MarieBladet. Mennesker og maskiner en kærlighed, der aldrig ruster :-) Pædagogikken styrkes viden og erfaring til nyt hjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. Mennesker og maskiner en kærlighed, der aldrig ruster :-) Pædagogikken styrkes viden og erfaring til nyt hjem"

Transkript

1 MarieBladet Mennesker og maskiner en kærlighed, der aldrig ruster :-) Focus på bestyrelsen spørgsmål og svar Pædagogikken styrkes viden og erfaring til nyt hjem Omsorg og magt hvordan finder vi den svære balance? Leder Vi gør det, vi kan blive gode til! November 2007

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden Forsidebilledet er fra Bostedet Karen Marie taget i Fotograf Claudi Herrestrup Læs artikel side 8 og 9 om det nye Mariehjem i Ringsted for mennesker med udviklingshæmning. 2 Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Vi gør det, vi kan blive gode til! Et af de slogans, der i disse år ses ofte, er Danske Banks Gør det, du er bedst til det gør vi et klart budskab, der citeres lige så ofte, som det gamle Mærsk-bud om at udvise rettidig omhu! I Mariehjemmene følger vi ikke bankens slogan helt så slavisk, som det lyder. Vi skal nemlig også søge ud til vores grænser, når vi er sikre på, at vi kan blive gode til det! På det seneste har vi startet byggeriet af botilbuddene Sofie Marie og Inge Marie i Ringsted, beregnet til hhv. autister og udviklingshæmmede, der er blinde eller meget svagsynede. Vi kan ikke sige, at vi på de to faglige områder har den store erfaring nogen ville sige tvært imod! Men til gengæld har vi forberedt os til at blive gode til dette at drive tilbuddene. Hvis vi kun skulle gøre det, vi var bedst til, snusfornuftigt blive ved vores læst ville vi ikke se den store udvikling. Vi oplever selv, at vi foretager et stort spring ved at etablere tilbud for hjerneskadede, psykisk syge misbrugere og andre grupper med specielle behov. Men vi synes, vi som privat fond har en pligt til også at udvikle nyt. Vi håber, at tilbuddene i Ringsted kommer til at vise nye veje, så mennesker med specielle behov får forbedret deres og deres pårørendes tilværelse. Når vi går ind i nye områder, er det ikke bare for at være interessante. Vi bygger vore beslutninger på masser af henvendelser fra folk, der på forskellig måde kender til de relevante problemer. Det er pårørende, sagsbehandlere og specialister fra tilbud, der er tilsvarende eller grænser op til dem. Vi danner os et billede af, hvor behovet ligger, og af, om vi selv kan løse opgaven. Derefter bliver vores oplæg præsenteret for de implicerede bl.a. de betalende kommuner, før vi træffer en beslutning. Så når vi er færdige med forberedelserne, er vi klædt på til at sige: Vi gør det, vi kan blive gode til! God læselyst ønskes I af Redaktionsgruppen

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Fonden Mariehjemmene Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Kærlighedsrelationer mellem mennesker og maskiner Kvaliteten styrkes i pædagogisk arbejde 8-9 Focus på bestyrelsesmedlemmerne Fra den store verden Den svære balance mellem omsorg og magt Bagsiden Temadag om magtanvendelse og omsorgssvigt Lilly Mariehjemmet i Birkerød Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 438 medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 78 i de 19 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Kærlighedsrelationer mellem mennesker og maskiner Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene I årevis har industrien brugt robotter til at producere biler, og i Japan er robotten for længst rykket på plejehjem, som en slags omsorgsteknologi i form af den hvide sæl og bjørnen til at fremkalde følelsesmæssig og kognitiv respons. Vores børn er optaget af væsner, som er programmeret til at forlange opmærksomhed og varme. Der er Tamagotchien, som skal have mad, skiftes og gøres ren og nusses. Der er Furbyen, som kan lære at tale. Skolelærerne har oplevet konkurrencen fra den ny teknologi, fordi de har svært ved at få børnenes opmærksomhed, da de er mere optaget af deres robotter. Disse robotter kan købes i legetøjsforretninger og er en megatrend hos børn. Robotter til ældre! En robotstøvsuger, en gulvvasker robomop og en plæneklipper Robomow er på vej ind i vores liv, og mange andre former for teknologi har vi allerede vænnet os til. På den rnyligt afholdte ældrekonference i Kommunernes Landsforening var der meget fokus på ny teknologi, så det er vigtigt, at vi tør diskutere disse ting, og hvornår Mariehjemmene har den første robot? 4 Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er teknologi, der kan hjælpe og assistere især brugere af den offentlige service indenfor social-, ældre- og handicapområdet. Det kan være teknologi som intelligente hjælpemidler, sensorer, intelligent tøj, robotter, talende pilleæsker og smarte boliger. Begrebet velfærdsteknologi er at betragte som et nyt

