Årsberetning Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Mølleåværket A/S

Transkript

1 Årsberetning 2014 Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Mølleåværket A/S

2 Lyngby-Taarbæk Forsyning lægger stor vægt på initiativer, der beskytter områdets natur. Forsidefoto: Mølleåværket er Nordeuropas mest avancerede renseanlæg. Fotograf: Jeppe Michael Jensen m.fl. Design og tryk: Rosendahls A/S Oplag: 200 stk. 2

3 Indhold 5 Fokus på kunderne og fremtiden 7 Et effektivt forsyningsselskab 9 Væsentlige investeringer 11 Billigere drift og større investeringer 13 Rent spildevand fra Mølleåværket 14 Bedre genanvendelse af affaldet 16 Renere drikkevand 20 Regnvand og spildevand hver for sig 23 Øget samarbejde og trivsel 24 Selskabsstruktur 26 Lyngby-Taarbæk Forsynings miljøresultater Indhold 3

4 Det rensede spildevand fra Mølleåværket er nu så rent, at det kan føres tilbage til vandløb og søer. 4 Forord

5 Fokus på kunderne og fremtiden Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S arbejder for at sikre vores kunder vand, affald og spildevandshåndtering til de lavest mulige driftsomkostninger og takster. I 2014 fortsatte vi således de seneste års initiativer med at investere, effektivisere og arbejde med innovative løsninger inden for drikkevand, spildevand og affald. Og vi satte yderligere skub i projekter, der sikrer rent drikkevand og rent spildevand i fremtiden, begrænser oversvømmelser ved regnskyl og øger genanvendelsen af affald. Gennem de seneste seks år har Lyngby-Taarbæk Forsyning formået at effektivisere driften med 44 procent, når man indregner pristallet, og selskabet placerer sig dermed blandt de mest effektive forsyningsselskaber i landet. Vores medarbejdere er den væsentligste grund til den stadig mere effektive drift. Vi har organiseret os på nye måder, så vi samarbejder på tværs om at løse de fælles opgaver. Dermed kan vi sætte ind, hvor behovet er størst og mest akut. På Mølleåværket A/S er det rensede spildevand nu så rent, at det kan ledes tilbage til vandløb og søer. Det skyldes de seneste års investeringer i avancerede rensemetoder og fortsat bedre styring af værket. Desuden planlægger vi at etablere et nyt anlæg, der kan udnytte biogas og overskudsvarme til at producere el og varmt vand til fjernvarme. Vi har indført nye systemer til at planlægge og prioritere renoveringerne af vandledninger. På kloakområdet arbejder vi på at udvikle et tilsvarende system, og med begge systemer i brug kan vi optimere og koordinere renoveringerne. Det begrænser omfanget af akutte og dyre reparationer og skaber færre gener for beboere og virksomheder. Lyngby-Taarbæk Forsyning er således inde i en rivende udvikling frem mod målet i vores Strategi 2020 om at blive Nordsjællands førende forsyningsselskab. Kommuner og forsyningsselskaber nord for København arbejder på analyser og undersøgelser med henblik på eventuel fusion eller tættere samarbejde på tværs af forsyningerne. Vi deltager i analyserne i tæt samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune. Både Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S og Mølleåværket A/S fik i 2014 nye bestyrelsesmedlemmer, og for første gang er selskabernes kunder, forbrugerne, repræsenteret. Vi vil gerne takke både bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere i selskaberne for den store indsats, som har gjort det muligt at opnå de gode resultater. Per Plannthin Peter Linde Peter Broen Direktør Bestyrelsesformand Bestyrelsesformand Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Mølleåværket A/S Forord 5

6 6 Effektivitet Vores projektafdeling gør det nemmere at koordinere gravearbejder i forbindelse med vandledninger og kloakker.

