Handleplan for KG Producerende elever -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for KG 2013 14 - Producerende elever -"

Transkript

1 Handleplan for KG Producerende elever - KG skaber den bedste, fagligt funderede gymnasie- og hf-uddannelse, hvor elever gennem udfordringer udvikler optimale kompetencer til at navigere i og påvirke den samtid, de er en del af, lokalt og globalt.

2 Indholdsfortegnelse KGs vision You and Me are We Trivsel og udvikling for alle på KG OK13 Organiseringen Studieretningssøjler og team Faglige udfordringer til dygtige elever Flere skal vide mere om KG Det fysiske rum på KG Kompetence femkanten Innovation Globalisering IT og ipad - fokus på producerende elever Skriftligt arbejde og ny skriftlighed AT HF Bæredygtighed på KG Undervisningsmidler Efteruddannelse Førstehjælp Evaluering 2

3 KGs vision KG er Københavns åbne Gymnasium og HF med et innovativt uddannelses- og studiemiljø, der tiltrækker unge fra hele storbyen KG er Københavns globale gymnasium. Vi har et globalt perspektiv i undervisningen. KG tager ansvar. Vi har ansvar for hinanden og for fællesskabet. Vi udvikler os i et godt arbejdsmiljø og har en miljøbevidst skole KG er i stadig forandring. Vi værdsætter udviklingstanker, forbedringsforslag og andres ideer, og der er rig mulighed for medbestemmelse og indflydelse You and Me are We På KG ved vi, at anerkendelse og motivation er vigtige faktorer for læring og udvikling Vi viser hinanden og hinandens faglighed og arbejde respekt, og vi stiller krav til hinanden Vi har indflydelse og tager ansvar for helheden Vi har et fælles ansvar for hinandens trivsel, og hverdagen på KG er præget af venlighed På KG ved vi, at forskellighed er en styrke Vi interesserer os for hinanden og hinandens livssituation Vi møder hinandens ideer med åbenhed, nysgerrighed og kritisk sans Vi kan mere sammen, end hver for sig På KG ved vi at fremtiden er global og indebærer hurtige forandringer Vi er åbne overfor nye udfordringer Vi prioriterer, at læring rækker ud over skolens rammer Vi prioriterer at anvende globale kontakter i undervisningen På KG ved vi, at de sociale og fysiske rammer har stor betydning for trivslen Vi har et godt arbejdsmiljø Vi taler med hinanden, ikke om hinanden Vi arbejder løbende med at forny og udvikle de fysiske rammer 3

4 Trivsel og udvikling for alle på KG Det er vigtigt at ansatte og elever på KG trives med deres arbejde og læring. For at elever og lærere trives bedst muligt er det afgørende, at man udvikler sine kompetencer, har indflydelse på sin hverdag og får feedback på sin opgaveløsning. Trivselsundersøgelsen fra viser, at mange elever savner arbejdsro, fordybelse og variation i timerne. Mange elever oplever unødig larm og støj, der virker forstyrrende og mindsker muligheden for læring. Planlægning og afvikling af undervisningen, så der er arbejdsro, koncentration og variation i timerne er derfor et særligt pædagogisk fokuspunkt for skoleåret For at skabe bedre klasserumskultur, der understøtter dette og samtidig har fokus på den enkelte elevs udvikling, har alle lærerteams i begyndelsen af skoleåret en dialog med klasserne. Dialogen skal føre frem til en nedskrevet fælles aftale om gode rammer for læring. Aftalen skal indeholde plan for evaluering og opfølgning på dette. Man kan tage udgangspunkt i foredraget d. 14/8 ved Casper Rongsted om relationskompetencer. OK13 I skoleåret vil vi understøtte samarbejdet mellem lærerne indbyrdes, mellem ledelsen og lærerne og mellem elever og lærere gennem hverdagens tætte dialog og gennem kontaktlærerordningen og på de planlagte dialogmøder, plenummøder, søjlemøder, faggruppemøder og gruppesamtaler. OK 13 har skabt nye rammer omkring arbejdstilrettelæggelsen og opgaveløsningen for lærerne, og det vil være et fokusområde, at have en god dialog omkring overgangen til den nye overenskomst, så alle oplever tryghed samtidig med at der er fokus på udvikling. Alle lærere vil have samtaler med ledelsen to gange i løbet af skoleåret, og der vil være et fælles møde, hvor der vil være fokus på, hvordan den nye overenskomst kan være med til skabe nye muligheder for elevernes læring. I efteråret 2013 vil ledelsen gerne inviteres med på faggruppemøderne af fagkoordinatoren og i efteråret 2013 har AR samtaler med de nyansatte lærere. I skoleåret vil KB, NJ, MS og AR afholde to gruppesamtaler med de lærere, der er tilknyttet samme søjler som ledelsesrepræsentanten. Det er vigtigt, at skolens udviklingsarbejde fortsat kan afspejles i elevernes resultater. Karaktergennemsnittet for de 140 stx-studenter blev i sommer 2013 på 6,6 mod 6,3 for de 137 stxstudenter i sommeren Karaktergennemsnittet for de 69 hf-studenter blev i sommer 2013 på 5,7 mod 5,8 for de 83 hf-studenter i sommeren

5 Organiseringen KG s organisationsform i søjler skal understøtte og forbedre kvaliteten af den daglige undervisning ved at skabe mindre enheder, som lærerne kan påvirke og udvikle sig i. Organiseringen skal støtte at vi lærer af hinanden og at lærerne i samarbejde med søjlens øvrige lærere kan arbejde for at forbedre alle elevers udbytte af den daglige undervisning. Den centrale enhed i dette arbejde er studieretningssøjlerne/hfsøjlerne i kombination med de helt nødvendige faggrupper. KG har i de senere år udbygget klasseantallet, og dermed forøget antallet af ansatte lærere markant. Det er af afgørende betydning fortsat at afholde dialogmøder suppleret med ad hoc udvalg, så alle lærere har mulighed for at følge med i, påvirke og bidrage til skolens udvikling. Vi vil videreføre dialogmøderne på KG, så de ligger hver 14. dag i de uger, hvor der ikke er mødeblok. Ud over søjler og faggrupper, er der udviklingsgrupper og ad hoc grupper af lærere og evt. elever der arbejder med elevtrivsel, grøn profil, formidling, skolesamlinger, ombygning af lærerværelse og elevcafe. Faggrupperne skal gives bedre muligheder for i fællesskab at udvikle fag og metoder ved at der administrativt indlægges faggruppemøderne i Lectio. Skoleudviklingsgruppen (SKUG) består af koordinatorerne for udviklingsområderne Globale, Innovative, IT og Kommunikation, AT, Gymnasiet tænkt forfra, Skriftlighed, HF samt markedsføring, dvs af ME, MiT, SL, KL, TP, CK, JS, SM. Det er et mål, at der afholdes mindst seks møder i Skoleudviklingsgruppen i skoleåret for at forbedre koordinationen mellem de forskellige tiltag på KG. Skoleudviklingsgruppen har ansvaret for den lokale kompetenceudvikling af lærerne, herunder planlægningen af de pædagogiske dage i skoleåret , samt udvikling af kvaliteten. SKUG vil være i dialog med ledelsen, og dagsorden og referat fra SKUG lægges i Google dox tilgængeligt for alle. Studieretningsledere og HF- ledere er centrale aktører i forhold til at sikre samarbejdet lærerne imellem om elevernes faglige og sociale udvikling. Et centralt hjælpemiddel for søjlernes arbejde er søjlernes kompetenceplan, som søjlerne skal udbygge og forbedre gennem deres arbejde. De pædagogiske tiltag diskuteres og evalueres med udgangspunkt i kompetenceplanen og handleplanen på tre møder mellem studieretnings/hf- lederne og ledelsen. I skoleåret vil der være fire møder i SU. SU vil have fokus på det store ombygningsprojekt og vil aktivt arbejde for at alle ansattes arbejdsglæde og trivsel tilgodeses under You and Me are We. Elevrådet og 50 erne har fungeret med skiftende intensitet. Elevcoachen, Anne- Marie arbejder sammen med elevrådet/50 erne for at støtte elevgruppen i at have et levende elevdemokrati med fokus på at videreudvikle et spændende, udviklende og aktivt miljø på KG. Elevrådet vil i indbydes til to dialogmøder med lærerne på plenummøder. Endvidere vil trivselsgruppens anbefalinger blive fulgt op. 5

6 Studieretningssøjler og team KGs overordnede indsatsområder/udviklingsområder varetages i den daglige undervisning af den enkelte lærer i samarbejde med lærerteamet og søjlen, støttet og inspireret af koordinatorerne. I skoleåret varetages Innovation af MiT, IT af SL og Globalisering af ME, AT af TP og skriftlighed af CK. Projekt Gymnasiet tænkt forfra ledes af KL og KG- projekt ledes af MP. Koordinatorerne har ansvar for at udvikle området, støtte implementeringen og evaluere udviklingsområder sammen med de lærere der indgår i arbejdsgrupperne. Studieretningssøjlerne Alle skolens lærere er med i en studieretning og har så vidt muligt 2 hold i søjlen. Studieretningssøjlerne /hf- søjlen er arbejdsfællesskaber med en studieretningsleder/hf- leder som ansvarlig for arbejdet i søjlen. For at nå de overordnede mål arbejdes der i studieretningerne med følgende fællesopgaver: Kompetenceplanen for studieretningen Pædagogisk udvikling og implementering af udviklingsområderne Udnyttelse af de fleksible rammer for tilrettelæggelse af undervisningen som bekendtgørelse mv giver mulighed for Studieture Kontakt med partnerskole Toning af alle fag i studieretningen Fordeling af opgaver i klasseteam I mødeblokken som ligger i skemaet hver 14. dag afholdes søjlemøder for alle lærere, man kan dog frit vælge at holde teammøder en del af tiden. Til hver studieretningssøjle er knyttet en repræsentant for ledelsen som også deltager i møderne. Denne repræsentant afholder også gruppesamtaler med lærerne i søjlen. Klasseteam Et klasseteam er et arbejdsfællesskab hvor man samarbejder om at udvikle de bedste rammer for elevernes trivsel, læring og udvikling. For at nå det mål skal der fra starten være fokus på klassens og den enkelte elevs trivsel og mulighed for at udvikle sig. Kontaktlæreren er en vigtig brik i forhold til den enkelte elev og klasserumsledelse skal sikre gode rammer for elevernes læring og fastholdelse. I hvert team er der en AT- ansvarlig og en skriftlighedsansvarlig og en elevansvarlig. Den AT- ansvarlige har ansvaret for progressionen i AT og sørger for gennem dialog med driftskoordinatoren CS at skemaet bliver lagt i Lectio, at der kommer lærere på i AT- ugerne og at studiebøger bliver udfyldt. Den AT- ansvarlige har ligeledes ansvar for at eleverne får de nødvendige informationer og at eleverne undervises i generel AT viden i alle fage. 6

