUEVO er: Et spejlbillede på livet/evolution En tiltrængt hovedrengøring En ny start/gave En anledning til at rydde op i værktøjskassen (600 regnearks-løsninger kasseret) Vi slår en streg i sandet Hvis forandringer skulle til folkeafstemning, ville vi end ikke have fået computeren Yes! En udfordring! 128 COACHING I NYT PERSPEKTIV

9 Yes! En forskel, der kan mærkes i generationer Vækst er det eneste bevis på liv Vores eneste sikkerhed er vores evne til forandring Coachens grundgreb består altså i at facilitere trinene kalibrering, brainstorm og prioritering. På trin 3 smager man på trin 2 s reframinger og mærker, hvilke der har en særlig god effekt i os. Det gjorde Peter, og han valgte de to, der gjorde ham mest ressourcestærk. Det kan vi som læsere også gøre: Hvilke to reframinger ville du vælge, hvis du var i Peters sko? Hjernens spilleregler i Framestorm Jeffrey M. Schwartz, som er ekspert i reframing, kalder Framestorm for en elegant reframing-metode, der aktiverer potente processer i hjernen. Det skyldes, at Framestorm bygger på nogle centrale neurologiske principper: Hebbs lov, rekonsolidering af minder og opmærksomhedstæthed. De præsenteres her og belyser dermed, hvad der sker i hjernen under en Framestorm. Hebbs lov Hjertet i Framestorm-metoden hedder Hebbs lov. 5 Dette hjerneprincip fortæller os, at Neurons that fire together, wire together nerveceller, der aktiveres samtidig i hjernen, forbinder sig med hinanden. De teamer op, og aktiveringen af den ene betyder aktiveringen af den anden. Over tid sker der simpelthen det, at deres kortikale kort vokser sammen. Et sigende billede på det er teenageren, der har drukket for mange små grå og knækket sig hele natten. Derefter er bare tanken om små grå nok til at aktivere kvalme og opkastfornemmelser. For nogle går det over efter nogle måneder. For mange varer det ved i år, ja, måske endda resten af livet. På samme måde teamer nervecellerne også op, for så vidt angår glædesvækkende forbindelser i vores liv. Duften af nybagte boller fører os lukt tilbage til bedstemors køkken, og synet af en person, vi holder meget af, er nok til at få hjertet til at danse. Enhver framing skaber følelser, og det betyder med tanke på Hebbs lov at hver gang de trigges samtidig, styrkes deres forbindelse. Det sker gang 5 Hebbs lov blev introduceret af neuropsykologen Donald O. Hebb i Den mere lyriske formulering Neurons that fire together, wire together stammer fra psykologi-professor Ian Robertson. 8. FRAMESTORM 129