7 Et effektivt forsyningsselskab Lyngby-Taarbæk Forsyning fastholdt i 2014 en position blandt de mest effektive forsyningsselskaber i landet. Ifølge brancheorganisationen DANVA s benchmarking er Lyngby-Taarbæk Forsyning det syvende mest effektive selskab af 61 forsyningsselskaber i landet. Benchmarkingen er baseret på selskabernes drift, omkostninger og takster. Lyngby-Taarbæk Forsyning har siden 2009, hvor selskabets aktiviteter blev udskilt fra Lyngby-Taarbæk Kommune, arbejdet målrettet på at tilpasse og effektivisere organisationen. Det er blandt andet sket på disse områder: Medarbejdernes kompetencer er blevet styrket, og vi har ansat medarbejdere med nye og bredere kompetencer, så vi reducerer køb af ydelser fra eksterne leverandører. Den enkelte medarbejder har fået et større ansvar i det daglige arbejde. I 2013 indførte vi en teamstruktur, som blev yderligere indarbejdet i 2014 for at styrke medarbejdernes samarbejde på tværs af organisationen. Desuden har vi indledt etableringen af et fælles driftscenter for vand, spildevand og affald. Vi har etableret en projektafdeling, som forbedrer mulighederne for at koordinere projekter inden for vand, spildevand og affald. Vores initiativer for at styrke medarbejdernes kompetencer og deres faglige niveau omfatter også samarbejde med andre forsyningsselskaber i Nordsjælland og hovedstadsområdet. Det giver medarbejderne muligheder for at udveksle erfaringer om projektledelse, økonomi og metoder samt danne netværk med andre selskabers medarbejdere. De seneste to år har Lyngby-Taarbæk Forsyning desuden haft øget fokus på medarbejdernes trivsel for at minimere sygefraværet. Antallet af sygedage er næsten blevet halveret siden Desuden havde vi i 2014 fokus på medarbejdernes arbejdsglæde. Vi arbejdede blandt andet med emnet på et seminar, og i Trivselsgruppen havde vi en række tiltag med samme fokus. Lyngby-Taarbæk Forsyning er som landets øvrige forsyningsselskaber underlagt skrappe krav om effektiviseringer fra Forsyningssekretariatet under Konkurrencestyrelsen. Siden 2009, hvor sekretariatet indledte sit arbejde, har vi mere end overholdt kravene. For vores kunder har de seneste års forbedrede effektivitet således vist sig i form af faldende driftsomkostninger, bedre service og en række større anlægsprojekter, der sikrer forsyningerne og beskytter miljøet i fremtiden. Effektivitet 7

8 Et nyt anlæg på Mølleåværket skal udnytte biogas fra tankene med spildevand til at producere el og fjernvarme. 8 Investeringer

9 Væsentlige investeringer I Lyngby-Taarbæk Forsyning arbejder vi målrettet efter vores langsigtede Strategi 2020, og vi står i de kommende år over for store investeringer på en række væsentlige områder: Klimaprojekter, der skal begrænse oversvømmelser ved regnskyl. Fortsat renovering af vandledninger, så spildet fra utætte rør kan minimeres. Fortsat renovering af kloakledninger skal mindske risikoen for brud og tilstoppede kloakker. Nye elektroniske vandmålere, der automatisk aflæser forbruget. Et nyt vandværk, der skal sikre større fremtidige forsyninger af drikkevand af høj kvalitet. Et nyt anlæg på Mølleåværket, der skal producere el og fjernvarme. Fortsat bedre rensning af spildevandet, så det rensede vand kan ledes tilbage til vandløb og søer. Genåbningen af Fæstningskanalen i det centrale Lyngby som opsamlingsbassin for regnvand bliver i de kommende år et af regionens største klimaprojekter, der samtidig giver borgerne nye rekreative muligheder. Det første ideoplæg er budgetteret til 278 millioner kr. Derudover har vi mange steder i kommunen planlagt andre LAR-projekter (lokal afledning af regnvand) for at imødegå problemerne med oversvømmelse. I 2015 indleder Lyngby-Taarbæk Forsyning et pilotprojekt, hvor vi udskifter de hidtidige vandmålere med nye elektroniske vandmålere. De nye vandmålere gør det lettere at opdage et unormalt forhøjet vandforbrug hos den enkelte forbruger. Samtidig letter målerne selskabets administration og bidrager således til at effektivisere driften. Vi forventer, at pilotprojektet munder ud i en udskiftning af alle vandmålere over de næste fem år. På Mølleåværket tager vi i 2015 det første skridt mod en ny type forsyningsvirksomhed. Vi investerer i en biogasturbine, der kan producere el, og en varmeveksler, der udnytte overskudsvarme til at producere varmt vand til fjernvarme. Salget af de to energiformer vil i fremtiden sikre os en årlig indtægt på over 8 millioner kr., som dermed bidrager til at holde omkostningerne nede. Desuden fortsætter vi de seneste års effektiviseringer af driften på værket og investerer fortsat i bedre rensning af spildevandet. Efter planen kan det rensede spildevand, der efterhånden nu lige så rent som drikkevand, ledes tilbage til vandløb og søer. Dermed kan spildevandet indgå i ferskvandets og grundvandets kredsløb og bidrage til at sikre de fremtidige forsyninger af drikkevand samt genoprette vandmiljøet i vores region. Det er afgørende at prioritere renoveringerne af de mange hundrede kilometer vandledninger og kloakker og sætte ind, hvor behovet er størst, så vi får mest muligt ud af investeringerne. Derfor arbejder vi med langsigtede planer, der for spildevand rækker helt frem til For drikkevand er der planlagt projekter frem til Investeringer 9

10 Økonomiske hoved- og nøgletal 2014 Lyngby-Taarbæk forsyning Service A/S Mølleåværket A/S Lyngby-Taarbæk forsyning Spildevand A/S Lyngby-Taarbæk forsyning Vand A/S Lyngby-Taarbæk forsyning Affald A/S Hovedtal (tkr.) Nettoomsætning Bruttoresultat Resultat af primær drift Resultat af finansielle poster Årets resultat Balance Balancesum Aktiver i alt Egenkapital Pengestrøm Pengestrøm fra driftsaktiviteten Pengestrøm fra investeringssaktiviteten Pengestrøm fra finansieringssaktiviteten Pengestrøm i alt Nøgletal Overskudsgrad 2,3% -13,8% 30,2% 26,2% -2,0% Afkast af den investerede kapital - -1,2% 3,4% 3,5% -15,9% Bruttomargin - -9,4% - - 5,7% Soliditetsgrad 26,6% 85,6% 78,5% 77,3% 2,1% Egenkapitalforrentning 32,4% -1,2% 3,0% 2,5% 0,0% Definitioner på nøgletal: Overskudsgrad Afkast af den investerede kapital Bruttomargin Soliditetsgrad Egenkapitalforrentning (Resultat af primær drift X 100) / Nettoomsætning (Resultat af primær drift X 100) / Gennemsnitlig investeret kapital (Bruttoresultat X 100) / Nettoomsætningen (Egenkapital ultimo X 100) / Passiver i alt ultimo (Ordinært resultat efter skat X 100) / Gennemsnitlig egenkapital Lyngby-Taarbæk forsyning har de seneste år investeret mange millioner kroner i at sikre vores kunder sikker forsyning af vand og håndtering af spildevand og affald. 10 Økonomi

11 Billigere drift og højt investeringsniveau Økonomisk set har Lyngby-Taarbæk Forsyning oplevet en meget tilfredsstillende udvikling, siden selskaberne blev stiftet i Vi har haft som mål løbende at effektivisere vores virksomhed samt være på forkant med de krav om effektivisering, som landets forsyningsselskaber bliver underlagt fra Forsyningssekretariatet. I 2014 lykkedes det for sjette år i træk at nedbringe selskabets faktiske driftsomkostninger, og vi forventer en fortsat reduktion på 2-3 procent på de forskellige forretningsområder. Figuren herunder viser, at driftsomkostninger i alle selskaber er faldet i forhold til På området for drikkevand har Lyngby-Taarbæk Forsyning haft et højt investeringsniveau de seneste år. Vi har udskiftet mange kilometer vandledninger for at sikre forsyningerne for vores kunder og minimere vandspildet. Vi skal fortsat udbygge kloaksystemet for at imødekomme klimaudfordringerne, og vi har prioriteret at lægge vægt på at øge forsyningssikkerheden ved at bygge et nyt og mere effektivt vandværk. Disse investeringer betyder, at omkostningerne og taksterne vil stige på disse områder. På Mølleåværket færdiggjorde vi i 2013 store investeringer i et MBR-anlæg, Membran Bioreaktor. Herefter er vi vendt tilbage til et investeringsniveau, der kan betegnes som mere normalt. Vi følger således de investeringsplaner, som bestyrelsen har godkendt, dog med tidsforskydninger af enkelte projekter. Inden for spildevand faldt investeringsniveauet i 2014, da nogle projekter måtte rykkes til senere. Det skyldes dels manglende godkendelse fra myndighederne af projekter, som ellers var planlagt til at blive sat i gang i 2014, dels at vi har ansat nye projektledere i løbet af året. Faktiske driftsomkostninger i selskaberne Mio. kr ,0 57,0 57,6 57,1 52,5 34,5 30,9 27,9 22,2 21,5 18,0 18,4 21,4 14,3 15,1 17,1 12,8 12,0 10,7 13,9 14,1 12,6 Mølleåværket Spildevand Vand Affald 56,3 55, Mio. kr. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Faktiske investeringer 0,0 14,6 33,5 69,3 19,2 12,3 10,0 27,1 36,5 Mølleåværket Spildevand Vand ,3 68,8 31,9 9,2 27,2 32,0 30,0 26,6 26,9 Økonomi 11