7 Den skriftlighedsansvarlige har ansvar for progressionen i de skriftlige opgaver, at opgaverne koordineres og lægges i Lectio af faglærerne.den skriftlighedsansvarlige har også ansvar for at SRO, SRP og SSO startes i klasserne. Den elevansvarlige har ansvar for at kontaktlærerlisten udfyldes og holdes opdateret. Den skal ligge i studieretningsmappen i Lectio. Vedkommende har ligeledes ansvar for at elevsamtalerne afholdes. Kontaktlæreren Alle teamlærere er kontaktlærer for en del af eleverne i klassen, og har ansvar for at være opmærksom på den enkelte elevs faglige udvikling og sociale trivsel. Kontaktlærerens opgave er at have tæt kontakt til eleverne, og gribe ind ved mistrivsel, fagligt eller socialt. Læreren skal følge med i elevens faglige udvikling, fravær og manglende skriftlige afleveringer. Det første møde skal finde sted inden for den første måned af skoleåret. Eleven skal opleve, at der tages hånd om hende/ham, at nogen interesserer sig for om han/hun trives og dermed udvikler sig fagligt. I forbindelse med 1. klassesforældremødet i september vil kontaktlæreren møde sine elevers forældre, og ved forældrekonsultationen vil forældrene og eleven tale med kontaktlæreren samt udvalgte faglærere. På hf skal der desuden afholdes tre tutorsamtaler med fokus på elevens læring og trivsel. Hvis en elev er meget fraværende, skal der hurtigst muligt sættes fastholdelsestiltag i værk. Det kan hjælpe på senere problemer, hvis man fra starten har fat på de elever, der ikke kender skolekoden, så de kan få hjælp til hensigtsmæssig opførsel. En samtale med fastholdelsesvejlederen er første skridt, så kontakt vejlederen hvis der er problemer. Fastholdelsesvejlederen vurderer om en eleven skal have en mentor eller om eleven skal videre i systemet eller om eleven bare skal holdes lidt i snor. Fravær og sygdom Det er et vigtigt indsatsområde at nedbringe elevernes fravær, især hf- elevernes. Målet er at flere gennemfører uddannelsen og at færre forlader uddannelsen undervejs. Fravær er et tegn på at eleven mistrives, og det er vigtigt at få fat i elever med for meget fravær tidligt i forløbet. Erfaringen er, at den personlige kontakt er vigtig, og det er derfor afgørende at elevens kontaktlærer er opmærksom på fravær og tager personlig kontakt til de pågældende elever. Elever der er syge skal ringe til skolens kontor mellem kl. 8 og 8.30 og melde sig syge. Eleven skal efterfølgende angive i Lectio, at årsagen til fraværet er sygdom. Vejlederne vil efterfølgende følge op på manglende besked om sygdom. Elever, der kommer mere end 10 min. for sent i 1.blok, skal forbi kontoret og noteres, inden de kan møde til undervisning. Der vil være vikardækning i tilfælde af sygdom eller kurser i 2. og 3. blok, så eleverne sikres undervisning, og der ikke opstår huller i deres skema. 7

8 Hver klasse har en vejleder, der vil træde til, hvis eleven har problemer med at følge undervisningen. KG har ansat en elevcoach som eleverne kan henvende sig til, hvis de har behov for yderligere hjælp. Endelig er der mulighed for, at eleverne på stx kan få tilknyttet en mentor, som i en længere eller kortere periode kan bistå eleven med at få skolearbejdet til at fungere. Som følge af vores engagement i VOFF har vi i udvalgte hf- klasser fokus på konflikthåndtering, innovation og medejerskab og/eller samarbejde mellem årgangene (elevundervisning) for at sikre vores hf- elever en øget trivsel, en sjovere skolegang samt en mindskelse af frafald. Fastholdelsesmøder Der afholdes møder om hver klasse med ledelsesrepræsentant, fastholdelsesvejleder, kontaktlærer/tutor (og eventuelt elevcoach) og Noomi/Charlotte efter en plan der ligger fast ved skoleårets start. Her besluttes advarsler, bekymringsbreve og eventuelle sanktioner. Skriftlige opgaver Første fokuspunkt for fastholdelse af eleverne er at nedbringe det skriftlige fravær. For at fremme elevernes ansvarlighed med aflevering af skriftlige opgaver, er lærerne forpligtet til umiddelbart efter afleveringsfrist (typisk i førstkommende modul) at kontakte elever, der ikke har afleveret, med henblik på at aftale ny afleveringsdato. Ved fortsat misligholdelse af afleveringsfrist informerer faglæreren hhv. studievejleder og kontaktlærer. Relationen mellem kontaktlærer og studievejleder Andet fokuspunkt er større synliggørelse af den enkelte elev. Dette opnås ved at kontaktlærerne holder løbende øje med elevernes fravær (almindeligt og skriftligt) samt trivsel i øvrigt. Information til studievejleder om problemelever samt evt. iværksatte initiativer. Studievejleder kontakter kontaktlærer, hvis negativ fraværsudvikling viser sig med henblik på information om eleven, så fastholdelsesinitiativer kan sættes i gang. 8

9 Faglige udfordringer til dygtige elever Elever der ikke har noget nævneværdigt fravær, og som vil have ekstra faglig udfordring kan alene eller i par søge deres faglærer om at lave et fagligt produkt under navnet 4 dage, 500 kr. og 1 produkt. Eleven får mulighed for i 4 dage at undersøge et fagligt problem udenfor KG, gerne i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Eleven afleverer en rapport, film eller anden dokumentation for arbejdet. Der er desuden mulighed for at elever kan søge om udlandsophold i op til fire uger i slutningen af 2.g eller i starten af 3.g. Det er endvidere muligt for elever fra KG - efter konkret ansøgning - at deltage i Akademiet for talentfulde unge. Flere skal vide mere om KG På KG vil vi fortsætte arbejdet med at forbedre og styrke kommunikationen både internt og eksternt. Fokus i skoleåret bliver at formidle de faglige forløb, som eleverne har på KG. Det fysiske rum på KG I skoleåret ombygges KG til et nutidigt gymnasium med gode muligheder for innovative, skabende læringsprocesser og med gode fællesrum og nyt kantineområde. I løbet af efteråret 2013 vil der blive etableret flere lærerarbejdspladser, så der bliver bedre mulighed for forberedelse på KG, både alene og fælles forberedelse. 9

