Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015"

Transkript

1 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet

2 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Forsidefotos: Øverst: Vilde ørred- (øv.) og laksesmolt. Midt: Smoltfælden i Ganer Å Nederst: Projektområde Ganer Å og Hestholm Sø. 1

3 I foråret 2015 blev der opsat en smoltfælde i nedre Ganer Å, før udløbet i den lavvandede Hestholm Sø. Fælden fiskede i perioden 8. april maj. Formålet var at undersøge omfanget af smoltnedtrækket fra Ganer Å - Kirke Å-systemet, og hvordan dette fordelte sig på laks og ørred, vilde og udsatte. Der blev fanget i alt 725 smolt i fælden, fordelt på 217 ørreder (heraf 21 udsatte) og 508 laks (heraf 313 udsatte). Med en effektivitet (%) på fælden vurderet til gennemsnitligt 36,4 % for hele perioden, blev estimatet for det samlede smoltnedtræk i fældeperioden beregnet til smolt. Korrigeret for et smoltnedtræk uden for fældeperioden, fundet ved sammenligning med data fra en samtidig smoltundersøgelse af DTU Aqua ved Villestrup Å, blev det totale smoltnedtræk fra Ganer Å-systemet i foråret 2015 estimeret til smolt. Undersøgelsen blev udført af frivillige fra bl.a. Skjernådalens Lystfiskerforening med Danmarks Center for Vildlaks (DCV) som projektledere for Ringkøbing-Skjern Kommune og Naturstyrelsen Blåvandshuk. Hestholm Sø og Ganer Å Hestholm Sø (forsidefoto) blev skabt i år 2000 i forbindelse med Skjern Å-restaureringen (Andersen, 2005). Det var oprindeligt meningen at Skjern Å skulle gennemløbe to lavvandede søer (Hestholm Sø og Dam Sø), på drænede engarealer som havde sat sig med op til 1½-2 meter siden udretningen af Skjern Å i 1960 erne. Denne plan blev dog ændret, da det daværende Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU, nu DTU Aqua) vurderede at de indskudte lavvandede engsøer ville medføre en stor prædation og dødelighed på lakse- og ørredsmolt i søerne (Koed, 1995). For at opnå en betydelig tilbageholdelse af N&P ved Skjern Å-projektet, samt et attraktivt område for fuglelivet, blev Hestholm Sø alligevel en realitet, dog kun projekteret med tilløb fra Ganer Å. Søen har et areal på ha, afhængig af vandstanden og vandføring i Skjern Å. Skjern Å har minimum fire overløb til Øster Hestholm og Hestholm Sø, nogle ved deciderede huller i brinken, andre ved overløb på steder hvor brinkerne er lave (pers. obs. 25. juni 2015 ved middel vandstand). Dette betyder, at vandgennemstrømningen i Hestholm Sø er blevet væsentlig forøget, specielt i perioder med høj vandstand i Skjern Å. I 2001 blev det vurderet at der var en bestand på ca stk. gedder i Hestholm Sø, efter geddernes første gydesæson i søen. En adfærdsundersøgelse af gedderne i Hestholm Sø i viste at gydemodne gedder fra både Skjern Å og Ganer Å vandrede mellem søer og vandløb, og undersøgelser af maveindholdet i gedder fra Hestholm Sø i smoltnedtræksperioden viste, at der var en betydelig smoltprædation i Hestholm Sø (Iversen, 2004). Ganer Å-systemet rummede for 10 år siden en række dambrug med tilhørende spærringer ved vandindtag, og Ganer Å var reguleret på de nederste ca. 10 km. Gennem en række vandløbsrestaureringstiltag, fra meget store til små, er vandløbskvaliteten siden da blevet forbedret markant. Projekter finansieret af Miljømilliarden, EU-Life, diverse puljer og fonde samt fisketegnsmidler har resulteret i, at der fra 2016 ikke vil være spærringer i Ganer Å-systemet, ca. 10 km vandløb er blevet genslynget og der er etableret en lang række gyde- og opvækstområder for laks og ørreder. De mange vandløbsrestaureringsprojekter har ikke haft den positive effekt på antallet af returnerende gydelaks og havørred som man kunne forvente. Kvalitative fiskeundersøgelser udført af Ringkøbing-Skjern Kommune og DCV på mange kilometer vandløb i Ganer Å og Kirke Å i november- 2

