03 Forord 04 Aktivitetshuset i Tranum er åbnet 08 Beboerrådet asylansøgerens stemme 12 Brovst Asylcenter på Facebook 15 Året der gik på Brovst II

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2013

2 03 Forord 04 Aktivitetshuset i Tranum er åbnet 08 Beboerrådet asylansøgerens stemme 12 Brovst Asylcenter på Facebook 15 Året der gik på Brovst II 16 Center Brønderslev får flere selvstændige boliger 18 Kulturmøde i Skive gennem fællesspisning 20 Rettidig omhu med MED på Brovst Asylcenter 22 Indtryk fra det nye aktivitetshus i Brovst 24 Nyt i 2013 opkvalificerende kurser 28 Temadage skaber samhørighed 33 Så kom Vrå på asylkortet 34 Opsummerende nytårshilsen fra Voksenskolens leder 38 Skoleudflugt 40 Sommerfest i strålende sol 42 Selvstændige boliger 44 Årets gang i sundhed 46 Beretning fra en frivillig i Tranum Årsberetningen er udarbejdet af Karin Birgitte Sneskov (kbs@jammerbugt.dk). Hvis ikke andet er anført, er teksterne skrevet af Rikke Ørnberg & Karin Birgitte Sneskov

3 2013 har på mange måder været et omskifteligt år for såvel asylområdet som helhed og for Brovst Asylcenter. Vi kan glæde os over mange positive effekter af regeringens nye asyllov herunder asylansøgernes muligheder for at arbejde eller flytte uden for asylcentrene efter seks måneders ophold. Lovens generelle opprioritering af børnenes muligheder for at kunne benytte de kommunale børneskoler og pasningsordninger hilser vi meget velkommen. Det har været vores politik de sidste 10 år, at alle børnene skal bruge de kommunale skoler og institutioner, og det har vi opnået gode erfaringer med. Vi har både åbnet og lukket afdelinger i 2013 i forhold til det behov, der har vist sig i asylindkvarteringssystemet. Ved årets slutning har vi afdelinger i Skive, Hjørring og Brønderslev Kommuner ud over de to afdelinger i Jammerbugt Kommune. Samlet set indkvarterer vi knapt asylansøgere. Disse op- og nedskaleringer samt implementeringen af den nye asyllov har krævet nogle ekstraordinært store tilpasninger, såvel organisatorisk som administrativt. I det forgangne år har der været lavet en grundig analyse af asylområdet den blev lavet af analysefirmaet McKinsey, der kiggede på asylsystemets drift, økonomi og sundhedsydelser. Vi vurderede denne proces som en god mulighed for at kunne påvirke konsulenterne i forhold til fremtidens asylsystem. Jeg mener nemlig fortsat, at den kommunale løsning står stærkt først og fremmest pga. modellens store fleksibilitet, kvaliteten for beboerne og de relativt lave økonomiske omkostninger. Vores nuværende model med et modercenter, traditionelle afdelinger og udeoperatørafdeling har bevist dette i Det gælder naturligvis også vores koncept med skoledrift, sundhedsydelser og andre serviceydelser knyttet tæt sammen med boliger på og uden for centrene, alt sammen til gavn for asylansøgerne. I skrivende stund har den meget hurtigere sagsbehandlingstid for asylansøgere haft den betydning, at vi har måttet sige et antal medarbejdere op. Samlet set peger man på ca pladser i overkapacitet, og det har naturligvis fået konsekvenser i form af nedskæringer og besparelser på alle asylcentre. Det er beklageligt at skulle sige farvel til dygtige og dedikerede medarbejdere, men denne gang sker det på en absolut positiv baggrund. Sluttelig vil jeg gerne sige medarbejdere, lokalbefolkningen og alle eksterne samarbejdspartnere tak for et godt samarbejde i det forløbne år. Det sætter vi alle stor pris på, og vi håber naturligvis på, at det gode forhold os alle imellem fortsætter også i God læselyst i Årsrapporten 2013! Thorkild Poulsen Centerleder

4 Aktivitetshuset i Tranum er åbnet Det har i en årrække været et stort ønske blandt både personale og beboere at få et sted, hvor vi kunne samle alle vores aktiviteter. Derfor var det til stor glæde, da vi på tærsklen til vinteren kunne indvie aktivitetshuset i Tranum. Aktivitetshusets lokaler er beliggende i den tidligere voksenskole i Tranum, der er beliggende to kilometer fra centret. Selve aktivitetshuset består af et stort fællesrum, hvor beboerne kan hænge ud i sofagruppen til en kop the/kaffe sammen med deres venner. Fællesrummet giver endvidere mulighed for at spille pool, bordfodbold eller bordtennis. Derudover byder aktivitetshuset på et spillelokale med Playstation, hvor beboerne dyster på livet løs i bl.a. FIFA, Tekken og andre kendte spil. Til dagligt bestyres huset af Line G. Thinggaard Larsen, og Line holder åbent fra mandag til fredag, mens vagterne har ansvaret i weekenderne. Line beskriver opstarten af aktivitetshuset således: Vi havde en lidt træg start i det nye aktivitetshus i Tranum. Men med hjælp fra beboerrådet har beboerne fundet ud af, at vi er her, så de bruger det flittigt nu. Rigtig mange spiller pool og bordtennis også på tværs af nationaliteter. De er gode til at hygge sig sammen og hjælpe hinanden. Vores Playstation rum har en del stamkunder, men også nye har fået mod på at prøve maskinerne. Vores fine second hand tøjshop fungerer rigtig godt. De 4 damer, der er i praktik der, gør et godt stykke arbejde, og vi er heldige med at få en hel del tøj udefra. Nu venter vi bare på forår, så vi også kan gå udenfor og sætte os. Beboerrådet taget med på råd Beboerrådet har længe kæmpet for at kunne realisere ideen om et aktivitetshus, hvorfor det faldt naturligt at inddrage rådet aktivt i denne proces. Der er fra beboerrådets side blevet lagt vægt på, at huset skulle være et sted for alle på tværs af køn, nationalitet og religion. I forbindelse med valg af aktiviteter brugte Rådet sammen med Line og undertegnede en eftermiddag, hvor der blev brainstormet og ideudviklet inden for de muligheder, Brovst Asylcenter kunne stille til rådighed. Bl.a. blev det besluttet at flytte Bingo fra Centret og ned i aktivitetshuset, hvor lokalerne giver mulighed for flere deltagere. Typisk arrangeres der bingo hver 14.dag, og indtil nu har der været mellem 40 og 60 deltagere hver gang. Der blev også uddelt informationer om åbningen af aktivitetshuset på diverse sprog for at sikre, at alle kender til mulighederne. Der ligger altid et oplysningsarbejde foran os, når der iværksættes nye tiltag på centret. Vi er jo så mange forskellige nationaliteter, som taler forskellige sprog, så det er kun naturligt, at vi medlemmer af Beboerrådet hver især får ansvaret for at få oplysningerne frem til de personer, som vi kan kommunikere med, udtaler en af beboerrådsmedlemmerne. Fitness og second hand shop I tilknytning til aktivitetshuset er der yderligere blevet etableret et fitness lokale, hvilket fra dag et er blevet en stor succes. Rigtig mange fortæller, at træningen i fitnessrummet giver 4 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

5 Brovst Asylcenter Årsberetning 2013 \\ 5

6 6 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

7 dem mulighed for at koble af og tænke på noget andet end deres asylsag. Især de yngre mænd går til den i fitnessrummet, hvor der bl.a. er mulighed for almindelig styrketræning, men også konditionstræning via romaskinen, kondicyklen eller cross-maskinen. Endelig findes der i aktivitetshuset en second hand shop, hvor beboerne hver fredag kan købe tøj for 2 kr. pr. del. Second hand shoppen ledes af Line, mens fire kvindelige asylansøgere som praktik skal indrette og sørge for, at butikken er rydelig. Langt størstedelen af tøjet, som sælges i shoppen, kommer fra private donorer fra lokalområdet. Nogle gange kommer tøjet fra foreninger eller institutioner, som har lavet deres egen indsamling, andre gange fra private borgere til alle skal der lyde en stor tak for støtten, det er særdeles værdsat. Alt i alt har disse nye tiltag givet Brovst Asylcenter mulighed for at skabe en mere tålelig hverdag for asylansøgerne, mens de afventer deres asylsag. I en tid, som oftest er præget af usikkerhed, stress og frustrationer, giver aktivitetshuset mulighed for at slappe af og tænke på noget andet, hvilket vi alle kan have brug for fra tid til anden. Kenneth Mølvadgaard Aktivitetsmedarbejder Brovst Asylcenter Årsberetning 2013 \\ 7

8 Beboerrådet asylansøgerens stemme På Brovst Asylcenter har vi i en årrække opereret med et beboerråd. Beboerrådet består af en gruppe af de mest ressourcestærke og aktive asylansøgere. Denne gruppe af asylansøgere arbejder ud fra den typisk danske model om medbestemmelse og organisering. Sammensætningen af beboerrådet er baseret på baggrund af kvalifikationer samt beboersammensætning på det enkelte center. Styringen af beboerrådet varetages af en medarbejder samt en chairman, udnævnt af beboerne. Brovst Asylcenter tror på, at beboerindflydelse skaber både mening, ansvar og gensidig respekt, hvorfor beboerrådets vigtigste opgave, er at sikre beboerne medindflydelse i det omfang, det er muligt. Medindflydelse i den forstand, at beboerrådet kan rejse spørgsmål og anmodninger omkring forhold, aktiviteter og andre praktiske gøremål på centret. Desuden kan beboerrådet videreformidle information til de øvrige beboere på et center. At være beboerrådsrepræsentant betyder, at man skal være et positivt forbillede og arbejde for at mindske skellet mellem ansatte og beboerne. Dette kan lette hverdagen for såvel asylansøgere som ansatte, hvilket skaber et bedre miljø for alle parter. Et beboerrådsmedlem beskriver det at være i beboerrådet på følgende måde: At være i beboerrådet giver mig mulighed for at påvirke det community, jeg er en del af. I Danmark lærer vi meget om ytringsfrihed, demokrati, samarbejde og ansvar disse begreber synes jeg er meget vigtige at huske på, når man er beboerrådsmedlem. Jeg repræsenterer ikke bare mig selv, jeg repræsenterer en gruppe af mennesker, som jeg lever sammen med til hverdag. Rent praktisk har vi i min tid i beboerrådet arrangeret mange forskellige aktiviteter såsom at tage til basketballkamp i Aalborg, spille bingo, holde julefest, vise studerende rundt på vores center osv. Vi har også forbedret forholdene på vores center, bl.a. har vi i samarbejde med vores chef udviklet en ide til pengeudbetaling. Tidligere havde vi mange problemer med, at folk ikke kunne finde ud af køkultur og stemningen på dage med pengeudbetaling var altid trykket nu har vi lavet et nummersystem, som har skabt ro og derved lettet dagen for både asylansøgere og personale. Jeg tror virkelig, vi gør en forskel. Hver uge holder beboerrådet møde, hvor ugens aktiviteter og diverse problemer diskuteres. Beboerne kan altid komme med forslag til beboerrådet, som de kan tage op på mødet. Det er dog vigtigt at præcisere, at beboerrådet ikke diskuterer asylsager, men udelukkende fokuserer på aktiviteter og andre mere praktiske forhold på centret. Alt i alt er beboerrådet til stor hjælp for både asylansøgere og personale på Brovst Asylcenter. 8 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

9

10 Nye beboerråd vokser op Med udgangspunkt i ovenstående er Brovst Asylcenter barslet med tre nye beboerråd i I Tranum har beboerrådet eksisteret med varierende succes i tyve år, men specielt de sidste par år har det været en stor succes. Derfor har man nu også etableret beboerråd i hhv. Brønderslev, Skive og Brovst. Udvikling af såvel den enkelte asylansøger såvel som det enkelte center er konstant i fokus i beboerrådet. I Brovst etablerede man sit eget beboerråd i slutningen af foråret, mens beboerrådene i Brønderslev og Skive i skrivende stund stadig er i opstartsfasen. I Brovst bestyrer beboerrådet bl.a. en cafe på pengeudbetalingsdage, hvor folk kan komme og hygge med en kop the/kaffe. Derudover har de arrangeret ture til bl.a. Randers Regnskov og Nordsømuseet, mens de er delansvarlige for aktivitetshuset i Brovst. Yderligere har beboerrådet fra Tranum været sparringspartner for Hanstholm Asylcenters nystartede beboerråd. Således besøgte beboerrådet Hanstholm Asylcenter til en vidensdelingsdag, hvor erfaringer og ideer blev formidlet og udviklet. Dagen blev så stor en succes, at den blev gentaget sidst på året i Tranum. I det hele taget har 2013 budt på stor aktivitet for beboerrådet i Tranum, hvor fokus har været på vidensdeling og kompetenceudvikling. At være beboerrådsrepræsentant giver mulighed for personlig udvikling, hvilket den enkelte asylansøger kan tage med sig på sin videre færd. Etableringen af 3 nye beboerråd sender et budskab om den filosofi, Brovst Asylcenter arbejder ud fra respekt for det enkelte individ, hvor kompetencer vedligeholdes og udvikles i asylperioden. gruppe asylansøgere, som deltog ved en event i Nordkraft, der omhandlede kvinders rettigheder og konflikten i Afghanistan. Ægteparret syntes, at skolen på asylcentret var så vigtig, at de fra begyndelsen af deres ophold på asylcentret skiftedes til at passe deres barn, så de på skift kunne gå i skole og lære dansk: We were sharing school, since it was a benifit to be able to learn Danish while waiting for asylum, siger Qubad. Nu, hvor de bor i en forstad til Odense, går de begge fortsat i skole hver dag for at blive endnu bedre til dansk. De taler begge engelsk og har lange uddannelser med sig fra Afghanistan. Desuden lægger de begge vægt på, at det betyder meget at have en støttende kontaktperson på asylcentret. Man har brug for en kontaktperson, som kan tage action og som lytter, mener både Qubad og Bethesda: The contact person must make it clear to the asylum seeker what is possible and what is not possible, it is very important. Qubad synes, asylansøgere skal have kursus i, hvordan man er respektfuld over for sin kontaktperson, fordi han synes, kontaktpersonen gør et stort stykke arbejde for sine beboere. Life is what you make of it, slutter Qubad, mens han ønsker sine tidligere kollegaer fra beboerrådet i Tranum al mulig held og lykke. Kenneth Mølvadgaard Aktivitetsmedarbejder Tidligere asylansøgere ser tilbage på tiden på Brovst Asylcenter To tidligere asylsansøgere, som i foråret 2013 fik ophold i Danmark, ser tilbage på de muligheder, de fik for at udfylde ventetiden på asylcentret. Ægteparret Qubad og Bethesda er i dag taknemmelige for, at de fik muligheden for at arbejde i beboerrådet i Tranum og lære dansk på voksenskolen. Det var et meget bevidst valg for dem at være aktiv i ventetiden, og de føler, det har gavnet dem i deres nye liv i Danmark. Brovst Asylcenter tror på, at beboerindflydelse skaber både mening, ansvar og gensidig respekt, hvorfor beboerrådets vigtigste opgave er at sikre beboerne medindflydelse i det omfang, det er muligt. When I started in the council, my life changed, siger Qubad. Han oplevede at blive lyttet til som menneske, og derfor blev det muligt for ham at begynde at arbejde med sig selv. Desuden syntes han, at det var meningsfuldt, at han i beboerrådet kunne dele erfaringer fra hjemlandet og andre lande med rådets medlemmer. Qubad og hans kone Bethesda var 14 måneder i asylcentret, men beboerrådsarbejdet hjalp, så tiden ikke føltes så lang. Både Qubad og Bethesda har været aktive i forskellige organisationer i deres eget land også, så det var naturligt for dem at engagere sig. Bethesda sad ikke i beboerrådet som medlem, men hun hjalp beboerrådet med forskellige aktiviteter, når der var brug for det. Desuden var hun en del af en 10 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

11 Brovst Asylcenter Årsberetning 2013 \\ 11

12 Brovst Asylcenter på Facebook 2013 blev året, hvor Brovst Asylcenter tog de sociale medier til sig: Vi fik nemlig en facebookside asylcenter Siden skal bidrage til at skabe åbenhed om Asylcentrets og dets beboere samt aktiviteter. Siden administreres af Rikke Ørnberg og Kenneth Mølvadgaard. De fortæller om tankerne bag: Formålet var først og fremmest at skabe dialog med vores nærmiljø på en lidt anden måde end normalt, da vi gerne vil have afmystificeret, hvad Brovst Asylcenter er vi oplever tit, at når folk først får vished om, hvad centeret er, så føler de sig mere trygge omkring det. Vi har i en årrække haft en hjemmeside, hvor man kan læse om vores center, men via Facebook har vi muligheden for at interagere aktivt med vores omgivelser, siger Kenneth Mølvadgaard. Og Rikke Ørnberg tilføjer: Vi vil gerne fortælle den gode historie om Asylcentret og åbne op for dialog med vores medborgere. Vi har allerede oplevet stor interesse og haft mange besøgende på siden, hvilket bekræfter os i, at det er den rigtige vej at gå. Vi har allerede oplevet stor interesse og haft mange besøgende på siden, hvilket bekræfter os i, at det er den rigtige vej at gå. I skrivende stund har facebook-siden rundet 225 likes/følgere, som aktivt liker og kommenterer på de opslag og billeder, der bliver oploadet. Brovst Asylcenter forsøger så vidt muligt at fortælle om hverdagen på alle vores centre via billeder, videoklip og opdateringer herfra. Desuden har siden også en oplysende funktion for alle, der har interesse for asylområdet. Således linkes der ugentligt til forskellige artikler og materialer, som kan give folk udefra et indblik i asylområdet. Dette er valgt, fordi Brovst Asylcenter tror på, at åbenhed og gennemsigtighed skaber større samhørighed i de lokale samfund, vi er en stor del af. Herfra skal der afsluttende lyde en opfordring til at besøge vores side og smid os da gerne et like og en kommentar:0) Kenneth Mølvadgaard Aktivitetsmedarbejder 12 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

13 Brovst Asylcenter Årsberetning 2013 \\ 13

14 Vi glæder os over at være flere ansatte, både nye og gamle, som sammen løfter den udfordrende og dejlige opgave at skabe en tilværelse for vores beboere, hvor der er sammenhænge, og de kan føle sig trygge. 14 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

15 Året der gik på Brovst II Når et år forsvinder, kommer der et nyt, som bringer genkendelighed og forandring med sig. Det er på en gang vemodigt og samtidigt opløftende. Vemodigt, fordi der siges farvel og lukkes ned eller skæres væk, men opløftende fordi alting fortsætter som det plejer, og samtidigt tilføres der ressourcer, nytænkning og viden ind i huset. Brovst II fik ny afdelingsleder den 1. marts 2013, og det betød, at afdelingen fik sin egen uafhængige hverdag med egen dagsorden og nu eget budget. Afdelingslederen er Rikke Ørnberg, og hun er nu den daglige leder for 6 personer plus det løse, som også har talt en praktikant og arbejdsdreng. Dette år fik Brovst II også en Street Walker, Maria Bartholdy, som har haft et utrolig godt samarbejde med politiet, handelsstandsforeningerne i Fjerritslev og Brovst samt asylansøgerne og lokalbefolkningen. Asylcentret har med hendes ansættelse haft fokus på præintegration og præventivt arbejde i forhold til kriminalitet, og vi har kunnet mærke en forandring. Vi arbejder for og med dialog, og vi har et stort ansvar for at sikre, at alle borgere og asylansøgere føler sig hørt og set i denne dialog. Med vores Street Walker opstod også et aktivitetshus, som blev indviet i november af vores beboere og personale. En stor gammel sygehusbygning med smukke detaljer er nu omdannet til dagligstue med cafe, fitnessrum, billard, bordtennis, game-room, legerum og second hand shop. Alt sammen skaber et hus med god atmosfære og dynamik, ro og aktivitet med plads til både børn og voksne. Desuden bakker det nyetablerede beboerråd i samarbejde med personalet op om aktivitetshuset og det daglige arbejde på centret. Beboerrådet bliver løbende konstitueret, da asylcentrets virkelighed betyder stor udskiftning på beboersiden. Beboerrådet mødes fast og snakker om forestående begivenheder, problematikker, der skal tages højde for og forslag til forbedringer af hverdagen som asylansøger. Et godt og positivt samarbejde, som stadig er udfordrende og har brug for vedholdenhed, men med en filosofi om, at indflydelse og dialog skaber mening i det sårbare asylliv. I skrivende stund er vores beboelse på Sygehusvej i gang med en gennemgribende renovering, som forhåbentlig står færdig i begyndelsen af Vi har skabt plads til flere familier og enlige kvinder med børn. Der er kommet farver i opgangene, og fremover træder man ind i en mere kulørt tilværelse som beboer hos os. Vi har haft flere ture ud af huset både personale og beboere. Nogle af de ansatte på afdelingen fik sammen med andre afdelinger på asylcentret mulighed for at besøge Sandholmlejren, som vi jo dagligt er i kontakt med. Det blev en informativ dag med rundvisning og plads til spørgsmål og svar samt en styrkelse af relationer på hele centret. Beboerrådet inviterede på en tur til Nordsømuseet, og senere på året blev det også til en tur i Randers Regnskov. Begge gange var der lagt vægt på, at især børnefamilierne skulle have en oplevelsesrig dag. Sammen med den årlige tur til Fårup Sommerland, sommerfesten og julefesten i Brovst Hallen har vi haft gode dage sammen, hvor alle trængsler bliver glemt for en stund. Vi glæder os over at være flere ansatte, både nye og gamle, som sammen løfter den udfordrende og dejlige opgave at skabe en tilværelse for vores beboere, hvor der er sammenhænge, og de kan føle sig trygge. Brovst Asylcenter Årsberetning 2013 \\ 15

16 Center Brønderslev får flere selvstændige boliger Center Brønderslev blev oprettet i oktober 2012 med oprettelsen af 12 annekser, og i maj sidste år blev dette tal udvidet til at omfatte 43 boliger pga. det øgede pres på modtagersystemet. Efter vedtagelse af asylaftalen betød det mulighed for, at indkvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen blev ansvarlig for at tilvejebringe tilbud om udflytning i selvstændig bolig. Tilknytningen til et asylcenter bevares, således at den enkelte fortsat er undergivet Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt og tilbud om undervisning samt aktivering gennem indkvarteringsoperatøren. Tilbud om udflytning målrettes de asylansøgere, hvis generelle situation styrkes mest af en udflytning. Dette kan f.eks. særligt være tilfældet, hvis der er tale om en asylansøgerfamilie med børn. Sidste år betød det, at Center Brønderslev konverterede 25 boliger til selvstændige boliger, og at de øvrige annekser efter planen opsiges i Asylansøgerne i Brønderslev bor i lejemål lejet fortrinsvis igennem det almene boligselskab PM, men der er også indgået private lejemål. Center Brønderslev består fortrinsvis af familier, men har også en mindre gruppe enlige. Boligerne er placeret tilpas spredt for at undgå ghetto dannelser, men alligevel nært nok til, at netværk kan opretholdes. Hvert hjem besøges hver 14. dag af en kontaktperson eller servicemedarbejder. Dette opretholder en tæt kontakt til beboerne og giver mulighed for hjælp til kulturelle eller praktiske spørgsmål til hverdagslivet frem for kun hjælp til deres sag. Samarbejde med Brønderslev Kommune Center Brønderslev køber følgende service ydelser fra Brønderslev Kommune: Børnehave, 3-5 år Børneskole, 6-16 år Skole Fritids Ordning, 6-10 år Øvrige samarbejdspartnere: AOF, voksenundervisning år Boligselskabet PM Brønderslev Svømmehal Foreninger Brønderslev Bibliotek Idrætshøjskolen Brønderslev Røde Kors ungdom Frivillige fra Brønderslev Almen sundhedsbetjening Asylansøgere har samme adgang til sundhedsydelser samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse som danskere, og denne opgave varetages af centrets sygeplejersker, sundhedsplejerske og tilknyttede læger. Øvrige tilbud som tandlæge, psykolog og andre tilbud købes i Brønderslev af eksterne samarbejdspartnere. Sundhedsklinikken på Center Brønderslev dækker både de asylansøgere, som bor i Brønderslev såvel som asylansøgerne på centret i Vrå. Marit Risdahl Nielsen Afdelingsleder 16 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

17 Brovst Asylcenter Årsberetning 2013 \\ 17

18 Kulturmøde i Skive gennem fællesspisning En aften i november løb den kulinariske kulturaften af stablen i det lokale Onsdagshuset i Ramsing, der har en 28-årig lang tradition bag sig, hvor landsbybeboerne spiser middag sammen hver onsdag aften i vintermånederne. Asylcentret arrangerede i samarbejde med Onsdagshuset, hvad vi definerede som en kulinarisk kulturaften, hvor lokalbefolkningen blev introduceret til vores beboeres fortræffeligheder ud i kogekunsten. Og det var en kæmpe succes. Der var 73 Ramsing borgere tilmeldt arrangementet, og vi stillede op med 51 mand inklusiv viceværten på Poppel Allé, Helle, som vores beboere havde været så venlige at invitere, samt Casper og undertegnede. Efter et kort velkomstord fra asylcentret var der efter god dansk tradition en fællessang og derefter gik vi til fadet. Smukt anrettet og fantastisk velsmagende mad repræsenteret af de lande, vi pt. har beboere fra Afghanistan, Armenien, Iran, Somalia, Syrien og Tjetjenien. ALT blev spist med velvære. Efterfølgende var der kaffe og the samt et kæmpe kagebord á la sønderjysk kaffebord, som Onsdagshuset bød på. Vi er blevet opfordret af Ramsing borgerne til at gentage succesen inden sæsonens afslutning i marts/april. Og gerne med dans, siger vores iranere. Lone Iversen Afdelingsleder Smukt anrettet og fantastisk velsmagende mad repræsenteret af de lande, vi pt. har beboere fra Afghanistan, Armenien, Iran, Somalia, Syrien og Tjetjenien. ALT blev spist med velvære. 18 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

19 Brovst Asylcenter Årsberetning 2013 \\ 19

20 Rettidig omhu med MED på Brovst Asylcenter MED udvalget på Brovst Asylcenter er på mange måder nøjagtig som MED udvalg i andre kommunale institutioner er flest. Medarbejderne er valgt til udvalget, fordi de har interesse heri, og der har været demokratisk valg blandt kandidaterne, hvem der skal være med, samt hvem der er næstformand. Lederne har selv valgt deres repræsentanter. Vores MED-udvalg består således af 3 lederrepræsentanter og 5 medarbejderrepræsentanter hvoraf de 2 også sidder som arbejdsmiljørepræsentanter. Vi følger bogen, hvad angår emner til møderne, indkaldelser og referater. Vores største udfordring er, at institutionen er spredt på rigtig mange adresser over et større geografisk område fra Brønderslev over Vrå, Tranum, Brovst og til Skive. Dette gør, at vi som medarbejderrepræsentanter ikke har ret stor berøringsflade med vores kollegaer, idet alle afdelingerne selvsagt ikke har deres egen repræsentant i MED. Meget kommunikation foregår over mail og telefon med de udfordringer og begrænsninger, det har. Eksempelvis skriver næstformanden mail ud til samtlige kollegaer, når et MED-møde nærmer sig for at bede kollegaerne om emner til mødet. Det er nemlig sådan, at samtlige medarbejdere skal have mulighed for at få et emne diskuteret i MED-udvalget, når de ønsker det næstformanden og de kollegaer, der har foreslået emner, tager så en snak om emnet, til medarbejderen har helt tillid til, at næstformanden kan viderebringe medarbejderens emne korrekt og med de rette argumenter. Næstformanden for MED tager så et møde med vores Leder/ Formand, hvor dagsorden fastlæggelses oprindeligt for at sikre, at MED-møderne ikke kommer til at gå udelukkende med informationer fra ledelsen, som den gerne vil have medarbejderne i MED til at viderebringe til øvrige kollegaer. Efter MED-mødet sendes referatet også via mail til alle ansatte. MED står overordnet for medarbejder, medinddragelse og medindflydelse noget, som vi her på Brovst Asylcenter tager meget seriøst. MED-medlemmerne bliver blandt andet brugt som sparringspartner i beslutningsprocesser, som informanter til kollegaer, som middel til at implementere beslutninger og som diskussionspartnere til emner, medarbejderne skal og kan have indflydelse på. Samtidig bruger kollegaerne MED som et organ, hvor de kan stille undrende spørgsmål til ledelsen, komme med kritikpunkter samt forslag til forbedringer i organisationen omkring arbejdsgange, informationsgange osv. MED diskuterer dog aldrig enkeltpersoner og enkeltpersoners virke på centeret det kan dog ikke garanteres, at beslutninger og diskussioner aldrig vil kunne få en sådan karakter, at nogle måske kan føle sig ramt. Her ser vi det som vores fornemste opgave at få fortalt kollegaer, at beslutningerne er taget generelt og i et forsøg på at tilgodese så mange kollegaer som muligt. I vores MED-udvalg har vi en ret god stemning, og det er sjældent, ledelsen bliver nødt til at trække LEDER-kortet. Vi har en fantastisk dialog, og der hersker en stemning af, at alle, der sidder med til mødet, er der, fordi de vil vores arbejdsplads og kollegaer det bedste. Nogle af de mere spændende opgaver, vi har arbejdet med i MED-udvalget, har været planlægningen af vores tema dage, som blev implementeret i En anden udfordrende opgave har været vores politik katalog. Vi er som en kommunal institution under Jammerbugt Kommune underlagt personale politikker herfra men i flere tilfælde synes vi ikke, politikkerne var dækkende for vores arbejdsplads. Derfor udbyggede vi flere politikker, således at de efter vores overbevisning dækker netop vores arbejdsplads bedre end de mere generelle for hele kommunen. Dette fordi vi må siges at have en anden brugergruppe og derved også andre udfordringer end andre institutioner. 20 // Årsberetning 2013 Brovst Asylcenter

21 Nedenunder ses forsiden til vores katalog samt hvilke politikker, vi på daværende tidspunkt valgte at arbejde med. Samtidig valgte vi en påklædningspolitik fra, som der ellers var blevet stillet forslag om, da der var enighed om, at en bred fornuft blandt medarbejderne måtte råde. Politik katalog Vi er stolte af, at vores arbejdsplads delvist på grund af MED er dynamisk og nytænkende. Brovst Asylcenter Trusler og vold Forebyggelse af arbejdsbetinget stress. Mobning og seksuel chikane. Alkohol og misbrug. Politikker er dog altid svære, og man ved aldrig, om de virker, før de har været taget i brug på den måde var vi fx for nyligt nødsaget til at ændre i vores politik omkring trusler og vold, da vi desværre blev opmærksomme på, at den havde flere huller i praksis. MED-udvalget på Brovst Asylcenter er et velfungerende organ. Vi er stolte af, at vores arbejdsplads delvist på grund af MED er dynamisk og nytænkende. Vi har fokus på, at arbejdspladsen skal være en god arbejdsplads for alle, og hvor stor en betydning, det har på trivslen og dermed også på effektiviteten for os alle, at muligheden for at blive hørt er til stede. Vi er ikke bange for at diskutere heller ikke medarbejdere og ledelse imellem og vi er af den overbevisning, at vores medbestemmelse og medindflydelse er betydningsfuld og påskønnet. På vores arbejdsplads, Brovst Asylcenter, er der ikke langt imellem medarbejder og ledelse, og vi hylder den gode dialog. Iben Elise Bendixen Netværksmedarbejder. Arbejdsmiljørepræsentant og næstformand i MED. Brovst Asylcenter Årsberetning 2013 \\ 21