10 Producerende elever og KGs indsatsområder Kompetence femkanten Producerende elever KG s overordnede didaktiske målsætning er at skabe producerende elever. For at opnå dette og skabe nye kompetencer skal vi sammentænke KG s forskellige indsatsområder. Producerende elever fødes i samspillet mellem globalisering, innovation, IT, AT og skriftlighed. Producerende elever skabes i klasserummet og uden for klasserummet. I klasserummet går eleverne fra at være reciperende til at være producerende, hvilket betyder, at læreren træder delvist tilbage som den, der formidler viden. Eleverne er aktive. De søger, tilegner sig ny viden, og de skaber nye produkter med gyldighed og værdi for dem selv og andre. Den, der laver noget, lærer noget. Det uendelige små og det uendelige store Producerende elever skal (med Georg Brandes ord) forstås som et resultat af det uendelige små og det uendelige store. Eksempelvis er elever producerende i det uendelige små, når de er aktivt skrivende i den daglige undervisning. Det at åbne et fælles Google- dokument og skrive noter i stedet for automatafskrivning fra lærerens tavlenoter, kan opfattes som en ubetydelighed, men ikke 10

11 mindre væsentlig måde at producere på.de mindre producerende processer i hverdagen danner baggrund for og kvalificerer Det uendelige store med det omfattende og helstøbte projekt, hvor eleverne i deres arbejde følger pprocessen fra idé til produkt og inddrager ekspertviden og tager kontakt til samarbejdspartnere og virksomheder udefra. Producerende elever via tværfaglighed Tværfaglighed lægger op til projektbaseret undervisning. Her kan som eksempel både det globale og det innovative naturligt komme i spil, og som eksempel giver et globalt problemfelt som klimaforandringer stor mulighed for, at eleverne via innovative processer idégenererer, opstiller et problemfelt, analyserer sig frem til problemløsning og slutter med at skabe et produkt, som er værdiskabende for dem selv og andre. De udvikler samarbejds- og formidlingskompetence i den producerende proces og kvalificerer sig således til deres videre uddannelsesforløb. Studieretningssøjlen Udviklingsområdet Producerende elever understøtter og understøttes af studieretningssøjlen. Hver søjle skal have som mål, tværfagligt, i den enkelte klasse og det enkelte fag at bryde roller- og klassestruktur op. Lærerrollen omfunktioneres, og man skaber viden og produkt sammen. Der skal mere taletid og ansvar ud til eleverne. 11

12 Innovation KG s overordnede didaktiske målsætning er at skabe producerende elever. Innovative undervisningsforløb og didaktik understøtter denne målsætning da netop formålet med innovation er værdiskabelse. Både igennem særligt tilrettelagte undervisningsforløb og enkelte fagtimer fremmes en arbejdsform, hvor eleverne lærer at omsætte akademisk viden til et produkt. Det endelige mål er, at dette produkt er til gavn / skaber værdi for andre, men for at opnå denne kompetence skal eleverne i deres daglige undervisning møde arbejdsformer, der har et særligt blik på produktet og det producerende. Innovationsdidaktik udvider kompetencebegrebet med følgende kompetencer: Kreativitet Samarbejdskompetence Navigationskompetence Handlekompetence Formidlingskompetence I skoleåret 2013/2014 vil alle klasser på KG i forskelligt omfang arbejde med innovative projekter og innovativ pædagogik. I løbet af skoleåret vil alle faggrupper bliver interviewet i en fokusgruppe for at få synspunkter på, hvordan innovation mest hensigtsmæssigt bliver implementeret i de enkelte fag. For at støtte implementeringen af innovation i alle klasser og studieretningssøjler, vil lærernes arbejde tage udgangspunkt i en kompetence og progressionsplan. Innovationskoordinator vil løbende støtte dette arbejde igennem råd og vejledning samt løbende evalueringer. Forventninger til alle 1g-klasser: introduktion samt udvikling af undervisningsforløb Introduktion til innovation i alle klasser varetages af faglærer i samarbejde med innovationskoordinator (MiT) og KL. AT1: I efteråret afvikles AT1 med fokus på innovation. Som optakt til dette forløb tilbydes et efteruddannelseskursus, der målrettet arbejder med udvikling og planlægning af innovative AT projekter. Efteruddannelseskursus varetages af Mit og KL med mulighed for at inddrage eksterne oplægsholdere. Studieretningsdagen gennemføres i begyndelsen af studieretningsopstarten. Studieretnings- lærere planlægger i fællesskab med eleverne et forløb med innovative og globale aspekter Der arbejdes med innovative kompetencer i alle fag og denne proces støttes af efteruddannelsestilbud til faggrupperne. 2g: innovation i fagene AT3: i efteråret afvikles AT3 med fokus på innovation og ekstern samarbejdspartner. Som optakt til dette forløb tilbydes et efteruddannelseskursus, der målrettet arbejder med udvikling og planlægning af innovative AT projekter. Efteruddannelseskursus varetages af Mit og KL med mulighed for at inddrage eksterne oplægsholdere. Innovation skal tænkes ind i forbindelse med studieturen. 12