5 mennesker og maskiner paraplybegreb i en dansk kontekst, der er opstået som en udløber af et debatmøde i teknologirådet i foråret 2007 om projektet ny teknologi i ældreplejen (Wilkendia den frie encyklopædi). Varme hænder versus kolde chips Under denne overskrift talte centerchefen fra Høje- Tåstrup Kommune om vigtigheden af at igangsætte en dialog omkring ny teknologi, så teknologien bliver en positiv medspiller. Der er rigtig mange muligheder, og det er vigtigt at overveje fordele og ulemper, herunder etiske og juridiske aspekter ved velfærdsteknologi. Mariehjemmene står som alle andre overfor en stor udfordring i forhold til at kunne rekruttere personale i fremtiden, og den kan velfærdsteknologien måske være med til at håndtere. Det er vigtigt, at teknologien ikke erstatter menneskelig kontakt, men teknologien kan bidrage til at højne kvaliteten i ældreplejen. Den kan være med til at give de ældre borgere større selvbestemmelse, fx har man allerede de første vaskerobotter og robotter til at hjælpe med at spise, så man ikke er afhængig af medarbejdere men bestemmer selv. Fordelene er klare, fordi det giver den enkelte borger højere grad af selvbestemmelse, men ulempen kan være mindre kontakt til andre mennesker. Det er vigtigt, at vi tør drøfte mulighederne og lære af andres erfaringer, men Mariehjemmene skal også bidrage ved at igangsætte dialog og overveje former for velfærdsteknologi. Kommunerne og ny teknologi Der er en række større danske kommuner, som er i gang med projekter omkring ny teknologi, blandt andet HøjeTaastrup, Odense og København. I Københavns Kommune har politikerne besluttet, at demensområdet og ny teknologi er et indsatsområde. De har blandt andet mulighed for at tilbyde en telefon med GPS Free2go, som gør det nemmere at finde en person, som er faret vild. De kan også tilbyde en ting finder, som kan sættes på genstande, man ofte forlægger. Projektets titel er: Vær tryg og bygger på erfaringer fra store EU-projekter, og man forsøger at holde sig ajour med den nyeste forskning på området. Sælen Luffe Jeg har talt med projektleder Lone Gaedt i København, som blandt andet har arbejdet med at implementere den berømte hvide sæl Paro, som hedder Luffe i København. Luffe er en hvid babysæl, som har følesensorer og reagerer på kærtegn ved at bevæge halen, lukke og åbne øjnene og ved lyde. Det kan vise følelser som overraskelser, glæde og vrede. Sælen er velegnet til personer med demens og sekundære symptomer. De kan have stor glæde af sælen og får det ofte bedre med deres omgivelser og sig selv. Sekundære symptomer kan manifestere sig som inaktivitet, kontaktsvaghed, nedsat stemningsleje, rastløshed, udadreagerende eller selvskadende adfærd, angst, råbeadfærd samt med aggressivitet i forbindelse med pleje. Lone beretter, at det er vigtigt med en ordentlig screening, så der er en eksakt vurdering af den ældre, inden pågældende tilbydes sælen. Derudover bør der altid være individuelle overvejelser vedrørende et forløb, således at man har mulighed for at måle effekten. I begyndelsen af 2008 offentliggøres en rapport, hvor sælen bliver vurderet. Der er selvfølgelig allerede en række positive hypoteser i form af, at der er mange gevinster ved at bruge sælen såsom at kontakten bliver bedre og reduktion af negativ adfærd. Den enkelte beboer oplever helt tydeligt, at vedkommende kan mestre sælen, og de kan give sælen omsorg. Ligeledes er der også en række sidegevinster for personalet, fordi de kommer i færre situationer, hvor de er magtesløse. Projektleder Lone Gaedt Implementering af sælen Det er væsentligt med et stærkt fagligt miljø med en høj grad af kreativitet og lyst til at prøve nye ting. Lone Gaedt understreger, at sælen er et terapeutisk værktøj, som skal bruges med omhu. Det betyder, at ledelse og medarbejdere sammen må udarbejde retningslinier, som er fagligt og ledelsesmæssigt forankret, så der er klare mål med at bruge sælen. Endvidere må vi overveje, om vi har lyst og interesse i at anvende den nye teknologi, så vi kommer i gang med at drøfte etik, jura og faglighed i forhold til fagre voksne verden. Luffe kan ikke erstatte menneskelig kontakt, men sælen kan være et fælles tredje mellem beboer og medarbejder, så der skabes trivsel og samvær for de svage beboere. 5

6 Fra den store verden Den svære balance mellem omsorg og magt Lad os forestille os en beboer, som ikke ønsker at tage bad. Beboeren går klædt i flere lag tøj og lugter stærkt af sved. Hvad har vi at gøre med her? Er det et problem, der kalder på vores aktive omsorgspligt, så vi målrettet skal arbejde for at få borgeren til at acceptere bad, eller er det udtryk for, at vi står overfor et menneske, der har andre normer for personlig hygiejne, end vi selv har? normer, som vi må acceptere? Artikel af Pia Bille udviklingskonsulent i Region Sjælland Når vi arbejder med mennesker, der har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, bestemmer Serviceloven 81, at vi skal yde en særlig indsats. Vi skal: forebygge, at problemerne for den enkelte forværres forbedre den enkeltes funktioner og udviklingsmuligheder forbedre muligheder for livsudfoldelse yde en helhedsorienteret indsats som er afpasset den enkeltes særlige behov Ydermere skal vi forholde os til det særlige, at vores forpligtelse overfor borgeren med betydelig nedsat psykisk funktionsevne ikke er løst ved at give ham et tilbud om hjælp, han kan takke ja eller nej til. Forpligtelsen går videre end det. Vi løses nemlig ikke fra vores ansvar, fordi borgeren takker nej til vores tilbud. Vi er i stedet forpligtet til i samarbejde med borgeren at finde ud af, hvordan vil kan tilrettelægge en hjælp, han kan acceptere. I Serviceloven beskrives denne særlige forpligtelse som den aktive omsorgspligt. Det fastslås at hjælpen skal ydes, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Samtidigt påpeges det, at hjælpen ikke kan ydes ved brug af fysisk magt. 6 Pia Bille er udviklingskonsulent ved Region Sjælland på det sociale område. Er uddannet på Roskilde Universitet. Cand. techn. soc. og har i flere år været tilknyttet Videncenter for socialpsykiatri. Hun har afholdt rigtig mange temadage i kommuner vedrørende den aktive omsorgspligt og magtanvendelse på voksenområdet. Det er en svær opgave, vi har fået. Det er det af flere årsager. Når den aktive omsorgspligt skal føres ud i livet Der er svært at finde ud af, hvornår en tilstand hos en borger er et problem, vi skal forsøge at påvirke, jf. de fire prikker ovenfor, og hvornår tilstanden er noget, vi må anerkende som udtryk for borgerens personlige integritet. Lad os forestille os en beboer, som ikke ønsker at tage bad. Beboeren går klædt i flere lag tøj og lugter stærkt af sved. Hvad har vi at gøre med her? Er det et problem, der kalder på vores aktive omsorgspligt, så vi målrettet skal arbejde for at få borgeren til at

7 balance mellem omsorg og magt acceptere bad, eller er det udtryk for, at vi står overfor et menneske, der har andre normer for personlig hygiejne, end vi selv har normer, som vi må acceptere? Kan loven hjælpe os? Loven hjælper os ikke stort her. Vi kan ikke slå op og læse hvor stærk en lugt af sved, der skal accepteres som udtryk for personlig integritet. Vi er nødt til at forholde os til det menneske, vi står overfor. Gennem dialog må vi forsøge at forstå hans udgangspunkt, og på den baggrund anlægge en faglig helhedsvurdering af, hvad der er det rigtige at gøre. Hvis vilkårene for dialog er særligt vanskelige, pålægger loven os at finde ud af, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for den pågældende. Det kan også svært at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre, hvis vi beslutter os til, at der må gribes ind. Omsorgspligten giver ikke lovhjemmel til at bruge magt. Tvært imod understrejes det, at hjælpen ikke kan ydes ved hjælp af fysisk magt. Men hvordan kan hjælpen så ydes? Igen gives der ingen færdige svar. Det er op til os fortsat gennem forståelse og dialog med borgeren at finde frem til en måde at hjælpe på, som borgeren kan acceptere. I arbejde med udsatte grupper bringes vi ofte i et dilemma, når vi skal balancere mellem borgernes selvbestemmelse og den aktive omsorgspligt. Dilemmaer knytter sig ikke alene til den direkte støtte overfor den enkelte. Det er lige så vel et dilemma, når vi fx står med en alvorlig syg, der ikke vil give samtykke til at tilkalde en læge og vi på den ene side skal respektere vores tavshedspligt og på en anden side iagttage vores omsorgspligt. Magtanvendelse I helt særlige tilfælde kan det komme på tale at bruge magt. Så er det ikke længere de fire prikker i paragraf 81, der er retningsgivende for vore handlinger. Vi skal over i Servicelovens afsnit om magtanvendelse: Paragraf Her har vi med bestemmelser at gøre, der klart definerer den type indgreb, der er lovlige. 7 Lovlig magtanvendelse beskrives under overskrifterne Alarm- og pejlesystemer, Fastholdelse, tilbageholde i boligen, anvendelse af beskyttelsesmidler og optagelse i særlige botilbud uden samtykke. Retsregler ved magtanvendelser Før magtanvendelse kan komme på tale, er der forskellige ting at overveje. For det første skal der foreligge dokumentation for, at det menneske, vi har med at gøre har en psykisk funktionsnedsættelse. Det er ikke op til os i situationen at afgøre. For det andet skal der foreligge en faglig begrundelse for, at en nærliggende risiko for personskade gør det absolut påkrævet at anvende magt. Den faglige begrundelse skal som udgangspunkt godkendes af den kommune, der fører tilsyn med et tilbud. Afgørelse imod en borgers vilje skal forelægges det sociale nævn. Afgørelser om at flytte borgere uden samtykke skal altid forlægges det sociale nævn. Afgørelser om magtanvendelse er altid tidsbegrænsede. Håndtering af voldsomme episoder Magtanvendelse har ofte at gøre med håndtering af voldsomme episoder med udadreagerende adfærd og konflikter. Også i sådanne situationer er vores opgave imidlertid at minimere brugen af magt. Vi er derfor nødt til at følge op på situationer, hvor der anvendes magt. Her kan med fordel arbejdes med refleksioner for at udvikle det faglige beredskab, der skal sætte os i stand til at tage konflikter i opløber. Er vi nødt til at bruge magt, fx for at skærme en udadreagerende borger, så er vores opgave at gøre det på en måde, så vi kan fastholde kontakten med ham også efter den voldsomme hændelse. Opfølgning på voldsomme episoder er afgørende for, at borgeren kan føle sig accepteret på trods af sin udadreagerende adfærd. Temadag i Mariehjemmene den 26. november 2007 for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer På temadagen vil både de lovbestemmelser, der rammesætter problemstillingen og de dilemmaer, der i hverdagen knytter sig til arbejdetstilrettelæggelse blive foldet ud. Deltagerne på temadagen inviteres til at medbringe eksempler fra praksis, der kan lægges til grund for den fælles diskussion.