12 Renset spildevand i tal 2014: m3 2013: m3 2012: m3 2011: m3 2010: m3 Mølleåværket er renseanlæg for ca husstande i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte kommuner. 12 Mølleåværket

13 Rent spildevand fra Mølleåværket Mølleåværket er blandt de mest avancerede og effektive renseanlæg til spildevand. Vi har løbende fokus på at effektivisere driften, og på fem år er det lykkedes os at reducere driftsomkostningerne med 40 procent fra 34,5 millioner kr. i 2010 til 21,5 millioner kr. i Gennem de seneste år har vi investeret i nye rensemetoder, blandt andet et avanceret MBR-anlæg, Membran Bioreaktor, der især fjerner fosfor og kvælstof. Den sidste del af dette anlæg bliver taget i brug i Det rensede spildevand fra værket er nu så rent, at det kan ledes tilbage til vandløb og søer i området. Dermed kan det rensede spildevand sikre vandets kredsløb i regionen og bidrage til at genoprette vandmiljøet i søer med ringe gennemstrømning af vand. Indtil videre ledes det rensede spildevand dog fortsat ud i Øresund gennem en rørledning. Værket modtager spildevand fra ca husstande og virksomheder i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Rudersdal og Gentofte kommuner. I 2014 modtog værket ca. 10 millioner kubikmeter spildevand, hvilket er på niveau med de tidligere år. Omkring halvdelen af spildevandet er regnvand, og derfor varierer den totale tilførsel af spildevand fra år til år i forhold til mængden af regnvand. Nye anlæg leverer el og fjernvarme I 2014 arbejdede vi på at projektere et avanceret anlæg, som skal udnytte den store mængde biogas, der produceres i tankene, når det næringsholdige slam bliver nedbrudt. En del af biogassen bruges i en eksisterende ovn, der omdanner spildevandsslam til aske. Resten af biogassen skal brændes af i en ny gasturbine, der producerer el. Overskudsvarmen fra ovnen og røggassen fra gasturbinen føres herefter gennem en ny varmeveksler, der producerer varmt vand til fjernvarme. Det er planen, at værket skal sælge det varme vand til Holte Fjernvarme. Vandet skal derfor føres gennem en ny 400 meter lang fjernvarmeledning til den eksisterende transmissionsledning ved Helsingør-motorvejen. Den producerede el bliver solgt og leveret til det eksisterende el-net. Vi forventer at opnå en samlet årlig indtægt på over 8 millioner kr. fra salg af varmt vand til fjernvarme og el, når anlægget efter planen er klar til drift i Dette projekt viser, at spildevand er en væsentlig ressource, som i fremtiden kan styrke værkets effektive drift. Værkets indtægter fra fjernvarme og el kan således mindske takststigninger for vores kunder. I 2014 arbejdede vi også på at reducere lugtgenerne for de nærmeste naboer. Lugtgenerne stammer fra åbne indløb af spildevand, og derfor er disse indløb blevet overdækket. Desuden bliver luften trukket gennem kulfiltre for at fjerne så meget af lugten som muligt. Mølleåværket 13

14 Øget affaldssortering er i fokus i de kommende år Pris for affaldshåndtering for en gennemsnits husstand pr. år Husholdning-grundtakst Dagrenovation sæk/år Moms 14 Affald

