FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FREMTIDENS ENERGISYSTEM"

Transkript

1 FREMTIDENS ENERGISYSTEM OPLÆG TIL DISKUSSION OM STRATEGIER FOR VEDVARENDE ENERGI STRATEGISK ENERGIPLANLÆGNING

2 Indholdsfortegnelse Indledning Det midtjyske område i dag Biomassen Vindkraften De individuelle varmeforbrugere Fjernvarmen Transporten Gassen Oplæg til diskussion...28

3 Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning er udført i samarbejde med regionens kommuner og er udfoldet som en række temaer: 1. Fremtidens energisystem 2. Energieffektivisering 3. Transport 4. Vindmøller 5. Gas 6. Biomasse 7. Fjernvarme 8. Organisering og finansiering I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat har til formål at danne udgangspunkt for en diskussion om problemstillinger, der knytter sig til mulige strategivalg i forhold til fremtidens energisystem og til den nationale målsætning om at omstille Danmark til en bæredygtig energiforsyning. Målet er at diskussionens resultater og indsigter kan indgå i kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning i 2013 og årene frem. Dette notat blev anvendt på et møde den 6. juni 2013 mellem de midtjyske kommuner, Energinet.dk, PlanEnergi og Region Midtjylland. Indhold Indledning 1. Det midtjyske område i dag 2. Biomassen 3. Vindkraften 4. De individuelle varmeforbrugere 5. Fjernvarmen 6. Transporten 7. Gassen 8. Oplæg til diskussion Side 3

4 De anvendte tal i notatet bygger på Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet: Energi fra biomasse Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv (DJF Markbrug nr. 134, januar 2008), som er opdateret med nyere data i Herudover er anvendt: Perspektiver for 50% vedvarende energi i Region Midtjylland i 2015, Region Midtjylland Notatets beregninger på forskellige scenarier er foretaget i energianalysemodellen EnergyPLAN - Notatet er udarbejdet af Region Midtjylland i samarbejde med konsulentfirmaet Plan- Energi. Side 4

5 Indledning Den strategiske energiplanlægning tager udgangspunkt i et ønske om 100% vedvarende energi og skridt på vejen mod det mål. Der er altså ikke kun fokus på kortsigtede og foreløbige målsætninger med kendte midler, men også på at fastlægge endemål og delmål, som kan nås med en bred vifte af virkemidler. Den strategiske energiplanlægning forholder sig til emner som bæredygtighed, ressourceudnyttelse, forsyningssikkerhed, teknologivalg, interessentinddragelse, beslutningsstruktur o.l. I den strategiske energiplanlægning betragtes energisystemet i sin helhed og fokus er rettet mod hensigtsmæssig indretning af det samlede energisystem og ikke mod kortsigtet suboptimering af enkeltdele. Hermed bliver planlægningen en dynamisk proces omkring den ønskede sluttilstand, systemets interne og eksterne relationer og fleksibiliteten i valg af midler. Med ovenstående beskrivelse af den strategiske planlægning er det også klart, at den enkelte kommune ikke alene kan fokusere på høj VE % og lav CO 2 udledning lokalt, men også må forholde sig til om de valgte lokale løsninger bringer hele Region Midtjylland og Danmark i stand til at nå målet om 100% vedvarende energi. Side 5

6 1. Det midtjyske område i dag Bruttoenergiforbruget er på ca TJ/år. 29% vedvarende energi. 29% TJ/år kommer fra vindkraft (inkl. andel i national offshore). Det nuværende biomasseforbrug i regionen svarer omtrentlig til regionens nuværende samlede biomassepotentiale. 71% I dag bruger det midtjyske område (de 19 kommuner i Region Midtjylland) i alt ca TJ energi om året. Med fremskrivning af behovet for energitjenester og indregning af forventede besparelser og effektiviseringer kan årsforbruget i 2050 forventes fortsat at ligge på nogenlunde det samme som i dag 1. Figur 1 viser det endelige energiforbrug fordelt på sektorer. Det ses af figuren, at det primære energiforbrug ligger i boliger, fremstillingsvirksomheder og i transportsektoren. 1 Perspektiver for 50% vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025, Region Midtjylland 2012, Side 6

7 Figur 1: Endelige energiforbrug fordelt på sektorer i det midtjyske område TJ/år JP1 El Solenergi og jordvarme Biogas Fjernvarme Biomasse Affald, ikke bionedbrydeligt Biobrændstof Benzin Brændselsolie/diesel Fuelolie Naturgas og LPG 0 Boliger og fritidshuse Offentlig service Privat service Detail- og engroshandel Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Gartneri Landbrug Transport Kul Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. 29% af energiforsyningen i Region Midtjylland er i dag baseret på vedvarende energi. Fordelingen af den forbrugte vedvarende energi på ressourcetyper fremgår af figur 2. Der er i regionen, inklusiv regionens beregningsmæssige andel af de danske offshore møller, installeret vindmøller, der giver en årlig produktion på ca TJ, svarende til ca. 40% af det midtjyske elforbrug på årsbasis. Det resterende brug af vedvarende energi på ca TJ/år sker primært fra afbrænding af biomasse og organisk affald. Side 7

8 Figur 2: Brug af vedvarende energi fordelt på ressourcetyper TJ/år Jordvarme, geotermi, vandkraft mm. Solenergi Biogas Vindenergi Biomasse Affald, bionedbrydeligt Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. Figur 3 viser, at brugen af vedvarende energi er meget forskellig fra sektor til sektor. Mens brug af vedvarende energi er udbredt i individuel og kollektiv el- og varmeforsyning, er industriens og transportsektorens energiforbrug næsten udelukkende baseret på fossile brændsler. Figur 3: Bruttoenergiforbrug fordelt på sektorer TJ/år Fossil VE 0 Individuel opvarmning Kollektiv el-og varmeforsyning Industri Transport Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. Side 8

9 2. Biomassen Ca TJ/år kommer fra restprodukter fra land- og skovbrug i regionen. Godt TJ/år kommer fra organisk affald i regionen. Ca TJ/år antages at kunne komme fra energiafgrøder i regionen. Det midtjyske biomassepotentiale fra land- og skovbrug har Aarhus Universitet i 2012 opgjort til ca TJ/år. Hertil kommer ca TJ organisk affald, som primært brændes af i regionens forbrændingsanlæg. Fordelingen af regions biomasseressourcer på biomassetyper fremgår af figur 4. Figur 4: Lokalt biomassepotentiale og forbrug af bioenergiressourcer TJ/år Regionalt forbrug 2011 Regionalt biomassepotentiale Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. Det ses af figur 4, at TJ af det totale regionale biomassepotentiale kommer fra energiafgrøder. Dette forudsætter imidlertid, at ca. 15% af regionens kornareal eller ha kan udtages til produktion af deciderede energiafgrøder, som f.eks. energipil. Argumentet for at kunne udtage 15% af regionens kornareal til produktion af energiafgrøder er, at dette areal svarer til den mængde foderkorn, som Danmark gennem en årrække i gennemsnit har eksporteret til udlandet (Energi fra biomasse Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 134, januar 2008). Side 9

10 Regionens aktuelle biomassepotentiale på ca TJ/år består således af TJ energiafgrøder, TJ fra restprodukter fra skov- og landbrug samt TJ organisk affald pr. år. I det følgende forudsættes det, at det midtjyske område i dag potentielt set kan råde over egenproduceret biomasse og affald til energiformål svarende til i bedste fald TJ/år. Den midtjyske regions samlede bioenergiressource svarer således til knap 30% af regionens samlede brændselsforbrug i dag. Dette er illustreret i figur 5. Figur 5: Det samlede brændselsforbrug og eksisterende biomasse- og affaldspotentiale i Region Midtjylland Organisk affald Biomasse Samlet brændselsforbrug Regionalt biomassepotentiale Side 10

11 Udfordringer Der anvendes i det midtjyske område aktuelt biomasse svarende næsten til det eksisterende midtjyske biomassepotentiale (inklusives de potentielt mulige, men endnu ikke realiserede energiafgrøder). Fremskaffelse af biomasse er snævert knyttet til bæredygtighed inden for land- og skovbrug. Der importeres i dag biomasse til regionen, og dette kan også ske i fremtiden men forventeligt til stigende priser og under stigende konkurrence med andre aftagerlande. Afhængighed af udenlandsk biomasse giver i princippet samme udfordringer med hensyn til forsyningssikkerhed, som i dag er gældende for fossil energi. Region Midtjylland har i forhold til indbyggertal flere bioenergiressourcer end den øvrige del af landet og forventes måske også på længere sigt at skulle bidrage til ressourceforsyningen af hele Danmark med ressourcer. Side 11

12 3. Vindkraften Vindkraften i regionen udgør i dag samlet ca TJ/år fra onshore og ca TJ/år af national offshore (regionens beregningsmæssige andel af offshore). 40% af regionens elforbrug dækkes i dag på årsbasis af vindkraft. I 2011 er der i regionen planlagt for ca TJ/år onshore. Hertil kommer regional andel i planlagt vindkraft i offshore i forlængelse af energiforliget på ca TJ 2. Med kommunernes plangrundlag fra 2011 vil ca. 80% af regionens elforbrug på årsbasis være dækket af vindkraft i Det nationale mål er %. Energinet.dk forudser, at vi i 2050 får brug for op mod 6 gange så meget vindkraft, som i dag. Det indebærer en eldækningsgrad for vindkraft i Region Midtjylland på over 200%! Det er Regeringens mål, at vindkraften i 2020 skal udgøre mindst halvdelen af det klassiske el-forbrug (elforbruget eksklusiv el til varmepumper og elbiler). Det svarer til, at regionens nuværende installerede onshore vindmølleeffekt samt andelen i den nationale offshore vindkraft (i alt ca TJ) skal øges til i alt cirka TJ i Dette er med de gældende vindmølleplaner i de midtjyske kommuner allerede på vej til at blive mere end realiseret jf. tabel 1, som viser den regionale elproduktion fra vindkraft i 2011, samt den planlagte udbygning med vindkraft i regionens kommuner. 2 Inklusives Anholt, Horns Rev III og Kriegers Flak. Side 12

13 Tabel 1: Kommunernes andel af national offshore vindproduktion, onshore vindkraftproduktionen og fremtidig onshore vindkraftproduktion, hvis planlagt udbygning i kommunerne gennemføres.*)bemærk, at regionens samlede elproduktion på grund af opgørelsesmetoden afviger en smule fra kommunernes Kommunernes andel Onshore produktionen Onshore produktion af dansk i kommunerne i ved fuld implemente- offshore vind ring af TJ/år kommunernes vindmølleplanlægning gældende pr Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Region Midtjylland 3.060*) Kilde: Perspektiver for 50% vedvarende energi i Region Midtjylland i 2015, Region Midtjylland Figur 6 viser, hvor stor en andel af kommunernes elforbrug, der vil være dækket med vindkraft ved fuld implementering af kommunernes vindmølleplaner fra Side 13

14 Figur 6: Vindkraftens procentvise andel af kommunens elforbrug, hvis de midtjyske kommunernes vindmølleplaner fra 2011 realiseres i fuldt omfang. Kilde: Perspektiver for 50% vedvarende energi i Region Midtjylland i 2015, Region Midtjylland Figur 7 stammer fra det regionale udviklingsprojekt Naturgasens afløser og illustrerer hvilken betydning en fordobling af den installerede vindkraft i regionen har på den årlige eksport af el på timebasis ud af Region Midtjylland. Figur 7: Varighedskurver for el-eksport i 2009 og ved en fordobling af vindkraften MW Vindkraft Fordobling vindkraft +Varmepumper Timer Side 14

15 En fordobling af den årlige vindkraftproduktion vil føre til mere end en tredobling af den maksimale eleksport i timer med stor vindkraftproduktion og et relativt lavt elforbrug. Og antallet af timer med eleksport stiger fra 500 til over Dette problem vil kunne reduceres betydeligt ved at bruge el i situationer med eleksport. I eksemplet installeres 290 MW el store varmepumper på decentrale kraftvarmeværker. Konkret vil varmepumperne i denne energisystemsimulering give plads til godt 200 MW ekstra vindkraft i elsystemet uden udbygning af transmissionskapaciteten for elnettet. Antallet af timer med eleksport kan reduceres betydeligt med store varmepumper fra ca timer til godt timer. Det fremgår også af figuren, at varmepumperne ikke alene kan fjerne de mest radikale elspidser. Fleksibelt elforbrug, store elpatroner til varmeproduktion, udnyttelse af overskudsel til produktion af transportbrændstoffer, elbiler mv. kan yderligere reducere problemet. Tilbage er selvsagt også forbedret transmissionskapacitet mod udlandet eller reduceret elproduktionen fra vindkraft i timer med overskudsproduktion. Udfordringer Hvis Energinet.dks forventning om 6 gange mere vindkraft i 2050 end i dag forfølges, skal der selvsagt planlægges for megen vindkraft både onshore og offshore - ud over det allerede planlagte. Den folkelige opbakning til særligt onshore møller er en stor udfordring. Etablering af vindkraft uden øgede muligheder for lokal/regional indregulering af el-produktionen fører til et øget bidrag fra regionen til den danske el-eksport og afhængighed af transmissionskapacitet til udlandet. Mere vindkraft fører til udkonkurrering og (delvis) lukning af centrale kraftværker og dermed reduktion af spidslastkapacitet, der kan levere el i perioder uden elproduktion fra vindkraft. Ligeledes kan elproduktion fra mange decentrale kraftvarmeværker risikere at komme under økonomisk pres på grund af den i fremtiden dominerende vindkraft. Side 15

16 4. De individuelle varmeforbrugere De individuelle varmeforbrugere står for 15% af regionens samlede brændselsforbrug. Individuelt varmeforsynede boliger kan i fremtiden forsynes med fx biomasse eller eldrevne varmepumper. Eldrevne varmepumper kan sikre bedre udnyttelse af elproduktion fra vindkraft. Varmeforsyningen af de individuelt forsynede boliger er i dag baseret på olie, naturgas, træpiller, brænde og halm. Brændselsfordelingen til individuel opvarmning i regionen fremgår af tabel 2. Tabel 2: Energiforbruget i individuelt varmeforsynede boliger i Region Midtjylland Opvarmningstype Energiforbrug TJ/år Oliefyr (gasolie) Naturgas Træpiller Brændekedel og ovn Halmfyr I alt Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. Det har betydning for ressourceanvendelsen, om den fremtidige omstilling sker overvejende på biomasse eller overvejende på eldrevne varmepumper. En basering på overvejende biomasse gør selvsagt indhug i de tilgængelige biomasseressourcer. Modsat fører brug af eldrevne varmepumper til energieffektivisering og øget fleksibilitet. I det følgende antages for regneeksemplets skyld, at boliger med oliefyr i regionen udskiftes med henholdsvis varmepumper, henholdsvis biomassefyr i en situation med dobbelt så meget vindkraft som i dag og med en betydelig eleksport. I figur 8 illustreres betydningen heraf. Figur 8 viser, at dersom alle oliefyr i regionen omstilles til eldrevne varmepumper, vil regionens anvendelse af biomasse til individuelle varmeforbrugere forblive på de nuværende ca TJ (jf. tabel 2 og vist i den blå søjle yderst til højre i figur 8). Hvis de samme oliefyr derimod konverteres til biomasse, vil regionens biomasseforbrug til de individuelle varmeforbrugere fordobles, svarende til den røde søjle yderst til højre i figur 8. Side 16

17 Figur 8: Sammenligning mellem biomassebaseret og el-baseret strategi for individuelt varmeforsynede boliger med oliefyr i et scenarie med dobbelt så meget vindkraft som i dag. Det bemærkes, at en omstilling af individuelle varmeforbrugere med oliefyr til udelukkende biomasse, vil kræve godt TJ eller ca. 45% af regionens nuværende biomassepotentiale på TJ TJ/år Olie konverteres til varmepumper Olie konverteres til biomasse Det ses af figur 8, at biomasseforbruget kan reduceres med mere end TJ/år og at el-eksporten ligeledes kan reduceres betydeligt ved brug af varmepumper frem for biomassefyr i den individuelle forsyning. Sammenlignes det forøgede elforbrug til varmepumper med det reducerede biomasseforbrug er det tydeligt, at den samlede energieffektivitet forøges ved brug af varmepumper til individuel opvarmning frem for biomasse. Den store fordel ved husstandsvarmepumperne ligger i varmepumpernes effektivitet og fleksibilitet, hvor en enhed el via varmepumpen kan gøres til tre til fem enheder varme, der året rundt kan hentes fra omgivelserne (fx som jordvarme). Tabel 3 viser antallet af fyringsenheder til biomasse, olie og naturgas oplyst af kommunens skorstensfejere og naturgasselskaberne. Side 17

18 Tabel 3: Antal boliger med individuelle varmeforsyninger fordelt på brændsler jf. kommunernes skorstensfejere og naturgasselskaber. *)For Hedensted og Horsens er BBRs oplysninger for antal enheder med individuel naturgas anvendt, da Dong ikke har oplyst antal enheder Brændeovne, Brændeovne, 2011 helårs sommerhuse Fastbrændsel Halmfyr Pillefyr Oliefyr Naturgasfyr Ringkøbing-Skjern Skanderborg Lemvig Hedensted *) Ikast-Brande Samsø Syddjurs Norddjurs Struer Odder Holstebro Randers Århus Herning Horsens *) Skive Silkeborg Viborg Faverskov Region Midt Udfordringer At sikre udbredelse af eldrevne varmepumper til boligopvarmning i det åbne land. Brug af lokale/regionale biomasseressourcer kan være mere privatøkonomisk attraktivt end brug af varmepumper, særligt i ældre og billige boliger. Side 18

19 5. Fjernvarmen Fjernvarmen står i for cirka 60% af varmeforsyningen til regionens boliger 3. På trods af stor fjernvarmedækning i Region Midtjylland i dag er der et stort potentiale for at øge fjernvarmedækningen yderligere. Figur 9 viser hvor meget fjernvarmedækningen potentielt vil kunne udvides i hver kommune. Figur 9: Potentiale for øget fjernvarmedækning i procent af nuværende fjernvarmedækning, hvis alle individuelt forsynede boliger i en afstand af op til 5 km fra nuværende fjernvarmeområder tilsluttes til fjernvarmen Kilde: Perspektiver for 50% vedvarende energi i Region Midtjylland i 2015, Region Midtjylland Hvor der gennem 1980 erne skete en samtidig produktion af varme og el på de decentrale værker, vil vi fremover se varmeværker med varmeproduktion uden samproduktion af el, samt værker der udnytter el fra vindkraft, solceller og bølgeenergi til varmeproduktion. Fjernvarmen kan bidrage til at indregulere store mængder vind-el som varme (herunder gemme varmen både på kort tid og som sæsonlagring), ligesom fjernvarmen kan bidrage med at opsamle, lagre og distribuere så forskellige varmekilder som overskudsvarme, varme fra affaldsforbrænding, solvarme og geotermisk varme. 3 Målt an forbruger. Side 19

20 I takt med udbygningen af vindkraft har de decentrale kraftvarmeværker og ikke mindst de centrale kraftværker færre og færre timer om året, hvor de kan komme ind på el-markedet til konkurrencedygtige priser. Dette betyder, at det økonomiske grundlag for kombineret kraftvarmeproduktion og ikke mindst produktionen på de centrale kraftværker er under stigende økonomisk pres. Hertil kommer, at den økonomiske støtte til kombineret kraftvarmeproduktion på de decentrale værker med udgangen af 2018 er udfaset. Tabel 4: Fordeling af brændsler i kommunernes samlede kollektive varme- og kraftvarmesektor Kul N-gas Olie Biom./aff. Kul N-gas Olie Biom. TJ Pct. Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Sk Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Region Midtjyl Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. Side 20

21 Tabel 5: Kommunernes procentvise andel af det totale brændselsforbrug til kollektiv varme- og kraftvarmesektor fordelt på brændselstyper Kul N-gas Olie Biom./aff. Favrskov 1 5 Hedensted 3 Herning Holstebro Horsens 8 5 Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Sk Samsø 0 Silkeborg Skanderborg Skive 3 4 Struer 1 4 Syddjurs Viborg 26 Aarhus Regionen Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. Udfordringer Udarbejdelse af en velbegrundet afgrænsning mellem kollektive varmeforsyningsområder og individuelt varmeforsynede områder. Tendens til projektplanlægning i stedet for helhedsorienteret planlægning i varmeforsyningen. Udnyttelse og systemintegration af nye varmekilder som fx vind, sol, geotermi og overskudsvarme. Fjernvarmen er udfordret af bl.a. lavenergi-byggeri, energiplushuse og mulige fremtidige alternative økonomisk levedygtige individuelle teknologier (fx individuelle varmepumper). Side 21

22 6. Transporten Transportsektoren udgør 33% af regionens samlede brændselsforbrug. Personbiler kan konverteres til el, flydende bio-drivmidler og gas. Tung transport er (formentlig) afhængig af flydende bio-drivmidler eller gas. Antallet af køretøjer og fordelingen af energiforbruget til vejtransport fremgår af tabel 6. Tabel 6: Antal køretøjer og forbrug af drivmidler i regionen TRANSPORTFORM ANTAL KØRETØJER M.M. FORBRUG I LITER/år Personbiler Varebiler Busser (rutebusser) Lastbiler m.m Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. Tabel 7 viser forbruget af flydende transportbrændstoffer i transportsektoren i Region Midtjylland i dag. Tabel 7: Regionen Midtjyllands forbrug af flydende brændstoffer til transport Transportteknologi BRÆNDSELSFORBRUG TJ/ÅR Benzinbiler Dieselbiler Busser 900 Lastbiler m.m Traktorer Regional togkørsel 800 Indenrigs fly Indenrigs skibsfart I alt Kilde: Energiregnskab 2011 for Region Midtjylland. Det antages for et regneeksempels skyld at der i regionen er installeret MW vindmøller (i dag har vi knap MW) svarende til en produktion på TJ fra vindkraften. Samtidig omstilles alle regionens benzinbiler ca benzindrevne personbiler - til el. Side 22

23 Idet elbiler har en energieffektivitet på ca. 85% mod de konventionelle bilers ca. 18% falder brændselsforbruget i transportsektoren markant med TJ/år, mens regionens samlede brændselsforbrug reduceres med TJ/år. El-eksporten reduceres kun med ca TJ/år, selvom el-forbruget til elbilerne er på TJ. Dette skyldes, at elbilerne ikke nødvendigvis udnytter vindkraftproduktionen, hvis der ikke er tidsmæssigt sammenfald mellem ladning af elbilerne og vindkraftproduktionen. Figur 10 viser, at et så stort tal som elbiler kan nedbringe brændselsforbruget i transportsektoren væsentligt, men langt fra alene løse transportsektorens udfordring. Ligeledes kan elbilerne kun i et vist omfang bidrage til, men ikke fuldt ud løse problemet med indregulering af overskydende el fra vindkraft. Figur 10:Region Midtjylland med TJ vindkraft pr. år med og uden elbiler TJ/år Uden elbiler Med elbiler Bruttoenergiforbrug Vejtransport El-eksport Det antages nu igen for et regneeksempels skyld - at den midtjyske transportsektor omstilles til flydende biobrændstoffer. Produktionen af biobrændstofferne vi ske med forskellig virkningsgrad, men som gennemsnit antages det at det vil kræve over TJ biomasse pr. år at producere TJ biobrændstoffer. Det svarer til, at biobrændstoffer til den tunge transport og flytrafikken alene vil bruge hvad der omtrentligt svarer til regionens samlede biomassepotentiale. Side 23

24 Figur 11: Regionens transport konverteres i dette eksempel til flydende biobrændsler TJ/år Totalt brændselsforbrug Biomassepotentiale inklusiv organisk affald Biomasseforbrug 2011 Biomassebehov til flydende transportbrændstoffer Det fremgår af tabel 7, at transportsektoren i 2011 brugte godt TJ. Anvendelse af TJ råstofbiomasse (søjlen yderst til højre i figur 11) til fremstilling af TJ flydende biobrændstof (søjlen næstyderst til højre i figur 11) alene til brug for transportsektoren svarer til mere end det dobbelte forbrug af regionens nuværende biomassepotentiale. Udfordringer Elbiler bidrager med energieffektivisering og fleksibilitet men udbredelsen lader vente på sig på grund af brugerøkonomi. Den tunge transport og flytrafikken er afhængig af bio-brændstoffer (bioethanol, biomethanol, biodiesel, biogas mv.), men de regionale biomasseressourcer er meget begrænsede i forhold til transportsektorens behov. Selvom omstillingen af transportsektoren til vedvarende energi formentlig først kan forventes at ske sent hen mod 2050, kan stillingtagen til udviklingsspor for transportsektoren med hensyn til ny infrastruktur og integration i det samlede energisystem være påkrævet allerede nu. Side 24

25 7. Gassen Individuelle varmeforbrugere på naturgas udgør i dag 2% af regionens samlede brændselsforbrug. De tilsvarende tal for erhverv (inklusiv industri) og kollektiv kraftvarme- og varmeproduktion er hhv. 8%, hhv. 9%. Biogas dækker i dag knap 1% af regionens samlede brændselsforbrug. Gas kan anvendes til hurtig udregulering af variationer i vindkraften. Gas kan transporteres gennem eksisterende gas-infrastruktur og lagres i betydelige mængder. Biogas kan på længere sigt boostes med brint fra elektrolyse. Gas kan anvendes i transport. Danmark har et veludbygget transmissions- og distributionsnet til naturgas. Gas-systemet bruges til at levere naturgas til de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, til procesenergi og opvarmning i industrien samt til opvarmning (varmt brugsvand og rumvarme) i boliger. Naturgas til individuel opvarmning er under udfasning og naturgas må i fremtiden forventes forbeholdt elproduktion på decentrale krafvarmeanlæg, procesformål i industrien samt til transport. Gas-systemet kan få en central rolle, når store mængder vindkraft skal integreres i energisy-stemet. Det skyldes, at gas-systemet kan bruges som et stort energilager, der kan lagre store mængder overskydende el fra vindkraft i lange perioder. Dette er illustreret i figur 12. Side 25

26 Figur 12: Potentialet for lagring af energi som gas Kilde: Der findes en række teknologier til konvertering af el til gas. En af dem er baseret på at reagere kulstof fra biomasse med brint, som er produceret på basis af overskuds-el fra vindkraft. Gassystemets rolle i en sådant energisystem er illustreret i figur 13. Figur 13: Integrering af gas i energisystemet Kilde: Side 26

27 Udfordringer Opretholdelse af naturgasnettet som ressource i energisystemet, når vi afvikler brug af naturgas til opvarmningsformål. Fremskaffelse af konkurrencedygtig biomasse, der kan samudrådnes med gylle. Analyse af de bedste afsætningsmuligheder for biogas, herunder til kraftvarmeværker, industrien og naturgasnettet. Anvendelse af overskydende vindkraft gennem elektrolyse til boosting af biogas kan først på længere sigt forventes at blive en konkurrencedygtig teknologi. Side 27

28 8. Oplæg til diskussion Følgende temaer drøftes i grupper. Tema 1: Hvordan sikrer vi bedst mere vindkraft på land og god integration af vindkraften i det samlede energisystem? Vi skal måske have op mod 6 gange så meget vindkraft i fremtiden som i dag. Hvor meget af denne udbygning kan vi finde plads til på land, under hensyntagen til at prisen pr. kwh i dag er ca. det halve på land? Opsætningen af nye vindmøller sker primært i den vestlige del af regionen, hvor vindressourcen er stor og befolkningstætheden lav. Skal denne udvikling fortsætte? Kræver udpegning af nye vindmølleområder tværkommunal koordinering? Hvordan kan vi skabe tilstrækkelig folkelig opbakning til nye vindmølleprojekter? Hvor stort et ansvar har kommunerne for at indpasse vindkraft i energisystemet? Tema 2: Hvordan kan vi fremme den bedste udnyttelse af de regionale biomasseressourcer på kort og langt sigt? Hvad er slutmålet for det samlede regionale forbrug af biomasseressourcer? Hvordan bør forbruget af biomasse prioriteres ift. el, varme og transport? Resten af Danmark har færre VE-ressourcer end Region Midtjylland. Giver det os en særlig forpligtigelse eller er import af biomasse i Danmark og regionen også på mellemlangt og langt sigt en del af løsningen? Kan eller skal energistrategien opdeles i flere tempi, således at der indgår forskellige overgangsløsninger med brug af biomasse og tilsvarende flere tidshorisonter? Hvor stor vægt skal der lægges på at øge den regionale produktion af biomasse? Hvilken vægt skal biomassens snitflade til bæredygtighed og fx fødevareproduktion tillægges? Tema 3: Hvordan bør vi som kommuner præge fremtidens varmeforsyning? Hvad er god varmeplanlægning? Hvilken rolle bør den kollektive varmeforsyning påtage sig i fremtiden i forhold til det samlede energisystem, herunder fx spørgsmålet om bibeholdelse af elproduktions-kapacitet i varmesektoren? Hvordan kan vi påvirke individuelle varmeforbrugere og industrien? Er brug af biomasse i individuelle ovne en acceptabel overgangsløsning eller skal alle overgå til varmepumper? Side 28

29 Tema 4: Hvordan kan målet om uændret bruttoenergiforbrug frem til 2050 fastholdes? Kan udgangspunktet om stort set uændret bruttoenergiforbrug frem mod 2050 fastholdes? Hvilke effektiviseringer via teknologiskift kan gennemføres med henblik på at reducere energiforbruget? Hvilken rolle kan kommunen spille i den forbindelse? Hvilken rolle kan kommunen spille i forhold til at nedbringe slutforbruget, dvs. ændre vores vaner? - Transportsektoren er eksempelvis en kæmpe udfordring Tema 5: Hvordan sikres lokal forankring af de strategiske energiplaner? Hvordan forankres kommunens energiplanlægning i administration og hos politikere? Hvordan forankres kommunens energiplanlægning hos de lokale energiaktører (varmeværker, energiselskaber, virksomheder m.fl.)? Hvordan drives processen bedst fremad? Hvilke konkrete projekter/aktiviteter kan medvirke til at sikre lokal forankring? Side 29

30 Side 30 Regionshuset VIBORG Skottenborg Viborg

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1

Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1 Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Dansk Fjernvarme ERFA-MØDE 11. juni 2013 Jørgen Krarup www.regionmidtjylland.dk 2 www.regionmidtjylland.dk Programmet 1. Hvorfor SEP? 2. Hvad er SEP? 3. Forudsætninger for

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning

-udledning 2013 Skanderborg Kommune som helhed. Energiregnskab og CO 2. Vedvarende energi CO 2. -udledning Energiregnskab og -udledning 213 for Kommune som helhed Vedvarende energi Figur 1. Andel vedvarende energi - global Figur 2. Andel vedvarende energi - lokal 1, 1, 9, 9, 8, 7, Region Midtjylland 8, 7, Region

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

MIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område

MIDT Energistrategi. Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område MIDT Energistrategi Strategisk energiplanlægning i det midtjyske område Detailplanlægningsmøde i temagruppen: Det vestjyske ressourceområde Fredag den 1. november 2013 hos Skive Kommune Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Perspektiver. for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025

Perspektiver. for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025 Perspektiver for 50 % Vedvarende Energi i Region Midtjylland i 2025 Regional Udvikling 2012 Titel: Perspektivplan for 50 % vedvarende energi i Region Midtjylland i 2025 Udgiver: Region Midtjylland Regional

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET

VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET DECEMBER 2014 REGION MIDTJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING VEDVARENDE ENERGILØSNINGER PÅ LANDET NUVÆRENDE VARMEFORSYNINGSSTRUKTUR I REGION MIDTJYLLAND BILAGSRAPPORT TIL INSPIRATIONSKATALOG DECEMBER 2014 REGION

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.

Skitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet. Arbejdsplan - Vest Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Mobil +45 61667828 jlo@planenergi.dk Dato: 5/6 2014 Den samlede procesplan for hele MIDT-Energistrategi projektet er beskrevet nærmere i notatet Procesplan

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune

Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Vindkraft. Fælles mål. Strategi

Vindkraft. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011

Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050

PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050 PEJLEMÆRKER FOR FYN 2025, 2035 OG 2050 DIALOGOPLÆG Februar 2015 1/14 1. Indledning... 3 2. Analyseresultater for Fyn... 4 2.1 Elproduktionen... 6 2.2 Fjernvarmen... 8 2.3 Gassystemet... 9 2.4 Transporten...

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"

Baggrundsnotat: Fleksibilitet med grøn gas Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energiregnskab 2007 2013 Regnskab og datagrundlag. Energiregnskaber 2013 21. april 2015 Jørgen Lindgaard Olesen 1

Energiregnskab 2007 2013 Regnskab og datagrundlag. Energiregnskaber 2013 21. april 2015 Jørgen Lindgaard Olesen 1 Energiregnskab 2007 2013 Regnskab og datagrundlag 1 Hvad har I fået tilsendt? 1. Energiregnskab med faneblade for 2007, 2009, 2011 og 2013. Samt faneblad med grafisk fremstilling. 2. Baggrundsnotat med

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017 IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere