Skanderborg Gruppe. Lederdrejebog

Transkript

1 Skanderborg Gruppe Lederdrejebog

2 Indhold Forord... 3 Det Danske Spejderkorps... 4 Skanderborg gruppe... 6 Historie... 7 Spejdermetoden... 8 Spejdermetodens 8 elementer... 8 Oplevelser... 8 Learning by dooing... 8 Patruljeliv... 9 Friluftsliv... 9 Værdier... 9 Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder Samfundsliv Gruppens røde tråd Mikrogrenen Arbejdet bygger på Færdigheder Lejrliv Udrustning Færdighedsmærker Forløbsmærker Kilometermærker Minigrenen Arbejdet bygger på Færdigheder Lejrliv Udrustning Færdighedsmærker Forløbsmærker Kilometermærker Juniorgrenen Arbejdet bygger på Færdigheder Lejrliv Udrustning Færdighedsmærker Forløbsmærker Kilometermærker Spejdergrenen (Troppen) Arbejdet bygger på Færdigheder Lejrliv Udrustning Færdighedsmærker Forløbsmærker Kilometermærker Senior-grenen (Klanen) Arbejdet bygger på Færdigheder Lejrliv Udrustning Færdighedsmærker Forløbsmærker Kilometermærker Årets gang i Skanderborg gruppe Grupperådsmødet Arrangementet Hvad er grupperådet Tænkedag Sct. Georgsdag Historien om Sct. Georg Invitation til Sct. Georgsdag Sommerafslutning Oprykningstur Vandretur Invitation til vandretur Lederturen Ny leder i gruppen Den nye leder Forventninger til den nye leder Ledersamtalen Hvor / hvordan Hvor ofte Samtalen Din egen udvikling Ind og udmeldelse Indmeldelse Udmeldelse Flag og fanereglement Bilag Ledermaterialer Hvad har vi, hvad findes der Færdighedsmærker Forløbsmærker Pakkeliste Uniformen Hvor skal mærkerne sidde»den røde tråd«- Skemaform Kilometermærker Sikkerhedsregler Andre mærker Bestyrelse, udvalg, ledere (Lister) Side 2

3 Forord Dette hæfte er tænkt som en indgang til Skanderborg Gruppe, der skal hjælpe lederne med at holde fokus på det gode spejderarbejde samt afstemme forventningerne grenene imellem (»den røde tråd«). Kom hjemmefra - tag på kursus kom ud og mød andre ledere. Det gør slet ikke ondt. Du risikerer kun at komme til at udvikle dig! Denne bog er derfor ment som et dynamisk stykke papir, der skal vendes hvert år i lederkredsen samt når som helst det er nødvendigt at justere. Udarbejdet af Lederne, Skanderborg gruppe Side 3

4 Det Danske Spejderkorps DDS er en del af den verdensomspændende spejderbevægelse med medlemmer i over 130 lande. DDS arbejde er baseret på den internationale spejderbevægelses grundlæggende principper og ide om at udvikle børn og unge både fysisk, intellektuelt, socialt, åndeligt, følelsesmæssigt og kreativt. Alt dette fremgår af DDS formål der lyder:»det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne selvstændige mennesker, der er villige til efter bedste evne at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.«dds har en spejderlov, et spejdeløft og et motto. Spejderloven er enkle leveregler, som spejdere og ledere skal forholde sig til, den lyder: Den der er med i spejdernes fællesskab, gør sit bedste for: at finde sin egen tro og have respekt for andres, at værne om naturen, at være en god kammerat, at være hensynsfuld og hjælpe andre, at være til at stole på, at høre andres meninger og danne sine egne, og at tage medansvar i familie og samfund. Spejderløftet:»Jeg lover at holde spejderloven«, ved at aflægge spejderløftet forpligter vi os til at gøre vores bedste efter spejderloven. Motto:»Vær beredt.«som leder i DDS er det dit job at skabe rammerne for spejderarbejdet, således at du støtter og vejleder børnene og de unge i deres udvikling. Ved at vise dem tillid og stille dem over for udfordringer af stigende sværhedsgrad, giver du dem mulighed for at prøve sig selv af og blive bedre til at fungere sammen med andre mennesker. I»arbejdsgrundlaget«, der er en del af DDS grundlov, står beskrevet, at vi skal søge at skabe et spændende og udviklende miljø for spejderne, samt give mulighed for at fremme samarbejdsevnen og arbejdsglæden gennem gruppevirksomhed (patruljer). Endvidere skal spejderne få kendskab til naturen, så de får lyst til at værne om den. På denne måde skal du tilstræbe, både gennem teoretisk og praktisk arbejde, at opøve viden, færdigheder og holdninger hos spejderne, så de bliver i stand til at påtage sig et ansvar. Side 4

5 Side 5

6 Skanderborg gruppe Gruppen har hovedsæde i Spejdergården på Regnbuevænget 2, 8660 Skanderborg. Gruppen er en blandet drenge- og pigegruppe, der efter korpsets vejledende aldersfordeling bestræber sig på at kunne opnå medlemmer i alle grengrupper. I øjeblikket er vi fordelt således: Mikro 6-7 år (0 1 klasse) Mini 7-10 år (2-3 klasse) Junior år (4-5 klasse) Spejder (trop) år (6-9 klasse) Senior (klan) Vision: At være byens bedste spejdergruppe Hjemmeside: Gruppen er som hovedregel åben for alle. Lederne sætter i fællesskab grænserne for, hvad man kan kapere i de enkelte grene i forhold til leder ressourcer. Der er ikke sat tal på antallet af ledere i forhold til antallet af børn idet det dog tilstræbes at der er 1 leder/hjælper pr. 8 børn i mini og mikro grenen. Gruppens»røde tråd«skal gøre at det konstant skal føles spændende at være spejder. At man oplever at der er nye udfordringer, hver gang man rykker op (oplevelserne kommer løbende). Her er det vigtigt, at også spejderne ved at der kommer nye udfordringer og tilbud senere i spejderlivet. Det er gruppens holdning, at patruljearbejdet sættes i fokus, med en stigende grad af selvstændighed. Patruljesystemet er grundstenen i spejderarbejdet under DDS, og under hele spejdertiden skal systemet styrkes og udbygges. Gruppen arbejder på i videst muligt omfang at skabe kontakt ud af huset til bl.a. divisionen, lejre og andre grupper. Det er vigtigt for spejderen at forstå, at det ikke kun er»hos os på Spejdergården«der sker noget, men at spejderiet er en del af et stort fællesskab. Gruppeledelsen består af en gruppeleder med assistenter, der tegner gruppens profil udadtil ved fællesarrangementer, sørger for at varetage den daglige ledelse af gruppen, via ledermøder og ledersamtaler samt sørger for kontakten udad til, bl.a. til division og korps. Grenledelsen består af den daglige ledelse i grenene, hvor en ansvarlig grenleder i samarbejde med assistenterne selvstændigt varetager arbejdet i den enkelte gren under hensyntagen til gruppens formål. Ledelsen i grenene bygger på en synlig ledelse med højest mulig grad af forældrekontakt, således at forældrene føler sig hjemme i hytten. Gruppen opfordrer alle ledere til, i videst muligt omfang, at deltage på kurser, da det er med til at krydre spejderlivet for den enkelte, samt give fornyet inspiration og energi til det videre spejderarbejde i gruppen. Side 6

7 Historie 1907 Baden-Powell stifter spejderbevægelsen i England 1909 Hartvig Møller opretter den første spejderpatrulje i Danmark 1910 Det Danske Spejderkorps (DDS) grundlægges 1910 Den første pigespejderpatrulje i Danmark Skanderborg Trop for drengespejdere oprettes Skanderborg Trop for pigespejdere oprettes 1968 Spejdergården indvies 1973 DDS og DDP sammenlægges 1976 Pige og drengetroppene i Skanderborg sammenlægges og deles i to grupper. Illerup Å gruppe og Skanderup gruppe 1999 Illerup Å gruppe og Skannerup gruppe bliver lagt sammen og får navnet Skanderborg gruppe /1 Skanderborg gruppe har 70 års jubilæum /1 Skanderborg gruppe har 75 års jubilæum /1 Skanderborg gruppe har 100 års jubilæum Side 7

8 Spejdermetoden Spejdermetoden er DDS samlede»pædagogik«som vi arbejder ud fra i DDS og Skanderborg, den beskriver de aktiviteter spejderne arbejder med, arbejdsformen og ledelsen af arbejdet. Vi tilstræber at tilrettelægge spejderarbejdet ud fra disse 8 elementer, således at vi med tiden kommer rundt om dem alle. Spejdermetodens 8 elementer Oplevelser Learning by doing Patruljeliv Friluftsliv Værdier Medbestemmelse og ansvarlighed Aktiviteter og færdigheder Samfundsliv Oplevelser Programmet udformes således: at det foregår i et spændende og udviklende miljø at aktiviteterne er afvekslende og byder på oplevelser at evnen til at betages og undres stimuleres at det skaber begejstring, er sjovt og appellerer til fantasien at glæden ved at gennemføre og afslutte et projekt er større end udsigten til belønning at spejderne ser og vurderer resultatet af deres arbejde Learning by doing Programmet udformes således: at spejderen lærer gennem handling og efterfølgende refleksion at rammerne for arbejdet er kendetegnet ved råderum og frihed inden for klare værdier og holdninger at spejderne involverer sig aktivt i at skabe programmet og aktiviteterne at spejderne gennem deres handlinger samler erfaringer, som kan danne grundlag for videre udvikling og anvendelse at lederen vælger sin metode og ledelsesstil i overensstemmelse med spejderens modenhed over for opgaven Side 8

9 Patruljeliv Programmet udformes således: at der lægges op til længerevarende arbejdsfællesskaber i patruljer, sjak, gruppeledelser etc. at der lægges op til samarbejde mellem patruljer, samarbejde i andre gruppesammenhænge og samarbejde i større enheder at der skabes en vekselvirkning mellem samarbejdet i patruljen og den enkeltes egen udfoldelse og fordybelse at spejderne lærer at samarbejde at spejderne føler tryghed i og oplever sig selv som en nødvendig del af patruljen at spejderne lærer at respektere og gøre brug af patruljemedlemmernes forskelligheder, herunder også at den enkelte kan have skiftende roller og funktion i forskellige situationer at spejderne lærer at blive ledet af, at deltage i ledelse af og at lede jævnaldrende spejderkammerater Friluftsliv Programmet udformes således: at spejderen bliver begejstret for at færdes i naturen at en væsentlig del af spejderlivet foregår i naturen på naturens egne vilkår Friluftsliv at spejderen oplever naturens mangfoldigheder at spejderen får lejlighed til at opleve både den bynære, den dyrkede Sjov og og den vilde natur at spejderen får kendskab til naturens kræfter og muligheder, men også dens følsomhed at spejderen engageres aktivt i at værne om naturværdier, såvel i Danmark som ude i verden Værdier Programmet udformes således: Kammeratskab Tage Ansvar Udfordring at spejderbevægelsens værdier formidles via det daglige spejderarbejde at lederen fremstår som et godt eksempel at spejderlov, spejderløfte og motto synliggøres at det fremmer den åndelige udvikling at det indbyder til refleksion og holdningsdannelse ved f.eks.: o traditioner og ceremonier o fortællinger og fantasirammer o oplevelse af det danske kulturlandskab og indlevelse i historie o mulighed for deltagelse i gudstjenester, samtaler og debatter mellem spejdere og ledere, mellem spejdere indbyrdes og mellem ledere indbyrdes om spejderidéen og om etiske, moralske og religiøse spørgsmål Side 9

10 Medbestemmelse og ansvarlighed Programmet udformes således: at spejderne i takt med stigende modenhed motiveres til at søge større og større indflydelse på og dermed påtage sig større og større ansvar for programlægning, herunder valg af projekter og aktiviteter samt gennemførelsen og vurderingen af programmet at spejderne har reelle valgmuligheder i overensstemmelse med deres interesser og evner, at der er plads til individuelle aktiviteter for de spejdere, der ønsker det at spejderne oplever og forstår konsekvenserne af medbestemmelse samt egne valg og handlinger at spejderen motiveres til at påtage sig et større og større ansvar Aktiviteter og færdigheder Programmet udformes således: at det bygger på spejdernes interesser at det er alsidigt, med mange forskellige emner og med lette og svære aktiviteter inden for hvert emne at spejderen lærer praktiske færdigheder, som kan gøre gavn, skabe glæde og spænding eller danne identitet også uden for spejderbevægelsen at spejderen lærer livsfærdigheder i form af bl.a. gå-på-mod samt evne til samarbejde, problemløsning og selvmotivering at spejderens holdninger og evner bliver udfordret at aktiviteterne opleves som en del af en helhed, hvorved spejderne ser meningen med og sammenhængen i spejderarbejdet at lederne engagerer sig i aktiviteterne og er aktive sammen med spejderne Samfundsliv Programmet udformes således: at der er en gensidig påvirkning og sammenhæng mellem spejderarbejdet og det øvrige samfund at der gennem en forståelse af samfundsforhold gives grundlag for stillingtagen hertil at der arbejdes med good-turn og hjælpsomhed i det daglige spejderarbejde, og at der - for de større spejdere - gennemføres tjeneste-projekter at spejderne er aktive i lokalsamfundet at der gennem samvær og kontakt med spejdere fra andre lande skabes grundlag for forståelse af forskellige kulturer og en global bevidsthed Side 10

11 Gruppens»røde tråd«arbejdet i Skanderborg Gruppe skal koordineres de forskellige afdelinger imellem, så spejderne oplever en udvikling, der hele tiden passer til deres evner og færdigheder. Til hjælp for dette har vi i Skanderborg lavet»den røde tråd«. Brugen af DDS arbejdsstof vil langt hen ad vejen sikre en rød tråd i vores arbejde, da stoffet, metoder og emner er valgt ud fra de enkelte aldersgrupper, men det er også vigtigt at lederne i gruppen har en god fornemmelse af hvad de andre afdelinger laver og forventer når spejderne rykker op.»den røde tråd«og samarbejdet mellem grenene skal på en enkel måde sikre at vi bygger videre på den viden, de færdigheder og de holdninger spejderen har igennem hele hans/hendes spejdertid (fra gren til gren). Hvad forventer vi i de enkelte grene? Hvad laver vi? O.s.v. Side 11

12 Mikro-grenen Aldersgruppe 6-8 år (0 1 klasse) Navn: Arbejdet bygger på Gruppen, begyndende patruljearbejde, hvor børnene lærer tilhørsforholdet til en patrulje. Lederorienteret arbejde. Færdigheder Mikroer må ikke anvende hverken kniv, sav eller økse. Alle skal kende til reglerne for færdsel på is Førstehjælp: Vabler plastre og kunne ringe Knob: Sløjfe og råbåndsknob Pionering: Hjælpe lidt til Signalering: Begynder med tegn og bogstaver. Skal have meget lederhjælp Orientering: Lærer verdenshjørner og højre/venstre. Kan følge mærket rute. Deltage i løb med lederstøtte Ture og løb: Har altid leder med på løb/ture kender eget navn, adr. og telefonnummer kan baderegler Vandring: Arbejdsstoffet følges med vandremærker gradueret til de enkelte grene Flaghejsning: Alle skal kunne deltage og kunne synge»der er ingen ting der maner«lejrliv Som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. Mikroer sover, som oftest, i hytte, men kan sagtens overnatte i telt, alt efter lederresurser. De er altid på lejr med ledere, som er ansvarlige for planlægning og økonomi. Båltænding og madlavning er på lederbasis. Trangia eller sprit må ikke bruges af børnene. Pakkeliste skal altid udleveres så forældrene kan pakke rigtigt til turen. Forældrene skal opfordres til at børnene altid skal være med til at pakke deres lejrudrustning. Mikroer kan tage på hike, hvis det er lette ture uden overnatning og de forventes at kunne gå 5 km uden oppakning. Normalt må mikroer ikke medbringe mobiltelefon. På større lejre etablerer lederne en BANK, hvor børnene kan indsætte et på forhånd aftalt beløb. Side 12

13 Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejren og under hvilke vilkår, sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. Udrustning Fælles udrustning: er på grenbasis, lederne pakker. Personligt udstyr: Vi forventer at de som minimum har sovepose og service. Færdighedsmærker Klar dig selv Forløbsmærker Klar dig selv (basis) Udeliv (basis) Kilometermærker 5 og 10 km Side 13

14 Mini-grenen Aldersgruppe: 9-10 år (2-3 klasse) Navn: Arbejdet bygger på Lære. Arbejder i faste patruljer med ledervalgt PL/PA. Let patruljearbejde Færdigheder Minier må selvstændigt anvende kniv, samt sav under opsyn. Db. halvstik, tømmerstik Let lejrindretning (skraldestativ, fedtfælde o. lign.) Arbejder med let førstehjælp med små snitsår, brandsår, vabler o. lign. Alle skal kende reglerne for færden på is Har prøvet morse og meget simple koder Kender verdenshjørnerne / leger med kompas og begynder let kortlæsning. Kan gå på afmærkede løb/ruter evt. med lederstøtte. Kan gå på lette markerede løb uden leder. Kan undtagelsesvis cykle på ture med ledere. Alle skal kunne deltage i flaghejsning (sang: Der er ingen ting der maner). Lejrliv Som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. Minier sover ofte i telt, som de begynder at træne i at slå op patruljevis. De er altid på lejr med ledere, som er ansvarlige for planlægning og økonomi, men hvor børnene inddrages. Begyndende træning i båltænding og madlavning, under ledertilsyn. Bruger hverken trangia eller sprit Pakkeliste skal altid udleveres så forældrene kan pakke rigtigt til turen. Forældrene skal opfordres til at børnene altid skal være med til at pakke deres lejrudrustning. Ture(hike) med overnatning km evt. med kærre. Normalt må minier ikke bruge mobiltelefon. BANK, med mindre det er en lille weekendtur. På større lejre skal der sættes en beløbsgrænse Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejre og under hvilke vilkår. Sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. Side 14

15 Udrustning Fælles udrustning: er på grenbasis, lederne pakker. Personligt udstyr: vi forventer at de som minimum har en god sovepose og service. De opfordres til at have lille rygsæk og kniv. Færdighedsmærker Kniv Bål Telt Pioner Klar dig selv Forløbsmærker Orientering (basis) Udeliv (Basis udvidet) Kilometermærker 10 og 20 km Side 15

16 Junior-grenen Aldersgruppe: år (4-5 klasse) Navn: Arbejdet bygger på Træne. Egentligt patruljearbejde med udnyttelse af PL/PA-funktionen. Delvis selvstændig patrulje, under tilsyn Færdigheder Juniorer må anvende kniv, sav og økse Flagknob, Dick turpin, vinkel- og krydsbesnørring Let lejrpionering. A-bukke og lette kombinationer Hjerte-lunge-redning med stabilt sideleje. Mindre læsioner og kulde- / varmekendskab Alle skal kende reglerne for færden på is Arbejder med koder og lærer morsenøglen Lærer kompaskurser, deltager i løb efter kort og evt. lette O-løb uden ledere. Kan deltage på ture og løb uden ledere, men under opsyn. Kan cykle på ture Alle skal kunne flagknob og udføre selve flaghejsningen. Lejrliv Som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. Sover i Patruljetelt - Bør under let vejledning kunne slå teltet op. - Overnatning i bivuak - Hjælper til med planlægning og lejerindretning Kan selv tage på lejr under lederovervågning Begyndende planlægning - Økonomi i enkeltstående tilfælde, under ledervejledning Bør selv kunne lave bål og let madlavning under ledertilsyn Kan under vejledning og ledertilsyn bruge trangia (sprit håndteres kun af leder) Pakkevejledning jf. ovenstående. Forældre opfordres til at børnene altid skal være med til at pakke lejrudrustning. Ture med oppakning og overnatning, km Side 16

17 Mobiltelefon gradueres efter lejrtype. - Lederne bestemmer, hvis mobil medtages mistes fællesskabet. - Forældre gøres bekendt med at der intet ansvar er fra lederside. BANK, med mindre det er en lille weekendtur. På større lejre skal der sættes en beløbsgrænse Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejre og under hvilke vilkår. Sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. Udrustning Fælles udrustning: Hver patrulje har selvstændig lejrudrustning Personligt udstyr: Rygsæk og»normal«lejrudrustning med vandrestøvler / gode gå sko. Færdighedsmærker Der følges op på kniv Sav Økse Bål Telt Pioner Førstehjælp Forløbsmærker Pioner (udvidet) Udeliv (udvidet) Orientering (udvidet) Kilometermærker 20 og 30 km Side 17

18 Spejder-grenen (Troppen) Aldersgruppe: år (6-9 klasse) Navn: Patruljer: Bjørne Los - Ulve Arbejdet bygger på Mestre. Selvstændigt patruljearbejde, hvor patruljen danner grundlaget for spejderarbejdet. Bør selv kunne planlægge, tilrettelægge og gennemføre patruljearbejde med eks. ledergodkendelse Færdigheder Spejderne følger op på kniv, økse og sav og der tillægges vedligeholdelse samt flækøkse forskellige knob og besnørringer Middel-svært pionerarbejde Førstehjælpsmærket på PL/PA niveau. Ellers hjerte-lunge-redning Alle skal kende reglerne for færden på is Kan anvende morsenøgle (lys og lyd) samt større koder. Træner kort og kompas og deltager i selvstændige løb. Kan deltage i selvstændige ture med ledergodkendelse og evt. opsyn Alle skal kunne flagknob og udføre selve flaghejsningen. Lejrliv Som for alle andre i gruppen skal deres personlige grej mærkes med navn og gruppe (forældrene har dette ansvar), husk info til forældrene om at de ikke må medbringe upraktisk og dyrt tøj. Sover ofte i telt/bivuak og kan selv slå det op. - Bør selv kunne planlægge lejerindretning under ledervejledning Kan selv tage på lejr med ledergodkendelse og evt. tilsyn Bør selv kunne planlægge delvist med ledergodkendelse. Kan overskue begrænset økonomi. Bør kunne administrere et bål samt madlavning Skal lære at bruge trangia og håndtere sprit til trangia under ledertilsyn Pakkeliste bør være et fast indslag i vores blad så alle forældre ved hvor de kan finde den. Ved specielle arrangementer bør forældreinformation sendes med børnene hjem. - Bør kunne pakke selv. Forældre opfordres til at tjekke/hjælpe. Ture med oppakning og overnatning 30 km og derover Side 18

19 Mobiltelefon gradueres efter lejrtype. Lederne bestemmer, hvis mobil medtages mistes fællesskabet. Forældre gøres bekendt BANK og selvjustits På større lejre sættes en beløbsgrænse. Fra lederside gøres det opmærksom på om der må komme slik med på lejre og under hvilke vilkår. Sæt gerne en beløbsgrænse, så ingen føler sig underlegen. Udrustning Fælles udrustning: Hver patrulje har selvstændig lejrudrustning Personligt udstyr: God rygsæk, god sovepose og liggeunderlag, service samt vandrestøvler. PL/PA bør have kompas. Færdighedsmærker Der følges op på knivbevis og savbevis, der tillægges vedligeholdelse Økse Bål Telt Pioner Førstehjælp Forløbsmærker Pioner (ekspert) Udeliv (ekspert) Kilometermærker 30, 50 og 75 km samt 1000 km Side 19

20 Senior-grenen (Klanen) Aldersgruppe: år (efter 9 klasse) Navn: Arbejdet bygger på Genopfriskning. Fælles ledelse med baggrund i patruljearbejdet (sjak). Fælles ledelse og udførelse af patruljearbejde/planlægning med reference til styrelse/ledelsen. Færdigheder Lejrliv Udrustning Fælles udrustning: Personligt udstyr: Færdighedsmærker Førstehjælp (mellem niveau) Forløbsmærker Pioner (ekspert) Udeliv (ekspert) Kilometermærker 100 km og 2000 km Side 20

21 Årets gang i Skanderborg gruppe Traditioner og ceremonier er med til at skabe kontinuitet og er med til at give os en fælles identitet. Hvad laver vi så i et typisk år? Herunder er kort beskrevet hvad vi laver igennem året i Skanderborg gruppe, både fælles og i de enkelte grene. Skal vendes en gang hvert år. Ledermøder hver 1. torsdag i måneden undtagen i juli. Bestyrelsesmøder 2. torsdag i marts, juni, september, december. AUG SEP OKT NOV Oprykningstur Spejderhjælp Korpsrådsmøde DEC JAN FEB MAR Nytårskur: Sty+L Grupperådsmøde: STY+F Tænkedag d. 22. Gruppetur: GR APR MAJ JUN JUL Sct. Georgsdag: GR Vandretur: GR Sommerafslutning Sommerlejre Divisionsturnering Valdemarsdag MK=mikro, M=mini, J=junior, T=trop, S=senior, L=ledere, STY=styrelse, F=forældre, GR=gruppen Hver gren skal tilstræbe at have mindst en weekend/overnatning pr halvår. Side 21

22 Grupperådsmødet Arrangementet Program: Velkomst (af formanden) Sang Grupperådsmøde / aktivitet for børnene o Årsberetning, kan laves som et billede/film show Sang Spisning Opvisning/andet Sang Farvel Hvad er grupperådet? Forældrene ( 15.2) Forældrerepræsentanterne vælges fortrinsvis blandt forældre til medlemmer under 15 år. Formand og kasserer vælges blandt forældrerepræsentanterne. Enkelte andre interesserede kan også vælges. Gruppens ledere kan ikke vælges under dette punkt selvom de også er forældre Unge ( 15.3) Unge vælges blandt medlemmer og ledere, der er fyldt 15 år men ikke 24 år på valgtidspunktet. (I modsætning til tidligere må unge i bestyrelsen altså være ledere eller assistenter). Er en gruppe så uheldig, at man ikke har kandidater i denne kategori fordeles pladserne ligeligt mellem forældre og ledere Ledere ( 15.4) Lederne i bestyrelsen vælges blandt ledergruppens medlemmer. Dog er gruppelederen sikret en plads. Har gruppen mere end 1 gruppeleder har kun den ene en sikret plads. Alle øvrige ledere i bestyrelsen skal vælges af grupperådet. Gruppen er en del af Det Danske Spejderkorps, men er samtidig en selvstændig»juridisk enhed«. Grupperådet består af forældre til medlemmer under 18 år, medlemmer, der er fyldt 15 år og øvrige medlemmer af bestyrelsen. De formelle krav til grupperådsmødet fremgår af lovenes Gruppen skal følge korpsets love, men ellers er grupperådet gruppens øverste myndighed. Der skal afholdes grupperådsmøde hvert år inden den 1. marts, og dette møde er gruppens»generalforsamling«. Grupperådet skal foretage de væsentlige beslutninger om gruppens fremtid, og skal derfor have forelagt planer for indeværende år, f. eks beslutningsgrundlag om gruppens udvikling, spejderarbejde mv. og naturligvis gruppens regnskab og budget. På rådsmødet vælges gruppens bestyrelse. Denne består af 3 forældre (bestyrelsesformand og kassereren samt evt. øvrige forældre), 3 unge samt 3 ledere. 1 plads er forbeholdt en gruppeleder. Der skal være en ligelig fordeling af pladserne mellem forældre, unge og ledere. Grupperådet vælger også gruppens fem Side 22

23 repræsentanter til divisionsrådet og to repræsentanter til korpsrådet. Herudover vælges en revisor og en revisorsuppleant. Kun medlemmer af grupperådet er stemmeberettigede, men alle interesserede har adgang til mødet. Grupperådet skal endvidere godkende gruppens regnskab og budget samt have forelagt gruppens planer for det kommende år og godkende disse. Regnskabet skal være underskrevet af alle bestyrelsens medlemmer og af revisoren og skal (sammen med tilhørende status og budget) være udsendt sammen med mødeindkaldelsen. Indkaldelsen til grupperådsmødet skal udsendes senest 3 uger før mødet. Indkaldelsen skal være skriftlig og indeholde dagordenen, men ellers er der ingen lovkrav til formen. For at sikre at alle grupperådets medlemmer får indkaldelsen, vil det være en god ide at udsende den pr. post. Det er en god ide at gøre mødet til et festligt aften- eller weekendarrangement, hvor spejderne og deres søskende måske også er med - det kan motivere andre til at være med. Husk blot at arrangere aktiviteter for børnene, mens det egentlige grupperådsmøde foregår. Husk også, at alle grupperådets medlemmer skal have mulighed for at deltage - derfor er det nok bedst ikke at fjerne sig for langt fra hjembyen. Der skal udarbejdes et kort referat fra mødet. Referatet skal underskrives af formanden og af dirigenten. Senest to måneder efter skal referatet sendes til alle grupperådets medlemmer, for eksempel gennem gruppens blad. Referatet kan også være nødvendigt, når I skal dokumentere valg af formand og kasserer over for pengeinstitutter og offentlige myndigheder. Referat og et eksemplar af det godkendte regnskab sendes til divisionscheferne til orientering senest 14 dage efter mødet. Programskitse: Dagsorden for det ordinære grupperådsmøde ( 14) skal mindst omfatte: A. Valg af dirigent og referent B. Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen. (evt. som billede/film show på storskærm) C. Væsentlige beslutninger om gruppens fremtid, herunder 1. forelæggelse af planer for indeværende år 2. beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejde mv. og 3. vedtagelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af medlemskontingent 4. behandling af indkomne forslag F. Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer (under hensyntagen til 17.2.) G. Valg til bestyrelsen af 1. bestyrelsesformand, kasserer og eventuelt øvrige forældre 2. unge samt 3. ledere, herunder mindst en gruppeleder 4. Evt. søkyndigt medlem 5. Valg af suppleanter H. Valg af gruppens to medlemmer af Korpsrådet I. Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet Side 23

24 J. Valg af revisor og en revisorsuppleant K. Beretning fra større arrangementer tilknyttet gruppen, (jf. 54.) L. Eventuelt D. Fremlæggelse af årsregnskab og status for det foregående år til godkendelse. Side 24

25 Tænkedag Afholdes grenvis så tæt på den 22. februar som muligt. DDS udsender temamateriale hvert år. Tænkedag markeres hvert år af spejdere på hele jorden. Det er altid den 22. februar - den dato hvor både Lord og Lady Baden-Powell havde fødselsdag. På Tænkedag sætter man ofte fokus på netop det, at man er spejder. Ideen med Tænkedag begyndte med, at spejdere over hele verden sendte fødselsdagshilsner til parret på deres fødselsdag. Lady Baden-Powell foreslog så i stedet, at man frem for at sende postkort til dem, skulle man bruge dagen på at tænke på alle andre der er spejdere og samle penge ind til spejderarbejde rundt i verden. Lord og Lady Baden-Powell (1929) Fælleskab Du er spejder i din patrulje og i en gruppe - men også i et fællesskab, der går hele jorden rundt. Der er flere millioner spejdere - fordelt på stort set alle lande. Alle spejdere arbejder ud fra de samme principper i spejderloven. Det betyder, at uanset om vi er spejdere her i Danmark eller i fjerne lande - og uanset hvilken gud vi måske tror på - så har vi et fælles formål om at udvikle børn og unge til selvstændige individer, der efter bedste evne skal tage medansvar både i familie og samfund - og lokalt og globalt. I DDS afholdes vi hvert år Tænkedag på selve dagen - det vil sige den 22. februar - hvor vi sætter fokus på spejder ideen og spejdere i andre lande. Derudover giver vi typisk 2 kr. pr. år hvor man har været spejder. Vi samler pengene ind i en særlig fond, der støtter spejderarbejdet rundt om i verden. Det er en alle tiders chance for med handling at vise, at man tænker på sine spejdervenner i hele verden. Side 25

26 Sct. Georgsdag Alle i gruppen møder d.23. april til Sct. Georgsdag. Det er på denne dag at vi uddeler årsstjerner og mødeknapper. Historien om Sct. Georg Georgius, som han hed, blev født i år 303 efter Kristi fødsel i Kappadokien i Lilleasien. Da han var fyldt 17 år blev han soldat i kavaleriet, og der gik snart ry om hans dygtighed, og han blev berømt for sin tapperhed og gode dyder. Han kom vidt omkring. En dag kom han til den lille by Salem i Lykien, helt ude ved Middelhavets kyst. Ved Salem huserede et skrækkeligt uhyre, en grådig drage. Mange mænd havde prøvet at fælde den, men uden held, og man havde derfor sluttet en aftale med dragen. Den skulle vogte landet mod til gengæld at få to får, hver dag. En dag slap fårene op, og dragen forlangte et menneske i stedet. Det måtte man også gå med til, og hver dag måtte efter lodtrækning en af beboerne gå til dragen. Den dag Georgius kom til Salem havde loddet truffet kongens datter. Der var stor fortvivlelse i landet. Kongen kundgjorde at den der ville kæmpe med dragen og dræbe den, skulle få prinsessen og det halve kongerige. Men ingen havde lyst. Da Georgius ankom var prinsessen allerede på vej til dragens tilholdssted, en sump uden for byen. Da han blev klar over hvilken skæbne der ventede den unge prinsesse, besluttede han at kæmpe mod dragen. Efter en voldsom kamp, hvorunder dragen udsendte ild gennem næsebor og mund, og som næsten havde kostet Georgius livet, fældede han dragen; men da kongen tilbød ham den udlovede belønning, afslog han. Gud alene havde æren sagde han. Denne historie er hentet fra Varighed ca. 2 timer. Programskitse: Opstilling med standere og faner Grenvis samt patruljevis Sang: Skt. Georg på vers (102) evt. opvisning af historien samtidig Sct. Georgsbudskabet (oplæsning) Budskabet udsendes af DDS hvert år. Aflæggelse af spejderløftet Start med oplæsning af spejderloven derefter hver gren aflægger spejderløftet på skift. Uddeling af Årsstjerner Grenlederen for den enkelte gren deler ud til egne børn, GL til ledere, stjernerne deles ud grenvis på skift. Sang: Alverden kalder det væmmeligt (79) Forfriskninger Der bør være arrangeret nogle lege imens så specielt de små ikke keder sig. Side 26

27 Så er det blevet tid til at vi samles og holder Sct. Georgsdag, dagen hvor vi aflægger spejderløftet og får års stjerner og mødeknapper. Hvornår: 23. April kl. 18:00 19:30 Hvor: Påklædning: Uniform Program: Opstilling med standere og faner Sang: Skt. Georg på vers (102) Sct. Georgsbudskabet Aflæggelse af spejderløftet Uddeling af Årsstjerner Sang: Alverden kalder det væmmeligt (79) Forfriskninger Side 27

28 Sommerafslutning Side 28

29 Oprykningstur Spejderåret er ved at være slut, der skal siges farvel til nogle og goddag til andre. Det sker på oprykningsturen. Senior, trop og junior mødes ved xxxx fredag d. xx. xxxxxx kl. xx:xx, hvor vi cykler til xxxxxxxx. Mini og Mikro mødes på xxxxxxxxxxxxx lørdag d. xx. xxxxxx kl. xx:xx, og kører til xxxxxxxxxxxxxx. Med sædvanlig velvillig hjælp fra forældre, vil al bagage blive transporteret til xxxxxxxxxxxxx. Sædvanen tro vil vi igen i år invitere forældre og søskende til en hyggelig spejdereftermiddag, samt aftensmad, søndag kl. xx:xx. Som noget helt nyt vil vi gerne invitere forældre og søskende til at overnatte fra lørdag til søndag. Senior og trop sover i telt, juniorer sover i shelteren og mikro/mini sover i patruljehytterne. Forældre medbringer selv telt (hvis i ikke har et finder vi ud af det.) Alle spejdere medbringer: Liggeunderlag, sovepose, skiftetøj, fornuftige sko, regntøj, bålkappe, viskestykke, spisegrej og evt. sovedyr + 1. rengjort og tomt syltetøjsglas Forældre og søskende medbringer: Kaffe/The, kage og spisegrej(også til aftensmaden). Hvis i overnatter så selvfølgelig også en sovepose, liggeunderlag / luftmadras og et telt. Priser for deltagelse: Senior, trop og junior: 150 kr. Mini og mikro: 120 kr. Forældre: 50 kr. (hvis overnatning + 10 kr. til morgenmad) Søskende: 25 kr. (hvis overnatning + 10 kr. til morgenmad) Forældre/lederhygge: 20 kr. (betales på turen) Kontaktperson ved evt. spørgsmål: GL XXXXX XXXXXX Program: Fredag: 18:30 afgang Teltslagning, natløb og hygge. Lørdag: 07:45 vækning 08:00 Flaghejsning 09:00 Morgenmad Spejderaktiviteter Mini/mikro ankommer 12:15 Frokost 14:00 Forældre ankommer Vi drikker kaffe og spiser kage 15:00 Fælles løb, ca. én time 17:00 Fælles aftensmad 19:00 Flag ned og lejrbål 20:00 Fælles oprykning Grenvis oprykning 22:00 Forældre/lederhygge Søndag: 08:00 Vækning 08:30 Flaghejsning 09:00 Morgenmad 10:00 Oprydning 11:30 Frokost 12:00 Mini/mikro afhentes af forældre, resten cykler hjem kl. 12:30. Side 29

30 Vandretur Gruppens vandretur afholdes ca. hvert 2. år. Ruten er 30 km lang. Skal der vandres 50 km gås ruten til xxxxxx, hvor der startes sammen med resten. Vandreturen Side 30

31 Så er det bare på med vandreskoene Lørdag den xx september 20xx har du, og dine forældre/bedsteforældre/søskende, mulighed for at gå 5 km - l0 km -20 km -30 km -50 km Vi mødes ved xxxxxxxx kl. xx.xx For dem der vil gå 50 km er der afgang fra xxxxx kl. xx.xx lørdag morgen. Der er mulighed for at overnatte i xxxxxx fra fredag aften. - aftales med xxxxxx mobilnr.: Du skal medbringe: Madpakke Drikkedunk Ekstra strømper/sokker og T-shirt (evt. regntøj) Tlf. nr. på dine forældre, så du kan blive hentet ved Perlen når du er færdig med at gå. Det er vigtigt at du går i nogle sko som du befinder dig godt i - ikke nye sko - evt. løbesko. Vel mødt til en hyggelig vandredag Hilsen xxxxxx og xxxxxxxxx Tilmelding til vandretur Afleveres senest torsdag den xx. september 20xx. Jeg/vi vil gerne med på vandretur lørdag den xx. Sept.: Navn: Tlf.Nr: Tror jeg/vi vil gå: 5 km 10 km 20 km 30 km (50 km - kontakt xxxxxx) : min mor/far vil gerne" være" servicevogn (kontakt xxxxxxxx) : min mor/far vil gerne bage kage,(kontakt xxxxxxxxxx) Side 31

32 Lederturen Hvad er vigtigt, evaluering af det forgangne år, evt. handlingsplaner. Alle ledere, Styrelse + de unge over 16? Side 32

33 Ny leder i gruppen Den ny leder Ledersamtalen er en introduktion til den nye lederopgave/rolle. Ledersamtalen tages med en anden leder i grenen, eller gruppelederen. Samtalen har til formål at informere den nye leder om det nye job og afklare den nye leders og gruppens forventninger. Til stede ved samtalen er den nye leder, Gruppeleder(e) og bestyrelsesformanden. Evt. kan grenlederen for den gren den nye leder skal fungere i tages med. Huskeliste (Gennemgås med den nye leder) Formål: At huske at orientere om alle de praktiske ting i Skanderborg Gruppe o o o o o o o o o o o o Hytteregler, nøgler m.v. Hjemmesiden Ledermøder Uniform og lejrdeltagelse (gratis?) Transport til/fra møder i division m.v. (gratis?) Ledertræning (gratis) Relevante materialer (denne bog, ) Traditioner i Skanderborg Hvem kan hjælpe dig Trailer Alkoholpolitik i gruppen Rygepolitik i gruppen Hvad forventer vi (her i Skanderborg) Skanderborg værdier (gennemgang af Skanderborg gruppes værdier se side 7) Din lederrolle Formål: At sikre at den nye leder nemmere finder ind til sit nye lederjob, og får klarhed over jobbets indhold, samt finder det meningsfyldt og udfordrende og at han/hun ved at indsatsen påskønnes Afstemning af forventninger Formål: At få afstemt forventningerne mellem gruppen og den nye leder. Forventningerne kan være relateret til (men ikke begrænset til) planlægning, mødedeltagelse, engagement, ansvar og opgaver kort sagt alt. Hvad er vigtigt Formål: At få den nye leder til at reflektere over hvad spejderarbejdet vil sige og gøre ham/hende bevidste om, hvad der er vigtigt for dem i deres daglige spejderarbejde. Ledererklæring og Børneattest Ledererklæring og børneattest skal gennemgås og underskrives. Begge blanketter sendestil Korpskontoret, når de er underskrevet af den nye leder / assistent / gruppehjælper og Bestyrelsesformanden. Side 33

34 36. Rigspolitichefen kan efter begæring til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år, videregive oplysninger fra efterforskningsdelen om afgørelser, som er eller har været optaget i afgørelsesdelen, og som omfatter overtrædelse af straffelovens 222, 222, jf. 224 og 225, og 235 samt om overtrædelse af 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Stk. 2. Videregivelse af oplysninger efter stk.1 kan kun ske efter samtykke fra den, oplysningerne angår. 16, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I forbindelse med Rigspolitichefens videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal det tydeligt fremgå, at en uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes. Stk. 4. Ved fremsættelse af begæring om videregivelse af oplysninger efter stk. 1 skal den af Rigspolitichefen udformede blanket til rekvisition af særlige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregisteranvendes. Stk. 5. Ved skriftlig henvendelse til Rigspolitichefen kan en person få meddelelse om oplysninger, der er videregivet om den pågældende efter stk. 1. Eventuelt Formål: At give den ny leder lejlighed til at bringe alle emner op, som vedkommende skønner, er vigtige at få debatteret. Forventninger til ny leder Klare udmeldinger (ja/nej ikke måske). Afbud i god tid (afbud til alle i samme gren, aftales i den enkelte gren) Huske tilmelding til arrangementer Side 34

35 Ledersamtalen Den der stiller spørgsmål er måske en tåbe i 5 minutter, mens den der aldrig gør det forbliver en tåbe for livet. For at få en udbytterig samtale, er det vigtigt at begge parter er velforberedte. Specielt skal indkalder gøre sig klart hvad han/hun ønsker at opnå ved samtalen; er der særlige ting der ønskes sat i fokus, eller er der problemer der skal tages fat i. Vigtigt er det dog at holde samtalen åben, så der er mulighed for at komme ind på andre emner. Hvor/Hvordan? Spejdergården er en fin ramme, men det kan også være hjemme hos indkalder, vigtigst er det at man vælger et tidspunkt/sted hvor man ikke bliver forstyrret, da det er vigtigt med ro, for at holde fokus. Sørg for godt med the/kaffe på kanden, lidt til den søde tand og måske lidt levende lys, det er vigtigt at skabe en hyggelig og tryg stemning. Hvor ofte? Én gang om året vil nok være passende for de fleste, det vil f.eks. være en god måde at starte spejderåret op på. Samtalen Din lederrolle Formål: at sikre, at den enkelte leder finder sit lederjob meningsfyldt og udfordrende, at indsatsen påskønnes og at der er klarhed over jobbets indhold Afstemning af forventninger / lederroller Formål: At afstemme forventninger mellem lederne i grenen, og mellem GL erne og lederne. Forventninger kan være relateret til planlægning, engagement, mødedeltagelse (gren, gruppe division m.m.), uddelegering af ansvar/opgaver ALT. Hvad er vigtigt Formål: At få lederne til at reflektere over hvad spejderarbejde vil sige. At gøre lederne bevidste om hvad der er vigtigt for dem i deres spejderarbejde, og hvad der er vigtigt for Skanderborg Gruppe. Evaluering siden sidst Formål: At sætte fokus på nogle succes er, og der igennem at påskønne arbejdet. At blive klogere på det der gik mindre godt, og dermed gøre det bedre næste gang. At belyse årsagen til evt. spejderfrafald. Evt. handlingsplaner Formål: at opsætte handlingsplaner/mål for den enkelte leder/gren. Hvad skal der sættes særligt fokus på? Eventuelt Formål: At give lederne lejlighed til at bringe alle emner op, som de skønner er vigtige at få debatteret. Side 35

36 Din egen udvikling Side 36

37 Ind & Udmeldelse Indmeldelse Ved indmeldelse opkræves et gebyr på 100 kr. sammen med indmeldingssedlen. Når spejderen afleverer indmeldelse og penge udleveres en startpakke med tørklæde, grenbog, Spejdersports katalog, rabatkort til spejdersport samt nyeste nummer af gruppens blad. Indmeldelsessedlen og de 100 kr. afleveres til kasserer Flemming Sparsø, som opretter dem som medlemmer i Blå medlem og gemmer blanketter. Udmeldelse Ved udeblivelse i en måned (uden afbud) tager grenlederen kontakt til familien for at spørge til sygdom/udmeldelse. Grenledelsen giver Flemming Sparsø besked, som så udmelder. Vi retter op i listerne efter hver oprykning Side 37

38 Flag og fanereglement Faner Danmarks-Samfundet uddeler faner til grupper efter ansøgning. Oplysning om, hvordan man søger, kan fås hos Danmarks-Samfundet, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Tlf Flagreglement flag. Her er medtaget de væsentligste retningslinier for brugen af Dannebrog. Læs mere i hæftet "Sådan bør man bruge Dannebrog, som kan købes hos Danmarks-Samfundet (25 kr.). Sagnet om Dannebrog fortæller, at det faldt fra himlen; under slaget ved Lyndanisse den 15. juni 1219 under Valdemar Sejrs korstog til Estland. Derfor er Valdemarsdag den 15. juni også Dannebrogs årlige festdag. Hvis sagnet er rigtigt, er Dannebrog verdens ældste Flagets udseende: Korsets bredde er 1/7 af hele flagets bredde. Firkanterne nærmest standerliget (flagstangen) er kvadrater med sider på 3/7 af flagets bredde. Længden af de yderste firkanter er 5/4 af kvadraternes sider. Målene overholdes for faneduge, men hvis der er tale om flag, der udsættes for hårdt vejr, tillægger man ca. 3/4 korsbredde i totallængden. Den ekstra længde bruges til ombøjning og ny søm, når flaget flosser og skal repareres. Flagstangen og flagets størrelse: Flagstangen bør være forsynet med en flagknap. Flagstangen er hvid eller behandlet som en mast, den må ikke være kulørt. Flagets størrelse skal passe til flagstangens højde; flaget skal være ca. 1/5 af en fritstående flagstangs højde. Hvis flagstangen er anbragt på en høj eller en bygning, bør standerliget være større efter skøn i det enkelte tilfælde. Flagning: Flaget hejses kl , dog aldrig før solopgang. Flaget tages ned ved solnedgang. Når I er på lejr og hejser flaget, kan I holde en kort samling omkring flagstangen og synge en passende flagsang eller morgensang. Mens flaget går til tops, kan I gøre spejderhilsen. På den måde viser I respekt for flaget. Behandling af flaget: Flaget må aldrig røre jorden. Det skal lægges sammen, så korset dækkes af dugen. Flaget bør aldrig lægges sammen i fugtig tilstand. Side 38