15 Bedre genanvendelse af affaldet Borgere og virksomheder i Danmark skal i fremtiden hjælpe endnu mere med at sortere affald, så værdifulde ressourcer kan genanvendes mange gange. Det gælder især papir, plast, glas og metaller. Målsætningen i regeringens ressourcestrategi fra 2013 Danmark uden affald er, at halvdelen af affaldet fra husholdninger skal genanvendes i Det er mere end dobbelt så meget som i Ny ordning med sortering af affald Ressourcestrategien stiller krav til landets kommuner om at styrke indsatsen på affaldsområdet, og Lyngby-Taarbæk Forsyning har gennem 2014 arbejdet på at planlægge en ny ordning med affaldssortering i fire dele: papir, plast, glas, metal samt farligt affald. I foråret 2014 afholdte Lyngby-Taarbæk Kommune to velbesøgte møder for borgerne, hvor der var en god dialog om mulighederne med affaldssortering. På baggrund af denne dialog og ønsker fra kommunalbestyrelsen indhentede Lyngby-Taarbæk Forsyning i 2014 tilbud fra mulige leverandører af beholdere til ordningen og transport af det sorterede affald til genanvendelse. Dermed er vi godt rustet til at føre kommunalbestyrelsens beslutning om affaldssortering ud i livet. Første etape af den nye ordning indledes i start 2016, hvor ca rækkehuse og villaer i kommunens østligste kvarterer i Taarbæk og Hjortekær efter planen får leveret nye affaldsbeholdere. De ca rækkehuse og villaer i den øvrige del af kommunen vil ifølge planen få nye beholdere i løbet af Lyngby-Taarbæk Forsyning er i gang med at forberede en kommunikationsstrategi for dialog med beboerne om den nye ordning. Vidste du at 30 plastflasker kan blive til en ny fleece-trøje 500 metaldåser kan blive til en ny cykel Derudover har Lyngby-Taarbæk Forsyning fået et tilskud fra Miljøstyrelsen til to projekter i forbindelse med den nye affaldsordning. Det ene projekt undersøger beboeres vaner fra affald til beholder, så vi får et bedre indblik i hindringerne for at sortere husstandens affald. De erfaringer skal bruges til at afprøve enkle tiltag, der kan hjælpe beboere til at sortere affaldet, såkaldt nudging eller et venligt skub i den rigtige retning. Det andet projekt sigter på at styrke kommunikationen med beboerne om affaldssorteringen. Vi vil være til stede i området med en kampagnevogn for at svare på spørgsmål og møde borgerne umiddelbart efter leveringen af de nye affaldsbeholdere. Miljøstyrelsen vil i øvrigt dele resultaterne fra begge projekter med kommuner landet over. Genbrugspladsen Genbrugspladsens brugere udtrykker stor tilfredshed med pladsen, og mange har bemærket, at både pladsen og medarbejdernes opholdsrum er blevet frisket op. Mængderne af indsamlet affald var i 2014 på samme høje niveau som de tidligere år. Omkring to tredjedele af det afleverede affald bliver genanvendt. Lyngby-Taarbæk Forsyning vil nøje følge udviklingen på pladsen, når den nye ordning med indsamling af affald til genanvendelse hos de enkelte husstande bliver indført. Hvis mængderne til genbrugspladsen falder, vil vi tilpasse antallet af containere og tømningen til det fremtidige behov. Genanvendeligt affald fra én husstand Forventet indsamlet affald ved en kommende affaldsordning. Papir 113 kg Glas 53 kg Metal 9 kg Plast 19 kg I alt 194 kg Miljøboks til farligt affald: 10 kg (batterier, malingrester, elektronik mv.) Affald 15

16 16 Drikkevand Vi investerer løbende i nye vandledninger.

17 Renere drikkevand Lyngby-Taarbæk Forsyning leverer drikkevand af høj kvalitet til vores kunder. Det viser de løbende analyser, som foretages flere gange om ugen. Analyserne omfatter både vandet fra Sjælsø Vandværk og vores egne værker, Lyngby Vandværk og Dybendal Vandværk, samt vandtårne og ledningsnet. I 2014 indførte Lyngby-Taarbæk Forsyning kvalitetssystemet DDS (Dokumenteret Drikkevandssikkerhed). Systemet rummer en lang række rutiner, som skal minimere risici for forurening af drikkevandet. Det er blandt andet hygiejneregler for medarbejderne og risikovurderinger for vandværker og vandledninger. I efteråret 2014 gennemførte vi for første gang en analyse af drikkevandets indhold af fluor. Det blev aktuelt, da flere medier berettede om sundhedsskadelige fluor-stoffer i drikkevand flere steder i landet. Analysen viste, at drikkevandet fra Lyngby-Taarbæk Forsyning s to vandværker enten ikke indeholder fluor eller indeholder så lidt, at det næsten ikke kan måles. Der er endnu ikke et krav fra myndighederne at måle fluor i drikkevand. Nyt vandværk ved DTU I Lyngby-Taarbæk Forsyning arbejder vi på at sikre vores kunder den fortsatte forsyning af drikkevand af høj kvalitet mange år ud i fremtiden. Vores to eksisterende vandværker står over for store renoveringer, og derfor har vi gennem 2014 arbejdet på en plan om at erstatte disse to vandværker med et nyt og moderne vandværk ved DTU i Lyngby. Det nye vandværk skal efter planen sættes i drift i Placeringen ved DTU er ideel, fordi Lyngby-Taarbæk Forsyning har store forsyningsledninger til de to vandtårne på området. Det giver mulighed for fortsat at levere vand fra de eksisterende kilder, og samtidig tilføre forsyninger fra en mulig ny kildeplads i Dyrehaven. Med det nye vandværk kan Lyngby-Taarbæk Forsyning opnå en egenforsyning af vand på to tredjedele af det årlige forbrug på ca. 3 mio. kubikmeter vand. Hidtil har vi købt to tredjedele af forbruget hos Sjælsø Vandværk uden for kommunen. Det nye vandværk giver mulighed for en bedre vandkvalitet og større sikkerhed for vandforsyningen. Vandværket er planlagt som et åbent værk, hvor gæster kan følge processen gennem glasfacader. Desuden har vi indledt en dialog med DTU om et samarbejde, så studerende kan få indblik i værkets funktioner. Mindre vandspild Lyngby-Taarbæk Forsyning har gennem de seneste år arbejdet målrettet efter en prioriteret plan, så vandledninger med flest brud bliver udskiftet først. Det har medført, at vandspildet er reduceret fra 9,85 procent i 2011 til 8,0 procent i Det har yderligere haft den positive effekt, at der er markant færre brud på vores vandledninger. I 2014 renoverede Lyngby-Taarbæk Forsyning næsten 6 km vandledninger og udskiftede ca vandmålere. Drikkevand 17

18 Vand i tal 3 mio. kubikmeter = mængden af vand, som vi i 2014 sendte ud til vores kunder. 56 år = vandledningernes gennemsnitsalder. 212 km = den samlede længde af alle Lyngby-Taarbæk Forsynings vandledninger. 2 mio. kubikmeter vand køber vi årligt fra Sjælsø Vandværk. 1 mio. kubikmeter vand produceres på vores to egne vandværker. Udviklingen i vandspild (Procent af den udpumpede vandmængde) 2014: 8, : 8,80 En prioriteret plan for udskiftning af udtjente vandledninger medfører færre brud og akutte gravearbejder. 2012: 9, : 9,85 18 Drikkevand

19 Årlig vandpris for en gennemsnitlig husstand i Nordsjællandske kommuner priser Egedal Helsingør Rudersdal Allerød Fredensborg Frederikssund Gribskov Halsnæs Hillerød Hørsholm Lyngby-Taarbæk Nordvand kr Spildevand Vand En gennemsnitlig husstands vandudgift i Lyngby-Taarbæk Vand Spildevand Moms og afgifter 40 procents besparelse I 2009 betalte en gennemsnitlig husstand i Lyngby- Taarbæk omkring kr. om året for drikkevand og afledning af spildevand. Siden har Lyngby-Taarbæk Forsyning gennemført store effektiviseringer af driften, så regningen i 2014 lød på omkring kr. samtidig med, at vi øgede investeringerne væsentligt. Alene inden for de seneste tre år har vi formået at spare omkring 38 procent på driftsbudgettet. I 2015 er den samlede pris for vand og afledning af spildevand sat op fra 49,65 kr. pr. kubikmeter til 58,46 kr. Stigningen skyldes øgede investeringer i kloaksystemet samt klimaløsninger, der skal begrænse oversvømmelser ved kraftige regnskyl. Desuden har staten sat visse afgifter på vand og spildevand op. Med de fortsatte store investeringer forventer vi stigende takster, men en stadig mere effektiv drift. Vandprisen for en husstand 2015 Egedal Helsingør Rudersdal Allerød Fredensborg Frederikssund Gribskov Drikkevand 19

