Motivation hvad er det?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation hvad er det?"

Transkript

1 Motivation hvad er det? Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring Københavns Universitet Dias 1

2 Dias 2 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed

3 To basale spørgsmål om menneskers adfærd 1. Hvad aktiverer adfærden? - motivationspsykologi 2. Hvad styrer adfærden? - kognitions- og indlæringspsykologi Dias 3

4 Subjektiv og objektiv motivation

5 Homeostase teorier om motivation 1. Kroplig uligevægt (behov) påvirker hjernen 2. Påvirkningen resulterer i en drift = tendens til adfærd, som genopretter ligevægten /tilfredsstiller behovet Tre problemer 1. Kun en lille del af menneskers adfærd vedrører kropslige behov 2. Vores spise- og drikkeadfærd er påvirket af meget andet end det kropslige behov - eksempelvis vaner, sociale hensyn og sundhedshensyn 3. Menneskers adfærd aktiveres simpelt hen ikke kun ved mangeltilstande Dias 5

6 Forskellige former for motiviation og selfdetermination teori Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed 1. Organiske motiver 2. Emotionelle motiver 3. Sociale motiver 4. Kognitive motiver 5. Aktivitetsmotiver Ofte er handlinger påvirket af flere motiver. Self-determination teori peger på autonomy, relatedness og competence som basale motiver Dias 6

7 Indre og ydre motivation Intrinsic motivation: Når man udfører en aktivitet for dens egen skyld den iboende tilfredsstillelse. Extrinsic motivation: Når man udfører en aktivitet på grund af konsekvenser og belønninger, der ikke har noget med selve aktiviteten at gøre. Dias 7

8 Adfærd og sundhed: definitioner Sundhedsadfærd: Handlinger eller adfærd, som har til formål at fremme eller bevare et godt helbred Sundhedsrelateret adfærd: Handlinger eller adfærd, som faktisk har betydning for individets helbred Sundhedsadfærd er extrinsic motiveret Dias 8

9 Sundhedsadfærd Passiv sundhedsafærd 1. Tobakmisbrug 2. Alkoholmisbrug 3. Stofmisbrug 4. Madmisbrug 5. Seksuel risikoadfærd 6. Ulykker Aktiv sundhedsadfærd 1. Sund kost 2. Motion 3. Frisk luft 4. Tandbørstning 5. Tilstrækkelig søvn 6. Tilstrækkelig afslapning Svært at undgå netop fordi det er indre motiveret Svært at vedligeholde hvis udelukkende motiveret af ydre faktorer og ikke selve aktiviteten Dias 9

10 Clark Hulls adfærdsteori (1945) Tendensen til at udføre en bestemt adfærd afhænger af: 1. Ydre motiverende faktorer: Incitamenter 2. Indre motiverende faktorer: Drifter udløst af f. eks. kropslige behov 3. Tidligere indlæring: Styrken af indlærte vaner Dias 10

11 Vaner Ved vaner forstås velindlært, automatiseret adfærd Vaner aktiveres typisk af konteksten og udføres uden opmærksomhed eller særlig motivation Vaner er adfærdsstyrende og stærke vaner vil ofte være mere afgørende for adfærden end individets motivation og bevidste intentioner Dias 11

12 Vaner Livsstil og sundhedsrelateret adfærd er ofte et udtryk for vaner Varige ændringer med hensyn til sundhedsrelateret adfærd forudsætter derfor både aflæring af gamle vaner og indlæring af nye vaner Forebyggelsestiltag fokuserer ofte kun på motivations-komponenten Dias 12

13 Socialkognitive modeller for sundhedsadfærd 1. Fokuserer på individets motivation 2. Motivation antages funderet i rationelle, cost-benefit vurderinger Dias 13

14 Health belief model

15 Theory of planned behaviour Dias 15

16 Empiriske sammenligninger af modeller for sundhedsadfærd Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed 1. Overordnet ikke de store forskelle mellem modeller med hensyn til at forudsige sundhedsadfærd og adfærdsændringer 2. Self-efficacy troen på at man kan ændre adfærd - har vist sig som en relativ stærk prædiktor Dias 16

17 Theory of Planned Behaviour Dias 17

18 Individ faktorer 1.Holdninger 2.Personlighed 3.Kognition Dias 18

19 Holdninger En tendens eller disposition til at vurdere en genstand positivt eller negativt Tre komponenter: 1. Kognitive vurderinger 2. Følelsesmæssige/emotionelle reaktioner 3. Handlings-tendenser Dias 19