10 på gang på gang. Vi ender med at opfatte disse vanemæssigt styrkede forbindelser som virkeligheden, og det kan ende med, at vi mener, at en svær opgave, at tale offentligt eller en organisationsforandring automatisk trigger frygt. Det er måske blevet så indgroet i os, at det kan undre os, at nogle kan opfatte disse situationer anderledes, f.eks. som motiverende, skægge, udfordrende, afvekslende, udviklende eller som en anledning til at forbinde sig med mennesker, at bidrage, at bruge sin viden på nye måder osv. Der er to andre Hebbs lov-inspirerede hjerneprincipper, som er vigtige i forhold til Framestorm: 1) Neurons that are out of sync, fail to link og 2) Neurons that fire apart, wire apart (Doidge 2007). Nogle hjerneforskere er også poeter, som det ses. Disse to principper betyder, at forbindelser, der er skabt og forstærket i hjernen, kan svækkes, i det omfang man er i stand til at få dem til at gå ud af takt ved at skabe nye associationer og forbindelser. Der er altså et stærkt element af timing endog musikalitet i måden, vi håndterer og forandrer nerveforbindelser i hjernen på (Prehn & Fredens 2011). Når man initierer en Framestorm, identificerer og anerkender man først på trin 1 den oprindelige frame og de følelser, den afføder. Når Framestormens trin 2 begynder, pauser man blidt den oprindelige frame. Opmærksomheden på dette trin rettes mod de konstruktive alternativer, der øger ressourcefuldheden, og som baner vej for, at de nerveceller, der oprindeligt aktiveredes samtidig, kommer ud af takt og kan forbinde sig med andre nerveceller på nye måder. Rekonsolidering af minder En anden proces, der foregår under en Framestorm, har at gøre med rekonsolidering af minder. Hjerneforskere konstaterer, at når et minde (og en hyppigt aktiveret frame er også et minde) genkaldes, følger et særlig højt niveau af neuroplasticitet. Tilstanden kaldes også for flygtig plasticitet (Hardt m.fl. 2010), og den muliggør, at mindet modificeres på forskellige måder. 6 Dette leder til en opdatering af mindets indhold og en modulering af mindets styrke. Alain Brunet (2008) udforsker dette. En person med posttraumatisk stress-syndrom bliver bedt om at reaktivere sine traumatiske minder ved at skrive dem ned med mange detaljer. Herefter modtager personen en lav dosis propanolol, der dæmper blodtryk og uro. Derpå læser personen sin oplevelse højt, hvorefter vedkommende hører sin egen oplæsning. 6 Se dokumentaren The Nature of Things: Changing Your Mind fra CBCLearning, COACHING I NYT PERSPEKTIV

11 Denne proces gentager sig en gang om ugen, og effekterne af denne enkle behandling viser sig hurtigt. Efter bare fem uger passer så mange som 75 % af personerne ikke længere ind i den posttraumatiske diagnose. At genkalde sig den traumatiske begivenhed bliver ligesom at læse op af en bog. Traumet bliver til et minde, der tilhører fortiden. Og mindet kan finde ro ligesom på en hylde i stedet for at blive genoplevet dagligt, som det ellers gælder for mange med posttraumatisk stress-syndrom. Brunet kalder processen utrolig simpel, og netop dette udtryk går igen i megen neuroplasticitets-forskning og interventioner: Forandring er bemærkelsesværdigt nemmere og hurtigere end vi engang troede. Vi har først og fremmest brug for at kunne identificere, hvilke små håndtag der virker bedst. Et eksisterende minde destabiliseres og modificeres i minutterne og timerne, der følger en reaktivering. En hurtig rekalibrering finder herefter sted: Ny viden tilføjes, og mindets indhold svækkes eller styrkes. Dermed baner rekonsolidering vejen for at modificere indholdet af reaktiverede langtidsminder ved at tillade nye stimuli der er til stede på det tidspunkt, hvor mindet genkaldes at blive associeret med det flygtige, formbare minde (Hardt m.fl. 2010). Denne fase kaldes også et sårbarhedsvindue, idet mindet er skrøbeligt og foranderligt. I en Framestorm genkaldes den oprindelige framing, hvilket gør den påvirkelig over for forstyrrelse af de begivenheder og følelser, der samaktiveres (Davies m.fl. 2010). I Framestorm induceres den indre ro dog af selve processen (og det at pause den oprindelige frame samt lægge følelsesmæssig distance til den), hvor den indre ro i tilfældet med personerne med posttraumatisk stress-syndrom induceres via farmaceutisk medicin. Begge metoder skaber en ny og tryg kontekst, hvori den oprindelige frame modificeres, og mere ressourcefulde følelser aktiveres og tilføjes. Dermed lagres relevante reframinger og ressourcefulde følelser sammen i hjernen. Forskning viser, at det tager ret kort tid at restabilisere et erindringsspor/minde. Det er formentlig derfor, Framestorm-metoden lader til at virke overraskende hurtigt. Opmærksomhedstæthed Andre nøgleaspekter af en Framestorm er opmærksomhedstæthed, mindfulness og opmærksomhedskoreografi. 7 Udtrykket opmærksomhedskoreo- 7 Neuroblogger Stephanie West Allen har introduceret udtrykket attention choreography, dvs. opmærksomhedskoreografi: 8. FRAMESTORM 131