13 Der arbejdes med innovative kompetencer i alle fag og denne proces støttes af efteruddannelsestilbud til faggrupperne. Idégenerering i forbindelse med dansk- historie forløb. 3g: innovation og brobygning AT5: i efteråret afvikles AT5 med fokus på innovation og ekstern samarbejdspartner. Som optakt til dette forløb tilbydes et efteruddannelseskursus, der målrettet arbejder med udvikling og planlægning af innovative AT projekter. Efteruddannelseskursus varetages af Mit og KL med mulighed for at inddrage eksterne oplægsholdere. Idégenerering i forbindelse med studieretningsprojektet. Der arbejdes med innovative kompetencer i alle fag og denne proces støttes af efteruddannelsestilbud til faggrupperne. Gymnasiet tænkt forfra Formålet med Gymnasiet tænkt forfra er at nytænke organiseringen og gennemførelsen af undervisningen radikalt, så elever og lærere oplever større motivationer, og eleverne opnår nye og innovative kompetencer, der matcher behovet i dagens og fremtidens samfund. Projektet startede i skoleåret 2013/14 med en klasse. I skoleåret udvides studieretningen Gymnasiet tænkt forfra med en klasse og består således af 1.f og 2.f. Projektet har følgende hovedaktiviteter i det kommende skoleår: Tematisering af undervisningen: For at skabe bedre rammer for innovativ didaktik planlægges dele af undervisningen i tværfaglige projekter og temaforløb. Undervisningsforløbene skal afsluttes med et produkt. Der er i alt planlagt hhv. 6 og 8 temaforløb for klasserne i næste skoleår. Skemafleksibilitet: således at tematiseringen bliver styrende for undervisningen. Samarbejde med eksterne partner og uddannelsesinstitutioner, samt på tværs af årgangene. Klasserne skal bl.a. samarbejde med hjælpeorganisationen Adra, Hørsholm Kommune / Afsnit I, Københavns Kommune, Glyptoteket, folkeskoler og bymuseet. Elevinddragelse: Eleverne tænkes ind i planlægning af undervisningen, arbejdsformer og evalueringsformer. Der afholdes et kursus om elevinddragelse for klassens lærere i august. Eleverne inddrages i evalueringen af undervisningsforløbene: Gennem deltagelse i kursusforløb, som gennemføres for begge klasser i samarbejde med projektets 5 deltager- gymnasier, får eleverne evalueringsredskaber. Mere kontakt mellem lærertemaet og den enkelte elev: løbende elevsamtaler og forsøg med fælles morgenmad for begge klasser. Fokus på innovationskompetencer i fag- faglig undervisning. Skoleåret tilrettelægges med særlige kompetenceperioder. Derudover skal projektet vidensdele projektets erfaringer og resultater med hele lærerkollegiet samt mellem de involverede skoler. 13

14 Globalisering Kompetencemål På KG betyder globalisering at eleverne opnår følgende kompetencer, som bør indtænkes i den daglige undervisning og alle dele af skolens liv. 1. Interkulturel dannelse: Elevernes direkte møde. Interkulturel kommunikation, træning i at fungere med andre, høflighed, respekt. Face to face- møder, virtuelle møder. 2. Global faglighed: Arbejde med faglige problemstillinger. Fokus på opnåelse af højere faglighed. Produktorienteret approach. 3. Kaosparathed: Samarbejde, projektarbejde, innovative processer, kreativitet, åbenhed. 4. Horisont: Globalt medborgerskab. Forståelse for de globale og lokale elementer i globale problemstillinger. Evnen til at skifte perspektiv og se verden på andre måder, fra andre udgangspunkter. 5. Handling: Organisation og opgavefordeling, at tage ansvar, praktisk handlekraft. Aftaler, forventninger og gensidig afhængighed. Udvikling af globalisering som undervisningsfelt I Globale Gymnasier og på KG arbejder vi langsigtet og ad flere spor med selve definitionen af globalisering i undervisningssammenhæng. Sporet globalt medborgerskab vil man på KG møde i form af et to- årigt forsøg under ledelse af Adam Usher, sporet globalisering som en faglig kompetence vil man møde som en heldagskonference med Veronica Boix Mansilla der finder sted på KG den 29. august. Skolepartnerskaber og virksomhedssamarbejder I vil vi på KG fortsætte det gode arbejde med både at konsolidere eksisterende partnerskaber og etablere nye partnerskaber - så vidt muligt inden for søjlestrukturens rammer. Bedre inspiration online De 12 gymnasier som udgør sammenslutningen Globale Gymnasier har fået en redaktør og et nyt site på globalegymnasier.dk, hvor der ligger talrige eksempler på hvad andre har gjort, og hvor redaktøren gør det enkelt at vidensdele egne erfaringer. 14

15 IT og ipad - fokus på producerende elever På Københavns åbne Gymnasium integreres IT i undervisning og læring på en måde, så eleverne tilegner sig digitale kompetencer på et niveau, der giver dem de bedste muligheder for at klare sig i deres senere liv. På KG opfatter vi eleverne som aktive medproducenter, der anvender IT til at producere i forskellige former i alle fag. Både gennem tekst, billede, animationer og lyd. Anvendelse af IT indtænkes med skolens øvrige indsatsområder. Eleverne skal kunne benytte IT og medier både individuelt og i samarbejde med andre elever og lærere på skolen. De skal samtidig kunne kommunikere og samarbejde med andre skoler og institutioner både i Danmark og andre steder i verden. Brugen af IT skal være med til at udvikle deres personlige, faglige og sociale kompetencer. Dvs. de skal kunne benytte IT på alle niveauer, fra basale IT kundskaber og brug af programmer til mere avancerede former for web- 2.0 og arbejde i netværk. Over de næste to år vil skolen gennemføre et læringsprojekt i HF med fokus på ipad som læringsværktøj. Læringsprojektet vil være en del af en samlet indsats i forhold til HF. Sammen med en ny skemastruktur og move n learn er læringsprojekts formål at øge elevernes digitale og producerende kompetencer, hvilket i sidste ende øger deres læring. Ny IT-strategi Der er i skoleåret udarbejdet en ny IT- strategi, der skal implementeres fra august Målet med strategien er, at opstille en samlet vision for IT på KG samt at beskrive hvordan IT anvendes på KG. IT- Strategien er blevet til i en proces i samarbejde med lærere i IT- udvalget, ITC- fyn og de øvrige partnerskoler og sætter bla. fokus på elektronisk retning. IT strategien findes i Google Apps. I sættes særligt fokus på IT og klasserumskulturen. Elevernes medbragte IT- udstyr i form af computere, ipads og mobiltelefoner osv. stiller store krav til elevernes selvdisciplin samt til hvordan lærerne indtænker IT i undervisningen. Der findes inspiration og forslag til læring og IT- anvendelse i undervisningen på hjemmesiden IT på KG. De mange digitale muligheder kan optimalt set øge elevers læring, men kan desværre også have negativ effekt på elevens og klassens koncentration og læringsmuligheder. Mange elever har svært ved at styre deres forbrug af sociale medier, spil, SMS osv. i timerne. Det er afgørende, at lærerne sætter klare rammer for elevernes IT- brug og at eleverne gøres i stand til at reflektere over hvornår deres IT- brug har gavnlig/skadelig indflydelse på deres læring. Vi vil også arbejde på at lærerne får de fornødne kompetencer til at tage nogle chancer med IT i undervisningen, selvom man måske ikke har så meget erfaring. Det vil også være et fokusområde i næste skoleår. 15

16 50 er rådet har på elevernes vegne lavet et udspil om lærere og elevernes IT- adfærd, hvor de efterlyser mere ensartet læreradfærd. Både i forhold til at anvende fagligt og sætte faste grænser for IT i klasserummet. Retningslinjerne findes i Google Apps. Hvorfor ipads? Først og fremmest er det er et spændende læringsværktøj. Det er med at facilitere processen i forhold til at gøre eleverne producerende. Det gør, at alle elever i HF har et digitalt skrive- og søgeredskab. Det udligner det sociale og økonomiske skel, der kan være i HF og forhåbentlig øger det elevernes motivation for at lære. Netop læringen er selvfølgelig det vigtigste i dette projekt. Til at styrke arbejdet med dette vil vi gerne opbygge en fælles pædagogisk platform, hvor både elever og lærere finder det inspirerende at bruge ipad som læringsværktøj. Til at opbygge denne pædagogiske platform, blandt andet ved hjælp af itunes U, vil der gennem året gennemføres forskellige kompetencegivende aktiviteter. Der vil være fokus på at alle, både lærere og elever, bliver uddannet i brugen af ipad ved hjælp af workshops. I denne uddannelse vil fokus være at gøre eleverne producerende. Altså hvordan kan ipad en bidrage i forskellige fag i forhold til at gøre eleverne producerende? Digital screening og IT task force De nye elever skal gennemgå en digital screening, der kortlægger deres IT- kompetencer. Efterfølgende vil vores nye IT task force afholde IT workshops i alle 1g klasser. Materialet fra workshops gøres tilgængeligt for lærerteamet, så de kan arbejde videre med det i undervisningen. 16

17 Skriftligt arbejde og ny skriftlighed Med betegnelsen Ny Skriftlighed menes der at læreren planlægger sin undervisning med arbejdsformen at skrive i tankerne. En skriveaktivitet er ikke Ny Skriftlighed medmindre eleven skriver i hele sætninger og i udgangspunktet bruger sit eget sprog. Hvis man planlægger sin undervisning med små indlagte skriveperioder, skaber man et godt arbejdsmiljø, hvor ro og koncentration har gode vilkår. På KG bruges skriveaktiviteter af forskellig art og i forskellige medier (papir, computer, ipad) på tværs af fagene i den daglige undervisning for at støtte og fremme elevernes læring og kompetenceudvikling, både fagligt og personligt. Gennem Ny Skriftlighed bliver eleverne i høj grad og helt naturligt aktive og producerende, både i det daglige læringsarbejde med f.eks. noteskrivning og små indlagte skrivehandlinger, og i større tværfaglige projekter hvor der vil være fokus på både proces og formidling. Ved at skrive, og bruge multimedieproduktioner af forskellig art, kan man konkretisere nogle ting der ellers ville forblive skjult i det abstrakte. Ved at være vant til at skabe store og små produkter bliver eleverne hele tiden gjort opmærksomme på de processer der fører til god læring og kompetenceudvikling. Endvidere sørger KG's lærere for at der er en klar sammenhæng mellem den daglige undervisning og elevernes skriftlige afleveringer, som fordeles med en forsvarlig tidsmæssig spredning for at undgå perioder af for højt arbejdspres. I samarbejde med studievejlederne arbejder Skriftlighedsgruppen om hele tiden at gøre procedurer og rammer for elevernes skriftlige arbejde bedre ift. til både læring og fravær. Indsatsen på udviklingsområdet Ny Skriftlighed evalueres og videreudvikles grundigt hvert år. Konkrete tiltag og fokuspunkter for i år - baseret på sidste års evalueringer - vil være: arbejde med progressionsplaner i fagene, styrke elevernes måde at gå til vejledning på (herunder at bruge google- docs), samt at udvikle konkret undervisningsmateriale som bidrager til elevernes mestring af de højere taksonomiske niveauer. 17

18 AT Fra skoleåret kommer AT- timerne tilbage i fagene. Det betyder at store fag får flere timer tilbage end små, da de også har afgivet flest timer tidligere. Når man skal anskue AT fremover, kan man med fordel betragte det som en mulighed for at undersøge et emne med anvendelse af fagets metoder og begreber, og for at læse fagtimer i samarbejde med andre fag. AT er som altid- en overfaglig platform med et emne i centrum, som skal undersøges fra flere faglige vinkler. Der er hermed mulighed for at få niveau på det faglige arbejde, og diskutere fagets metodik og begrebsapparat i forhold til en sag og andre faglige tilgange. Målet for AT i skoleåret er at vi alle har øget fokus på: Fagenes metoder i den daglige undervisning. AT som en del af søjle-, team- og lærersamarbejdet omkring den enkelte klasse. Progression i AT- forløbene fra forløb til forløb i den enkelte klasse, og i søjlen. Som hovedregel skal der deltage 3 fag og dermed 3 lærere i hvert AT- forløb. AT1, 3 og 5 afholdes samtidig inden efterårsferien med fokus på indsatsområderne: producerende elever og innovation. Det overordnede emne er: KROPPEN, men søjlerne kan selv bestemme, hvis de kan finde på noget bedre. Der er altså tale om et AT- forløb hvor hele skolen arbejder med AT på tværs af årgange, klasser og studieretninger. Den overordnede planlægning af forløbet ligger i søjlerne, hvor det tilstræbes at samarbejde imellem klassetrinnene, og tone forløbet i forhold til den enkelte studieretning. Når det er sagt, så kan søjler og studieretninger sagtens arbejde sammen og have fælles aktiviteter og output. AT2: Darwin, engelsk, biologi og historie AT4: 2g årsprøve- et af de tidligere års eksamensopgave med vejledning og mundtlig årsprøve. AT6: eksamen 18

19 HF Lektiefrihed og ny skemastruktur i 1pqr Undervisningen på hf skal være innovativ, praksisnær og projektorienteret for at styrke elevernes gåpåmod og selvstændighed og gøre elever producerende i forhold til fag og læring. Derfor indføres en ny skemastruktur for de nye 1. hf- klasser, der arbejdes med lektiefrihed, og elevtiden indlægges til omlægning af skriftligt arbejde. Skoledagen inddeles i to fagperioder per dag - en formiddagsperiode og en eftermiddagsperiode. Det giver mulighed for den integrerede lektielæsning og elevtid med vejledning. Fagene skal i et løbende samarbejde udarbejde forløb, der efter princippet Less is more tilgodeser lektiefrihed og sikrer fagligheden. Denne tilrettelæggelse giver mulighed for, at faglærerne arbejder sammen på tværs af klasserne for at udvikle undervisningen. Det tværfaglige samarbejde i ks og nf styrkes ved indførelse af en ks- koordinator og en nf- koordinator, der begge sidder i hf- søjlen. Værkstedstimer Værkstedstimerne lægges fra starten af året ind hos de faglærere, som skal afholde dem, når det passer tidsmæssigt med indholdet. Faglærerne skal selv ved semestrets start omdøbe fagtimer til vu- timer. IT Alle nye hf- klasser får ipads, og undervisningen skal tage udgangspunkt i ipaden som læringsredskab, og der skal fortsat foregå en udvikling af området. Der bruges derfor værkstedstimer i starten af skoleåret til grundig introduktion, både til lærere og elever. Denne introduktion skal udføres af de samme lærere (ipad- eksperter) i alle 3 klasser, så alle får den optimale udnyttelse af mediet. Der skal senere på året følges op og der afholdes vu- timer, hvor brugen af ipaden er i fokus. Globalisering og Innovation Alle fag er forpligtet til at relatere faglige forløb til begrebet Global Citizenship, og forløbene kompetencebeskrives gennem de to år. Globale Gymnasier planlægger at gennemføre endnu et HF- projekt fra juni 2013 til maj 2014, hvor en HF- klasse fra KG vil deltage. Projektet vil i høj grad ligne projektet Verdensborgerens Rettigheder fra , så erfaringer og anbefalinger herfra kan bruges fremadrettet. De væsentligste ændringer vil foreligge i form af et nyt fagligt tema, en 72 timers camp og inddragelse af en ekstern samarbejdspartner. Projektet vil som det forrige bidrage til at udvikle innovative pædagogiske strategier inden for arbejdet med globale problemstillinger og emner i KS faggruppen. I forlængelse af innovationscampen i Norge i april 2013 skal hf- elever deltage i planlægningen af en innovationscamp i København april

20 Tutorer For at have særligt fokus på fastholdelse på hf er det vigtigt at synliggøre den enkelte elev. Tutorens rolle er først og fremmest at være den der holder øje med eleven. Tutoren skal følge elevens fravær og trivsel nøje og reagere ved tegn på mistrivsel. Hvis en elev kommer bagud med afleveringer, skal tutoren hjælpe eleven med at lave en plan for, hvordan det forsømte indhentes. Tutoren har en skemalagt træffetid hver anden uge, så eleven kan opsøge tutoren uden forudgående aftale. HF-træf For at styrke hf ernes søjleidentitet afholdes et socialt arrangement i februar. Klasserne præsenterer sig for hinanden og samarbejder om underholdning. Samtidig byder vi den nye 1.t velkommen på KG. Bæredygtighed på KG Bæredygtighed og klima søges i stigende grad indtænkt på alle niveauer i skolens virksomhed. Der nedsættes en klimagruppe med repræsentanter fra hele skolen, tap, lærere og elever. De tre lærere er NA, MaL, KE, tap repræsentanter er TJ og MH samt AR. KG har NV- forløb i grundforløbet med fokus på klima og innovation. AT1 bygger videre på NV- forløb og emnet er klima/bæredygtighed. KG holder klima/bæredygtighedsfest en fredag i slutningen af september og en klimacafé og fællestime i forårshalvåret. KG indtænker klima i renoverings-, ombygnings- og moderniseringsprojekter, fx. ved renovering af salens tag, udføres det med henblik på senere anlæggelse af grønt tag og anskaffelse af solcellepaneler. Vandbesparelse indtænkes i forbindelse med ombygning og nybygning på sanitetsområdet. KG udvider papirsortering til alle klasselokaler, og udvider papircontainer- kapaciteten. KG indtænker i stigende omfang klimavenligt producerede produkter i driften, fra papir til håndsæbe, over kaffe til møbler etc. KG indleder et forsøg med kompostindsamling i kantine (elevkantinen samt kantinekøkken) og på lærerværelset. Den nuværende store bæredygtighedsgruppe fortsætter som indsatsstyrke i forbindelse med fest og events. 20

Handleplan for KG 2014 15

Handleplan for KG 2014 15 Handleplan for KG 2014 15 Producerende elever You and Me are We Københavns åbne Gymnasium indrammer både det globale og det nære perspektiv og uddanner derved unge til demokratiske, deltagende verdensborgere.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR KG 2015 16

HANDLEPLAN FOR KG 2015 16 HANDLEPLAN FOR KG 2015 16 Læring i centrum - Producerende elever You and Me are We Københavns åbne Gymnasium indrammer både det globale og det nære perspektiv og uddanner derved unge til demokratiske,

Læs mere

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team

Mål- og arbejdsbeskrivelse for team Mål- og arbejdsbeskrivelse for team På FG arbejder vi med 4 typer af lærerteam Team Stor-team Øvrige team Faggruppe Team Struktur og honorering 1g: Teamet består i 1g af 2 af klassens lærere udpeget således,