8 Fra vores egen verden Det nye Mariehjem, Bofællesskabet Inge Marie, opføres for tiden i Ringsted Kvaliteten styrkes i pædagogisk arbejde Nyt hjem for mennesker med udviklingshæmning er med til at styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene I Mariehjemmenes regi er vi på vej til at etablere et nyt hjem Bofællesskabet Inge Marie til 18 blinde/ svagtseende mennesker med udviklingshæmning. Herudover har Fonden Mariehjemmene to andre botilbud til mennesker med udviklingshæmning Bofællesskabet Birthe Marie og Bostedet Karen Marie. Det er oplagt, at stederne samarbejder om at genere viden og erfaringer. Vi har en særlig viden og et godt netværk omkring det socialpædagogiske arbejde i forhold til mennesker med udviklingshæmning. Relationsarbejdet Udfordringer i relationsarbejdet er mangeartet, fx at prioritere tiden til at være tæt på beboeren, og samtidigt være nødt til at dokumentere resultaterne af arbejdet. Det er vigtigt at blive dygtigere til at dokumentere og beskrive både succeser og fejl i det pædagogiske arbejde, så der konstant foregår refleksioner, læring og udvikling på det enkelte hjem. Det er nødvendigt at skabe mulighed for udveksling af erfaringer og viden mellem hjemmene. Forstander på Birthe Marie, Anne Højen Sørensen, og forstander på Karen Marie, John Kudahl, har lyst til skabe rammerne for denne målsætning. De mener begge, at man bør få glæde af hinandens ressourcer og erfaringer. 8 Beboere på Karen Marie holder velfortjent kaffepause

9 kvaliteten styrkes Det er i det daglige samspil mellem den enkelte beboer og medarbejderne, at det socialpædagogiske tilbud og kvaliteten opstår. John Kudahl tilføjer, at det er væsentligt at udfordre den socialpædagogiske grundviden og have fokus på kreativitet og udvikling af nye metoder for at skabe bedre rammer og betingelser for beboernes udvikling. Ingen beboere er ens. Derfor vil der altid være forskellige tilgange og problematikker at arbejde med i den givne situation. Begge ser frem til, at der kommer nye botilbud ind i Mariehjemmene. Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan bruge hinanden til og så tiden! tur, og der vil med fordel kunne laves ture på tværs af stederne. Det vil øge kvalitet og valgmuligheder. Fælles temadage for beboerne kan også være en mulighed, samt selvfølgelig fester og andre fælles arrangementer. Men John mener også, at der kan skabes en kultur for at besøge hinanden i hverdagen, så beboerne får større inspiration af hinanden og forskellighederne. Beboerne kan være med til at skubbe i den rigtige retning ved at sætte fart på brugerdreven innovation, så der fx udvikles nye metoder i forhold til at arbejde med brugerindflydelse. Det kan være svært at opstille modeller og redskaber til, hvordan det skal gribes an. Men det er Erfaringsudveksling og refleksion på tværs af hjemmene På ledelsesniveau vil det give en øget mulighed for at drøfte fælles pædagogiske og ledelsesmæssige udfordringer på tværs af de tre tilbud. Medarbejdermæssigt vil det give mulighed for at mødes i pædagogiske grupper, som man kan spejle sig i og få nye ideer fra. Her er det oplagt at have et forum på intranettet, så man kan bruge hinanden i hverdagen. Dette kunne gøres mere attraktivt ved at tilbyde fælles temadage med dygtige folk udefra. Det er ofte lettere at opnå ny forståelse og nye løsninger i mødet med andre medarbejdere. Det er vigtigt at få skabt platformen for at sådanne miljøer kan opstå, så der skabes sammenhængskraft og sættes skub i udviklingen. Anne Højen mener, at faren ved at være et lille sted er, at det kan være svært at tænke nyt, da man ofte drukner i dagligdagen. Det er også svært for et lille sted at have specialviden på alle områder, derfor vil et samarbejde give større mulighed for konkret at kunne skaffe forskellige kompetencer såsom pædagog med seksualvejlederuddannelsen og andet viden. John Kudahl nævner, at man kunne starte med at besøge hinanden for at blive mere klar på hinandens styrke. Det er vigtigt, at ledelsen går forrest, så medarbejderne får lyst og mod til det. Samarbejde på tværs med beboerne i centrum Anne og John tror også, at beboerne kan have glæde af et større fællesskab. For eksempel har vi svært ved at opfylde alle beboernes ønsker om ferieture. Der skal som minimum være to pædagoger med på en Beboere på Birthe Marie holder meget af fest og farver 9 vigtigt at sætte det på dagsorden, så man drøfter det på beboermøder og personalemøder, så der skabes muligheder for at mødes. Konklusioner Det er vigtigt at arbejde med at bevare grundtanken med Mariehjemmene, som fru Rose Marie Rørdam Holm udtrykte det: Mariehjemmene skal være små hjem med mindst muligt institutionspræg, hvor beboerne kan leve i et trygt og nært miljø. Men de små hjem må ikke blive lukkede systemer, som mister udsynet. Det ville være til stor skade for både beboere og personale. Hvis vi skal have vores berettigelse i det socialpædagogiske arbejde, bør vi være fremme i skoene. Det at arbejde med problematikker, der relaterer sig til mennesker med udviklingshæmning på tværs af forskellige botilbud, kan skabe grobund for innovation, så der ydes god støtte til mange forskellige beboere.