12 grafi dækker over legende omdirigeringer af opmærksomhed på måder, der skaber ressourcefuldhed. Opmærksomhed betyder at række ud efter. Hvad enten du giver opmærksomhed til noget, du vitterligt ønsker mindre af eller til noget, du ønsker mere af får du mere af det, fordi du rækker ud efter det og tillader det at komme ind i dit spotlys. Vil man slanke sig, er det hjernemæssigt smartere at fokusere på jeg vil ikke spise salat, jeg vil ikke spise salat end at sige jeg vil ikke spise chokolade, jeg vil ikke spise chokolade. Opmærksomhed viser sig at kunne forme neurale forbindelser i hjernen, og regelmæssig, vedligeholdt opmærksomhed forandrer det neurale netværk. Et nøglebegreb her er opmærksomhedstæthed (Schwartz m.fl. 2005). Jo mere du fokuserer på noget, jo tættere bliver din opmærksomhed, og des mere hard-wired og permanent bliver denne vane eller fortolkning (Schwartz & Gladding 2011). Det minder os om at skærpe vores fokus på en mindful måde og justere det, når det er hensigtsmæssigt. Hjerneforskerne kan endnu ikke sige, hvor meget og hvor ofte man skal give opmærksomhed til noget for at få denne forbindelse til at træde i forgrunden og en anden i baggrunden. Men de kan sige så meget, som at vejen fremad ligger i den selektive opmærksomhed og den bevidste aktivering af et kredsløb fremfor et andet, hvorved hjernen puffes til at processere ét signal frem for et andet (Schwartz & Begley 2002). Kapløbet i hjernen Følelsesmæssig regulering kan opdeles i henholdsvis forudgående regulering, der hjælper én med at forberede sig på fremtidige situationer, så man kan være ressourcefuld og i stand til at respondere konstruktivt, og såkaldt respons-regulering, der finder sted i det øjeblik, hvor man er i gang med at opleve den følelsesmæssige rutsjetur (vrede, ked-af-det-hed, flovhed, irritation osv.). Man nedregulerer disse følelser ved at opregulere andre (Gross 2001). Man kan også kalde det før-regulering og her-og-nu-regulering. Richards og Gross udtrykker det meget sigende: Respons-regulering mopper ens følelser op fra gulvet; forudgående regulering forhindrer dem i at blive spildt (Richards & Gross 2000: 411). Justeringer, der laves tidligt på den følelsesmæssige bane, viser sig at være mere effektive end justeringer, der kommer senere (Gross 2001). Med andre ord: Jo mere man øver sig i at mærke, når en uhensigtsmæssig frame har kickstartet eskalerende, drænende følelser, jo hurtigere kan man sætte ind med sin reframing og med større effekt. Ved at skabe nye måder at fortolke udfordrende situationer på, før de 132 COACHING I NYT PERSPEKTIV

13 opstår, mindsker konstruktive reframinger sandsynligheden for en vulkanagtig følelsesmæssig respons i situationen. En Framestorm kan laves hurtigt, når man har lært den og grundigt, når man har tid. For den avancerede Framestormer kan en Framestorm finde sted både som forberedelse til en situation, og mens man er live lige midt i den oprivende situation. For Framestorm-novicen foregår Framestormen primært, før en oprivende situation finder sted, og man hjælper dermed hjernen til at føle sig på hjemmebane og kende konstruktive ruter at omdirigere sin fortolkning på i situationen (hvis den skulle opstå) (Prehn 2008). Når man har lavet før-regulering og senere eksponeres for situationen foregår der en slags kapløb i hjernen mellem den følelsesmæssige information og reframing-informationen (Blechert m.fl. 2011). Forskere mente tidligere, at man var nødt til at føle, mærke og gå ind i en (uønsket) følelse for at blive fri for den og kunne slippe den. Men ny forskning udfordrer den idé: Hvis man har forberedt sig på en begivenhed på forhånd, valgt konstruktive reframinger og dermed lavet en mental generalprøve (Robertson 1999), er neutraliseringen af følelser en langt hurtigere og dybere proces, end forskerne tidligere troede (Blechert m.fl. 2011). Lad os se et eksempel på det. Eksempel: Min nye leder er inkompetent Lone har igennem mange år haft en leder, som hun respekterer rigtig meget. Han har gennem årene nærmest været en slags mentor for hende. Nu er han gået på pension og er blevet erstattet af en anden, og det har givet Lone mange kvababbelser. Hun ærgrer sig ofte over det, hun opfatter som hans inkompetence. Og det samme gør hendes team. De taler sammen om det og brokker sig tit til hinanden. Lone kan mærke, at hun binder megen energi til sin fortolkning af virkeligheden. Lones Framestorm får drejet hendes tanker og opmærksomhed ind på helt andre baner: Min nye leder = inkompetent frustration og vrede lækket energi og arbejdsglæde, muligt skift af arbejdsplads 8. FRAMESTORM 133

14 Han giver mig mulighed for at blomstre fagligt Det er okay ikke at være perfekt Hvis han var fagligt perfekt, ville det gøre min hverdag mere kedelig Hvis han var fagligt perfekt, ville min afdeling/mine medarbejdere få mindre indflydelse Hvis han var fagligt perfekt, kunne jeg blive overflødig/usynlig Hurra nu ryger krykken Nu har vi mulighed for at vise, hvad vi duer til Hvor smart er det at skubbe ham ud af reden, som fodrer os? Jeg må søge faglig sparring andre steder verden bliver større med oceaner af muligheder Jeg vil sikkert takke ham om 10 år Jeg kan hjælpe ham på vej Uanset hans adfærd og evner er ordentlighed, respekt og loyalitet mine kerneværdier Dette er en unik mulighed for, at mine tre kerneværdier bliver æret i afdelingen jeg sætter eksemplet Ordentlighed, respekt og loyalitet er et dagligt valg Her ser vi, hvordan Lone får hul igennem til bl.a. sine kerneværdier. Hun indser, at hvis hun fortsætter sit nuværende fokus, så forråder hun faktisk det, hun står for. Hun får holdt relationen ud i strakt arm og fundet fordele ved, at chefen er der, og sågar også fordele ved, at den tidligere chef ikke længere er der. Casen er et godt eksempel på, at man først og fremmest skal reframe for sin egen skyld for at styrke sine ressourcer. Den ændrede opfattelse, de anderledes følelser og den nye adfærd kommer helt sikkert også andre i systemet til gavn. Der falder en sten fra hjertet hos mange mennesker, når de indser, at de kan reframe dagligt, og at de skal gøre det for deres egen skyld. En ressourcestærk version af dem selv træffer bedre beslutninger og har en højere trivsel. Afrunding Framestorm er en kraftfuld og enkel metode til at opnå mentale gennembrud, hvad enten der er tale om selvcoaching, en-til-en-coaching eller teamcoaching. Det er særligt kraftfuldt at bruge metoden: 134 COACHING I NYT PERSPEKTIV

15 Når man ikke kan påvirke en situation med ydre handlinger Som mental forberedelse før en handling Når man føler trang til at udtrykke, undertrykke eller tvangsvende Til at regulere sig selv, når man registrerer, at man bruger en drænende frame Fordi vores opfattelse og fortolkning af virkeligheden er så direkte styrende for vores adfærd, er det at skrue på perception også lig med at skrue på adfærd. De fleste Framestorm-forløb, jeg har faciliteret i forbindelse med coaching, har ført til, at Framestormeren gik ud og gjorde noget andet end før: Personen blev klar over, hvilke små håndtag der var egnede at skrue på i situationen og brugte dem hjernesmart. Frames styrer adfærd. Og mennesker, der har lært at spotte og justere frames, står stærkt i forhold til at håndtere forandringer og udfordringer i livet. De har opbygget fleksible mindsets, der tager de omskiftelige omgivelser og mangeartede forandringer ad notam og får det bedste ud af dem. 8. FRAMESTORM 135

16