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1z Hvem er jeg? Johan Christian Damsgaard (JC) Teamleder for klassen Dansk og musik 1z i dansk 1z Studieretning Biologi A Psykologi B Matematik B Alle har

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013 Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole

Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Sct. Knuds Gymnasium På vej mod en endnu bedre skole Tiltag i 2013-14 Det sociale miljø Resonans For at få det største udbytte af undervisning er det vigtigt, at man trives. Det er vigtigt for læring,

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Manual for team og klasseforum

Manual for team og klasseforum Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på stx 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter gennemført

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14

Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 2013-14 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG 201314 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1. C

VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1. C VELKOMMEN TIL ELEVER OG FORÆLDRE I 1. C STRUKTUR OMKRING KLASSEN TEAMLEDER, LÆRERTEAM OG STUDIEVEJLEDER TEAMLEDEREN Klassens kontaktlærer Sørger for det faglige og sociale samarbejde Informerer elever

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer

Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Procedure for opfølgning på fravær og manglende afleveringer Støtte og hjælpefunktioner Indsatserne for at hjælpe og støtte eleverne gennem deres uddannelse er fordelt på en række forskellige personer

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Årsrapport for Viby Gymnasium

Årsrapport for Viby Gymnasium Årsrapport for Viby Gymnasium Skoleåret 2013 2014 Som en del af skolens kvalitetspolitik skal ledelsen efter hvert skoleår give bestyrelsen en kort status over, hvordan skolen i det forgangne skoleår har

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Velkommen til kommende elever og forældre i 1a

Velkommen til kommende elever og forældre i 1a Velkommen til kommende elever og forældre i 1a Hvem er vi? Karin Waaben (KW). Teamleder for 1a Frederikke & Benedikte (2a). Tutorer for 1a 1. Supersproglig studieretning 1a - Klassens fag 4. Sprog, samfund

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Gymnasiet tænkt forfra

Gymnasiet tænkt forfra Gymnasiet tænkt forfra en pixi Roller Ansvar Hvor er vi? Tidsplan Indledning Kære projektdeltagere I denne folder kan du skabe dig et overblik over projektet Gymnasiet tænkt forfra. Det er tanken, at den

Læs mere

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11

Skoleprofil. Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 Skoleprofil Mål og handleplaner for skoleårene 2008/09 2010/11 1. Et godt studie- og arbejdsmiljø Det primære formål er at give eleverne en god uddannelse. En væsentlig forudsætning herfor er et godt studie-

Læs mere

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium

Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014

Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 2. oktober 2013 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2013 2014 Formål med og gyldighedsperiode for aftalen Der indgås en resultatlønsaftale mellem bestyrelsen for Ordrup

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014. a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse. Lærerteams MUS. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF pr. aug. 2014 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde, vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur og arbejdsfordeling

Læs mere

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016

STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 STUDIEPLAN FOR 2. Hf 2015-2016 Uge Hvad sker der overordnet? Værkstedstimerne 33+34 2. hf starter mandag d. 10/8. Tutorerne mødes inden værkstedstimen og afgør, hvem der er tutor for hvem. I skal hurtigt

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan?

Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Profilhuse på Næstved Gymnasium og HF - hvorfor og hvordan? Næstved Gymnasium og HF Uddannelser 2015: STX (44 klasser) HF (5 klasser) Særlige forløb: Sportscollege Talentudvikling Individuelle forløb (TD,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1w

Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1w Velkommen til nye elever og forældre i kommende 1w Bioteknologi Hvem er vi? Kirsten Rosenkilde Teamleder for klassen Matematik, Dansk Andrea og Peter Tutorer Bioteknologi Hvad kan vi fx arbejde med? Hvor

Læs mere

Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15

Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15 Mål for Christianshavns Gymnasium i 2014-15 I skoleåret 2014-15 fokuseres på følgende mål: Frafald, Løfteevne, Organisering af pædagogisk ledelse, Udvikling af undervisnings- & læringsformer, Trivsel.

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering

+ Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering + Kvalitetsudviklingssystem, mål og handleplan for 2014-15, med evaluering Formålet med Brøndby Gymnasiums Kvalitetsudviklingssystem er at leve op til Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og resultatvurdering

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU)

Kvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2010 2011. Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2010 2011 Nøgleområde 1/10 11: Strategi proces Nøgleområde 2/10 11: Undervisningsmiljøundersøgelse (ETU) Nøgleområde 3/10 11: Klasseteam

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams.

Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011. . a) Skolens ledelsesmæssige organisering. Bestyrelse lærerteams. Ledelse og udvalg ved Middelfart Gymnasium og HF-kursus pr. sept. 2011 På de følgende sider viser vi en oversigt over den måde vi har valgt at organisere vores ledelse og vores udvalg. Udvalgsstruktur

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Fastholdelsestiltag på Århus Akademi

Fastholdelsestiltag på Århus Akademi Fastholdelsestiltag på Århus Akademi Plads til forskellighed Formålet med skolens fastholdelsestiltag er at sikre en stor gennemførelsesprocent fra skolestart på 1. år til dimissionen på 2. år. Skolens

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium

Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium Elevversion Fastholdelses- og fraværsprocedure på Sct. Knuds Gymnasium Indholdsfortegnelse Samlet overblik over fraværshåndteringen... 2 Fraværsregistrering... 2 Fraværsopgørelse... 2 Skriftlig advarsel...

Læs mere

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015

Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Resultatkontrakt for rektor Anne Vandsø Madsen Herning HF og VUC for perioden 1.august 2014 til 31. juli 2015 Formål Kontrakten er udformet i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Bemyndigelse

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Tutorordning på HF på

Tutorordning på HF på Tutorordning på HF på 1 Alle HF-elever på Rosborg Gymnasium & HF har en tutor tilknyttet. Din tutor en af dine faglærere, som du skal have en række samtaler med i løbet af din skolegang. Formålet med at

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Team 2 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 for 2g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere