LSU- møde Området for Sundhedsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LSU- møde Området for Sundhedsuddannelser"

Transkript

1 LSU- møde Området for Sundhedsuddannelser 17. august 2015 Mødested: Blangstedgårdsvej, lokale F1.29 Starttidspunkt: Sluttidspunkt: Mødeleder: SOPE Referent: Bianca Dreyer Hyre Deltagere: Lena Busch Nielsen, Birgitte Ebbe Mathiesen, Jette Rasmussen, Christian Arbjerg Gøttsch Hansen, Finn Ravnkilde Marlet, Brit Sander Bruun, Nabil Karas, Helle Guldborg K. Nielsen, Marianne Gellert Olesen, Søren Pedersen. Afbud: Dagsordenspunkter: 1. Kriterier for optagelse på Ph.d. kandidatlisten i Området for Sundhedsuddannelser (SOPE) (40 min) 2. Handlingsplan APV 2014 forandringsprocesser og arbejdspres (BSBR) (40 min) 3. Teamlederens ansvar, kompetence og opgaver (SOPE) (40 min) 4. Implementering af nye sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelser (SOPE) (45 min) 5. Udpegning af bedømmer til udvalg vedr. undervisningspris (SOPE) (15 min) 6. Lokale kvalitetsdrøftelser i efteråret 2015 (SOPE) (30 min) 7. Korte orienteringspunkter (SOPE) (15 min) 1

2 1. Kriterier for optagelse på ph.d kandidatlisten i Området for Sundhedsuddannelser Søren W. Petersen 1.1 Sagsfremstilling På LSU seminaret den var der en drøftelse af Sundhedsuddannelsernes forskningsstrategi, forskningsorganisering, forskningsprogram samt kompetenceudvikling i forhold til forskerkompetencer på Ph.D niveau. Der er efterfølgende udarbejdet en Ph.d håndbog der skal betragtes som en guide rettet mod underviserne og ift hvilke programmer som der er iværksat mhp at kvalificere til optagelse på et ph.d forløb. Guiden indeholder en beskrivelse af: Præ-ph.d forløb for adjunkter og lektorer i Området for Sundhedsuddannelser Elementer i præ-ph.d forløb i Området for Sundhedsuddannelser Forskeruddannelse på Universitet/SDU Karriereveje efter Ph.d.-uddannelse i Området for Sundhedsuddannelser herunder Post-doc forløb samt docentstillinger. For at skabe gennemsigtighed ift hvad der skal til for at blive prioriteret til et Ph.d uddannelsesforløb er der udarbejdet et sæt kriterier. Der er desuden også udarbejdet en Ph.d kandidatliste i Området for Sundhedsuddannelser. Kriterierne og kandidatlisten skal offentliggøres umiddelbart efter behandlingen på LSU mødet. Der offentliggøres to lister - en liste med medarbejdere i den enkelte uddannelse og en samlet oversigt over medarbejdere i Området for Sundhedsuddannelser. 1.2 Indstilling Under punktet skal der tages stilling til kriterierne for optagelse på kandidatlisten 1.3 Bilag a) Håndbog Udvikling af forskningskompetencer indenfor Området for Sundhedsuddannelser på University College Lillebælt b) Kriterier for optagelse på ph.d listen c) Ph.d listen 2. Handlingsplan APV forandringsprocesser og arbejdspres Brit Sander Bruun 2.1 Sagsfremstilling 2

3 Sundhedsuddannelsernes APV rapporter blev behandlet på et fællesmøde mellem LAU og LSU i Området for Sundhedsuddannelser den Opsummerende er følgende problemstillingerne stort set gennemgående i alle APV rapporterne: 1. Arbejdspres (manglende overblik, ubalance mellem opgaver/ ressourcer) 2. Omfanget og hastighed i forhold til forandringsprocesser 3. Mobning og bagtalelser 4. Konflikter 5. Faldrisiko (ledninger på gulvet i undervisningslokaler) På mødet blev det aftalt, at LAU arbejde videre med punkt 3 til 5, samt at den enkelte uddannelse/udbudssted og LSU arbejdede videre med punkterne 1 og 2. LSU har efterfølgende valgt, at analysere data (de kvalitative udsagn) fra APV undersøgelsen fra de 7 udbud ud fra følgende begreber værdierne i Social Kapital : 1. Mening 2. Indflydelse 3. Forudsigelighed 4. Selvstændighed og støtte 5. Anerkendelse og belønning 6. Ressourcebalance De 6 værdier er hver især og samlet set centrale elementer ift at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Den samlede analyse blev behandlet af LSU. Idet analysen er foretaget på baggrund af det samlede datamateriale og er af generel karakter, vil der dels være udfordringer der ikke er relevante i alle afdelinger og dels være specifikke udfordringer i den enkelte uddannelse som ikke er medtaget i analysen. Leder og medarbejdere i den enkelte uddannelse/udbudssted må vurdere hvilke dele af analysen der er særlig relevant for den pågældende uddannelse/udbudssted. Handlingsforslagene er beskrevet samlet ift de 6 værdier og inddrager både et organisatorisk niveau der omfatter UCL, Området for Sundhedsuddannelser og sundhedsuddannelsernes LSU og LAU et gruppe niveau der omfatter Uddannelsesniveau og teamniveau samt et individ niveau. Idet løsningsforslagene er formuleret generelt vil der være forslag der ikke er relevante i alle afdelinger eller forslag der allerede er implementeret. Leder og medarbejdere i den enkelte uddannelse/udbudssted prioriterer hvilke forslag der skal arbejdes videre med. 2.2 Indstilling Under punktet skal LSU kvalificere og tage stilling til handlingsplanen. 2.3 Bilag Handlingsplan APV Forandringsprocesser og arbejdspres

4 3. Teamlederens ansvar, kompetence og opgaver Søren W. Petersen 3.1 Sagsfremstilling Funktionen som faglig og pædagogisk teamleder er central dels ift at drive en uddannelse og dels ift at lede uddannelsesteam. Stillingen er en underviserstilling som adjunkt/lektor omfattende følgende 3 hovedopgaver: teamledelse, undervisning og udviklingsopgaver. Omfanget af opgaverne indenfor de tre kategorier aftales med Uddannelseschefen. Der er knyttet et funktionstillæg til stillingen I henhold til funktionsbeskrivelsen har teamlederen et delegeret: fagligt, pædagogisk og ressourcemæssigt ansvar for udviklings- og driftsaktiviteter knyttet til xxxx samt ansvar for udvikling af teamets samarbejds og arbejdsprocesser, samt teamets kommunikations-, diskussions- og beslutningsprocesser og bidrager med et konstruktivt og dialogbaseret samarbejde såvel internt som eksternt samt til realisering af Sundhedsuddannelsernes områdestrategi. Teamlederens generelle opgaver: Koordinerer teamets faglige og pædagogiske opgaveløsning i forhold til drift og udvikling af de opgaver som teamet er ansvarlig for (overblik, prioritering, målrettethed, fremdrift). Fokuserer på mål, mening, drive, dynamik, sammenhæng og resultater i teamets arbejde. Forvalter og dokumenterer anvendelsen af ressourcer til drift og udvikling, som teamet tildeles, og bidrager til effektivisering og kvalitetsudvikling af teamets administrative processer og uddannelsesdrift. Udarbejder fagfordeling med udgangspunkt i ønsker fra underviserne og ud fra Uddannelseschefens overordnede ressourcerammer. Varetager konkret udmøntning af studieaktiviteter, inkl anvendelse af allokerede medarbejderressourcer i samarbejde med teamets medarbejdere. Evaluerer, justerer og udvikler uddannelsens studieaktiviteter indenfor gældende bekendtgørelse og studieordning. Holder uddannelseschefen informeret om, hvad teamet aktuelt arbejder med samt om der er aktuelle problemstillinger, som kræver uddannelseschefens medvirken. Medvirker ved ansættelse af nye medarbejdere. Medvirker til at nye teammedlemmer integreres i teamet. Teamlederens specifikke opgaver fastlægges af uddannelsen. 3.2 Indstilling Under punktet skal der tages stilling til funktionsbeskrivelsen og være en drøftelse af de evt snitfladeudfordringer der er ift funktionerne som uddannelseschef og underviser. 4

5 3.3 Bilag Udkast til Organisationsdesign. Området for Sundhedsuddannelser i UCL Implementering af nye sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelser Søren W. Petersen 4.1 Sagsfremstilling Styrelsen for Videregående uddannelser er i færd med at udvikle nye uddannelsesspecifikke rammebekendtgørelser for hver af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I forlængelse heraf har professionshøjskolerne (herunder UCL) til opgave at udvikle og implementere institutionsspecifikke studieordninger for hver af sundhedsuddannelserne, der har virkning fra Det forventes at uddannelsesbekendtgørelsen sendes i høring , hvorefter studieordningsarbejdet kan iværksættes lokalt. Lederrådet har besluttet at udviklingsarbejdet projektorganiseres på følgende 2 niveauer - hvor processerne afvikles parallelt og forskudt: - et Område niveau, hvor organiseringen fastlægges af Lederrådet i en projektbeskrivelse. Områdeniveauet har fokus på tværgående initiativer og indsatser. - et Uddannelsesniveau, hvor organiseringen fastlægges af uddannelseschefen i en projektbeskrivelse og på baggrund af fælles principper fastlagt af lederrådet (det vil sige i 5 monofaglige projektbeskrivelser). Processen ift udvikling af projektbeskrivelserne er følgende: - (11.8) 1. udkast til projektbeskrivelser behandles i strategisk lederråd - (17.8) LSU orienteres om arbejdet ift projektorganiseringen af udviklingsarbejdet - (27.8) 2. udkast til projektbeskrivelser behandles i Lederrådet herunder drøftelse af hvilke lokalt definere tværgående udviklingsprojekter der skal igangsættes (jf leveranceafsnittet i Område projektbeskrivelsen). - (10.9) Stillingtagen til de endelige projektbeskrivelser i Lederrådet samt til hvilke tværgående udviklingstiltag der iværksættes. 4.2 Indstilling Punktet er til orientering og drøftelse. 4.3 Bilag a) 1. Udkast Udvikling og implementering af nye sundhedsfaglige studieordninger. dateret b) 1. udkast til Sygeplejerskeuddannelsen Ny studieordning dateret Der foreligger ligeledes et 1. udkast til projektbeskrivelser for de øvrige 4 sundhedsuddannelser. Disse er ikke 5

6 vedhæftet som bilag idet de stort set er identiske med projektbeskrivelsen fra Sygeplejerskeuddannelsen. 5. Udpegning af bedømmer til udvalg vedr. underviserpris Søren W. Petersen 5.1 Sagsfremstilling UCL ønsker med Strategitjek at kunne levere fremragende uddannelse. Der etableres derfor en årlig underviserpris, der på indstilling fra grupper af studerende tildeles inden for henholdsvis Området for sundhedsuddannelser, Området for pædagogik-samfundsfaglige uddannelser og Området for kompetenceudvikling og undervisningsmidler. Priskomiteen består af 2 studerende udpeget af studenterorganisationerne, 3 Undervisere udpeget af LSU erne samt Uddannelsesdirektøren. Priserne der består af et rejselegat på hver kr uddeles i september. Priserne kan tildeles til medarbejdere med ansættelse i mindst 50% stilling. Indstillinger skal være skriftligt begrundet med henvisning til følgende kriterier: Underviseren bidrager til fremragende uddannelse ved at: Styrke studerendes ansvar og organisering af egen læring Koble teori til professionsrelevant praksis Fremme kritisk refleksion på et informeret vidensgrundlag Herunder ses gerne fremhævet undervisere, der særligt bidrager til Styrkelse af innovation og entreprenørskab Øget fokus på udvikling af nye professionelle roller i ny velfærd Øget anvendelse af teknologi i praksis Kriterier for tildeling af Underviserprisen drøftes med Studerende på Tværs inden prisen endelig indstiftes. 5.2 Indstilling LSU skal udpege en medarbejder til komitteen 6. Lokale kvalitetsdrøftelser i efteråret 2015 Søren W. Petersen 6.1 Sagsfremstilling På HSU mødet den blev det besluttet, at der skal gennemføres lokale drøftelser om tegn på god arbejdskvalitet. Drøftelserne skal rette fokus mod de kvalitetsvurderinger, der ikke indfanges af de nuværende kvalitetssystemer, nemlig kvalitetskulturen i form af medarbejdernes og afdelingernes opfattelse af kvaliteten i deres kerneopgaver Den lokale leder er ansvarlig for gennemførelsen af drøftelserne i den enkelte uddannelse. Drøftelserne skal afvikles i november/december måned 2015 og resultaterne skal formidles til HSU. 6

7 6.2 Indstilling Under punktet skal der være en drøftelse af der munder ud i anbefalinger ift hvordan sagen kan gribes an i de enkelte uddannelser. 7. Korte orienteringspunkter Søren W. Petersen 7.1 Sagsfremstilling Drøftelse på LSU mødet den Fordele og ulemper ved at sammenlægge LSU og LAU til et MED udvalg. Ny Uddannelseschef ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle pr

8 Bilag Bilag 1.3a Håndbog Udvikling af forskningskompetencer indenfor Området for Sundhedsuddannelser på University College Lillebælt

9 HÅNDBOG 2015 Udvikling af forskningskompetencer indenfor Området for Sundhedsuddannelser på University College Lillebælt

10 7. april 2015 Lise Hounsgaard Poul Bruun Søren William Pedersen Helle Stryhn Hanne Kaae Kristensen Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter University College Lillebælt

11 Indholdsfortegnelse Forord Præ-ph.d.-forløb for adjunkter og lektorer i Området for Sundhedsuddannelser... 5 Præ-ph.d Læringsmål Deltagelse i videnskabeligt vejledt og udført udviklingsprojekt Pilotprojekt indgår i Forskningscentrets kvalitetssikring... 6 Undervisnings- og vejledningsforpligtelser, herunder indgå i videnkredsløb og talentudvikling af bachelorstuderende... 6 Vejledning... 6 Tidsplan... 6 Formidling Evaluering, herunder dokumentation for kompetenceudvikling... 6 Fra adjunkt/lektor til ph.d.-studerende et flow-chart Elementer i præ-ph.d. forløb i Området for Sundhedsuddannelser Deltagelse i informationskompetencekursus Deltagelse i Journal Club... 7 Dagsorden og ordstyrer... 7 Deltagelse i Metodeklub herunder skriveværksted... 7 Ph.d.-uddannelse i Området for Sundhedsuddannelser... 8 University College Lillebælts Ph.d.-strategi... 8 Forskeruddannelse på Universitet/SDU... 9 Ph.d.-bekendtgørelse Ansøgning til Ph.d.-skole på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU... 9 Ph.d.-skoler... 9 Deltagelse i ph.d.-kurser Vejledning Undervisningsaktiviteter Publikationer, herunder affiliering og forfatteraftaler Formidling, herunder præsentation på temadage, konferencer (lokale, nationale og internationale) Afhandling Forskningsnetværk internt, nationale, internationale Økonomi, fonde, annuum, løn og ansættelse, driftsmidler, studieafgift Tidsplan Forsvar på SDU Publicering af afhandling Forsvar afholdt på UCL Sted Invitation Tryk af afhandling Reception Karriereveje efter Ph.d.-uddannelse i Området for Sundhedsuddannelser Post-doc Docent

12 HÅNDBOG 2015 Forord Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier selvstændigt skal varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forskningsog udviklingsaktiviteter. Den nye opgave indebærer, at institutionerne er pålagt en opgave med at opbygge egen forsknings- og udviklingsaktivitet i henhold til alment og internationalt anerkendte definitioner af forskning- og udvikling (Frascati-manualen). Formålet bag lovændringen er først og fremmest at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans, jf. lovbemærkningerne. Herved understreges institutionernes rolle som uddannelsesinstitutioner. Formålet med den nye opgave er således ikke forskning og udvikling i sig selv, men at styrke uddannelsernes videngrundlag og dermed øge uddannelseskvaliteten. Videre bemærkes det, at videngrundlaget iht. loven skal bevare sin praksisnære og anvendelsesorienterede karakter med relevans for de professioner og erhverv, som uddannelserne retter sig mod. I strategi 2020 anfører UCL ønsket om at kunne producere og sætte ny viden i spil i professionshøjskolen, i professionsfelterne og i samarbejde med andre videnproducerende private eller offentlige virksomheder. Endvidere anfører UCL ønsket om at udvikle et selvstændigt videngrundlag, der kan agere spydspids i systematisk, dialogbaseret videnorganisering med professionsfelter, universiteter og uddannelser. Samt at indgå partnerskaber og samarbejde systematisk på flere professionsområder og på tværs af professionsområder mhp. organisatorisk læring. I strategi for Området for Sundhedsuddannelser for ønskes området at være kendt som en kvalificeret aktør, der bidrager til udvikling og forbedring af velfærdssamfundets og sundhedsvæsenets ydelser gennem anvendelsesorienteret forskning og udviklingsarbejde, der afvikles i samarbejde med eksterne partnere herunder professionsområderne. Området er desuden anerkendt for at organisere åbne videnkredsløb mellem forskning, uddannelse og praksis. 4

13 Præ-ph.d.-forløb for adjunkter og lektorer i Området for Sundhedsuddannelser For at gennemføre forskeruddannelse som led i ansættelse ved UCL, findes der forskellige grundlæggende kriterier, som skal være opfyldt. Man skal have gennemgået en kandidatuddannelse/eller tilsvarende Ved en masteruddannelse skal man være villig til at gennemgå eventuel kompetenceudvikling til kandidatniveau. Man skal være fundet egnet af uddannelseschef og forskningsleder/docent. Være prioriteret af uddannelseschef. Man skal gennemgå et præ-ph.d.-forløb; og stadig være vurderet egnet. Helst være lektorbedømt. Enhver adjunkt/lektor kan efter information til egen leder, henvende sig til forskningsleder/docent for en uformel vejledning i forhold til start på ph.d.-forløb. Såfremt den ansatte ønsker en formel indledning, skal den ansatte bede uddannelseschef og forskningsleder/docent om en udviklingssamtale i forhold til starten på et forløb afsluttende med indskrivelse på et universitet. Adjunkt/lektor vil under samtalen blive vurderet på deltagelsen i udviklingsprojekter, deres gennemførsel, kompetence i formidling (antal accepterede artikler), faglige og personlige kompetencer, alder, karriereønsker; forskning, undervisning etc.. Såfremt adjunkt/lektor accepteres til en forskeruddannelse, vil uddannelseschef, forskningsleder/docent i samarbejde med adjunkt/lektor planlægge et forløb for udvikling af kompetencer for indskrivelse på en ph.d.-skole/universitet. Forløbet bekrives i en individuel plan. Uddannelseschef og forskningsleder prioriterer adjunkt/lektor indenfor uddannelsens og områdets økonomiske rammer. I hele forløbet frem til indskrivelse vil præ-ph.d. være under vejledning fra en docent eller anden forsker fra Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter. Uddannelseschef/forskningsleder og præ-ph.d.-studerende vil afholde tre udviklingssamtaler i præ-ph.d.-forløbet for status i forhold til indskrivning på universitet. Præ-ph.d. Præ.ph.d. planlægges i et samarbejde mellem uddannelseschef, forskningsleder og adjunkt/lektor. Forløbet bygger på deltagelse i relevante dele af forskningsprocessen med protokoludvikling og afslutning med akademisk formidling; f.eks. en artikel. Forløbet tager udgangspunkt i adjunkt/lektors forudsætninger og beskrives i en præ-ph.d.-plan. Plan og forløb vurderes tre gange under forløbet. Læringsmål At deltagerne: Tilegner sig viden om de enkelte elementer i et projektforløb og deres indbyrdes relationer Tilegner sig viden om krav til uddannelseselementer i en ph.d.- uddannelse (projekt, uddannelse og formidling) Tilegner sig viden om brug af vejledning og vejledere under forberedelse af ph.d.-uddannelsen Tilegner sig viden om lovgrundlag og økonomi ved gennemførelse af ph.d.- uddannelsen Systematisk kan opsøge og kritisk vurdere nyeste forskningsbaseret viden som baggrund for og afgrænsning af et projekt Kan udarbejde en ph.d.-projektbeskrivelse og ansøgning om indskrivning ved et universitet Tilegner sig generelle kompetencer til kvalificeret at kunne planlægge og gennemføre et forskningsprojekt i en ph.d.-uddannelse Deltagelse i videnskabeligt vejledt og udført udviklingsprojekt Protokol/projektbeskrivelse og pilotprojekt Den præ-ph.d.-studerende udvikler og gennemfører et udviklingsprojekt under vejledning af en forsker i Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter. Her undersøges bl.a. om der er mulighed for at indgå med delstudier i større forsknings- eller udviklingsprojekter i en afgrænset periode. Ressourcer aftales mellem uddannelseschef/forskningsleder og adjunkt/lektor. Ressourcer fordeles over flere semestre. Forløb planlægges i samråd med uddannelseschef/forskningsleder/ docent Tre semestre; timer aftales Udfører en litteraturgennemgang baggrund for projekt Beskrivelse af projekt i protokol designudvikling Dataindsamling af empiri Bearbejdelse af empiriske data Formidling af empiriske data og resultater; 1-2 artikler. Resultater fra litteraturgennemgang kan indgå i protokol/projektbeskrivelse og gemmes til forskeruddannelsen Projektet designes/og italesættes som et pilotprojekt for et ph.d.- projekt. Alle elementer beskrives i en individuel kompetenceplan for præph.d.-studerende/forløbet. Såfremt der skulle være brug for andre elementer i præ-ph.d.-forløbet udvikles, beskrives og planlægges disse af vejlederne og uddannelseschefen. Adjunkt/lektor i præ-ph.d-.forløbet forpligter sig til at deltage i Forskningscenterets aktiviteter eksempelvis temadage, integrere studerende i sit projekt, formidling af viden fra projektet internt/eksternt specielt i forhold til uddannelsens videngrundlag, samt gældende aftaler vedr. affiliering og forfatterskab. For yderligere beskrivelser se nedenfor. 5

14 HÅNDBOG 2015 Pilotprojekt indgår i Forskningscentrets kvalitetssikring Udviklings- og forskningsprojekter i Forskningscentrets regi registreres samlet i et excel-ark, der ligger på et fælles drev. Samtlige medarbejdere er ansvarlige for fortløbende at registrere egne projekter. Kvalitetssikring sker ved audit i form af, at de projektansvarlige i samråd med docent Hanne Kaae Kristensen afvikler audit på eget projekt halvårligt (maj november). Her præsenteres og diskuteres projektets proces og resultater sammenholdt med formål, tidsplan, datasikkerhed, budget, samarbejdsaftaler samt formidling herunder publikationsaftaler/forfatterrækkefølge på et møde af max. 1 times varighed. Den projektansvarlige skriver referat, som efterfølgende lægges i projektets mappe på Forskningscentrets fællesdrev. Undervisnings- og vejledningsforpligtelser, herunder indgå i videnkredsløb og talentudvikling af bachelorstuderende Som led i præ-ph.d.-forløbet varetager adjunkt/lektor i mindre omfang undervisnings- og vejledningsforpligtelser i regi af Sundhedsuddannelsernes Forskningscenter. Disse aftales ved præ-ph.d.-forløbets opstart. Den præ-ph.d.-studerende registrerer sin undervisning i Sundhedsuddannelsernes Forskningscenters fælles registrering ifm. videnkredsløb og talentudvikling af bachelorstuderende. Her er udarbejdet et fælles excel-ark, hvor medarbejdere løbende registrerer undervisnings- og vejlednings opgaver, der varetages i arbejdstid indenfor Forskningscentret. Vejledning Den præ-ph.d.-studerende vejledes løbende af en af Sundhedsuddannelsernes seniorforskere, postdoc, docent. Tidsplan Her afsættes relevante ressourcer fordelt over to til tre semestre. Præ-ph.d.-forløbet planlægges i samråd med uddannelseschef/forskningsleder/docent. Præ-ph.d.-forløb strækker sig sædvanligvis over 1 til 1½ år. Ved forløbets start udarbejdes en tidsplan for det samlede forløb. Tidsplanen evalueres løbende i vejledningen sammen med seniorforskeren. Formidling Den præ-ph.d.-studerende er forpligtet til at formidle sine resultater både mundtligt og skriftligt. Inden projektet igangsættes, aftaler den præ-ph.d.-studerende, uddannelseschefen samt seniorforskeren rammer for mundtlige præsentationer (præsentation på temadage i UCL-regi samt deltagelse i udarbejdelse af præsentation gennem vodcast el. lign.) samt udarbejdelse af engelsksproget artikel (se retningslinjer for affiliering, forfatteraftaler og undervisning). Der skal udarbejdes en engelsksproget artikel med det formål, at den kan publiceres i et internationalt peer-reviewet tidsskrift. Fra adjunkt/lektor til ph.d.-studerende et flow-chart Adjunkt/lektor ønsker uformel vejledning omkring forskeruddannelse. Uddannelseschef underrettes. Forskningleder/docent afholder uformel samtale vedrørende forskeruddannelse. Adjunkt/lektor ønsker formel samtale vedrørende påbegyndelse af phd.-forløb. Uddannelseschef/forskningsleder vurderer under samtalen adjunkt/lektor individuelle kompetencer. Adjunkt/lektor accepteres til forløb og prioriteres på grunduddannelsens interne liste. Uddannelseschef/forskningsleder planlægger et præ-ph.d.-forløb med udgangspunkt i adjunkt/lektors individuelle kompetencer. Præ-ph.d.-forløb med projekt/formidling. Deltagelse i relevante elementer, Journal Club etc. Udviklingssamtaler med vurdering af forløbet. Forløb afsluttes. Endelig indstilling til ph.d.-forløb. Forksningsleder identificerer hovedvejleder. Hovedvejleder/adjunkt/lektor udvikler ansøgning til universitet. Uddannelseschef indstiller til økonomisk støtte fra UCL. Støtte fra grunduddannelsen, Området for Sundhedsuddannelser og UCL-centralt. Lederrådet prioriteres en gang årligt og adjunkt/lektor meddeles tidsperspektiv for påbegyndelse af forskeruddannelse. Evaluering, herunder dokumentation for kompetenceudvikling I forløbet deltager vejleder og forskningsleder i tre udviklingssamtaler. Præ-ph.d.-forløbet kan afbrydes eller redefineres efter fælles vurdering af uddannelseschef/forskningsleder/docent. Ved afslutning af præph.d.forløb udstedes dokumentation for forløb. Se forløbet fra adjunkt/lektor - præ-ph.d. til ph.d.-studerende; i denne grafik. Hovedvejleder vurderer kvalitet af ansøgning. Ansøgning indsendes til ph.d.-skolen på universitetet. Adjunkt/lektor indskrives. Forskeruddannelse påbegyndes. 6

15 Elementer i præ-ph.d. forløb i Området for Sundhedsuddannelser. Deltagelse i informationskompetencekursus Læringsmål At deltagerne: Tilegner sig viden om de enkelte databasers specifikke indhold, kompleksitet og anvendelse Tilegner sig viden om referencehåndteringsprogrammet Refworks indhold, kompleksitet og anvendelse Tilegner sig viden om brug af Critically Appraised Topic (CAT) Tilegner sig viden om kritisk læsning af forskningsbaseret litteratur Kan systematisk opsøge og kritisk vurdere nyeste forskningsbaseret viden på et kvalificeret grundlag til udvikling af egen undervisningspraksis Kan anvende referencehåndteringsværktøjet Refworks Tilegner sig generelle kompetencer til kvalificeret at kunne vurdere den bachelorstuderendes læringsresultater indenfor informationskompetencer, som det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningerne. Tilegner sig generelle kompetencer til at kunne benytte databaser med det formål at kvalificere undervisningen gennem kritisk vurdering og inddragelse af nyeste viden inden for eget undervisningsområde Deltagelse i Journal Club Journal Club er et af Forskningscentrets tværprofessionelle tilbud til Sundhedsuddannelsernes studerende i talentforløb, præ-ph.d.-studerende, ph.d.-studerende og øvrige ansatte, der arbejder med sundhedsforskning og udviklingsprojekter samt Forskningscentrets ansatte. I Journal Club læser og diskuterer mødedeltagerne centrale tekster relateret til undervisning, udviklingsprojekter og forskning, samt tilegner sig viden om kritisk læsning af forskningsbaseret litteratur. Der afholdes seks journal club-møder om året (midt januar, midt marts, midt maj, slut september, slut oktober og midt december) af en varighed på 1½ time. Formålet med Journal Club At sikre fortløbende opdateret og forskningsbaseret undervisning og videngenerering At holde sig ajour med den forskningsbaserede litteratur At udvikle kompetencer i kritisk læsning samt diskussion af forskningsbaseret litteratur Dagsorden og ordstyrer Der laves dagsorden fra møde til møde. Ved hvert møde deltager minimum en af Forskningscentrets post.doc.er eller docenter, som er tovholder og ansvarlig for at sammensætte dagsordenen med punkter og oplæg, aftale ansvarlige oplægsholdere samt tidsangivelser til hvert punkt. Dagsordenen udsendes senest en uge inden mødet. Tovholderen er tillige ansvarlig for at booke lokale. Deltagerne er selv ansvarlige for at tilmelde sig til hvert enkelt møde via tovholderen. Oplægsholdere indleder med en kort præsentation af den valgte tekst/ artikel (10 15 min). Herefter gruppearbejde i 45 min, og mødet afsluttes med 30 minutters opsamling i plenum ledet af tovholderen. Spilleregler ved møderne Tovholderen har forberedt sig og sikrer, at spilleregler overholdes Tovholderen styrer tiden og faciliterer, at alle høres samt binder knuder Vi starter og slutter til tiden Alle er ansvarlige for, at mødet gennemføres konstruktivt Vi er engagerede og velforberedte Åbenhed samt god tone og gensidig respekt Deltagelse i Metodeklub herunder skriveværksted Metodeklubben er et af Forskningscentrets tværprofessionelle tilbud og fungerer som netværksgruppe og diskussionsforum for Sundhedsuddannelsernes studerende i talentforløb, præ-ph.d.-studerende, ph.d.- studerende og øvrige ansatte, der arbejder med sundhedsforskning og udviklingsprojekter samt Forskningscentrets ansatte. Metodeklubben mødes to gange per semester (forårssemestret i marts og maj efterårssemestret i oktober og december) og møderne er af 2 timers varighed. Ved hvert møde i klubben fokuseres på udvalgte temaer i forhold til relevante metodiske og analytiske problemstillinger. Mødetemaer kan udvælges med forslag fra deltagerne. Formål med metodeklub at give mulighed for fordybelse i specifikke metoder og temaer at få overblik over sundhedsområdets aktuelle forskning og udviklingsprojekter at skabe læring at få kendskab til hinandens kompetencer at højne kvaliteten af områdets forskning og udviklingsprojekter samt formidling Dagsorden og ordstyrer Der laves dagsorden fra møde til møde. Ved hvert møde deltager minimum en af Forskningscentrets post.doc.er eller docenter, der er tovholder og ansvarlig for at sammensætte dagsordenen med punkter og oplæg, aftale ansvarlige oplægsholdere og opponenter samt tidsangivelser til hvert punkt. Dagsordenen udsendes senest en uge inden mødet. Tovholderen er tillige ansvarlig for at booke lokale. Eventuelt inviteres gæsteforelæsere, som kan bidrage til diskussion om et aktuelt emne. Deltagerne er selv ansvarlige for at tilmelde sig til hvert enkelt møde via tovholderen. Mødet tager udgangspunkt i uddrag fra deltagernes eget materiale f.eks. metodebeskrivelser, lydklip fra interview, transskriptioner, dataanalyse, udkast til forskningsprotokoller, projektbeskrivelser, artikler el. lign., der kan indgå i diskussion på mødet i relation til dagens tema. Oplægsholdere indleder med en kort præsentation af deres arbejde (10 15 min). Herefter er to opponenter, der i forvejen er udpeget og har læst oplægsholderens materiale, ansvarlige for sammen at indlede en konstruktiv diskussion med fokus på metoden/metoderne i det præsenterede materiale. Alt materiale behandles fortroligt og makuleres efter mødet. 7

16 HÅNDBOG 2015 Spilleregler ved møderne Ordstyreren har forberedt sig og sikrer, at spilleregler overholdes Ordstyreren styrer tiden og faciliterer, at alle høres samt binder knuder Vi starter og slutter til tiden Alle er ansvarlige for, at mødet gennemføres konstruktivt Vi er engagerede og velforberedte Åbenhed samt god tone og gensidig respekt Møderne afsluttes med at aftale tidspunkt og tovholder for det kommende møde. Spiregruppe forløb, afholdt af docent I et spiregruppeforløb arbejdes med deltagernes egne projektidéer med henblik på at formulere ansøgning om ph.d.-studiepladser først og fremmest ved fakulteterne ved Syddansk Universitet. Emner som gennemgås omfatter: Formelle krav til ph.d.-ansøgninger Valg af vejleder og formulering af vejledningskontrakter Planlægning af ph.d.-forløb (herunder også kurser og udlandsophold) Projektbeskrivelsens elementer og opbygning, vejledning og diskussion i forhold til egne projektidéer Ph.d.-uddannelse i Området for Sundhedsuddannelser University College Lillebælts Ph.d.-strategi (Godkendt af HSU, den 16. september 2013) Mål: Styrket forsknings- og udviklingsbasering University College Lillebælt ser en styrket forsknings- og udviklingsbasering som et afgørende element i bestræbelsen på at øge kvaliteten i professionsuddannelserne og videreuddannelserne. Styrkelsen vil i perioden og gennemføres gennem en række initiativer. De væsentligste er: Etablering af forsknings- og udviklingskapacitet på uddannelsesniveau, som sikrer solid inddragelse af forsknings- og udviklingsviden i samtlige grunduddannelser Opbygning af stærke og konkrete samarbejder med universiteter, især SDU, om ph.d. forløb, forsknings- og udviklingsprojekter, og samarbejde med region og kommuner. Flere ph.d. forløb for ansatte og rekruttering af medarbejdere med ph.d.-baggrund En større projektvolumen inden for forskning og udvikling At mindst 50 procent af alle undervisere på professionshøjskolerne, inden for det kommende ti år, er (det vil sige skal fremover være) kvalificeret på ph.d.-niveau Etablering af seks tværgående videnmiljøer, som på tværs af uddannelsesporteføljen skaber og omsætter lødig og nyttig viden. Omsætningen sker gennem grunduddannelser, videreuddannelser, CFU ydelser samt andre formidlingsformer som konferencer, seminarer mv. 8

17 Forskeruddannelse på Universitet/SDU Ph.d.-bekendtgørelse Indholdet af ph.d. programmet bestemmes af ph.d.-bekendtgørelsen, hvori det hedder, at den estimerede varighed af ph.d.-uddannelsen er af tre års fuldtidsstudium (180 ECTS-point), og at den skal omfatte følgende komponenter: Afslutning af et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning (ph.d.-projektet) Afslutning af ph.d.-kurser svarende til 30 ECTS-point Deltagelse i aktive forskningsmiljøer herunder besøg på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner Undervisningserfaring eller en lignende form for videnkommunikation Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling baseret på ph.d.-projektet Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) - BEK nr af 27/08/2013 er gældende og findes ved at anvende flg. link: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Vejledning om bekendtgørelse nr af 27. august 2013 om ph.d.- uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) vejledning-ph-d-bekendtgorelsen.pdf Udarbejdelse af protokol/projektbeskrivelse og ansøgning til Ph.d.-skole Ansøgning til Ph.d.-skole på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Dine kvalifikationer, dit forskningsprojekt og finansieringen skal være på plads, inden du kan blive indskrevet som ph.d.-studerende. For at blive indskrevet som ph.d.-studerende skal du besidde en kandidatgrad eller ækvivalerende kompetencer. Hvis ikke du besidder en kandidatgrad, vil ph.d.-skolen foretage en individuel vurdering af dine akademiske forudsætninger. Endvidere skal du også besidde en form for dokumenteret forskningserfaring for at opfylde de formelle krav. Du kan for eksempel være forfatter eller medforfatter til en peer-reviewed artikel i et internationalt tidsskrift eller til et abstract fra en international forskningskonference, eller du kan besidde andre former for dokumenteret forskningserfaring. Enhver ansøgers forskningserfaring bliver individuelt vurderet af ph.d.-skolen. Et højt niveau af engelskkundskaber, mundtlige såvel som skriftlige, er også et krav. I nogle tilfælde kan ph.d.-skolen kræve en bestået sprogtest. Godkendte tests er: TOEFL (Test of English as a Foreign Language) og IELTS (International English Language Testing System). Din optagelsesansøgning skal være ledsaget af en beskrivelse af forskningsprojektet, der vil danne grundlag for dit ph.d.-projekt/forløb. Projektbeskrivelsen skal udformes i tæt samarbejde med en seniorforsker, som ligeledes har indvilliget i at være din hovedvejleder i løbet af dit ph.d.-forløb. Dit projektforslag vil gå gennem en bedømmelsesproces med deltagelse af et eksternt ekspertpanel. Til din ansøgning for optagelsen på ph.d.-uddannelsen skal du vedlægge en komplet projektbeskrivelse af dit forskningsprojekt, som du vil udføre under din uddannelse. Projektbeskrivelsen bør laves i tæt samarbejde med din kommende hovedvejleder. Projektbeskrivelsen må ikke overskride 6 sider eksklusiv referencer og kan skrives på dansk eller engelsk. Bedømmerne kan tilråde, at projektbeskrivelsen accepteres i den foreliggende form, kræver ændringer eller anbefale at den afvises. Du og din vejleder vil blive informeret om bedømmelsen af dit projektforslag. Du vil ikke blive informeret om medlemmerne af bedømmelsesudvalget. Ansøgning om indskrivning på ph.d.-uddannelsen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet sendes online. Din ansøgning vil blive sendt til ph.d.-skolens leder, som vil afgøre, om du har de påkrævede kvalifikationer for at blive ph.d.-studerende. Hvis ikke, vil du blive bedt om at genindsende, så snart dine kvalifikationer er i orden. Når ph.d.-skolens leder har acceptereret dine kvalifikationer, vil din ansøgning automatisk forsætte i bedømmelsesprocessen. En bedømmer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og en anden ekstern bedømmer vil blive udnævnt til at vurdere hver ansøgning. Bedømmerne vil kommentere på vigtigheden (den kliniske eller anden) af arbejdet, studiets originalitet, fremgangsmådens eller studiedesignets hensigtsmæssighed, gennemførlighed indenfor ph.d.-uddannelsens treårige tidsramme, vejledning og forskningsmiljø samt etiske overvejelser. Baseret på bedømmernes anbefalinger vil ph.d.-skolens leder afgøre, hvorvidt du vil blive tilbudt optagelse på ph.d.-skolen. Du kan blive bedt om at revidere din projektbeskrivelse. I så fald bedes du følge instruktionerne, som vil blive sendt til dig per sammen med bedømmelsen. Du bør forvente en bedømmelsesperiode på 8-10 uger. Når en beslutning er blevet truffet, vil du blive informeret via . Svaret fra ph.d.-skolen vil indeholde et brev med bedømmernes anonyme bedømmelse. Ph.d.-skoler På de enkelte fakulteters ph.d.-skoler, kan man orientere sig om adgangskrav, vejledning, kurser og andre praktiske oplysninger. Her er oplistet ph.d.-skolerne ved SDU. Ph.d.-skolen ved Det Humanistiske Fakultet 9

18 HÅNDBOG 2015 Ph.d.-skolen ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Ph.d.-skolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ph.d.-skolen ved Det Tekniske Fakultet Som ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan man tage sin ph.d.-uddannelse inden for alle sundhedsvidenskabelige forskningsområder, teoretiske såvel som kliniske. Det kan være alt fra fx humanistisk sundhedsforskning og folkesundhedsvidenskab over hæmatologi og onkologi til neurovidenskab. Fakultetet består af 8 institutter, 14 centre og 50 forskningsenheder. Der kan tilbydes ph.d.- uddannelse inden for alle forskningsenheder. Ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er indskrevet ved Ph.d.-skolen og er tilknyttet et af fakultetets 10 forskeruddannelsesprogrammer, der omfatter de sundhedsvidenskabelige kerneområder. Man bliver også tilknyttet den forskningsenhed, hvor hovedvejlederen er ansat. Ph.d.-skolelederen har ansvaret for, at de indskrevne ph.d.-studerende, inden for et fagligt afgrænset område, gennemgår et struktureret og sammenhængende uddannelsesforløb på højeste niveau, med undervisning og vejledning, der lever op til de fastsatte krav om kvalitet. Ph.d.-skolelederen og Ph.d.-Udvalget med faglige underudvalg tager de overordnede beslutninger om Ph.d.-Skolens aktiviteter. Ph.d.-Udvalget har repræsentanter for både ph.d.-studerende og for det videnskabelige personale. Ph.d.-Skolens sekretariat sørger for de administrative opgaver lige fra optagelsesansøgninger, over servicering af studerende og vejledere, til afholdelse af ph.d.-forsvar og udarbejdelse af ph.d.-beviser. Deltagelse i ph.d.-kurser Den ph.d.-studerende skal med tilfredsstillende resultat, dvs. som bestået, gennemføre ph.d.-kurser, der er godkendt af hovedvejlederen og ph.d.-studienævnet. Kursernes samlede omfang skal svare til ca. 30 ECTS-point. Det anbefales, at kursusdelen gennemføres inden for de første 1½-2 år af studiet. Din ph.d.-plan tilrettelægges sammen med dine vejledere og bør inkludere en oversigt over de kurser, som du har planer om at tage som en del af din ph.d.-uddannelse. Din kursusplan vil blive vurderet sammen med din ph.d.-plan, når du ansøger om optagelse på uddannelsen. Du kan dog godt revidere denne under studiet. Kurser udbudt af ph.d.-skolen-og kurser udbudt af andre danske og udenlandske universiteter kan være en del af kursusplanen. Andre kurser kræver særskilt godkendelse fra ph.d.-skolen. Alle kurser skal vælges i samråd med din vejleder, således at dine kurser bliver tilpasset til din forskning. Deltagelse i internationale seminarer og forskningskonferencer, hvor du holder en mundtlig præsentation eller præsenterer en poster, kan blive godkendt som en kursusdel med 2 ECTS (maksimum 6 ECTS point i alt). Du kan ansøge om godkendelse af ph.d.-kurser afholdt i op til tre år før optagelsen som ph.d.-studerende. Er du interesseret i kurser på andre danske universiteter eller kandidatuddannelser på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, tilbydes et udvalg af kandidatkurser på det højeste internationale niveau. Nogle kurser er almene kurser, der bidrager med nyttige færdigheder, både inden for og uden for den enkelte studerendes særlige forskningsområde. Andre kurser er særdeles specialiserede kurser, der fokuserer på f.eks. specifikke forskningsmetoder. Som ph.d.-studerende skal du vælge, hvilken ph.d.-skole du ønsker at blive tilknyttet til du bedes drøfte dette med din hovedvejleder. Alle indskrevne ph.d.-studerende på fakultetet har lige adgang til alle kurser, der udbydes af alle ph.d.-skoler. Vejledning Ved indskrivningen af den ph.d.-studerende, skal der være lavet aftaler med hovedvejleder og projektvejleder/medvejleder(e). Hovedvejlederen har det overordnede ansvar for den samlede ph.d.- uddannelse. Hovedvejlederen er ansvarlig for: Den samlede vejledning. Udarbejdelse og fremsendelse af ph.d.-planen. Udarbejdelse af halvårsevalueringer. Udarbejdelse af udtalelse i forbindelse med fremsendelse af ph.d.-planen/halvårsevalueringerne, hvori vejlederen vurderer, om ph.d.-forløbet er tilfredsstillende og fremadskridende og om den ph.d.-studerende opfylder de krav, som vejleder og ph.d.-studerende har aftalt og udmøntet i ph.d.-planen og i fornødent omfang justere ph.d.-planen. Udarbejdelse af den afsluttende hovedvejlederudtalelse, der opsummerer det samlede ph.d.-forløb i forbindelse med indleveringen af ph.d.-afhandlingen. Alle vejledere er forpligtet til: At holde sig orienteret om regelgrundlaget for ph.d.-uddannelsen og løbende ændringer i ph.d.-studieordningen, ph.d.-bekendtgørelsen og fakultetets øvrige regler og retningslinjer for ph.d.-studiet via fakultetets ph.d.-hjemmeside. At orientere den ph.d.-studerende om relevante kurser og konferencer. At bistå den ph.d.-studerende med etablering af kontakter til relevante nationale og internationale forskningsmiljøer. At rådgive den ph.d.-studerende om, hvordan arbejdsforpligtelsen/ videnformidlingselementet kan indpasses i studieforløbet. At være i jævnlig kontakt med den ph.d.-studerende. At virke som sparringspartner for den ph.d.-studerende. At gennemlæse og kommentere artikeludkast m.m., som indgår i projektet Hovedvejlederen bør løbende være i tæt dialog med den ph.d.-studerende om, hvordan projektet skrider frem og i hvilket omfang, der er behov for justeringer af projektet samt ph.d.-uddannelsens øvrige elementer (kurser, undervisning m.v.). 10

19 Der er ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af vejledningen, da vejledningsbehovet kan variere gennem studiet, men det forventes, at hovedvejlederen følger den ph.d.-studerendes arbejde nøje i hele studieforløbet. Det skal dog oplyses i ph.d.-planen, hvor mange vejledningstimer der forventes pr. semester. Hvis der er tale om flere vejledere, skal der i aftalen specificeres en rollefordeling mellem disse, og angives i hvilket omfang, de står til rådighed for den ph.d.-studerende. Den ph.d.-studerende er forpligtet til: At holde sig orienteret om regelgrundlaget for ph.d.-uddannelsen og løbende ændringer i ph.d.-studieordningen, ph.d.-bekendtgørelsen og fakultetets øvrige regler og retningslinjer for ph.d.-studiet via fakultetets ph.d.-hjemmeside. At kontakte hovedvejleder i god tid i forbindelse med halvårsevalueringerne. At opdatere ph.d.-planen for så vidt angår kursusaktiviteter. At holde vejleder(ne) orienteret om projektets forløb. At sørge for at aftale vejledningsmøder, dagsorden, referat, deadlines og at sende tekster til feed-back m.v Undervisningsaktiviteter I ph.d.-bekendtgørelsen er der krav om, at den ph.d.-studerende skal opnå erfaring med undervisning/videnformidling, der så vidt muligt er relateret til ph.d.-projektet. Dette er ikke omfangsbestemt, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet har ikke sat et fast mål for, hvad man skal nå. Det er hovedvejleders pligt at sørge for, at den ph.d.- studerende får den nødvendige erfaring. Hvis den studerende er ansat på universitetet som ph.d.-stipendiat er der pligt til at udføre arbejdsopgaver for ansættelsesinstitutionen, efter dennes anvisning, i et omfang, der ved ansættelse i 3 år, svarer til i alt 840 arbejdstimer. (AC s overenskomst, bilag 5: Protokollat om ph.d.-stipendiater, 7, stk. 2). Arbejdsopgaverne kan bestå i formidling, forskning, undervisning, biblioteksarbejde eller andre faglige opgaver (bortset fra opgaver af administrativ karakter), der kan aflaste det øvrige videnskabelige personale. Videnformidling er opgaverne der, foruden de ovennævnte, består i: Deltagelse i kongresser, seminarer, workshops, Forskningens Dag, Åben Forskerdag med foredrag og posters, vejledning af studerende fra bachelor til ph.d.-niveau, medforfatterskab til artikler/manuskripter, videnskabelige bøger. Publikationer, herunder affiliering og forfatteraftaler Hvis manuskripter og/eller publicerede artikler indgår i afhandlingen og er udarbejdet i samarbejde med andre, skal der følge erklæringer med fra hver af forfatterne om den ph.d.-studerendes andel i arbejdet. De overvejende elementer bør være udarbejdet selvstændigt. Medforfattererklæringer skal være underskrevet af medforfatterne og den ph.d.-studerende. Formidling, herunder præsentation på temadage, konferencer (lokale, nationale og internationale) Det forventes, at den studerende undervejs i studiet præsenterer aspekter af projektet ved interne temadage samt deltager ved temadage, nationale/internationale symposier og konferencer med posterpræsentationer eller orale præsentationer efter videnskabelig bedømmelse af abstract. Det ses gerne, at deltagelsen rettes mod aktiviteter inden for projektets forskningsområde og gerne i en international sammenhæng. Det anbefales, at der opnås 2 ETCS point (max 6). Man kan ikke deltage ved nationale/internationale symposier og konferencer uden egen præsentation. Afhandling Som ph.d.-studerende skal du selvstændigt udarbejde din ph.d.- afhandling og dokumentere dine skriftlige færdigheder i at formidle og diskutere de teoretiske, eksperimentelle og praktiske resultater, som du har opnået i løbet af din ph.d.-uddannelse. Fakultetet lægger vægt på, at du publicerer dine resultater fra dit ph.d.-projekt i internationale videnskabelige tidsskrifter. Sædvanligvis skal du skrive din afhandling på dansk eller engelsk, og du skal både inkludere et dansk- og engelsksproget resumé. Disse er to typer afhandlinger: Artikler/manuskripter + oversigt. I de fleste sundhedsforskningsområder er der tradition for at publicere videnskabelige resultater i internationale anerkendte tidskrifter. Hvis forskningsprojektet falder inden for sådan et område, vil afhandlingen indeholde en række manuskripter, som er blevet sendt eller planlægges at sendes til tidskrifter til publikation. Afhandlingen indeholder således manuskripter og en oversigtstekst, der klargør projektets problem, den anvendte metode indeholdende begrundelse for valget og metodevalidering de opnåede resultater og en kritisk vurdering heraf i relation til eksisterende viden og fremtidige aspekter. Fakultetets udnævnte bedømmelsesudvalg er ansvarlig for bedømmelsen af afhandlingen, og det er derfor ikke et krav, at manuskripterne er/har været publiceret som artikler eller har været antaget til publikation i et tidskrift med peer review. Monografi. Inden for få sundhedsforskningsområder er der ikke tradition for at publicere forskningsresultater som artikler. Hvis afhandlingen falder inden for sådan et område, er det almindeligt at ph.d.-afhandlingen udarbejdes som et monografi. Det bør oplyses, hvordan monografien vil blive publiceret som videnskabeligt værk med henvisning til den internationale tradition. Forskningsnetværk internt, nationale, internationale Som ph.d.-studerende forventes det, at du deltager i aktive forskningsmiljøer, herunder forskningsophold ved andre, primært internationale, forskningsinstitutter. Det er dog ikke et krav at have et ophold ved et internationalt forskningsinstitut, men det opfordres stærkt. Et udenlandsophold arrangeres af dig og din hovedvejleder. Husk at informere ph.d.-skolen om den tidsperiode, hvor opholdet vil afholdes. Du skal ansøge om en flytning af arbejdspladsen, også selvom du har en kontrakt med Syddansk Universitet i løbet af tidsperioden. 11

20 HÅNDBOG 2015 Fakultetet tilbyder økonomisk støtte under studieperioder i udlandet, men betaler ikke nødvendigvis alle udgifter i denne sammenhæng. Rejseudgifter dækkes, og der er et maksimalt beløb for logi per måned (i øjeblikket max. DKK 7.500). Hvis studieperioden er seks måneder eller derover er det muligt at ansøge om dækning af udgifter til etablering af husstand (max. DKK ). Økonomi, fonde, annuum, løn og ansættelse, driftsmidler, studieafgift Forud for indskrivning skal du have finansieringen af hele ph.d.-forløbet på plads. Forud for de tre års ph.d.-løn, skal din hovedvejleder/forskningsmiljøet skaffe driftsomkostninger og dækning af studieafgift. Der er ikke nogen generel estimering af driftsomkostninger, men inden for de medicinske, biomedicinske og bioteknologiske områder, kan det være et betragteligt beløb. F.eks. afgifter i forbindelse med patienter/forsøgspersoner, forsøgsdyr, reagens, apparaturer, laboratorieteknisk hjælp osv., mens forskning inden for det kvalitative område er knap så kostbar. Studieafgiften er DKK årligt, i alt DKK og dækker: - Kursusaktiviteter (inklusiv muligt bidrag til rejse- og logiudgifter) - Støtte under studieperioder - Bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandlingen Der kan ikke gives nogen fritagelse fra betaling af studieafgiften, men ved tildeling af et etårigt fakultetsstipendium inkluderer dette et bidrag på en tredjedel af studieafgiften samt et ikke-øremærket beløb på DKK , som du kan anvende til f.eks. en PC, software, bøger, seminarafgifter osv. Beløbet overføres fra fakultetet til instituttet, som er ansvarlig for administrationen af disse midler. Ansættelse som lønnet ph.d.-stipendiat sker i henhold til cirkulære af 11. januar 2006 om overenskomst for Akademikere i staten bilag 5, protokollat om ph.d.-stipendiat. Protokollat findes på: Den ph.d.-studerende skal opfylde ph.d.-bekendtgørelsens krav og en ph.d.-studerende med lønmodtagerstatus har i en etårig ansættelsesperiode ligeledes pligt til at udføre arbejdsopgaver svarende til 1/3 del af 840 timer. Opgaverne kan bestå af undervisning, formidling eller andre faglige opgaver. Der kan i særlige tilfælde bevilges reduktion i disse timer med tilsvarende reduktion i lønnen. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Vedrørende løn, pension og øvrige ansættelsesforhold henvises til de til enhver tid gældende overenskomster og organisationsaftaler. Du behøver ikke at have al finansieringen til dit ph.d.-projekt på plads, før du ansøger om optagelse, men finansieringen skal være på plads, inden du bliver indskrevet. Du har behov for midler til at dække din egen løn, projektets løbende udgifter og studieafgiften. Du kan ansøge om et etårs fakultetsstipendium inklusiv studieafgift, forudsat at du har sikret finansieringen til to års løn og studieafgift og 50% af de løbende udgifter. Du kan ansøge om fakultetsstipendier ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet svarende til et års løn og et års studieafgifter. Dekanen træffer en afgørelse om fordelingen af stipendier, på baggrund af anbefalinger fra et stipendieudvalg, hvor ledere fra fakultetets otte institutter deltager. Stipendieudvalget har møder kvartalvis. I 2015 er der følgende frister for møderne i stipendieudvalget: 2. marts er ansøgningsfristen til mødet den 17. marts 1. juni er ansøgningsfristen til mødet den 16. juni 1. september er ansøgningsfristen til mødet den 16. september 1. december er ansøgningsfristen til mødet den 16. december For at kunne ansøge om fakultetets stipendium skal du kunne opfylde følgende: Du skal have dokumentation for den sikrede finansiering for de to års løn, to års studieafgifter og for minimum 50% af driftsmidlerne Ph.d.-projektet og din ansøgning for optagelse er blevet godkendt af ph.d.-skolen Vær opmærksom på, at du ikke kan ansøge om stipendium, hvis du allerede er blevet indskrevet. Vi giver generelt fakultetsstipendiet som det første ud af de tre års ph.d. Hvis du har fået bevilliget fakultetsstipendiet, bedes du kontakte ph.d.-skolen og lave særlige aftaler vedrørende placeringen af stipendiet, i et af de to første år. Vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker, men vær dog opmærksom på, at det på grund af generelle økonomiske hensyn ikke altid kan lade sig gøre. Godkendelsen for din fakultetsstipendieansøgning er gyldig i et år. Derfor vil godkendelsen blive tilbagetrukket uden yderligere varsel, hvis du ikke påbegynder din studieperiode inden for et år fra datoen for godkendelsen af din ansøgning om et fakultetsstipendium. I dette tilfælde må du genansøge. Tidsplan Udarbejdelsen af en ph.d.-plan er en del af ansøgningsproceduren på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Ph.d.-planen er en kombination af projektbeskrivelsen og en plan, der som minimum inkluderer følgende punkter: - Tidsplan - Aftale om vejledningens form - Plan for ph.d.-projektet - Plan for ph.d.-kurser - Plan for deltagelse i aktive forskningsmiljøer - Plan for undervisning eller anden form for videnformidling - Aftale om ophavsret, hvis nogen - Finansieringsplan (budget) Når godkendelsesproceduren er fuldent, og du er blevet indskrevet på ph.d.-uddannelsen, vil planen samtidigt blive godkendt. Planen kan ændres undervejs i uddannelsen, og ændringer bør oplyses i den halvårlige rapport. 12

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Ilisimatusarfik. Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik

Ilisimatusarfik. Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik Indhold 1. Indledning... 2 2. Ph.d.-uddannelsens formål, struktur og organisering... 2 3. Indskrivning som ph.d.-studerende... 3

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen Det Naturvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet August 2010 1 FORMÅL, STRUKTUR OG ORGANISATION... 4 1.1 STRUKTUR... 4 1.2 PH.D.-SKOLENS ORGANISATION... 4 1.2.1

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen ved Graduate School, Arts

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen ved Graduate School, Arts Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen ved Graduate School, Arts Indholdsfortegnelse 1. Formål og struktur m.v.... 1 1.1. Formål... 1 1.2. Organisation... 1 2. Adgang m.v. til ph.d.-uddannelsen... 2 2.1.

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 27. oktober 2010.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Studieordning for ph.d.-studiet ved Copenhagen Business School. Indhold

Studieordning for ph.d.-studiet ved Copenhagen Business School. Indhold September 2008 Studieordning for ph.d.-studiet ved Copenhagen Business School Denne studieordning for ph.d.-skolerne ved Copenhagen Business School (CBS) bygger på regelsættet indeholdt i Videnskab, Teknologi

Læs mere

Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne

Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne Mødedato: Mødested: Dagsorden LSU Området for Sundhedsuddannelserne 17. december 2014 Vestre Engvej 51 C, 7000 Vejle Starttidspunkt: 12:00 Sluttidspunkt: 16:00 Referent: Mødeleder: Bianca Dreyer Hyre Søren

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen. ved Graduate School of Health. 2015

Retningslinjer for ph.d.-uddannelsen. ved Graduate School of Health. 2015 ved Graduate School of Health. 2015 Forord Retningslinjerne for den sundhedsvidenskabelige ph.d.-skole Graduate School of Health (herefter Ph.d.-skolen), Aarhus Universitet er udarbejdet på grundlag af

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG 2014 Syddansk Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Version juni 2014 VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG Opdatering af vejledning i forbindelse med implementering af SDUjob rekrutteringssystem

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013

Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Nationale strategier for Radiografuddannelsen i Danmark 2012-2013 Uddannelse til Professionsbachelor i Radiografi Radiografuddannelsen i Danmark varetages af tre uddannelser ved henholdsvis Professionshøjskolen

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed JOBPROFIL Vicedirektør Den Sociale Virksomhed 1. Indledning Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en vicedirektør. Jobprofilen

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Q&A om Science without Borders

Q&A om Science without Borders Q&A om Science without Borders Version: 24-09-13 24. september 2013 J.nr. 2011-6332-01 STH 1. Hvordan opfatter brasilianerne graden af forpligtelse i forhold til det antal, de danske universiteter har

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015

Eft.: Forsvarsministeriet. Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Eft.: Forsvarsministeriet Emne: Kompetencefondens hovedskrivelse uden rammer 2015 Til HR Partner FMI HR Partner FAK HR Partner FER HR Partner HJK HR Partner VFK HR Partner FSU R1FMN skr. 2.kt. 04-544-10

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Retningslinier for ph.d.-uddannelsen (december 2012) [1] Forord Nedenstående retningslinjer

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Hvad er udfordringen på ph.d.-området?

Hvad er udfordringen på ph.d.-området? CGI s ph.d.-løsning Hvad er udfordringen på ph.d.-området? I Danmark optages stadig flere ph.d.-studerende. Det stiller større krav til håndtering af de studerende på ph.d.- uddannelserne. Ph.d.-skolerne

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere