Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan Kolding Kommune

Transkript

1 Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan Kolding Kommune September

2 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning 3 5. Metode 4 6. Planens hovedformål og indhold 4 7. Sammenhæng med andre planer 5 8. Miljømålsætninger på EU-niveau 7 9. Miljøvurdering Nedlæggelse af Lunderskov og Jordrup Renseanlæg og overpumpning til Vamdrup Forbedret rensningen af spildevand i det åbne land Foranstaltninger Alternativer Overvågning Kilder Bilag 11 J.nr.: 11/

3 1. Baggrund Næsten alle steder, hvor der sker afløb af spildevand gennem håndvaske, køkkenvaske, fra vaskemaskiner, toiletter m.v. ledes vandet til en eller anden form for rensning, inden det ledes tilbage til naturen. Nu om dage ledes spildevandet fra langt de fleste husstande og virksomheder til større kommunale renseanlæg, hvor det for år siden typisk kun var i de større byer, at spildevandet blev renset i kommunale renseanlæg. I mindre byer og på landet blev spildevandet ledt mere eller mindre urenset ud i den nærmeste drænledning, vandløb eller sø. I dag renser de store moderne kommunale renseanlæg spildevandet meget effektivt. Det rensede spildevand kan som regel ledes ud i vandløb eller i havet uden synlige skadevirkning på vandmiljøet. Efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en samlet spildevandsplan, der beskriver, hvordan spildevandet bortledes og renses. Dette gælder både de aktuelle forhold, men også hvilke tiltag og investeringer, der forventes gennemført i planperioden. 2. Resumé Med spildevandsplanen lægges der op til en nedlæggelse af Lunderskov og Jordrup Renseanlæg og overpumpning af spildevandet til Vamdrup Renseanlæg. Dette vurderes samlet set at give nogle klare forbedringer for vandmiljøet. Reduktionen i vandføringen i Jordrup Bæk og Drabæks Mølleå vil blive minimal, og det vurderes, at dyre- og plantelivet i de to vandløb ikke vil blive påvirket af det. Forøgelsen af vandføringen i Kongeåen som følge af tilledning af mere renset spildevand vil blive meget begrænset. Risikoen for oversvømmelse vurderes derfor til at være meget lille. Driftsmæssigt opnås der el-besparelser med reduceret co 2 udledning til følge. Spildevandsplanen lægger også op til at op mod ca ejendomme i det åbne land, der endnu ikke har etableret forbedret spildevandsrensning, kloakeres. Dette vil også give klare forbedringer for vandmiljøet, idet udledningerne af organisk materiale (BI 5 ), kvælstof og fosfor reduceres med henholdsvis kg, kg og kg pr. år. Samlet vil det gavne miljøtilstanden i vandløbene i de pågældende områder. Desuden vil det gavne tilstanden i Kolding Fjord og Hejls Nor, der er et Natura 2000 område. Den samlede vurdering er, at gennemførelse af spildevandsplanens projekter har en klar positiv indvirkning på miljøtilstanden i vandløb, søer og kystområder. Desuden giver de forbedrede hygiejniske forhold, lokalt i det pågældende vandmiljø. 3. Lov om miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 24/ ) 3, nr. 3, skal der udarbejdes en miljøvurdering af de planer, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, såfremt det vurderes, at planen kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. En kommunal spildevandsplan falder indenfor den type sektorplaner, der umiddelbart skal miljøvurderes efter loven. 4. Screening og afgrænsning Der er foretaget en screening af de forskellige fysiske tiltag spildevandsplanen lægger op til. En screening viser, at følgende tiltag vurderes at skulle miljøvurderes: Nedlæggelse af Lunderskov og Jordrup Renseanlæg og overpumpning til Vamdrup. Forbedret rensningen af spildevand i det åbne land. 3

4 Der er efter screeningen foretaget en afgrænsning til at foretage miljøvurderingen i forhold til følgende: vand (vandløb miljøtilstand og vandføring), folkesundhed (hygiejne) og klima (energiforbrug). Skemaer med screeningerne ses i bilaget 5. Metode Miljøvurderingen er foretaget ud fra oplysninger om recipienternes miljøforhold, herunder miljøtilstand og relevante, kendte miljøproblemer. Desuden data om renseanlæggenes tilførsel og afløb af spildevand samt data om vandløbenes vandføringer. De eventuelle indvirkninger på miljøet af tiltagene i spildevandsplanen er vurderet i forhold til bl.a. de fastsatte miljømålsætninger. 6. Planens hovedformål og indhold Formålet med spildevandsplanen er at beskriver, hvordan Kolding Kommune som spildevandsog miljømyndighed og Kolding Spildevand a/s som forsyningsselskab sikrer, at kommunens borgere og virksomheder kan aflede og få renset spildevandet på en effektiv og stabil måde. Planen skal sikre, at spildevand og overfladevand ikke er årsag til manglende opfyldelse af miljøkrav til vandløb, søer, kystområder og grundvand. Planen beskriver også, hvordan kommunen vil reducere udledningerne af spildevand, der kan forringe badevandskvaliteten, - typisk i forbindelse med kraftig regnvejr i sommerperioden. Planen og dens retningslinjer skal sikre ensartet behandling af borgere og virksomheder i forbindelse med gennemførelse af spildevandsplanen. Planen skal sikre åbenhed om hvad, der skal ske på spildevandsområdet i de forskellige dele af kommunen og hvornår. Endelig danner planen det juridiske grundlag for forskellige beslutninger og afgørelser, som kommunen måtte træffe på spildevandsområdet. Planen er en revision af den hidtil gældende plan, der dækker perioden Efter lovgivningen skal en spildevandsplan revideres, når der sker væsentlige ændringer i spildevandsanlæggene eller forhold, der har indflydelse på håndteringen af spildevandet i kommunen. Revision eller ajourføring af planen sker oftest i form af vedtagelse af tillæg til spildevandsplanen. Typisk hvert fjerde år sker der en hovedrevision, hvor planen rettes til efter aktuelle forhold og hvor planlagte forhold beskrives. En spildevandsplan eller et tillæg til planen udsendes i offentlig høring inden politisk vedtagelse i kommunen. Med spildevandsplanen fortsætter arbejdet med at forenkle den overordnede kloakstruktur. Med nedlæggelse af Jordrup og Lunderskov Renseanlæg arbejdes der mod at samle spildevandsrensningen i hele kommunen på kun tre renseanlæg. Renoveringen af kloaksystemerne, herunder separering af regnvand og spildevand, fortsætter for dels at driftsoptimere og forbedre miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande og dels for at bevare den kapital kloaksystemerne repræsenterer. I det åbne land tages der fat på at etablere forbedret spildevandsrensning på de ca ejendomme, hvor spildevandet endnu ikke renses godt nok. I forhold til tidligere planer sættes der mere fokus på forebyggelse af tilledninger af miljøfarlige stoffer til regnvandssystemerne. Sikring af badevandskvaliteten vil også være et fokusområde. 4

5 7. Sammenhæng med andre planer Spildevandsplanen relaterer sig til en lang række love og planer. Disse er listet op og beskrevet i spildevandsplanens afsnit I planmæssig sammenhæng er alle områder, der i kommuneplanen er udlagt til byudvikling, medtaget i spildevandsplanens plandel, således at det sikret, at der fremover vil kunne ske afledning af spildevand fra disse områder. På miljøområdet forholder spildevandsplanen sig til de gældende regionplaner, der rummer en lang række retningslinjer i forhold til spildevand og miljøkvalitetsmål for vandløb, søer og kystvande. Retningslinjerne i regionplanerne for henholdsvis Vejle Amt og Sønderjyllands Amt fremgår af nedenstående skema. Retningslinje Vejle Amts Regionplan Sønderjyllands Amts Regionplan Vandløb Udledninger af organisk stof og miljøfremmede stoffer fra renseanlæg, ukloakerede ejendomme, regnvandsbetingede udløb, dambrug m.m. skal reduceres i de tilfælde, hvor udledningen hinder, at vandløbenes målsætninger kan opfyldes. Spildevand, der udledes til vandløb, skal renses på en sådan måde, at der nedstrøms udledningen kan opretholdes en faunaklasse 5 eller bedre. For vandløb, der er målsat til afledning af vand, herunder spildevand, kan der accepteres en faunaklasse 4 eller bedre. Spildevandsudledninger må ikke give anledning til synlig forurening, uæstetiske forhold eller uhygiejniske forhold i vandløbene. Søer Udledning af spildevand, miljøfarlige stoffer og andre påvirkninger må ikke forhindre målsætningen for søer i at blive opfyldt. Udledning af utilstrækkeligt renset spildevand skal bringes til ophør. Såfremt målsætningen i særligt forureningsfølsomme vandløb ikke er opfyldt, skal der ske en forbedring af rensningen af spildevandet fra ejendomme i oplandet til disse vandløb, før der kan ske udledning. Rensningsniveauet på udledningerne skal forbedres til et niveau, der mindst svarer til biologisk rensning med ammoniakfjernelse. Det betyder, at der mindst skal etableres typegodkendte SO-anlæg. Tilledning af spildevand via udløb eller dræn direkte eller indirekte til særligt forureningsfølsomme søer skal begrænses mest muligt. 5

6 Såfremt målsætningen ikke er opfyldt, skal spildevandet fra beboelser i det åbne land mindst renses biologisk med fosforfjernelse (OP-anlæg) før udledning til søer eller til vandløb med udløb til søer. Kystvande Kystvande skal generelt sikres et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Desuden skal der være gode hygiejniske og æstetiske forhold. Spildevandsudledninger må ikke give anledning til synlig forurening, uæstetiske - eller uhygiejniske forhold i søerne. Vandkvaliteten i fjordene, Lillebælt og Vadehavet skal som udgangspunkt sikres gennem opretholdelse af de rensningskrav og udlederkravværdi er for organisk stof, fosfor og kvælstof, der er fastlagt for udledninger fra kommunale spildevandsanlæg og industrielle udledninger i Vandmiljøplanen. Udlederkrav for øvrige stoffer fastlægges på grundlag af de enkelte udledningers indhold af forurenende stoffer. Det skal i den forbindelse sikres, at udledningerne ikke strider mod recipientkvalitetsmålsætningernes kvalitetskrav. Husspildevand Farlige stoffer til vandområderne I oplandet til vandløb, søer eller fjord og hav, hvor målsætningen ikke er opfyldt eller hvor der forekommer dårligt badevandskvalitet og hvor spildevandsudledningen fra ejendomme udgør en væsentlig årsag, skal der ske en reduktion, som fastlægges i de kommunale spildevandsplaner. Udledninger af spildevand må ikke medføre overskridelse af de fastsatte vandkvalitetskrav. Derudover må koncentrationer af giftige stoffer i vand, sediment og organismer ikke være højere end baggrundsværdierne for de enkelte stoffer. For at sikre opfyldelsen af målsætningerne og dermed god vandkvalitet i de mest forureningsfølsomme vige og nor, skal udledningerne af spildevand til disse vandområder nedbringes mest muligt. Der skal både ske en forbedring af rensningen af spildevandet fra ejendomme med direkte og indirekte spildevandsudledninger. Spildevandsrensningen skal som minimum have et niveau, der sikrer mod uhygiejnisk udledning. Det betyder, at renseniveauet på udledningerne skal forbedres til et niveau, der svarer til biologisk rensning (der skal mindst etableres typegodkendte O-anlæg). Vilkår og udlederkrav for farlige stoffer skal fastsættes således, at recipientkvalitetsmålsætningernes kvalitetskrav for de enkelte vandområder vil kunne sikres opfyldt. Tilførslen til vandområderne af visse farlige 6

7 stoffer skal nedbringes mest muligt gennem anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi direkte ved forureningskilden inden udledning af processpildevand til de kommunale renseanlæg eller til egen direkte udledning. Større kommunale renseanlæg Større private renseanlæg Nedsivningsanlæg Reduktion af vandføring Nye fælleskloakerede oplande For kommunale anlæg, som hindrer en opfyldelse af målsætningen for vandområderne, skal der enten stilles krav om forbedret rensning eller skal en afskæring af spildevandet. For større, private spildevandsanlæg som hindrer opfyldelse af målsætningerne for vandområderne, eller er årsag til dårlig badevandskvalitet skal der stilles krav om forbedret rensning. I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker må der ikke etableres nedsivningsanlæg med en belastning på over 30 PE, samt anlæg til nedsivning af processpildevand og overfladevand fra offentlige veje og parkeringsarealer for mere end 20 biler. Kommunen skal ved nye regnudledninger etablere foranstaltninger, der reducerer vandføringen inden udledning finder sted til recipient. Der må ikke gives tilladelse til overløb fra nye fælleskloakerede oplande. Ved nedsivning for anlæg over 30 personækvivalenter i områder med almindelige og særlige drikkevandsinteresser skal ansøgeren skaffe dokumentation for, at nedsivningen ikke kan skade grundvandsressourcen. Eksisterende fælleskloakerede oplande Der skal ved revision af tilladelser til overløb fra eksisterende fælleskloakerede oplande sættes fokus på den nuværende recipientpåvirkning og om nødvendigt ske en skærpelse i overløbsfrekvensen eller etableres sparebassiner. 8. Miljømålsætninger på EU-niveau Den danske del af vadehavet er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, både af hensyn til fugleinteresser (Ramsarområde og fuglebeskyttelsesområde) og andre naturinteresser (habitatområde) og er dermed en del af Natura 2000 netværket. Netværkets formål er at sikre opretholdelse eller i givet fald genopretning af en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper i deres naturlige udbredelsesområde. Den sydlige del af Lillebælt og Hejls Nor er også udpeget som Natura 2000 område. 7

8 Alle tre kystområder modtager renset spildevand fra kommunale renseanlæg i Kolding Kommune og fra ukloakerede ejendomme i det åbne land. 9. Miljøvurdering 9.1 Nedlæggelse af Lunderskov og Jordrup Renseanlæg og overpumpning til Vamdrup Kapaciteten på Lunderskov Renseanlæg udnyttes fuldt ud og vil formentlig blive overskredet i løbet af få år. Det indebærer, at anlægget fremover i spidsbelastninger vil blive overbelastet med risiko for at spildevandet ikke renses godt nok i forhold til kravværdierne. Det vil betyde en yderligere belastning og forurening af Drabæks Mølleå, Kolding Å og i sidste ende Kolding Fjord. Miljøtilstanden i Drabæks Mølleå er tilfredsstillende, men med en forøgelse af tilledning af forurenende stoffer, vil der være risiko for, at miljømålsætningen ikke vil kunne opfyldes. Med nedlæggelsen af de to renseanlæg fjernes der vand i form af renset spildevand fra Kolding Å systemet. Det fører til en reduceret vandføring i henholdsvis Drabæks Mølleå og Jordrup Bæk. Det kunne være til skade for plante- og dyrelivet i de to vandløb. Omvendt vil der komme en forøgelse af vandmængden i Kongeåen, der modtager det rensede spildevand fra Vamdrup Renseanlæg. Det kunne give anledning til øget risiko for oversvømmelse i området Vandføringen i Jordrup Bæk ovenfor udledningen af det rensede spildevand fra Jordrup Renseanlæg vurderes til at være tilstrækkelig til, at der kan opretholdes et varieret smådyrsliv og en god fiskebestand. De seneste undersøgelser viser, at miljøtilstanden vurderet ud fra smådyrslivet er tilfredsstillende og at der er god og naturlig ørredbestand Ved renseanlægget er medianminimumsvandføringen i Jordrup Bæk er på ca. 9 l/sek. Tørvejrs vandmængden fra Jordrup Renseanlæg, som er den mængde vand Jordrup Bæk mister i de kritiske situationer, ligger på ca. 6 l/sek. Det vil sige, at den nedre del af vandløbet mister 6 l/sek. af de samlede 15 l/sek. Dette vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være et problem for natur- og miljøtilstanden i vandløbet. Selvom Jordrup Renseanlæg overholder kravene til udledningen vil det klart være til gavn for vandkvaliteten i Jordrup Bæk, at udledningen af renset spildevand ophører. Den nedre del af Drabæks Mølleå mister ca. 12 l/sek. ved nedlæggelsen af Lunderskov Renseanlæg. Medianminimumsvandføringen i vandløbet ved renseanlægget er på ca. 22 l/sek. Så lige som med Jordrup Bæk vil der være tilstrækkeligt vand til at opretholde en god miljøtilstand, ligesom ophør af udledning af renset spildevand klart vil være til gavn for natur- og miljøtilstanden i Drabæks Mølleå. Nedlæggelsen af Jordrup og Lunderskov Renseanlæg vil også være til gavn for miljøtilstanden i Kolding Fjord, der lider under for store tilledninger af næringsstoffer. Fra de to renseanlæg udledes der ca. 300 kg fosfor, omkring 1500 kg kvælstof og 2160 kg organisk stof. I Kongeåen, der fremover får tilledt yderligere 18 liter renset spildevand i sekundet, er medianmaksimumvandføringen på omkring 904 l/sek. Det er en forøgelse på ca. 2 %. Risikoen for oversvømmelse ved Kongeåen som følge af det ekstra spildevand må derfor vurderes som værende yderst begrænset. 8

9 Der er en meget stor overskudskapacitet på Vamdrup Renseanlæg, og det vil nemt kunne klare den forøgede tilledning af urenset spildevand. Samtidig er renseprocesserne på anlægget mere effektive end på anlæggene i Lunderskov og Jordrup. Eksempelvis renser anlægget i Vamdrup kvælstof ned til omkring 2,5 mg/l, hvor anlægget i Lunderskov kun kan rense ned til omkring 8 mg/l. Det vurderes, at alle krav til udledningen fra Vamdrup Renseanlæg også fremover vil kunne overholdes og at Kongeåen nedenfor udledningen vil kunne opfylde miljømålsætningen. Til Vadehavet, der i sidste ende modtager spildevandet fra Vamdrup Renseanlæg vil der være en lille forøgelse af næringsstoffer. Forøgelsen vil dog i forhold til de samlede tilførsler til Vadehavet være yderst beskeden og vil på ingen måder få en synlig effekt i Vadehavet. Nedlæggelsen af renseanlæggene i Lunderskov og Jordrup vil give nogle markante driftsbesparelser, ikke mindst i forhold til el-forbruget. Selvom der skal bruges en del strøm til at pumpe spildevandet til Vamdrup, vil der nettomæssigt set ske et meget betydeligt fald i el-forbruget. Det vil medføre en reduktionen af CO2 udledningen. 9.2 Forbedret rensningen af spildevand i det åbne land Af de ca ejendomme i Kolding Kommune, hvor der skal etableres forbedret rensning af spildevandet, vurderes det, at ca. 90 %, svarende til ca. 990 ejendomme, vil blive kloakeret og dermed koblet til et kommunalt renseanlæg. Rensningen af spildevandet på ejendomme i det åbne land, hvor spildevandet blot løber gennem en simpel bundfældningstank, er ret beskeden. Som regel ender spildevandet derfra i nærmeste drænledning eller vandløb. Ved at tilkoble op mod 1000 ejendomme til kommunale renseanlæg, hvor rensningen er langt mere effektiv, skånes vandmiljøet for ca kg BI 5 (organisk materiale), kg kvælstof og kg fosfor. De ejendomme, der kloakeres, ligger primært i oplandet til Kolding Fjord og især i oplandet til Hejls Nor. Kloakeringen her vil hjælpe med til at opnå en gunstig bevaringsstatus for de beskyttede arter og naturtyper i området. Det spildevand, der i mere eller mindre urenset tilstand ledes ud i drænledninger, grøfter og vandløb, udgør en sundhedsrisiko for mennesker, idet der kan være sygdomsfremkaldende bakterier i spildevandet. Nogle steder sker udledningen af spildevandet diffust på jordoverfladen, hvor mennesker færdes. En kloakering vil helt fjerne spildevandet fra grøfter og vandløb og dermed eliminere sundhedsrisikoen. 10. Foranstaltninger For at undgå, begrænse og så vidt muligt opveje enhver eventuel væsentlig negativ indvirkning på miljøet ved planens gennemførelse bør følgende foranstaltninger gennemføres: 9

10 En systematisk gennemgang og registrering af alle regnbetingede udløb fra renseanlæg og kloaksystemer. Overløbsbygværker, der endnu ikke har fået installeret måleudstyr til registrering af overløb, overløbsvarighed og overløbsmængde, skal have dette installeret. Således vil man kunne beregne de udledte mængder af fosfor, kvælstof og organisk materiale. Der skal ske en målrettet indsats i forhold til at sikre at overløb af spildevand ikke giver anledning til dårlig badevandskvalitet ved kommunens kyster og badestrande. Procedurebeskrivelse for driften af regnvands- og spildevandsbassiner og overfaldsbygværker, med angivelse af driftspraksis omkring vurdering af oprensningsbehov for bassinanlæg med overløb. En vurdering af de miljømæssige forhold i forbindelse med større ændringer på det eksisterende ledningssystem og i forbindelse med den overordnede projektering af kloakering af nye udstykninger. 11. Alternativer I forhold til nedlæggelse af Jordrup Renseanlæg og overpumpning til Lunderskov Renseanlæg har det været overvejet, at overpumpe spildevandet til Vester Nebel by og derfra videre til Kolding Centralrenseanlæg. Ved et såkaldt 0-alternativ (hvor der ikke foretages ændringer) vil der være risiko for øget forurening af Drabæks Mølleå, fordi Lunderskov Renseanlægs kapacitet sandsynligvis overskrides. I forbindelse med etablering af forbedret rensning af spildevandet i det åbne land kunne man have valgt, at en langt højere andel af de pågældende ejendomme skulle etablere lokale renseforanstaltninger. En høj andel der kloakeres, svarende til ca. 90 % af de resterende 1100 ejendomme, vurderes som den miljømæssigt bedste løsning og samtidig den mest langtidssikrede løsning, - også for de enkelte ejendomme. Ved 0-alternativet ville forureningen af de mindre vandløb fortsætte. Endvidere vil den dårlige miljøtilstand i bl.a. Hejls Nor kunne blive fastholdt, hvis der ikke etableres bedre rensning af spildevandet i det åbne land. 12. Overvågning Miljøtilstanden i vandløbene, der hvor der sker udløb fra kommunale renseanlæg, undersøges løbende af Naturstyrelsen Ribe, idet de hvert eller hvert andet år foretager biologiske vandløbsbedømmelser efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Renseanlæggene udfører en egenkontrol samt en ret omfattende overvågning af indløb, udløb samt renseprocesserne på anlæggene for at sikre en optimal drift. Der må forventes forbedringer af tilstanden i vandløbene i de områder, hvor der sker kloakering af ejendomme i det åbne land. Disse forbedringer vil blive dokumenteret. Dels gennem Naturstyrelsen Ribes generelle overvågning af tilstanden i vandløbene. Kolding Kommune vil i 10

11 udvalgte områder og udvalgte vandløb foretage undersøgelser, der kan dokumentere effekten af den forbedrede rensning af spildevandet eller kloakeringen. 13. Kilder - Miljøportalen, WinBio-databasen med data fra undersøgelser af fisk og smådyr i vandløb - DTU Aqua, Udsætningsplan for Kolding Å, Vejle Amt, beregnede data fra vandføringsmålinger - Naturstyrelsen Ribe, beregnede data fra vandføringsmålinger - Kolding Spildevand a/s, Miljø og arbejdsmiljøredegørelse Bilag Skemaer til screening. Se følgende sider. 11

12 Miljø- og sundhedsscreening - Spildevandsplan Kolding Kommune Tiltag: Nedlæggelse af Lunderskov og Jordrup Renseanlæg Status: Spildevandet fra Lunderskov by og nogle omkringliggende småbyer renses på Lunderskov Renseanlæg. Det rensede spildevand ledes ud i Drabæks Mølleå, der løber til Åkær Å, Kolding Å og Kolding Fjord. Spildevandet fra Jordrup by renses på Jordrup Renseanlæg og afledes til Jordrup Bæk, der løber til Åkær Å, Kolding Å og Kolding Fjord. Planlagt tiltag: Lunderskov Renseanlæg nedlægges. Spildevandet ledes til renseanlægget i Vamdrup. Der vil i et vist omfang ske separatkloakering i Lunderskov, således at en del af regnvandet ikke ledes til Vamdrup, med fortsat ender i Drabæks Mølleå. Forud for nedlæggelsen af Lunderskov Renseanlæg nedlægges Jordrup Renseanlæg og spildevandet føres til Lunderskov Renseanlæg. Baggrund for tiltag: Renseanlægget i Lunderskov er overbelastet i forhold til dets kapacitet. Renseanlægget i Vamdrup har derimod ret stor overskudskapacitet. Ved at nedlægge anlægget i Lunderskov kan der opnås en driftsbesparelse. Renseanlægget i Jordrup er et ret lille anlæg på kun ca. 700 PE. Det nedlægges for at opnå driftsmæssige fordele og besparelser. Miljøpåvirkning: Parameter Natur Jordbund Vand Luft Klima * Særlige forhold Der flyttes vand fra et vandløbssystem til et andet. Reduktion af spildevand til vandløb. Mindre energi forbrug Befolkning - levevilkår Folkesundhed Landskab Kulturarv Ressourcer *Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig negativ påvirkning Gul: Påvirkning afhængig af udførelse Grøn: Positiv eller neutral påvirkning Konsekvensvurdering: Det rensede spildevand flyttes fra Kolding Å systemet til Kongeå systemet. Ved at flytte spildevand fra et vandløbssystem til et andet, vil der være risiko for reduktion af vandføringen i det system, der mister vandet. Dette kunne være til skade for plante- og dyrelivet i vandløbet. Omvendt vil der i det vandløb, der tilføres yderligere vand, være risiko for oversvømmelse. Afbødende foranstaltninger: Der foretages separering af en del af regnvandet og spildevandet i Lunderskov. En del af regnvandet bliver således i oplandet og ledes til Drabæks Mølleå. Konklusion: Tiltaget kan have så væsentlige indvirkninger, at dette skal miljøvurderes. Miljøindvirkningerne ses på vandløbssystemerne. 12

13 Miljø- og sundhedsscreening - Spildevandsplan Kolding Kommune Tiltag: Forbedret spildevandsrensning i det åbne land Status: I Kolding Kommune mangler der at blive etableret forbedret rensning af spildevandet på ca ejendomme i det åbne land. Planlagt tiltag: Størstedelen af de 1100 ejendomme forventes tilsluttet det offentlige kloaknet. På de øvrige ejendomme skal der laves lokale renseforanstaltninger. Baggrund for tiltag: I henhold til lov om forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land har de tidligere amter udpeget områder, hvor der skal etableres bedre rensning, idet vandløb, søer eller kystområder påvirkes væsentligt af spildevandet fra ejendommene. For at forbedringerne kan gennemføres, skal de pågældende områder fremgå af kommunernes spildevandsplaner. Miljøpåvirkning: Parameter Natur Jordbund Vand Luft Klima Befolkning - levevilkår Folkesundhed * Særlige forhold Færre forurenende stoffer til vandmiljøet Forbedrede hygiejniske forhold Landskab Kulturarv Ressourcer *Miljøpåvirkning, sammenfattet: Rød: Væsentlig negativ påvirkning Gul: Påvirkning afhængig af udførelse Grøn: Positiv eller neutral påvirkning Konsekvensvurdering: Udledningen af næringsstoffer og organisk materiale til vandløb, søer og kystområder vil blive reduceret. Med en mindre mængde utilstrækkeligt renset spildevand vil de hygiejniske forhold blive forbedret, idet der kommer færre potentielt sygdomsfremkaldende bakterier ud i vandmiljøet. Afbødende foranstaltninger: Der vil ikke være nogen negative indvirkninger på miljøet ved tiltaget. Konklusion: Tiltaget kan have så væsentlige indvirkninger, at dette skal miljøvurderes. Miljøindvirkningerne ses på vandløb, søer og kystområder. Desuden en indvirkning på hygiejniske forhold. 13