20 Regnvand og spildevand hver for sig Både forsyningsselskabets bestyrelser og kommunalbestyrelsen ønsker, at regnvand betragtes som en ressource, der så vidt muligt skal tilføre Lyngby-Taarbæk værdi i form af rekreative områder. På den baggrund har Lyngby-Taarbæk Forsyning de seneste år arbejdet med at etablere separate kloakker til at aflede henholdsvis regnvand fra veje og spildevand fra husstande. Adskillelsen af regnvand og spildevand giver mulighed for at lede regnvand til opsamlingsbassiner eller direkte ud i vandløb, når der kommer store mængder regn. Vi arbejder også med lokal afledning af regnvand i regnbede, faskiner og åbne jordbassiner. Dermed kan vi få en væsentlig mindre og mere jævn tilstrømning af spildevand til renseanlægget Mølleåværket, så værket kan opnå en endnu mere stabil og effektiv drift. Omkring halvdelen af de ca. 10 millioner kubikmeter spildevand pr. år til værket er regnvand. I 2013 afsluttede vi et samlet projekt med at separere af regnvand på Chr. Winthers Vej og Sophus Schandorphs Vej. Vi har i samarbejde med kommunen planlagt en række yderligere projekter i Sorgenfri Nord og i Bondebyen, hvor vi forventer at indlede gravearbejdet i Vi planlægger også at fraseparere regnvand i den nordlige del af Taarbæk i løbet af Desuden samarbejder vi med Nordvand i Gladsaxe og Gentofte kommuner om fælles projekter med fraseparering af regnvand. Tilslutningsbidrag retur for faskiner Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker i sin nye spildevandsplan at give husejere incitament til at etablere faskiner, der kan aflede regnvand på egen grund. Ordningen trådte i kraft i januar 2015, og husejeren kan mod at opfylde nogle betingelser få tilbagebetalt 40 procent af tilslutningsbidraget. Tilbagebetalingen svarer til ca kr., som i stedet for kan bruges til at etablere faskiner. Renovering af kloakker I 2014 var Lyngby-Taarbæk Forsyning med til at udvikle et nyt værktøj, der skal skabe en endnu bedre planlægning og prioritering af de kommende års kloakrenoveringer. Det strategiske planlægningsværktøj, STRAP, implementeres i 2015 og er et værktøj til at indeksere kloakkerne efter deres tilstand, antallet af henvendelser om rotter og projekter som den nye letbane, så den løbende renovering kan planlægges bedst muligt. Desuden kan renoveringerne koordineres med andre gravearbejder som vandprojekter, fjernevarmeprojekter og arbejder med ny asfalt på vejene. Dermed vil beboerne opleve færre gravearbejder og færre tilfælde, hvor et afsluttet gravearbejde efter kort tid afløses af et nyt. Vi forventer desuden, at arbejdet med værktøjet STRAP og en øget tv-inspektion af kloakkerne medfører færre akutte reparationer som følge af stoppede kloakker, utætheder og sætninger i veje. Akutte graveopgaver er dyrere end planlagte opgaver, og dermed forventer vi i de kommende år at kunne udnytte vores ressourcer bedre og undgå driftsforstyrrelser i kloaknettet. Lyngby-Taarbæk Forsyning fortsatte i 2014 med at renovere kloakker, blandt andet på Holmelinsvej, Irmelinsvej, Birkestien, Granparken samt i Taarbæk. Fæstningskanalen: Rekreativt område og klimatilpasning I 2017 kan det hidtil største projekt for at beskytte det centrale Lyngby mod oversvømmelser ved kraftig regn og skybrud begynde at tage form. Åbningen af den 127 år gamle og fredede Fæstningskanal kan dermed skabe et nyt grønt byrum med vandløb, der strækker sig fra Lyngby centrum til Helsingør-motorvejen ved Ermelunden. Systemet af kanal og rørledninger vil efter planen fungere som et sammenhængende opsamlingsbassin, der kan tage imod regnvand fra store dele af byen. Herfra kan regnvandet ledes videre til Mølleåen. Lyngby-Taarbæk Forsyning har gennem 2014 arbejdet med forberedelserne til projektet, blandt andet med: 20 Spildevand

21 Spildevand i tal Vidste du, at Lyngby-Taarbæk Forsyning ejer: 440 km kloakledninger 47 pumpestationer 30 regnvandsbassiner 63 overløbsbygværker Under dette grønne område ved Brovænget i Virum findes et af kommunens mange underjordiske bassiner, der opsamler regnvand. Arkæologiske og historiske undersøgelser af kanalområdet. Modelberegninger af vandets forløb til, gennem og fra kanalen. En plan og en VVM-proces for udarbejdelsen af en VVM-redegørelse (vurdering af virkninger på miljøet). En plan for at flytte Haveforeningen Ermelund. En plan for informationen om projektet til kommunens borgere. Der er oprettet en politisk styregruppe for projektet samt en følgegruppe med interessenter, der har en interesse i projektet. Spildevand 21

22 Medarbejderne i Lyngby-Taarbæk Forsyning har øget fokus på at samarbejde på tværs af organisationen og dermed sikre en mere effektiv drift. 22 Personale

23 Øget samarbejde og trivsel Medarbejderne er Lyngby-Taarbæk Forsynings vigtigste ressource, og derfor sætter virksomhedens ledelse medarbejdernes trivsel højt. I juni holdt vi i DGI-Byen en temadag om arbejdsglæde og virksomhedens strategi 2020, og i 2015 planlægger vi at gennemføre en måling af trivsel og arbejdsglæde. Målet er, at medarbejderne bliver bedre til at tage selvstændige initiativer, bedre til at anerkende hinanden, samt bedre til at sige til og fra og hermed styrke trivslen og arbejdsglæden. I 2014 har vi udarbejdet en stresspolitik for at øge medarbejdernes trivsel og i tide blive opmærksom på mulige stress-symptomer. Som led i den nye stresspolitik har vi haft foredrag om stress, og de enkelte afdelinger har haft arrangementer for at styrke medarbejdernes trivsel. I 2015 indfører vi en sundhedsordning, som tilbyder alle medarbejdere et sundhedstjek og en opfølgende samtale om sund livsstil. Desuden arbejder vi fortsat med vores politik for sygefravær, så vi kan holde antallet af sygedage nede. Det er glædeligt, at vi i 2014 oplevede et fald i sygefraværet for tredje år i træk. Fokus på kompetencer Lyngby-Taarbæk Forsyning arbejder fortsat på at styrke udbuddet af kompetencer blandt medarbejderne, og i 2014 indledte vi en kortlægning og dokumentation af medarbejdernes kompetencer. Kortlægningen skal blandt andet øge fokus på at løse opgaver og styrke samarbejdet mellem medarbejderne på tværs af organisationen. Desuden har vi optimeret rekrutteringen af nye medarbejdere med et nyt rekrutteringssystem. Det omfatter en DISC personlighedsanalyse og en mere målrettet proces efter ansøgere, der passer til Lyngby-Taarbæk Forsynings behov. Som led i den fortsatte udbygning af kompetencerne forventer vi at ansætte en kommunikationsmedarbejder, der skal styrke selskabets interne kommunikation med medarbejderne og eksterne kommunikation med kunder, ejere, samarbejdspartnere og andre interessenter. Der skal også arbejdes videre med at udvikle vores hjemmeside og intranet. Medarbejdere i tal 80 medarbejdere 23 kvinder 57 mænd Gennemsnitsalder: 48 år Sygedage pr. medarbejder 2014: 6,4 dage ekskl. langtidssyge 8,9 dage inkl. langtidssyge 2013: 6,8 dage ekskl. langtidssyge 11,6 dage inkl. langtidssyge 2012: 8,65 dage ekskl. langtidssyge 15,8 dage inkl. langtidssyge Personale 23