20 Personlighedstræk Definition: Varige psykiske egenskaber, der afspejler individuelle forskelle med hensyn til typiske adfærds- og reaktionsmønstre Mennesker har det med at opføre sig på samme i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter Dias 20

21 Træk og tilstande 1. Træk/traits = varige psykiske egenskaber Eks. personlighedstræk, intelligens 2. Tilstande/states = aktuelle psykiske tilstande Eks. humørsvingninger, anfald af angst og depression Dias 21

22 Extraversion 2000 NEO-FF-I Extraversion (n = 5542) No of obs E_EXTRAVERSION Dias 22

23 MDI sum score 2600 MDI MDI sum (n = 5411) No of obs MDI_SUM Dias 23

24 EPQ Dias 24

25 EPQ E-skala 18. Kan du godt lide at møde nye mennesker? 30. Foretrækker du at læse frem for at møde mennesker? 34. Har du mange venner? 77. Kan du sætte skub i et selskab? 92. Kan du lide masser af travlhed og spænding omkring dig? Dias 25

26 Extraversion Dias 26

27 EPQ N-skala 7. Føler du dig af og til i rigtigt dårligt humør uden nogen egentlig grund? 12. Er du ofte bekymret over ting, du ikke skulle have sagt eller gjort? 28. Har du ofte skyldfølelser? 36. Er du en ængstelig person? 44. Vil du betegne dig selv som anspændt eller nervøs? Dias 27

28 Neuroticism Dias 28

29 Fem faktor modellen 1. Neuroticisme 2. Introversion-Extroversion 3. Samvittighedsfuldhed 4. Fjendtlighed eller venlighed 5. Intellektuel åbenhed Dias 29

30 Neuroticisme og sundhedsrelateret adfærd Positiv sammenhæng med 1. Rygning 2. Alkohol 3. Fysisk inaktivitet 4. Måske også usund kost Er måske associeret med mere belastende miljø og stærkere reaktioner på negative livsbegivenheder Dias 30

31 Extroversion og sundhedsrelateret adfærd Positivt associeret med 1. Rygning 2. Alkohol 3. Fysisk aktivitet 4. Måske risikobetonet adfærd 5. Socialt netværk Dias 31

32 Samvittighedsfuldhed og sundhedsrelateret adfærd Negativ sammenhæng med 1. Rygning 2. Alkohol 3. Forbrug af andre stoffer 3. Usund kost 4. Fysisk inaktivitet 5. Risikobetonet adfærd (sex, trafik) 6. Vold & selvmord Dias 32

33 Samvittighedsfuldhed og overlevelse Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afd. for Miljø og Sundhed Dias 33

34 Personalighed og livstils-ændringer 1. Individuelle forskelle i personlighed vil påvirke menneskers opfattelse af sundhedskommunikation. Eks. vil høj neuroticisme være associeret med høj selv-oplevet sårbarhed. 2. Det vil være lettere for nogle mennesker at opretholde en sund livsstil end andre. F. eks. vil det være lettere for samvittighedsfulde mennesker i forhold til fysisk aktivitet 3. Visse mennesker er mere åbne overfor livsstilsændringer end andre. Specielt personlighedstrækket åbenhed er væsentlig i denne sammenhæng. Dias 34

35 Intelligens Man kan interessere sig for individuelle forskelle i specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, indlæring, hukommelse, etc. Intelligens beskriver konsistente individuelle forskelle i det gennemsnitlige kognitive præstationsniveau Gennemsnittet giver mening fordi der en tendens til at de samme individer klarer sig godt eller dårligt i kognitive test Dias 35

36 Intelligens 1000 BPP IK 3307 Værnepligtige Observationer BPP IK Dias 36

37 Hemmingsson T, Melin B, Allebeck P, Lundberg I. The association between cognitive ability measured at ages and mortality during 30 years of follow-up--a prospective observational study among Swedish males born Lineær sammenhæng mellem IQ og mortalitet: sammenhængen gælder alle IQ niveauer Int J Epidemiol Jun;35(3): Dias 37

38 Intelligens og sundhed 1. Intelligens kan have stor betydning for forståelse af sundhedskommunikation 2. Intelligens kan konkret påvirke adfærden i mange situationer og man ved det spiller en rolle i forhold til risikobetonet adfærd og ulykker 3. Intelligens påvirker chancen for succes i forbindelse med livsstilsændringer eksempelvis rygestop 4. Der er en stærk sammenhæng mellem intelligens og helbred over livsforløbet også mellem intelligens og dødelighed Dias 38

39 Konklusioner 1. Motivation påvirker vores valg og prioriteringer, og spiller afgørende rolle ved livsstilsændringer. 2. Vores livsstil afspejler først og fremmest vaner, som ofte vil have stærkere indflydelse på adfærden end motivation og intentioner 3. Holdninger og antagelser om sygdom og sundhed påvirker motivation for livsstilsændringer. 4. Adfærden afhænger ikke kun af motivation og bevidste overvejelser. Både indre og ydre faktorer kan gøre det mere eller mindre svært at gennemføre adfærdsændringer. 5. Både individets personlighed og intelligens vil have indflydelse på chancen for at livsstilsændringer lykkes Dias 39

40 Helt overordnet Motivation er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for at livsstilsændringer kan gennemføres Dias 40

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1 Laura Staun Valentiner & Henning Langberg MOTIVATIONSTEORIER Adhærence til langtids- terapi ved kronisk sygdom i de industrialiserede lande er < 50% Center for Sundhedsmo3va3on 1 Information- motivation-

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund

Læs mere

Epilepsi, angst og depression

Epilepsi, angst og depression Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE

Læs mere

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser. Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser

Læs mere

Personlighedsbegrebet. Slagelse, april 2018 Jesper Dammeyer

Personlighedsbegrebet. Slagelse, april 2018 Jesper Dammeyer Personlighedsbegrebet Slagelse, april 2018 Jesper Dammeyer Plan Personlighedsbegrebet Personlighedstræk og personlighedsforstyrrelse Hvordan kan man være den samme person over længere tid? Hvorfor er individer

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner

Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Erik Lykke Mortensen, professor Marie Grønkjær, ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke

Læs mere

Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner

Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Alkohol og udviklingen i de intellektuelle funktioner Erik Lykke Mortensen, professor Marie Grønkjær, ph.d.-studerende Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Evaluering af Hold Hjernen Frisk Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Mestring kontra resultatfokus

Mestring kontra resultatfokus DHFs konference, Kolding, 24. september, 2016 Mestring kontra resultatfokus Peter Krustrup Professor i Sport og Sundhed Københavns Universitet - indtil 30/9-16 Syddansk Universitet - fra 1/10-16 Peter

Læs mere

Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?

Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften? Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?. Kirsten S Freund Forskningsleder og praktiserende læge, Gandrup Hvem har størst risiko Individuel

Læs mere

Hvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen?

Hvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen? Hvad udløser alkoholmisbrug og hvad betyder det for kognitionen? Lea Arregui Nordahl Christoffersen Marie Grønkjær Institut for folkesundhedsvidenskab Baggrund Baggrund Baggrund Tid Baggrund Formål Estimeret

Læs mere

En sund og aktiv hverdag

En sund og aktiv hverdag Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Psykologi på staldgangen

Psykologi på staldgangen 25. oktober 2017 Herning Psykologi på staldgangen Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES En hverdags problemstilling Daniel har været ansat i 3½ år, og skal til ændre på rutinerne i farestalden. Rækkefølgen skal

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Mestringsforløb. 6 moduler for borgere på sygedagpenge

Mestringsforløb. 6 moduler for borgere på sygedagpenge Mestringsforløb 6 moduler for borgere på sygedagpenge Velkommen! nye som gamle. Om løbende opstart og en introduktion til mestring. Undervisningsforløbet Bæredygtig beskæftigelse psykolog Mestringsteknikker

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Motivation Flow & Styrker. Projektleder på 6 uger! - Dag 10

Motivation Flow & Styrker. Projektleder på 6 uger! - Dag 10 Motivation Flow & Styrker 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 10 Motivation? 2 Motivation? 3 Motivation Den energi en person udtrykker i forbindelse med arbejdet." (Kilde: Pinder) " motivation betyder: indre

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab

Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Forebyg stress og hold balancen

Forebyg stress og hold balancen Forebyg stress og hold balancen Hvorfor tale om stress? WHO forudser, at depressioner, ofte som følge af stress i de næste 10 år vil være vores mest omfattende sundhedsproblem Hver 4 dansker føler sig

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvilke er livsstilssygdommene? Dias 2 Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Adfærdsbiologi. Grundforløbet Dyrpassere og landbrugere. Uddannelsescenter Holstebro

Adfærdsbiologi. Grundforløbet Dyrpassere og landbrugere. Uddannelsescenter Holstebro Adfærdsbiologi Grundforløbet Dyrpassere og landbrugere Uddannelsescenter Holstebro Adfærden er bestemt af: Dyrets behov og muligheder i det omgivende miljø Adfærden er oprindeligt udviklet som et redskab

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.) . KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019 Børn og unges mentale sundhed Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.) Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed Projektchef ABC for mental sundhed

Læs mere