10 Fra vores egen verden Fokus på bestyrelsesmedlemmerne MarieBladets redaktion har ønsket at bringe en enquette, som sætter focus på medlemmer af de enkelte Mariehjems bestyrelser. Inden for et år til halvanden vil antallet af Mariehjem vokse fra 12 til 16, og med det stiger antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 60 til ca. 80 personer. Det har derfor været naturligt at bringe bestyrelsesmedlemmernei focus. Vi har stillet nogle bestyrelsesmedlemmer 6 spørgsmål. Fire af bestyrelsesmedlemmernes beredvillige besvarelser af spørgsmålene bringes her. Spørgsmål: 1. Hvor længe har du været medlem af bestyrelsen? 2. Hvem opfordrede dig til at blive medlem af bestyrelsen? Og hvorfor blev netop du opfordret? 3. Hvorfor tog du imod opfordringen til at påtage dig bestyrelsesarbejdet? 4. Hvilke områder i bestyrelsesarbejdet lægger du særlig vægt på / er særlig vigtige for dig? 5. Hvilke udfordringer ser du for dig og din bestyrelse i de næste tre år? Hvad ser du af udviklingslinier i arbejdet? 6. Hvis du skulle rekruttere en person til bestyrelsen, hvordan ville du så sælge sagen? Svar: Sten Langvad, (Bofællesskabet Kirsten Marie i Lyngby, 24 beboere, socialpsykiatri) 1. Jeg har været medlem af bestyrelsen i 3 år. 2. Jørgen B. Schmidt opfordrede mig (er formand i Kirsten Maries bestyrelse). Vi var begge medlemmer af kommunalbestyrelsen for Lyngby-Taarbæk kommune en periode i slutningen af firserne. Her kom vi til at respektere hinanden på trods af modsat politisk farve det var vel noget med et lidt bredere samfundsmæssigt engagement, der var fællesnævner. 3. Interesse/nysgerrighed overfor forhold omkring psykiatri og samfund (selvom det er et område, som jeg ikke har særlig erfaring med eller relationer til) 4. Indsigt i hvordan forstander og personale praktisk håndterer beboere og klienter med psykiske lidelser, samt relationer til pårørende og det omgivende samfund. Støtte bestræbelsen for at beboerne og klienterne bliver selvhjulpne i det omfang, det er muligt. Relationen til Lyngby-Taarbæk kommune 5. Kombinationen offentlig/privat er på mange områder ikke klart nok med hensyn til ansvarsfordeling. Bestyrelserne må klædes bedre på både fagligt indenfor plejeområdet og økonomisk/ansvarslighedsmæssigt (forståelse af regnskab og budgetter samt forhold til lovgivningen). Det er en spændende udvikling, der pågår, hvor nogle af nøglebegreberne er mangfoldighed, forholdet og forskellen mellem omsorg og forsorg. Der vil blive mere samfundsmæssig og politisk interesse for disse spørgsmål. 6. Ved en præsentation af ovenstående udfordringer. Lilly Kristoffersen, (Ellen Mariehjemmet i Gilleleje, 26 plejekrævende ældre ) 1. Jeg har været medlem af bestyrelsen i 10 år. 2. Aase Schelbech opfordrede mig (daværende medlem af Ellen Mariehjemmets bestyrelse). Mit store kendskab til borgere og kommunale folk i Græsted-Gilleleje. 3. Har været Centerrådsformand i 10 år på et kommunalt plejehjem. Det, jeg så der, kunne kun gøres bedre. Vi har alle et ansvar for de svage i vort samfund, og det lød spændende med et privat plejehjem. 10

11 focus på bestyrelsen 4. At beboere og personale trives. At rammerne, både fysisk og pengemæssigt, er til stede for at det hele kan foregå på en ordentlig måde. Bestyrelsesmedlemmerne skal også føle sig godt tilpas og respekteret. De gør et stort arbejde, og det er frivilligt. 5. Personale: Kan godt blive en flaskehals. Vi skal måske gå andre veje. Bestyrelser: Ligesom i andre jobs, man skal forny sig, sørge for at komme på kurser, være åbne for de unge ledere, ens egne holdninger er ikke altid de rigtige. Se et hjem som en helhed og hvad kan vi gøre for, at det skal blive endnu bedre. Skal der være en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer? Det er spændende med de mange nye hjem med forskellige slags beboere. Men er det kun spændende for formændene? De andre bestyrelsesmedlemmer bliver hægtet af, da de ikke deltager i fondsmøderne. Nyt punkt på Ellens dagsordenen efter dette spørgsmål: udvikling i bestyrelsesarbejdet. Kunne der laves et par foredrag om året i Mariehjemmene, hvor vi kunne tage relevante emner og nye hjem op? Hvad med noget økonomi-orientering? 6. Fortælle om, hvor anderledes vi driver vore hjem. Sammenholdet er godt, vi kommer hinanden ved og man har et ansvar. Man skal ikke bare være en nikkedukke. Jens Skovgaard Nielsen, (Bostedet Karen Marie, 39 beboere, udviklingshandicappede) 1. Jeg har været medlem af bestyrelsen i knap 3 år. 2. Jeg blev opfordret af formanden i Karen Maries bestyrelse, måske fordi han troede at jeg kunne bibringe både noget nyt med ny energi. 3. Jeg har kendt Karen Marie (tidligere Skovridergården) i hele mit liv og vil gerne gøre en indsats for at det fortsat er et godt sted at være for beboere, personale og bestyrelse. 4. Selvfølgelig skal økonomien være i orden, og den er et resultat af høj belægning, som igen er et resultat af tilfredse beboere og medarbejdere. Det opnås kun gennem medindflydelse både i den daglige drift og på de større beslutninger om at skabe tidssvarende tilbud og faciliteter for vores beboere. 5. Vi har igennem de sidste mange år arbejdet på at gøre de fysiske betingelser optimale og er snart færdige (med de rigtig store arbejder). Jeg tror at vi i de næste år vil arbejde med vores pædagogiske profil, få den gjort mere synlig og bevist og udvikle den i takt med at beboerprofilerne ændrer sig. Jeg tror også vi vil arbejde med at finde gode måder med hvilke vi bedre kan forudsige hvad der i fremtiden sker på vores område, sådan at vi i rette tid kan planlægge hvilke udviklingstiltag der skal igangsættes. 6. Det er spændende og udfordrende at arbejde sammen med den øvrige bestyrelse, medarbejdere og forstander om at skabe et godt sted at være for alle parter. Der er interessante opgaver at løse, hvis man har lyst. Det giver en stor tilfredshed at være med til at gøre noget sammen med andre for andre. Mette Fjord Nielsen, (Meta Mariehjemmet, kommende plejehjem, 28 beboere) 1. Jeg er helt nyt medlem af bestyrelsen i det nystiftede Meta Mariehjemmet. Men jeg har har været medlem af bestyrelsen for støttegruppen i et par år, og medlem af initiativgruppen bag etablering af Meta Mariehjemmet i et år forudgående. 2. Lokale medlemmer af initiativgruppen opfordrede mig til at gå med i arbejdet. Jeg har tidligere arbejdet med at få etableret en børnehave i lokalområdet. Jeg er oversygeplejerske, og min faglige baggrund spille sikkert også en rolle. 3. Fordi jeg synes, at det er vigtigt at få etableret et plejehjem i lokalområdet, og fordi jeg synes at det er spændende at være med til at arbejde for en sag, som har min interesse. 4. Det faglige omkring arbejdet på et plejehjem, samt det organisatoriske i forhold til hele tilblivelsesprocessen. 5. Bestyrelsens største udfordring er at få bevilget friplejehjemspladser fra Socialstyrelsen, således at vi kan komme i gang med licitationsrunde og efterfølgende byggeri. Dernæst vil hele processen omkring ansættelse af leder og medarbejdere komme og hele opgaven med at markedsføre Meta Mariehjemmene. 6. Fortælle engageret om hele tanke bag både det lokale initiativ og Fonden Mariehjemmene. Dernæst at vedkommende ville få nogle rigtig gode og spændende bestyrelseskolleger, og til sidst ville jeg fortælle om tilfredsheden ved at kunne gøre en forskel, og kunne gøre noget for andre, i dette tilfælde vores ældre medborgere. 11

12 Formålet med temadagen er at få et nuanceret kendskab til de lovbestemmelser, der rammesætter problemstillingen og de dilemmaer, der i hverdagen knytter sig til arbejdets tilrettelæggelse. Temadagen vil tage udgangspunkt i selvbestemmelsesretten, og de regler på social- og sundhedsområdet, som omhandler magt og tvang i omsorgen. Der vil desuden være fokus på formålet med registrerings- og indberetningssystemet. Udviklingskonsulent Pia Bille er temadagens ressourceperson. Læs artikel her i bladet på side 6 og 7. Deltagerne på temadagen inviteres til at medbringe eksempler fra praksis, der kan lægges til grund for den fælles diskussion. Det skal være beskrivelser af episoder, der er tilbagevendende og til stadighed fører til diskussion eller den sidste episode, som voldte vanskeligheder. Deltagerne skal medbringe en beskrivelse af episoden på ½ side, fordi den lille skriveproces hjælper til en klarere fremstilling af episoden. Det er hensigten, at temadagen skal give ny inspiration og overvejelser vedrørende praksis. MarieBladets bagside Temadag om magtanvendelse og omsorgspligt Fonden Mariehjemmene afholder mandag den 26. november 2007 TEMADAG i Kulturhuset i Valby, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby for bestyrelsesmedlemmer, ledelse og medarbejdere Lilly Mariehjemmet, Birkerød Et af de allerførste skidt på vejen til etableringen af et nyt Mariehjem i Birkerød blev sidst i september 2007 taget i forbindelse med stiftelsen af en ny selvejende institution, der kommer til at hedde Lilly Mariehjemmet, opkaldt efter Lilly Kristoffersen, der er medlem af Fonden Mariehjemmenes bestyrelse for Ellen Mariehjemmet i Gilleleje. Temadagen har følgende indholdspunkter: Betydningen af borgernes retssikkerhed Retssikkerhed i det senmoderne samfund Servicelovens etiske position Den aktive omsorgspligt Indgreb i selvbestemmelsesretten Borgernes retssikkerhed i relation hertil Opfølgning på vanskelige episoder som baggrund for organisatorisk læring Præsentation af deltagernes cases herunder dannelse af grupper Gruppearbejde med baggrund i interesse for konkrete cases Opsamling og præsentation af et par brugbare metoder til at implementere og understøtte arbejdet med praksis Pia Bille er udviklingskonsulent ved Region Sjælland på det sociale område. Hun er uddannet på Roskilde Universitet. Cand. techn. soc. og har i flere år været tilknyttet Videncenter for socialpsykiatri. Hun har afholdt rigtig mange temadage i kommuner vedr. den aktive omsorgspligt og magtanvendelse på voksenområdet. Tilmelding pr. mail til Debbie Nielson: dk eller Kristian Wedel Andersen: Det nye Mariehjem forventes at komme til at rumme 48 plejeboliger og etableres efter den nye lov om Friplejeboliger, der er trådt i kraft i år. Rudersdal Kommune har fået tilsagn om at kunne disponere over samtlige boliger. Lilly Mariehjemmets bestyrelse, som set fra venstre er: Christian Guldager (næstformand), Lene Tronier, Ulla Pinborg, Birthe Philip (formand) og Birgit Tystrup.

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer Magtanvendelse psykiatri og handicap 2013 Dato: 26. maj 2014 1. Lovhjemmel I Serviceloven pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Årsberetning Magtanvendelser 2014

Årsberetning Magtanvendelser 2014 Årsberetning Magtanvendelser 2014 Psykiatri og Handicap Februar 2015 Årsberetning vedr. magtanvendelser 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune Afdeling for Psykiatri og Handicap Udarbejdet af: Dorit Trauelsen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler...2 Formål med indberetningssystemet...2 Lovgrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013 2013-21 Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne En far klagede på vegne af sin voksne søn, som han også var værge for, over, at et kommunalt bo-

Læs mere

Årsredegørelse. Magtanvendelser Ældre og Social Service

Årsredegørelse. Magtanvendelser Ældre og Social Service Årsredegørelse Magtanvendelser 216 Ældre og Social Service Blank side/kolofon Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Magtanvendelser 216...4 Magtanvendelelser på ældreområdet...5 Magtanvendelser handicap og psykiatri...7

Læs mere

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Instruktion om anvendelse af fysisk magt overfor voksne med handicap samt psykiatriske lidelser og udsatte voksne... 2 Administrationsgrundlag... 2 Målgruppe... 2 Bestemmelserne om magtanvendelse.... 3

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 Indholdsfortegnelse Overordnet formål med servicelovens magtanvendelsesregler... 2 Formål med indberetningssystemet... 2 Redegørelsens

Læs mere

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse Plejeafdelingen Norddjurs Kommune Årsrapport indberetninger magtanvendelse 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER... 3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...

Læs mere

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Dato: 5. marts 2014 Brevid: 2259136 Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013 Indberetninger om magtanvendelse Administrationen i Region Sjælland har i 2013 modtaget 411 indberetninger

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne Vejledning Magtanvendelse Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 205 Social

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde 215 Magtanvendelser 215 Tilsynsenheden har på vegne af kommunalbestyrelsen til opgave at administrere bestemmelserne i servicelovens

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

MarieBladet. Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej. Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods

MarieBladet. Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej. Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods MarieBladet Strategiproces med LEGO Karen Marie på klods Friplejeboligloven 3000 meter forhindringsløb Det er i Ringsted, det sner to nye Mariehjem på vej Mangfoldighed et must hvordan fanger vi mænd?

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg DKDK Årsmøde 2016 Seminar D Del 1 - Oplæg Magtanvendelsens grænser og gråzoner Indhold i dette seminar Hvornår er det lovligt

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse -----

Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- FOA - konference Selvbestemmelse, omsorgspligt og omsorgsmagt Selvbestemmelse i dagligdagen grundlæggende rettigheder i forhold til selvbestemmelse ----- Undtagelser adgangen til indgreb i selvbestemmelsesretten

Læs mere

Bofællesskabet. Botilbud i Ringsted. til. voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende

Bofællesskabet. Botilbud i Ringsted. til. voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende Bofællesskabet Botilbud i Ringsted til voksne mennesker med autisme og som er moderat- til højtfungerende Egnede botilbud til voksne mennesker med autisme og som er moderat- og højtfungerende, findes kun

Læs mere

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder

Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Velkommen dag 3. Teammøde

Velkommen dag 3. Teammøde Velkommen dag 3 Dagens program indeholder oplæg og drøftelser om Etiske overvejelser Kommunikation Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Esbjerg Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Det socialpædagogiske kollektiv Møllehuset Nordens Allé 35 9700 Brønderslev Leder Jan Christensen Tilsynsrapport

Læs mere

Forstanderens funktioner er blandt andet:

Forstanderens funktioner er blandt andet: Stillingsbetegnelse Forstander Navn Organisatorisk placering Forstanderen refererer direkte til bestyrelsen for Den selvejende Institution Pensionatet Mette Marie. Forstanderen har desuden et forpligtende

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune. Drosthuset Rapport over anmeldt tilsyn 2013 Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune. 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse...

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Redegørelse om magtanvendelse i 2014 Psykiatri og Handicap

Redegørelse om magtanvendelse i 2014 Psykiatri og Handicap Redegørelse om magtanvendelse i 2014 Psykiatri og Handicap Redegørelse om magtanvendelse i dag- og botilbud i 2014 REDEGØRELSE OM MAGTANVENDELSE I DAG- OG BOTILBUD I 2014... 2 INDLEDNING... 3 LOVGRUNDLAGET...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Bofællesskabet Lundagervej Lundagervej 40-42 9330 Dronninglund Leder Rita A Nielsen Tilsynsrapport af 22. oktober

Læs mere

Botilbud i Ringsted. til. blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning

Botilbud i Ringsted. til. blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning Botilbud i Ringsted til blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning Egnede botilbud til voksne blinde eller svagsynede mennesker med udviklingshæmning findes kun i begrænset omfang. Mennesker

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse

Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig

Læs mere

Helhedssyn i sociale sager

Helhedssyn i sociale sager Helhedssyn i sociale sager En kæmpe ambition - og kan det overhovedet lade sig gøre? DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Hvad er sociale sager? Det er fx sager om: Social rådgivning og vejledning

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO

Læs mere

Velfærdsforvaltningen

Velfærdsforvaltningen Velfærdsforvaltningen Vi skaber landets bedste velfærd Det gør vi, fordi vi har formuleret en vision, der bringer os derhen. Her kan du læse om visionen, de ledetråde, der fører frem mod den, og de grundlæggende

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

Orientering om årsberetning 2015 for magtanvendelse på Handicapområdet

Orientering om årsberetning 2015 for magtanvendelse på Handicapområdet Punkt 14. Orientering om årsberetning 2015 for magtanvendelse på Handicapområdet 2015-001221 Ældre og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, At årsberetning for perioden 1. januar

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse. Denne vejledning har virkning fra 1. januar 2012. Folketinget vedtog med virkning fra 1.1.2011 ændringer i Lov om retssikkerhed

Læs mere

Plejecenter Fuglsanggården

Plejecenter Fuglsanggården Sundhed og Omsorg Plejecenter Fuglsanggården Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsvurdering...2 3. Datakilder...2 4. Samlet vurdering...3 5. Anbefalinger...4

Læs mere

OPLÆG FOR PÅRØRENDE

OPLÆG FOR PÅRØRENDE OPLÆG FOR PÅRØRENDE 27.09.2017 TITEL PROGRAM Pårørendesamarbejde og politik i Randers Kommune Overgangen fra ung til voksen Ansattes tavshedspligt Selvbestemmelsesretten Partsrepræsentant/Bisidder/Fuldmagt

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Etisk håndtering af. beboermidler

Etisk håndtering af. beboermidler Etisk håndtering af beboermidler Anne Skov Indhold Beboernes selvbestemmelse i praksis fra teori til praksis - holdning og handlinger Ledelsens og personalet opgaver og dilemmaer Støttet beslutningstagen

Læs mere

Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg

Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Indberetning om magtanvendelse i 2009

Indberetning om magtanvendelse i 2009 NOTAT Indberetning om magtanvendelse i 2009 Ældre- og Handicapforvaltningen Ledelsessekretariatet Klosterbakken 13-15 Postboks 1220 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66127979 E-mail AEHF@odense.dk

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Redegørelse om magtanvendelse i 2011 Psykiatri og Handicap

Redegørelse om magtanvendelse i 2011 Psykiatri og Handicap Redegørelse om magtanvendelse i 2011 Psykiatri og Handicap Redegørelse om magtanvendelse i dag- og botilbud i 2011 REDEGØRELSE OM MAGTANVENDELSE I DAG- OG BOTILBUD I 2011... 2 INDLEDNING... 3 LOVGRUNDLAGET...

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Tid og sted Besvarelse af:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

DemensCentrums organisering

DemensCentrums organisering DemensCentrums organisering Demenschef Specialister Særlig indsats Personale, IT, økonomi, teknik Specialboliger, Graham Bells Vej Indretningsarkitekt Demens Caféen Service, Serviceleder Plejeboligafsnit

Læs mere

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten procedurebeskrivelse ved indberetning og opfølgning Målgruppe: ledere, sygeplejersker,

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten procedurebeskrivelse ved indberetning og opfølgning Målgruppe: ledere, sygeplejersker, Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten procedurebeskrivelse ved indberetning og opfølgning Målgruppe: ledere, sygeplejersker, Social- og sundhedsassistenter, hjælpere, pædagoger mfl.

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere