Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013"

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V)

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager SSÆ - Ansøgninger til 2. ansøgningsrunde Tilskud iht. Servicelovens SSÆ - Evaluering af hverdagsrehabilitering SSÆ - Puljebeløb til trivsels- og sundhedsinitiativer for lokale initiativgrupper SSÆ - Udbud af praktisk hjælp efter Servicelovens SSÆ - Årsrapport - Demensområdet ØU - Opfølgning på handleplan for økonomien på det specialiserede socialområde SSÆ - Ændring af vedtægter for ældrerådet i Lejre kommune SSÆ - Valg af ældreråd for perioden 1. januar december SSÆ - Eventuelt...30

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Øvrige sagsdokumenter:

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager Sagsnr.: 12/25119 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Venteliste til plejeboliger i Lejre Kommune - Opgjort pr. 23. maj 2013 Kommunen råder over 154 plejeboliger, heraf 3 ægtepar boliger og 29 boliger tilegnet demente. Kommunen råder over 157 ældreboliger, heraf 7 3 rums, og 2 tilegnet yngre pensionister med handicap. Gennemsnitlig ventetid på plejeboliger: 114 dage. På garantien er ventetiden 0 dage. Nye ansøgninger Lejre borgere Ansøgere fra Lejre Kommune /til andre kommuner Ansøgere fra andre kommuner /til lejre Tilbudte plejeboliger Afslag/slettet Eller døde Ventende fra sidste måned Under plejebolig garantien. (gældende for alle 3 steder) Ventende 23/ I alt Ældrebolig Nye ansøgninger fra lejre, til Lejre Ansøg. fra anden km. Tilbudte ældreboliger Afslag/slettet eller døde Ventende fra sidste måned I lejre Hvalsø område Lejre område Flow for godkendte nye ansøgninger og tilbudte plejeboliger Plejebolig Hvalsø Ældrecenter Bøgebakken Ammershøjparken Skærmet enheder (gældende for alle 3 steder) Bramsnæs område Anden kommune

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 Ventende den maj Ledige boliger Nogle borgere dør på ventelisten eller tilbydes noget andet end det søgte. Principper for ventelisten Ventelisten fungerer efter følgende principper: Borgere, der vurderes at have det største behov for en plejebolig, bliver tilbudt bolig først. Hvis der i øvrigt ikke skønnes at være væsentlige forskelle i de ventendes behov, vil tilbud om bolig ske efter anciennitet på ventelisten. Det er muligt på ansøgningen til plejebolig at ønske et bestemt plejecenter. Der vil ved anvisningen af boligen blive taget hensyn til specielle ønsker. Såfremt en borger har et akut plejeboligbehov eller er indlagt på sygehuset, kan det ske, at borgeren ikke i første omgang får sit ønske opfyldt og visiteres til den først ledige plejebolig. Hvis hjemmeplejen ikke på forsvarlig vis kan varetage plejen i borgerens eget hjem, eller hvis borgeren er indlagt på sygehuset og ikke kan komme hjem i ventetiden, kan borgeren midlertidigt blive nødt til at flytte ind i den anviste bolig. Efterfølgende kan borgeren ansøge om flytning til det ønskede plejecenter. Borgere med det aktuelt største behov for bolig får først anvist en plejebolig. Har 2 borgere det samme behov vil den borger, der har stået længst på ventelisten, få anvist den ledige bolig. B. Visiterede timer Vedlagt C. Økonomi på pleje og Frit Valg området, januar april 2013 Vedlagt D. Referater fra Ældrerådet af 9. april og 8. maj 2013 Vedlagt E. Resultat af brugertilfredshedsundersøgelse af madservice i Lejre Kommune 2012 for leverandør KRAM Til information har KRAM Madservice sendt et spørgeskema ud til hver bruger for evaluering af madordningen. De har sendt 59 spørgeskemaer ud i oktober 2012 og fik 39 udfyldte skemaer retur. Dette giver en svarprocent på 66 %. På bagrund af besvarelserne kan det konkluderes, at der generelt er en stor tilfredshed med madordningen. Se nedestående tabel.

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 F. Afrapportering førtidspension 4. kvartal 2012 og 1. kvartal I 4. kvartal 2012 er der tilkendt 53 førtidspensioner, heraf 0 med kontrol, og 9 afslag. I 1. kvartal 2013 er der tilkendt 2 førtidspensioner og ved revurdering af klagesager fastholdt 3 afslag. Fordeling af pension på alder, køn med videre fremgår af vedlagte bilag. G.Orientering om daghjem og aktivitetscenter i henhold til Serviceloven 84 og 85 Daghjem og dagcenter er et tilbud efter Servicelovens 84 og 85 til aflastning af ægtefæller eller andre pårørende, der passer borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Derudover er der tilbud om vedligeholdelse af psykiske og fysiske færdigheder. Det drejer sig om borgere der er visiteret til ydelser i Frit-Valg. Daghjem og aktivitetscentre findes på Plejecenter Bøgebakken og Ældrecenteret i Hvalsø i særlige indrettede lokaler. Ældreboligernes fællesrum (dagligstue) på Grønnehave har været benyttet til daghjem og aktivitetscenter. For at optimere daghjem og aktivitetscentertilbuddet, blandt andet med flere aktiviteter og styrke det sociale netværk yderligere, transporteres borgere fra eget hjem til aktivitetscentrene i Hvalsø og på Bøgebakken. Ved at centrere tilbuddet er der mere personale og der kan gives tilbud til meget skrøbelige borgere. Der arbejdes med at udvikle et rejsehold til at etablere aktivitetstilbud til borgere på plejecentrene. H. Små el-biler Det påtænktes at købe 2 små el-biler af fabrikatet Renault ZOE. ZOE kører på udskiftelige batterier og relateret til CLEVER. Better Places konkurs har ingen indflydelse på dette. I. Ny leverandør indkøb i Lejre Kommune I forbindelse med indkøb af dagligvarer for vores borgere i Lejre Kommune, er vores ene leverandør SuperVare A/S solgt til Egebjerg Købmandsgård A/S. Egebjerg Købmandsgård A/S leverer til mere end kunder hver uge.

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 Der er 4 borgere i Lejre Kommune, der alle er blevet informeret om, at Egebjerg Købmandsgård A/S overtager de kontraktmæssige forpligtigelser på samme vilkår som SuperVare A/S. Vores leverandør har i den forbindelse sikret vores borger som kunde, de bedste betingelser og fordele. Fremadrettet ville det betyde flere tilbud, fordi hele tilbudsavisen fra Super Brugsen er gældende hver uge. Der kommer generelt billigere priser og flere varer at vælge imellem, på grund af Super Brugsens store indkøbsvolumen og det økologiske sortiment bliver markant forøget. Rent praktisk vil der ske en glidende overgang, der udføres endeligt den 17. maj Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Orientering taget til efterretning. Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Referat af 9 april 2013 i Ældrerådet.pdf 2. Pensionsafrapportering 4.kvartal 2012 og 1.kvartal Kvalitetsstandard 2009 aktivitet, samvær og dagtilbud.doc 4. Rapport vedr. aktivitet, samvær og daghjem.pdf 5. Referat af 8. maj 2013 i Ældrerådet 6. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje jan-april13.xlsx 7. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje jan-apr 2013.xls Øvrige sagsdokumenter:

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 3. SSÆ - Ansøgninger til 2. ansøgningsrunde Tilskud iht. Servicelovens 18 Sagsnr.: 13/7727 Resumé: Der er indkommet 10 ansøgninger til 2. ansøgningsrunde 2013 vedrørende tildeling af støtte iht. Serviceloven 18 Frivilligt Socialt Arbejde. Der skal i denne sag vurderes og anbefales fordeling af det resterende beløb, der er til rådighed på budgettet for Frivilligt Socialt Arbejde for 2013, efter tildeling af støtte i 1. ansøgningsrunde den 1. november Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre godkender administrationens vurdering af de 10 ansøgninger. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstilling tiltrådt med den ændring, at 6. Parkinsonforeningen reduceres med 2.000,00 kr. og 10. Østergaard Brugs og Støtteforening får samlet 4.000,00 kr. Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har den 26. marts 2007 godkendt Retningslinjer for samarbejdet med frivillige sociale foreninger og organisationer i Lejre Kommune. Retningslinjerne er revideret af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 2. marts 2009 og den 1. september Der er vedtaget 2 årlige ansøgningsrunder: 1. maj og 1. oktober. Lejre Kommune ønsker primært at yde støtte til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Der vil derfor blive lagt vægt på, at aktiviteten har et konkret sundhedsfremmende og forebyggende mål og indhold, som kan skabe eller fastholde fysisk og psykisk sundhed hos en gruppe af borgere, og/eller at aktiviteten har netværksskabende formål. Lejre Kommune ønsker først og fremmest at støtte aktiviteter, der retter sig mod personer, der bor i Lejre Kommune. I henhold til de af Lejre Kommune vedtagne retningslinjer for støtte til frivilligt socialt arbejde, ydes der ikke støtte til udflugter eller aktiviteter, der udelukkende har et underholdningsmæssigt eller selskabeligt indhold. Tilskud til transport kan ydes, hvis aktiviteten i øvrigt har et sundhedsfremmende eller forebyggende indhold. Endvidere ydes der ikke generelle tilskud til kontorhold eller anskaffelser, men der kan ydes støtte til administrative omkostninger (porto, papir, annoncer o.l.) i forhold til den konkrete aktivitet. Administrationens vurdering: Ved vurderingen af nedenstående ansøgninger er der lagt særligt vægt på lokale initiativer målrettet kommunens borgere og at aktiviteten har et sundhedsfremmende og forebyggende indhold. Først derefter er aktiviteter, der ellers opfylder kommunens

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 retningslinjer taget med. Ansøgninger med et underholdende/selskabeligt indhold er ikke kommet i betragtning. Der er indkommet ansøgninger for kr. For at kunne overholde budgettet følger administrationen nedenstående princip ved prioriteringen: Ansøgningerne behandles efter retningslinjerne, således at eventuelle ikke-støtteberettigede aktiviteter eller elementer i de enkelte ansøgninger sorteres fra. Dette kan for den enkelte ansøgning betyde, at beløbet, der efter retningslinjerne kan gives tilsagn om, vil være mindre end det beløb, der søges om. Dette er den praksis, som altid benyttes ved ansøgningsrunderne. 1. Gladsaxe Lænken søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til afholdelse af kurser, uddannelse af frivillige kontaktpersoner, arrangementer, foredrag, ture (entré, transport, rundvisning) mv. Målgruppe: Mennesker der ønsker at holde sig ædru. Der er 1 bruger og 1 pårørende fra Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet der er en borger/pårørende fra Lejre Kommune. Administrationen vurderer dog, at ansøgningen afslås med den begrundelse, at Lejre Kommune fortrinsvis yder støtte til lokale aktiviteter. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 2. Støtteforeningen for Ringsted Krisecenter søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til besøg til Gerlev Legepark og udflugt til Sagnlandet. Målgruppe: Voldsramte kvinder og deres børn, som midlertidigt bor på Ringsted Krisecenter. Der er ingen beboer samt frivilligt fra Lejre Kommune Foreningen har søgt 3 gange, men ikke tidligere modtaget støtte. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen ikke at være inden for rammerne, idet der pt. ikke er borgere fra Lejre Kommune på centret. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 3. Brugerforeningen af 2003 søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til Grå klippekort til transporttræning, 10-turskort til svømning og til Skt. Hans løbet, begge med henblik på motion. Endvidere søges der til en kanotur. Målgruppe: Brugere af Værestedet på Horseager. Der er 10 brugere på Værestedet.

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 Foreningen modtog støtte i 2007 på kr., 2008 på kr., 2010 på kr., 2011 på kr. og i 2012 på kr. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til transporttræning (klippekort) og til de motionsgivende aktiviteter. Kano tur anbefales ikke, idet aktiviteten mest er et socialt arrangement. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 4. Frivillige Flygtningevenner i Lejre søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til 8 x zumba, åben rådgivning 8 gange årligt, 2 x kvindeløb inkl. træning, mandegrupper og kvindegrupper. Målgruppe: Flygtningen i kommunen. Der er 122 deltagere i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i 2009 på kr., 2010 på kr., 2011 på kr. og 2012 på kr. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Administrationen anbefaler tilskud til kvinde og mandegrupperne med den begrundelse, at aktiviteterne fremmer integration og netværk. Øvrige aktiviteter der i henhold til retningslinjerne er tilskudsberettigede gives der ikke tilskud til i denne ansøgningsrunde med henvisning til puljens størrelse. Ved tildeling af støtten gøres opmærksom på, at beløbet ikke dækker forplejning, gaver og lignende. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 5. Foreningen af besøgsvenner Husvenner på Bøgebakken søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til aktiviteter til glæde for Bøgebakkens beboere og brugere af Dagcentret, underholdning og busudflugt. Målgruppe: Beboere på og brugere af Dagcentret på Bøgebakken. Der er 17 frivillige i foreningen i Lejre Kommune. Foreningen modtog støtte i kr., kr., kr kr. og kr. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet der ikke gives tilskud til busudflugt, som udelukkende har et selskabeligt indhold. Administrationen anbefaler ikke at give tilskud med den begrundelse, at foreningen modtog kr. i 1. ansøgningsrunde til 2013 til samme aktiviteter samt med henvisning til puljens størrelse. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 6. Parkinsonforeningen, Sjællands Østkreds søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til temamøder som er undervisning/oplysning om sygdommen, klubaktiviteter samt tilskud til klubaktiviteter. Målgruppe: Parkinsonramte og deres pårørende.

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 Der er 38 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Administrationen anbefaler tilskud til foredrag ud fra, at foreningens arbejde med oplysning om sygdommen af foreningens medlemmer og pårørende gennem foredrag og temamøder klart er netværksskabende og sundhedsfremmende. Der gives ikke tilskud til klubaktiviteter. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 7. Foreningen Børns Voksenvenner i Roskilde søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til lønudgift til projektmedarbejder, udgifter til transport for frivillige til bl.a. markedsføring og hjemmebesøg, kampagne/pr-materiale, annoncering og T- shirts. Målgruppe: Børn mellem 6 og 13 år. Der er 25 børn (søskende medregnet) i Lejre Kommune og 40 frivillige. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Administrationen anbefaler at der gives et tilskud til kampagne/pr-materiale af foreningen i Lejre Kommune ud fra den sundhedsfremmende og netværksskabende effekt der er for børnene. Der gives ikke tilskud til drift og løn. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 8. SIND Roskilde Lejre Lokalafdeling søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til et foredrag om depression, transportudgifter til foredragsholder og mødeudgifter og annoncering samt til 2-3 møder med psykiatrien i Lejre. Målgruppe: Psykisk sårbare og deres pårørende, samt ansatte inden for psykiatrien og andre interesserede. Der er 65 deltagere fra Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Administrationen anbefaler tilskud til foredrag om depression. Der gives ikke støtte til transport og mødeudgifter samt til møder med psykiatrien i Lejre. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 9. Dansk Præmatur Forening søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til en skolepjece til fordeling på kommunens skoler med indskolingsbørn (7 skoler), samt omslag og porto. Målgruppe: Alle skoler i kommunen, fagfolk ved skolerne. Der er 16 medlemmer/familier i Lejre Kommune. Foreningen har modtaget støtte i 1. ansøgningsrunde for 2013 på kr.

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 10 Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet der ikke gives tilskud til omslag og porto. Administrationen anbefaler ikke at give tilskud med den begrundelse, at foreningen modtog kr. i 1. ansøgningsrunde til 2013 til samme aktiviteter samt med henvisning til puljens størrelse. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 10. Østergaard Bruger- og Støtteforening søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til afholdelse af juleaften på Østergaard. Målgruppe: Familier der består af en enlig mor/far med hjemmeboende børn, enlige og ægtepar med eller uden børn i Lejre Kommune. Der er 831 medlemmer af foreningen i Lejre Kommune. Foreningen har modtaget støtte i 2011 på og i 2012 på kr. Det vurderes ud fra retningslinjerne, at ansøgningen kan imødekommes inden for rammerne, idet aktiviteten har et klart socialt netværksskabende indhold, hvorfor administrationen anbefaler at give tilskud hertil. Forslag til tilsagn om støtte: kr. Handicappolitik: Ved tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 er de anbefalede tilskud fordelt ud fra de vedtagne kriterier i kommunens retningslinjerne. Økonomi og finansiering: Efter tildeling af støtte i 1. ansøgningsrunde for 2013 er der kr. til fordeling i denne runde. Der er indkommet ansøgninger for kr. Der er forslag til tilsagn for kr. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Lænken - Ansøgning om støtte.pdf 2. Charlotte Dethmer - RE: Ansøgning om 18 støtte Lejre Kommune 3. Ansøgning fra Brugerforeningen af Ansøgning om tilskud fra Støtteforeningen for Ringsted krisecenter.pdf 5. Støtteforeningen - P.t. ingen beboer fra Lejre Kommune 6. Ansøgning fra Frivillige flygtningevenner i Lejre 7. Anette Lydolph og Elfinn Larsen - Ansøgningsskema 8. Ansøgning fra Parkinsonforeningen Sjællands Østkreds 9. Dokumentation vedr. temamøde med neuropsykolog.pdf 10. Børns Voksenvenner Roskilde - ansøgning 18 Børns Voksenvenner 11. underskriftside_voksenven_ 18_ansøgning_Lejre_2013_5 001.jpg _Lejre KommuneAnsøgning_ 18_ Børns Voksenvenner Roskilde Centerby.doc 13. Per Harvøe - revideret ansøgning fra SIND 14. Ansøgningsskema 18 Lejre kommune.doc 15. Ansøgning

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Foreningens vedtægter 2013.pdf 17. Ansøgningsskema 18 - Juleaften på Østergaard 2013.doc 18. Oversigt over ansøgere 2. ans.runde 2013 Øvrige sagsdokumenter:

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Evaluering af hverdagsrehabilitering Sagsnr.: 11/9103 Resumé: Projekt Kulturforandring i hjemmeplejen i Lejre Kommune blev godkendt i 2011, og derefter videreudviklet til konceptet Hverdagsrehabilitering, som led i den samlede strategi på området: Aktiv og Sund Hele Livet. Hverdagsrehabilitering er et politisk besluttet tiltag og er en arbejdsmetode til at styre livskvalitet og tilfredshed hos borgerne og effektiviserer indsatsen i hjemmeplejen. Hverdagsrehabilitering er evalueret i foråret 2013 for at synliggøre resultater i form af borgertilfredshed og effektivisering. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre anmodes om at godkende evalueringsrapporten af hverdagsrehabilitering. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at evalueringsrapporten godkendes, 2. at evalueringsrapporten sendes i høring hos Ældrerådet og Handicaprådet, 3. at implementeringen af hverdagsrehabilitering forsættes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Projekt Kulturforandring i hjemmeplejen i Lejre Kommune blev godkendt i februar 2011 og politisk besluttet at videreføre som en generel indsat i hjemmeplejen. Dette blev videreudviklet til konceptet Hverdagsrehabilitering, som led i den samlede strategi på området: Aktiv og Sund Hele Livet. Hverdagsrehabilitering er en arbejdsmetode til at styrke livskvalitet og tilfredshed hos borgerne og effektiviserer indsatsen i hjemmeplejen. Effektivisering af indsatsen blev i budget 2011 og 2012 beskrevet som træning i hjemmet frem for passiv hjælp. Der blev her indregnet en besparelse fremadrettet på 2,4 mio. kr. årligt i visitation af ydelser. Evalueringsrapporten fokuserer derfor både på borgertilfredshed og effektivisering af indsatsen i hjemmeplejen. (Bilag: Kommissorium til evaluering af hverdagsrehabilitering samt evalueringsrapport). Oplysninger om metode og datagrundlag: Evalueringen er baseret på spørgeskemaer og beregninger af visitation af ydelser til hverdagsrehabilitering til 44 borgere, som det har været muligt at lave udregninger på. Der er udelukket dokumentation på tilfredsheds og livskvalitetsundersøgelser på henholdsvis 25 og 22 af borgerne. Borgere der udelukkende får praktisk bistand, indgår endnu ikke i hverdagsrehabiliteringsindsatsen. Det er planen, at disse borgere på sigt skal indgå i indsatsen.

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 Det har ikke været muligt at lave beregninger på nogle af de første deltagere ved projektets start, ligesom det ikke har været muligt at lave beregninger på de borgere der udelukket modtagere hverdagsrehabilitering på sygeplejeydelser (som for eksempel støttestrømpepåtager). Derfor antages det at antallet af deltagere i virkeligheden er noget højere. På baggrund af evalueringen viser de kvantitative resultater, at der er opnået en effektivisering på lidt over halvdelen af borgerne, der har deltaget i projektet. Der kan således opnås en effektivisering, ved brugen af hverdagsrehabilitering. Borgere i projektet Borgere der har brug for mindre hjælp end før Borgere hvor der er opnået en effektivisering Antaget effektivisering i løbet af et år, per borger (gennemsnit) Antaget effektivisering, i løbet af et år % 52 % ca kr. ca kr. Evalueringen viser også, at der er stor tilfredshed blandt borgerne, og at deltagerne i høj grad har oplevet øget funktionsniveau. En spørgeskemaundersøgelse blandt Frit Valgs medarbejdere har også vist, at medarbejderne generelt oplever borgerne som tilfredse med tilbuddet om hverdagsrehabilitering. Borgere der har oplevet et øget funktionsniveau (af 25 borgere) Borgere der har oplevet øget tilfredshed med deres funktionsniveau (af 25 borgere) Borgere der har oplevet en øget livskvalitet generelt (af 22 borgere) 80 % 80 % 68 % Implementeringen af hverdagsrehabilitering kan betragtes som en investering. Området har således investeret ca. 1, 5 mio. kr. til omlægning af indsatsen. Det drejer sig her om ansættelse af personale til at udføre funktionstest af borgere, ekstra visiterede timer, undervisning af personale samt opfølgning af indsatsen. Evalueringsrapporten anbefaler, at der fortsat arbejdes med at bevare/øge begejstringen og ejerskabet af projektet blandt medarbejderne og styrke dem i deres daglige arbejde med hverdagsrehabiliteringen. Det kan blandt andet gøres ved regelmæssig undervisning og fortsat test af borgernes funktionsniveau samt øge visitation til hverdagsrehabilitering. Evalueringsrapporten sendes i høring ved Ældreråd og Handicapråd efter behandling i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Administrationens vurdering:

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 14 Det er administrationens vurdering, at hverdagsrehabilitering som en del af den samlede strategi: Aktiv & Sund- hele livet medvirker til øget tilfredshed med indsatsen i hjemmeplejen, samt effektivisering i form af reduktion i den samlede ydelsespris. Det er administrationens vurdering, at effektiviseringsgevinsten endnu ikke har opnået den reduktion der var indlagt i budget 2011 og 2012 på 2,4 mio. kr. Det er administrationens vurdering, at investeringen i hverdagsrehabilitering, og efterfølgende implementering har den ønskede effekt. Handicappolitik: Arbejdsmetoderne fra hverdagsrehabilitering understøtter kommunens Handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer. Med udgangspunkt i borgerens individuelle funktionsniveau, understøtter hverdagsrehabilitering også respekt for forskellighed og individuelle udviklingsmuligheder. Økonomi og finansiering: I budget 2011 og 2012 er budgettet på bevillingen blevet reduceret med henholdsvis kr. og 2,4 mio. kr. (helårsvirkning), som led i forventet besparelse af træning i eget hjem. Investeringen med implementeringen af træning i eget hjem anslås til 1,5 mio. kr. og omfatter undervisning af personale, øget visitation samt terapeuttimer til test af borgere til træning. Effektiviseringen af hverdagsrehabilitering har indtil videre været på 1,2 mio. kr. Besparelsen på 2,4 mio. kr. er endnu ikke fuldt implementeret, men forventes at kunne ske i løbet af 2013 og Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Evaluering af hverdagsrehabillitering 2. Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering 3. Evaluerings rapport.pdf 4. Spørgeskema Øvrige sagsdokumenter:

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Puljebeløb til trivsels- og sundhedsinitiativer for lokale initiativgrupper Sagsnr.: 13/8561 Resumé: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har i forbindelse i budget 2013 afsat et puljebeløb på kr. til trivsels- og sundhedsinitiativer for lokale initiativgrupper. Pengene skal bringes til udmøntning til efteråret Der skal træffes politisk beslutning om kriterierne for tildeling af støtte og hvordan pengene kan søges. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at kriterierne for tildeling af puljemidler godkendes, 2. at forslag om processen for udmøntning af puljemidlerne godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 11. oktober 2012 budgettet for 2013, hvoraf det fremgår, at der er afsat et engangsbeløb på kr. til brug for tilskud til lokale initiativgrupper til trivsels- og sundhedsinitiativer. På møde i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 6. maj 2013, blev to forslag til anvendelse af nogle af midlerne fra puljen anbefalet til beslutning i Kommunalbestyrelsen den 27. maj. Der er således påtænkt anvendt henholdsvis kr. til en rullepark i Kr. Sonnerup og kr. til Talsiafdelingen Lejre til opstart af en genbrugsbutik i Kr. Hyllinge. Endvidere blev der på mødet i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre truffet beslutning om, at der skal udarbejdes et administrationsgrundlag, for at fremme borgernes muligheder for at søge puljen. Borgerne skal således have information om puljen og om hvilke initiativer Kommunalbestyrelsen ønsker at støtte, ansøgningsfrist mv. Kriterier for tildeling af puljemidler: Med henblik på at tydeliggøre hvilke initiativer Kommunalbestyrelsen ønsker at støtte, er afsættet i Lejrestrategien, hvor Kommunalbestyrelsen har fremsat mål og visioner for udviklingen af Lejre kommune. Et centralt tema for Kommunalbestyrelsen er udviklingen af et sundt samfund med berigende fællesskaber, hvor borgere trives og er sunde og aktive. Med det afsatte puljebeløb har Kommunalbestyrelsen mulighed for at støtte op omkring lokale initiativgrupper, der vil gøre noget for blandt andet fællesskabet og som vil være med til at gøre noget for, at borgere i Lejre Kommune trives og føler sig inkluderet i et fællesskab.

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 16 Et andet centralt mål for Kommunalbestyrelsen, og som puljen skal være med til at støtte op omkring, er målet om at borgerne, ung som gammel, skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser. Lokale initiativer og initiativgrupper der kan understøtte disse mål, kan komme i betragtning til at modtage støtte. Proces for udmøntning af puljemidler: Følgende proces forslås iværksat for udmøntning af de kr., som puljen udgør efter tildeling af støtte til de 2 tidligere nævnte projekter. Puljen offentliggøres på hjemmesiden og i lokale aviser juni 2013 Ansøgningsfrist onsdag den 14. august 2013 Administrationen samler alle ansøgninger i politisk sag til Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen Beslutningssag i Kommunalbestyrelsen om tildeling af puljemidler - ultimo september 2013 Svar til initiativgrupper om tilsagn eller afslag primo oktober Offentliggørelse af udmøntningen af puljen primo oktober Modtagere af puljemidler skal fremsende dokumentation for anvendelse af midlerne, som administrativt skal godkendes april Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at kriterierne for tildeling af puljemidler, på den ene side skal være så konkrete som muligt, for at gøre tildelingskriterierne gennemskuelighed for ansøgerne. På den anden side skal kriterierne ikke være for specifikke og låste for at sikre muligheden for kreative og utraditionelle forslag. Med afsæt i Lejrestrategiens målsætninger om berigende fællesskaber, vil kriterierne både være målrettede, men uden at være for fastlåste, hvorfor det er administrationens vurdering, at de kan anvendes som udvælgelseskriterier for Kommunalbestyrelsen. Endvidere er det administrationens vurdering, at processen der foreslås iværksat for udmøntning af puljen, dels vil sikre borgernes kendskab til puljen dels sikre at puljen udmøntes i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens ønsker. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Øvrige sagsdokumenter:

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Udbud af praktisk hjælp efter Servicelovens 83 Sagsnr.: 13/9643 Resumé: Visitation & Bestiller er i gang med at gennemføre udbud af praktisk bistand efter Servicelovens 83. Udbuddet omfatter valg af private leverandører samtidig med at den kommunale leverandør bibeholdes så borgerens frie valg sikres. I den forbindelse skal der træffes beslutning omkring nogle af principperne for udbuddet og selve udbudsprocessen. Udbudsprocessen forventes færdig senest den 31. december 2013 med kontraktindgåelse af en privat leverandør. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre drøfter kravspecifikationerne til udbud omhandlende praktisk hjælp, 2. at kravspecifikationerne sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet og efterfølgende til endelig beslutning i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12. august 2013, 3. at Visitation & Bestiller har bemyndigelsen til at gennemfører et udbud på praktik hjælp, herunder med tildelingskriterier; det økonomisk mest fordelagtige tilbud med vægtning på 60 %, 4. at der vælges 1 privatleverandør til hele Lejre Kommune, 5. at den kommunale leverandør fortsætter i alle områder for at sikre forsyningssikkerheden, 6. at der tages stilling til, om borgerne i Lejre Kommune skal have muligheden for anvendelse af fritvalgsbeviser. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udvalget tiltræder punkt 1-5 med den tilføjelse at under kravspecifikation 2-3 identifikation tilføjes, at der skal være foto på Id-kortet. Flemming Damgaard Larsen kan ikke tilslutte sig indstillingens punkt 4, idet han mener der skal vælges mindst 2 leverandører. Indstillingens punkt 6 ønsker Flemming Damgaard Larsen at borgerne skal have mulighed for anvendelse af fritvalgsbeviser. Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Social- og Integrationsministeren fremsatte den 24. januar 2013 lovforslag, der skal forenkle regler om frit valg for borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens 83. Lovforslaget er trådt i kraft den 1. april Med de nye regler får kommunerne friere rammer til at tilvejebringe borgeren det frie valg af personlig og praktisk hjælp blandt andet gennem udbud. Status I dag hører budget for Private leverandører af personlig og praktisk hjælp under Frit Valgs området, hvor borgerne frit kan vælge mellem kommunal eller private

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 18 leverandører. Lejre Kommune skal i dag godkende de leverandører, der lever op til kommunens kvalitets- og priskrav. Ændringsforslag Det vil derfor være muligt at sætte den private leverance i udbud efter de almindelige udbudsretlige bestemmelser, således at de private leverandører konkurrere på pris ud fra det kommunalt fastsatte serviceniveau. Dette ændrer ikke umiddelbart ved den kommunale leverandørs virksomhed. Et udbud mellem de private leverandører skønnes at resultere i en lavere timepris end hidtil. Der skønnes en mulig besparelse på ca. 100 kr. pr. time, hvilket med timer årligt hos de private leverandører giver en mulig estimeret besparelse på kr. Besparelsens størrelse afhænger helt af den opnåede pris ved udbud, hvorfor nævnte beløb alene er et estimat. Kommunen skal fortsat sikre borgerens ret til frit valg af leverandør praktisk hjælp og der skal som minimum være to leverandører for den enkelte borger at vælge imellem, hvoraf den ene kan være kommunal. Kommunen kan desuden tilvejebringe det frie valg ved at anvende fritvalgsbevis, hvor borgere visiteret til hjælp efter Servicelovens 83 har mulighed for at indgå aftale med en CVR-registreret virksomhed om hjælpens udførelse. Det er ikke et krav om, at Lejre Kommune skal anvende fritvalgsbevisordningen. Der knytter sig dog en række udfordringer af styringsmæssig og økonomisk karakter til brugen af fritvalgsbeviser ex. udvikling af ydelserne der tænkes ind i sammenhæng i forbindelse med rehabilitering, øget administration da borgerne kan vælge mellem et ubegrænset antal leverandører m.m. Udbuddet omfatter praktisk hjælp efter Serviceloven 83, hvor rengøring, praktisk husførelse, bestilling af indkøb og tøjvask indgår. Visitation & Bestiller ville gennemføre udbuddet, hvor én private leverandører tildeles kontrakt i Lejre Kommune, samtidig med at en kommunal leverandør bibeholdes. For borgerene vil det betyde, at det frie valg bliver mere overskueligt, og at de vil modtage ydelser med en højere faglig kvalitet fra den private leverandør, da deres faglige kapacitet øges, som følge af at de dels tildeles opgave på baggrund af kvalitet og service. Tilbudsgiveres egnethed vurderes på baggrund af en række økonomiske og tekniske udvælgelseskriterier, som derved udgør mindstekrav i form af fx uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, økonomisk og finansiel formåen og dokumenteret erfaring. Et muligt specifikt mindstekrav til tilbudsgiver kunne være, at tilbudsgiver skal have mindst 80 % sundhedsfagligt uddannet personale. Udgangspunktet for mindstekravene vil være de leverandørkrav, der eksisterer i dag. Den endelige leverandør vil blive udvalgt ud fra tildelingskriterierne: Pris 60 % Kvalitet 20 % Service 20 % Underkriterier i forhold til kvalitet vil ex. kunne indeholde aspekter vedrørende: Hvordan tilbudsgiver vil sikre den ønskede kvalitet i leveringen af ydelserne til borger Hvordan tilbudsgiver fx vil implementere nye tiltag som hverdagsrehabilitering eller have fokus på tidlig opsporing

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 19 Hvordan tilbudsgiver vil sikre den fortsatte faglige udvikling af personale med henblik på at understøtte høj faglig kvalitet. Den faglige kvalitet beskrives tydeligt i udvælgelses- og tildelingskriterierne, i kravs specifikationen og i den endelige kontrakt, der forelægges for udvalget Social, Sundhed & Ældre den 12. august En række af de eksisterende leverandører vil fremover ikke kunne levere ydelserne, da de ikke vil opnå kontrakt med kommunen. En række borgere skal derfor foretage omvalg af leverandør. I den forbindelse vil Visitationen i lighed med den private leverandør udarbejde relevant informationsmateriale. For den gruppe af borgere, der i dag har valgt at have den kommunale leverandør til praktisk hjælp, sker der ingen ændringer, udover at antallet af valgmuligheder blandt private leverandører falder. Visitation & Bestiller vil i forbindelse med udbuddet udarbejde en implementeringsplan, så borgerne får god tid til at vælge ny leverandør, og både de kommunale og private leverandører sikres tilstrækkeligt tid til at tilpasse deres nye situation. Tilsyn og kontrol føres fremadrettet af Visitation & Bestiller jf. den vedtagne tilsynspolitik. Vedlagt udbudsprocessen som bilag til sagen. Udtalelser: Kravspecifikationerne sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet efter udvalgets drøftelse af sagen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at borgerens frie valg af praktisk hjælp tilvejebringes gennem et udbud med fastholdelse af den kommunale leverandør. Visitation & Bestiller vil gennemføre udbuddet, hvor en leverandør tildeles kontrakt i Lejre Kommune, samtidig med at en kommunal leverandør bibeholdes. Hermed kan Lejre Kommune opnå et bedre pristilbud. For borgerene vil det betyde, at det frie valg bliver mere overskueligt, og at borger vil modtage ydelser med en høj faglig kvalitet fra den private leverandør, da deres faglige kapacitet øges, som følge af at de dels tildeles opgave på baggrund af kvalitet og service. En yderligere gevinst ved færre leverandører i relation til at følge op på kvaliteten bliver, at lokalområdernes samarbejde med den private leverandører omkring kvalitet og koordination bliver tættere og mere løbende, da der kun bliver en privat leverandør, der skal samarbejdes med. Det skaber basis for en tættere og løbende dialog om kvaliteten med den private leverandør til gavn for borgerne. Den endelige besparelse er således afhængig af både tilbudsgivernes afregningspris samt borgernes valg af leverandør, idet prisen for den private leverandør vil være lavere end den kommunale leverandørs pris, hvilket erfaringer har vist sig for andre kommuner. Administrationen vurderer, at der er en række udfordringer i forbindelse med brugen af fritvalgsbeviser. Fritvalgsbeviser betyder øget administration, øger kommunens tilsynsforpligtigelser og udfordringer i samarbejdet. De private leverandører har ikke et incitament til, at gøre borgerne mere selvhjulpen og afregningen sker efter kommunens timepris og dermed ikke et økonomisk potentiale. Erfaringer fra andre kommuner vedr.

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 20 tidligere anvendelse af servicebeviser viser, at de ikke er særligt efterspurgt af borgerne. Handicappolitik: Handicaprådet er høringsberettiget i forhold til kravspecifikationerne til udbudsmaterialet. Økonomi og finansiering: Et udbud mellem de private leverandører skønnes at resultere i en lavere timepris end hidtil. Der skønnes en mulig besparelse på 100 kr. pr. time, hvilket med timer årligt hos de private leverandører giver en mulig besparelse på kr. Besparelsens størrelse afhænger helt af den opnåede pris ved udbud, hvorfor nævnte beløb alene er et estimat. Beløb i hele kr Nuværende budget Budgetændring Nyt budget Ændring i antal medarbejdere Konsekvenser Borgeren får et valg mellem den private eller kommunale leverandør For personalet ingen konsekvens På øvrige områder vil det medføre udbudsomkostninger i 2013 på ca kroner til betaling af en ekstern konsulent for gennemførelse af udbuddet med Visitation & Bestiller. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Bilag - Milepæl for udbud af praktisk hjælp 2. Udkast til kravsspecifikation udbud praktisk hjælp.doc Øvrige sagsdokumenter:

23 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Årsrapport - Demensområdet 2012 Sagsnr.: 13/3224 Resumé: Den årlige rapport om demensindsatsen i Lejre Kommune er sammenholdt med den nationale demensindsats. Årsrapporten beskriver dels de nuværende indsatsområder og giver forslag til kommende indsatser. Årsrapporten forelægges til godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Årsrapporten 2012 fra demensområdet godkendes, 2. at høringssvaret fra Ældrerådet tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Demenspolitikken for Lejre Kommune blev vedtaget i juni Her fremgår det blandt andet at borgere med demenslidelse og deres pårørende skal sikres rådgivning og støtte så tidligt i forløbet som muligt. Demenskoordinatoren er omdrejningspunktet i denne indsats. Årsrapport for 2011 er vedlagt som bilag. Aktiviteterne i 2012 er videreudviklet af nogle af aktiviteterne fra Statistikken i årsrapporten fra 2012, viser estimat for det fremtidige antal af demente borgere og de nuværende kendte borger med demens i Lejre Kommune. Borgere med en demensdiagnose er i andet halvår af 2012 steget fra personer en stigning på 12 %. En del er under 65 år. Stigningen i antallet af borgere med demens forventes at fortsætte i fremtiden. Der arbejdes derfor med kompetenceudvikling af personale og med tilbud om aktiviteter og støttegrupper. Demenskoordinatorens indsats er fokuseret på følgende områder: Demenskoordinatoren faciliteter de nuværende aktiviteter, som har fokus på fysisk aktivitet og mulighed for socialt samvær for borgere i eget hjem. Dette sker i samarbejde med både personale og frivillige. Det er dokumenteret, at netop sådanne tiltag kan udskyde anden funktionsnedsættelse hos borgerne, hvilket betyder at borgerne forbliver selvhjulpne i længere tid og dermed bevarer en høj grad af livskvalitet. Støttegrupper for demensramte, hvor de kan være sammen med andre i samme situation, har betydning for selvværd og

24 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 22 livskvalitet. Personer med demens har stor risiko for at føle sig ekskluderede i sammenhæng med ikke demente mennesker. De pårørende er en stor ressource i hverdagen. Derfor skal de tilbydes støtte og rådgivning, samt tilgængelighed til demenskoordinatoren og anden kommunal hjælp. Undervisning af personale, elever og frivillige om demenssygdomme og symptomer, er med til at sikre, at de demensramte borgerne mødes med faglighed og respekt. Fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er med til at sikre, at borgeren er i centrum. Udtalelser: Årsrapporten har været i høring ved Ældrerådet, som udtrykker tilfredshed med den bevågenhed der er på demensområdet i Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at årsrapporten på demensområdet beskriver de udfordringer der er og vil være på demensområdet. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Høringssvar fra Ældrerådet - Årsrapport Demensområdet.doc 2. Årsrapport Årsrapport 2011 Øvrige sagsdokumenter:

25 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side ØU - Opfølgning på handleplan for økonomien på det specialiserede socialområde Sagsnr.: 13/4255 Resumé: Økonomiudvalget besluttede den 12. marts 2013, at der på baggrund af handleplan for økonomien på det specialiserede socialområde skulle forelægges en opfølgning til Økonomiudvalget, hvor der beskrives initiativer og dertil hørende skøn over økonomiske konsekvenser, som skal bringe forbrug i overensstemmelse med budgettet. Tilføjet den 29. maj 2013: Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 21. maj 2013, at indstillingen tiltrædes, samt at bevillingerne på det specialiserede socialområde gøres rammebelagt, således at mer- eller mindreforbrug på dette område overføres til efterfølgende budgetår. Sagen fremlægges til orientering i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at opfølgningen på handleplan for økonomien på det specialiserede socialområde godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt. Bevillingerne på det specialiserede socialområde gøres rammebelagt, således at mereller mindreforbrug på dette område overføres til efterfølgende budgetår. Afbud: Jan Vedel Heine (I) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning. Flemming Damgaard Larsen mener, 1. at handleplaner hvor der sker ændring af serviceniveauet skal til politisk behandling, så det er de folkevalgte der fastsætter serviceniveauet overfor borgerne 2. at ingen borger må tvangsflyttes mod sin vilje 3. at de budgetmæssige midler, der modsvarer serviceniveauet, afsættes i budgettet for 2014, så overskridelser undgås. Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling:

26 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 24 I handleplan for økonomien på det specialiserede socialområde, som koncerndirektionen fremlagde for Økonomiudvalget, forventede koncerndirektionen et merforbrug på 11,5 mio. kr. i 2013 på det specialiserede voksen-socialområde. På den baggrund fremlagde koncerndirektionen en handleplan der skulle nedbringe udgifterne. Handleplanen havde fem punkter: 1. Task force på socialområdet 2. Strammere økonomistyring 3. Samarbejde med Slagelse Kommune 4. Justering af serviceniveau 5. Ændret bevillingsstyring på det sociale område Task forcen har allerede genforhandlet nogle kontrakter, samt en strammere økonomistyring har gjort, at det forventede merforbrug i 2013 på det specialiserede voksen-socialområde vil være nedbragt med ca. 1,5 mio. kr. til ca. 10 mio. kr., pr. 29. april 2013 (jf. bilag). I forbindelse med Forventet Regnskab vurderede koncerndirektionen, at merforbruget på det specialiserede socialområde samlet ville være på 11,3 mio. kr. Fordelingen er 1,8 mio. kr. på børneområdet og 9,5 mio. kr. på voksenområdet. Det forventes, at Task forcen kan nedbringe merforbruget på børneområdet med ca kr. (på nuværende tidspunkt er der allerede hentet ca kr. på børneområdet). Dvs. at merforbruget på børneområdet forventes i 2013 at være på ca. 1. mio. kr. På voksenområdet forventede koncerndirektionen et merforbrug på 9,5 mio. kr. mod de 10 mio. kr. som er beskrevet i bilaget. Dette skyldes at det vurderes, at Task forcen yderligere kan nedbringe merforbruget med kr. i Der udover er der i forbindelse med besøg fra revisionen konstateret, at der i 2012 er blevet hjemtaget færre refusioner på flygtningeområdet og på særlig dyre enkeltsager, beløbet skønnes at være ca. 2,5 mio. kr. På den baggrund er vurderingen nu, at merforbruget på det specialiserede voksensocialområde vil være på 7 mio. kr. i Dvs. at det samlede merforbrug på det specialiserede socialområde vil være på 8 mio. kr. i Handleplanes punkt 5; vedrørende ændret bevillingsstyrring på det sociale område, beskrev et ønske fra koncerndirektionen om, at gøre bevillingerne på det specialiserede voksen-socialområde (bevillingerne og ) mål- og rammestyret i perioden Sigtet er at foretage en permanent udgiftstilpasning, hvor merforbruget kan overføres over årsskifter uden behov for nye tillægsbevillinger. Dette forudsætter, at socialområdet kan disponere over de opnåede besparelser på tværs af børne- og voksenområdet. Det betyder at bevillingerne på det specialiserede voksen-socialområde vil i 2014 for overført en negativ overførelse på 7 mio. kr.

27 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 25 Når administrationen kigger på årene på det specialiserede børnesocialområde, vil der ske en overgang af personer til det specialiserede voksensocialområde. Beløbet på disse personer vil med de nuværende foranstaltninger være på i alt ca. 14 mio. kr. Dette vil andet lige betyde, at der på det specialiserede børnesocialområde vil være et mindreforbrug, dette vil alt andet lige medfører et tilsvarende merforbrug på det specialiserede voksen-socialområde. Det vurderes fortsat, at med de fem punkter i handleplanen, at budgettet på det specialiserede område vil balancerer i budget Administrationens vurdering: Koncerndirektionen skønner samlet, at de årlige udgifter på det specialiserede socialområde vil kunne nedbringes betragteligt i perioden ved implementering handleplanen og opfølgningen, og at udfordringerne vil være imødekommet efter Handicappolitik: Ingen bemærkninger Økonomi og finansiering: Det forventede merforbrug i 2013 kan finansieres via besparelse bredt eller via kasse. Alternativ kan der vælges en løsning, hvor bevillingerne på det specialiserede voksensocialområde i perioden mål- og rammestyres, således at der er længere tid til at få mere varige besparelser inden for de konkrete bevillinger der har merforbruget. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Bilag til handleplan det specialiserede social område maj 2013.xlsx 2. Bilag til handleplan det specialiserede social område juni 2013.xlsx Øvrige sagsdokumenter:

28 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Ændring af vedtægter for ældrerådet i Lejre kommune Sagsnr.: 13/9264 Resumé: Vedtægterne for Lejre Kommunes Ældreråd har været gældende siden 1. januar 2006 På baggrund af de erfaringer der har været igennem årene foreslår det siddende ældreråd, at der sker enkelte ændringer, bl.a. i antallet af ældrerådets medlemmer. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. Ældrerådet består af 7 medlemmer. 2. For at sikre størst mulig kontinuitet i arbejdet vælges endvidere op til 7 stedfortrædere. 3. En suppleant indtræder ved et medlems udtræden. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udsættes til ekstraordinært møde den 24. juni kl. 17,45 Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Ældrerådets formål er: - at fungere som ældreråd i henhold til lov om retssikkerhed og administration - at rådgive kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformning og tilrettelæggelse af kommunens politik på ældreområdet, således at der bl.a. tages hensyn til ældres selvbestemmelse og kontinuitet i livsforløb - at fungere som kontaktorgan og fremme samarbejdet mellem borgere og kommunalbestyrelse - at medvirke til debat mellem borgere og kommunalbestyrelse - at være upartisk i religiøse og partipolitiske spørgsmål - at medvirke til samarbejde blandt kommunens forskellige foreninger, brugerråd og grupper. Administrationens vurdering: Ældrerådets funktion er bl.a. at udtale sig i høringssager, inden der træffes beslutning om forslag, der vedrører ældre. Ældrerådet kan af egen drift udtale sig og stille forslag om ethvert emne, der har betydning for kommunens ældre. at holde sig orienteret om forholdene blandt kommunens ældre og løbende orientere om kommunale tiltag, der har betydning for kommunens ældre. Der skal være nyvalg til ændrerådet i indeværende år. Handicappolitik: Ingen. Økonomi og finansiering: Ingen.

29 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 27 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Ældrerådets vedtægter pr. 1. januar Vedtægte for Ældrerådet i Lejre kommune Øvrige sagsdokumenter:

30 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Valg af ældreråd for perioden 1. januar december 2017 Sagsnr.: 13/9264 Resumé: Ældrerådets funktionsperiode udløber 31. december 2013 I henhold til Ældrerådets vedtægter skal der vælges 7 medlemmer og indtil 7 stedfortrædere. Kommunalbestyrelsen fastsætter dato og procedure for valget. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at ældrerådsvalget afholdes den 29. oktober at valget sker som brevvalg. 3. at valgbestyrelsen for ældrerådsvalget består af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og formanden for det siddende Ældreråd. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udsættes til ekstraordinært møde den 24. juni kl. 17,45 Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: I henhold til ældrerådets vedtægter 5 gælder følgende for valget: 1. Valgret og valgbarhed har alle borgere i Lejre kommune, der på valgdagen er 60 år. 2. Valg- og funktionsperiode følger den kommunale valg- og funktionsperiode. 3. Ældrerådet vælges ved direkte valg brevvalg, fremmødevalg eller valgmøde 4. Kommunalbestyrelsen og Ældrerådet sørger i samarbejde for, at der afholdes valg hvert 4. år, og fastsætter regler for, hvordan valget afholdes. 5. Valgbestyrelsen for ældrerådsvalget består af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og formanden for det siddende Ældreråd. 6. Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældrerådet. 7. Kommunalbestyrelsen udsender stemmeseddel / valgkort. 8. Er der ved opstillingsfristens udløb kun opstillet det nødvendige antal - eller færre - kandidater, kan kommunalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstillede kandidater er i så fald valgt. 9. Kommunalbestyrelsen sørger for det praktiske og afholder udgifterne i forbindelse med valget. Administrationens vurdering: Administrationen foreslår at valg til nyt ældreråd sker i god tid inden kommune- og regionsvalget og at valget sker som brevvalg.

31 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 29 Valgbestyrelsen for ældrerådsvalget består af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og formanden for det siddende Ældreråd. Handicappolitik: Ingen. Økonomi og finansiering: Udgifterne til valget er afsat i budgettet. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Tids- og handleplan for afholdelse af ældrerådsvalg Øvrige sagsdokumenter:

32 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Intet Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Øvrige sagsdokumenter:

33 Bilag: 2.1. Referat af 9 april 2013 i Ældrerådet.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 50497/13

34 Ældrerådet i Lejre Kommune Referat af møde i Ældrerådet Tirsdag den 9. april 2013 kl. 10:oo Til stede: Keld Mortensen, Lone Andersen, Arnold Backman, Asger Eliasen, Anni Larsen, Mogens Pedersen, Bent Wally Sørensen Referent: Anni Larsen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt 2. Godkendelse af referat fra 13. marts 2013 Referatet blev godkendt 3. Høringsmateriale / Høringssvar 3.1 Høring: Årsrapport - Demensindsatsen 2012 Ældrerådet synes det er en god og fyldestgørende rapport - KM skriver høringssvar 3.2 Høring: Årsrapport vedrørende magtanvendelse Udover at det altid er trist, når magtanvendelse er sidste udvej, var der ikke kommentar til årsrapporten - KM skriver høringssvar 3.3 Høring: Kravspec.vedr.Stomi- og Kateter hjælpemidler Ældrerådet tager kravspecifikationerne til efterretning 1 4. SSÆs seneste møde - 8. april Ældrerådet har set dagsordenen til SSÆs møde, referatet fra mødet er endnu ikke på Lejre Kommunes hjemmeside (9. april) 5. Godkendelse af oplæg til vedtægter Ældrerådets forslag til vedtægtsændringer - er dels foranlediget af lovændring, dels af de erfaringer Ældrerådet har gjort i indeværende periode - Ændringer fremsendes til godkendes i kommunalbestyrelsen Anna Marie Allert / Leif Nielsen indkalder til møde således, at der kan laves en "køreplan" for ældrerådsvalget i november. 6. Borgmester Mette Touborg, Kommunaldirektør Torben Gaardskær og en praktikant deltog i mødet under dette punkt Den manglende høring af Ældrerådet omkring kommunens kostpolitik blev diskuteret. Borgmesteren vil undersøge årsagen til at Ældrerådet ikke blev hørt i denne sag. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

35 Ældrerådet i Lejre Kommune Hvad ser borgmesteren af udfordring og muligheder på ældreområdet i fremtiden Der er afholdt budgetmøde på Sonnerupgård men der ventes på rammefordelingstal fra KL og Christiansborg før endelig budget kan fastlægges. Borgmesteren lagde vægt på at omtale af ældre så som ældrebyrde er en nedladende betegnelse. Hun vil hellere se ældregruppen som en resurse og derfor prioritere aktiviteter og tiltag for ældre højt. På spørgsmål om varmtvandsbassinet på Bøgebakken kunne Borgmesteren oplyse, at voldgiftsagen stadig ikke var afklaret, og før dette er sket kommen man ikke videre. Ældrerådet og Ældresagen afholder primo oktober borgermøde (vælgermøde) i Hvalsø Kulturhus forud for kommunevalget. Ældrerådet benyttede lejligheden til at invitere Borgmesteren med. Gruppeformænd samt repræsentant for DF inviteres ligeledes. Borgmesteren oplyste, at hun gerne så, visitering til rengøring mere individuel og behovsbestemt. Kommunens nye hjemmeside er på vej en brugergruppe er nedsat, desværre uden repræsentant for Ældrerådet. Borgmesteren og Kommunaldirektøren lovede, at Ældrerådet ville blive indkaldt til at orienteringsmøde, med styringsgruppen. Ældrerådet ser frem til en mere overskuelig og brugervenlig hjemmeside Orientering 7.1 Nyt fra Danske Ældreråd KM fremviste pjece fra Danske Ældreråd som oplæg til valg til Ældreråd i november. 7.2 Nyt fra Regionsældrerådet Der var ikke nyt fra Regionsældrerådet. 7.3 Gensidig orientering i øvrigt Demokrativærksted KM er inviteret til dette. Referat fra seneste møde i Handicaprådet blev gennemgået. 8. Eventuelt Der var ikke emner under dette punkt 9. Næste møde 8. maj AL ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

36 Bilag: 2.2. Pensionsafrapportering 4.kvartal 2012 og 1.kvartal 2013 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 52558/13

37 tilkendte afslag år år år fysisk psykisk socialt sygedagpenge Antal Afrapportering førtidspensioner 3 og 4 og 1. og 2. kvt kvt kvt kv

38 psykisk socialt sygedagpenge kontanthjælp andet kvinder mænd nsioner 3 og 4. kvt kvt t kvt

39 Førtidspensioner 1.kvt kvt kvt kvt kvt tilkendte afslag år år år fysisk psykisk socialt sygedagpenge kontanthjælp andet kvinder mænd begrænset kontrol

40 Bilag: 2.3. Kvalitetsstandard 2009 aktivitet, samvær og dagtilbud.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 54446/13

41 Kvalitetsstandard 84 For daghjem / aktivitetscenter og samvær i Lejre Kommune 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag 2. Hvilke behov dækker ydelsen 3. Hvad er formålet med ydelsen 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen 5. Hvem kan modtage ydelsen Lov om social service 84 Aflastning af ægtefælle eller anden pårørende der passer borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbud til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som ikke kan være alene. Tilbud til borgere med nedsat funktionsevne om hjælp til vedligeholdelse af fysisk og psykiske færdigheder Tilbud om vedligeholdelse af sociale relationer eller hjælp til etablering af nyt socialt netværk At yde ægtefælle eller anden pårørende der passer borger med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, aflastning og personlig tid At tilbyde borgere, med betydelig nedsat funktionsevne, mulighed for at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder At borgere med betydelig nedsat funktionsnedsættelse tilbydes meningsfulde udadrettede sociale tilbud Ophold på daghjem i tidsrummet Tilbud om aflastning i hjemmet Tilbud om ophold halv eller hel dag i daghjem Kørsel til opholdet, med en brugerbetaling på 20 kr. retur Tilbud om at deltage i meningsfulde aktiviteter Borgere i Lejre Kommune med betydelig nedsat funktionsevne, som modtager social pension 6. Ydelsens indhold Indholdet i daghjemmet bygges op svarende til et normalt hverdagsliv. Indholdet i hverdagslivet planlægges i samarbejde med borgerne. Følgende elementer er imidlertid indeholdt: Tilberedning af måltider - herunder mellemmåltider og drikke Udadrettede aktiviteter med mulighed for frisk luft. Årstidsaktiviteter jul påske m. traditioner 7. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen Behandling Genoptræning 8. Kompetencekrav Medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse og erfaring.

42 Beskæftigelsesvejledere og terapeuter med erfaring. 9. Hvad er kommunens kvalitetsmål Aflastning af ægtefæller og nære pårørende, med henblik på opretholdelse af deres sundhed og dermed forebyggelse sygdom At borgere med betydelig funktionsnedsættelse opretholder sundhed og at sygdom forebygges, på trods af fysisk eller psykisk handicaps. At borgere i kommunen med betydelig funktionsnedsættelse undgår social isolation 10. Hvordan følges op på kvalitetsmålene Tilbagemeldinger fra borgerens pårørende og netværk Tilbagemeldinger fra borgeren Dialog verbal og nonverbal 11. Er der særlige forhold at tage hensyn til Der skal etableres en fleksibel kørselsordning med lift, da mange af disse borgere er kørestolsbrugere.

43 Kvalitetsstandard 85 for daghjem / aktivitetscenter og samvær i Lejre Kommune 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag 2. Hvilke behov dækker ydelsen Lov om social service 85 o o o o Tilbud om meningsfulde aktiviteter til borgere med betydelig nedsat funktionsniveau. Psykisk pleje og omsorg til borgere med betydelig nedsat funktionsevne Tilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne om hjælp til at vedligeholde fysiske færdigheder. Tilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne og hjælp til vedligeholde eller udvikle sociale netværk. 3. Hvad er formålet med ydelsen 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen o o o o o o At borgere med betydelig nedsat funktionsevne gives tilbud med fysisk, psykisk og socialt indhold, med henblik på at opretholde sundhed og forebygge sygdom. Tilbud på aktivitetscenter 1 2 gange ugentlig i specielle tilfælde 1-5 gange ugentlig. Tilbud om psykisk pleje og omsorg i eget hjem eller på center Mulighed for at deltage i aktiviteter tilpasset funktionsniveauet Socialt samvær Holdgymnastik 5. Hvem kan modtage ydelsen o Borgere i Lejre Kommune med betydelig funktionsevne, som modtager social pension 6. Ydelsens indhold o Tilbud om ophold i aktivitetscenter 1-2 gange ugentlig i særlige tilfælde 1-5 gange ugentlig o Tilbud om deltagelse i aktiviteter o Tilbud om deltagelse i holdgymnastik o Kørsel til tilbuddet mod brugerbetaling på 20 kr. 7. Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen o o Genoptræning Behandling 8. Kompetencekrav Sundhedsfaglig uddannelse, ergoterapeut eller beskæftigelsesvejleder 9. Hvad er kommunens kvalitetsmål Hvordan følges op på kvalitetsmålene o o o o At tilbuddet opfylder formålet At tilbuddet har et forebyggende og sundhedsfremmende indhold. Tilbagemeldinger fra borgerens pårørende og netværk Tilbagemeldinger fra borgeren Er der særlige forhold at tage hensyn til

44 Bilag: 2.4. Rapport vedr. aktivitet, samvær og daghjem.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 54445/13

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55 Bilag: 2.5. Referat af 8. maj 2013 i Ældrerådet Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 55876/13

56 From:Mortensen To:Janie Karin Bitsch Subject:Referat fra Ældrerådet Vedhæftet Ældrerådets referat fra mødet d. 8. maj. Venlig hilsen Keld Mortensen Tlf.:

57 Ældrerådet i Lejre Kommune Referat fra møde i Ældrerådet Onsdag den 8. april 2013 Til stede: Keld Mortensen, Arnold Backman, Asger Eliasen, Anni Larsen, Mogens Pedersen, Bent Wally Sørensen Afbud fra: Lone Andersen Referent: Anni Larsen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt 2. Godkendelse af referat fra 9. april 2013 Referat fra 9.4. blev godkendt 3. Høringsmateriale / Høringssvar 3.1 Høringssvar: Årsrapport - Demensindsatsen Høringssvar: Årsrapport vedrørende magtanvendelse 3.3 Høringssvar: Kravspec. vedr. Stomi- og kateter hjælpem. Alle tre høringssvar er afgivet. 4. SSÆs seneste møde - 6. maj Ændring af Vedtægter for Ældrerådet var ikke medtaget på SSÆ s møde, men da det efterhånden haster, formodes at komme med på SSÆs næste dagsorden (juni). 5. Sammenlægning af dagcentre Der er udsendt brev til brugerne af dagcentret på Grønnehave vedrørende flytning af aktiviteterne til Hvalsø ældrecenter. Ældrerådet har ikke modtaget yderligere information omkring dette, og kan derfor ikke gennemskue årsagerne, udover de økonomiske. Næste møde i SSÆ afventes. 6. Mødet med borgmesteren Hjemmesiden: Det orienteringsmøde med styringsgruppen, som Borgmesteren og Kommunaldirektøren lovede på Ældrerådets møde i april, er blevet afholdt - der kom ikke meget konkret ud af mødet, det blev dog aftalt, at Ældrerådet på sit møde i september ville få en præsentation af Lejre Kommunes nye hjemmeside, som på det tidspunkt skulle have været "oppe at køre" i 2-3 måneder, her vil det også være muligt for Ældrerådets medlemmer, på baggrund af de besøg man måtte have foretaget på hjemmesiden, at komme med forslag til ændringer. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

58 Ældrerådet i Lejre Kommune Der er endnu ikke fra Borgmesteren modtaget svar på den anke Ældrerådet har indgivet om manglende høring af kostpolitikken. 7. Orientering 7.1 Nyt fra Danske Ældreråd Der skal på årsmødet d. 15. maj vælges ny formand for Danske Ældreråd. I årsmødet deltager KM, AB og AL. 7.2 Nyt fra Regionsældrerådet D. 6. juni afholdes temadag om demens. 7.3 Gensidig orientering i øvrigt Demokrativærksted: KM fortalte om mødet på Ravnshøjgård. Referat fra seneste møde i Handicaprådet (den 15. april 2013) gav ikke anledning til kommentarer. 8. Eventuelt Der er nu modtaget en foreløbig tidsplan for valg til Ældrerådet. Det fremgår, at de ændringsforslag til vedtægterne som Ældrerådet har foreslået, i det store og hele er accepteret - vedtægterne skal dog politisk behandles i juni for endelig godkendelse. Efter at vedtægtsændringerne i juni, forhåbentlig bliver politisk vedtaget, afholdes et møde mellem forvaltningen, SSÆ og Ældrerådet for at lave en endelig køreplan for ældrerådsvalget. Ældrerådet havde, ud over forslagene til vedtægtsændringer, også foreslået, at ældrerådsvalget blev holdt som et fremmødevalg, samme dag som kommunalbestyrelsesvalget - dette er dog afvist med den begrundelse, at der ikke er plads nok på alle stemmestederne. Ældrerådet og Ældresagen har besluttet, i fællesskab at afholde et valgmøde, fredag den 4. oktober i Hvalsø Kulturhus - 4 af de 7 partier der forventes at stille op ved kommunalbestyrelsesvalget har givet tilsagn om at deltage. Da det vil undre, om ikke de tre resterende partier har en holdning til den kommunale ældrepolitik, forventes det at også de bakker op om arrangementet. 9. Næste møde juni 2013 AL ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

59 Bilag: 2.6. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje jan-april13.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 51949/13

60 Bestiller - Privat leverandør 2013 Ajourført den 6/5-13 Timeopgørelse Praktisk hjælp Pers.pleje Beløb Afregnede timer dag øvr.tid Egebjerg SIKA YRSA Top Trasbo Omsorg Omsorg Omsorg Budget timer Afr. timer partner Sj. Sj. Sj. Opr. budgetregnskab Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Andel er kr. svarende til 5.05% af pulje, som altså er udover ovennævnte budgetterede timer og beløb. Der mangler stadig af blive afregnet for Egebjerg i marts, men ud fra en antagelse om 85 timer, vil der i første kvartal være afregnet for timer mod budgetteret timer, svarende til kr.. Dette skyldes formentlig frafald af Falck som leverandør, hvor borgere så primært har valgt den kommunale leverandør, som til gengæld har haft flere visiterede timer end budgetteret. Posteringer vedr Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Budget timer Afr. timer

61

62 Bilag: 2.7. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje jan-apr 2013.xls Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 51948/13

63 timer timer timer Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør I alt Personlig pleje, dag, hverdag Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført Budget Udført Budget Udført Budget Udført Januar Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs timer Februar beregnet andel af demografipulje på timer = timer. Marts April Der ses i januar en større stigning i opgaverne end forventet, bl.a. pga. "tunge" borgere. Maj Det vurderes ikke at denne stigning vil fortsætte i samme grad. Der er tidligere set disse Juni markante toppe i belastningsniveau. Området vil blive fulgt nøje. Juli August Der er i første kvartal afregnet for i alt timer mod budgetteret , svarende til September en merudgift på kr. på Bestillerbudget. På Udførerbudget svarer lønudgifter stort set Oktober til det afregnede. Privat leverandør har til gengæld et mindreforbrug svarende til ca kr. November December Der er endnu ikke sket endelig afregning af april måned. Budgetterede timer ift udførte timer, i alt Personlig pleje, dag, hverdag Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført 800 Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

64 Millions Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Diff. Januar Februar Marts April 0 Maj 0 Juni 0 Juli 0 August 0 September 0 Oktober 0 November 0 December 0 I alt Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 12 Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer Afregnede timer Faktisk lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

65 Bilag: 3.1. Lænken - Ansøgning om støtte.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 89520/12

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75 Bilag: 3.2. Charlotte Dethmer - RE: Ansøgning om 18 støtte Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 95363/12

76 From:Charlotte Dethmer To:Janie Karin Bitsch Subject:RE: Ansøgning om 18 støtte Lejre Kommune Kære Janie Bitsch, Tak for din tilbagemelding vedr. vores ansøgning. Jeg kan oplyse dig om, at det drejer sig om en bruger og et pårørendemedlem, der deltager i vort foreningsliv. Med venlige hilsner Lotte Dethmer Gladsaxe Lænkeforening From: jabi@lejre.dk To: dethmer4@live.dk Date: Thu, 25 Oct :42: Subject: Ansøgning om 18 støtte Lejre Kommune Kære Charlotte Dethmer Tak for din ansøgning om støtte iht. Servicelovens 18 for Din ansøgning er desværre kommet for sent ind til at kunne komme med i den første ansøgningsrunde for tildeling af støtte i 2013, som var den 1. oktober. Næste ansøgningsrunde er den 1. maj 2013 og din ansøgning vil blive behandlet på det møde i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre der ligger umiddelbart efter. Inden behandlingen i maj vil jeg bede dig oplyse, hvorvidt de 2 personer fra Lejre Kommune, om de er frivillig eller borger i behandling. Med venlig hilsen

77 Janie Bitsch Overassistent Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjervej Hvalsø Tlf Mail: jabi@lejre.dk

78 Bilag: 3.3. Ansøgning fra Brugerforeningen af 2003 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45675/13

79

80

81

82

83

84 Bilag: 3.4. Ansøgning om tilskud fra Støtteforeningen for Ringsted krisecenter.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45748/13

85

86

87

88

89

90 Bilag: 3.5. Støtteforeningen - P.t. ingen beboer fra Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 52152/13

91 From:Bent og Valborg Lykke Sørensen To:Janie Karin Bitsch Subject: 18, KC ringsted Til Janie Bitsch. Som lovet må jeg meddele dig, at der pt. ikke bor nogen fra Lejre Kommune på Krisecentret Venlig hilsen Valborg Lykke Sørensen

92 Bilag: 3.6. Ansøgning fra Frivillige flygtningevenner i Lejre Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45753/13

93

94

95 Bilag: 3.7. Anette Lydolph og Elfinn Larsen - Ansøgningsskema Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45785/13

96 From:Anette Lydolph og Elfinn Larsen To:Janie Karin Bitsch Subject:Ansøgningsskema Kære Janie Ja, så forsøger vi endnu engang. Forårshilsen fra Anette

97 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Foreningen af besøgsvenner på institutioner i reg. Sjælland. Lokalgruppen : Husvenner på Bøgebakken Pt. 17 personer Sendt med tidligere ansøgninger Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Tlf.nr Anette Lydolph Larsen Bygaden 13, 4320 Lejre anette.elfinn@privat.dk Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Aktiviteter til glæde for Bøgebakkens beboere og brugere af Dagcentret: Sangformiddage Underholdning udefra Busudflugt i nærmeste omegn for udvalgte beboere Kr kr kr kr. I alt kr. I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr. 0 Kr. 0 Kr. Aktivitet Se Retningslinier for tildeling af midler på

98 Støtten søges til: Husvennernes frivillige arbejde på Bøgebakken Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt - Sundhedsfremmende Det tror vi på - Forebyggende Det tror vi også på - Netværksskabende Det er ikke aktuelt Beboere på og brugere af Dagcentret på Bøgebakken Et tilskud af adspredelse og aktivitet i hverdagen Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) nej Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter 12.april 2013 Dato anette lydolph larsen Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 2 af 3

99 Side 3 af 3

100 Bilag: 3.8. Ansøgning fra Parkinsonforeningen Sjællands Østkreds Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 45797/13

101 From:Gitte Frank Pedersen To:Janie Karin Bitsch Subject: 18 ansøgning Vedhæftet 18 ansøgning fra Parkinsonforeningen. Venligst bekræft modtagelsen. Desuden vedhæftet regnskab for 2012 er det dokumentation nok for vores bevilling for 2012? Jeg kan oplyse at pengene blev brugt til et meget spændene foredrag af en neuropsykolog, foredraget er nævnt i formandens beretning, som findes i vedhæftet blad. Endvidere foreningens vedtægter. Med venlig hilsen Gitte Frank Pedersen Stivangen St. Heddinge Mail. gitskum@gmail.com Mobil:

102 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Parkinsonforeningen Sjællands Østkreds 38 vi har haft en fin fremgang fra sidste år som var på 23. Vedtægter vedhæftet Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Tlf.nr Bestyrelsesformand Ingrid Dybvad Andersen Smedegårdsparken 37, 4000 Roskilde Ansøgningen er indsendt af sekretær: Gitte Pedersen, Stivangen 8, 4660 St. Heddinge, tlf.: , mail: Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Medlemmer betaler kontingent kr. 350,- pr. år kr. 500,- for ægtepar til landsforeningen. Heraf modtager kredsen 102,- kr. pr. medlem. (se regnskab). Deltagerne ved de forskellige arrangementer betaler selv for forplejning og bestyrelsen arbejder gratis ,- Kr. Vi søger penge til temamøder som er undervisning/oplysning om sygdommen, samt penge til klubaktiviteter. Endvidere yder vi også tilskud til medlemmerne i kredsen, til deltagelse i landsforeningens arrangementer, kurser, undervisning/oplysning om sygdommen.

103 I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr. Se vedhæftet regnskab Kr. Se vedhæftet regnskab Kr. Aktivitet Støtten søges til: Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Se Retningslinier for tildeling af midler på Parkinsonramte og deres pårørende. Pårørendearrangement, lokalt klubarbejde, temamøder, udgivelse af kredsblad, seneste eksemplar vedhæftet, hvor de forskellige aktiviteter er omtalt. - Sundhedsfremmende Ja - Mennesker med Parkinson har stor behov for motion, for at holde sygdommen i ro. Der er hele tiden brug for motivation bl.a. i form af foredrag og information om nye metoder til opnåelse af gode motionsvaner. I kredsen afholdes bl.a. temamøder. - Forebyggende Ja - Foredrag om sygdommen, om muligheder for forbyggende foranstaltninger, temamøder for pårørende som let knækker med en kronisk syg i hjemmet. - Netværksskabende De sygdomsramte har mulighed for at mødes og udveksle Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) erfaringer i bl.a. klubberne. Enlige har mulighed for at være sammen med ligestillede i ENE. Pårørende kan mødes og tale med hinanden, kredsen arrangerer pårørende møder ca. 4 gange årligt. Alle har mulighed for at danne Netværk. Socialt samvær, kombineret med motion i form af gåture som kredsen arrangerer. Vi søger 18 tilskud i de kommuner som hører under kredsen Lejre, Roskilde, Greve, Solrød, Køge og Stevns. Vi søger en gang om året hvert sted. Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. Side 2 af 3

104 CVR.nr Foreningens underskrifter Dato Gitte Pedersen, sekretær Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

105

106

107

108

109

110

111

112 Vedtægter

113 Vedtægter for Parkinsonforeningen i Danmark 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Parkinsonforeningen i Danmark. Foreningens binavn er Dansk Parkinsonforening. Stk. 2. Parkinsonforeningen er en landsforening med tilhørende kredse og klubber. Hjemstedet er sekretariatets adresse. 2 Formål Foreningens formål er: At være det naturlige samlingspunkt både nationalt og regionalt for parkinsonramte og deres pårørende med hensyn til vidensformidling, erfaringsudveksling, netværksdannelse og sociale aktiviteter. At udbrede kendskabet til og skabe forståelse for Parkinsons sygdom herunder atypisk parkinsonisme og for sygdommens symptomer og konsekvenser. At bidrage til: at parkinsonramte sikres bedst mulige behandlingsmuligheder og livsvilkår samt lige muligheder i forhold til andre medborgere. at skabe forståelse for og støtte til pårørendes særlige situation og behov. at støtte forskning inden for Parkinsons sygdom. 3 Medlemskab og kontingent Stk. 1. Som medlemmer af foreningen kan optages enkeltpersoner, ægtepar og samboende. Enkeltpersoner kan endvidere tegne et passivt støttemedlemsskab i foreningen. 3

114 Stk. 2. Som medlemmer kan tillige optages firmaer, organisationer, kommuner, regioner, fonde, institutioner m.v. Stk. 3. Hovedbestyrelsen kan udpege æresmedlemmer af foreningen. Stk. 4. Anmodning om medlemskab rettes til sekretariatet eller en kredsbestyrelse. Stk. 5. Medlemskontingent for det følgende regnskabsår fastsættes af hovedbestyrelsen. Stk. 6. Kontingentet opkræves af og indbetales til sekretariatet. Medlemskabet fortabes ved restance efter høring i den pågældende kreds. 4 Organisation Foreningens ledelse udgøres af: Hovedbestyrelsen ( 5) er foreningens øverste myndighed. Landsformanden ( 7) varetager foreningens politiske ledelse under ansvar over for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget. Forretningsudvalget ( 8) har på hovedbestyrelsens vegne ansvaret for politiske beslutninger vedrørende foreningens løbende virksomhed i perioderne mellem hovedbestyrelsens møder inden for de af hovedbestyrelsen vedtagne rammer. Kredsbestyrelserne ( 9) varetager ledelsen af kredsenes lokale arbejde. 5 Hovedbestyrelsen Stk. 1. Hovedbestyrelsen er foreningens øverste myndighed. Stk. 2. Hovedbestyrelsen sammensættes af: Landsformanden Næstformanden Formanden for hver af kredsene eller en anden repræsentant udpeget af kredsen Yderligere repræsentanter fra kredsene efter en fastlagt nøgle Et medlem udpeget af forskningsrådet Op til fire af hovedbestyrelsen valgte medlemmer, som repræsenterer samfundslivet bredt. Disse kan ikke samtidig være medlem af en kredsbestyrelse. Stk. 3. Landsformand og næstformand vælges ved det i 6, stk. 3 nævnte hovedbestyrelsesmøde i år med ulige årstal. I samme møde vælges medlemmerne af forretninsudvalget samt op til fire eksterne medlemmer af hovedbestyrelsen, jf. stk. 2. Alle valg gælder for en toårig periode. Stk. 4. Ved valg til landsformand og næstformand anses den kandidat for valgt, der opnår over halvdelen af de afgivne gyldige stemmer. Opnår ingen af de opstillede kandidater flertal i første afstemning foretages et frit omvalg. Opnår ingen af kandidaterne ved det frie omvalg absolut majoritet foretages en afstemning blandt de to, der i første afstemning fik flest stemmer. Ved valg til forretningsudvalget er de kandidater valgt, der har opnået flest stemmer. Stk. 5. De til hovedbestyrelsen valgte fungerer indtil nye valg finder sted. Stk. 6. Hovedbestyrelsen kan nedsætte udvalg til behandling af særlige opgaver efter fastlagt kommissorium, forretningsorden og udstukne økonomiske rammer. Stk. 7. Hovedbestyrelsen udarbejder en forretningsorden for sin egen virksomhed. Stk. 8. Det er hovedbestyrelsens ansvar at ansætte og afskedige direktøren. 4 5

115 6 Hovedbestyrelsesmøder Stk. 1. Hovedbestyrelsen indkaldes til møde mindst 3 gange årligt, hvoraf ét møde normalt er et 2-dages møde med internat. To af hovedbestyrelsesmøderne skal afholdes i henholdsvis april og oktober kvartal. Stk. 2. Landsformanden indkalder til hovedbestyrelsesmøde. Indkaldelsen skal ske med mindst 10 dages varsel. Med indkaldelsen skal følge en dagsorden. Dagsordenen er forinden blevet behandlet på et møde i forretningsudvalget. Stk. 3. Ved hovedbestyrelsesmødet i april kvartal forelægges et af revisor godkendt årsregnskab m.v. Ved hovedbestyrelsesmødet i oktober kvartal godkendes budget for det kommende år samt fastsættelse af kontingent og fordelingen mellem landsforeningen og kredsene. Stk. 4. Dagsordenen for hovedbestyrelsesmødet i april kvartal skal mindst indeholde følgende punkter: Valg af dirigent Godkendelse af dagsorden Landsformandens beretning om virksomheden, herunder om igangværende og planlagte aktiviteter, siden seneste møde til efterretning Det reviderede årsregnskab for det senest forløbne år forelægges til godkendelse Eventuelt. Stk. 5. Sager, der opstår i tiden mellem indkaldelsen og mødet, og hvis afgørelse ikke tåler opsættelse, kan dog forelægges og afgøres på grundlag af et supplement til dagsordenen, hvis sagen af forretningsudvalget anses for presserende. Stk. 6. I år med ulige årstal skal dagsordenen for hovedbestyrelsesmødet i april kvartal tillige indeholde følgende punkter: Valg af landsformand Valg af næstformand Valg af op til fire hovedbestyrelsesmedlemmer periode repræsenterende samfundslivet bredt. Valg af medlemmer til forretningsudvalget, jf. 8, stk. 2 og to suppleanter for disse Valg af en statsautoriseret revisor for landsforeningen. Stk. 7. De i et hovedbestyrelsesmøde trufne beslutninger føres i et referat, der sendes til medlemmer af hovedbestyrelsen. Stk. 8. Ekstraordinært møde i hovedbestyrelsen skal indkaldes inden 14 dage efter, at landsformanden fra mindst en tredjedel af hovedbestyrelsens medlemmer har modtaget krav herom med angivelse af en formuleret dagsorden. 7 Landsformand/næstformand Stk.1. Landsformanden varetager foreningens politiske ledelse under ansvar over for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget. Landsformanden repræsenterer foreningen over for offentligheden, administrative myndigheder, andre organisationer o.l. i alle forhold, som har landspolitisk karakter. Stk. 2. I tilfælde af landsformandens forfald varetages dennes opgaver i alle forhold af næstformanden. I tilfælde af landsformandens varige forfald vælges ny landsformand på førstkommende hovedbestyrelsesmøde. Stk. 3. Landsformanden og næstformanden kan ikke også være formand eller næstformand for en kreds. 8 Forretningsudvalget Stk. 1. Forretningsudvalget har på hovedbestyrelsens vegne ansvaret for politiske beslutninger vedrørende foreningens løbende virksomhed i 6 7

116 perioderne mellem hovedbestyrelsens møder inden for de af hovedbestyrelsen vedtagne rammer. Stk. 2. Forretningsudvalgets medlemmer er landsformanden (formand), næstformanden samt fem medlemmer af hovedbestyrelsen, hvoraf et medlem vælges blandt de eksternt valgte medlemmer. Stk. 3. Forretningsudvalget mødes efter behov og minimum 6 gange årligt. Forretningsudvalgets møder indkaldes og ledes af landsformanden. Hvis to medlemmer af forretningsudvalget rejser krav herom, skal landsformanden indkalde til møde. Stk. 4. Der udarbejdes et referat af forretningsudvalgets beslutninger, som sendes til medlemmer af hovedbestyrelsen. Stk. 5. Forretningsudvalget påser, at der tilgår foreningens organer den fornødne information om virksomhed, planer og beslutninger i foreningen. Stk. 6. Forretningsudvalget udarbejder en forretningsorden for sin egen virksomhed. 9 Kredsene Stk. 1. Kredsene fungerer som dele af landsforeningen. Hver kreds repræsenterer de medlemmer, der i sekretariatets medlemskartotek er registreret som hørende til kredsen. Kredsinddelingen fastlægges af hovedbestyrelsen. Stk. 2. Hver kreds fører efter anvisning af landsforeningens revisor egen elektronisk kassekladde, der indsendes til sekretariatet hvert kvartal til bogføring. Kredsenes årsregnskaber indgår i landsforeningens regnskab. Kredsenes årsregnskab aflægges i øvrigt over for kredsenes medlemmer ved den årlige generalforsamling. Stk. 3. Kredsene kan søge midler til aktiviteter fra virksomheder og fonde såvel lokalt som centralt. Dog skal de gældende etiske regler efterleves. Stk. 4. Hovedbestyrelsen fastlægger vedtægter enslydende for samtlige kredse. Stk. 5. Der afholdes årlige generalforsamlinger i kredsene. Kredsene underretter sekretariatet om valg af formand, bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i de år, hvor der er valg. Stk. 6. Kredsene bør arbejde for, at der oprettes lokale klubber og yngreklubber til varetagelse af lokale aktiviteter. 10 Forskningsrådet Stk. 1. Til rådgivning for foreningen i sygdoms-, behandlings- og forskningsmæssige anliggender nedsætter og konstituerer hovedbestyrelsen i ulige år, efter hvert ordinært landsformandsvalg, et forskningsråd, hvis medlemmer skal have faglige forudsætninger for de nævnte opgaver. Stk. 2. Forretningsudvalget tager stilling til eventuel inhabilitet hos rådets medlemmer. 11 Sekretariatet Stk. 1. Sekretariatet ledes af en af hovedbestyrelsen ansat direktør, hvis ansættelses- og kompetencevilkår er fastlagt i en ansættelseskontrakt, godkendt af forretningsudvalget. Stk. 2. Sekretariatet varetager foreningens administrative og økonomiske anliggender, herunder gennemførelse af de beslutninger, der træffes af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen. 8 9

117 12 Beslutninger Stk. 1. Hovedbestyrelsen, forretningsudvalget, udvalg ifølge 5, stk. 6 og forskningsrådet er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder formanden eller ved dennes forfald næstformanden, er til stede. Stk. 2. Hvert medlem har en stemme. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 3. Beslutning om ændring af landsforeningens vedtægter eller om landsforeningens opløsning eller sammenslutning med en anden organisation kræver, at mindst 2/3 af hovedbestyrelsens medlemmer stemmer for beslutningen. Bortset herfra træffes beslutninger ved simpel stemmeflerhed. 14 Tegningsret Stk. 1. Landsforeningen tegnes af landsformanden - eller i dennes forfald næstformanden i forening med et medlem af forretningsudvalget eller i forening med direktøren i foreningen. Stk. 2. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom tegnes landsforeningen af landsformanden - eller i dennes forfald næstformanden i forening med enten to medlemmer af forretningsudvalget eller i forening med et medlem af forretningsudvalget og direktøren i foreningen. Stk. 3. Forretningsudvalget kan med hovedbestyrelsens godkendelse give fuldmagt til at forpligte foreningen i nærmere betegnet omfang. 13 Regnskab og revision Stk. 1. Landsforeningens og kredsenes regnskabsår er kalenderåret. Stk. 2. Årsregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og dansk regnskabslovgivning samt under omhyggelig hensyntagen til foreningens værdier og forpligtelser. Årsregnskabet revideres af en statsautoriseret revisor valgt af hovedbestyrelsen og skal foreligge således, at det kan følge med indkaldelsen til hovedbestyrelsesmødet i april kvartal. 15 Landsforeningens opløsning Såfremt hovedbestyrelsen træffer beslutning om landsforeningens opløsning, skal en sådan bestemmelse angive hvornår og ved hvem opløsningen skal ske, samt hvorledes i behold værende værdier skal anvendes til fremme af foreningens i 2 angivne formål. Vedtaget af hovedbestyrelsen den 17. november Stk. 3. Årsregnskabets hovedtal offentliggøres snarest efter hovedbestyrelsens godkendelse i landsforeningens blad

118 Blekinge Boulevard Taastrup Telefon

119 ParkinsonPosten Dansk Parkinsonforening Sjællands Østkreds Roskilde Greve Køge Solrød Lejre Stevns Forår 2013

120 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår 2013 ParkinsonPosten Redaktion Frank Ward tlf / mail: frankward@webspeed.dk Signe Hemmingsen tlf / mail: signe.hemmingsen@munksoegaard.dk Ansvarshavende redaktør: Ingrid Dybvad Andersen ParkinsonPosten udkommer 4 gange årligt (vinter, forår, sommer og efterår) og sendes til alle medlemmer af Sjællands Østkreds. Produktion: Fila Offset ApS, epost: lars@filaoffset.dk Foto: Forside og bagside Foto Signe Hemmingsen Nr. 2, årgang 13 Udgives af Dansk Parkinsonforening Sjællands Østkreds Indhold Generalforsamlingen... 3 Beretning for Sjællands Østkreds for Parkinsonskolen har brug for DIG... 5 Frokosttur med Saga Fjord... 7 Café Greve/Tune... 8 Klub Køge... 8 Møde for pårørende... 8 Annonce Svane apotek... 9 Kalender Forår Annonce Fysiocenter Københavnsvej 12 Klub Roskilde Vi synliggør foreningen den 13. april på Køge Torv Bodil Jørgensens i Tune Borgerhus Årsmøde for duodopabrugere Parkinson Unity Walk Søndagstur den 5. maj til Sct. Hans Hospitals Museum Bestyrelsen Indlæg fra læserne modtages med stor glæde - gerne sendt til redaktionen ved brug af e-post. Deadline for indlæg til sommerudgaven af Parkinson Posten er 1. juni 2013 Dansk Parkinsonforening, Sjælland Østkreds Indkaldelse til generalforsamling, torsdag den 11. april 2013, kl. 18 Afholdes i kantinen på Kristiansminde Plejecenter, Roskilde Dagsorden. 1. Valg af dirigent, 2. Valg af referent 3. Kredsformandens beretning. 4. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab for kredsen 5. Valg af formand, Ingrid genopstiller for en 2-årig periode 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer: Lilla Svendsen, kasserer genopstiller Tonni Nielsen genopstiller, men er pt. sygemeldt en ledig bestyrelsespost Else Riis opstiller 7. Valg af 2 suppleanter vælges hvert år for 1 år 8. Indkomne forslag. 9. Eventuelt Efter den ordinære kredsgeneralforsamling afholdes valg til klubledelse for Køge-klubben, Roskilde-klubben og Café Greve/Tune, for de medlemmer der er bosiddende i hh. Køge, Greve og Roskilde. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indleveret skriftligt til kredsformanden senest 8 dage før generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen vil vi få lidt godt at spise og drikke, og der vil være tid til hyggeligt samvær. Håber at se rigtig mange. Af hensyn til spisningen er der tilmelding til Ingrid eller eller Clara Denne aften er der gratis spisning. Ingrid, Kredsformand Side 2 Side 3

121 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår 2013 ParkinsonPosten Beretning for Sjællands Østkreds for Så er det igen tid til at berette hvad vi har foretaget os i det forløbne år. Bestyrelsen vil allerførst takke de mange medlemmer, der deltager på den ene eller anden måde i foreningens aktiviteter, det er med til at give liv i foreningen. Tak til alle jer der deltager og alle jer der giver en hånd med. I årets løb har vi haft 4 temamøder. I efteråret var det faglige emner om sygdommen, først var det neuropsykolog Irene Kring Mortensen, der fortalte om særlige psykologiske forandringer og demens forandringer. Senere på efteråret kom Parkinson sygeplejerske Anders Clausen og fortalte om atypisk Parkinson. Begge foredrag var en stor succes og de fremmødte syntes de havde fået meget ud af aftenen, der sædvanen tro var med smørrebrød og øl og vand til den formidable sum af 35 kr. pr. deltager. Her i januar måned havde vi en dejlig aften sammen med Kgl. Skuespiller Bodil Jørgensen, som fortalte om sit liv som skuespiller og om de oplevelser hun har haft i forbindelse med filmoptagelserne om Hvidsteensgruppen, det var meget spændende at høre om. Til sidst læste hun et lille essay af Selma Lagerlöf. En dejlig aften, som jeg tror alle nød. Bodil er ambassadør for Parkinsonforeningen, og mange fik en snak med hende. Der deltog 60 mennesker denne aften Den 4. tema aften bliver her i marts er om Qigong, en kinesisk disciplin med fysiske og psykiske øvelser., Det vil blive nævnt i den mundtlige beretning. Vores kredsblad udkommer 4 gange om året, og vi betragter det som en vigtig opgave for redaktionen og bestyrelsen, da det er med til at binde os sammen som forening, og vi kommer ud til alle medlemmer. Redaktionen lægger et stort arbejde i at få kredsbladet gjort til et godt blad, der indbyder til læsning. Vi vil gerne appellere til jer alle om at komme med små indlæg til bladet, gerne om hvordan I klarer jer i hverdagen, eller nogle oplevelser I har lyst at dele med os alle. Det er med til at gøre bladet levende. Vi vil fortsat gerne have et par reklamer mere i bladet, da det giver lidet penge i kassen. En stor tak til redaktionen for et godt blad. Vores stavgangsture er omdøbt til søndagsture. Det har vi gjort fordi det med stavgang var så som så, og nogle har måske troet at det var for hårdt at gå, men der er udfordringer også til dem der ikke kan gå, både hvad angår kulturelle oplevelser, samvær med andre og oplevelser. Turene er gået til Zoologisk Have, Hedeland, Trekroner / Munksøgård. Vi havde planlagt en tur til Arken, men det blev ikke til noget pga. af manglende tilslutning. Vores pårørendegruppe holder møder hver anden måned, her deltager 5-12 personer. Pårørendemøderne er for hele kredsen, møderne har i år været afholdt i Borup og nu igen i Frivilligcentret i Roskilde Det er en åben gruppe og der er kommet en del nye medlemmer i løbet af året. Flere pårørende starter med at komme til medlemsaktiviteterne i pårørendegruppen og senere deltager de så med ægtefællen i andre aktiviteter Igen i år holdt vi vores julefest i Tune medborgerhus, vi var ca. 50. Vi sang, Morten og hans kone Dorthe spillede og vi hyggede os med masser af god julemad og ris-á-la-mande med mange små mandelgaver og lotteri med masser af præmier. Inge og Helle var i køkkenet og sørgede for at vi ikke manglede noget. Det var en god start på julemåneden og alle var i godt humør og pludselig var den eftermiddag gået. I maj måned havde vi arrangeret en 3- dages tur til Sønderjylland. Vi havde lejet en bus med guide, der fortalte om Vadehavet og blomster og natur og fugle, vi var rundt at se hele Vadehavsområdet. Møgeltønder med kirken så vi også, og de berømte Højerpølser købte vi med hjem. De fleste af os kørte på hjemvejen ned til Emil Nolde museet i Tyskland, så vi også lige fik set det. Parkinsonskolen er et nyt tiltag, der dækker regionen og som er et tilbud om en kursusrække med fagligt indhold om sygdommen. Det foregår i Ringsted og er i samarbejde med en aftenskole. Fra vores kreds har Gitte Frank Pedersen været med til at tilrettelægge kurserne, men er stoppet nu. Vi vil gerne opfordre andre til at melde sig som kursustilrettelægger, håber det kunne interessere nogen. Den årlige markering af Parkinsondagen blev vi nødt til at aflyse pga. manglende kræfter. Vi havde planlagt det skulle foregå i Køge, men det bliver i år i stedet for. Vi har deltager med en stand på Sundhedsdagen i Roskilde i august måned. Det blev en meget velbesøgt stand, flere søgte oplysning om sygdommen og et par nye medlemmer meldte sig ind. Fortsættes næste side Side 4 Side 5

122 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår 2013 ParkinsonPosten Vores caféer har vi i Køge, Greve og Roskilde Klub Køge holder café hver den sidste fredag i måneden fra kl.14 til 16, undtagen i sommermånederne. Der kommer op til 10 stykker hver gang. Man hygger sig med socialt samvær, sang og snak. Der er også julefrokost og påskefrokost med deltagere. Igen i år har der været en tur til Solgårdshaven. Greve/Tune Café holder nu møde om torsdagen kl Det er ca. hver 6. torsdag. Også her er der sang, men mest snak og hyggeligt samvær. Der var bankospil til jul med gløgg og æbleskiver, det var populært! Tak til alle, der giver en hånd med i caféen og bager kage en gang imellem Klub Roskilde holder møde hver måned undtagen sommermånederne. Hver 2. kun for patientgruppen, hver 2. måned for alle. Det har været svært, og er stadig svært at få gang i klubben igen efter at vi har været forvist til lokalerne på Sct. Jørgens skole, Side 6 men nu er lokalerne i frivilligcentret igen taget i brug og vi håber det kan samle folk igen. Øvrig foreningsaktivitet: Mange medlemmer har deltaget i arrangementet Unity Walk som en landsdækkende aktivitet, der foregik i maj måned i København. Det vil blive en tilbagevendende aktivitet, idet det blev en stor succes med over 500 deltagere. Kredsformanden er født medlem af hovedbestyrelsen, der har været afholdt 2 møder i år, hvor Tonni var suppleant for formanden på HB- mødet i august. Jeg vil gerne takke bestyrelsen for et godt samarbejde og indsatsen for at få tingene til at fungere. Det er dejligt at mærke at vi løfter i flok, der er en rigtig god stemning og ånd i bestyrelsen. Til slut vil jeg takke alle medlemmer for en god og aktiv forening og tak for jeres deltagelse i de forskellige arrangementer. Ingrid Parkinsonskolen har brug for DIG. Parkinsonskolen Sjælland mangler frivillige til alt det praktiske - at sætte borde frem, lave kaffe, dække op til frokost, rydde op, osv. Hvis du lover at hjælpe på mindst tre kursusdage i Ringsted eller tre dage i København, tilbyder vi gratis deltagelse i kurserne, godt sammenhold, og en rar følelse i maven af at have brugt nogle lørdage til et godt formål. Interesseret i at høre nærmere? Så kontakt Marie Lenstrup på: eller marie.lenstrup@gmail.com Frokosttur med Saga Fjord Onsdag den 12. juni 2013, kl til Frokostbuffet 3 slags sild med løg og kapers Gravad eller ferskrøget laks 2-3 kolde anretninger 1 salat (hønsesalat, rejesalat eller lign.) 2 lune retter Diverse oste med druer Sagafjord kage Brød og smør Inkl. sejlads samt 1 øl eller 1 vand eller 1 gl. skibets vin og kaffe eller te Kr. 150 pr. person Du tilmelder ved at indbetale beløbet til banken Konto nr.: Mærk indbetalingen med dit navn Tilmelding senest d. 13. april Britta: brittaherm@gmail.com eller eller Frank: frankward@webspeed.dk eller NB Begrænset antal pladser Side 7

123 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår 2013 ParkinsonPosten Det er forår, vi får lysere tider og cafeen i Greve/ Tune har i vinterens løb afholdt to cafemøder med god tilslutning. Vi har endnu to møder inden sommerferien, og det er: torsdage den 4. april og 23. maj kl Alle er velkomne i Tune Borgerhus Lundegårdshegnet 15 Tune. På snarligt gensyn Karen, Søren og Karin Her er lidt fra klub KØGE. Jeg har jo desværre haft den store sorg at miste KAJ ERIK den 22. januar 2013, men livet skal jo gå videre for mig så derfor fortsætter vi med at mødes i Æblekøkkenet på MØLLEBO. Næste møde er kl , fredag den 19. april, da det er ST. BEDEDAG den sidste fredag i april. Sidste gang inden sommerferien er fredag den 31. maj og det er fra kl vi hygger os med lidt snak kaffe og kage. På gensyn Inge Bente Møde for pårørende Pårørendemøderne er for alle pårørende i kredsen. Først kommende pårørendemøde er torsdag den 4. april 2013 kl i Borup Aktivitetscenter, Møllevej 11, Borup. Så mød op og få en hyggelig aften sammen med andre pårørende. Tilmelding til Clara Jensen på tlf vores næste pårørendemøde bliver først efter sommerferien, der kommer mere om det i næste blad P. Posten sommer Clara Jensen Roskilde Svane Apotek Skomagergade 12, 4000 Roskilde Tlf Side 8 Side 9

124 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår 2013 ParkinsonPosten Café Greve/Tune Torsdag den 4. april Tune Borgerhus kl side 8 Pårørende Møde Torsdag den 4. april Borup Aktivitetscenter kl. 19 side 8 Klub Roskilde Forårs Frokost Onsdag den 10. april Sct. Maria kl. 14 side 13 Generalforsamlingen Torsdag den 11. april Kristiansminde, Roskilde kl. 18 side 3 Parkinsonforeningens fødselsdag Lørdag den 13. april Køge Torv kl side 14 Klub Køge Fredag den 19. april Æblekøkkenet Plejehjemmet Møllebo kl side 7 Søndagstur Søndag den 5. maj Sct. Hans Hospitals Museum kl. 11 side 17 Klub Roskilde Onsdag den 15. maj Sct. Maria kl side 13 Café Greve/Tune Torsdag den 23. maj Tune Borgerhus kl side 7 Parkinson Unity Walk Lørdag den 25. maj Copenhagen kl. 12 side 16 Klub Køge Fredag den 31. maj Æblekøkkenet Plejehjemmet Møllebo kl side 7 Frokosttur Onsdag den 12. juni Sagafjord kl side 7 K A L E N D E R F O R Å R 2013 Side 10 Side 11

125 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår KLUB 2013 ROSKILDE ParkinsonPosten Patientgruppen var onsdag d.13.2 til møde i de ny renoverede lokaler på Sct. Maria frivilligcenter. Annonce KLUB ROSKILDE Behandling og træning KLUB ROSKILDE Patientgruppen Der var rigtig var onsdag god atmosfære, d.13.2 til god møde snak i i de om ny ny stort reno- og småt, men vi ville da meget gerne ha været nogle flere. -for personer med Parkinson Patientgruppen var onsdag verede lokaler d.13.2 til på møde Sct. Maria i de ny frivilligcenter. renoverede lokaler på Sct. Der Maria var en frivilligcenter. rigtig god atmosfære, god snak om stort og Der Fysiocenter Roskilde hjælper personer som lider af Parkinson Nu var kan en vi rigtig være god samme atmosfære, sted, god snak om stort og Der var en rigtig god småt, atmosfære, men vi ville god snak da meget om stort gerne og ha været nogle flere. med at øge kroppens fysiske funktionsniveau. Som dengang da småt, du oss var men vi med, ville da meget gerne ha været Indbydelse nogle flere. til småt, men vi ville da meget gerne ha været nogle flere. alle Du vil blive modtaget af en fysioterapeut som i samarbejde med Nu kan vi være samme sted. sted, Nu er Sct. Maria åbnet! dig vil sammensætte det bedst behandlings- og træningstilbud. Vi savnede dig forleden dag, Nu Som kan dengang vi være da samme da du du oss var sted, med, med, Indbydelse til Som dengang da du oss var Og talte med, Indbydelse til alle Vi savnede dig lidt forleden om denne dag, sag! Du kan kontakte din praktiserende læge for at få vurderet, Vi savnede dig forleden dag, alle F om du kan få tilskud fra Sygesikringen til din behandling i Og Nu talte er lidt Maria om åbnet denne sag! op Vi savnede dig forleden Fysiocenter Roskilde. Og dag, Nu talte o Kom er Maria lidt næste åbnet om denne gang op sag! og få en kop, Og talte lidt om denne sag! F Nu Kom er næste Maria gang åbnet og få op en kop, r Med kaffe eller the F o Nu er Maria åbnet op Kom Med kaffe næste eller gang theog få en kop, å Nej, vent lad os nu se? o r Vi tilbyder Kom næste gang og Med Nej, få en vent kaffe kop, eller lad os the nu se? r Når rinder ud, Specialiseret træning til personer med Parkinson Med kaffe eller the Når påske-tiden rinder ud, r å Nej, vent lad os nu se? S Fysioterapeutisk behandling Så Så kommer her her til dig til et dig bud: et bud: å r Nej, vent lad os nu se? Parkinsonhold Når påske-tiden rinder ud, Mød Mød op op til fællesfrokostbord, til fællesfrokostbord, r S F Balancehold Når påske-tiden rinder Så Det kommer ud, bli r langt her bedre til dig end et du bud: tror! S Det bli r langt bedre end du tror! r Massage Så kommer her til dig Mød Der et er bud: op nok til også fællesfrokostbord, lidt at drikke F Der er nok også lidt at drikke o Mød op til fællesfrokostbord, Det Sig nu bli r blot langt JA, begynd bedre end at nikke! du tror! F r Sig nu blot JA, begynd at nikke! k Det bli r langt bedre Det end bli r du d.10.de tror! april, kl i Sct. Maria Der er nok også lidt at drikke r o Alle o Der er nok også lidt at Det medlemmer drikke bli r d.10.de er velkommen, april, kl dog er i pladsen Sct. Maria begrænset Sig nu blot JA, begynd at nikke! o k Ta nu imod det med et smil! s Alle medlemmer er velkommen, dog er pladsen begrænset Fysiocenter Roskilde er en virksomhed, der arbejder med en bred tilgang til sundhed samt forebyggelse Sig nu blot JA, begynd at nikke! k o Det Tilmelding bli r d.10.de til:britta april, brittaherm@gmail.com kl i Sct. Maria eller t og behandling af skader og livsstilsygdomme. I Fysiocenter Roskilde vil du møde både fysioterapeuter, Ta nu imod det med et smil! o sygeplejersker, fitnessinstruktører og fysioterapeut studerende. De er gennem den nyeste viden og Det bli r d.10.de april, eller kl. Frank frankward@webspeed.dk i Sct. Maria eller s tværfagligt samarbejde i stand til at skabe de bedste forudsætninger for behandling af Parkinson. Alle medlemmer er velkommen, dog er pladsen begrænset Vi har overenskomst med sygesikringen. Senest Tilmelding lørdag til:britta den 6. april brittaherm@gmail.com eller s t Alle medlemmer er Ta nu velkommen, imod dog det er pladsen med et begrænset smil! Fysiocenter Roskilde Åbningstider: Københavnsvej 170 Mandag-torsdag kl Roskilde Fredag kl Lørdag-søndag kl Side 12 eller Ta nu imod det Frank frankward@webspeed.dk eller Tilmelding med et smil! Cafeen til:britta i brittaherm@gmail.com ROSKILDE eller Tilmelding til:britta brittaherm@gmail.com Senest lørdag d.6. eller april eller Den sidste Café Frank eller inden frankward@webspeed.dk sommer ferien er onsdag eller den maj kl i Frank frankward@webspeed.dk Frivillig Center, Sct. Maria. Senest 9 lørdag d.6. april eller Britta og Frank Senest lørdag d.6. april 9 Side 13 9 t

126 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår 2013 ParkinsonPosten Vi synliggør foreningen den 13. april på Køge Torv I anledning af Mr. Parkinsons fødselsdag vil Parkinsonforeningens Sjællands Østkreds gerne gøre en målrettet indsats for, at flere skal få kendskab til Parkinsons sygdom og Parkinsonforeningen i det hele taget. Derfor vil vi stå nogle timer på Torvet i Køge lørdag den 13/ mellem kl så borgerne i Køge og omegn kan opdage os som forening. Socialudvalgsformanden i Køge Kommune Randi Hansen vil komme og åbne dagen for os, og fortælle lidt om Køge Kommunes handicap politik. Der skulle gerne være en masse tilstede der. Vi har også engageret et spillemandsorkester, som vil komme og underholde, det skal nok blive hyggeligt. Vi vil medbringe foreningens brochurer, som vil kunne købes på standen. Vi har indmeldelsesblanketter med, så evt. nye medlemmer kan melde sig ind. Sidst men ikke mindst vil vi stå og snakke med dem som kommer forbi, det er altid godt med en god snak om sygdommen og dens forløb, for både ramte og pårørende. Vi håber også kredsens medlemmer vil komme forbi og hilse på os denne dag, der er meget hyggeligt på Torvet i Køge sådan en forårs lørdag formiddag, der er diverse handelsboder, hvor man kan købe alverden. Der er cafeer, butikker og en pølsevogn kan der såmænd også bydes på. Mød talstærkt op og få en hyggelig dag i Køge På gensyn bestyrelsen Bodil Jørgensens besøg i Tune Borgerhus På temamødet i januar måned, var vi så heldige at, Kongelig Skuespiller Bodil Jørgensen havde givet tilsagn om og komme til Tune Borgerhus for at fortælle lidt om sig selv og sit arbejde som skuespiller. Bodil er ambassadør for Parkinsonforeningen. Hun fik interessen for foreningen, da hendes påklæder på det Kongelige Teater fik Parkinson. Bodil fortalte om sin rolle i filmen Hvidstensgruppen, og om oplevelser hun havde haft omkring arbejdet med filmen samt sit arbejde som skuespiller. Bodil kom også ind på sin egen familie med forældre, børn og opvækst i Sønderjylland. Bodil sluttede af med at læse en lille historie af Selma Lagerlöf. Under forløbet besvarede Bodil spørgsmål, og nogle af os fik da også en lille dialog med hende. Dette gjorde Bodil på sin helt egen stille og ydmyge måde, hvor der bagved ligger en meget lun og personlig humor inklusiv en lille bemærkning på sønderjysk dialekt ind imellem. Vi fik alle et smil og en lille latter med hjem efter en dejlig og spændende aften. Bodil sluttede aftenen med at give sig tid til at spise et stykke smørebrød sammen med os. Karin Nielsen Side 14 Side 15

127 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår 2013 ParkinsonPosten Årsmøde for duodopabrugere Hvert år mødes brugere af duodopapumpen, deres pårørende og andre interesserede til et årsmøde, som indeholder erfaringsudveksling, gruppediskussioner og hyggeligt samvær. Næste møde er Lørdag d. 20. april 2013 fra kl til ca. kl i Menighedslokalerne ved Langenæskirken i Århus. Pris 250 kr. pr. person inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe Flere informationer og detaljeret program findes i Parkinson Nyt, marts 2013 og på Tilmelding senest 8. april til Lise Arnecke på tlf eller mail: phyllis@c.dk. Side 16 Parkinson Unity Walk Copenhagen den 25. maj 2013 Parkinsonforeningen gentager succesen fra sidste år. Læs mere om Walken i Parkinson Nyt marts I år starter Walken kl ved Nytorv i København. Målet er i Kongens Have. Tilmeldt dig allerede nu via Parkinsonforeningens hjemmeside, hvor du også kan betale de 75 kr. som arrangementet koster. Arrangørerne forventer at gå turen i solskin! Deltagerne skal selv transportere sig til København men der er formentlig nogle der rejser med Movia. Vi mødes ved perron 4/5 på Roskilde Station klar til afgang kl eller på Køge Station afgang kl Frank, redaktør Søndagstur den 5. maj til Sct. Hans Hospitals Museum Vores kreds har bestilt en guided tur på Sct. Hans Hospitals museum den 5. maj kl. 11, rundvisningen vil vare ca. 1 time. Mødestedet er ved porten til Kurhus, Søndre Allé, på Vesthospitalet. Vi mødes senest 10 minutter før. Det er vores forening, som betaler for rundvisning og foredrag. Foredraget vil forhåbentlig gøre os meget klogere på, hvordan livet har været som indlagt på Sct. Hans og hvordan behandlingen af psykiatriske patienter har været og i dag er, når man er psykisk syg. Man kan næppe helt rigtigt forestille sig, hvordan det har været at bo på hospitalet i 40 år, som det har været tilfældet for nogle af de mennesker, vi vil komme til at høre om. Forhåbentlig vil I være lige så interesserede som vi selv er det i at deltage i arrangementet. Vi håber på, at det den dag er strålende vejr, og at vi enten kan tage vores madpakker med og finde et sted at side og spise dem eller at den lille café tæt på er åben så vi kan drikke kaffe der. Det er rigtig vigtigt at I ringer og melder jer til, for en videre planlægning. Tilmelding: Clara mobil: , epost: ck.jensen@youmail.dk eller Signe mobil: , epost: signe.hemmingsen@munksoegaard.dk Side 17

128 ParkinsonPosten Forår 2013 Forår 2013 ParkinsonPosten Bestyrelsen Suppleanter til Bestyrelsen Kredsformand Ingrid Dybvad Andersen Smedegårdsparken Roskilde ( epost: ingrid@ingrid-tonni.dk Lone Rask Lone Rask Elkærparken 94, 4030 Tune ( epost: lonerask@gmail.com Næstformand og sekretær Gitte Frank Pedersen Stivangen Store Heddinge ( epost: gitskum@gmail.com Kasserer Lilla Svendsen Redaktør Frank Ward Best. medlem Tonni Nielsen Best. medlem Clara Jensen Best. medlem Britta Hermansen Stærevænget Havdrup ( ( epost: lilla.svendsen@gmail.com Galpestykket Roskilde ( ( epost: frankward@webspeed.dk Smedegårdsparken Roskilde ( epost: tonni@ingrid-tonni.dk Helligkorsvej Roskilde ( epost: ck.jensen@youmail.dk Eget Bo 53, st. th Roskilde ( epost: brittaherm@gmail.com Kontaktpersoner i Sjællandskreds Klubformand Tune/Greve Karin Nielsen Tune Parkvej 9, 4030 Tune ( epost: ksnielsen@tunenet.dk Klubformand Køge Kontaktperson Inge Bente Hansen Mosevænget Køge ( e-post: kebh@webspeed.dk Klubformand Roskilde Tonni Nielsen Smedegårdsparken Roskilde ( epost: tonni@ingrid-tonni.dk Yngre kontaktperson Niels Frank Pedersen Stivangen 8, 4660 Store Heddinge ( epost: nfp@post9.tele.dk Side 18 Side 19

129 Returadresse: ParkinsonPosten Frank Ward, Galpestykket 389 Forår 2013 B Svogerslev, 4000 Roskilde <<nr.>> <<navn>> <<adr. 1>> <<adr.2>> <<post nr. by>>

130 Bilag: 3.9. Dokumentation vedr. temamøde med neuropsykolog.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 52432/13

131

132

133 Bilag: Børns Voksenvenner Roskilde - ansøgning 18 Børns Voksenvenner Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 48756/13

134 From:Børns Voksenvenner Roskilde To:Janie Karin Bitsch Subject:ansøgning 18 Børns Voksenvenner Til Lejre Kommune. Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Hermed fremsendes ansøgning vedrørende 18 Frivilligmidler maj Jeg står selvfølgelig til rådighed, hvis der er spørgsmål eller brug for flere informationer. Venlig hilsen Projektleder Vibeke Niclasen Foreningen Børns Voksenvenner Roskilde Hersegade 20, 1 mf Roskilde telefon: mail: roskilde@voksenven.dk

135 facebook.com/roskildevoksenven CVR: Bidrag modtages med taknemmelighed på: Nordea: Fra: Janie Karin Bitsch Sendt: 26. april :18 Til: Børns Voksenvenner Roskilde Emne: Ikke til stede: 18 ansøgning til hurtigt gennemsyn Jeg træffes ikke i øjeblikket. Kontakt venligst borgerservice på der vil være behjælpelig med din henvendelse. Med venlig hilsen Janie Bitsch Sekretær Servicecenter Hvalsø Tlf jabi@lejre.dk

136

137 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Foreningen Børns Voksenvenner Roskilde Hersegade 20, 4000 Roskilde Foreningen er medlem af Landsforeningen Børns Voksenvenner, som er en paraplyorganisation med 46 foreninger på landsplan. Konceptet er gennemarbejdet, professionelt og seriøst, og har eksisteret i 23 år. Børns Voksenvenner har 6 Centerbyer i Danmark. Foreningen i Roskilde er Centerby for Sjælland. Udover at etablere venskaber har vi ansvar for oprettelse af nye foreninger på Sjælland, herunder bl.a. uddannelse og vejledning af de frivillige. Der er 1 ansat medarbejder som sammen med foreningens bestyrelse er ansvarlig for drift og kerneydelse. Få flere informationer om Børns Voksenvenner: voksenven.dk og voksenven-roskilde.dk Eller kontakt daglig leder Vibeke Niclasen. Børn: 25 (søskende medregnet) Frivillige: 40 I alt: 65 Vedtægter vedlagt. Se i øvrigt punkterne herunder. Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Vibeke Niclasen Tlf.nr Nygade 8a, 4000 Roskilde roskilde@voksenven.dk Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Lønudgifter til projektmedarbejder 200 timer (1½ år) a 175,- Frivillig arbejdskraft 600 timer Kr

138 Transport ( i egen bil + off. Transport) i forbindelse med markedsføring og hjemmebesøg hos familier og frivillige Eventudgifter i forbindelse med markedsføring Kampagne/pr materialer: Tryksager/ foll UPS / plakater 4000 /flyers / foldere Annoncering i den lokale presse Tshirts mm. til nye venskaber (startpakke) 10 stk. a kr. I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr. 0 Kr Kr. Aktivitet Støtten søges til: Se Retningslinier for tildeling af midler på Antallet af henvendelser fra enlige forældre i Lejre Kommune, der ønsker en voksenven til deres barn, er steget i det seneste år. Vi oplever derfor, at der er et stort behov for vores frivillige sociale indsats i kommunen. Vi ønsker med denne ansøgning at imødekomme de mange henvendelser og inden udgangen af 2014 at have etableret minimum 10 varige venskaber mellem udsatte børn i Lejre Kommune og frivillige resursestærke voksne, der rekrutteres gennem markedsføring i Kommunen. Nøgleordene er relation og nærvær. Målgruppe: 1. børn mellem 6-13 år af enlige forældre med et spinkelt voksen/familienetværk og med ringe eller ingen kontakt til den anden forælder hvor den ene forælder har varig alvorlig sygdom eller handicap med søskende med alvorlig sygdom eller handicap af etniske forældre med ringe inkludering i det danske samfund De børn, vi møder i Børns Voksenvenner Roskilde, vokser op alene eller med deres søskende hos en enlige forælder, oftest moderen. De har, som følge af svære skilsmisser, misbrug, psykisk sygdom, dødsfald og andet, ingen kontakt eller ustabil kontakt med deres far. Omkring 30 % af børnene er fra familier med anden etnisk baggrund end dansk. Disse børn er desuden kendetegnet ved at være isolerede. Familien er opsplittet, har oplevet krig eller nødhjælpslejre, og mange lever på fattigdomsgrænsen. Side 2 af 7

139 Som noget nyt har vi også familier, hvor handicap eller sygdom gør at et eller flere børnene savner nærvær af en voksen. En del af børnene viser koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, ofte med en mangel på selvtillid og sociale kompetencer til følge. Disse vanskeligheder bliver yderlige forstærket, fordi barnet kan være udsat for mobning fra kammeraterne. Fælles for alle er, at de savner nærvær i form af voksenkontakt. De har desuden brug for gode rollemodeller og oplevelser. Behov Børnene i vores målgruppe er udsatte i forhold til at få tilgodeset deres behov. De mangler en voksen der er nærværende, en voksen at - snakke med - lege med - være sammen med. Et barn har behov for voksne til at spejle sig i. Et barn har brug for oplevelser sammen med voksne. Et barn har brug for relationer til voksne. Et barn har brug at blive hørt. Et barn har brug for at blive forstået. Formål/aktivitet og forventet effekt Disse ting er vigtige i et barns opvækst, da et barn ikke kan udvikle sig uden relationer. En voksenven kan medvirke til at opfylde disse behov. Heldigvis har enlige forældre i denne situation fået øjnene op for vores forening og henvender sig sammen med deres barn for at få hjælp. Hjælp til at skabe en relation, der kan gøre en forskel. Vi har dermed et godt tag i målgruppen for vores sociale frivillige indsats. Vi har i skrivende stund 41 børn på venteliste til en voksenven. 30 af børnene er drenge. 10 af børnene er bosiddende i Lejre Kommune. Mål: Vi ønsker at etablere venskaber for udsatte børn bosat i Lejre kommune. For at nå vores mål, vil vi markedsføre foreningen i området, med det formål at finde frivillige der har overskud og lyst til rollen som voksenven. Etablering af venskaber: Vores metodiske retningslinjer er først og fremmest at skabe tillid og tryghed i processen. Dette gør vi ved at være grundige og professionelle. Vores matchere er uddannede indenfor et pædagogisk, socialfagligt eller psykologisk fagområde. Vi altid er to til samtaler og hjemmebesøg og med afsæt i vores godkendelsesprocedurer for mødre, børn og frivillige, undersøger vi om de pågældende parter er egnede til vores program. De frivillige skal være egnede rollemodeller for et barn og have tid, lyst og overskud til at involvere sig i barnet. Børnene skal have et behov for støtte, men deres problemstillinger må ikke være større end at det er muligt for en frivillig at involvere sig i familien. Voksenvennerne Voksenvenner er mænd og kvinder i alle aldre, med forskellige baggrunde. Side 3 af 7

140 Fælles for dem er, at de har lyst og overskud til at etablere et venskab med et barn. Voksenvenner er rummelige, ansvarlige og socialt integrerede mennesker, som er indstillede på at indgå i en længerevarende og inspirerende relation med et barn og kan afsætte tid til samvær med barnet 2 4 gange om måneden. Voksenvenner er frivillige og modtager ikke betaling for deres indsats. Ud fra interesser og kemi matcher Børns Voksenvenner voksne og børn af samme køn, eller ægtepar med en dreng eller pige. Det foregår således: Godkendelse af barn/familie/voksenvenner Frivillige. Når en voksen ønsker at blive voksenven eller familieven, tager vedkommende kontakt med foreningen, som gennemfører et indledende interview, som fastslår, at der er god overensstemmelse mellem koncept og den frivilliges forventninger. Der efter besøges den frivillige i hjemmet. Der bliver indhentet straffeattest og børneattest for alle frivillige og deres eventuelle samlevere. Herefter kommer de frivillige på et obligatorisk godkendelsesforløb tilrettelagt som et kursus på 2 x 4 timer. Børn/familier. Forælderen tager kontakt til foreningen som gennem et interview undersøger om barnet passer ind i konceptet. Derefter besøges familien. Den ene af matcherne fra foreningen interviewer/observerer barnet i enerum. Der ses blandt andet på barnets sociale kompetencer. Hvis dette er tilfældet og barnet selv ønsker en voksenven, forsøger vi at finde en frivillig der matcher barnet. Hvis dette er muligt, i gangsættes matchprocedure. Formål: Skabe samhørighed for alle tre parter i relationen; barn, forældre og voksenven. Skabe tryghed i forhold til forældre og barn. Afstemme indbyrdes forventninger hos forældre og voksenven. Matchning drejer sig om, at barn / forældre og voksenven i et mødeforløb har mulighed for at finde fælles berøringsflader og interessefællesskaber, som kan give udgangspunkt for et venskab. Der tages udgangspunkt i: Kemi mellem barn og voksenven Kemi mellem forældre og voksenven Et sammenfald af interesser. Geografisk afstand mellem barn og voksenven Procedure: Første møde: Andet møde: Side 4 af 7

141 Hvor: Hjemme hos VV. Hvem: Forælder, VV, BVV Hvor: I barnets hjem. Hvem: Forælder, barn, VV, BVV Efter hvert møde, skal alle (forælder, barn, voksenven og foreningen) være enige om at fortsætte proceduren. Vi sover på det, og ringer sammen dagen efter mødet/besøget. Efter dette, er barnet og den frivillige, venner. De ses minimum 2-4 gange mdl. 90 % af vores venskaber eksisterer efter det første år. I 2012 fik 19 børn i Roskilde og omegn en voksenven. Ingen af disse venskaber er opløst. Bag etableringen af hvert venskab ligger mellem timers arbejde der varetages hhv. af den ansatte og frivillige matchere. Børns Voksenvenners mål er at skabe venskaber for livetj - Sundhedsfremmende En Voksenven kan give barnet opmærksomhed og nærvær. Han/hun kan deltage i aktiviteter og give barnet oplevelser f.eks. lektielæsning, svømning, naturoplevelser (skov, cykel, fiske m.v.).ofte får barnet ikke dækket disse behov i tilstrækkelig grad hjemmefra. For drengenes vedkommende kan en voksenven desuden være rollemodel og et maskulint med og modspil. Voksenvenner er et stabilt holdepunkt for børnene og kan indgyde dem mere mod på tilværelsen og tillid til at turde møde verden og udvikle egne evner til at skabe gode relationer. De kan medvirke til at børnene inspireres og motiveres for skole og uddannelse. - Forebyggende Foreningens formål er af forebyggende karakter. Formålet er at afhjælpe eller forebygge ensomhed og isolation for børnene, i forventning om at venskabsrelationer kan have forebyggende effekt og give forøget glæde, initiativ og livskvalitet. Desuden ønsker vi at forebygge, at et ensomt og isoleret barndoms liv fører til udvikling af følelsesmæssige og sociale problemer hos barnet i form af lav selvværdsfølelse, utryghed, ensomhed, manglende tillid til andre mennesker og dermed manglende evne til at få etableret et voksenliv med gode sociale relationer. - Netværksskabende Foreningens formål er bygget op omkring en netværksskabende venskabsrelation. Desuden skaber foreningen grobund og rammer for de frivilliges indsats ved at informere, støtte og vejlede den frivillige før, under og eventuelt efter venskabet med et barn. Vi giver desuden mulighed for opbyggelse af et godt og varigt og netværk mellem de frivillige, ved at holde jævnlige vejlednings/netværksmøder, samt fællesaktiviteter med dem og børnene. Hver frivillig har således mulighed for at deltage i møder eller aktiviteter mindst 8 gange årligt. Desuden yder foreningen løbende individuel rådgivning til den frivillige. Side 5 af 7

142 Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Der er endnu ikke ansøgt andre steder til dette formål. Foreningens egenfinansiering søges dækket gennem fonds og puljemidler. Ansøgningsfrister for disse er mellem og Hvis foreningen mod forventet ikke modtager støtte til den budgetterede egenbetaling, vil vi gennemføre projektet med en nedjustering i forhold til tid og mål. I øvrigt: Foreningen har i de sidste 6 år modtaget støtte til en fastlønnet medarbejder gennem Social og Integrations Ministeriet. Foreningens drift i 2013 dækkes derudover af 18 midler fra Roskilde og Frederikssund Kommuner samt fondsmidler og donationer. Hvornår (periode) Vi er klar over at der kun kan søges for sidste ½ del af 2013 ved denne ansøgningsfrist. Vores projekt er imidlertid af længerevarende karakter, da vi skal bruge en det meste af 2013 på markedsføring og rekruttering af nye frivillige i kommunen. Resultaterne af dette arbejde vil strække sig mange år frem, og etablering af venskaber vil foregå kontinuerligt fremover, når Lejre bliver integreret i foreningens område. Vi håber derfor at denne ansøgning kan ses som gældende i 2014 også. Bevillingen kan så fordeles derefter. Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Formand: Jesper Kejlhof Dato Daglig Leder: Vibeke Niclasen Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Side 6 af 7

143 Eller på Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 7 af 7

144 Bilag: underskriftside_voksenven_ 18_ansøgning_Lejre_2013_5 001.jpg Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 48756/13

145

146 Bilag: _Lejre KommuneAnsøgning_ 18_ Børns Voksenvenner Roskilde Centerby.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 48756/13

147 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Foreningen Børns Voksenvenner Roskilde Hersegade 20, 4000 Roskilde Foreningen er medlem af Landsforeningen Børns Voksenvenner, som er en paraplyorganisation med 46 foreninger på landsplan. Konceptet er gennemarbejdet, professionelt og seriøst, og har eksisteret i 23 år. Børns Voksenvenner har 6 Centerbyer i Danmark. Foreningen i Roskilde er Centerby for Sjælland. Udover at etablere venskaber har vi ansvar for oprettelse af nye foreninger på Sjælland, herunder bl.a. uddannelse og vejledning af de frivillige. Der er 1 ansat medarbejder som sammen med foreningens bestyrelse er ansvarlig for drift og kerneydelse. Få flere informationer om Børns Voksenvenner: voksenven.dk og voksenven-roskilde.dk Eller kontakt daglig leder Vibeke Niclasen. Børn: 25 (søskende medregnet) Frivillige: 40 I alt: 65 Vedtægter vedlagt. Se i øvrigt punkterne herunder. Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Vibeke Niclasen Tlf.nr Nygade 8a, 4000 Roskilde roskilde@voksenven.dk Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Lønudgifter til projektmedarbejder 200 timer (1½ år) a 175,- Frivillig arbejdskraft 600 timer Kr

148 Transport ( i egen bil + off. Transport) i forbindelse med markedsføring og hjemmebesøg hos familier og frivillige Eventudgifter i forbindelse med markedsføring Kampagne/pr materialer: Tryksager/ foll UPS / plakater 4000 /flyers / foldere Annoncering i den lokale presse Tshirts mm. til nye venskaber (startpakke) 10 stk. a kr. I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr. 0 Kr Kr. Aktivitet Støtten søges til: Se Retningslinier for tildeling af midler på Antallet af henvendelser fra enlige forældre i Lejre Kommune, der ønsker en voksenven til deres barn, er steget i det seneste år. Vi oplever derfor, at der er et stort behov for vores frivillige sociale indsats i kommunen. Vi ønsker med denne ansøgning at imødekomme de mange henvendelser og inden udgangen af 2014 at have etableret minimum 10 varige venskaber mellem udsatte børn i Lejre Kommune og frivillige resursestærke voksne, der rekrutteres gennem markedsføring i Kommunen. Nøgleordene er relation og nærvær. Målgruppe: 1. børn mellem 6-13 år af enlige forældre med et spinkelt voksen/familienetværk og med ringe eller ingen kontakt til den anden forælder hvor den ene forælder har varig alvorlig sygdom eller handicap med søskende med alvorlig sygdom eller handicap af etniske forældre med ringe inkludering i det danske samfund De børn, vi møder i Børns Voksenvenner Roskilde, vokser op alene eller med deres søskende hos en enlige forælder, oftest moderen. De har, som følge af svære skilsmisser, misbrug, psykisk sygdom, dødsfald og andet, ingen kontakt eller ustabil kontakt med deres far. Omkring 30 % af børnene er fra familier med anden etnisk baggrund end dansk. Disse børn er desuden kendetegnet ved at være isolerede. Familien er opsplittet, har oplevet krig eller nødhjælpslejre, og mange lever på fattigdomsgrænsen. Side 2 af 7

149 Som noget nyt har vi også familier, hvor handicap eller sygdom gør at et eller flere børnene savner nærvær af en voksen. En del af børnene viser koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, ofte med en mangel på selvtillid og sociale kompetencer til følge. Disse vanskeligheder bliver yderlige forstærket, fordi barnet kan være udsat for mobning fra kammeraterne. Fælles for alle er, at de savner nærvær i form af voksenkontakt. De har desuden brug for gode rollemodeller og oplevelser. Behov Børnene i vores målgruppe er udsatte i forhold til at få tilgodeset deres behov. De mangler en voksen der er nærværende, en voksen at - snakke med - lege med - være sammen med. Et barn har behov for voksne til at spejle sig i. Et barn har brug for oplevelser sammen med voksne. Et barn har brug for relationer til voksne. Et barn har brug at blive hørt. Et barn har brug for at blive forstået. Formål/aktivitet og forventet effekt Disse ting er vigtige i et barns opvækst, da et barn ikke kan udvikle sig uden relationer. En voksenven kan medvirke til at opfylde disse behov. Heldigvis har enlige forældre i denne situation fået øjnene op for vores forening og henvender sig sammen med deres barn for at få hjælp. Hjælp til at skabe en relation, der kan gøre en forskel. Vi har dermed et godt tag i målgruppen for vores sociale frivillige indsats. Vi har i skrivende stund 41 børn på venteliste til en voksenven. 30 af børnene er drenge. 10 af børnene er bosiddende i Lejre Kommune. Mål: Vi ønsker at etablere venskaber for udsatte børn bosat i Lejre kommune. For at nå vores mål, vil vi markedsføre foreningen i området, med det formål at finde frivillige der har overskud og lyst til rollen som voksenven. Etablering af venskaber: Vores metodiske retningslinjer er først og fremmest at skabe tillid og tryghed i processen. Dette gør vi ved at være grundige og professionelle. Vores matchere er uddannede indenfor et pædagogisk, socialfagligt eller psykologisk fagområde. Vi altid er to til samtaler og hjemmebesøg og med afsæt i vores godkendelsesprocedurer for mødre, børn og frivillige, undersøger vi om de pågældende parter er egnede til vores program. De frivillige skal være egnede rollemodeller for et barn og have tid, lyst og overskud til at involvere sig i barnet. Børnene skal have et behov for støtte, men deres problemstillinger må ikke være større end at det er muligt for en frivillig at involvere sig i familien. Voksenvennerne Voksenvenner er mænd og kvinder i alle aldre, med forskellige baggrunde. Side 3 af 7

150 Fælles for dem er, at de har lyst og overskud til at etablere et venskab med et barn. Voksenvenner er rummelige, ansvarlige og socialt integrerede mennesker, som er indstillede på at indgå i en længerevarende og inspirerende relation med et barn og kan afsætte tid til samvær med barnet 2 4 gange om måneden. Voksenvenner er frivillige og modtager ikke betaling for deres indsats. Ud fra interesser og kemi matcher Børns Voksenvenner voksne og børn af samme køn, eller ægtepar med en dreng eller pige. Det foregår således: Godkendelse af barn/familie/voksenvenner Frivillige. Når en voksen ønsker at blive voksenven eller familieven, tager vedkommende kontakt med foreningen, som gennemfører et indledende interview, som fastslår, at der er god overensstemmelse mellem koncept og den frivilliges forventninger. Der efter besøges den frivillige i hjemmet. Der bliver indhentet straffeattest og børneattest for alle frivillige og deres eventuelle samlevere. Herefter kommer de frivillige på et obligatorisk godkendelsesforløb tilrettelagt som et kursus på 2 x 4 timer. Børn/familier. Forælderen tager kontakt til foreningen som gennem et interview undersøger om barnet passer ind i konceptet. Derefter besøges familien. Den ene af matcherne fra foreningen interviewer/observerer barnet i enerum. Der ses blandt andet på barnets sociale kompetencer. Hvis dette er tilfældet og barnet selv ønsker en voksenven, forsøger vi at finde en frivillig der matcher barnet. Hvis dette er muligt, i gangsættes matchprocedure. Formål: Skabe samhørighed for alle tre parter i relationen; barn, forældre og voksenven. Skabe tryghed i forhold til forældre og barn. Afstemme indbyrdes forventninger hos forældre og voksenven. Matchning drejer sig om, at barn / forældre og voksenven i et mødeforløb har mulighed for at finde fælles berøringsflader og interessefællesskaber, som kan give udgangspunkt for et venskab. Der tages udgangspunkt i: Kemi mellem barn og voksenven Kemi mellem forældre og voksenven Et sammenfald af interesser. Geografisk afstand mellem barn og voksenven Procedure: Første møde: Andet møde: Side 4 af 7

151 Hvor: Hjemme hos VV. Hvem: Forælder, VV, BVV Hvor: I barnets hjem. Hvem: Forælder, barn, VV, BVV Efter hvert møde, skal alle (forælder, barn, voksenven og foreningen) være enige om at fortsætte proceduren. Vi sover på det, og ringer sammen dagen efter mødet/besøget. Efter dette, er barnet og den frivillige, venner. De ses minimum 2-4 gange mdl. 90 % af vores venskaber eksisterer efter det første år. I 2012 fik 19 børn i Roskilde og omegn en voksenven. Ingen af disse venskaber er opløst. Bag etableringen af hvert venskab ligger mellem timers arbejde der varetages hhv. af den ansatte og frivillige matchere. Børns Voksenvenners mål er at skabe venskaber for livetj - Sundhedsfremmende En Voksenven kan give barnet opmærksomhed og nærvær. Han/hun kan deltage i aktiviteter og give barnet oplevelser f.eks. lektielæsning, svømning, naturoplevelser (skov, cykel, fiske m.v.).ofte får barnet ikke dækket disse behov i tilstrækkelig grad hjemmefra. For drengenes vedkommende kan en voksenven desuden være rollemodel og et maskulint med og modspil. Voksenvenner er et stabilt holdepunkt for børnene og kan indgyde dem mere mod på tilværelsen og tillid til at turde møde verden og udvikle egne evner til at skabe gode relationer. De kan medvirke til at børnene inspireres og motiveres for skole og uddannelse. - Forebyggende Foreningens formål er af forebyggende karakter. Formålet er at afhjælpe eller forebygge ensomhed og isolation for børnene, i forventning om at venskabsrelationer kan have forebyggende effekt og give forøget glæde, initiativ og livskvalitet. Desuden ønsker vi at forebygge, at et ensomt og isoleret barndoms liv fører til udvikling af følelsesmæssige og sociale problemer hos barnet i form af lav selvværdsfølelse, utryghed, ensomhed, manglende tillid til andre mennesker og dermed manglende evne til at få etableret et voksenliv med gode sociale relationer. - Netværksskabende Foreningens formål er bygget op omkring en netværksskabende venskabsrelation. Desuden skaber foreningen grobund og rammer for de frivilliges indsats ved at informere, støtte og vejlede den frivillige før, under og eventuelt efter venskabet med et barn. Vi giver desuden mulighed for opbyggelse af et godt og varigt og netværk mellem de frivillige, ved at holde jævnlige vejlednings/netværksmøder, samt fællesaktiviteter med dem og børnene. Hver frivillig har således mulighed for at deltage i møder eller aktiviteter mindst 8 gange årligt. Desuden yder foreningen løbende individuel rådgivning til den frivillige. Side 5 af 7

152 Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Der er endnu ikke ansøgt andre steder til dette formål. Foreningens egenfinansiering søges dækket gennem fonds og puljemidler. Ansøgningsfrister for disse er mellem og Hvis foreningen mod forventet ikke modtager støtte til den budgetterede egenbetaling, vil vi gennemføre projektet med en nedjustering i forhold til tid og mål. I øvrigt: Foreningen har i de sidste 6 år modtaget støtte til en fastlønnet medarbejder gennem Social og Integrations Ministeriet. Foreningens drift i 2013 dækkes derudover af 18 midler fra Roskilde og Frederikssund Kommuner samt fondsmidler og donationer. Hvornår (periode) Vi er klar over at der kun kan søges for sidste ½ del af 2013 ved denne ansøgningsfrist. Vores projekt er imidlertid af længerevarende karakter, da vi skal bruge en det meste af 2013 på markedsføring og rekruttering af nye frivillige i kommunen. Resultaterne af dette arbejde vil strække sig mange år frem, og etablering af venskaber vil foregå kontinuerligt fremover, når Lejre bliver integreret i foreningens område. Vi håber derfor at denne ansøgning kan ses som gældende i 2014 også. Bevillingen kan så fordeles derefter. Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Formand: Jesper Kejlhof Dato Daglig Leder: Vibeke Niclasen Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Side 6 af 7

153 Eller på Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 7 af 7

154 Bilag: Per Harvøe - revideret ansøgning fra SIND Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 55890/13

155 From:Per Harvøe To:Janie Karin Bitsch Subject:revideret ansøgning fra SIND Janie Bitsch Lejre kommune Som aftalt sendes hermed en specifikation af SINDs udgifter i forbindelse med møde med Henning Jensen. Jeg havde fejlagtigt lagt moms til honoraret til Henning Jensen i den første ansøgning. Jeg har derfor revideret ansøgningen og vedlagt den nye. Da vi samtidig finder det vigtigt, at få gennemført mødet har vi samtidig sat vores egenfinansiering lidt op, således at vi nu søger om et tilskud på kr. mod tidligere kr. Specificeret udgiftsbudget for 18 tilskud fra Lejre kommune 2013 i forbindelse med møde i Hvalsø Kr. Aftalt betaling til Henning Jensen ,00 Moms af formidling 500,00 Transportudgifter Henning Larsen Kbh - Hvalsø ca 140 km a 2,13 kr. 298,20 Transport 3 gange Roskilde Hvalsø 50 km a 2,13 319,50 Mødeudgifter kaffe kage 80 personer 500,00 Udgiften dækkes af entreindtægt. Annoncering anslået pris for annonce i Roskilde avis 1.200,00 Udgifter i alt ,70 Prisen på Henning Jensens foredrag er i tilbuddet specificeret således: Honora kr. + transport + moms af formidling (500 kr.) Det blev af mig fejlaktivt opfattet som at der skulle lægges moms på de kr. I den første ansøgningen er transportudgift sat ca. 200 kr. for højt.

156 Med venlig hilsen Per Harvøe

157 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) SIND Roskilde Lejre lokalforening 80 deltagere til mødet, heraf 65 fra Lejre kommune Se hjemmeside Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Per Harvøe Tlf.nr Frederiksborgvej 51 a, 4000 Roskilde Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Foredrag med Henning Jensen om depression i Hvalsø den 24. oktober Udgift oplægsholder excl. transport Transportudgifter til foredragsholder og 2-3 møder med psykiatrien og SIND medlemmer i i Lejre. Mødeudgifter i øvrigt (finansieres af entreindtægt) Annoncering Kr Kr. 600 Kr. 500 Kr Kr. I alt Indtægter Heraf brugerbetaling, entreindtægt Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr Kr Kr. Aktivitet Støtten søges til: Se Retningslinier for tildeling af midler på

158 Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt - Sundhedsfremmende X - Forebyggende X - Netværksskabende X Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) Psykisk sårbare og deres pårørende, samt ansatte inden for psykiatrien og andre interesserede. Øget information om psykiske lidelser/ få flere borgere i Lejre kommune til at interessere sig for emnet. Roskilde kommune har givet et generelt tilskud på til aktiviteter i Bevillingen blev givet i december 2012 (hvor lokalforeningen ikke omfattede Lejre kommune) Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter 30.april 2013 Leni Grundtvig Nielsen / Per Harvøe Formand / Kasserer og kontaktperson Dato Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 2 af 2

159 Bilag: Ansøgningsskema 18 Lejre kommune.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 55890/13

160 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) SIND Roskilde Lejre lokalforening 80 deltagere til mødet, heraf 65 fra Lejre kommune Se hjemmeside Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Per Harvøe Tlf.nr Frederiksborgvej 51 a, 4000 Roskilde Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Foredrag med Henning Jensen om depression i Hvalsø den 24. oktober Udgift oplægsholder excl. transport Transportudgifter til foredragsholder og 2-3 møder med psykiatrien og SIND medlemmer i i Lejre. Mødeudgifter i øvrigt (finansieres af entreindtægt) Annoncering Kr Kr. 600 Kr. 500 Kr Kr. I alt Indtægter Heraf brugerbetaling, entreindtægt Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr Kr Kr. Aktivitet Støtten søges til: Se Retningslinier for tildeling af midler på

161 Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt - Sundhedsfremmende X - Forebyggende X - Netværksskabende X Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) Psykisk sårbare og deres pårørende, samt ansatte inden for psykiatrien og andre interesserede. Øget information om psykiske lidelser/ få flere borgere i Lejre kommune til at interessere sig for emnet. Roskilde kommune har givet et generelt tilskud på til aktiviteter i Bevillingen blev givet i december 2012 (hvor lokalforeningen ikke omfattede Lejre kommune) Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter 30.april 2013 Leni Grundtvig Nielsen / Per Harvøe Formand / Kasserer og kontaktperson Dato Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 2 af 2

162 Bilag: Ansøgning Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 48801/13

163 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Dansk Præmatur Forening Hersegade 28, 1. sal 4000 Roskilde Mail: Der er 16 medlemmer/familier i kommunen Dansk Præmatur Forening har til formål at støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte børn, voksne der er født for tidligt, pårørende til begge grupper, samt fagpersoner der har med disse grupper at gøre. Ud over personlig støtte og rådgivning er det foreningens formål at oplyse bredt om de særlige forhold, der gør sig gældende for for tidligt fødte børn og deres familier, med henblik på at skabe forståelse og bane vejen for optimal hjælp og støtte. En lang række aktive frivillige, der beskæftiger sig med direkte støtte, telefonrådgivning, selvhjælpsgrupper/ lokalgrupper og udvalgsarbejde. Gratis og anonym telefon/mail rådgivning, emne rådgivning, fagpanel, informere bredt, selvhjælpsgrupper/lokalgrupper med forskellige aktiviteter. Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Tlf.nr Fundraiser Winnie Motzfeldt Thomsen Karetmagervej 14, 9300 Sæby fundraising@praematur.dk Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Skoler 7 stk Kr. Livsbladet skolenr. 500

164 Pjecer 200 Omslag og porto 500 I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr. 0 Kr. 0 Kr. Aktivitet Se Retningslinier for tildeling af midler på Støtten søges til: Kampagne om trivsel i skolerne for de for tidligt fødte børn Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Alle skoler i kommunen, dvs. alle fagfolk ved skolerne. Der har aldrig været så mange for tidligt fødte børn (præmature) i skolerne som i dag. I disse tider hvor kommunerne skal spare bl.a. på skoleområdet, så nævnes de for tidligt fødte børn ofte i medierne da de kan være økonomisk krævende pga. mere støtte. De for tidligt fødte børn kan have vanskeligheder med sansesarthed, koncentrationsbesvær samt sociale- og specifikke indlæringsvanskeligheder. Foreningen har her en meget populær skolepjece, samt det seneste nummer af medlemsbladet, der handler om for tidligt fødte børn i skole, hvor i denne information findes. Kampagnen vil være målrettet alle skoler med indskolingsbørn i kommunen, og Dansk Præmatur Forening vil sende flere eksemplarer af både skolepjecen og medlemsbladet ud til skolerne. Skolerne her efterfølgende mulighed for at kontakte foreningen for yderligere rådgivning, og ekstra pjecer og blade til evt. uddeling blandt forældre på skolerne. De for tidligt fødte børn kan have vanskeligheder med bl.a. overstimulation. Alle de voldsomme og ubehagelige oplevelser, som de for tidligt fødte børn starter livet med, er meget traumatiske, og kan sjældent undgå at give ar på sjælen. - Sundhedsfremmende Når børnene vokser op, er de ofte bange og utrygge, mangler selvtillid og selvværdsfølelse de er meget sårbare. Derudover har mange for tidligt fødte vanskeligheder med mad, sprog, søvn, motorik, sanseintegration, hyperaktivitet, koncentrationsbesvær og indlæring. Disse funktionsnedsættelser fører ofte til sociale vanskeligheder. Vi kan hjælpe børnene med at få et højere funktionsniveau, og lige som vi psykologisk kan reparere på følgevirkningerne af traumatiske oplevelser hos voksne, kan vi også gøre det hos børnene. Disse aktiviteter vil gavne både vores Side 2 af 4

165 medlemmer/familier i kommunen, forældre og pårørende og ikke mindst de fagfolk som arbejder med børnene. - Forebyggende En tidlig og tværfaglig indsats kan forebygge mange af disse vanskeligheder, og en skolegang stiller store krav, især i en presset situation på skolesystemet. Skoler og forældre har derfor brug konkret information om, hvordan de kan støtte disse børn, så de trives og ikke får brug for den dyre specialundervisning. - Netværksskabende Det primære i den ansøgte aktivitet er at videndele. Dermed ikke sagt at det ikke bliver netværkskabende aktivitet. Vi ser tit at forældre med børn med samme lidelser eller samme start på livet finder hinanden på de sociale medier og via foreningens hjælp. Men det betyder at foreningen skal lave aktiviteter hvor vi videndeler og skaber det netværk via videndelingen. Hvis der er søgt støtte Der er ikke søgt støtte andre steder til denne aktivitet. andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) 2013 Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter 30. april 2013 Dato Fundraiser Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 4

166 Side 4 af 4

167 Bilag: Foreningens vedtægter 2013.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 48802/13

168 Foreningens vedtægter Nærværende vedtægter vedtaget på ordinær generalforsamling den 8. marts 2008, redigeret på ekstraordinær generalforsamling den 23. august 2009 samt på generalforsamling den 27. marts 2011, 24, marts 2012 og 9. marts Navn Dansk Præmatur Forening. Hjemsted: Sekretariatet eller anden adresse, der er besluttet af bestyrelsen. 2. Formål Dansk Præmatur Forening har til formål: At støtte og rådgive forældre til for tidligt fødte børn, voksne der er født for tidligt, pårørende til begge grupper samt fagpersoner, der har med disse grupper at gøre. At oplyse bredt om de særlige forhold, der gør sig gældende for for tidligt fødte børn og deres familier med henblik på at skabe forståelse og bane vejen for optimal hjælp og støtte. At påvirke lovgivningen ved at gå i dialog med politikere på alle niveauer og på tværs af partierne. At sætte fokus på de mindre synlige senfølger med det formål at skabe større forståelse og dermed bedre muligheder for hjælp til de præmature børn og deres familier. 2. Etiske og informationspolitiske retningslinier i foreningens udadrettede arbejde Stk. 1 I bestræbelserne på at opfylde foreningens formål optimalt skal der arbejdes efter følgende etiske og informationspolitiske retningslinier: Foreningen skal fremstå som en seriøs, upolitisk, upartisk organisation, der udtaler sig sagligt om relevante emner. Kun medlemmer af bestyrelsen kan udtale sig på foreningens vegne, med mindre andet specifikt er aftalt. Formanden er foreningens naturlige talsperson, men bestyrelsen afgør selv hvem af bestyrelsens medlemmer, der er foreningens talsperson i konkrete sager. ' Stk. 2 Ingen medlemmer må bruge eller misbruge foreningens navn i egen interesse. Hverken kommercielt eller personligt. En overtrædelse heraf kan betyde eksklusion af foreningen efter en beslutning i bestyrelsen. Medlemmer, der har kommercielle interesser inden for foreningens område og deltager i bestyrelsesarbejdet, i arbejdsgrupper eller i lokalgrupper, kan ikke deltage i afstemninger eller drøftelser, der måtte vedrøre det område, hvor den pågældende har sin kommercielle interesse. Ved kommerciel interesse forstås ethvert økonomisk engagement inden for foreningens område, som foreningen ikke er initiativtager til. 3. Medlemsforhold Som medlemmer kan optages enkeltpersoner, familier, institutioner og virksomheder, herunder fonde og lignende. En familie eller en virksomhed/fond betragtes som ét medlem. Indmeldelse sker ved henvendelse til kassereren eller til en af bestyrelsen anvist adresse, fx sekretariatet, der bekræfter medlemskabet. Udmeldelse kan ske til enhver tid, men der gives ingen kontingentrefusion ved udmeldelse. Alle medlemmer modtager foreningsbladet og har adgang til generalforsamlingen og foreningens aktiviteter. Medlemmer, der modarbejder foreningens interesser, eller som gør sig skyldig i en i den offentlige mening

169 vanærende handling, kan ekskluderes af bestyrelsen. Er medlemmet ikke indforstået med eksklusionen, kan medlemmet anke denne på førstkommende generalforsamling. 4. Kontingent Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen og betales for et helt kalenderår ad gangen. Ved indmeldelse efter gælder medlemskabet også for det følgende år. 5. Regnskab Regnskabsåret er kalenderåret. Bestyrelsen er ansvarlig for, at regnskabet føres på en forsvarlig måde. Regnskabet revideres og kontrolleres af en statsautoriseret eller registreret revisor. 6. Lokale afdelinger Bestyrelsen i Dansk Præmatur Forening kan oprette lokale afdelinger/regioner. Til hver lokal afdeling/region skal der nedsættes en bestyrelse, som arbejder under de særlige vedtægter, der er udarbejdet for lokale afdelinger/regioner. En lokal afdeling skal have mindst 15 medlemmer og godkendes af bestyrelsen for landsforeningen. 7. Medlemsblad Foreningen udgiver et medlemsblad, der udkommer regelmæssigt og udsendes til alle foreningens medlemmer. Bladets redaktion er nedsat af bestyrelsen. 8. Generalforsamling Foreningen afholder generalforsamling hvert år inden udgangen af marts. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes efter annoncering på foreningens hjemmeside og/eller indkaldelse via og/eller nyhedsbrev senest 3 uger inden afholdelsen. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen samt indkomne forslag. Årsrapport for det forløbne år kan rekvireres hos foreningens kasserer tre uger før afholdelse af generalforsamlingen. Datoen for generalforsamlingen publiceres senest i december i medlemsbladet. Forslag, som ønskes behandlet, skal være indsendt til foreningens adresse senest 6 uger før generalforsamlingen. Dog skal forslag om vedtægtsændringer indsendes senest den 10. januar. Forslag, der ikke er rettidigt indsendt, kan ikke komme til afstemning på generalforsamlingen. Generalforsamlingen er til enhver tid beslutningsdygtig, når den er rettidigt indvarslet, dog med undtagelse af beslutning om foreningens ophævelse (se 14). Generalforsamlingens beslutninger føres til referat og offentliggøres på hjemmesiden. 9. Dagsorden Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Fremlæggelse af bestyrelsens årsberetning og handlingsplaner - Beretninger fra emne- og lokalgrupper - Beretninger fra nedsatte udvalg 4. Gennemgang og godkendelse af årsregnskab. 5. Gennemgang og godkendelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af det årlige tilskud til regioner/lokale afdelinger. 6. Indkomne forslag 7. Fastsættelse af kontingent. 8. Valg i henhold til vedtægterne 9. Eventuelt 10. Afstemninger Alle medlemmer, der har betalt kontingent for året senest 14 dage inden generalforsamlingen og ikke er i

170 kontingentrestance, er stemmeberettigede og valgbare på generalforsamlingen og har 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Afstemninger sker ved håndsoprækning, medmindre dirigenten eller mindst 3 tilstedeværende medlemmer ønsker skriftlig afstemning. Afstemninger, bortset fra forslag om vedtægtsændringer og om foreningens opløsning, afgøres med relativt flertal (dvs. flest af de afgivne stemmer). Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Ved personvalg foretages lodtrækning mellem kandidater med samme stemmetal. Forslag om vedtægtsændringer kræver et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer for at blive vedtaget. 11. Valg Den af generalforsamlingen valgte bestyrelse på 7 personer er foreningens øverste myndighed mellem generalforsamlingerne. Formand og tre bestyrelsesmedlemmer vælges i lige år for to år, og tre bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år for to år. Der vælges fem til syv suppleanter for ét år. Kandidater til formandsposten og bestyrelsen skal senest 14 dage inden generalforsamlingen have tilkendegivet deres kandidatur skriftligt til foreningens bestyrelse. Bestyrelsen holder et møde senest 3 uger efter generalforsamlingen, hvor den konstituerer sig selv. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, der skal godkendes på første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Heri indgår en aftale om beløbsstørrelsen på formanden og andre bestyrelsesmedlemmers prokura. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 12. Arbejdsgrupper Bestyrelsen kan nedsætte en gruppe eller et udvalg til at arbejde med et specielt område. Bestyrelsen fastsætter selv udvalgets/arbejdsgruppens formål, deltagere og virke gennem en nedskrevet arbejdsbeskrivelse. Aktive deltagere i arbejdsgrupper og udvalg, herunder støttekorps og emnerådgivningen, skal være medlemmer af foreningen. 13. Protektor Dansk Præmatur Forenings bestyrelse kan aftale med en protektor at optræde som officiel repræsentant med tilhørsforhold til foreningen. 14. Præsidium Dansk Præmatur Forenings bestyrelse kan sammensætte et præsidium på indtil 8 medlemmer bestående af almen kendte og respekterede personer. Præsidiemedlemmerne, herunder en formand, udpeges for 2 år ad gangen. Der er mulighed for genvalg. Præsidiet er et repræsentativt, rådgivende forum, hvis opgaver skal godkendes af bestyrelsen. 15. Medarbejdere Bestyrelsen godkender ansættelse og afskedigelse af medarbejdere efter indstilling fra formanden. 16. Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 50 medlemmer skriftligt over for formanden fremsætter ønske om det og samtidig meddeler hvilke punkter, de ønsker behandlet. Bestyrelsen skal senest 14 dage efter anmodningen indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Indvarslingsfristen er minimum fjorten dage. Reglerne om afstemninger er de samme som for den ordinære generalforsamling. ( 9) 17. Hæftelse Medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

171 Bestyrelsen må ikke optage lån i foreningens navn. Foreningen tegnes af formanden under ansvar over for bestyrelsen. Bestyrelsen kan desuden beslutte at give prokura til medlemmer af bestyrelsen på aftalte områder og i henhold til den forretningsorden, der besluttes på bestyrelsens første møde efter hver generalforsamling. 18. Foreningens ophævelse Forslag om foreningens ophævelse kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer er mødt frem, og der kræves ¾ af stemmerne for at ophæve foreningen. Hvis fremmødet ikke repræsenterer 1/3 af medlemmerne, kan der inden tre uger og med mindst fire ugers varsel indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med foreningens ophævelse som eneste punkt på dagsordenen, såfremt forslagsstillerne ønsker det. På denne generalforsamling kan forslaget om ophævelse af foreningen vedtages, hvis ¾ af de fremmødte stemmer for. Eventuelle midler fra Dansk Præmatur Forening overgår efter foreningens ophævelse til den eller de foreninger, hvis formål er nærmest Dansk Præmatur Forenings, og/eller til igangværende projekter omhandlende præmature børn og deres familier.

172 Bilag: Ansøgningsskema 18 - Juleaften på Østergaard 2013.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 48829/13

173 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Østergaards Bruger- og Støtteforening 831 At værne om Østergaards fortsatte bestående Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Niels Andersen Hvidemosevej 9, Nr. Hyllinge, 4070 Kr. Hyllinge Tlf.nr Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: 9.400Kr. Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Fortæring Drikkevarer Servietter Lys Duge Gaver til børn Musiker Mandelgave Slik 800 I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling, 25 personer a 100 kr. Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr Kr. 0Kr. Aktivitet Se Retningslinier for tildeling af midler på Støtten søges til: Juleaftens arrangement på Østergaard Aktivitetscenter Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Alle borgere i Lejre Kommune Det kan være en familie der består af en enlig mor eller far

174 med hjemmeboende børn eller en person som bor alene måske et ægtepar med eller uden børn. - Sundhedsfremmende Ja - Forebyggende Ja - Netværksskabende Ja Hvis der er søgt støtte Nej andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) 2013 Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR. nr Sparekassekonto: Foreningens underskrifter Dato Niels Andersen Formand Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på jabi@lejre.dk Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 2 af 2

175 Bilag: Oversigt over ansøgere 2. ans.runde 2013 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56548/13

176 Oversigt 2. ansøgningsrunde 2012 Nr. Navn/Adr. Tlf.nr. Mail Ansøgning Beløb Reg.nr./kt.nr. /CVR/Giro Tilsagn SSÆ 1. Lænken Gladsaxe v. Lotte Dithmer Kildebakken 41, 2.th., 2860 Søborg e.dk Kurser, uddd. Af frivillige kontaktpersoner, arrangementer, foredrag, ture (entre, transport, rundvisning). Tilsagn kr kr. Ikke lokalt 2. Støtteforeningen for Ringsted Krisecenter v/valborg L. Sørensen Asgårdsvej Ringsted 3. Brugerforeningen af 2003 v/michael Jørgensen Horseager 15 B 4330 Hvalsø 4. Dansk Flygtningehjælp, Frivilliggruppen Lejre Kommune v/lola Jensen Gudrun Børresensvej Kirke Hyllinge 5 Fore. af Besøgsvenner på inst. i Region Sjælland "Husvenner på Bøgebakken" v/anette Lydorph Larsen Bygaden Lejre 6 Dansk Parkinsonforening, Sjællands Østkreds v/ingrid D. Andersen Smedgårdsparken Roskilde 7 Foreningen Børns Voksenvenner Roskilde v. Vibeke Niclasen Hersegade Roskilde 8 SIND Roskilde Lejre lokaleforening v/per Harvøe v.bly@li .dk Ba2003@mail. dk Lola@lolajens en.dk ingrid@ingridtonni.dk roskilde@voks enven.dk perharvoe@we bspeed.dk Udflugt for centres beboer til Gerlev Legepark Sct. Hans løbet Svømning Kanotur Grå klippekort til træning i off.rum Mandegruppe og Kvindegruppe Zumba Åben rådgivning Kvindeløb (Alt for Damernes) Aktiviteter til glæde for beboerne på Plejecentret Bøgebakken Underholdning udefra Busudflugt i nærmeste omegn Temamøder om sygdommen Tilskud til medlemmer til deltagelse i landsforeningens arrangementer, kurser, undervisning/oplysning Lønudgift til projektmedarbejder i 200 timer a 175 kr. Transport til frivillige Eventudgifter Kampagne/pr-materiale Annoncering t-shirts Foredrag om depression i Hvalsø Transportudg. Til foredragsholder 2-3 møder med psykiatrien i Lejre kr kr. Ingen Lejre borgere kr kr. Afslag til kanotur kr kr kr kr kr kr. Tilskud til kvinde og mandegrupper med henvisning til integration og netværk Modtog kr. i 1. runde 2013 til samme aktiviteter kr kr. til kampagne/pr-materiale kr kr. til foredrag

177 Frederiksborgvej 51 a 4000 Roskilde Mødeudgifter Annoncering 9 Dansk Præmatur Forening v. Winnie M. Thomsen Hersegade 28, 1., 4000 Roskilde info@praemat ur.dk Livsbladet skolenr. Pjecer Omslag og porto kr kr. Modtog kr. i 1. runde Østergaards Bruger- og Støtteforening v. Niels Andersen Hvidemosevej 9 Nr. Hyllinge 4070 Kirke Hyllinge nili@post1.dan sknet.dk Afholdelse af juleaften på Østergaard kr kr. Modtog i oktober kr. (Restbeløb på pulje tildelt mundtligt af udvalget) Modtog i kr. Heraf er kr. modtaget retur. I alt kr.

178

179 Bilag: 4.1. Evaluering af hverdagsrehabillitering Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 51843/13

180 Kommissorium Evaluering af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune 1. Motivation/Baggrund for projekt I 2011 blev det i Lejre Kommune besluttet at implementere hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen som led i den samlede udviklingsstrategi på ældreområdet: Aktiv og Sund hele livet. Hverdagsrehabilitering er en videreudvikling af projekt Kulturforandring i hjemmeplejen fra Formålet af at gøre borgerne, der er visiteret til hjemmeplejen mere selvhjulpne og aktive. Hjemmeplejen skal samarbejde med borgerne om at sætte mål for rehabilitering og træne, så ydelsen bliver tilpasset den enkelte og kun fokuserer på de funktioner som borgeren ikke selv kan klare. Dette skal både skabe større livskvalitet for borgeren og sikre at hjemmeplejens ressourcer bliver udnyttet mere effektivt. Når en borger bliver visiteret til hverdagsrehabilitering vil der være et 12 ugers forløb hvor borgeren får mere tid fra hjemmeplejen til træning, hvorefter borgeren vil være mere selvhjulpen og derfor efterspørge mindre hjemmehjælp end ellers. Hverdagsrehabilitering blev implementeret i fire trin over et år, så man startede med implementeringen i Lejre den 24/ , i Hvalsø den 14/ , i Grønnehave den 1/ og til sidst på Ammershøj den 5/ Ved slutningen af 2012 vil implementeringen således være færdig, og målet er at hverdagsrehabiliteringen er en fast forankret del af hjemmeplejen. Man ønsker derfor at få dokumenteret den effekt som hverdagsrehabiliteringen har haft og evaluere på om de mål man satte ved projektets start er blevet nået. 2. Formål: Formålet med evalueringen er: At dokumentere den effekt som implementeringen af hverdagsrehabilitering har haft og evaluere om de opstillede mål for hverdagsrehabilitering er nået. Den skal således kunne benyttes som redskab til at videreudvikle hverdagsrehabiliteringen i Lejre Kommune. At generere viden om forholdet mellem de investerede ressourcer og de opnåede gevinster. At den i det omfang det er muligt skal vurdere fremtidige gevinster og vurdere om hverdagsrehabilitering kan være med til at imødegå de udfordringer som ligger i fremtiden herunder den demografiske udvikling. At give bud på hvordan man sikrer fortsat forankring af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. 3. Succeskriterier og målemetode Succeskriterier Det er vigtigt at effekten af hverdagsrehabiliteringen måles og dokumenteres sagligt ud fra samfundsvidenskabelige kriterier og metoder, så den endelige evaluering fremstår så objektivt som muligt, og kan synliggøre kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster. Evalueringen vil tage sit udgangspunkt i de opstillede mål for hverdagsrehabilitering, som kan læses i kommissoriet Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Her vil særligt lægges vægt på at evaluere følgende mål: At der som følge af revisiteringer sker et fald i visitationsydelserne af personlig pleje og praktisk hjælp og en øget effektivisering, som frigør ressourcer til yderligere initiativer inden for længst muligt i eget liv At borgere, der er visiteret til personlig pleje og/eller praktisk hjælp gennem hjælp til

181 selvhjælp, oplever en større grad af selvhjulpenhed og øget frihed. At alle politikere og alle relevante borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere er blevet informeret om de nye indsatser omkring hverdagsrehabilitering. Evalueringen vil således analysere effekten af hverdagsrehabilitering i forhold til effektiviteten, kvaliteten og forankringen i organisationen. Målemetode Effektivitet: Til at måle om hverdagsrehabilitering har påvirket ressourceforbruget, vil evalueringen primært se på, hvorvidt der efter forløb med hverdagsrehabilitering bliver visiteret kortere tid til hjemmehjælp, og derigennem beregne en besparelse. End videre skal evalueringen vurdere hvorvidt implementeringsprocessen og arbejdsgange påvirker den målte effekt. Kvalitet: Til at evaluere kvaliteten vil(kan) udgangspunktet være de undersøgelser og registreringer, der er blevet foretaget af ergoterapeuten med redskabet COPM. Her bliver det undersøgt hvorvidt hverdagsrehabilitering giver borgerne større livskvalitet. Evalueringen skal her analysere målgruppen for hverdagsrehabilitering, og vurdere hvilke grupper, der oplever en positiv effekt. Derudover vil der blive foretaget kvalitative interviews, som har til formål at synliggøre, hvad hverdagsrehabiliteringen betyder for den enkelte borger. Forankring: Til at vurdere om hverdagsrehabiliteringen er blevet en fast forankret del af hjemmeplejen, vil (kan) der blive benyttet interviews med nøglepersoner og udsendt spørgeskemaer til medarbejderne i hjemmeplejen. 4. Projektets produkt(er) Evalueringen skal udmunde i en evalueringsrapport og en kortere publikation, der sammenfatter evalueringens resultater og redegøre for principperne i hverdagsrehabilitering. Evalueringen skal indeholde: 1) Beskrivelse af principperne i hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune. 2) Dokumentering af de kvalitetsmæssige og økonomiske effekter af hverdagsrehabilitering. 3) Evaluering af hverdagsrehabiliteringens forankring i hjemmeplejen. 4) Analyse af udfordringer og muligheder i den fremtidige indsats, og give bud på hvordan man får mest muligt ud af ressourcerne, der er investeret. Herunder en analyse af hverdagsrehabiliteringens arbejdsgange. Den korte publikation skal indeholde: 1) Overordnet beskrivelse af hverdagsrehabilitering og opsummering af evalueringens konklusioner. 2) Præsentere cases der kan synliggøre den forskel som hverdagsrehabilitering gør for den enkelte borger. 5. Bindinger/ begrænsninger 6. Projetes organisering Evalueringen vil blive udført af projektmedarbejder Niels Snedled. Projektejer vil være Aase Sørensen/Gete Bjerring og evalueringens udformning og fokus vil aftales med dem.

182 7. Tidsramme Evalueringen skal laves i tidsrummet 17/ til 17/ Økonomi/Ressourcer Projektmedarbejder er ansat i en løntilskudsstilling 9. Evaluering

183 Bilag: 4.2. Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 47283/11

184 Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked D E tfni@lejre.dk Dato: 11. april 2011 J.nr.: 1. Motivation/baggrund for projektet Projekt Hverdagsrehabilitering udspringer af projekt kulturforandring i hjemmeplejen i Lejre Kommune, som var et udviklingsprojekt i Resultaterne fra og evalueringen af kulturforandringsprojektet ligger til grund for implementering af hverdagsrehabilitering i resten af hjemmeplejen i Lejre Kommune. Hverdagsrehabilitering er et led i den samlede udviklingsstrategi på primært ældreområdet - Længst muligt i eget liv. Den overordnede strategi er, at kommunen så vidt muligt skal støtte borgerne i at forblive selvhjulpne og dermed så lang tid som muligt er aktive og kan klare sig selv. Projekt hverdagsrehabilitering skal bidrage til at udvikle kommunens indsats inden for områder som motivation, coaching og hjælp til selvhjælp for herigennem at sikre, at borgere kan klare sig selv længst muligt. 2. Formål Formålet med at implementere hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune er at sikre, at borgere der modtager hjemmehjælp, så vidt muligt generhverver færdigheder, der gør dem mere selvhjulpne. Det er Lejre Kommunes overbevisning, at hvis borgere bliver i stand til at gøre flere daglige gøremål selv, vil de opnå en større grad af frihed og dermed øge livskvaliteten. Formålet med hverdagsrehabilitering er endvidere at være med til at fremtidssikre hjemmeplejen i Lejre Kommune, således at hjemmeplejen i højere grad kan tackle "de nye ældre" og deres krav og forventninger til den offentlige service, samtidig med at antallet af ældre stiger, mens kommunens ressourcer er faldende. Midlerne og metoden til at sikre en større grad af selvhjulpenhed hos borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, er beskrevet under punkt 5: Bindinger/begrænsninger, men en af de vigtigste metoder til at skabe og forankre forandringen er at styrke medarbejdernes kompetencer inden for motivationspædagogik og coaching. Ud over denne kompetenceudvikling får

185 medarbejderne endvidere undervisning i ADL-træning (Almindelig Daglig Livsførelse), som er praktiske terapeutiske øvelser, der skal gøre medarbejderne i stand til understøtte og styrke borgerens fysiske færdigheder. 3. Succeskriterier og målemetode Projekt Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune udspringer som nævnt af udviklingsprojektet "Kulturforandring i hjemmeplejen". Projekt Hverdagsrehabilitering er således ikke et egentligt udviklingsprojekt, men en metode der skal implementeres, og blive en forankret del af hjemmeplejens standard og service. Der er dog nye tiltag i Projekt Hverdagsrehabilitering, som er indarbejdet som et led i evalueringen af kulturforandringsprojektet. Disse nye tiltag skal følges og evalueres undervejs i implementeringsarbejdet og justeres eller ændres, såfremt de viser sig at være uhensigtsmæssige. De nye tiltage, som skal indarbejdes i projektet, er beskrevet under punkt 5: Bindinger/begrænsninger Succeskriterierne er: At kvalitetsstandarderne inden for personlig pleje og praktisk hjælp justeres i forhold til målsætningen om, at borgerne gennem hjælp til selvhjælp og træning så vidt mulige skal gøres selvhjulpne. At ydelserne inden for personlig pleje og praktisk hjælp som udgangspunkt gøres midlertidige, og at der vil blive gennemført revisitering i forhold til de visiterede ydelser At der som følge af revisiteringer sker et fald i visitationsydelserne af personlig pleje og praktisk hjælp og en øget effektivisering, som frigør ressourcer til yderligere initiativer inden for "Længst muligt i eget liv". At borgere, der er visiteret til personlig pleje og/eller praktisk hjælp gennem hjælp til selvhjælp, oplever en større grad af selvhjulpenhed og øget frihed At alle politikere og alle relevante borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere er blevet informeret om de nye indsatser omkring hverdagsrehabilitering Måling: Hvordan måler vi på ovenstående???? 4. Projektets produkt(er) Projektet skal munde ud i en ny praksis inden for hjemmeplejen i Lejre Kommune. Denne nye praksis skal sikres gennem følgende tiltag: Kompetenceudvikling: Side 2 af 6

186 Alle medarbejdere i hjemmeplejen herunder også sygeplejerskerne skal have gennemført kurser i motivationspædagogik og coaching. Endvidere skal alle medarbejdere i grupperne i hjemmeplejen have gennemført ADL-kursus. Der skal udarbejdes en procedure for, for hvordan nye medarbejdere inden for hjemmeplejen bliver introduceret til metoden. Ændrede kvalitetsstandarder: Alle kvalitetsstandarder inden for personlig pleje og praktisk hjælp skal justeres i forhold til den ændrede praksis. (De private leverandører skal kunne matche den ændrede praksis) Der skal udarbejdes kriterier for hvilke målgrupper der skal udarbejdes egentlige handleplaner på, hvor træning og hjælp- til selvhjælp er metoden, og hvilke målgrupper der ikke egner sig til denne form for hjælp. Der skal udarbejdet en tids- og handleplan for hele implementeringsarbejdet. Der skal udarbejdes en kommunikationsplan, indeholdende informationer om, hvem der skal vide hvad og hvornår. 5. Bindinger/begrænsninger Implementeringsarbejdet er som nævnt bundet op på resultaterne fra kulturforandringsprojektet og de væsentligste bindinger herfra er: Uddannelsesforløb i motivationspædagogik og coaching (se ændringerne nedenfor) Alle aftaler om hjælp- til selvhjælp beskrives og følges i handleplaner, der ligger elektronisk i omsorgssystemet Følgende bindinger skal indarbejdes i hverdagsrehabiliteringsprojektet, som er ændringer/justeringer i forhold til det oprindelige udviklingsprojekt. Ændringerne er en forudsætning for at hverdagsrehabilitering kan forankres vellykket i Lejre Kommune. Ændringerne er godkendt af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre på møde den 7. februar Organiseringen af implementeringsarbejdet skal forankres i en styregruppe og i relevante underarbejdsgrupper med repræsentanter fra de enkelte hjemmehjælpsgrupper Alle berørte medarbejdere skal have al relevant information om projektet. Alle berørte medarbejdere skal kunne forstå de bagvedliggende argumenter og grunde til at motivere borgerne til en mere aktiv deltagelse Der skal fastsættes tid til udarbejdelse af handleplaner til alle relevante borgere Coaching skal inddeles i definerede kategorier - således at medarbejderen bedre kan skelne mellem forskellige roller og funktioner overfor borgeren Side 3 af 6

187 Hjemmehjælp - hjælp- til selvhjælp og coaching indarbejdes i kvalitetsstandarder, således at borgeren allerede introduceres hertil ved visitationen Visitationen inddrages som part i kulturforandringsprojektet (hverdagsrehabilitering) Medarbejderne i hjemmehjælpsgrupperne undervises i ADL-træning (almindelig daglig livsførelse) af medarbejdere fra træningsområdet (ergoog fysioterapeuter) Undervisningsmodulerne i coaching og motivationspædagogik ændres fra 3 til 2 undervisningsmoduler efterfulgt af 6-8 supervisionsgange (skal lige følges op på!) 6. Projektets organisering Implementeringsprojektet er organiseret i en styregruppe, en projektgruppe og i 4 arbejdsgrupper, som beskrevet nedenfor. Styregruppe: Projektet er overordnet styret af en styregruppe, der har til opgave at sikre den samlede koordination af den strategiske udvikling af ældreområdet. Således er implementeringsprojekt hverdagsrehabilitering kun ét af en række udviklingsprojekter styregruppen skal sikre koordinationen af. Styregruppens deltagere: Koncerndirektør Lone Feddersen, Centerchef Gete Bjerring (Center for Velfærd & Omsorg, Centerchef Esben Frederiksen (Servicecenter Hvalsø), Udviklingskonsulent Tina F. Nicolaisen. Projektgruppe: Projektgruppen skal sikre den samlede udvikling og koordination af implementeringen af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune, herunder: udarbejdelse af kvalitetsstandarder, kommunikationsplan, detail implementeringsplan, koordination af undervisningsforløb, bearbejdning af eksisterende materialer fra kulturforandringsprojektet mv. sikre at hverdagsrehabilitering bliver forankret i driften af hjemmeplejen efter projektet er afsluttet. skal løbende underrette styregruppen om processen og resultaterne. skal sikre oprettelse af arbejdsgrupper og supervisere og støtte arbejdsgruppernes arbejde. skal sætte rammerne for det tværfaglige samarbejde skal fastsætte kompetencerne i forhold til de forskellige roller i projektgruppe og arbejdsgrupper Projektgruppens deltagere: Side 4 af 6

188 Leder af Frit Valg Aase Sørensen, leder af Visitation & Bestiller Pia Munch Lundgren, leder af Træning Helle Martinsen, Projektmedarbejder Merete Clausen og projektleder??. Arbejdsgrupper: Der nedsættes en arbejdsgruppe for hver hjemmehjælpsgruppe, med undtagelse af Ammershøjgruppen, som var projektgruppen i kulturforandringsprojektet. Aftenvagten og sygeplejerskerne bliver fordelt i de øvrige 4 grupper (planlægges af projektgruppen) har til ansvar at sikre den konkrete implementering af projektet i gruppen og skal sikre koordination af uddannelsesforløbet. skal samarbejde med projektgruppen og skal sikre underretning af forløb og resultater til projektgruppen. Arbejdsgruppens deltagere: Gruppeleder, 2 medarbejderrepræsentanter, projektmedarbejder Merete Clausen, repræsentant fra fys/ergo. Ad hoc deltagelse: Der kan undervejs i implementeringsforløbet være behov for ad hoc deltagelse som for eksempel kommunikationskonsulenter. 7. Tidsramme Det samlede implementeringsforløb berammes til 1 år - med start 1. juni Der er udarbejdet en overordnet tidsplan for den samlede implementeringsproces. Projektgruppen udarbejder en detailplan - der løbende justeres. 8. Økonomi/ressourcer Økonomien i uddannelsesforløbene: Coaching og motivationspædagogik: Tilbud indhentet af Orbicon/Psykolog Susanne Kronberg Kroner: Ressourcer/tid: Bemærkninger: kr. x kr. 4 dages uddannelsesforløb - 20 personer pr. hold inkl. forberedelse og hotline - inkl. løntilskud og refusion (Beløbet skal justeres - da jeg ikke helt forstår alle posterne!) kr. x 4 Gruppetræningsforløb - træning i coaching i Side 5 af 6

189 kr. mindre grupper - fastholdelse af læringen xx kr. Vikarer?? xx kr. xx kr. xx kr. Tid til coaching af borgerne - oprettelse af mål og handleplaner Øget brug af hjælpemidler Revisiteringer 9. Evaluering Projektet skal løbende evalueres og justeres, hvilket projektgruppen skal sikre i samarbejde med arbejdsgrupperne, men afslutningsvist vil hele forløbet og resultaterne blive evalueret, med henblik på om der overordnet skal ske ændringer i den nye praksis omkring hverdagsrehabilitering. Projektgruppe og styregruppe vil sammen forestå den samlede evaluering. Side 6 af 6

190 Bilag: 4.3. Evaluerings rapport.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 54125/13

191 EVALUERING AF HVERDAGSREHABILITERING I FRIT VALG, LEJRE KOMMUNE maj 2013 Sarah Marie Swanson

192 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. FORMÅLET MED PROJEKTET HVAD MENES DER MED HVERDAGSREHABILITERING? BAGGRUND OG MOTIVATION 5 3. PROJEKTETS ORGANISERING ORGANISERINGEN OG PROJEKTFORLØBET MÅLGRUPPEN I PROJEKTET UNDERVISNINGSFORLØBET HVERDAGSREHABILITERINGENS ARBEJDSGANG VISITERING TIL HVERDAGSREHABILITERING ERGOTERAPEUTISKE TESTS TRÆNING LØBENDE EVALUERING ARBEJDSFORDELINGEN SUCCESKRITERIER OG MÅLEMETODER SUCCESKRITERIER MÅLEMETODER DATAGRUNDLAG OG USIKKERHED PROJEKTETS RESULTATER EFFEKTIVITET BORGERNES OPLEVELSER OMKRING FUNKTIONSNIVEAU, TILFREDSHED OG LIVSKVALITET CASES FORANKRING ANBEFALINGER KONKLUSION BILAG SPØRGESKEMA 48 2

193 1. Indledning I 2011 blev det i Lejre Kommune besluttet at implementere hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen som et led i den samlede udviklingsstrategi på ældreområdet: Aktiv og Sund Hele Livet. Formålet med projektet er at gøre borgere, der er visiteret til hjemmepleje, mere selvhjulpne og aktive. Ved visitering til hverdagsrehabilitering vil en borger undergå et cirka 12 ugers forløb, under hvilket den enkelte vil få mere tid med hjemmeplejen til at træne med udgangspunkt i sine egne mål og ønsker. Efter dette forløb er målet, at borgeren vil være mere selvhjulpen og derved efterspørge mindre hjemmehjælp. Dette skal både skabe større livskvalitet for borgeren og sikre, at hjemmeplejens ressourcer bliver udnyttet mere effektivt. Hverdagsrehabilitering blev i Lejre Kommune implementeret over et år fra udgangen af Ved slutningen af 2012 skulle implementeringen således være færdig, og målet var, at hverdagsrehabiliteringen skulle være blevet en fast forankret del af hjemmeplejen. Hensigten med denne rapport er således, at dokumentere hvilken effekt hverdagsrehabiliteringen har haft, samt at evaluere hvorvidt de mål, der blev stillet ved projektets start, er blevet nået. 3

194 2. Formålet med projektet 2.1. Hvad menes der med hverdagsrehabilitering? Hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune er et led i en samlet udviklingsstrategi: Aktiv og Sund Hele Livet. Den overordnede strategi er, at borgere støttes til, så vidt muligt at forblive aktive og selvhjulpne. Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen er derfor ikke et egentligt udviklingsprojekt med en metode, der skulle implementeres og blive en del af hjemmeplejens standard og service. 1 Rehabilitering kan betyde flere forskelige ting. I Lejre Kommune tager hverdagsrehabilitering udgangspunkt i at fremme aktiv træning, til fordel for passiv pleje til gennemførelsen af hverdagens opgaver. Formålet er at ældre, der modtager hjælp fra hjemmeplejen i eget hjem, trænes til at (gen)erhverve færdigheder, der gør dem mere selvhjulpne. Det kan for eksempel være til at klare bad, madlavning, rengøring eller tøjvask. Træningsperioden varer som udgangspunkt 12 uger, hvorefter borgeren gerne skulle være blevet mere selvhjulpen og således have mindre behov for hjemmehjælp, og derved også have opnået en forøget livskvalitet. Hermed opnås både en effektivisering og en forbedring af hjemmeplejens standarder og service. De to områder som hverdagsrehabilitering omfatter er personlig pleje og praktisk hjælp. I den første fase af implementeringen har der været særligt fokus på personlig pleje. I starten af 2013 er man også begyndt at visitere til hverdagsrehabilitering til praktisk hjælp som for eksempel rengøring. 1 Kommissorium 11. april 2011, Lejre Kommune 4

195 2.2. Baggrund og motivation Den demografiske udvikling En af de mest centrale motivationer for implementeringen af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune er behovet for at reagere på den demografiske udvikling, der tyder på, at der i fremtiden vil blive færre borgere i den arbejdsdygtige alder, og dertil flere borgere over pensionsalderen. Foruden den stigende ældrebefolkning er levealderen også stigende og hertil kommer flere sygdomme og en øget efterspørgsel af hjælp og pleje. Den nedenstående tabel viser den formodede befolkningsfremskrivningen i Lejre Kommune frem til Befolkningsfremskrivning i Lejre Kommune år år år år år år år år år år i alt Figur 1 Befolkningsfremskrivning i Lejre Kommune Borgere i den arbejdsdygtige alder Pensionerede borgere år Forskel år Forskel år år Figur 2 Relationen mellem arbejdsdygtige og pensionerede borgere i Lejre Kommune 2 Danmarks statistik 5

196 Befolkning år 0-9år år år år år år år år år 80+ år Figur 3 Graf der viser befolkningsfremskrivning i Lejre Kommune. befolkning år Figur 4 Graf der viser relationen mellem arbejdsdygtige og pensionerede borgere i Lejre Kommune. 6

197 De to tabeller og de tilsvarende grafer viser, hvorledes Lejre Kommune bliver en stadig mere aldrende kommune. Udfordringen for fremtiden bliver at kunne give ydelser til flere borgere for de samme ressourcer. Derfor er der et stigende behov for bedre ressourceudnyttelse, særligt på ældreområdet. Et grundlægende formål med hverdagsrehabiliteringen er at skabe mere effektivitet således, at kommunens ressourcer bliver bedst udnyttet til at imødekomme den demografiske udvikling. De nye ældre Foruden det stigende antal af ældre i kommunen, skal hjemmeplejen også være i stand til at tackle de nye ældre, deres krav og deres forventninger til offentligt service. Dette var et af målene fremlagt i det kommissorium, der blev lavet i forbindelse med implementeringen af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune. 3 Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen skriver, at de nye ældre frem mod 2020 kendetegnes ved at være vokset op i et forbrugssamfund og vil dermed også i den sene fase af livet udfolde sig forbrugsmæssigt relativt livligt. 4 Som den først velstandsgeneration vil de nye ældre have været vant til et højt forbrug og service niveau. De nye ældre, det vil sige de mennesker, der vil komme ind i gruppen af ældre i årene frem til 2020, vil have en betydelig forstærket individualitet og diversitet. Dette kan betyde at det sammenfald, der i dag på mange områder er mellem den offentlige sektors værdier og befolkningens værdier, langsomt forsvinder. 5 Som generation er de blevet vant til stor lydhørhed for deres behov og krav blandt politikere. 6 De nye ældre har erfaring med at forhandle med offentlige myndigheder, og både de og deres pårørende har adgang til en masse information, hvilket også kan øge forventningerne til pleje og service. Alt tyder på at familien fortsat vil være et vigtigt omdrejningspunkt. Ydermere tyder det på, at de stærke familiære netværk er med til, at ældres pårørende vil være aktive i at sikre, at de ældres behov bliver mødt af det offentlige, der forsat vil være den væsentligste indkomstkilde for 3 Kommissorium 11. april 2011, Lejre Kommune 4 Fremforsk.dk, 5 Fremforsk.dk, 6 Fremforsk.dk, 7

198 fremtidens nye ældre. På baggrund af dette er det vigtigt at inkludere de pårørende i langsigtede projekter på ældreområdet. Yderligere vil de nye ældre i større grad blive boede i egen bolig. I 2020 vil op mod 75 % af de nye ældre forsat bo i deres egen ejerbolig. Dette vil sætte større krav til hjemmehjælp, fordi større boliger kræver mere rengøring og vedligeholdelse. Allerede i dag er kvadratmeterforbruget størst bland de ældste i befolkningen. 7 Jesper Bo Jensen forventer også en stigning i de nye ældres aktiviteter i fritidslivet. Et generelt stigende aktivitetsniveau frem mod 2020 sætter nye krav og forventninger til aktivitetstilbud til de ældre borgere, aktiviteter som kræver flere ressourcer. I Lejre Kommune er hverdagsrehabilitering en strategi for at imødekomme både den demografiske udvikling og de nye ældre. Foruden at være mere krævende af det offentlige, forventer Jesper Bo Jensen også, at de nye ældre vil være mere selvhjulpne. Ved at styrke borgerne til at være mere selvhjulpne er forventningen, at de nye ældres krav i højere grad vil blive imødekommet. Samtidigt med at ressourcer frigives til, at tackle både den demografiske udvikling og de nye ældres krav til for eksempel, mulighed for mere frihed og flere aktivitetstilbud. Kvalitetsforbedring Formålet med hverdagsrehabilitering er ikke bare at fremtidssikre hjemmeplejen i Lejre Kommune, men også at forbedre livskvaliteten hos borgere ved at gøre dem mere selvhjulpne. Kommunens overbevisning er, at borgere, der er i stand til at gøre mere selv, oplever en større grad af frihed og dermed en øget livskvalitet. 8 Målet med hverdagsrehabilitering er derfor, at der ikke bare kan gives samme ydelse for færre penge, eller en bedre ydelse for samme penge, men derimod en bedre ydelse for færre penge. Det vil sige, at der opnås en effektivisering, fremfor en nedskæring. Hverdagsrehabilitering som udviklingsstrategi er inspireret af projektet hemrehabilitering fra Östersund i Sverige. 9 En af de første kommuner der i 2008 udviklede, afprøvede og 7 Fremforsk.dk, 8 Kommissorium 11. april 2011, Lejre Kommune 9 Ergoterapeuten Hverdagsrehabilitering i praksis. 8

199 implementerede hverdagsrehabilitering i Danmark var Fredericia Kommune. Fredericia- modellen har vundet flere priser og har været inspiration til mange andre kommuner. I dag har alle landets kommuner på nær én, indført hverdagsrehabilitering i en eller anden form. 10 Evalueringer fra andre kommuner, herunder Fredericia, har vist den positive effekt af hverdagsrehabilitering. DSI og itracks har blandt andet lavet beregninger på den potentielle økonomiske besparelse i Fredericia som følge af hele deres projekt Længst Muligt i Eget Liv (hvori Hverdagsrehabilitering er én af projekterne). Her er forventningerne en besparelse på cirka 13 millioner kroner i perioden Det vil sige cirka 13.9 % per borger i hjemmeplejen. 11 Selvom man sandsynligvis skal forholde sig noget kritisk overfor disse tal, er det tydeligt, at der er tale om potentielle økonomiske gevinster ved hverdagsrehabiliteringsstrategien. Fra oktober 2009 til udgangen af 2010 var hjemmeplejegruppen i Kirke Hyllinge med i udviklingsprojektet Kulturforandring i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Implementering af hverdagsrehabilitering i resten af kommunen blev udført på baggrund af resultaterne fra og evalueringen af udviklingsprojektet. Målet var at erfaringerne kunne bruges konstruktivt til det videre implementeringsarbejde. Projektet viste (ifølge den interne evalueringsrapport fra december 2010), at det ved hjælp af motivationspædagogiske og coachende metoder lykkes at gøre borgere mere selvhjulpne. På baggrund af medarbejdernes observationer og kvalitative interviews med borgere, var oplevelsen generelt positiv. Forventningerne til, at hverdagsrehabilitering giver øvet livkvalitet, er således baseret på teori så vel som praktiske erfaringer fra andre kommuner og fra Lejre Kommunes eget udviklingsprojekt. 10 Ergoterapeuten Hverdagsrehabilitering i praksis. 11 DSI 2011 Fra Pleje og omsorg til Rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune 9

200 3. Projektets organisering 3.1. Organiseringen og projektforløbet Ved opstarten af hverdagsrehabiliteringsprojektet i Lejre Kommune blev der i april 2011 fremlagt et kommissorium, som har skabt baggrunden for selve implementeringen. Dette kommissorium blev blandt andet skrevet på baggrund af de erfaringer, man havde gjort sig i forbindelse med pilotprojektet i Kirke Hyllinge fra Her blev projektets organisering fremlagt som bestående af en styregruppe, en projektgruppe, samt nogle arbejdsgrupper. I november 2011 blev den endelige rollefordeling gjort klar i et Notat. Her bestod styregruppen, med ansvar for den overordnede styrring og koordinering af alle projekter under strategien Aktiv og Sund Hele Livet, af centerchefen, lederen af Frit Valg, lederen af visitationen, samt en udviklingskonsulent. Projektgruppen, med ansvar for implementeringen af hverdagsrehabilitering inklusiv undervisning, opfølgning og justering, bestod af lederen af Frit Valg, lederen af visitationen, udviklingskonsulenten, lederen af træningen, og en projektmedarbejder/tovholder. Arbejdsgrupperne bestod af de eksisterende personalegrupper i hjemmeplejen. Dertil var der en udviklingsgruppe, som bestod af projektmedarbejderen/tovholderen, en visitator, en ergoterapeut, og en sygeplejeske. I dag eksisterer projektgruppen ikke længere, da man forventer at hverdagsrehabiliteringen ikke længere er et projekt, men en fast forankret del af hjemmeplejens arbejdsgang. Udviklingsgruppen derimod mødes forsat i forbindelse med udvidelse eller justeringer af hverdagsrehabilitering. I februar 2013, mødtes udviklingsgruppen (som nu består af en visitator, en ergoterapeut, en sygeplejeske og en gruppeleder), for at drøfte hvorledes hverdagsrehabilitering kan udvides fra hovedsagligt at omfatte personlig pleje og ernæring, til også at omfatte rengøring i hjemmet. Hverdagsrehabilitering blev implementeret i Lejre Kommune i fire trin over et år. Man startede med implementeringen i Lejre den 24/ , i Hvalsø den 14/ , i Grønnehave den 1/ og til sidst på Ammershøj den 5/ Ligeledes blev undervisningen afholdt først i Lejre og dernæst Hvalsø, Grønnehave og Ammershøj. 10

201 Figur 5 Oversigt over tidsplanen for implementeringen af hverdagsrehabiliteringen i Frit Valg. 11

202 3.2. Målgruppen i projektet Den primære målgruppe i projektet er borgere, der er visiteret til hjælp fra hjemmeplejen. Borgere med nedsat funktionsevner, der ønsker at deltage og bliver visteret til hverdagsrehabilitering, er selv med til at sætte mål for træningen. Borgere der tilbydes hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune udgør en meget varieret målgruppe. Der er stor spredning i alder og funktionsniveau, samt i årsagerne til henvisningerne. Projektet omfatter både kendte og ny henviste borgere. Af de i alt 56 deltagere i projektet frem til maj 2013, var der 44 kvinder og 12 mænd (Figur 6). Aldersmæssigt var største del af deltagerene i aldersgrupperne år (25%) og år (38%) (Figur 7). Den gennemsnitlige alder på deltagerene var 77 år, men med stor variation. Af de foreløbige deltagere, var 12 gift og 34 enten enker/enkemænd, fraskilt eller ugift (Figur 8). På de sidste 10 borgere var deres civil status ikke oplyst i journalerne. 21% Kvinder Mænd 79% Figur 6 Kønsfordeling på deltagerene i hverdagsrehabilitering frem til maj

203 25 21 Antal deltagere > år Figur 7 Aldersfordeling på deltagerene i hverdagsrehabilitering frem til maj % 21% gid enke/enkemand/ fraskilt/ugid 61% ikke oplyst Figur 8 Fordeling af civilstatus hos deltagerne i hverdagsrehabilitering frem til maj Den sekundere målgruppe var medarbejderne i Frit Valg, det vil sige alle de medarbejdere, der er med i tilbuddet om hjælp til personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i eget hjem (undtagen nattevagterne). Undervisning og et udviklingsforløb for medarbejderne var derfor et væsentligt grundlag for strategien omkring implementering af hverdagsrehabilitering. 13

204 3.3. Undervisningsforløbet Et vigtigt element i implementeringen af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune, var det undervisningsforløb som medarbejderne i Lejre, Hvalsø, Grønnehave og Ammershøj var igennem. Undervisningen startede med en formidlingsdag til hvert af de opdelte hold (2 hold fra Lejregruppen, 2 fra Hvalsøgruppen, 2 fra grønnehavegruppen og 1 fra Ammershøj). Formidlingsdagen gik ud på at klargøre for personalet formålet med hverdagsrehabilitering både i teori og praksis. Denne indledende undervisning blev planlagt og gennemført af udviklingsgruppen. Formidlingsdagen startede med en teoretisk præsentation af hverdagsrehabilitering om formiddagen. Her præsenterede udviklingsgruppen rollefordelingen, samt de indledende metoder i hverdagsrehabilitering med udgangspunkt i ADL træning, det vil sige træning til udførelse af livets daglige praktiske aktiviteter. 12 Om eftermiddagen gik undervisningen så over i det mere praktiske med individuelle cases. Efter den indledende undervisning blev der uddelt spørgeskemaer til alle grupperne. Alle deltagerne blev spurgt om hvordan dagen havde været, hvad var godt, hvad kunne gøres anderledes og om de havde fået større kendskab til hverdagsrehabilitering. Generelt var tilbagemeldingerne meget positive og det fleste svarede at dagen havde været spændende, lærerig, god, interessant, inspirerende og motiverende. De fleste meldte også tilbage, at de syntes godt om udviklingsgruppens fremlæggelse og det tværfaglige samarbejde i hverdagsrehabiliteringen. Der var også mange, der mente at de kunne bruge det til noget og som glædet sig til at føre det ud i livet. Men der var også mange, der svarede at de allerede både kendte til og brugte de hverdagsrehabiliterende metoder i praksis. Her blev undervisningen mest set som en opfriskning eller en forklaring på, hvordan det skulle foregå specifikt i Lejre Kommune. Kritikken af undervisningen gik mest på, at det havde været en lang dag at skulle sidde stille, og at der godt kunne havde været mere aktivitet samt flere cases. Udover den indledende formidlingsdag fik hvert hold også cirka 2 timers undervisning i at føre dokumentation i form af handlingsplaner, samt undervisning i hvordan disse oprettes i det elektroniske journalsystem, under hvert enkelte borger. Til sidst modtog all medarbejdere 4 dages undervisning i motivationspædagogik og coaching af en psykolog. 12 ADL: Almindelig Daglig Livsførelse 14

205 4. Hverdagsrehabiliteringens arbejdsgang 4.1. Visitering til hverdagsrehabilitering Et hverdagsrehabiliteringsforløb starter når visitator, ud fra kriterierne og ud fra dialog med øvrige medarbejdere, visitere en borger til hverdagsrehabilitering. I forbindelse med visitator- besøg (enten til førstegangs- henvendelser eller på bagrund af revisitation) vurderer visitatoren, hvorvidt borgeren opfylder kravene for hverdagsrehabilitering. Plejepersonalet kan også rette henvendelse til en visitator, hvis de vurderer, at borgeren gennem hverdagsrehabilitering ville kunne opnå et højere funktionsniveau. Ud fra en samtale med borgeren bevilger visitatoren ydelser eller pakker. Pakkerne svarer til den mængde ekstra tid borgerne får til træning per uge, i en træningsperiode på cirka 12 uger. Pakke 1 eller start pakken er på 30 minutter, Pakke 2 på 10 minutter, Pakke 3 på 15 minutter og Pakke 4 på 30 minutter. Erfaring med implementeringen af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune, har dog vist, at det er svært at udregne den præcise tid, der bliver brugt i forbindelse med træning. Ydelserne kræver borgerens aktive deltagelse, og hvis borgeren siger nej til at deltage aktivt, skal borgeren have afslag på hjælp til den pågældende ydelse. I praksis gælder dette dog kun vedrørende hjælp til for eksempel rengøring, da man ikke kan give afkald på borgeres ret til hjælp med personlig pleje. Når en borger er blevet visiteret til hverdagsrehabilitering, kommer kontaktpersonen og ergoterapeuten ud til borgeren for at vurdere mulighederne for hverdagsrehabilitering, samt sætte konkrete mål for træningen. Til dette formål, bruger ergoterapeuten de to tests, COPM og EQ- 5D. 15

206 4.2. Ergoterapeutiske tests Figur 9 Canadian Occupational Performance Measure, dansk udgave COPM (Canadian Occupational Performance Measure) er et canadisk ergoterapeutisk redskab, der er med til at klarlægge borgerens egne vurdering af deres evner til at udføre specifikke daglige aktiviteter og deres tilfredshed med dette. COPM testen bliver udfyldt af ergoterapeuten ud fra et interview med borgeren (Figur 9). Formålet med COPM er at synligøre de udvalgte aktiviteter, som borgeren oplever problemer med og ønsker træning til. Det kan for eksempel være at smøre frokost selv, at gå i bad selv eller at kunne gå ud med skraldet/tømme post selv. Borgeren bliver bedt om at give en score fra 1-10 på, hvor godt de mener, de kan udføre de gældende aktiviteter og, hvor tilfredse de er med dette (Figur 10 og Figur 11). 16

207 Figur 10 Canadian Occupational Performance Measure svar muligheder, dansk udgave Figur 11 Canadian Occupational Performance Measure, eksempel før træning med hverdagsrehabilitering 17

208 Efter cirka 12 ugers træning i forbindelse med hverdagsrehabilitering, bliver borgerne igen bedt om at svare på, hvor godt de selv syntes, de nu kan klare de gældende aktiviteter og, hvor tilfredse de er med dette (Figur 12). Her skulle gerne kunne måles en øget score på både udførelse og tilfredshed. Figur 12 Canadian Occupational Performance Measure, eksempel efter træning med hverdagsrehabilitering EQ- 5D er ligeledes en test, der bliver benyttet af ergoterapeuten både før og efter træningsforløbet. EQ- 5D er udarbejdet af forskergruppen EuroQol og bruges til at synliggøre borgens helbredsrelaterede livskvalitet ud fra deres egen vurdering af deres helbred. Formålet med EQ- 5D er, at få et mere overordnet billede af borgerens tilfredshed, der ligger sig op af en livskvalitetsmåling. Testen kommer omkring emnerne bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerte/ubehag og angst/depression. Her skal borgerne, i de fem ovenstående kategorier, vælge et ud af tre udsagn, der passer til deres situation, et negativt, middel eller positivt udsagn (Figur 13). 18

209 Figur 13 EQ- 5D, dansk udgave 4.3. Træning Ud fra ergoterapeutens vurdering, samt borgerens ønsker omkring specifikke mål, får borgeren støtte til træning ud fra de visiterede ydelser, som borgeren har fået bevilget. Ud fra de opstillede mål fra COPM testen udarbejder ergoterapeuten og kontaktpersonen et målsætningsark og en handleplan til træningen. Træningen varer som udgangspunkt 12 uger. Kontaktpersonen i hjemmet står for selve træningen og for at støtte borgeren i at være den aktive part i sine aktiviteter, således at borgeren oplever en medbestemmelse og ansvarlighed overfor udførelsen. Kontaktpersonens rolle er derfor at være coachende og at motivere borgeren til træningen. I forbindelse med træningen kan borgerne få bevilliget hjælpemidler, der styrker dem i at være mere selvhjulpne. Det kan for eksempel være vaskebørster eller en 19

210 stol til badet. Kontaktpersonen er, udover selve træningen, ansvarlig for løbende at føre dokumentation over forløbet og tage kontakt til kollegaerne, hvis ydelserne eller målene skal justeres eller ændres undervejs Løbende evaluering Efter 4- uger med hverdagsrehabilitering og træning bliver der fortaget en evaluering, som regel med både ergoterapeuten, borgeren og kontaktpersonen. Her kan målene justeres og det kan vurderes om, der er brug for ændringer i forhold til træningen. Efter 8- uger bliver der igen fortaget en evaluering, denne gang kun mellem kontaktpersonen og borgeren. Efter cirka 12 uger bliver der fortaget en slutevaluering, oftest med kontaktpersonen, ergoterapeuten, visitator og borger. Her vurderes det samlede forløb, og der bliver igen testet med COPM og EQ- 5D for at se hvorvidt, der er sket en ændring i forhold til udførelsesevne og tilfredshed. Her ses der også på hvorvidt, borgeren har fået gavn af træningen, og om der eventuelt skal trænes yderligere til samme eller nye mål. Såfremt borgeren er blevet mere selvhjulpen, justerer visitator den tid borgeren får, således at det passer til borgerens nye funktionsniveau. Her er håbet, at de 12 ugers træning har gjort borgeren mere selvhjulpen, således at der skal visiteres mindre tid til borgeren end før forløbet, og dermed at der er blevet frigivet nogle ressourcer Arbejdsfordelingen Udover kontaktpersonen, ergoterapeuten, og visitatoren er hjemmesygeplejersken og gruppelederen med i forløbet. Sygeplejersken, der er ansvarlig for medicin og kost planer, bruger metoderne fra hverdagsrehabilitering til at motivere borgerne til for eksempel at tage de nødvendige kontakter til læger og lignede selv, frem for at gøre dette for dem. Gruppelederen er ansvarlig for at knytte nye borgere til en kontaktperson, samt for at koordinere møder og sørger for, at hverdagsrehabilitering er et fast punkt på dagsorden til gruppemøderne. Hverdagsrehabilitering er i praksis et sammenspil mellem mange forskellige aktører. Derudover afhænger selve træningen meget af sammenspillet mellem borgeren og kontaktpersonen. At hverdagsrehabilitering er et samarbejde mellem mange forskellige 20

211 personer har derfor potentiale til både at være projektets største styrke og udfordring. Styrke fordi hverdagsrehabilitering er med til at bygge bro mellem forskellige faggrupper, og fordi man gennem et godt samarbejde kan støtte borgeren mest muligt i at nå sine egne mål og ønsker. Udfordring fordi der kun skal være problemer i et led af samarbejdskæden for, at det har en effekt på hele forløbet hos den enkelte borgere. Det er derfor vigtigt at holde fokus på det tværfaglige samarbejde i dagligdagen, da dette er altafgørende for, at hverdagsrehabilitering fungerer optimalt. 21

212 5. Succeskriterier og målemetoder 5.1. Succeskriterier I kommissoriet Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune fra 11. april 2011, blev følgene succeskriterier fremlagt: I. At kvalitetsstandarderne inden for personlig pleje og praktisk hjælp justeres i forhold til målsætningen om, at borgerne gennem hjælp til selvhjælp og træning så vidt mulige skal gøres selvhjulpne. II. At ydelserne inden for personlig pleje og praktisk hjælp som udgangspunkt gøres midlertidige, og at der vil blive gennemført revisitering i forhold til de visiterede ydelser. III. At der som følge af revisiteringer sker et fald i visitationsydelserne af personlig pleje og praktisk hjælp og en øget effektivisering, som frigør ressourcer til yderligere initiativer inden for Længst muligt i eget liv. IV. At borgere, der er visiteret til personlig pleje og/eller praktisk hjælp gennem hjælp til selvhjælp, oplever en større grad af selvhjulpenhed og øget frihed. V. At alle politikere og alle relevante borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere er blevet informeret om de nye indsatser omkring hverdagsrehabilitering Målemetoder Evalueringen vil tage sit udgangspunkt i de overstående mål for hverdagsrehabiliteringen i Lejre Kommune. For at evaluere hverdagsrehabilitering vil der blive benyttet samfundsvidenskabelige kriterier og metoder, så den endelige evaluering fremstår så objektivt som muligt, og kan synligøre kvantitative og kvalitative resultater. For bedst at kunne evaluere implementeringen af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune har denne rapport taget højde for projektets organisering og aktiviteter, herunder erfaringer med undervisningen af medarbejdere og med implementering samt den nye arbejdsgang. Dertil vil selve evalueringen fremstå med udgangspunkt i effektivitet, borgernes tilfredshed, 22

213 cases med individuelle historier og forankring. Effektivitet vil blive målt på hvor meget tid, der bliver sparet på enkelte borgere efter et rehabiliterings forløb. Det forventes, at der skal gives færre ydelser og bruges mindre tid på borgere efter hverdagsrehabilitering, end de fik før forløbet. Borgernes tilfredshed vil blive vurderet i forhold til deres besvarelser på de to tests COPM og EQ- 5D, beskrevet i kapitel 4. Resultater fra spørgeskemaer, samtaler med borgere og medarbejdere, samt observationer vil blive brugt til både at fremhæve borgernes og medarbejdernes tilfredshed, samt til at vurdere hvorvidt de nye arbejdsmetoder er blevet en fast forankret del af hjemmeplejen Datagrundlag og Usikkerhed Kvantitative beregninger af effektivitet Den kvantitative del af evalueringen er blandt andet baseret på beregninger af visitation af alle de ydelser til personlige plejer og praktisk hjælp, hos de borgere der modtager hverdagsrehabilitering. Siden implementering af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune, har der været 56 deltagere. 13 Det har dog kun været muligt at lave statistisk analyse på 44 borgere, grundet blandt andet tidligt afbrudt/afsluttet forløb (9 borgere) eller manglende dokumentation (3 borgere). Det har ikke været muligt at lave beregninger på nogle af de første deltagere af projektet, ligesom det ikke har været muligt at lave beregninger på de borgere, der udelukkende modtager hverdagsrehabilitering på sygeplejeydelser (som for eksempel støttestrømpepåtager). Det anskues derfor at antallet af deltagere i virkeligheden er noget større, samtidig med at den forventede effekt, der er beregnet i kapitel 6 sandsynligvis ville være højere, hvis man havde statistik på alle de borgere, der har modtaget hverdagsrehabilitering. For at udregne om der er opnået en effektivisering efter et forløb med hverdagsrehabilitering, er der med manuelle udtræk fra CSC Vitae Statistik beregnet en besparelse på grundlag af den visiterede tid per uge før og efter hverdagsrehabilitering. Besparelsen er ganget med 52 for at 13 Når den samme borger har deltaget flere gange regnes disse som separate deltagere. 23

214 få den forventende besparelse på et år. Priserne på ydelserne er fra Beregningerne fokuserer på alle de ydelser, der omfatter personlig pleje og praktisk hjælp. Dermed kan der tages højde for de samlede økonomiske gevinster inklusiv en eventuel sidegevinst på andre ydelser, end dem der er visiteret hverdagsrehabilitering til. Til den formodende besparelse er der fratrukket udgifter til ekstra ydelser/træning givet under hverdagsrehabilitering. Beregningerne tager ikke højde for prisen på ergoterapi, hjælpemidler, kørsel samt andre ekstra omkostninger. Der er ydermere ikke taget højde for de penge investeret i implementeringen ved projektets start. Kvantitative beregninger af funktionsniveau, tilfredshed og livskvalitet Der er udelukkende brugbar dokumentation på funktionsniveau og tilfredshed (COPM) hos 25 borgere. Samtidigt er der kun brugbar dokumentation på livskvalitet (EQ- 5D) hos 22 borgere. Der kan være flere forskellige grunde til, at der ikke er lavet tests på omkring halvdelen af de borgere, der har været med i projektet. For eksempel kan borgernes kognitive funktionsniveau påvirke, hvorvidt det er muligt at udføre de ergoterapeutiske test. Spørgerskemaundersøgelsen Fra spørgeskemaundersøgelsen er der både fremskaffet kvantitative og kvalitative data. Den kvantitative data består af svarprocenterne på de forskellige spørgsmål. Den mere kvalitative data består af skriftlige kommentarer på skemaerne. Kvalitative data Foruden beregninger og spørgeskemaer, er der fortaget diverse observationer og samtaler med medarbejdere og borgere. Dertil er der lavet cases på baggrund af observationer og samtaler, samt udtagelser dokumenteret i de elektroniske journaler. Usikkerhed Der er altid stor usikkerhed, der forsøges at finde årsagssammenhænge inden for samfundsvidenskaben. Dette er også tilfældet her, hvor man ønsker at måle, hvorvidt hverdagsrehabilitering har opnået de ønskede resultater og særligt hvorvidt, der er sket en ændring i forhold til effektivitet for kommunen, samt en forbedret livskvalitet hos borgerne. 24

215 Der kan være flere forskellige variabler, der kan påvirke resultaterne og derved skabe usikkerhed omkring disse. For eksempel kan der være borgere, der har fået gavn af den ekstra træning, men som under eller efter forløbet med hverdagsrehabilitering er blevet syge, og derfor alligevel efterspørger mere hjemmehjælp. Det kan også være, at hverdagsrehabilitering betyder, at borgere ikke forbedrer, men kun bibeholder det niveau de havde før forløbet. Her kunne det være at hverdagsrehabilitering forhindrer en forværring af borgens situation, selvom denne positive effekt ikke er direkte målbar. Erfaring med implementeringen af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune har også vist, at det er svært at udregne den præcise tid, der bliver brugt i forbindelse med træning. Dermed kan der være usikkerhed i forhold til beregningerne på ekstra instanserne til træning under et hverdagsrehabiliteringsforløb. Der er også en vis usikkerhed i forhold til at måle borgenes tilfredshed, da disse vil blive målt på besvarelserne af spørgsmålene vedrørende borgenes tilfredshed omkring deres evner til at udføre specifikke handlinger og ikke deres tilfredshed omkring hverdagsrehabilitering generelt. Der må derfor tages højde for, at det menes, at borgere, der bliver i stand til at klare mere selv, bliver mere tilfredse og derved opnår en højere livskvalitet. Derudover er evalueringen baseret på et gennemsnit af resultaterne og tilfredsheds scorerne. Det vil sige, at hvis en borger har modtaget træning til for eksempel tre forskellige aktiviteter, men kun kunne gennemføre en eller to, og derfor også kun set forbedring i nogle af aktiviteterne, vil den samlede score forsat være baseret på et gennemsnit af alle tre aktiviteter. Her kan der igen være en lang række faktorer der spiller ind. For eksempel kan dårligt vinter vejr betyde at et mål som det at kunne gå en tur, ikke er blevet opnået, men at dette måske ville kunne opnås på et senere tidspunkt. Det er også muligt, at undervisningen afholdt i forbindelse med hverdagsrehabilitering også påvirker de ansattes arbejde hos de borgere, som ikke er blevet visiteret til hverdagsrehabilitering. Derved kan der være en ikke- målbar effekt hos borgere, som ikke er visiteret til hverdagsrehabilitering. 25

216 Fremtidige evalueringer Da denne evalueringen bliver fortaget relativt kort tid efter implementeringen af hverdagsrehabiliteringen, er der stadig en begrænset mængde data. Det er derfor muligt, at evalueringen ikke kan konkludere endeligt, hvilken effekt hverdagsrehabilitering har. Hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune er del af en stører udviklingsstrategi, og hermed er nogle af de forventede resultater meget langtidssigtede. Der kan derfor være fordele og effekter, som først vil kunne ses længere ud i fremtiden. Et interessant spørgsmål til fremtidige evalueringer, kunne være hvorvidt der er nogen korrelation mellem faktorer såsom køn, alder samt civil status, og øget funktionsniveau og tilfredshed efter et hverdagsrehabiliteringsforløb. Grundet den relativt lille gruppe borgere der kan laves beregninger på, på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at sige, hvorvidt der er nogen korrelation mellem disse faktorer og et succesfuldt hverdagsrehabiliteringsforløb. Alligevel kan en foreløbig evaluering danne et overblik over implementeringen og det tidlige kapitel af hverdagsrehabilitering i kommunen, samt fremhæve nogle tendenser som man i fremtiden kan måle ydereligere på. 26

217 6. Projektets resultater 6.1. Effektivitet 25 af 44 borgere har efter et forløb med hverdagsrehabilitering haft brug for mindre hjælp end før. 11 borgere afsluttede med de samme ydelser som før og 8 med flere ydelser end før hverdagsrehabilitering (Figur 14). 25% 18% 57% Færre ydelser Flere ydelser Uændret Figur 14 Antallet af borgere hvor ydelser (visiteret tid) er mindsket, uændret eller øget efter hverdagsrehabilitering, opgjort i procent. Af de 19 borgere der ikke afsluttede med mindre hjælp efter hverdagsrehabilitering, skyldes dette hos 3 af borgerne sygdom. Hos 3 øvrige borgere var deres mål ikke nået. Hos yderligere 2 borgere, var målene ikke nået ved slut, men der blev startet et nyt hverdagsrehabiliteringsforløb op, med den forventning at borgerne med yderligere træning vil blive mere selvhjulpne på deres udvalgte aktiviteter. Endvidere modtog 3 borgere hverdagsrehabilitering til opgaver de ikke endnu havde fået bevilget hjælp til. Dermed var hverdagsrehabiliteringen her forebyggende, og effekten kan derfor ikke ses i form af en reduktion af ydelser. Hos de restende 8 af de 19 borgere, var det ikke muligt at finde dokumentation på hvorfor disse borgere ikke afsluttede med mindre hjælp. Nogle af de mange faktorer, der kan påvirke disse resultater, er nærmere beskrevet under Datagrundlag og Usikkerhed på side

218 42% 16% 16% 10% 16% Forbyggende hverdagsrehabilitering Sygdom Hverdagsrehabilitering fortsæpes Mål ikke nået Ikke oplyst Figur 15 Borgere hvor ydelser (visiteret tid) ikke er mindsket efterhverdagsrehabilitering med forklaring, opgjort i procent Når udgifterne til ekstra ydelser/træning under hverdagsrehabilitering modregnes, er der beregnet en besparelse på 23 af de 44 borgere, der er lavet statistik på (Figur 16). Dermed er der beregnet en besparelse hos 52% af deltagerene. Hos de resterende 21 borgere, har der været investeringer til ekstra ydelser/træning under hverdagsrehabilitering, som ikke er blevet genvundet ved den forventende årlige besparelse. 48% 52% Besparelse forventes Besparelse forventes ikke Figur 16 Antallet af borgere hvor der er forventes eller ikke forventes effektivisering efter hverdagsrehabilitering, opgjort i procent. Samlet set, når der medtages alle 44 borgere, er der beregnet en forventet besparelse på cirka kr. per år, hvis borgerenes funktionsniveau efter afsluttet hverdagsrehabilitering fastholdes. I gennemsnittet er der beregnet en forventet besparelse på op til cirka kr. 28

219 per borger, per år. Den maximale formodende besparelse hos en borger er kr. per år. Den største udgift for ekstra ydelser/træning (til en borger hvor der ikke blev forventes en besparelse) var på cirka kr. Standard afvigelsen er på og grundet den relativt store gruppe af borgere der har afsluttet uden nogen økonomisk gevinst, er usikkerheden relativ høj. Borgere i projektet* Borgere der har brug for mindre hjælp end før Borgere hvor der er forudses en effektivisering Antaget effektivisering i løbet af et år, per borger (gennemsnit) Antaget effektivisering i løbet af et år (samlet) 44 57% 52% ca kr. ca kr. Hvis man kun medtager de borgere, hvor der er beregnet en forventet besparelse, er resultaterne endnu mere positivt. Her er den forventende besparelse kr. per år og gennemsnittet en besparelse på cirka kr. per borger, per år. Den kvantitative evaluering af projektets økonomiske effekt viser, at der i over halvdelen af forløbne kan forventes at der kan opnås en besparelse, hvis borgernes funktionsniveau efter hverdagsrehabilitering fastholdes. Der kan således opnås en effektivisering ved brugen af hverdagsrehabilitering. Samlet set er det en stor effektivisering også når der modregnes udgifterne til ekstra træning hos de borgere, hvor der ikke er beregnet en besparelse. 29

220 6.2. Borgernes oplevelser omkring funktionsniveau, tilfredshed og livskvalitet Funktionsniveau Der er i samarbejde med ergoterapeuten, lavet COPM tests på 25 borgere, der har været igennem et hverdagsrehabiliteringsforløb. Af de 25 borgere, har 20 oplevet en øget evne til at udføre deres udvalgte aktiviteter. 2 borgere har oplevet et faldet og 3 et uændret funktionsniveau. 12% 8% Øget Faldet 80% Uændret Figur 17 Antallet af borgere der oplever øget, faldet eller uændret evne til at udføre aktiviteter efter hverdagsrehabilitering, opgjort i procent (COPM) Den gennemsnitlige score af borgerens egne oplevelser af deres funktionsniveau på COPM testen viser en stigning på cirka 71.8% efter hverdagsrehabilitering (Figur 18). 30

221 Før hverdagsrehabilitering 6.7 Efter hverdagsrehabilitering Figur 18 Gennemsnitlig score af borgernes egen oplevelse af deres funktionsniveau før og efter hverdagsrehabilitering (COPM) Tilfredshed De 25 borgere har også svaret spørgsmål vedrørende deres tilfredshed med deres evne til at udføre de bestemte aktiviteter før og efter hverdagsrehabilitering. 20 borgere oplevede større tilfredshed, 1 mindsket tilfredshed og 4 uændret tilfredshed (Figur 19). 4% 16% Øget Mindsket 80% Uændret Figur 19 Antallet af borgere der oplever øget, mindsket eller uændret tilfredshed efter hverdagsrehabilitering, opgjort i procent (COPM) Den gennemsnitlige score af borgerens tilfredshed på COPM testen viser en stigning på cirka 75% efter hverdagsrehabilitering (Figur 20). 31

222 Før hverdagsrehabilitering 7.0 Efter hverdagsrehabilitering Figur 20 Gennemsnitlig score af borgernes tilfredshed før og efter hverdagsrehabilitering (COPM) Statistikken viste også en tydelig korrelation mellem de borgere der oplevede øget tilfredshed med COPM efter hverdagsrehabilitering og de borgere som havde brug for færre ydelser efter hverdagsrehabilitering. Livskvalitet Udover COPM testen, er der lavet EQ- 5D tests på 22 borgere, der har modtaget hverdagsrehabilitering (Figur 21). Af de 22 borgere, har 15 oplevet øget tilfredshed efter hverdagsrehabilitering. 3 har oplevet mindsket og 4 uændret tilfredshed. 18% Øget 14% Mindsket 68% Uændret Figur 21 Antallet af borgere der oplever øget, mindsket eller uændret tilfredshed efter hverdagsrehabilitering, opgjort i procent (EQ- 5D) 32

223 Den gennemsnitlige score af borgerens tilfredshed på EQ- 5D testen viser en stigning på cirka 9.5% efter hverdagsrehabilitering (Figur 22). Positivt udsagn 3 Middel udsagn Negativt udsagn 1 Før hverdagsrehabilitering Efter hverdagsrehabilitering Figur 22 Gennemsnitlig score af borgernes egen vurdering omkring deres heldbred og velværd generelt før og efter hverdagsrehabilitering Den kvantitative analyse af borgernes oplevelser omkring funktionsniveau, tilfredshed og livskvalitet, synliggøre at borgerne gennem deres scorer på EQ- 5D og særligt COPM testen viser stor tilfredshed med hverdagsrehabilitering. 33

224 6.3. Cases Alle cases er virkelige forløb fra Lejre Kommune. Dog er navn og alder ændret af hensyn til anonymitet. Thomas som er 60 år lider af gigt og diabetes, og har derfor haft svært ved at klare mange af dagligdagens aktiviteter selv. Thomas mål er selv at kunne klare badet og tage tøj på hver morgen. Efter tre måneders træning er Thomas blevet helt selvhjulpen omkring badet ved hjælp af nogle specielle børster og en ny vask, der kan dreje, således at Thomas bedre kan komme ind i badet. Thomas siger, at han oplever mere frihed og tilfredshed nu, hvor han kan klare badet og påklædning selv. Træningen har også givet ham selvtillid til at prøve at gøre andre ting selv. Thomas ønsker nu at modtage hverdagsrehabilitering til andre ting, så han kan blive endnu mere selvhjulpen i sin hverdag. Liv på 70 år vil gerne selv kunne vaske sig, tage tøj på og smøre frokost. Liv har fået nogle hjælpemidler til køkkenet. For eksempel et smørebræt og bestik med fortykket kant. Hjælpemidlerne og træningen har gjort at Liv nu selv kan klare at smøre frokost og vaske op. Liv arbejder sammen med hjemmehjælperen på at kunne varme aftensmaden i mikroovnen. Liv får ikke lige så meget hjælp til badet som før, og er selv med til at udføre rigtig mange ting i hverdagen. Liv er blomstret meget op og er blevet meget motiveret til at prøve flere ting i dagligdagen. Liv vurderer, at hun ikke har nogle problemer med at udføre hendes sædvanlige aktiviteter eller nogle problemer med selv at klare at vaske sig. Jytte på 68 år er blevet svækket efter et cancerforløb og har svært ved aktiviteter, der kræver gang og balance. Jyttes mål er selv at kunne gå sikker rundt i huset uden kørestol, selv kunne klare toiletbesøg og at kunne klare de huslige opgaver såsom oprydning, madlavning og rengøring selv. Efter et par måneder klarer Jytte alle sine mål og kan mere end det. Jytte har ikke længere behov for, at der kommer nogen og hjælper hende om aftenen og natten. Det eneste hun nu har brug for er lidt hjælp til badet én gang om ugen. Jytte har ikke længere brug for sin kørestol. Jytte har oplevet stor tilfredshed med selv at kunne klare det meste og er blevet rigtig god til selv at finde på løsninger til sine problemer, så hun selv kan klare det. Louise på 73 vil gerne kunne gå alene med sin rollator så hun selv kan tømme postkassen og gå en lille tur på vejen. Hun vil gerne selv kunne gå ned til beboerhuset, hvor hun mødes med sine venner. Louise vil også meget gerne klare at lave sin egen morgenmad. Efter den målrettede træning kan Louise nu klare flere ting selv. Hun går nu alene med sin rollator, så hun kan nu selv tømme postkassen, gå ud med skraldet og komme ned i beboerhuset. Louise klarer også selv at lave morgenmad. Louise synes selv, at hun er blevet lidt bedre til at gøre flere ting selv og, at hun er blevet mere tilfreds med sine evner til at klare mere i hverdagen. 34

225 Astrid der er 75 år, modtager hjælp til at gå i bad og ville gerne kunne klare dette selv. Hun ønsker også at kunne gå med rollator ned og handle ind i Brugsen. Astrid har trænet daglige gåture med rollator. I starten gik turene langsomt, men efter en måneds tid klarer Astrid selv at handle in. Nu kan hun også gå til frisør, til lægen og i banken. Astrid har også nået målet med at kunne tage bad selv. Hun har fået et greb ved badekarret, så hun sikkert kan komme ind og ud af det. Astrid har nu slet ikke brug for hjælp derhjemme. Astrid er rigtig glad for at kunne klare det hele selv. Hun er meget mere tilfreds og er glad for, at hun nu har friheden til at komme ud og gå selv. Astrids plan er selv at øve sig i at gå længere ture, så hun på sigt kan starte på et træningshold. Pernille er 75 og ønsker selv at kunne klare mere i sin hverdag. Hendes mål er selv at kunne tage tøj af og på, rede sengen, gå udendørs alene og smøre sin egen frokost. Efter kun en måned med hverdagsrehabilitering klarer Pernille sig helt uden hjælp til påklædning og madlavning. Pernille siger også, at hun selv kan klare mere af sin daglige oprydning og husførelse. Pernille er godt tilfreds med sin nye evne til at klare mere selv. Alle målene blev nået, undtagen at kunne gå udendørs alene. Hun modtager nu kun hjælp til rengøring hver anden uge. Pernille ønsker, at starte et nye hverdagsrehabiliteringsprogram op, med det mål også at kunne klare rengøringen selv og dermed blive helt selvhjulpen. Martin, der er 87, har det mål selv at kunne gå ud og tømme postkassen og selv at kunne tage bad siddende på en stol. Efter 3 måneder, har Martin nået sine mål. Han går selv ud og tømmer postkassen ved hjælp af sine stokke. Martin tømmer kun post når hans kone Marianne er hjemme, så han kan kalde på hende, hvis han har brug for det. Martin klarer også badet selv, og er tryg ved dette. Martin synes, at han er blevet rigtig god til at udføre sine mål og er godt tilfreds med sin indsats. Martin har ikke længere brug for hjælp til noget, udover til rengøringen. Johanne er 80 år og bor alene. Hun ønsker, at kunne smøre mad (morgen, middag og aften) selv og, at lave små varme retter til aftensmad. Johanne modtager ekstra træning i nogle uger, og den målrettede indsats fokuser på, at hun selv skal kunne klare madlavningen. Efter træningsperioden er Johanne blevet mere selvhjulpen og klarer nu selv at lave morgenmad og frokost. Hun modtager stadig lidt hjælp til aftensmaden. Johanne vurderer, at hun er blevet bedre til at udføre sine sædvanlige aktiviteter og, at hun er blevet mere tilfreds med sine evner til at klare mere selv. Johanne snakker om, at hun gerne vil træne, så hun kan gå udendørs til foråret. 35

226 6.4. Forankring Det endelige mål med projektet var, at hverdagsrehabiliteringen blev en fast forankret del af hjemmeplejen. Det er dog vigtigt, at påpege at forankring er en proces, ikke en færdig tilstand som enten forekommer eller ej. Selve det at der bliver lavet en evaluering og dertil samtaler, observationer og en spørgeskemaundersøgelse, kan for medarbejderne være med til at forankre projektet yderligere, ved igen at sætte fokus på hverdagsrehabilitering. Derfor vil dette afsnit fokusere primært på resultaterne fra den spørgeskemaundersøgelse, der i forbindelse med evalueringen blev lavet blandt Frit Valgs medarbejdere. På denne måde er det muligt, at synligøre forankringsprocessen med henblik på at komme med forslag til hvorledes medarbejdernes daglige arbejde med hverdagsrehabilitering styrkes, og den rehabiliterende tankegang fortsat forankres. I spørgeskemaundersøgelsen deltog 76 af 137 medarbejdere i Frit Valg, hvilke udgøre en svarprocent på cirka 55%. 14 Af deltagerne i undersøgelsen var 99% kvinder (Figur 23). Den hyppigste aldersgruppe var (Figur 24). 1% Kvinde Mand 99% Figur 23 Kønsfordeling af medarbejdere der deltog i spørgeskemaundersøgelsen 14 Inklusivt alle ansatte i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen i Frit Valg, undtagen nattevagter, elever samt de ansatte i dagcentrene. 36

227 Antal Alder Figur 24 Aldersfordeling af medarbejdere der deltog i spørgeskemaundersøgelsen I gennemsnittet, havde de adspurgte medarbejdere været ansat i hjemmeplejen i Lejre Kommune i 9 ½ år. De adspurgte var en heterogen gruppe med hensyn til uddannelsesmæssig baggrund (sygeplejesker, sygehjælper, hjemmehjælpere, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere) og arbejdstid (dag/weekend og aften). Spørgeskemaet omhandlede hverdagsrehabilitering med specifikke spørgsmål omkring undervisningen, implementeringen, samarbejde, ændringer i arbejdsgangen, oplevelser omkring borgernes tilfredshed samt forankring. 15 Undervisningen Generelt set viste spørgeskemaundersøgelsen, at der var udbredt tilfredshed med undervisningens omfang, og de fleste svarede, at de lærte noget, som de nu bruger i deres hverdag. 65% af de adspurgte medarbejderne følte, at de blev godt klædt på til at tackle hverdagsrehabiliteringen som følge af undervisningen. Alligevel var der en del, som efterspurte mere undervisning. 43% ønskede mere undervisning i hverdagsrehabiliteringsmetoder og teori, 47% ønskede mere undervisning i coaching og motivation og 49% ønskede mere undervisning i dokumentation i CSC. 15 Se Bilag 37

228 Udvalgte udtagelser omkring undervisningen: meget viste man i forvejen men det var godt at blive meget mere obs. på opdatering er altid godt jeg tænker at noget opfølgning en ½ - 1 dag om året ville være godt, så kan man holdes til ilden ønsker mere undervisning i CSC til når mine kollegaer spørger om hjælp, altså sidemandsoplæring ønsker mere undervisning Ja, hvis jeg lærer at tackle når de [borgerene] siger nej, og alle mine argumenter om øget frihed og muligheder for at udvide deres liv falder til jorden, og de bliver ved med at sige nej gerne mere undervisning i coaching og lignende for det flytter grænser og udvider mulighederne for samarbejde med borgerne. ekstra viden indenfor mange forskellige emner vil altid hjælpe det er godt at blive fastholdt i, at selv små tiltag hos en borger tæller i rehabilitering Det vil være godt med vedvarende undervisning hvis det virkelig skal flytte noget skal det boostes med jævne mellemrum Implementeringen Undersøgelsen viste også, at der generelt set var tilfredshed med implementeringen af hverdagsrehabilitering. Medarbejderne gav generelt udtryk for, at projektet blev implementeret i et passende tempo, at de følte sig godt informeret om, hvad der skulle ske, og at forandringerne slet ikke var trukket over hovedet på dem. Alligevel svarede en del (cirka 40%), at der i nogen grad havde været for mange forskellige forandringer inden for kort tid. Dette, kopplet sammen med tilfredsheden omkring implementering af hverdagsrehabilitering, kan tyde på, at medarbejderne har været tilfredse med hverdagsrehabiliteringsprojektet men, at der efterfølende er kommet nye projekter på for hurtigt. Yderligere information om hvorledes forskellige projekter snakker sammen kunne eventuelt skabe klarhed på dette område og modarbejde fornemmelsen af, at der bliver indført for mange forskellige forandringer på for kort tid. Største delen af de adspurgte svarede, at hverdagsrehabilitering havde haft en positiv (47%) eller meget positiv (10%) betydning for deres arbejdes situation. Kun 3% svarede, at hverdagsrehabilitering havde en negativ betydning. 38

229 Samarbejde Med hensyn til samarbejde i projektet, var der også udbredt tilfredshed blandt de adspurgte. Spørgsmålene gik blandt andet på samarbejdet med deres leder, visitation og ergoterapeuten. Hele 70% svarede, at de følte, at det var muligt at komme med synspunkter og forslag til projektet. Deltagerene i undersøgelsen gav også udtryk for tilfredshed med deres egen indflydelse på projektet. De fleste oplevede rollefordelingen som klar men alligevel svarede 31%, at der til tider var forvirring omkring rollefordelingen. 11% svarede, at der ofte opstod forvirring omkring rollefordelingen i projektet. Udvalgte udtagelser omkring samarbejde: Jeg har altid kunne få hjælp hos min leder, ved behov Forvirring omkring rollefordelingen ja, sådan er det i starten, nu begynder det at falde på plads Jeg mener at man som et minimum burde fastansætte 1-2 ergoterapeuter som gennemgående tovholdere. Som jeg oplever det nu er projektet gået i stå Jeg forstår ikke at ergoterapeuten og visitator skal ind over hver gang. Der er ventelist på rehabilitering og flere kunne være i gang, hvis vi selv kunne starte små ting som f.eks. vaske sig selv/bade Ændringer i arbejdsgangen De fleste af de adspurgte svarede, at deres egne arbejdsforhold var enten uforandret (49%) eller forbedret (36%). Uforandret var også det mest hyppigste svar, når det galt deres vurdering af deres service til borgerne, muligheden for at lave et meningsfuldt arbejde, muligheden for at få hjælp/støtte fra nærmeste leder, arbejdsbelastningen og effektiviteten i arbejdet. De fleste medarbejderne oplevede, at de brugte mindre tid hos borgere efter hverdagsrehabilitering enten ja, nogle gange (41%) eller ja, men sjældent (16%). Lidt over halvdelen (53%) af de adspurgte svarede, at de havde oplevet borgere, der helt har afsluttet at få hjælp på grund af hverdagsrehabilitering. 39

230 Udvalgte udtagelser omkring ændringer i arbejdsgangen: jeg arbejder et sted hvor vi har meget fokus på rehabilitering så det er kun godt at flere tænker anderledes har følt det som noget helt naturligt i arbejdet det er svært at holde fast i ude i borgerens hjem syntes altid vi har arbejdet rehabiliterende uden at have kaldt det rehabilitering jeg syntes det er meget positivt også der hvor vi laver rehabilitering i det skjulte stor arbejdsglæde, bedre service men med hænderne på ryggen I starten, hvor man havde blod på tanden, og virkelig ville rehabilitering havde det positiv betydning, med efter man flere gange kom til kort, fik det mere og mere en negativ betydning. Når jeg har ramt muren for mange gange, har jeg givet op. bruger det hele tide, både bevist og ubevist tænker mere over hvad den enkelte kan/formår samt spørger ind til dette Jeg tænker på en anden måde forsøger hele tiden at være obs. på om borger evt. kan trænes og derved blive mindre afhængig af os ændret kultur, ændret tankegang har fået øjnene op for mange ting som borgeren selv kan klare tænker mere over hvor meget vi egentlig tager over til tider hos borgere mange medarbejdere har ved spørgeteknik fået en ny tilgang til borgerene syntes i forvejen jeg havde rehabilitering I tanken og er glad for at vi alle er kommet på same bane. Føler ikke det var den store nyhed for mig jeg ser anderledes på nogle ting i hverdagen efter kurserne hverdagsrehabilitering ligger altid i baghovedet Jeg har mere mod til at be borgerene om at hjælpe til med opgaverne, at få dem til at deltage og få ejerskab til opgaven jeg syntes ikke der kom noget nyt under solen i forhold til de sygeplejefaglige opgraver der bliver udført hos borgerne. bruges for lidt, det er gået lidt i stå hverdagsrehabilitering er en af de mest unikke ting der er sket indenfor området i mange år kunne godt bruge hverdagsrehabilitering meget mere (i kommunen generelt) man forandre jo ikke en mangeårige arbejdsgang/tradition på få måneder/år. 40

231 Oplevelser omkring borgernes tilfredshed Medarbejderne, der deltog i undersøgelsen, svarede for det meste, at de oplevede, at borgerne fik øget livskvalitet efter et forløb med hverdagsrehabilitering. Cirka halvdelen svarede, at borgerne fik øget livskvalitet nogle gange (49%), mens cirka en femte del svarede meget ofte (17%). Medarbejderne havde også indtryk af, at borgerne generelt var tilfredse med tilbuddet om hverdagsrehabilitering. Dette understøtter de kvantitative beregninger lavet på baggrund af de ergoterapeutiske tests (side 16) samt de individuelle cases (side 34), som viser stor tilfredshed bland mange af de borgere, der har deltaget i hverdagsrehabilitering. Udvalgte udtagelser omkring borgernes tilfredshed: det er dejligt at se, at borgerne nu også er ved at vende sig til hverdagsrehabilitering og se den udvikling der sker når vi sammen med dem ligger en plan med mål osv. meget få [borgere] vil selv lave nået har oplevet borgere der er blevet selvhjulpne Borgerene er gladere og mere tilfredse når de opnår et mål. De er også glade for at træne ture mm når de [borgerene] finder ud af hvad det går ud på, er de fleste glade Jeg tror at nye borgere er mere villige til at indgå i et hverdagsrehabiliteringsforløb. Da dem der er i systemet er i vane med en meget høj service fra hjemmeplejen Forankring De fleste medarbejdere svarede, at de tænkte over om borgere ville have glæde af hverdagsrehabilitering enten nogle gange (41%) eller meget ofte (36%). Lidt over halvdelen svarede, at de selv havde foreslået en borger til hverdagsrehabilitering. Af dem følte hele 88%, at de blev hørt af kollegaer og ledere, når de foreslog en borger til hverdagsrehabilitering. De fleste svarede, at de brugte metoderne fra hverdagsrehabilitering hos borgere, der ikke er visiteret til det enten nogle gange (39%) eller meget ofte (37%). De fleste svarede, at metoderne fra hverdagsrehabilitering var kun nogle af mange metoder jeg bruger i mit daglige arbejde (49%), men der var også rigtig mange, der svarede, at de er de primære metoder jeg bruger i mit daglige arbejde (38%). De sidst nævnte er udtryk for, at hverdagsrehabilitering betyder rigtig meget for den måde hvorpå mange af medarbejderne 41

232 arbejder. Den store betydning, som hverdagsrehabiliteringsmetoderne har, peger på, at det er rigtig vigtigt at styrke medarbejderne i deres arbejde med hverdagsrehabilitering. Lidt over halvdelen (53%) af de adspurgte svarede, at de var tilfreds med Lejre Kommunes brug af hverdagsrehabilitering generelt, neutral (22%) eller meget tilfreds (18%). Kun cirka en fjerdedel (24%) havde nogle forventninger til hverdagsrehabilitering, inden det blev introduceret i Lejre Kommune. Af dem der havde forventninger til projektet inden start, svarede lidt under halvdelen (46%), at deres forventninger blev indfriet, mens de fleste andre svarede ved ikke (42%). Udvalgte udtagelser omkring forventninger til projektet: at mange borgere vil blive langt mere selvhjulpen og kun meget få ikke vil ha glæde af det. Men det er en langsommelig proces der vil ta år at implementere. har arbejdet med det før nej, havde ikke tænkt over det jeg forventede borgere som ville blive mere livslystne og det er også ofte det jeg ser kendte det jo ikke i perioden efter undervisningen var der ansat 2-3 meget gennemgående og synlige medarbejdere Min forventning var at disse medarbejdere skulle forsætte fremadrettet, og ikke at rehabilitering projektet skulle tilfalde sygeplejerskerne og hjælpegruppen som de ansvarlige. Jeg frygter at projektet er faldet til jorden jeg gik ind til området med åbent sind og ville tage det med, som jeg kunne bruge bade alene, men også i gruppesammenhæng at vi fik nogle flere redskaber forventede at det ville vende tankegangen hos meget personale så borgerens egne ressourcer blev taget i brug at vi i fællesskab blev bedre til ikke at servicere for meget så det i sidste ende går ud over borgeren selv det blev søsat med store visioner, men projektet er druknet i alt andet arbejde vi også skal have fokus på at vi i vores store gruppe danner små område enheder der vil høste kompetence og samarbejde og at vi kunne bruge hinanden som eksempelvis observatør i vore daglige arbejde med borgeren 42

233 Det samlede indtryk Spørgeskemaundersøgelsen samt observationer og samtaler med medarbejdere i Lejre Kommune har vist, at der generelt er begejstring for hverdagsrehabilitering som arbejdsmetode. Dermed er det samlede indtryk, at medarbejderne bruger hverdagsrehabiliteringsmetoderne meget og, at det er en vigtig del af deres daglige arbejdsgang. Men netop fordi hverdagsrehabilitering er så vigtigt en del af dagligdagen for rigtig mange, er det vigtigt at bevare/øge begejstringen for og ejerskabet af projektet blandt medarbejderne og styrke dem i deres daglige arbejde med hverdagsrehabilitering i praksis. Da hverdagsrehabiliteringen er et sammenspil mellem medarbejdere og borgere, er medarbejdernes engagement i projektet altafgørende for, at hverdagsrehabilitering er og forbliver en succes. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at mens der er nogle, der mener, at hverdagsrehabilitering fungerer rigtig godt, føler andre, at projektet er druknet eller, at de har ramt muren. Disse udtagelser giver anledning til, at man overvejer, hvordan man giver projektet liv igen blandt medarbejdere, således at hverdagsrehabiliteringen (for)bliver et synligt projekt i dagligdagen. Nogle medarbejdere efterspørger i kommentarerne synlige tovholdere eller ergoterapeuter ansat særligt til arbejde med hverdagsrehabilitering. Dette har der været stor forståelse for fra ledernes side, og der blev i foråret 2013 ansat en ny ergoterapeut specifikt til arbejde med hverdagsrehabilitering. Hvor der er mange, der virkelige brænder for projektet, er der også en hel del mere passive svar på undersøgelsen. Mange giver udtryk for, at deres egne arbejdsforhold for det meste er uændret. Svarmuligheden ved ikke var også meget hyppigt brugt ved mange af spørgsmålene. Dette giver anledning til, at overveje hvordan man internt i arbejdsgrupperne kan få noget af den entusiasme og begejstring, som nogle af medarbejderne brænder inde med til, at smitte af på dem, der stadig er mere i tvivl vedrørende hverdagsrehabiliteringens betydning for deres arbejdssituation og arbejdsglæde. Hvor der måske tidligere i projektet har været rigtig meget fokus på borger tilfredshed, kunne det være relevant nu at snakke om medarbejdernes tilfredshed og hvordan denne kan øges i forbindelse med hverdagsrehabilitering som arbejdsmetode. 43

234 7. Anbefalinger For at bevare begejstringen for og ejerskabet af projektet samt at imødekomme efterspørgslen på mere undervisning foreslås det, at der løbende laves tema- undervisning på gruppemøderne. På disse bruges der minutter på at ergoterapeuterne videregivere praktiske ideer til at styrke hverdagsrehabilitering i praksis. Dertil forslås det, at gruppelederne (fortsat) prioriterer at afsætte tid på de ugentlige gruppemøderne til, at kontaktpersonerne kan komme med konkrete tilbagemeldinger på hvordan, det går med det igangværende hverdagsrehabiliteringsforløb. Dette vil skabe rum for medarbejdere til at spare og støtte hinanden, og resultere i yderligere forankring ved at holde fokus på projektet i hverdagen. Dertil kan det være med til at sætte fokus på medarbejdertilfredshed og give anledning til, at noget af den store entusiasme, der er blandt nogle medarbejdere, kan smitte af på kollegaerne. For at opnå det optimale resultat foreslås det, at man så vidt muligt forsøger at inddrage borgernes pårørende i den rehabiliterende tankegang. Til dette formål kan der laves en brochure specielt til de pårørende, der beskriver den rehabiliterende tankegang og, hvordan man som pårørende kan støtte op om projektet. Ved at involvere de pårørende, kan man imødekomme den tendens, at de pårørende vil være en endnu vigtigere del af de nye ældres liv, som fremtidsforskere spår på området (side 7-8). Ydermere kan der fokuseres på at få mere information ud til alle kommunes borgere gennem for eksempel avisartikler. For at kunne evaluere projektet i fremtiden foreslås det, at der fra lederenes side besluttes, hvad man i fremtiden ønsker at måle på. For at kunne monitorere resultaterne løbene anbefales det, at man styrker medarbejderenes kompetencer og samarbejde med hensyn til dokumentation i CSC. Til dette formål anbefaledes det, at der, med en repræsentant fra hver faggruppe, bliver sammensat en gruppe, der sammen skal beslutte, hvorledes dokumenteringen af hverdagsrehabilitering skal foregå i CSC fremadrettet. Således bliver den oprindelige rollefordelingen på dette område videreudviklet og præciseret. Dertil kan der skrives en vejledning om dokumentation i CSC, som kan ligge tilgængelig for medarbejderne ved computerne på gruppelokalerne. 44

235 For at søger for, at hverdagsrehabilitering tilpasser og styrker andre projekter på området, foreslås det, at man holder et eller flere møder med en projektansvarlig repræsentant fra hvert projekt, der sammen kan klargøre hvordan de forskellige projekter snakker sammen. Dette ville også give anledning til at styrke ideen om den samlede strategi for Aktiv og Sund Hele Livet. Der kunne ydermere laves noget materiale, der synliggør for medarbejdere såvel som for borgere, hvordan de forskellige projekter hører sammen. Dette kunne for eksempel være i form af en plakat (til ophængning i gruppelokaler, dagcenter mm), hvor der under den overordnede titel Aktiv og Sund - Hele Livet, fremkom alle de tilhørende projekter. For at styrke projektet yderligere foreslås det, at man imødekommer noget af den kritik, der har været af hverdagsrehabilitering i medierne fra blandt andet Ældresagen. 16 o Dette kan gøres ved at klarlægge og synligøre hvilke handlinger, der tages, når borgeren siger nej til at deltage i hverdagsrehabilitering. Dette ville yderligere skabe klarhed for medarbejdere og fjerne noget af den usikkerhed, der er på dette punkt. I de dokumenter, der tilhører implementeringen af hverdagsrehabilitering i Lejre Kommune, står der, at hvis borgeren siger nej til tilbuddet om hverdagsrehabilitering, skal borgeren have afslag på de ydelser, der foreslås hverdagsrehabilitering til. I praksis forekommer dette dog oftest kun, når det gælder praktisk hjælp. Det anbefaledes, at man opdaterer retningens linjerne for at svare på det, der forekommer i praksis. Således at der, i tilfælde af, at man som borger siger nej til hverdagsrehabilitering til praksis hjælp (særligt rengøring), ikke kan gives de pågældende ydelser, men at man altid kan få bevilget hjælp til personlig pleje i henhold til gældende lovgivning på området. Dermed kan man modvise Ældresagens kritik om, at hverdagsrehabilitering ikke er et tilbud men en form for tvang ved, at der ikke tvinges til hverdagsrehabilitering af personlig pleje i kommunen. o Dertil kunne der undersøges hvorvidt man kunne investere nogle af de frigivne ressourcer i én eller flere aktivitetstilbud, specielt til de borgere der modtager hverdagsrehabilitering. Dette kunne for eksempel være sociale engagementer 16 Ældresagen februar 2013, 6 årgang Hjemmetræning Succes eller spareøvelse? Nana Toft 45

236 til at forbygge ensomhed hos borgere, der før har modtaget meget hjælp i hjemmet, og nu har helt eller delvis afsluttet deres hjemmebesøg. Det kunne også være en mulighed, at man startede nogle fælles træningsgrupper (til for eksempel madlavning eller gåture) for de borgere der ønskede at træne deres nye færdigheder yderligere. Hermed kunne man synliggøre, at hverdagsrehabilitering ikke bare er en sparreøvelse men et projekt der har borgerens velvære og tilfredshed i centrum. Yderligere kan man efterkomme den forventede tendens, at de nye ældre vil efterspørgere både mere frihed og flere aktivitetstilbud (side 8). 46

237 8. Konklusion De kvantitative resultater viser, at der kan beregnes en forventet besparelse på lidt over halvdelen af borgerene, der har deltaget i projektet. Der kan således opnås en effektivisering ved brugen af hverdagsrehabilitering. Evalueringen har også vist, at der er stor tilfredshed blandt borgerne og, at deltagerne i høj grad har oplevet øget funktionsniveau. Cases og medarbejdernes observationer giver også udtryk for, at borgerne generelt er tilfredse med tilbuddet om hverdagsrehabilitering. Dermed skaber hverdagsrehabilitering mulighed for bedre ressourceudnyttelse. Dertil synliggør evalueringen, at der blandt Frit Valgs medarbejdere generelt er tilfredshed omkring projektet og, at hverdagsrehabilitering er på vej mod at blive en fast forankret del af den daglige arbejdsgang. Til at styrke medarbejdernes arbejde med hverdagsrehabilitering, for at opnå det optimale resultat og for at fremtidssikre projektet, er der fremlagt nogle anbefalinger til, hvordan man kan arbejde videre med hverdagsrehabilitering i Frit Valg i Lejre Kommune. 47

238 9. Bilag 9.1. Spørgeskema 48

239 Bilag: 4.4. Spørgeskema Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 54124/13

240 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes returneres til Sarah Swanson (sasw@lejre.dk), snarest muligt. Tusind tak for hjælpen! Om dit arbejde 1. Er du...? Kvinde Mand 2. Hvor gammel er du? - 19 år år år år år 60 år eller mere 3. Din uddannelsesmæssige baggrund? Sygeplejerske Sygehjælper Hjemmehjælper Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Kontor-/administrativt uddannet Andet (angiv venligst) 4. Hvor længe har du i alt arbejdet inden for hjemmeplejen? Antal år: Antal måneder: 5. Hvor længe har du været ansat i hjemmeplejen med arbejde i Lejre Kommune (inklusivt de gamle kommuner, Bramsnæs, Hvalsø eller Lejre)? Antal år: Antal måneder: 6. Er du leder/gruppeleder? Ja, leder Ja, gruppeleder Nej 7. Er du? Månedslønnet Timelønnet 1

241 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. 8. Hvor mange timer arbejder du om ugen (din normerede arbejdstid)? Antal timer ugentligt: 9. Hvordan ligger din arbejdstid for øjeblikket? Fast dagarbejder, hverdage Fast aften, natarbejde Skiftende vagter, hverdage og weekend Fast weekend-arbejde Andet (angiv venligst) Erfaringer med undervisningsforløbet og indhold 10. Hvor tilfreds var du med undervisningen i hverdagsrehabiliterings metoder og teori? (formidlingsdagen der blev afholdt af udviklingsgruppen) Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 11. Hvor tilfreds var du med undervisningen i coaching og motivation til hverdagsrehabilitering? (undervisningen der blev afholdt af psykologen Susanne Kronberg) Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 12. Hvor tilfreds var du med undervisningen i borger dokumentation af hverdagsrehabilitering i CSC? Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 2

242 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. 13. Hvordan oplevede du omfanget af den samlede undervisning? Sæt kun ét kryds Passende For meget For lidt Ved ikke 14. Lærte du noget du nu bruger i din hverdag? Sæt kun ét kryds Ja, meget Ja, noget Ja, lidt Nej Ved ikke 15. Følte du at du blev godt klædt på til at tackle implementeringen af hverdags rehabilitering i praksis som følge af det samlede undervisningsforløb? Sæt kun ét kryds Ja Nej Ved ikke 16. Ville yderligere uddannelse i hverdagsrehabiliteringens metoder og teorier hjælpe dig i dit daglige arbejde? Sæt kun ét kryds Ja Nej Ved ikke 17. Ville yderligere uddannelse i coaching og motivation til hverdagsrehabilitering hjælpe dig i dit daglige arbejde? Sæt kun ét kryds Ja Nej Ved ikke 18. Ville yderligere uddannelse i dokumentation til CSC i forbindelse med hverdagsrehabilitering hjælpe dig i dit daglige arbejde? Sæt kun ét kryds Ja Nej Ved ikke 3

243 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. 19. Ville yderligere uddannelse i noget andet hjælpe dig i dit daglige arbejde med hverdagsrehabilitering? Sæt kun ét kryds Ja, uddyb venligst: Nej Ved ikke Om implementeringen af hverdagsrehabilitering 20. I forhold til de gennemførte forandringer i forbindelse med hverdagsrehabilitering, a) Synes du, at forandringerne er gennemført i et passende tempo? Sæt kun ét kryds I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke b) Synes du, at der har været for mange forskelige forandringer inden for kort tid? Sæt kun ét kryds I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke c) Synes du, at der er blevet godt informeret om, hvad der skulle ske? Sæt kun ét kryds I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke 4

244 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. d) Synes du, at forandringerne er blevet trukket ned over hovedet på jer? Sæt kun ét kryds I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke 21. Synes du, at implementeringen af hverdagsrehabilitering har haft betydning (positivt eller negativt) for din arbejdssituation? Sæt kun ét kryds Meget positiv betydning Positiv betydning Igen væsentlig betydning Negativ betydning Meget negativ betydning Ved ikke Uddyb venligst dit svar: Samarbejde og indflydelse 22. Følger du at det har været muligt at komme med synspunkter/forslag i forbindelse med implementeringen af hverdagsrehabilitering? Sæt kun ét kryds Ja Nej Ved ikke 5

245 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. 23. Hvor tilfreds er du med din indflydelse på implementeringen af hverdagsrehabilitering? Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 24. Hvor tilfreds er du med samarbejdet med de andre ansatte der står for hverdagsrehabilitering? Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 25. Hvor tilfreds er du med samarbejdet med din leder i forbindelse med de gennemførte forandringer? Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 26. Hvor tilfreds er du med samarbejdet med visitationen? Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 27. Hvor tilfreds er du med samarbejdet med ergoterapeuten? Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 6

246 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. 28. Hvordan oplever du rollefordelingen forbindelse med hverdagsrehabilitering? Sæt kun ét kryds Rollefordelingen er klar og alle ved hvad de skal Der er nogle gange forvirring omkring rollefordelingen Der er ofte forvirring omkring rollefordelingen Ved ikke Ændringer i arbejdsgangen 29. Synes du, at de gennemførte forandringer alt i alt har haft betydning for dine egne arbejdsforhold? a) Efter at forandringerne er gennemført, er min indflydelse på eget arbejde: Sæt kun ét kryds Forbedret Uforandret Forringet Ved ikke b) Efter at forandringerne er gennemført, er min service/ydelse til borgerene: Sæt kun ét kryds Forbedret Uforandret Forringet Ved ikke c) Efter at forandringerne er gennemført, er muligheden for at lave et meningsfuldt arbejde: Sæt kun ét kryds Forbedret Uforandret Forringet Ved ikke d) Efter at forandringerne er gennemført, er muligheden for at få hjælp og støtte fra nærmeste leder, når der er behov for det: Sæt kun ét kryds Forbedret Uforandret Forringet Ved ikke 7

247 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. e) Efter at forandringerne er gennemført, er samarbejdet på arbejdspladsen: Sæt kun ét kryds Forbedret Uforandret Forringet Ved ikke 30. Synes du, at der er sket ændringer i forhold til a) arbejdsbelastningen? Sæt kun ét kryds Øget Uforandret Mindsket Ved ikke b) tidspresset i arbejdet? Sæt kun ét kryds Øget Uforandret Mindsket Ved ikke c) effektiviteten i arbejdet? Sæt kun ét kryds Øget Uforandret Mindsket Ved ikke 31. Synes du, at du nu sammenlignet med før er blevet bedre til at tackle en travl hverdag? Sæt kun ét kryds Ja, meget bedre Ja, lidt bedre Nej, uændret Ved ikke 32. Oplever du at I, efter et forløb med hverdagsrehabilitering (ca. 12 ugers træning), bruger mindre tid hos pågældende borgere? Sæt kun ét kryds Ja, meget ofte Ja, nogle gange Ja men sjældent Nej Ved ikke 8

248 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. 33. Har du oplevet borgere der helt har afsluttet at få hjælp på grund af et hverdagsrehabiliterings forløb Sæt kun ét kryds Ja Nej Ved ikke Oplevelser omkring borgenes tilfredshed 34. Oplever du at borgere generelt får en øget livskvalitet efter et forløb med hverdagsrehabilitering? Sæt kun ét kryds Ja, meget ofte Ja, nogle gange Ja men sjældent Nej Ved ikke 35. Oplever du at borgere generelt er tilfredse med tilbuddet om hverdagsrehabilitering? Sæt kun ét kryds Ja, meget ofte Ja, nogle gange Ja men sjældent Nej Ved ikke Forankring 36. Tænker du over om enkelte borgere ville have glæde af hverdagsrehabiliteringen? Sæt kun ét kryds Ja, meget ofte Ja, nogle gange Ja men sjældent Nej Ved ikke 37. Har du nogensinde selv forslået en borger til visitering af hverdagsrehabilitering? Sæt kun ét kryds Ja Nej 9

249 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. 38. Føler du at du bliver hørt af kollegaer og ledere når du har foreslået en borger til visitering af hverdagsrehabilitering? (hvis du svarede Nej til spørgsmål 37, så gå videre til næste spørgsmål) Sæt kun ét kryds Ja Nej Ved ikke 39. Bruger du metoderne fra hverdagsrehabilitering, hos borgere der ikke er visiteret til hverdagsrehabiliteringen? Sæt kun ét kryds Ja, meget ofte Ja, nogle gange Ja men sjældent Nej Ved ikke 40. Hvad beskriver bedst dine tanker omkring hverdagsrehabilitering Sæt kun ét kryds Metoderne der blev introduceret i forbindelse med hverdagsrehabilitering er kun nogle af mange metoder jeg bruger i mit daglige arbejde. er de primære metoder jeg bruger i mit daglige arbejde. bruger jeg kun sjældent i mit daglige arbejde. bruger jeg næsten aldrig i mit daglige arbejde. 41. Hvor tilfreds er du med Lejre Kommunes brug af hverdagsrehabilitering generelt? Sæt kun ét kryds meget tilfreds tilfreds neutral utilfreds meget utilfreds ved ikke 42. Havde du nogen forventninger til hverdagsrehabilitering, inden det blev introduceret i Lejre Kommune? Ja Nej Ved ikke Uddyb venligst dit svar: 10

250 Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. 43. Er dine forventninger til hverdagsrehabiliteringen blevet indfriet? Sæt kun ét kryds (hvis du svarede Nej til spørgsmål 42, så gå videre til næste spørgsmål) Ja Nej Ved ikke Andet 44. Har du yderligere kommentarer er du meget velkommen til skrive dem her: _ Spørgeskemaet bedes returneres til Sarah Swanson, snarest muligt. Tusind tak for hjælpen! 11

251 Bilag: 6.1. Bilag - Milepæl for udbud af praktisk hjælp Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 56550/13

252 Bilag 1. Milepæle for udbud af praktisk hjælp Ma j jun i x Principafklaring/Godkendelse af princippapir Høringsperiode x x Styregruppemøder/koordinationsgru ppe (en gang pr måned) Udarbejdelse af udbudsmateriale jul i augus t Sept. Okt. x x x x x x x x x Klar Nov. Dec. Konkurrencebetingelser x x Kontrakt x x Definitiv politisk godkendelse af materiel x Annonce/offentliggørelse x Spørgemøde x Tilbudsfrist x Valg af tilbudsgiver x Kontraktindgåelse x Opstart x (x) Jan.

253 Bilag: 6.2. Udkast til kravsspecifikation udbud praktisk hjælp.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 57127/13

254 Udbudsmateriale omhandlende kravspecifikationer til praktisk hjælp i Lejre Kommune

255 1.0 Kravspecifikation til udbud omhandlende praktisk hjælp 1.0 Ydelserne 1.1 Overordnede værdier og principper bag ydelserne Lejre Kommune forventer at leverandørerne leverer ydelser efter følgende værdier: At borgeren mødes med respekt At der ydes hjælp og service i dialog og samarbejde med borgeren At der ydes hjælp og service ud fra den enkelte borgers ressourcer At der er fleksibilitet i leveringen af ydelserne At borgeren i videst mulig omfang inddrages i opgaveløsningen for på den måde at fastholde/udvikle borgerens færdigheder At der er helhed og omsorg i opgaveløsningen og dermed sammenhæng mellem de ydelser, der leveres til den enkelte borger At hjælpen udføres så borgeren bevarer ansvar og selvbestemmelse for eget liv og så borgeren oplever det ligeværdigt. Kommunen lægger vægt på, at sundhed og omsorg altid udføres af et engageret og ansvarligt personale, der respekterer borgerens livsværdier, holdninger og erfaringer. Borgerne skal have tillid til, at den ansatte er nærværende i den enkelte situation, og at den ansatte gennem dialog med borgeren udfører omsorgen med omtanke, så borgerens værdighed, selvbestemmelse og ansvar for egen tilværelse bevares og respekteres. Udgangspunktet for kommunens indsats er sundhedsfremme og forebyggelse. Omsorg, pleje og aktivitet til de svageste borgere prioriteres højt og ressourcerne anvendes, så de svageste borgere altid tilgodeses. Hjælpen skal tilrettelægges, så den bidrager til at borgeren anvender og vedligeholder egne ressourcer gennem aktiv inddragelse i gennemførelsen af personlig pleje og praktisk hjælp. For alle leverandører af praktisk hjælp i Lejre Kommune gælder, at de i mødet med borgeren skal efterleve disse værdier og principper. Det er afgørende, at der er sammenhæng og koordinering i den samlede sociale og sundhedsmæssige indsats overfor borgerne. Dette forpligtiger gensidigt alle leverandører, private som kommunale. 1.2 Krav til ydelserne Det er et krav, at ydelserne udføres i henhold til den konkrete afgørelse udarbejdet af Visitation & Bestiller. Lejre Kommunes aktuelle serviceniveau fremgår af kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp. Side 2 af 13

256 Leverandøren skal til enhver tid arbejde under hensyntagen til kommunens overordnede værdier og principper, jf. afsnit / bilag i denne kontrakt, og skal i forhold til uforudsete situationer m.v. agere under hensyntagen hertil. 1.3 Formål med hjælpen Formålet med hjælpen er som udgangspunkt: At borgeren vil blive i stand til at klare sig selv At borgeren vil få forbedret sin livskvalitet At borgeren vil opnå en lettelse i dagligdagen Hjælpen vil altid tage udgangspunkt i at gøre borgeren så selvhjulpen som muligt uanset om hjælpen er midlertidig, som en del af rehabilitering eller kompenserende hjælp. Det vil sige, at borgeren inddrages så meget som muligt i opgaveløsningen, ved at inddrage de ressourcer borgeren har. 1.4 Visitation af hjælpen Det er kommunen som på baggrund af en konkret, individuel vurdering af borgernes samlede behov og situation, visiterer og dermed afgør ydelsernes omfang. Denne visitation foretages af en visitator fra kommunens myndighedsfunktion. En afgørelse er skriftlig og indeholder en begrundelse samt formålet med hjælpen. Vedlagt afgørelsen er et aftaleskema med oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter. Aftaleskemaet udgør samtidig beskrivelsen af de ydelser, som leverandøren skal levere til borgeren. Borgeren oplyses ikke om tid til praktisk hjælp. Der foretages fornyet visitation efter behov, dog som minimum hvert 3 år. 1.5 Iværksættelse af hjælpen Leverandøren skal inden for 5 hverdage have kontaktet borger og aftalt dato for opstart af hjælpen og hvilke dage og tidspunkter hjælpen fremover leveres. Se i øvrigt krav om leverancesikkerhed. 1.6 Krav til arbejdets tilrettelæggelse og planlægning Overordnet gælder det, at leverandøren skal sikre en god kvalitet i udførelsen af opgaven, herunder god og effektiv borgerservice målrettet ældre og handicappede. Leverandøren skal tilstræbe i videst mulig omfang, at opgaverne hos den enkelte borger af praktisk hjælp udføres af den samme medarbejder, og at hjælpen udføres af personale, der kender den aftalte hjælp. Side 3 af 13

257 Leverandøren skal oprette faste arbejdsrutiner, der sikrer, at alle ændringer i borgerens tilstand og funktionsniveau, som kan medføre ændringer/justeringer i behovet for hjælp, registreres og videregives til kommunens visitationsenhed. Leverandøren skal organisere hjælpen således, at borgere som deltager i aktiviteter eller træning eller skal til undersøgelse/behandling får tilrettelagt deres hjælp således at de kan komme af sted til dette uden at miste deres hjælp. 1.7 Kontaktperson Leverandøren skal udpege en kontaktperson for hver borger. Navnet på kontaktpersonen og leverandørens hovedtelefonnummer skal udleveres til borger ved første besøg eller opringning. Det skal tilstræbes at kontaktpersonen er den gennemgående medarbejder hos borgeren, således at der kommer så få medarbejdere hos borgeren som muligt. Undtaget er dog ved sygdom og ferie. Leverandøren skal informere om permanente og midlertidige ændringer i navne på kontaktpersoner og telefonnumre til borgeren. 1.8 Levering af hjælpen Tidspunktet for levering af praktisk hjælp aftales mellem borgeren og leverandøren af ydelsen. Som udgangspunkt skal hjælpen ydes i dagstiden på hverdage, men andet kan aftales med borgeren efter behov. Prisen på ydelsen er fast og taget med udgangspunkt i at det er en ydelse på en hverdag i dagstiden. Dvs. at det ikke udløser merpris hvis leverandøren og borgeren aftaler at ydelsen leveres f.eks. i weekenden eller om aftenen. Leverandøren skal kunne træffes telefonisk af borgeren og kommunen i tidsrummet kl mandag til fredag. Der må ikke leveres praktisk hjælp før kl , med mindre borgeren udtrykker ønske om dette. 1.9 Midlertidig hjemmehjælp Leverandøren skal også udføre hjælp, som udelukkende gives for en nærmere defineret periode i form af midlertidig hjemmehjælp (fremgår af afgørelsen). Ved udløb af perioden stopper Leverandøren leverancen. Hvis borgerens situation gør, at der fortsat er behov for hjælp, kan Leverandøren kontakte myndighedsfunktionen, der herefter revurderer behovet for hjælp. Dette bør ske så tidligt, at kontinuiteten i indsatsen kan opretholdes. Borgerens eventuelle betaling for midlertidig hjælp har ikke indflydelse på afregningen mellem kommunen og leverandøren. Side 4 af 13

258 1.10 Bytte ydelser fleksibel hjemmehjælp Leverandøren skal tilbyde borgeren at kunne bytte deres ydelser til andre praktiske opgaver efter behov. Borgere, der modtager praktisk hjælp, har ifølge Lov om social service 94 ret til at bytte hele eller dele af deres hjælp til andet end det der er truffet afgørelse om, når disse ydelser ikke overskrider det visiterede tidsforbrug. Disse ydelser kunne f.eks. være: Pynte op til højtider Stryge tøj Afrime køleskab Rengøre et ekstra værelse Leverandøren skal i denne forbindelse: Give borgeren mulighed for fra gang til gang at aftale, hvordan udførelsen af hjælpen konkret skal tilrettelægges I den konkrete situation fagligt vurdere, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge de behovsbestemte ydelser til fordel for andre ydelser Hvis borgere der er visiteret til en ydelse gentagne gange bytter deres hjælp til andre ting, skal visitationen underrettes og de vil så vurdere om der er behov for en revurdering mhp. om borgeren modtager den korrekte hjælp Akutte situationer Hvis en borger, der modtager praktisk hjælp bliver akut dårlig, skal leverandørens medarbejder kontakte kommunens sygeplejersker mhp. sparring og/eller vurdering. Er det så alvorligt at der skønnes, at der er behov for hjælp nu og her tilkaldes en ambulance via alarm 112. Det kan blive nødvendigt at leverandørens medarbejdere bliver hos borger indtil andre kan overtage situationen. Denne mertid er leverandøren berettiget til at fakturere kommunen for Ophør af hjælp og skift af leverandør Ophør af hjælp kan kun finde sted efter en revurdering, efter dokumenterbar aftale med borgeren eller i forbindelse med ændringer i Lejre Kommunes serviceniveau. For borgere, der alene har modtaget midlertidig hjælp, og hvor der er tydelig angivelse af tidsrammen for hjælpen, stoppes denne umiddelbart efter tidsrammens udløb, såfremt der ikke forinden er sket henvendelse til myndighedsfunktionen. Leverandøren kan ikke opsige en aftale med en borger. Det er kun borgeren, der kan iværksætte et skift til en anden leverandør, hvilket almindeligvis Side 5 af 13

259 kræver 14 dages varsel. I særlige tilfælde kan kommunen dog godkende borgeres ønske om skift til en anden leverandør med kortere varsel. 2.0 Krav til kontakthavers medarbejdere 2.1 Uddannelse Medarbejdere, som udfører praktisk hjælp, skal have en relevant uddannelse, der mindst svarer til social- og sundhedshjælperuddannelsen eller kunne dokumentere erfaring på min. 2 år inden for arbejdsområdet. Desuden skal de have viden om eller undervisning i de i afsnit xxxxx nævnte krav. Samtlige medarbejdere, som udfører praktisk hjælp skal have mulighed for relevant faglig vejledning og sparring i dagligdagen hos en faglig kompetent medarbejder med sundhedsfaglig baggrund hos Leverandøren, som har erfaring med praktisk hjælp inden for det kommunale område. Medarbejdere skal ved deres ansættelse hos Leverandøren dokumentere deres uddannelse med eksamensbevis og/eller dokumentation for erfaring og for social- og sundhedsassistenters vedkommende have en gyldig autorisation. Medarbejderne skal i mødet med borgeren opfylde generelle krav til etik, hvad angår optræden og påklædning og skal respektere borgerens generelle ønsker og valg også i forhold til inddragelse eller udelukkelse af borgerens pårørende. 2.2 Sprog Leverandøren og medarbejderne skal, for at undgå misforståelser i mødet med borgeren, kunne tale, læse og skrive dansk. 2.3 Identifikation Leverandøren skal kunne identificere sig ved hjælp af ID- kort der tydeligt viser navn på medarbejderen og hvilket firma hjælperen kommer fra. Skriften skal være læsevenlig for ældre. Leverandørens medarbejdere skal bære uniform, så de er genkendelige for den ældre borger der modtager hjælpen. 2.4 Tavshedspligt Leverandørens medarbejdere skal være bekendt med tavshedspligten og ved ansættelsesstart have underskrevet en tavshedserklæring jf. borgerlig straffelov. Forpligtelsen til at underskrive tavshedserklæringen gælder såvel medarbejdere hos leverandøren som hos eventuelle underleverandører, der i forbindelse med opgaveløsningen faktisk bliver bekendt med fortrolige Side 6 af 13

260 oplysninger. Forpligtelsen omfatter imidlertid ligeledes andre medarbejdere, der har adgang til fortrolige oplysninger, f.eks. via leverandørens eller underleverandørens IT-system. Tavshedspligten gælder alle forhold omhandlende den enkelte borger. Tavshedspligten er livslang og ophører ikke ved kontraktperiodens ophør. Del B Krav til leverandøren 3.1 Kontakt til kommunen Leverandøren er forpligtiget til umiddelbart efter kontraktindgåelse, at udpege en kontaktperson, som varetager den almindelige kontakt til kommunen omkring kontrakten. Kontaktpersonen forudsættes at have et godt kendskab til den del af den kommunale opgaveløsning, der overtages og skal i øvrigt have gode forudsætninger for at kommunikere og samarbejde med kommunen. Kommunen skal kunne komme i kontakt med en kontaktperson inden for det tidsrum, hvor der leveres ydelser dvs på hverdage. Generelt set er det afgørende, at der er sammenhæng og koordinering i den samlede sociale og sundhedsmæssige indsats overfor borgerne. Dette forpligter gensidigt både leverandøren og kommunen og forsøges sikret gennem et godt samarbejde omkring hjælp til borgerne. 3.2 Arbejdspladsvurdering APV Det er forventningen, at leverandøren, som et element i at være en attraktiv arbejdsplads, sikrer et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for sit personale. Det er derfor leverandørens ansvar efter bekendtgørelsen om arbejdsmiljø, som minimum at overholde gældende lovgivning om arbejdsmiljø, herunder retningslinjer for ensidigt gentaget arbejde, tunge løft samt at udarbejde en APV ved opstart af hjælpen og som opfølgning min. hver 3 år og ellers hvis der sker ændringer i arbejdsforholdene. Ved udarbejdelsen af APV skal borger gøres opmærksom på, om der er forhold, der skal bringes i orden, eller ting der skal indkøbes før hjælpen kan iværksættes De hjælpemidler, som eventuelt er nødvendige for at overholde APV kravene, stilles til rådighed af Lejre Kommune uden udgift for leverandøren. Leverandøren stiller selv evt. værnemidler til rådighed for egne medarbejdere. 3.3 Leverancesikkerhed, erstatningshjælp og beredskab Leverandøren skal lede og tilrettelægge arbejdet, så borgerne ikke mærker eventuelle driftsproblemer. Leverandøren skal således have et beredskab, der Side 7 af 13

261 kan håndtere hændelser som sygdom hos personalet, ferieperioder, personalemangel og lignende. Leverandøren forpligter sig til at overholde følgende krav for leverancesikkerhed: Opstart af hjælpen indenfor 5 hverdage efter besked fra visitator Ydelserne skal leveres i overensstemmelse med visitationen Leverandøren skal kontakte borgeren, hvis den aftalte hjælp bliver ændret med +/-1 time Den visiterede hjælp må ikke aflyses. Det kan undtagelsesvis være nødvendigt at aftale en anden dag for udførelsen Borgeren skal tilbydes erstatningshjælp i forhold til rengøringsydelser senest inden 3 hverdage Borgeren skal tilbydes erstatningshjælp i forhold til hjælp til tøjvask senest inden for 3 hverdage med mindre det vurderes, at der er behov for tøjvask tidligere Det skal tilstræbes, at der kommer så få medarbejdere i borgerens hjem som muligt Leverandøren skal foretage registrering af erstatningshjælp og ændringer. Erstatningshjælp er defineret således, at der kan ydes erstatning såfremt hjælpen aflyses af borger eller leverandør og at erstatningen som anført ovenfor skal tilbydes inden 3 hverdage efter den aflyste. Såfremt borger er på ferie eller er indlagt i længere tid, kan der ikke ydes erstatningshjælp og hjælpen må ikke sammenlægges så man f.eks. i stedet for 2 gange rengøring på en måned kun får rengøring én gang, men med i dobbelt tid. Eventuelle forsinkelser eller andre afvigelser skal registreres. Leverandøren har krav på afregning, hvis borgeren selv aflyser hjælpen senere end 12 timer før hjælpen skulle have været leveret. Aflysninger, der meddeles tidligere end 12 timer, før hjælpen skal leveres, honoreres ikke. Der noteres i overensstemmelse med dokumentationskravene, jf. ovenfor. 3.4 Tværfaglige forpligtelser Såfremt der kommer flere leverandører hos samme borger er leverandørerne gensidigt forpligtiget til at informere hinanden og planlægge, så borgeren får kontinuitet i ydelsen. Leverandørens medarbejdere skal samarbejde med eventuelle tværfaglige samarbejdspartnere fra f.eks. hjemmesygeplejersker, leverandører af personlig pleje, ergo- og fysioterapeut, socialpædagoger samt psykiatri-, demens- og handicapkonsulenter. Leverandøren er her forpligtet til, uden særskilt honorering, at deltage i nødvendig mødevirksomhed for at opfylde dette krav. Som eksempel på svage borgere kan nævnes senhjerneskadede, psykisk udviklingshæmmede og psykisk syge yngre, ældre borgere eller demente. Side 8 af 13

262 Leverandøren skal være indstillet på at organisere sin hjælp således at borgere, der er visiteret til dagcenter eller andre aktiviteter eller er indkaldt til læge, sygehus mv., kan modtage hjælp på tidspunkter, der ikke falder sammen med deres øvrige aktiviteter 3.5 Medarbejder forpligtelser Alle medarbejdere, der beskæftiges med opgaver inden for praktisk hjælp hos kontrakthaver skal have viden inden for følgende områder: Tavshedspligt tavshedserklæring skal underskrives Lejre Kommunes kvalitetsstandard Oplysnings- og tilbagemeldingspligt Undervisning omkring løfte- og forflytningsteknik i forhold til arbejdsmiljø Dokumentation og notatpligt Samarbejde med øvrige faggrupper CSC omsorgssystem Arbejdsmiljø Observation af ændringer i borgerens sundhedstilstand og aktivitetsniveau Borgerkommunikation Hygiejne herunder viden om MRSA forebyggelse og beskyttelse 1. hjælps kursus Medarbejderne må ikke have misbrugsproblemer og skal kunne fremvise en anmærkningsfri straffeattest og gyldigt kørekort på alle tidspunkter. Medarbejderne skal kende kommunikationsvejene mellem myndighedsfunktionen og leverandøren og benytte sig af dem. 3.6 Sociale forpligtelser Lejre Kommune har et ansvar for at modtage medarbejdere i fleksjob, jobtræning, aktiveringsjob og arbejdsprøvning. Leverandørerne skal således kunne ansætte disse medarbejdere i deres virksomhed efter en konkret aftale med kommunen. 3.7 Tilkøbsydelser Den private leverandør har mulighed for at tilbyde borgerne tilkøbsydelser. Det skal bemærkes, at det kun er de private leverandører, som under den nuværende lovgivning har adgang til at levere tilkøbsydelser. Borgeren skal selv betale for eventuelle tilkøbsydelser. Tilkøbsydelser, som aftales mellem leverandøren og borgeren, er kommunen uvedkommende og uden økonomiske forpligtelser for kommunen. Der skal ske en adskillelse mellem salgssituationen og leveringen af den visiterede hjælp, dvs. at leverandøren ikke sælger deres øvrige ydelser i forbindelse med leveringen i forhold til afgørelsen således at der ikke opstå Side 9 af 13

263 tvivl om, hvilke ydelser borgerne har krav på og kan forvente som en del af det kommunale serviceniveau. 3.8 Statistik Leverandøren er forpligtiget til at levere statistik på ydelserne jvf. punkt i xx kontrakten. 3.9 Gave og låne forbud Leverandøren og dennes medarbejdere må ikke modtage arv, gaver, låne penge eller have andre økonomiske mellemværende med de borgere, de leverer hjælp til. Leverandøren og dennes medarbejdere må hverken sælge til eller købe ting af borgeren, undtagen hvis det er tilkøbsydelser f.eks. rengøringsmidler Oplysningspligt Leverandøren skal underrette kommunens myndighedsfunktion, hvis borgeren selv tilkendegiver eller det observeres, at der er problemer eller ændringer i behov (f.eks. behov for hjælp til mad, pleje, nye eller ændrede hjælpemidler). Samme forpligtigelse gælder, hvis leverandøren observerer, at borgeren har fået det bedre. Som udgangspunkt skal Leverandørens medarbejdere have fysisk kontakt med borgeren ved alle besøg for at sikre, at der reageres på eventuelle problematikker. Leverandøren skal straks underrette kommunen via omsorgssystemet eller hvis det er akut per tlf. til relevante samarbejdspartner om: Alvorlige svigt hvis borgerens grundlæggende behov for omsorg, pleje og praktisk hjælp ikke er tilgodeset, eller hvis en borger bliver udsat for fysisk eller psykisk overgreb Væsentlige uregelmæssigheder, der har betydning for opgavens planmæssige udførelse (f.eks. indlæggelse, afbestilling af mad og dødsfald) Hvis medarbejderen ved et aftalt besøg ikke kan komme i kontakt med borgeren og/eller der observeres tegn på at noget er galt f.eks. urørt mad ved døren skal følgende gøres i nævnte rækkefølge: o Skab kontakt til de pårørende eller naboer o Tjek på advis om borger er indlagt eller kontakt sygehuset o Hvis borger modtager sygeplejeydelser eller hjælp til personlig pleje fra kommunen så kan gruppelederen kontaktes per telefon o Såfremt der ikke kan findes en forklaring på fraværet er leverandøren forpligtiget til at kontakte politiet o Visitation & Bestiller kontaktes og informeres om hvad der er sket og gjort. Side 10 af 13

264 Manglende overholdelse af underretningspligten anses som misligholdelse af kontrakten jf. afsnit xx i kontrakten. Leverandøren er forpligtet til at meddele til kommunens myndighedsfunktion, såfremt borgeren selv tilkendegiver eller observeres at have problemer eller ændringer i behov (f.eks. behov for hjælp til mad, pleje, nye eller ændrede hjælpemidler, træning, aktiviteter). Samme forpligtigelse gælder, hvis leverandøren observerer, at borgeren har fået det bedre. Manglende overholdelse af oplysningspligten anses som en alvorlig misligholdelse af kontrakten Dokumentation Leverandøren har pligt til at dokumentere alle relevante informationer vedr. borgerne Leverandøren har pligt til at dokumentere alle ændringer i borgerens funktionsniveau. Leverandøren har pligt til at dokumentere alle observationer der giver anledning til bekymring. Leverandøren har pligt til at dokumentere deres besøg hos borger. Leverandøren har pligt til at dokumentere afvigelser i den leverede hjælp. Leverandøren har pligt til at dokumentere byttede ydelser og afmeldinger fra borgeren. Al dokumentation skal registreres i omsorgssystemet. Manglende overholdelse af dokumentionspligten anses som misligholdelse af kontrakten CSC Omsorgssystem Leverandøren skal anvende og dermed opkobles til Lejre Kommunes omsorgssystem. Omkostninger til udstyr, licens og evt. årlige afgifter er indeholdt i timeprisen og afholdes af leverandøren. Licens til det nuværende omsorgssystem CSC Omsorg koster xxx kr. som et engangsbeløb og opkobling til systemet kræver en mobiltelefon som skal bruges til at logge på systemet via et Citrix system. Ved behov for undervisning i CSC Omsorg varetages dette af Lejre Kommune. Alle informationer og dokumentation vedrørende borgeren registreres i omsorgssystemet. Ligeledes sendes alle beskeder mellem parterne vedr. borgerne gennem omsorgssystemets advis system. Der er følgende krav til Leverandøren i forhold til omsorgssystemet: Side 11 af 13

265 Leverandøren skal dagligt orientere sig om leverandørmeddelelser på egne borgere Leverandøren skal dokumenterer besøg og ændringer i borgerens tilstand og sende advis til relevante samarbejdspartnere med information efter behov Det forventes endvidere, at leverandøren hver dag indtil minimum kl tjekker om der er sendt adviser på kontrakthavers borgere Det forventes, at leverandøren registrerer i omsorgssystemet når borgeren er indlagt eller på ferie så ydelsen er inaktiv og ikke faktureres Det forventes, at leverandøren selv er opmærksom på besked fra sygehuet om borger er indlagt eller bliver udskrevet Ved evt. skift af omsorgssystem skal leverandøren selv betale for evt. udgifter forbundet hermed Klager Leverandøren skal anvende et formaliseret system for reklamationer, klagesager og utilsigtede hændelser. Registrering af disse skal danne grundlag for korrigerende og forebyggende handlinger, således at gentagelsestilfælde undgås. Leverandøren skal, uden særskilt honorering, medvirke til behandlingen af alle reklamationer og klagesager. Det sker bl.a. ved videregivelse af relevante oplysninger. I forbindelse med reklamationer vil der skulle påregnes tidsforbrug på dialog med pårørende etc., hvilket der ikke afregnes særskilt for. Klager vedrørende afgørelsen (visitationen) behandles af kommunens myndighedsfunktion, Visitation & Bestiller og modtager leverandøren klager vedrørende selve afgørelsen, henvises til kommunen. Klager vedrørende forhold omkring leverandøren, leveringen af den praktiske hjælp, leverandørens medarbejdere eller fejl, aflysninger eller andet besvares af leverandøren. Væsentlige henvendelser direkte til leverandøren vedrørende driftsforhold og hændelser besvares af leverandøren og kommunen underrettes ved fremsendelse af kopi heraf samt leverandørens svar. Henvendelser direkte til leverandøren af principiel eller generel karakter fremsendes til ordregiver til besvarelse i samråd med leverandøren. Side 12 af 13

266 4.0 Ændringer, opdateringer m.v. af serviceniveau Ydelsesbeskrivelserne i kvalitetsstandarden opdateres som udgangspunkt én gang årligt, men ændringer af lovgivning og f.eks. kommunalbestyrelsens beslutning kan medføre hyppigere ændringer. Kommunen vil orientere leverandørerne om ændringer i serviceniveau mv., og leverandørerne er forpligtet til at holde sig orienteret omkring disse ændringer i serviceniveauet. Ændringer af serviceniveauet undervejs i kontraktperioden samles som udgangspunkt op én gang årligt, hvor kommunen vurderer om der skal foretages ændringer i kravene til leverandørerne og/eller i timeprisen. Leverandørerne skal implementere ændringer i kravene med de tidsfrister, som fastsættes af kommunalbestyrelsen, eller som følger af lovgivning. Leverandøren er ved ændringer i serviceniveauet berettiget til sammen med kommunen at forhandle om en ændring af kontrakten jf. punkt xx i kontrakten. Side 13 af 13

267 Bilag: 7.1. Høringssvar fra Ældrerådet - Årsrapport Demensområdet.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 43484/13

268 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Kommunalbestyrelsen Gevninge den 22. april 2013 Høringssvar Årsrapport Demensindsatsen i Lejre Kommune Ældrerådet har gennemgået årsrapporten vedrørende demensindsatsen i Lejre kommune. Vi konstaterer med tilfredshed, at området nyder stor bevågenhed, og at der løbende undersøges nye muligheder for at øget og tilpasse indsatsen over for de ramte borgere, men nok lige så vigtigt over for de pårørende. Ældrerådet påskønner den indsats der er gjort i 2012, og vi ser frem til at følge arbejdet inden for såvel de bestående, som de nye indsatsområder i 2013 Ældrerådet i Lejre Kommune Keld Mortensen Formand Ældrerådet i Lejre Kommune Skovager 19, Gevninge 4000 Roskilde Tlf.: mortensens@mail.dk

269 Bilag: 7.2. Årsrapport 2012 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 27334/13

270 Bakspejlet Demensindsatsen Center for Velfærd og Omsorg Frit Valg Årsrapport 2012 Demenskoordinator Kristine Bojsen-Møller

271 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Synlighed...4 Tidlig indsats og kontakt til demenskoordinator...5 Aktiviteter....5 Pårørende...6 Samarbejde...6 Frivillighed...7 Statistik...7 Indsatsområder i Side 2 af 8

272 Indledning Demensområdet har på landsplan stor politisk bevågenhed. Den nationale handleplan for demens fra , har været med til at sætte fokus på demensindsatsen. Handleplanen følges i starten af 2013 op med kliniske vejledninger i forhold til den rette og bedste indsats for borgerne. Videns Center for demens knyttet til Rigshospitalet har estimeret, at antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil blive fordoblet (fig. 1), til at omfatte omkring personer. Det betyder store udgifter for samfundet. Derfor skal demensindsatsen målrettes. Fagligheden hos personalet skal øges, således at borgere og beboere med demens i højere grad bliver mødt af personale med særlig viden om demens. Fokus skal ligge på meningsfyldte aktiviteter i samvær med andre i forbindelse med dagcentrene Velegnede boligformer til de demensramte skal udvikles og udvides. De pårørende er en stor ressource i demensomsorgen, og det er nødvendigt at sikre mulighed for aflastning og støttemuligheder til disse, for at undgå sammenbrud i familierne. I Lejre Kommune er det opgjort 2, at der bor omkring 400 personer med en demensdiagnose, dertil kommer de borgere, som ikke er udredt, men som viser symptomer på demens. De fleste bor på plejecentrene, men demenskoordinatoren, ansat under Center for Velfærd & Omsorg, har kontakt til 82 borgere, som bor i eget hjem udenfor centrene. I oktober 2012 blev organiseringen af demensindsatsen på plejecentrene ændret, således at demens indsatsen på remover varetages af én demenskoordinator. På denne måde tilstræbes der en ensartet i demensomsorgen og en fælles målsætning i personalegrupperne. 1 Udgivet af Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, KL og Danske Regioner 2 Nationalt Viden center for demens 2012 Side 3 af 8

273 Synlighed For at være med til at understøtte Den Nationale Handleplan og for at minimere tabu om demenssygdomme, er information og tilgængelighed vigtig. Derfor er foldere om demensindsatsen i Lejre Kommune tilgængelige hos praktiserende læger, på biblioteker i borgerservice og på kommunens ældreinstitutioner. Derudover er der information på Lejre Kommunes hjemmeside tilgængelig for borgerne. Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Ældrerådet er i 2012 informeret om demensindsatsen i forbindelse med møder. Den lokale presse har i løbet af 2012 skrevet flere artikler om demens, som har bevirket en del tilbagemeldinger fra borgerne Tidlig indsats og kontakt til demenskoordinator Den tidlige indsats er vigtig, Der er etableret et godt samarbejde mellem de praktiserende læger og demenskoordinatoren, hvor man gensidigt orienterer hinanden om dels borgere som har behov for udredning af demens og dels om de borgere, hvor situationen i hjemmet bliver vanskeligere, og hvor der er brug for en drøftelse af, hvad der evt. kan sættes i værk. Gennem hukommelsesklinikkerne i regionen knyttes der kontakt til demenskoordinatoren. Siden juni 2012, hvor den nuværende koordinator tiltrådte, har der været etableret kontakt til 10 ny diagnostiserede borgere med demens fra udredningsstederne. Der er foretaget 73 besøg i hjemmene. I Frit Valg grupperne og i sygeplejegrupperne deltager demenskoordinatoren med jævne mellemrum, og der udveksles viden og erfaringer om borgerene, såvel de som har en demensdiagnose, som de borgere der er under mistanke herfor. Der er et tæt samarbejde med dag- aktivitet- og samværscentrene (DASC), som har væsentlig betydning for, at de demensramte kan opretholde en hverdag med indhold og som aflastning for ægtefæller og nære pårørende. Demenskoordinatoren tilbyder at besøge alle kendte demensramte familier med forskellig kadence afhængigt af ønsker og behov. Under besøgene afklares behov for yderligere støtte og hjælp, for at få en hverdag til at fungere bedst muligt. Aktiviteter. Side 4 af 8

274 Vandreklubben hver mandag i regi af Bøgebakkens dagcenter har været et meget fint tilbud til mennesker med lettere demens og med en rimelig fysik. På denne måde understøttes principperne om en aktiv hverdag. Her deltager 7-9 personer nogle er kommet til og andre faldet fra. Det har udover glæden i selve situationen betydet knytning af venskaber mellem nogle af deltagerne. Den fysiske aktivitet giver glæde og kræfter og er i tråd med videnskabelige projekter på hukommelsesklinikken i hhv. Roskilde og på Rigshospitalet, hvor man afsøger om der er en sammenhæng mellem betydningen af fysisk aktivitet og progressionen i Alzheimers demens. Haveprojektet i Mettes Haver, blev sat i gang i april måned via dagcentret Bøgebakken og varede til september måned med. Hver anden onsdag kørte bussen ca. otte daghjemsgæster af sted med kaffe og lidt godter. Det gav stor glæde og tilfredsstillelse at følge årstiderne på tæt hold og er med til at stimulere sanserne hos de demensramte. Pårørende Der er etableret 3 pårørendegrupper, hvor formålet er at de pårørende kan udveksle erfaringer, give hinanden gode råd og have et fristed sammen med mennesker i en tilsvarende situation. Grupperne består primært af ægtefæller til demensramte. Deltagerne er i forskellige faser af demensforløbene. Nogle har hjemmeboende ægtefæller og andre har ægtefæller på plejecentrene. Det giver god dynamik og god støtte til fx at træffe beslutning om flytning. Pårørendegrupperne mødes hver 5-6 uge og har demenskoordinatoren som tovholder. Der tilrettelægges et oplæg med fagligt indhold og derefter debatteres og samtales der om, de emner som for tiden fylder hos deltagerne. Møderne finder sted på Bøgebakken og på Hvalsø ældrecenter og varer 1½ time. Indtil nu har "levetiden" af disse grupper ikke haft nogen slutdato, men tanken er, at et forløb i en pårørende gruppe fremover skal være tidsbegrænset fx til ti seancer. Derefter kan grupperne blive selvstyrende, således at der bliver plads til oprettelse af nye grupper. Der har i 2012 været flere artikler i dagbladet om demensindsatsen i Lejre Kommune Samarbejde Samarbejdet med visitationen er krumtappen i demensindsatsen. I mange tilfælde besøger visitator og demenskoordinatoren borgerne sammen. På den Side 5 af 8

275 måde sikres hurtig indsats i hjemmet med et tværfagligt syn på muligheder og begrænsninger. I forbindelse med boligvisitation, er demenskoordinatoren inviteret med som faglig sparingspartner, i de boligsager hvor demensproblematikken er i spil. Der er etableret et samarbejde med demenskoordinatoren på plejecentrene. Målet er bl.a. at sikre en den røde tråd for borgerne i forbindelse med overgangen fra selvstændig bolig til en plejebolig. Der satses på at etablere kontakt mellem tidligere og kommende kontaktpersoner og de pårørende. Der er et tæt samarbejde mellem de forebyggende medarbejdere og demenskoordinatoren. Ofte er den forebyggende medarbejder første kommunale person i hjemmet, og spotter hukommelsesproblemer og andre kognitive deficit. I den forbindelse bliver demenskoordinatoren inviteret indenfor i hjemmet ofte sammen med den forebyggende medarbejder. Konsulentgruppen er en del af den tværfaglige indsats. Her drejer det sig ikke blot om demens, men om hvordan vi med vores forskellige faglighed, kan medvirke til, den mere brede indsats for borgerne i Lejre Kommune. I dette samarbejde tages der afsæt i forebyggelse og implementering af sundhedsfaglige tiltag fra Social- og Sundhedsministerierne. Vi har fokus på synlighed og på hvorledes helhedstanken med borgeren som omdrejningspunkt kan styrkes i hele CVO. Af temaer i 2012 kan nævnes: Kost til såvel småspisende som til overvægtige, faldforebyggelse, IT-færdigheder hos ældre, adgang til aktivitetscentre både kommunalt og i frivilligt regi og mulighederne for optimal uddannelse af elever og studerende. Frivillighed Jeg har et tæt samarbejde med Ældre Sagen. ÆS har et korps af frivillige, som er besøgsvenner for mennesker med demens sygdomme. Dette kræver særlig viden og personlige forudsætninger. Jeg har i efteråret afholdt tre timers undervisning om demens for denne gruppe på 19 personer. Alzheimerforeningen i regionen støtter i forbindelse med pårørendegrupper og der er planlagt en teaterforestilling i begyndelsen af januar, hvor foreningen støtter økonomisk og praktisk. Statistik Den 30. juni 2012 var der 67 registrerede borgere med demens i Frit Valg. Som det fremgår af nedenstående er dette antal stigende i andet halvår. Side 6 af 8

276 Indsatsområder i 2013 Fokus på Viden og information om demens til såvel borgere som ansatte i kommunen - synlighed Støtte til pårørende individuelt og i grupper Udvikling af aktiviteter for yngre demente At understøtte aflastnings muligheder for de pårørende fx aften og weekend tilbud Udvikling af aktiviteter med fokus på fysisk aktivitet At understøtte igangværende aktiviteter (b.la. vandreklubben og haveprojektet) At medvirke i implementering af Forløbsprogram for demens Kompetenceudvikling af personalet indenfor demensområdet Styrke samarbejdet med de frivillige organisationer Etablering af rådgivningscenter (murstensløst) for demens Understøtte projekt om indførelse af velfærdsteknologi Side 7 af 8

277 At medvirke til udviklingen af arbejdet i konsulentgruppe. December 2012 Demenskoordinator Kristine Bojsen-Møller Side 8 af 8

278 Bilag: 7.3. Årsrapport 2011 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 03. juni Kl. 18:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 51614/13

279

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 24. juni 2013

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 24. juni 2013 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 24. juni 2013 Kl. 17:45 i Mødelokale 2, Hvalsø Afbud: Henning Nielsen (V) Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Dagsorden godkendt...1 2. SSÆ - Ændring af

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013 Referat mandag den 3. juni 2013 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3.

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 2. november 2010

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 2. november 2010 Referat tirsdag den 2. november 2010 Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev Bemærk at tidspunktet for mødet er rykket til kl. 18.00. Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering...2

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden"

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af Ældre milliarden Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden" Beslutningstema Der skal tages stilling til hvilke formål Egedal Kommune vil søge de 5,9 millioner kroner, som kommunen tilbydes af

Læs mere

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6 Velfærdsudvalget Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl. 08.30 i F 6 MØDEDELTAGERE Kasper Andersen (O) Emilie Tang (V) Jens Ross Andersen (V) Kim Rockhill (A) Morten Skovgaard (V) Susanne Bettina

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Administrativt revideret februar 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019. Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Tilskud en værdig ældrepleje 2019: Tilskud bedre bemanding i ældreplejen

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre tirsdag den 6. juni Kl. 19:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre tirsdag den 6. juni Kl. 19:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat tirsdag den 6. juni 2017 Kl. 19:00 i Mødelokale 4, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager - Juni...2 3. SSÆ - Arv Grønnehave

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

Nærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune.

Nærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune. Notat til Udvalget for Voksne og Sundhed Sagsnr.: 2012/0011303 Dato: 20. februar 2013 Titel: Fritvalgsområdet potentiale afklaring. Sagsbehandler: Anne Mette Nielsen Leder af Sundhedsstaben Nærværende

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 09-08-2017 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Socialudvalget 09-08-2017 17:00 1 (Åben) Temapunkt: Det gode liv

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 16. januar 2012. Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 16. januar 2012. Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 16. januar 2012 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. SSÆ - Kvalitetsstandard for pejling og GPS

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Åben tillægsdagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Åben tillægsdagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet Åben tillægsdagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet 4. marts 2019 Side 1. Mødedato: 4. marts 2019 Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. 10:30 Mødested: R-428 Fraværende: Lene Smidstrup og Mogens

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 12. november Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby

Referat Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 12. november Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby Referat onsdag den 12. november 2014 Kl. 18:00 i Kantine, Lyndby Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Status på handleplan i Center for Social og Familie...2 3. BU - Eventuelt...7

Læs mere

Referat af møde nr. 11. Mandag d kl Seniorrådet, Egedal Kommune

Referat af møde nr. 11. Mandag d kl Seniorrådet, Egedal Kommune Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 11. Mandag d. 05.12.2016 kl. 8.00. Medlemmer/deltagere Funktion: Tid: Mandag d. 05.12.2016 kl. 8.00. Bjarne Larsen Formand Sted: Mødelokale M1.15 Egedal

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. november 2010. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. november 2010. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 1. november 2010 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Lukket - SSÆ - Præsentation og valg af kunstprojekt

Læs mere

Ældreudvalget. Referat. Dato: Tirsdag den 3. december Mødetid: 17:00-17:55

Ældreudvalget. Referat. Dato: Tirsdag den 3. december Mødetid: 17:00-17:55 Referat Dato: Tirsdag den Mødetid: 17:00-17:55 Mødelokale: Mødelokale B101 Medlemmer: Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), John A. Bilenberg (C), Lars Prier (O), Merete

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83

Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Psykisk pleje og omsorg efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne kvalitetsstandard beskriver Sønderborg Kommunes serviceniveau for psykisk pleje og omsorg

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service RETNINGSLINJER September 2011 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a

Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a Kvalitetsstandard Plejebolig Lov om social service 192a 1. Hvad er lovgrundlaget? Lov om Social Service 192 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem,

Læs mere

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 3. juli 2015 Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal efter servicelovens 139

Læs mere

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde

Notat til drøftelse i Social- og Sundhedsudvalget med afsæt i nuværende Rammer for det frivillige sociale arbejde Tekst markeret med blå - Nuværende rammebetingelser for 2019 Tekst markeret med rød - En evaluering af 18 puljen fra 2017-2019 Tekst markeret med grøn - Forslag til drøftelse for justering gældende fra

Læs mere

Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd

Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd Dette dokument beskriver rammerne for samarbejdet mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd. Dokumentet indeholder også de

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 3. november 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen,

Læs mere

Referat til ÆLDRERÅDSMØDE

Referat til ÆLDRERÅDSMØDE Referat til ÆLDRERÅDSMØDE Der indkaldes hermed til møde i ældrerådet i Holbæk Kommune Tid: Onsdag den 11.04.2018 kl. 10.00 14.00 Sted: Elisabethcentret lokale 1 D, Carl Reffsvej 2, Holbæk Der serveres

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Politikområdet består af 4 distrikter Nord, Øst, Vest og Syd samt et fællesområde. Desuden indeholder området Ældrerådet, tomgangsleje og projekter.

Politikområdet består af 4 distrikter Nord, Øst, Vest og Syd samt et fællesområde. Desuden indeholder området Ældrerådet, tomgangsleje og projekter. Bemærkninger til budget 2017 politikområde Ældre Politikområdet består af 4 distrikter Nord, Øst, Vest og Syd samt et fællesområde. Desuden indeholder området Ældrerådet, tomgangsleje og projekter. I 1.000

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 77 i Aabybro Jammerbugt Kommune

Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 77 i Aabybro Jammerbugt Kommune Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 77 i Aabybro Jammerbugt Kommune Ældrerådet Punkter på åbent møde: 191. Bemærkninger til dagsorden 1 192. Godkendelse af referat fra forrige møde 2 193. Budget 2013

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018 Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2018 Foreløbig redegørelse tilpasses til ansøgningsskema for 2018, når dette foreligger. Kommune: Frederikssund Kommune

Læs mere

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13

FRIVILLIGPOLITIK. August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 FRIVILLIGPOLITIK August 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013. Dok. Nr. 151915-13 Indledning Frivilligpolitikken beskriver rammen for etablering af frivilligråd og kommunens støtte

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 TORSDAG DEN 22. MARTS 2007, KL. 14.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Social- og Sundhedsudvalget 22. marts 2007 Side: 22 Fraværende:

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den 5. december 2017 Mødetidspunkt: 15:00 Husk Julefrokost i gæstekantinen fra kl. 13.00-15.00 Mødelokale: Gæstekantinen på Rådhuset Vallensbæk Stationstorv

Læs mere

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg. Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sønderborg Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 16.932.000 kr. Tilskud bedre

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Budgetopfølgning pr. 30. september 2014 1. Resume Drift Oprindelig budget Korrigeret budget uden over- /underskud Forventet resultat Afvigelse (- = mindreforbrug) I 1.000 kr.

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Person - SSÆ - Orientering om formandsbeslutning

Læs mere

Borgere med demens NOTAT

Borgere med demens NOTAT Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Referat fra ordinært møde Breelteparken Mandag 12.12.2016 kl. 14:15 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Kriterier for anvisning af plejebolig og ældrebolig 3 Frøken Anne Marie Green-Nielsens

Læs mere

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 9. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 9. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2015-2018...2 09-10-2014 Side 1 1. KB - Godkendelse

Læs mere

30 Ældreområdet / Serviceudgifter 6.634

30 Ældreområdet / Serviceudgifter 6.634 Budgetopfølgning pr. 30. juni Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget 6.634 Egentlige tillægsbevillinger 6.900 Finansieret til/fra andre udvalg -266 10 Social Service /

Læs mere

Referat. fra Sundhed & Omsorgsudvalget

Referat. fra Sundhed & Omsorgsudvalget Referat fra Sundhed & Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 21. november 2016 Mødetidspunkt: 13:30-15:30 Mødested: Deltagere: Afbud: Borgmesterens mødelokale Henning Ravn (V), Bente Bendix Jensen (I), Connie

Læs mere

Indstilling. Udbud af hjemmeplejen. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 25. april 2014

Indstilling. Udbud af hjemmeplejen. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 25. april 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 25. april 2014 Udbud af hjemmeplejen 1. Resumé Regeringen har vedtaget at forenkle reglerne for frit valg i hjemmeplejen. Det foreslås derfor, at de private

Læs mere

Referat fra møde i Sundheds- og forebyggelsesudvalget Mandag den 12. januar 2009 Kl i Mødelokale F5, Frederikssund

Referat fra møde i Sundheds- og forebyggelsesudvalget Mandag den 12. januar 2009 Kl i Mødelokale F5, Frederikssund Referat fra møde i Sundheds- og forebyggelsesudvalget Mandag den 12. januar 2009 Kl. 16.30 i Mødelokale F5, Frederikssund Mødedeltagere: Allan Madsen (A) Bente Nielsen (V) Carsten Cederholm (A) Grethe

Læs mere

Afløsning og aflastning

Afløsning og aflastning Ydelsestype Ydelsens ydelsen Pårørende til brugere, som ikke kan være alene pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pårørende bor sammen med og passer brugeren. For de konkrete kriterier til delydelserne

Læs mere

Ældreudvalget. Referat. Dato: Tirsdag den 2. oktober Mødetid: 17:00-17:45

Ældreudvalget. Referat. Dato: Tirsdag den 2. oktober Mødetid: 17:00-17:45 Referat Dato: Tirsdag den Mødetid: 17:00-17:45 Mødelokale: Mødelokale B101 Medlemmer: Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), John A. Bilenberg (C), Lars Prier (O), Merete

Læs mere

Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget

Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget Mødetidspunkt 06-11-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Ældre-,Social- og Sundhedsudvalget 06-11-2018

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 SIDE Forside 4 + 5 + 7 + 19 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016 Ændringsoversigt vedrørende kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal

Læs mere

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den 21.02.2008 kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen side 2 Arne Krydsfeldt mødte kl. 16.40 og deltog derfor ikke fuldt ud i behandlingen

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Referat fra ÆLDRERÅDSMØDE

Referat fra ÆLDRERÅDSMØDE Referat fra ÆLDRERÅDSMØDE Tid: Onsdag den 10. april 2013 kl. 10.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Fraværende: Aase Stær og Preben Jansen 1. Velkomst 2.

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 27-01-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Socialudvalget 27-01-2016 17:00 1 (Åben) Kommissorium for opgaveudvalg

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd

Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd Dette dokument beskriver rammerne for samarbejdet mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd. Dokumentet indeholder også de

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2014-2017 SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. 14:15 Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende:

Læs mere

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Social- og Sundhedsudvalget, november 2017 Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm 2018 2020 Den Nationale Demenshandlingsplan

Læs mere

Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Visiteret dagcentertilbud Serviceloven 79

Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Visiteret dagcentertilbud Serviceloven 79 Sorø Kommune Kvalitetsstandard Visiteret dagcentertilbud Serviceloven 79 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Generel information om kvalitetsstandarder...3 Hvad er en kvalitetsstandard?...3 Sorø

Læs mere

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 NOTAT Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 Børn og Velfærd vil hvert kvartal i en periode fremover fremlægge en status over det specialiserede

Læs mere

SOCIALUDVALGET. Referat

SOCIALUDVALGET. Referat Referat Mødetidspunkt: Fra kl.: 12.30 Til kl.: Mødested: Sjørup Ældrecenter Skivevej 122A, Sjørup Mødenr.: 9 Fraværende: Kenneth Mortensen Sag nr.: Emne: Side: ÅBEN DAGSORDEN 94 Socialudvalgets dagsorden

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt af Socialudvalget den 7. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG... 1

Læs mere

Referat til ÆLDRERÅDSMØDE

Referat til ÆLDRERÅDSMØDE Referat til ÆLDRERÅDSMØDE Der indkaldes hermed til møde i ældrerådet i Holbæk Kommune Tid: Onsdag den 20.06.2018 kl. 10.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale:

Læs mere

Bilag 2: Notat vedrørende høringssvar

Bilag 2: Notat vedrørende høringssvar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg NOTAT 03-09-2013 Bilag 2: Notat vedrørende høringssvar Sundheds- og Omsorgs- og Socialforvaltningen har fra den 21. juni til 4. juli

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 7. oktober 2013

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 7. oktober 2013 Referat mandag den 7. oktober 2013 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Gitte Geertsen (F) Marin Stokholm (A) Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Sorø Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 5.700.000 kr. Tilskud

Læs mere

Budget behandling af spareforslag til "Katalog 2017" S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: VPU

Budget behandling af spareforslag til Katalog 2017 S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: VPU Budget 2017-2020 - behandling af spareforslag til "Katalog 2017" 00.30.10.S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 21. nuar 2016, at der skal

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 27. marts 2017 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: 214, Mødelokale Elise Andersen, Allan S. Andersen, Anders Krantz,

Læs mere

Guide. Ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde ( 18-midl er)

Guide. Ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde ( 18-midl er) Guide Ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde ( 18-midl er) Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriterier for tildeling... 3 Hvem kan søge?... 3 Målgruppe... 3 Hvad kan du søge tilskud til?...

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området Dato: 17. september 2013 kl. 9.00-9.30 Mødested: Odder Rådhus, møderum 6 Mødelokalet er reserveret til formøde for

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Greve Seniorråd. Referat. Greve Kommune. Tirsdag den kl på Strandcentret

Greve Seniorråd. Referat. Greve Kommune. Tirsdag den kl på Strandcentret Greve Seniorråd Tirsdag den 24.11.15 kl. 9-12 på Strandcentret Niels Kjøller (formand) Kirsten Andersen (næstformand) Elo Knudsen Finn Brozek Flemming Vahlgreen Knud Bloksgaard Palle Jacobsen Sigurd Arnfred

Læs mere

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 29. marts 2012

Referat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 29. marts 2012 Referat torsdag den 29. marts 2012 Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Ansøgning om godkendelse som frivillig folkeoplysende forening

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Frederikssund Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2017 Kommune: Frederikssund Kommune Tilskud: 8.880.000 Link til værdighedspolitik: http://www.frederikssund.dk/media/0de01847-1109-46f7-9348-

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

REFERAT. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. november 2010 kl Mødelokale 1, Rådhuset i Hvalsø

REFERAT. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. november 2010 kl Mødelokale 1, Rådhuset i Hvalsø REFERAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Esben Frederiksen Social & Arbejdsmarked D 4646 4720 E esfr@lejre.dk Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Fredericia Kommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: Tilskud bedre bemanding

Læs mere

Bilag Analyse af ældrecentrenes kapacitet

Bilag Analyse af ældrecentrenes kapacitet Bilag Analyse af ældrecentrenes kapacitet Indhold Indledning...3 Et samlet dagcenter...3 De økonomiske konsekvenser...4 Et samlet aflastnings- og rehabiliteringscenter...5 De økonomiske konsekvenser...6

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Ældrerådet. Referat. Greve Kommune. Mandag den kl i mødelokale 1

Ældrerådet. Referat. Greve Kommune. Mandag den kl i mødelokale 1 Ældrerådet Mandag den 06.05.13 kl. 9-12 i mødelokale 1 Niels Kjøller, formand Freddy Aldenborg Elo Knudsen Finn Brozek Peer Ravn Aage Tolberg Afbud: Flemming Vahlgreen Sigurd Arnfred Larsen, sekretær Side

Læs mere

Ansøgning om tilskud til tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter 79 i serviceloven

Ansøgning om tilskud til tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter 79 i serviceloven Ansøgning om tilskud til tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter 79 i serviceloven Læs de nye retningslinjer for tilskud her inden du søger. Hvis du vil sende skemaet pr. e-mail, skal du først

Læs mere

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2018-2021 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. 14:45 Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende:

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Prioritering af puljemidler til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem

Prioritering af puljemidler til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem Acadre sagsnr.: 18/1703 Sagsforløb: SSU- ØU-KB -Åben sag Mødedato: 30-04-2018 Sagsansvarlig enhed: Sagsbehandler: glheps Prioritering af puljemidler til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem Baggrund

Læs mere