4 december i årene 2008, 2010 og 2011 viste, at antallet af store gydelaks og havørreder var meget lavt. Således blev der kun registreret 1-3 gydelaks pr. undersøgelse, og ligeledes ganske få havørreder. Ved yngelundersøgelser foretaget ved elfiskeri på gyde- og opvækstområder i både hovedløb og tilløb er der dog fundet gode bestande af ørreder og lakseyngel lokalt i vandsystemet (Ganer Å parken, Kirke Å i Skjern By, Ganer Å nedstrøms Rækker Mølle Sø, Bundsbæk Møllebæk v. Kongsholm Vest m. fl.), med tilfredsstillende yngeltætheder af ørred/laks. Ringkøbing-Skjern Kommune har i årene finansieret en bestandsophjælpende indsats for især laksen i Ganer Å-systemet, med udsætninger af årligt års laks fordelt på Ganer Å og Kirke Å. Alle udsatte laks har fået bortopereret fedtfinnen. I 2015, blev der ekstraordinært udsat 500 store 1-års ørreder d. 10. april, sammen med års laks hvoraf ca. 25 % var smolt (vurderet). Undersøgelse af smoltnedtrækket i Ganer Å systemet Den udeblevne fremgang i antallet af returnerende gydefisk af laks og ørred formodes at skyldes en stor dødelighed i Hestholm Sø, når laksesmoltene i en størrelse på ca. 15 cm svømmer nedstrøms mod hav og Ringkøbing Fjord. I søen er der ingen gennemgående strømrender, hvilket forsinker smoltens passage og udsætter dem for stor prædationsfare fra de mange gedder i søen, samt fiskespisende fugle som skarv (som raster på øer på Hestholm Sø), fiskehejre, stor skallesluger, m.fl. DTU Aqua har, ved undersøgelser af smoltdødeligheder i de etablerede Årslev Engsø og Egå Engsø, fundet meget store tab på % i disse søer (www.fiskepleje.dk). Disse søer ligner Hestholm Sø meget, idet de også er store (ca. 100 og 130 ha) og lavvandede, samt beliggende nedstrøms i vandløbene Århus Å/Lyngbygård Å og Egå.. Med en undersøgelse af smoltnedtrækket i Ganer Å-systemet, ønskede man fra de deltagende parters side at belyse det nuværende smoltnedtræks omtrentlige størrelse, og sammensætningen af smoltnedtrækket: Hvad er antallet af laks og ørred, hvor stor en del er udsatte fisk og hvor mange er vilde som resultat af naturlig selvreproduktion på gydebankerne? Såfremt undersøgelsen kunne påvise et smoltnedtræk af en betydelig størrelse i 2015, vil man kunne få bekræftet at å-systemet p.t., som forventet, rummer gyde- og opvækstområder af god kvalitet som kan producere et betydeligt antal ørred og laks. Smoltundersøgelsen skal skabe grundlag for evt. opfølgende forundersøgelser af mulighederne for at skabe bedre smoltpassage og -overlevelse ved Hestholm Sø. Metode Smoltundersøgelsen blev udført under forudsætning af et lavt udgiftsniveau, hvilket betød at store dele af det praktiske arbejde blev udført af 15 frivillige, primært medlemmer af den lokale Skjernådalens Lystfiskerforening. Af samme årsag blev smoltfældens driftsperiode fastlagt ud fra resultaterne fra smoltundersøgelser i Skjern Å fra 2002 og Figur 1 viser daglige fangster fra smoltundersøgelsen Vurderet herudfra blev en hovedudtræksperiode udpeget, som den periode Ganer Å-fælden skulle fiske, d. 8. april 13. maj, markeret med røde bjælker (figur 1). Inden opsætning af fælden blev der isat en grødespærre ved vandoverfladen ca. 50 m. opstrøms smoltfælden. 3

5 Figur 1: Resultaterne fra smoltundersøgelsen i Skjern Å Driftsperioden for Ganer Å- smoltfælden er markeret med de røde bjælker. En stor ruse (forside og figur 2) med 5 meter radarme blev sat op i hele åens bredde ved grødeopsamlingspladsen opstrøms Hestholm Sø og diget. Positionen var velegnet idet adgangsforholdene med bil var gode, bunden var fast med sand, grus og sten, og vanddybden var tilpas lille i hele bredden så fælden kunne tømmes og renses ved vadning. Radderne blev påmonteret en jernkæde nederst for at holde bunden, og fæstnet til pæle spulet i vandløbsbunden med spulepumpe for ca. hver anden meter. I rusen var der én kalv påmonteret påbudt odderrist med 9 x 9 cm maskestørrelse. Nedtrækkende smolt blev opsamlet i en smoltkasse for enden af rusen, hvorfra fældefangsterne blev opfisket med net. Fælden blev tømt dagligt, og radderne og odderristen blev renset efter registrering af fældefangster. Vandstand og vandtemperatur ved fælden blev aflæst dagligt. Fiskene blev bedøvet (Benzokain) og derefter artsbestemt. Lakse- og ørredsmolt (forsidefoto) blev målt til cm. og kontrolleret for finneklip (udsatte laks) og/eller blækmærke (genfangster). Andre fiskearter blev genudsat umiddelbart nedstrøms fælden efter at bedøvelsen var aftaget. Laks og ørred blev efter registrering transporteret nedstrøms Hestholm Sø og sat ud i Hestholmkanalen, for at forbedre deres chancer for overlevelse. De samlede smoltfangster (C) i fælden blev opgjort for fældeperioden, og ved anvendelse af fældeeffektiviteter (P) fra to undersøgelsesperioder blev estimater (N) for smoltnedtrækket i fældeperioden beregnet ved: N = C / P Figur 2: Skitse af fældeåbning. 4

6 Ved sammenligning med smoltnedtræksdata fra samtidig smoltfældedrift i Villestrup Å (DTU Aqua), blev det der lavet en vurdering af, hvor stor en del af det samlede udtræk for hele smoltnedtræksperioden man kan formode har fundet sted udenfor Ganer Å-smoltfældens driftsperiode. Effektivitetsundersøgelse For at undersøge fældens effektivitet blev der udført to mærkninggenfangstundersøgelser. I første mærkningsperiode blev smolten mærket med blæk (PanJet umiddelbart bag gatfinnen (figur 3), og genudsat ved Kikkassen i Ganer Å, ca. 1,5 km opstrøms fælden. I anden mærkningsperiode blev blækmærket placeret umiddelbart foran gattet, og fiskene blev udsat 100 meter opstrøms fælden. Fældeeffektiviteten blev beregnet ved: Figur 3: Ørredsmolt blækmærket bag gatfinnen. P (Effektivitet) = Antal genfangster R / Antal mærkede smolt M Resultater Tabel 1 og figur 4 viser de samlede fældefangster for perioden opgjort på seks grupper: Vilde, udsatte og total laks og ørreder. Tabel 1: Fældefangster for perioden 8. april maj. Ganer Å smoltfælde Laks vild Laks udsat Laks total Ørred vild Ørred udsat Ørred total smolt total C Antal smolt

7 600 Smoltfangster Ørred vild Ørred udsat Ørred total Laks vild Laks udsat Laks total Figur 4: Total smoltfangster opdelt på laks og ørreder, hhv. udsatte, vilde og total. Totalt set udgjorde vilde smolt 54 % af smoltfangsterne (391 ud af 725) Figur 5 viser smoltfangster total for perioden, med vandtemperatur og ændringer i vandstand målt ved fælden. Bemærkninger til figur 5 og fældedriften: 7/4: Fælde startet op. 10/4: Udsætning af års ørreder og års laks fra DCV i Ganer Å og Kirke Å 13/4: Fælden blokeret af grøde v. odderrist, vandstand ca. 5 cm højere end radder. 19/4: Meget grøde og skidt i radder og odderrist. 28/4: Der var opstået et ca cm dybt hul (sug) under radderne tæt ved fælden. 2/5 5/5: Meget skidt i vandet, radder meget beskidte og odderrist helt el. delvist spærret. 6/5: Radder renset morgen, eftermiddag og aften op i døgnet op til tømning. 8/5 12/5: Meget skidt i vandet, radder meget beskidte og odderrist helt el. delvist spærret. 13/5: Fælde taget op, en del skidt v. odderrist. Fra d. 2. maj var der meget skidt i vandet, hvilket var sammenfaldende med påbegyndelsen af oprensningen af et søområde m. grøfttilløb til åen ca. 500 meter opstrøms fælden. Dette arbejde stod på ca. 1 uge. Radderne var i den periode og efterfølgende meget beskidte, hvilket medførte at vandet spulede sig længere ned under radderne Vandstrømmen under radderne tog til i løbet af natten og morgenen, hvor tilstopningen af radderne gradvist blev værre. Odderristen og kalven foran denne var ligeledes meget sat til og ofte næsten helt stoppet på tidspunktet for fældetømningen. Der var ganske få smolt i fælden i den periode. 6

8 Smolt Vandstand Temp Figur 5: Daglige smoltfangster samt vandtemperatur og vandstand v. fælden. Figur 6 viser daglige fældefangster af smolt delt op på ørred og laks Ørred Laks Figur 6: Daglige fangster af lakse- og ørredsmolt. 7

9 Tabel 2 viser resultaterne fra fældeeffektivitetsundersøgelserne for mærkningsperiode 1 ( april) og 2 ( april), samt estimater for det samlede smoltnedtræk for fældeperioden ud fra de beregnede effektiviteter. Tabel 2: Resultater fra effektivitetsforsøg for smoltfælden, samt estimater for det samlede smoltnedtræk (N)for fældeperioden som funktion af fældeeffektivitet (P). M = Mærkede smolt; R = Genfangede smolt; C = total smoltfangster. Mærkede Genfangede Effektivitet Smoltfangster Bestandsestimat M R P C N april , april , Fra perioden 1. marts til 12. juni havde DTU Aqua en smoltfælde opstillet i Villestrup Å tæt ved udløbet i Mariager Fjord. Fælden var lavet som en ålekiste, hvor alle nedtrækkende fisk opsamles i en smoltkasse. Figur 7 viser på et søjlediagram hvordan de smoltfangster i fælden i Villestrup Å fordelte sig over fældens driftsperiode. Ganer Å-smoltfældens driftsperiode er markeret med hvid firkant. Sort pil markerer start på periode med meget skidt i vandet og lav effektivitet af Ganer Å-fælden. Figur 7: Smoltfældefangster i totalfælde opstillet af DTU Aqua i Villestrup Å, Fra fiskepleje.dk. Med hvid firkant er smoltfældeperioden for Ganer Å markeret. Den sorte pil markerer starten af perioden maj med store mængder skidt i fælde og radder i Ganer Å, og deraf forventet meget lille fældeeffektivitet (til sammenligning se figur 5). Data fra Villestrup Å-undersøgelsen var endnu ikke publiceret i forbindelse med nærværende afrapportering, på hjemmesiden fiskepleje.dk var det totale antal fangede smolt for perioden opgjort til stk. En omtrentlig optælling af smoltfangster i Villestrup Å-fælden udenfor perioden hvor 8

10 Ganer Å-fælden var aktiv, blev foretaget ud fra figur 7. Her fremgår det at ca (ca. 28 %) af smoltene gik i Villestrup-fælden i perioden udenfor 8. april 13. maj, heraf ca på ét døgn, d. 27. marts. Overføres disse tal til Ganer Å-undersøgelsen, kan det totale antal fældefangster og bestandsestimater ganges med en faktor 1,38 for at tage højde for smoltnedtrækket uden for Ganer Å- fældens aktive periode. Tabel 3 viser antallet af smolt fanget i fælden og bestandsestimaterne beregnet ud fra de to effektivitetsundersøgelser, når antallet korrigeret med faktor 1,38. Tabel 3: smoltfangster og bestandsestimater korrigeret for smoltperiode med faktor 1,38. Smoltfangster C Bestandsestimat N P = 36,4 Bestandsestimat N P = 8,5 Antal smolt Korrigeret for periode I perioden 2. maj 12. maj, hvor Ganer Å-fælden fiskede med dårlig effektivitet p.g.a. skidt i radder og fældeindgang, blev der fanget ca smolt i Villestrup Å-fælden, heraf ca smolt på ét døgn, d. 6. maj. Starten på denne periode er markeret med pil i figur 7. Andre fiskearter Følgende fiskearter blev fanget i rusen i perioden: Grundling stk. pr. dag. Hork 5-50 stk. pr. dag. Strømskalle 0-5 pr. dag Regnbueørred 0-5 pr. dag Bækørreder > 25 cm Enkelte Skalle Enkelte 3-pigget hundestejle Enkelte Bæklampret Enkelte Gedde Enkelte Ål Enkelte Suder Enkelte Aborre Enkelte Rudskalle Enkelte Rimte Enkelte Flodlampret (figur 8) 3 stk. Karusse 1 stk. Figur 8: Flodlampret fanget i smoltfælden. Odderristen forhindrede at større fisk kunne gå i fælden, hvilket bl.a. betød at evt. nedfaldshavørred og -laks ikke blev registreret. Én gang sad en stor aborre fanget i odderristen. D. 14. april blev der elfisket fra båd på strækningen opstrøms smoltfælden, for at undersøge hvorvidt der var en ophobning af fisk og specielt smolt dér. Det var ikke tilfældet på dagen, tværtimod blev der registreret meget få fisk ved elfiskeri på den åbne del af åen opstrøms fælden. Ved elfiskeri helt brinknært og i vegetationen blev der dog registreret store tætheder af grundling og skaller/strømskaller samt ca. 10 store gedder. 9

11 I perioden maj lå der dagligt grundlinger på låget af smoltkassen når denne blev tilset. Det blev ved øjesyn konstateret, at det var en odder som havde udset sig denne plads som middagsbord. Estimat for smoltnedtrækkets størrelse i Ganer Å 2015 Det totale antal smolt fanget i fælden var 725, hvoraf 391 var vilde smolt, ligeligt fordelt på ørredog laksesmolt. Smoltnedtrækket fra Ganer Å i foråret 2015 var altså minimum 725 stk. Smoltfældens effektivitet har utvivlsomt været faldende over undersøgelsesperioden, hvilket behæfter et estimat for et samlet smoltnedtræk med store usikkerheder. Ved en anvendt fældeeffektivitet P = 0,364 (som fundet ved første mærkningsperiode), ligger estimatet for det er samlede smoltudtræk for fældens driftsperiode på smolt. Tillægges et forventet smoltnedtræk udenfor Ganer Å-fældens driftsperiode på 756 smolt, fundet på baggrund af data fra den samtidige Villestrup Å-smoltundersøgelse (konverteringsfaktor 1,38), findes et estimat for smoltnedtrækket i Ganer Å i foråret 2015 på smolt. Diskussion Smoltundersøgelsens estimater for nedtrækket størrelse var, grundet omstændigheder og forudsætninger for undersøgelsens omfang og forløb, behæftet med store usikkerheder. I det nedenstående kommenteres på dette. Fældeeffektivitet Effektiviteterne beregnet ved de to mærkning-genfangstforsøg var meget lavere end forventet. Fælden dækkede hele åens tværsnit ved undersøgelsens start, og fælden burde derfor teoretisk kunne have fanget tæt ved 100 % af smoltnedtrækket. Den ovenfor anvendte gennemsnitlige effektivitet for fælden på 0,364 tager især tage højde for en gradvis stærkt forringet effektivitet over fældeperioden, specielt i de sidste to uger, hvor det store smoltnedtræk registreret i Villestrup Å (figur 7) slet ikke blev registreret i Ganer Å (figur 5). De gradvist tiltagende huller under radderne og under fældeindgangen var formentlig den altoverskyggende årsag til de ringe fældeeffektiviteter registreret. Der opstod således en kraftig strøm under radderne, specielt i den sidste halvdel af smoltfældeforløbet, hvor radderne tiltagende blev belastet af skidt, og hvor fældeindgangen ofte var helt eller delvist lukket af planterester, grene og diverse affald. Smoltene blev genudsat med forskellig afstand til smoltfælden (1,5 km og 100 meter) i de to undersøgelsesperioder, for at undersøge om der var forskel i andelen af genfangster på den baggrund, og en sådan forskel evt. kunne tilskrives større prædation for de smolt som blev udsat længst oppe i åen. Fældens overraskende lille og gradvist ringere effektivitet (tydeligt ved huller i vandløbsbund under radderne og fældeindgang), betød dog at der ikke kunne uddrages konklusioner på baggrund af dét forsøg. Smoltene i Skjern Å vandrer hovedsagligt om natten (Baktoft, 2002). På den tid af døgnet har fældeeffektiviteten i Ganer Å været reduceret, set i forhold til effektiviteten i tiden umiddelbart efter formiddagens fælderensning. Vandstrømmen under radder og fælder tiltog gradvist i perioderne mellem fælderensninger p.g.a. tilsmudsning af radderne, ligesom fældeindgangen blev mere og mere lukket af drivende skidt. 10

12 I korte perioder (max. 3 døgn totalt for perioden) med høj vandstand stod vandoverfladen en smule (max. 10 cm) over radderne, hvilket kan have betydet at nogle smolt har passeret forbi fælden over radderne. Fældeeffektiviteten kan ligeledes have været påvirket negativt af en prædation på blækmærkede smolt opstrøms fælden. Som beskrevet blev smoltfælden anvendt som spisested for en odder over som minimum de sidste 10 dage af undersøgelsesperioden (figur 9). Såfremt odderen har spist smolt fra opstrøms fælden gennem længere tid, kan den måske have haft en betydning for de lave effektiviteter på fælden. Figur 9: Grundlinger fundet på smoltkassen, hvor odderen også blev observeret. Der blev ikke set jagende eller rastende skarv ved fælden i undersøgelsesperioden, men der var flere skarvrast på polde og i krat ved Hestholm Sø, med op til flere hundrede skarver total i smoltnedtræksperioden (figur 10). Der blev observeret en stor flok jagende skarv på ca. 200 stk. i Skjern Å ved Lønborg en tidlig morgen kl. 6 i smoltnedtræksperioden. Såfremt der har været jagende skarver opstrøms fælden i Ganer Å på dette tidspunkt på dagen, er det ikke blevet registreret, idet fældetømningerne fandt sted i tidsrummet om formiddagen. Figur 10: Skarvflokke på Hestholm Sø 29. april Det vurderes, at effektiviteten på fælden var faldende over hele perioden, og at hovedårsagen formentlig var, at vandløbsbunden under radderne blev skyllet væk, og at smoltene i derfor i stigende omfang passerede fælden med suget der opstod i hullerne under radderne. I den sidste 20 dages periode har effektiviteten formentlig været meget lille. I den periode så man i Villestrup Å en stor smolt-peak d. 6. maj. Denne "peak" var sammenfaldende med en stor vandføring, som også blev 11

13 registreret i Ganer Å samme tid. I Ganer Å blev den evt. smolt-peak ikke registreret, og fældeindgangen og radder var desuden ofte stoppet eller sat til af grøde og skidt i samme periode. En effektivitetsundersøgelse forudsætter at der ikke forekommer prædation på mærkede fisk, og at de mærkede smolt har samme adfærd og fangbarhed ved passage af fælden som øvrige smolt. Ingen af disse forudsætninger kan påvises at have været opfyldt ved denne undersøgelse. Prædation på mærkede smolt opstrøms fælden, og mindre fangbarhed af mærkede smolt, vil resultere i et underestimat for fældens effektivitet. Det vurderes at fældeeffektiviteten gennemsnitligt for perioden har ligget omkring de 0,364 beregnet ved første effektivitetsundersøgelse. Fældeeffektiviteten har sandsynligvis været væsentlig højere end 0,364 i perioden op til første effektivitetsundersøgelse, hvilken sammen med et forventet underestimat for fældeeffektivitet p.g.a. adfærdsændring og prædation på mærkede smolt, kompenserer for en meget dårlig fældeeffektivitet de sidste 20 dage. Korrektion for smoltnedtræk uden for fældens driftsperiode De to store smoltnedtræk registreret i Villestrup Å, fandt sted i forbindelse med perioder med megen nedbør som resulterende store vandføringer (pers. komm. Finn Sivebæk, DTU Aqua). Den første smolt-peak lå inden Ganer Å fælden blev aktiveret. I den periode faldt der meget nedbør i oplandet til Ganer Å, og der blev registreret en betydelig stigning i vandstand og vandføring ved Ganer Å-smoltfælden. Idet begge smoltfælder var placeret nederst i å-systemerne, er det sandsynligt at smoltnedtrækkene i de to vandløb har været sammenlignelige. Således blev smolt-peaken sidst i marts også registreret i flere af de fire andre samtidige smoltundersøgelser udført af DTU Aqua i danske vandløb (www.fiskepleje.dk). Korrektionsfaktoren beregnet ud fra Villestrup Å-data, vurderes ud fra ovenstående at være rimelig at anvende ved estimering af smoltnedtrækket i Ganer Å, idet denne især kompenserer for "smoltpeaken" ultimo marts. Smoltnedtrækket størrelse Ganer Å-systemet vurderes at have et meget større potentiale end de estimerede smolt. Således er der etableret mange gyde- og opvækstområder for laksefisk, og der var på undersøgelsestidspunktet kun spærringer øverst i Ganer Å. Villestrup Å-systemet er af ca. samme størrelse, men vandkvaliteten og faldforholdene er bedre end i Ganer Å. Åen er bl.a. født af St. Blåkilde-området, som bidrager rimelig konstant med over 300 liter rent kildevand. Alle spærringer i systemet er blevet fjernt over de sidste 8 år, hvilket har medført en eksplosion i ørredbestanden. Således var der i 2004, inden nederste stemmeværk blev fjernet, et smoltnedtræk på bare I 2014, efter åen var blevet fri for spærringer, registrerede man op til 27 ørreder pr. meter vandløb i åen (Naturstyrelsen), og i 2015 blev disse ret enestående ørredtætheder så fulgt op af et resulterende smoltnedtræk fra systemet på over ørredsmolt. Selv om vandkvalitet og faldforhold i Villestrup Å og Ganer Å ikke er sammenlignelige, er smoltnedtrækket i Ganer Å meget lille i forhold til i Villestrup Å. En stor forskel på de to systemer er tilstedeværelsen af Hestholm Sø, som utvivlsomt har stor negativt betydning for bestandene af ørred og laks. Anvendt dødelig for livsstadiet fra smolt til gydelaks er på 95,6 % for Skjern Å-systemet (Iversen & Larsen, 2007). Såfremt denne dødelighed også skulle gælde for smolt fra Ganer Å, burde der komme 121 gydelaks og havørreder tilbage årligt, hvilket tidligere undersøgelser af opgangen af moderfisk i Ganer Å, Kirke Å ikke har kunnet dokumentere tilnærmelsesvist. Således blev der 12

14 ved elfiskeundersøgelser i Ganer Å i 2008, 2010 og 2011 ikke registreret mere end max. 15 havørreder og tre laks pr. år. Anbefalinger Smoltundersøgelsen bør følges op af en undersøgelse af opgangen af havørred og laks i Ganer Å i perioden ultimo november - primo december En sådan undersøgelse vil kunne udføres på 3-4 dages med skånsomt elfiskeri fra båd i Ganer Å og Kirke Å. Ud fra disse data vil man kunne vurdere på forholdet mellem smoltnedtrækket størrelse og antallet af returnerende moderfisk, og derudfra diskutere/undersøge om dette forhold er sammenligneligt med hvad man ser i andre vandsystemer. Dødeligheden for smolt i Hestholm Sø kan undersøges ret nøjagtigt ved at forsyne et antal smolt fra Ganer Å-Kirke Å med elektroniske mærker (PIT), som kan registreres smoltens passage ved stationer placeret ved indløb og udløb ved Hestholm Sø. I forbindelse med et afrapporteringsmøde afholdt med de frivillige omkring driften af smoltfælden i Ganer Å, var man enige om, at især tilsmudsning af radder og odderrist har haft negativt betydning for fældens faldende effektivitet over undersøgelsesperioden. I forbindelse med lignende, fremtidige smoltundersøgelse, anbefales det at fjerne odderrist og kalven som den var bundet fast i. Disse kan måske undværes, såfremt man laver en odderhylde oven vande i smoltkassen, således at en evt. odder som svømmer i smoltfælden ikke drukner. Dette indebærer så også en mulighed for at en odder kunne tænkes at bruge odderkassen som et nemt sted at finde mad. Odderristen forhindrede at man kunne indsamle værdifulde data omkring evt. nedfalds havørreder og laks for perioden. Derudover betød tilstopning af odderristen, især i maj, at fælden formentlig har været næsten uvirksom, især om natten hvor smolten primært trækker. Fælden blev renset én gang dagligt af de frivillige. Det ville have været hensigtsmæssigt for undersøgelsen med en ekstra fælderensning sidst på dagen, specielt i forbindelse med vandstandsstigninger v. nedbør, og i perioden i maj hvor der var forholdsvis meget skidt i vandet. En sådan ekstra rensning vil dog være svært at skaffe frivillige til, hvorfor det vil kræve ekstra økonomiske ressourcer til lønnet personale. Det blev også foreslået, at man udover den anvendte grødespærre skulle have haft en ekstra grøderensningsanordning ved overfladen. Et mere nøjagtigt estimat for smoltnedtrækkets størrelse, og et bedre indblik i udviklingen for effektiviteten af fælden, kunne have været opnået såfremt alle smoltfangster gennem hele perioden var blevet mærket og genudsat opstrøms fælden. Ligeledes havde en længere undersøgelsesperiode kunne give bedre og mere præcise resultater. Konklusion Smoltundersøgelsen i Ganer Å viste, at der var et betydeligt smoltnedtræk fra Ganer Å-systemet i 2015, bestående at lige dele vilde laks og ørreder (total 54 % vilde smolt), udsatte laks og få udsatte ørreder (total 46 % udsatte smolt). Estimat for det samlede nedtræk fra Ganer Å-systemet i foråret 2015, blev beregnet til smolt, heraf blev 725 stk. fanget i smoltfælden. 13

15 Referencer Andersen, J.M. (red.) 2005: Restaurering af Skjern Å. Sammenfatning af overvågningsresultater Danmarks Miljøundersøgelser. 96 s. Faglig rapport fra DMU nr Baktoft, H. (2003). Udvandringen af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å Specialerapport fra Århus Universitet/Danmarks Fiskeriundersøgelser DFU. Iversen, K. (2004). Adfærds- og fødeundersøgelse af adulte gedder (Esox lucius L.) fra Hestholm Sø samt vurdering af geddernes betydning for Smoltnedtrækket i Skjern Å-systemet. Specialerapport fra Biologisk Institut, Afd. For Marin Økologi, Aarhus Universitet. Iversen, K. & Larsen, S. (2007): Gyde- og opvækstområder for laks i Skjern Å-systemet. Opfølgning på National Forvaltningsplan for laks. Rapport udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen, Ringkøbing Amt og Skjern Å Sammenslutningen Koed, A. (1995). En teoretisk vurdering af gennemførelsen af Skjern Å-projektets effekt på udtrækket af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å s hovedløb. Tillæg til IFF rapport nr Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua. 14

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Omme Å

Fiskeundersøgelser i Omme Å Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk!

Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen

Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet

Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk

Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Esbjerg Kommune Att.: Tomas Jensen Teknik & Miljø, Vej & Park Torvegade 74 6700 Esbjerg Ribe, den 7. maj 2013 Projektforslag til forbedring af gyde- og opvækstområder i Haulund Bæk Haulund Bæk (Havlund

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016

Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015

45. årgang - nr.2 April 2015 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk

Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Bilag 1 Projektforslag spærring nr. RIB-00913 Spærringsfjernelse i Ralm Bæk Fjernelse af spærring RIB-00913 Formål Omlægning af den spærrende rørbro skal sikre fiskepassage til de opstrøms dele af Ralm

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk

Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus og forbedring af de fysiske forhold i Rønbæk Hadsten Lystfiskerforening Søndergade 61 8370 Hadsten c/o John Eistrøm Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Hadsten, den 10. juni 2016 Forslag til projekt vedr. udlægning af gydegrus

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter

Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter Overvågning af effekter på fiskebestanden i Tuse Å systemet af 2 vådområdeprojekter Referenceundersøgelser 2008: Smoltudvandring Fiskebestandens sammensætning Skov og Naturstyrelsen Overvågning af effekter

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 7 a VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ VANDLØB OG FISK I TILLØBENE TIL SKANDERBORG SØERNE OG MOSSØ Gudenåkomiteen.

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016

Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Af Anders Koed, Søren Larsen, Michael Holm, Hans-Jørn Aggerholm Christensen, Kim Iversen,

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde

Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde Projekt Fjernelse af stemmeværk ved udløb fra Krat Sø, Varde SEPTEMBER 2016 REVIDERET OKTOBER 2016 Bortskyllet stemmeværk/rørforbindelse Dæmningsbrud Krat Sø november 2015 Krat Sø november 2015 Indløb

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Red laksen i Varde Å!

Red laksen i Varde Å! Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere

Læs mere

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014)

HØRINGSSVAR. Slagelse Kommune. (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) HØRINGSSVAR Til Slagelse Kommune Vedr. Fiskebiologisk vurdering af vådområdeprojekt ved Tude Å (Projekt Tude Ådal i offentlig høring frem til 28. november 2014) Fra Jan Nielsen og Anders Koed 27. november

Læs mere

Skjern Å lakseprojektet

Skjern Å lakseprojektet Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber.

I bilag IV findes en status for genfangster af mærkede pighvar og skrubber. NOTAT Til 7-Udvalget Vedr. Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Fra DTU Aqua v/peter Geertz-Hansen 9. maj 2011 PGH/tik J.nr.: 09/00231 Status for Fiskeplejen pr. 1.3.2011 Generelt Det økonomiske ansvar

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden

Læs mere

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms

Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Assens Kommune Miljø og Natur natur@assens.dk Vissenbjerg, den 31.08.2015. Bemærkninger til vandløbsrestaureringsprojekt ved Damrenden opstrøms Herredsbjerg På vegne af Gert Madsen, Lange Gyde 4, 5683

Læs mere

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange

Fiskepassage i Gudenåen ved Tange R A P P O R T T I L G U D E N A A C E N T R A L E N Fiskepassage i Gudenåen ved Tange August 2007 RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej 54 DK 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 17 77 Sagsbehandler:

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord

Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12, vandsystem 01a, 01b, 02, 04, 05a, 05b, 07 og 08 Plan nr. 26-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643

Naturlig og dårlig restaurering grundkursus. Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Naturlig og dårlig restaurering grundkursus Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Arbejd aktivt med vandløbets fald, så det udnyttes Det skal ikke udlignes.

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm

Laks Havørred Bækørred* Stalling Snæbel Ål Helt Gedde Mindstemål 40 cm 40 cm 30 cm Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 1: Varde Å og Linding Å Regler for fiskeri på zone 1 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster af laks, havørred,

Læs mere

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september 2014. 1 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6:

Læs mere

BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter

BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter BILAG 2 - VVM-screening i forbindelse med vandindvindingstilladelse til Midtjysk Lystfiskercenter i henhold til bilag 3 i bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen

Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Natur- og miljøeffekter af Skjern Å restaureringen Genopretning af Skjern ådalen har ført til, at området allerede i løbet af få år har fået en stor naturmæssig værdi. Tabel 1. Udgifter ved Skjern Å restaureringsprojektet

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER

GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER VANDLØBSPROJEKTER I Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Udviklingsmål De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest

Læs mere

Snogebækken vest for Ølsemagle

Snogebækken vest for Ølsemagle Snogebækken vest for Ølsemagle Projekt for åbning af rørlagt strækning mellem station 1736 og 2021 Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Køge Kommune, Anlæg, rejser ca. 1 ha erstatningsskov

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 11, 2015 Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14, vandsystem 01-31 Mikkelsen, Jørgen Skole Publication date: 2013

Læs mere

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion

Læs mere