MarieBladet. Mennesker og maskiner en kærlighed, der aldrig ruster :-) Pædagogikken styrkes viden og erfaring til nyt hjem

Transkript

1 MarieBladet Mennesker og maskiner en kærlighed, der aldrig ruster :-) Focus på bestyrelsen spørgsmål og svar Pædagogikken styrkes viden og erfaring til nyt hjem Omsorg og magt hvordan finder vi den svære balance? Leder Vi gør det, vi kan blive gode til! November 2007

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden Forsidebilledet er fra Bostedet Karen Marie taget i Fotograf Claudi Herrestrup Læs artikel side 8 og 9 om det nye Mariehjem i Ringsted for mennesker med udviklingshæmning. 2 Leder Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Vi gør det, vi kan blive gode til! Et af de slogans, der i disse år ses ofte, er Danske Banks Gør det, du er bedst til det gør vi et klart budskab, der citeres lige så ofte, som det gamle Mærsk-bud om at udvise rettidig omhu! I Mariehjemmene følger vi ikke bankens slogan helt så slavisk, som det lyder. Vi skal nemlig også søge ud til vores grænser, når vi er sikre på, at vi kan blive gode til det! På det seneste har vi startet byggeriet af botilbuddene Sofie Marie og Inge Marie i Ringsted, beregnet til hhv. autister og udviklingshæmmede, der er blinde eller meget svagsynede. Vi kan ikke sige, at vi på de to faglige områder har den store erfaring nogen ville sige tvært imod! Men til gengæld har vi forberedt os til at blive gode til dette at drive tilbuddene. Hvis vi kun skulle gøre det, vi var bedst til, snusfornuftigt blive ved vores læst ville vi ikke se den store udvikling. Vi oplever selv, at vi foretager et stort spring ved at etablere tilbud for hjerneskadede, psykisk syge misbrugere og andre grupper med specielle behov. Men vi synes, vi som privat fond har en pligt til også at udvikle nyt. Vi håber, at tilbuddene i Ringsted kommer til at vise nye veje, så mennesker med specielle behov får forbedret deres og deres pårørendes tilværelse. Når vi går ind i nye områder, er det ikke bare for at være interessante. Vi bygger vore beslutninger på masser af henvendelser fra folk, der på forskellig måde kender til de relevante problemer. Det er pårørende, sagsbehandlere og specialister fra tilbud, der er tilsvarende eller grænser op til dem. Vi danner os et billede af, hvor behovet ligger, og af, om vi selv kan løse opgaven. Derefter bliver vores oplæg præsenteret for de implicerede bl.a. de betalende kommuner, før vi træffer en beslutning. Så når vi er færdige med forberedelserne, er vi klædt på til at sige: Vi gør det, vi kan blive gode til! God læselyst ønskes I af Redaktionsgruppen

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende Fonden Mariehjemmene Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Kærlighedsrelationer mellem mennesker og maskiner Kvaliteten styrkes i pædagogisk arbejde 8-9 Focus på bestyrelsesmedlemmerne Fra den store verden Den svære balance mellem omsorg og magt Bagsiden Temadag om magtanvendelse og omsorgssvigt Lilly Mariehjemmet i Birkerød Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 438 medarbejdere, og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 78 i de 19 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Kærlighedsrelationer mellem mennesker og maskiner Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene I årevis har industrien brugt robotter til at producere biler, og i Japan er robotten for længst rykket på plejehjem, som en slags omsorgsteknologi i form af den hvide sæl og bjørnen til at fremkalde følelsesmæssig og kognitiv respons. Vores børn er optaget af væsner, som er programmeret til at forlange opmærksomhed og varme. Der er Tamagotchien, som skal have mad, skiftes og gøres ren og nusses. Der er Furbyen, som kan lære at tale. Skolelærerne har oplevet konkurrencen fra den ny teknologi, fordi de har svært ved at få børnenes opmærksomhed, da de er mere optaget af deres robotter. Disse robotter kan købes i legetøjsforretninger og er en megatrend hos børn. Robotter til ældre! En robotstøvsuger, en gulvvasker robomop og en plæneklipper Robomow er på vej ind i vores liv, og mange andre former for teknologi har vi allerede vænnet os til. På den rnyligt afholdte ældrekonference i Kommunernes Landsforening var der meget fokus på ny teknologi, så det er vigtigt, at vi tør diskutere disse ting, og hvornår Mariehjemmene har den første robot? 4 Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er teknologi, der kan hjælpe og assistere især brugere af den offentlige service indenfor social-, ældre- og handicapområdet. Det kan være teknologi som intelligente hjælpemidler, sensorer, intelligent tøj, robotter, talende pilleæsker og smarte boliger. Begrebet velfærdsteknologi er at betragte som et nyt

5 mennesker og maskiner paraplybegreb i en dansk kontekst, der er opstået som en udløber af et debatmøde i teknologirådet i foråret 2007 om projektet ny teknologi i ældreplejen (Wilkendia den frie encyklopædi). Varme hænder versus kolde chips Under denne overskrift talte centerchefen fra Høje- Tåstrup Kommune om vigtigheden af at igangsætte en dialog omkring ny teknologi, så teknologien bliver en positiv medspiller. Der er rigtig mange muligheder, og det er vigtigt at overveje fordele og ulemper, herunder etiske og juridiske aspekter ved velfærdsteknologi. Mariehjemmene står som alle andre overfor en stor udfordring i forhold til at kunne rekruttere personale i fremtiden, og den kan velfærdsteknologien måske være med til at håndtere. Det er vigtigt, at teknologien ikke erstatter menneskelig kontakt, men teknologien kan bidrage til at højne kvaliteten i ældreplejen. Den kan være med til at give de ældre borgere større selvbestemmelse, fx har man allerede de første vaskerobotter og robotter til at hjælpe med at spise, så man ikke er afhængig af medarbejdere men bestemmer selv. Fordelene er klare, fordi det giver den enkelte borger højere grad af selvbestemmelse, men ulempen kan være mindre kontakt til andre mennesker. Det er vigtigt, at vi tør drøfte mulighederne og lære af andres erfaringer, men Mariehjemmene skal også bidrage ved at igangsætte dialog og overveje former for velfærdsteknologi. Kommunerne og ny teknologi Der er en række større danske kommuner, som er i gang med projekter omkring ny teknologi, blandt andet HøjeTaastrup, Odense og København. I Københavns Kommune har politikerne besluttet, at demensområdet og ny teknologi er et indsatsområde. De har blandt andet mulighed for at tilbyde en telefon med GPS Free2go, som gør det nemmere at finde en person, som er faret vild. De kan også tilbyde en ting finder, som kan sættes på genstande, man ofte forlægger. Projektets titel er: Vær tryg og bygger på erfaringer fra store EU-projekter, og man forsøger at holde sig ajour med den nyeste forskning på området. Sælen Luffe Jeg har talt med projektleder Lone Gaedt i København, som blandt andet har arbejdet med at implementere den berømte hvide sæl Paro, som hedder Luffe i København. Luffe er en hvid babysæl, som har følesensorer og reagerer på kærtegn ved at bevæge halen, lukke og åbne øjnene og ved lyde. Det kan vise følelser som overraskelser, glæde og vrede. Sælen er velegnet til personer med demens og sekundære symptomer. De kan have stor glæde af sælen og får det ofte bedre med deres omgivelser og sig selv. Sekundære symptomer kan manifestere sig som inaktivitet, kontaktsvaghed, nedsat stemningsleje, rastløshed, udadreagerende eller selvskadende adfærd, angst, råbeadfærd samt med aggressivitet i forbindelse med pleje. Lone beretter, at det er vigtigt med en ordentlig screening, så der er en eksakt vurdering af den ældre, inden pågældende tilbydes sælen. Derudover bør der altid være individuelle overvejelser vedrørende et forløb, således at man har mulighed for at måle effekten. I begyndelsen af 2008 offentliggøres en rapport, hvor sælen bliver vurderet. Der er selvfølgelig allerede en række positive hypoteser i form af, at der er mange gevinster ved at bruge sælen såsom at kontakten bliver bedre og reduktion af negativ adfærd. Den enkelte beboer oplever helt tydeligt, at vedkommende kan mestre sælen, og de kan give sælen omsorg. Ligeledes er der også en række sidegevinster for personalet, fordi de kommer i færre situationer, hvor de er magtesløse. Projektleder Lone Gaedt Implementering af sælen Det er væsentligt med et stærkt fagligt miljø med en høj grad af kreativitet og lyst til at prøve nye ting. Lone Gaedt understreger, at sælen er et terapeutisk værktøj, som skal bruges med omhu. Det betyder, at ledelse og medarbejdere sammen må udarbejde retningslinier, som er fagligt og ledelsesmæssigt forankret, så der er klare mål med at bruge sælen. Endvidere må vi overveje, om vi har lyst og interesse i at anvende den nye teknologi, så vi kommer i gang med at drøfte etik, jura og faglighed i forhold til fagre voksne verden. Luffe kan ikke erstatte menneskelig kontakt, men sælen kan være et fælles tredje mellem beboer og medarbejder, så der skabes trivsel og samvær for de svage beboere. 5

6 Fra den store verden Den svære balance mellem omsorg og magt Lad os forestille os en beboer, som ikke ønsker at tage bad. Beboeren går klædt i flere lag tøj og lugter stærkt af sved. Hvad har vi at gøre med her? Er det et problem, der kalder på vores aktive omsorgspligt, så vi målrettet skal arbejde for at få borgeren til at acceptere bad, eller er det udtryk for, at vi står overfor et menneske, der har andre normer for personlig hygiejne, end vi selv har? normer, som vi må acceptere? Artikel af Pia Bille udviklingskonsulent i Region Sjælland Når vi arbejder med mennesker, der har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, bestemmer Serviceloven 81, at vi skal yde en særlig indsats. Vi skal: forebygge, at problemerne for den enkelte forværres forbedre den enkeltes funktioner og udviklingsmuligheder forbedre muligheder for livsudfoldelse yde en helhedsorienteret indsats som er afpasset den enkeltes særlige behov Ydermere skal vi forholde os til det særlige, at vores forpligtelse overfor borgeren med betydelig nedsat psykisk funktionsevne ikke er løst ved at give ham et tilbud om hjælp, han kan takke ja eller nej til. Forpligtelsen går videre end det. Vi løses nemlig ikke fra vores ansvar, fordi borgeren takker nej til vores tilbud. Vi er i stedet forpligtet til i samarbejde med borgeren at finde ud af, hvordan vil kan tilrettelægge en hjælp, han kan acceptere. I Serviceloven beskrives denne særlige forpligtelse som den aktive omsorgspligt. Det fastslås at hjælpen skal ydes, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Samtidigt påpeges det, at hjælpen ikke kan ydes ved brug af fysisk magt. 6 Pia Bille er udviklingskonsulent ved Region Sjælland på det sociale område. Er uddannet på Roskilde Universitet. Cand. techn. soc. og har i flere år været tilknyttet Videncenter for socialpsykiatri. Hun har afholdt rigtig mange temadage i kommuner vedrørende den aktive omsorgspligt og magtanvendelse på voksenområdet. Det er en svær opgave, vi har fået. Det er det af flere årsager. Når den aktive omsorgspligt skal føres ud i livet Der er svært at finde ud af, hvornår en tilstand hos en borger er et problem, vi skal forsøge at påvirke, jf. de fire prikker ovenfor, og hvornår tilstanden er noget, vi må anerkende som udtryk for borgerens personlige integritet. Lad os forestille os en beboer, som ikke ønsker at tage bad. Beboeren går klædt i flere lag tøj og lugter stærkt af sved. Hvad har vi at gøre med her? Er det et problem, der kalder på vores aktive omsorgspligt, så vi målrettet skal arbejde for at få borgeren til at

7 balance mellem omsorg og magt acceptere bad, eller er det udtryk for, at vi står overfor et menneske, der har andre normer for personlig hygiejne, end vi selv har normer, som vi må acceptere? Kan loven hjælpe os? Loven hjælper os ikke stort her. Vi kan ikke slå op og læse hvor stærk en lugt af sved, der skal accepteres som udtryk for personlig integritet. Vi er nødt til at forholde os til det menneske, vi står overfor. Gennem dialog må vi forsøge at forstå hans udgangspunkt, og på den baggrund anlægge en faglig helhedsvurdering af, hvad der er det rigtige at gøre. Hvis vilkårene for dialog er særligt vanskelige, pålægger loven os at finde ud af, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for den pågældende. Det kan også svært at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre, hvis vi beslutter os til, at der må gribes ind. Omsorgspligten giver ikke lovhjemmel til at bruge magt. Tvært imod understrejes det, at hjælpen ikke kan ydes ved hjælp af fysisk magt. Men hvordan kan hjælpen så ydes? Igen gives der ingen færdige svar. Det er op til os fortsat gennem forståelse og dialog med borgeren at finde frem til en måde at hjælpe på, som borgeren kan acceptere. I arbejde med udsatte grupper bringes vi ofte i et dilemma, når vi skal balancere mellem borgernes selvbestemmelse og den aktive omsorgspligt. Dilemmaer knytter sig ikke alene til den direkte støtte overfor den enkelte. Det er lige så vel et dilemma, når vi fx står med en alvorlig syg, der ikke vil give samtykke til at tilkalde en læge og vi på den ene side skal respektere vores tavshedspligt og på en anden side iagttage vores omsorgspligt. Magtanvendelse I helt særlige tilfælde kan det komme på tale at bruge magt. Så er det ikke længere de fire prikker i paragraf 81, der er retningsgivende for vore handlinger. Vi skal over i Servicelovens afsnit om magtanvendelse: Paragraf Her har vi med bestemmelser at gøre, der klart definerer den type indgreb, der er lovlige. 7 Lovlig magtanvendelse beskrives under overskrifterne Alarm- og pejlesystemer, Fastholdelse, tilbageholde i boligen, anvendelse af beskyttelsesmidler og optagelse i særlige botilbud uden samtykke. Retsregler ved magtanvendelser Før magtanvendelse kan komme på tale, er der forskellige ting at overveje. For det første skal der foreligge dokumentation for, at det menneske, vi har med at gøre har en psykisk funktionsnedsættelse. Det er ikke op til os i situationen at afgøre. For det andet skal der foreligge en faglig begrundelse for, at en nærliggende risiko for personskade gør det absolut påkrævet at anvende magt. Den faglige begrundelse skal som udgangspunkt godkendes af den kommune, der fører tilsyn med et tilbud. Afgørelse imod en borgers vilje skal forelægges det sociale nævn. Afgørelser om at flytte borgere uden samtykke skal altid forlægges det sociale nævn. Afgørelser om magtanvendelse er altid tidsbegrænsede. Håndtering af voldsomme episoder Magtanvendelse har ofte at gøre med håndtering af voldsomme episoder med udadreagerende adfærd og konflikter. Også i sådanne situationer er vores opgave imidlertid at minimere brugen af magt. Vi er derfor nødt til at følge op på situationer, hvor der anvendes magt. Her kan med fordel arbejdes med refleksioner for at udvikle det faglige beredskab, der skal sætte os i stand til at tage konflikter i opløber. Er vi nødt til at bruge magt, fx for at skærme en udadreagerende borger, så er vores opgave at gøre det på en måde, så vi kan fastholde kontakten med ham også efter den voldsomme hændelse. Opfølgning på voldsomme episoder er afgørende for, at borgeren kan føle sig accepteret på trods af sin udadreagerende adfærd. Temadag i Mariehjemmene den 26. november 2007 for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer På temadagen vil både de lovbestemmelser, der rammesætter problemstillingen og de dilemmaer, der i hverdagen knytter sig til arbejdetstilrettelæggelse blive foldet ud. Deltagerne på temadagen inviteres til at medbringe eksempler fra praksis, der kan lægges til grund for den fælles diskussion.

8 Fra vores egen verden Det nye Mariehjem, Bofællesskabet Inge Marie, opføres for tiden i Ringsted Kvaliteten styrkes i pædagogisk arbejde Nyt hjem for mennesker med udviklingshæmning er med til at styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene I Mariehjemmenes regi er vi på vej til at etablere et nyt hjem Bofællesskabet Inge Marie til 18 blinde/ svagtseende mennesker med udviklingshæmning. Herudover har Fonden Mariehjemmene to andre botilbud til mennesker med udviklingshæmning Bofællesskabet Birthe Marie og Bostedet Karen Marie. Det er oplagt, at stederne samarbejder om at genere viden og erfaringer. Vi har en særlig viden og et godt netværk omkring det socialpædagogiske arbejde i forhold til mennesker med udviklingshæmning. Relationsarbejdet Udfordringer i relationsarbejdet er mangeartet, fx at prioritere tiden til at være tæt på beboeren, og samtidigt være nødt til at dokumentere resultaterne af arbejdet. Det er vigtigt at blive dygtigere til at dokumentere og beskrive både succeser og fejl i det pædagogiske arbejde, så der konstant foregår refleksioner, læring og udvikling på det enkelte hjem. Det er nødvendigt at skabe mulighed for udveksling af erfaringer og viden mellem hjemmene. Forstander på Birthe Marie, Anne Højen Sørensen, og forstander på Karen Marie, John Kudahl, har lyst til skabe rammerne for denne målsætning. De mener begge, at man bør få glæde af hinandens ressourcer og erfaringer. 8 Beboere på Karen Marie holder velfortjent kaffepause

9 kvaliteten styrkes Det er i det daglige samspil mellem den enkelte beboer og medarbejderne, at det socialpædagogiske tilbud og kvaliteten opstår. John Kudahl tilføjer, at det er væsentligt at udfordre den socialpædagogiske grundviden og have fokus på kreativitet og udvikling af nye metoder for at skabe bedre rammer og betingelser for beboernes udvikling. Ingen beboere er ens. Derfor vil der altid være forskellige tilgange og problematikker at arbejde med i den givne situation. Begge ser frem til, at der kommer nye botilbud ind i Mariehjemmene. Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan bruge hinanden til og så tiden! tur, og der vil med fordel kunne laves ture på tværs af stederne. Det vil øge kvalitet og valgmuligheder. Fælles temadage for beboerne kan også være en mulighed, samt selvfølgelig fester og andre fælles arrangementer. Men John mener også, at der kan skabes en kultur for at besøge hinanden i hverdagen, så beboerne får større inspiration af hinanden og forskellighederne. Beboerne kan være med til at skubbe i den rigtige retning ved at sætte fart på brugerdreven innovation, så der fx udvikles nye metoder i forhold til at arbejde med brugerindflydelse. Det kan være svært at opstille modeller og redskaber til, hvordan det skal gribes an. Men det er Erfaringsudveksling og refleksion på tværs af hjemmene På ledelsesniveau vil det give en øget mulighed for at drøfte fælles pædagogiske og ledelsesmæssige udfordringer på tværs af de tre tilbud. Medarbejdermæssigt vil det give mulighed for at mødes i pædagogiske grupper, som man kan spejle sig i og få nye ideer fra. Her er det oplagt at have et forum på intranettet, så man kan bruge hinanden i hverdagen. Dette kunne gøres mere attraktivt ved at tilbyde fælles temadage med dygtige folk udefra. Det er ofte lettere at opnå ny forståelse og nye løsninger i mødet med andre medarbejdere. Det er vigtigt at få skabt platformen for at sådanne miljøer kan opstå, så der skabes sammenhængskraft og sættes skub i udviklingen. Anne Højen mener, at faren ved at være et lille sted er, at det kan være svært at tænke nyt, da man ofte drukner i dagligdagen. Det er også svært for et lille sted at have specialviden på alle områder, derfor vil et samarbejde give større mulighed for konkret at kunne skaffe forskellige kompetencer såsom pædagog med seksualvejlederuddannelsen og andet viden. John Kudahl nævner, at man kunne starte med at besøge hinanden for at blive mere klar på hinandens styrke. Det er vigtigt, at ledelsen går forrest, så medarbejderne får lyst og mod til det. Samarbejde på tværs med beboerne i centrum Anne og John tror også, at beboerne kan have glæde af et større fællesskab. For eksempel har vi svært ved at opfylde alle beboernes ønsker om ferieture. Der skal som minimum være to pædagoger med på en Beboere på Birthe Marie holder meget af fest og farver 9 vigtigt at sætte det på dagsorden, så man drøfter det på beboermøder og personalemøder, så der skabes muligheder for at mødes. Konklusioner Det er vigtigt at arbejde med at bevare grundtanken med Mariehjemmene, som fru Rose Marie Rørdam Holm udtrykte det: Mariehjemmene skal være små hjem med mindst muligt institutionspræg, hvor beboerne kan leve i et trygt og nært miljø. Men de små hjem må ikke blive lukkede systemer, som mister udsynet. Det ville være til stor skade for både beboere og personale. Hvis vi skal have vores berettigelse i det socialpædagogiske arbejde, bør vi være fremme i skoene. Det at arbejde med problematikker, der relaterer sig til mennesker med udviklingshæmning på tværs af forskellige botilbud, kan skabe grobund for innovation, så der ydes god støtte til mange forskellige beboere.

10 Fra vores egen verden Fokus på bestyrelsesmedlemmerne MarieBladets redaktion har ønsket at bringe en enquette, som sætter focus på medlemmer af de enkelte Mariehjems bestyrelser. Inden for et år til halvanden vil antallet af Mariehjem vokse fra 12 til 16, og med det stiger antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 60 til ca. 80 personer. Det har derfor været naturligt at bringe bestyrelsesmedlemmernei focus. Vi har stillet nogle bestyrelsesmedlemmer 6 spørgsmål. Fire af bestyrelsesmedlemmernes beredvillige besvarelser af spørgsmålene bringes her. Spørgsmål: 1. Hvor længe har du været medlem af bestyrelsen? 2. Hvem opfordrede dig til at blive medlem af bestyrelsen? Og hvorfor blev netop du opfordret? 3. Hvorfor tog du imod opfordringen til at påtage dig bestyrelsesarbejdet? 4. Hvilke områder i bestyrelsesarbejdet lægger du særlig vægt på / er særlig vigtige for dig? 5. Hvilke udfordringer ser du for dig og din bestyrelse i de næste tre år? Hvad ser du af udviklingslinier i arbejdet? 6. Hvis du skulle rekruttere en person til bestyrelsen, hvordan ville du så sælge sagen? Svar: Sten Langvad, (Bofællesskabet Kirsten Marie i Lyngby, 24 beboere, socialpsykiatri) 1. Jeg har været medlem af bestyrelsen i 3 år. 2. Jørgen B. Schmidt opfordrede mig (er formand i Kirsten Maries bestyrelse). Vi var begge medlemmer af kommunalbestyrelsen for Lyngby-Taarbæk kommune en periode i slutningen af firserne. Her kom vi til at respektere hinanden på trods af modsat politisk farve det var vel noget med et lidt bredere samfundsmæssigt engagement, der var fællesnævner. 3. Interesse/nysgerrighed overfor forhold omkring psykiatri og samfund (selvom det er et område, som jeg ikke har særlig erfaring med eller relationer til) 4. Indsigt i hvordan forstander og personale praktisk håndterer beboere og klienter med psykiske lidelser, samt relationer til pårørende og det omgivende samfund. Støtte bestræbelsen for at beboerne og klienterne bliver selvhjulpne i det omfang, det er muligt. Relationen til Lyngby-Taarbæk kommune 5. Kombinationen offentlig/privat er på mange områder ikke klart nok med hensyn til ansvarsfordeling. Bestyrelserne må klædes bedre på både fagligt indenfor plejeområdet og økonomisk/ansvarslighedsmæssigt (forståelse af regnskab og budgetter samt forhold til lovgivningen). Det er en spændende udvikling, der pågår, hvor nogle af nøglebegreberne er mangfoldighed, forholdet og forskellen mellem omsorg og forsorg. Der vil blive mere samfundsmæssig og politisk interesse for disse spørgsmål. 6. Ved en præsentation af ovenstående udfordringer. Lilly Kristoffersen, (Ellen Mariehjemmet i Gilleleje, 26 plejekrævende ældre ) 1. Jeg har været medlem af bestyrelsen i 10 år. 2. Aase Schelbech opfordrede mig (daværende medlem af Ellen Mariehjemmets bestyrelse). Mit store kendskab til borgere og kommunale folk i Græsted-Gilleleje. 3. Har været Centerrådsformand i 10 år på et kommunalt plejehjem. Det, jeg så der, kunne kun gøres bedre. Vi har alle et ansvar for de svage i vort samfund, og det lød spændende med et privat plejehjem. 10

11 focus på bestyrelsen 4. At beboere og personale trives. At rammerne, både fysisk og pengemæssigt, er til stede for at det hele kan foregå på en ordentlig måde. Bestyrelsesmedlemmerne skal også føle sig godt tilpas og respekteret. De gør et stort arbejde, og det er frivilligt. 5. Personale: Kan godt blive en flaskehals. Vi skal måske gå andre veje. Bestyrelser: Ligesom i andre jobs, man skal forny sig, sørge for at komme på kurser, være åbne for de unge ledere, ens egne holdninger er ikke altid de rigtige. Se et hjem som en helhed og hvad kan vi gøre for, at det skal blive endnu bedre. Skal der være en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer? Det er spændende med de mange nye hjem med forskellige slags beboere. Men er det kun spændende for formændene? De andre bestyrelsesmedlemmer bliver hægtet af, da de ikke deltager i fondsmøderne. Nyt punkt på Ellens dagsordenen efter dette spørgsmål: udvikling i bestyrelsesarbejdet. Kunne der laves et par foredrag om året i Mariehjemmene, hvor vi kunne tage relevante emner og nye hjem op? Hvad med noget økonomi-orientering? 6. Fortælle om, hvor anderledes vi driver vore hjem. Sammenholdet er godt, vi kommer hinanden ved og man har et ansvar. Man skal ikke bare være en nikkedukke. Jens Skovgaard Nielsen, (Bostedet Karen Marie, 39 beboere, udviklingshandicappede) 1. Jeg har været medlem af bestyrelsen i knap 3 år. 2. Jeg blev opfordret af formanden i Karen Maries bestyrelse, måske fordi han troede at jeg kunne bibringe både noget nyt med ny energi. 3. Jeg har kendt Karen Marie (tidligere Skovridergården) i hele mit liv og vil gerne gøre en indsats for at det fortsat er et godt sted at være for beboere, personale og bestyrelse. 4. Selvfølgelig skal økonomien være i orden, og den er et resultat af høj belægning, som igen er et resultat af tilfredse beboere og medarbejdere. Det opnås kun gennem medindflydelse både i den daglige drift og på de større beslutninger om at skabe tidssvarende tilbud og faciliteter for vores beboere. 5. Vi har igennem de sidste mange år arbejdet på at gøre de fysiske betingelser optimale og er snart færdige (med de rigtig store arbejder). Jeg tror at vi i de næste år vil arbejde med vores pædagogiske profil, få den gjort mere synlig og bevist og udvikle den i takt med at beboerprofilerne ændrer sig. Jeg tror også vi vil arbejde med at finde gode måder med hvilke vi bedre kan forudsige hvad der i fremtiden sker på vores område, sådan at vi i rette tid kan planlægge hvilke udviklingstiltag der skal igangsættes. 6. Det er spændende og udfordrende at arbejde sammen med den øvrige bestyrelse, medarbejdere og forstander om at skabe et godt sted at være for alle parter. Der er interessante opgaver at løse, hvis man har lyst. Det giver en stor tilfredshed at være med til at gøre noget sammen med andre for andre. Mette Fjord Nielsen, (Meta Mariehjemmet, kommende plejehjem, 28 beboere) 1. Jeg er helt nyt medlem af bestyrelsen i det nystiftede Meta Mariehjemmet. Men jeg har har været medlem af bestyrelsen for støttegruppen i et par år, og medlem af initiativgruppen bag etablering af Meta Mariehjemmet i et år forudgående. 2. Lokale medlemmer af initiativgruppen opfordrede mig til at gå med i arbejdet. Jeg har tidligere arbejdet med at få etableret en børnehave i lokalområdet. Jeg er oversygeplejerske, og min faglige baggrund spille sikkert også en rolle. 3. Fordi jeg synes, at det er vigtigt at få etableret et plejehjem i lokalområdet, og fordi jeg synes at det er spændende at være med til at arbejde for en sag, som har min interesse. 4. Det faglige omkring arbejdet på et plejehjem, samt det organisatoriske i forhold til hele tilblivelsesprocessen. 5. Bestyrelsens største udfordring er at få bevilget friplejehjemspladser fra Socialstyrelsen, således at vi kan komme i gang med licitationsrunde og efterfølgende byggeri. Dernæst vil hele processen omkring ansættelse af leder og medarbejdere komme og hele opgaven med at markedsføre Meta Mariehjemmene. 6. Fortælle engageret om hele tanke bag både det lokale initiativ og Fonden Mariehjemmene. Dernæst at vedkommende ville få nogle rigtig gode og spændende bestyrelseskolleger, og til sidst ville jeg fortælle om tilfredsheden ved at kunne gøre en forskel, og kunne gøre noget for andre, i dette tilfælde vores ældre medborgere. 11

12 Formålet med temadagen er at få et nuanceret kendskab til de lovbestemmelser, der rammesætter problemstillingen og de dilemmaer, der i hverdagen knytter sig til arbejdets tilrettelæggelse. Temadagen vil tage udgangspunkt i selvbestemmelsesretten, og de regler på social- og sundhedsområdet, som omhandler magt og tvang i omsorgen. Der vil desuden være fokus på formålet med registrerings- og indberetningssystemet. Udviklingskonsulent Pia Bille er temadagens ressourceperson. Læs artikel her i bladet på side 6 og 7. Deltagerne på temadagen inviteres til at medbringe eksempler fra praksis, der kan lægges til grund for den fælles diskussion. Det skal være beskrivelser af episoder, der er tilbagevendende og til stadighed fører til diskussion eller den sidste episode, som voldte vanskeligheder. Deltagerne skal medbringe en beskrivelse af episoden på ½ side, fordi den lille skriveproces hjælper til en klarere fremstilling af episoden. Det er hensigten, at temadagen skal give ny inspiration og overvejelser vedrørende praksis. MarieBladets bagside Temadag om magtanvendelse og omsorgspligt Fonden Mariehjemmene afholder mandag den 26. november 2007 TEMADAG i Kulturhuset i Valby, Valgårdsvej 4-8, 2500 Valby for bestyrelsesmedlemmer, ledelse og medarbejdere Lilly Mariehjemmet, Birkerød Et af de allerførste skidt på vejen til etableringen af et nyt Mariehjem i Birkerød blev sidst i september 2007 taget i forbindelse med stiftelsen af en ny selvejende institution, der kommer til at hedde Lilly Mariehjemmet, opkaldt efter Lilly Kristoffersen, der er medlem af Fonden Mariehjemmenes bestyrelse for Ellen Mariehjemmet i Gilleleje. Temadagen har følgende indholdspunkter: Betydningen af borgernes retssikkerhed Retssikkerhed i det senmoderne samfund Servicelovens etiske position Den aktive omsorgspligt Indgreb i selvbestemmelsesretten Borgernes retssikkerhed i relation hertil Opfølgning på vanskelige episoder som baggrund for organisatorisk læring Præsentation af deltagernes cases herunder dannelse af grupper Gruppearbejde med baggrund i interesse for konkrete cases Opsamling og præsentation af et par brugbare metoder til at implementere og understøtte arbejdet med praksis Pia Bille er udviklingskonsulent ved Region Sjælland på det sociale område. Hun er uddannet på Roskilde Universitet. Cand. techn. soc. og har i flere år været tilknyttet Videncenter for socialpsykiatri. Hun har afholdt rigtig mange temadage i kommuner vedr. den aktive omsorgspligt og magtanvendelse på voksenområdet. Tilmelding pr. mail til Debbie Nielson: den@mariehjem. dk eller Kristian Wedel Andersen: kwa@mariehjem.dk Det nye Mariehjem forventes at komme til at rumme 48 plejeboliger og etableres efter den nye lov om Friplejeboliger, der er trådt i kraft i år. Rudersdal Kommune har fået tilsagn om at kunne disponere over samtlige boliger. Lilly Mariehjemmets bestyrelse, som set fra venstre er: Christian Guldager (næstformand), Lene Tronier, Ulla Pinborg, Birthe Philip (formand) og Birgit Tystrup.