Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport"

Transkript

1 Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004

2 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Generelt Renseresultater for anlæggene Belastning af renseanlæggene Spildevandsafgift Slamdisponering Generelt vedr. driften på renseanlæggene Vedbæk Renseanlæg Kirkeskoven Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Dronninggård Renseanlæg Søllerød Pipeline Partnering samarbejde Dronninggård Renseanlæg Holte Midtpunkt/Vejle Sø Trykforøgerstation ved Vejle Sø Kirkeskoven Renseanlæg Søllerød Sø Ravnholm bassinanlæg Renseanlæg Lundtofte...26 Forsidebillede: Bassinanlæg ved Præsteengen under udførelse. Anlægget er del af Søllerød Pipeline, der bl.a. medfører nedlæggelse af det nærliggende Kirkeskoven renseanlæg. April 2005 Side: 2 af 26

3 1. Generelt Årsrapporten er inddelt i 3 hovedafsnit. Det første afsnit indeholder en generel og overordnet information om alle fire renseanlæg. Det andet afsnit er opdelt i underafsnit for hvert enkelt renseanlæg og beskriver nøjere driften og specifikke hændelser. Det sidste afsnit er en beskrivelse af Søllerød pipeline projektet. En detaljeret oversigt over driftsanalyser er angivet i bilagsrapporten. 1.1 Renseresultater for anlæggene Udlederkravene for Vedbæk, Kirkeskoven, Rundforbi samt Dronninggård renseanlæg har været overholdt i I afsnittene vedrørende de enkelte renseanlæg er variationerne over året nærmere beskrevet Kg P/d Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Renseanlæg Indløb Udløb Kravværdi Figur 1 Total fosfor i tilløb og afløb 2004 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I figur 1 er den totale mængde af fosfor, der er udledt fra de enkelte renseanlæg, vist i forhold til den tilladelige mængde. Kravværdien baseret på 1,5 mg P/l er overholdt for alle fire renseanlæg. Som det fremgår, udleder alle renseanlæggene væsentligt mindre fosfor end kravværdien tillader. 1.2 Belastning af renseanlæggene Ved vurderingen af renseanlæggenes belastning skelnes mellem stofbelastning (forurening) og hydraulisk belastning, idet disse to hovedparametre varierer uafhængig af hinanden. I nedenstående tabel er såvel den hydrauliske som den forureningsmæssige belastning opgjort i forhold til procesgarantien. Side: 3 af 26

4 Gennemsnitsværdier i 2004 Dronninggård Forureningsbelastning kg BOD/d Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Søllerød Kommune i alt Svarende til PE* Forudsætning for procesgaranti Middel BOD kg/d svarende til PE Hydraulisk belastning Middel m 3 /døgn Middel m 3 /md. Total m 3 /år Forudsætning for procesgaranti Hydraulisk belastning m 3 /d Q enkelt døgn Q gennemsnit Behandlet spildevand pr. Person I/PE/døgn * PE = personækvivalenter Tabel 1 Belastningstal 2004 for renseanlæggene i Søllerød Kommune I 2004 var den hydrauliske belastning på de fire renseanlæg 3.15 mio. m 3 spildevand. Til sammenligning blev der i 2003 behandlet 2.6 mio. m 3 spildevand. Nedbørsmængden i 2004 var 760 mm, hvor den til sammenligning i 2003 var på 683 mm. Til sammenligning lå forbruget af drikkevand i 2004 på m 3 vand og i 2003 på m 3. Der blev i 2003 indført en regnvejrsstyring. Dette har medført en væsentlig højere hydraulisk kapacitet af renseanlægget end den garanterede mængde på m 3 /d. Den gennemsnitlige hydrauliske belastning på Vedbæk Renseanlæg har i 2004 ligget på m 3 /d, dette er 67 % over den oprindelige garanterede mængde. Spildevand målt som forbruget af drikkevand i forhold til den totalt behandlede vandmængde er vist i figur 2. Den resterende vandmængde er hhv. dræn- og regnvand samt indsivning. Side: 4 af 26

5 Spildevand Regnvand Figur 2 Fordeling af behandlet vandmængde Mængden af forurening opgøres som antal personækvivalenter (PE). I 2004 er den samlede belastning på renseanlæggene opgjort til PE, hvilket er noget mindre end i 2003, hvor belastningen var på ca PE. De enkelte hændelser vil blive omtalt nærmere i afsnittet om de enkelte renseanlæg. Fordelingen af belastningen på de fire renseanlæg er angivet i figur 3. Udviklingen i belastning fra fremgår af figur 4. Vedbæk Rundforbi Kirkeskoven Dronninggaard Figur 3 Fordeling af belastningen til de forskellige renseanlæg Side: 5 af 26

6 PE Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Figur 4 Udviklingen i belastning i PE År Mængden af aflastninger sammenholdt med regnmængden pr. år er vist i figur 5. Aflastningerne fra Kirkeskoven og Dronninggård renseanlæg er kun angivet fra år 2003, da aflastningerne herfra til Øresund ikke er registreret tidligere. Som det fremgår af figur 5, er aflastningerne fra Vedbæk renseanlæg i såvel 2003 som i 2004 reduceret markant pga. den nye regnstyring Aflastning m3 pr. år Vedbæk Kirkeskoven Rundforbi Dronninggård Nedbør År Figur 5 Aflastningerne Spildevandsafgift I 1997 er der som led i de grønne afgifter indført en afgiftsbetaling på udledning af spildevand fra renseanlæg. Side: 6 af 26

7 Afgiften skal betales af renseanlæg, som er tilsluttet mere end en ejendom. Afgiften betales som følger: - 20 kr. pr. kg kvælstof - 11 kr. pr. kg BI 5 mod kr. pr. kg fosfor Betalingen sker til Told og Skat kvartalsvis, med en endelig opgørelse en gang årligt. I tabel 2 er opgivet spildevandsafgiften for 2004 baseret på amtets analyser for de fire renseanlæg i Søllerød Kommune. Baseret på analyseværdier i 2004 Vedbæk r/a Kirkeskoven r/a Rundforbi r/a Dronninggård r/a I alt Kvælstof Årlig afgift Fosfor Årlig afgift BI 5 Årlig afgift 4,25 m/l 7598 kg kr. 0,51 mg/l 902 kg kr. 2,2 mg/l kg kr. 33,58 mg/l kg kr. 1,07 mg/l 692 kg kr. 14,43 mg/l kg kr. 26,9 mg/l kg kr. 0,38 mg/l 128 kg kr. 2,6 mg/l 864 kg kr. 24,2 mg/l kg kr. 0,49 mg/l 145 kg kr. 5,1 mg/l kg kr. Afgift for kr kr kr kr kr. Baseret på kontraktmæssig rensning af spildevandet kr kr kr kr kr. Tabel 2 Spildevandsafgifter for renseanlæggene i Søllerød Kommune baseret på forurenings- og flowmængderne i 2004 Spildevandsafgiften er beregnet for henholdsvis det faktiske gennemsnit, som der lovmæssigt skal afregnes efter, samt de kontraktmæssige afløbskrav. Det fremgår, at der opnås en betydelig besparelse på ca kr., idet renseanlæggene drives med en lavere gennemsnitlig udløbskoncentration end det kontraktmæssige krav. Side: 7 af 26

8 Kvælstof Fosfor Organisk stof Figur 6 Spildevandsafgift fordelt på forurenende stoffer Det skal bemærkes, at afgiften for kvælstof er meget høj på de tre mindre renseanlæg i forhold til Vedbæk Renseanlæg. Dette skyldes, at der ikke er kvælstoffjernelse på de tre renseanlæg. Der ligger derfor en betragtelig besparelse, når Kirkeskoven samt Dronninggård renseanlæg nedlægges og spildevandet ledes til Lundtofte Renseanlæg til videre rensning. 1.4 Slamdisponering I Slambekendtgørelse af 16. juli 1997 er der indført regler om afskæringsværdier for fire miljøfremmede stoffer i slammet. Disse fire stoffer kaldes hhv. LAS, NPE, PAH samt DEHP. De gældende afskæringsværdier for de fire stoffer fremgår af tabel 3. Hedeselskabet har i hele 2004 varetaget den videre slamdisponering af slammet fra henholdsvis Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Der er udtaget prøver til analyse af miljøfremmede stoffer på Vedbæk og Rundforbi renseanlæg. Analyseresultatet er angivet i tabel 3. Slammet fra de to renseanlæg udbringes fortsat på landbrugsjord. I den første prøve udtaget fra stakken fra Vedbæk renseanlæg var værdien af NPE på 17 mg/kg TS. Efter fornyet prøveudtagning faldt analyseværdien til 7,8 mg/kg TS. Slammet kunne efterfølgende udbringes på landbrugsjord. Der er ikke udtaget prøver til analysering af miljøfremmede stoffer for Kirkeskoven Renseanlæg i 2004, idet slammet er kørt til RGS 90 for videre forarbejdning. Side: 8 af 26

9 Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Afskæringsværdier 2004 DEHP 16 6,9 50 LAS < NPE 7,8 (17) 9,5 10 PAH 1,8 1,2 3 Tabel 3 Indhold af miljøfremmede stoffer i slam fra Søllerød Kommunes renseanlæg for 2004 (mg/kgts Side: 9 af 26

10 2. Generelt vedr. driften på renseanlæggene I de efterfølgende afsnit beskrives driften af de enkelte anlæg med tabeller og grafer over de opnåede udløbsresultater. Derudover er der vedlagt data over forureningsbelastningen på de fire renseanlæg. Graferne og tabellerne viser de krav, myndighederne stiller til anlæggenes udledning (Kravværdier) og de faktiske udledningsværdier, dvs. de opnåede resultater (Kontrolværdier). Der skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at overskridelse af enkelte analyseresultater accepteres, når blot de beregnede kontrolværdier er under kravværdierne. De viste grafer er alle dannet på baggrund af udløbsdata analyseret af amtet. 2.1 Vedbæk Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2004 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Vedbæk Renseanlæg. Vedbæk Renseanlæg har i 2004 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket svarer til renseanlæggets kapacitet. Renseanlægget er dimensioneret til en middelbelastning på PE. I figur 7 og 8 er vist hhv. variationen i belastningen i BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår, er der forekommet markante overskridelser af kapaciteten på anlægget; især i første halvdel af året. Dette skyldes et uhensigtsmæssigt prøveudtagningssted, hvor der under længerevarende pumpestop er mulighed for, at der udtages returslam. Derfor er prøveudtagningspunktet flyttet i maj måned. Belastningen til Vedbæk renseanlæg er beregnet på baggrund af analyserne udtaget efter flytningen. Slamproduktionen indikerer dog, at renseanlægget er overbelastet. Slamproduktionen på 350 t TS/år svarer skønsmæssigt til en belastning på PE, idet slamproduktionen fra 1 PE svarer til 63 g/pe/d. Slamproduktionen er faktisk et bedre mål for belastningen til et renseanlæg, idet usikkerheden ved kun at udtage 14 prøver ud af 365 dage er meget stor. Overbelastningen har ikke medført en ringere rensning af spildevandet. Det har dog medført en væsentlig større slamproduktion end den dimensionerede og også en mindre slamstabilitetsgrad, som kan medføre risiko for lugtgener på renseanlægget. Side: 10 af 26

11 Overbelastningen bevirker også, at den installerede iltkapacitet ikke er tilstrækkelig. Dette medfører, at det ikke er muligt at opnå en tilstrækkelig iltkoncentration (0,5 mg/l) i luftningstankene. Dette er en af årsagerne til opblomstring af de trådformede bakterier. Disse bakterier er kendt for at trives særdeles godt ved konstant for lave iltkoncentrationer. Der er på Vedbæk Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i Figur 7 Belastningsvariation for BOD Figur 8 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der har kun været aflastet m 3 fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 0,5 % af den behandlede vandmængde. Der har været aflastet 6 gange i år 2004 i modsætning til i 2003, hvor der blev aflastet 16 gange (alle gange før regnstyringen var indkørt). Den gennemsnitlige aflastning over 5 år er på 5,3 %. Den gennemsnitlige aflastning er således faldet fra 6,8 % til 5,3 %, pga. aflastningen i 2004 har været væsentlig mindre end de foregående år. Vedbæk Renseanlæg må over 5 år gennemsnitligt højst aflaste 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet kontrolleres årligt for de seneste 5 år - første gang pr. 1. januar Årsagen til den væsentlige reduktion i aflastninger fra Vedbæk Renseanlæg skyldes som nævnt installationen af et avanceret styringsprogram, hvorved det har været muligt at øge den hydrauliske belastning på renseanlægget under regn. Styringen blev opsat ultimo december 2002, og var operationel i foråret Efter indkøringen har der siden 4. juli 2003 kun forekommet 6 aflastninger fra renseanlægget, alle i Aflastningen har således i 2004 været på 0,5 % dvs. langt under kravet på 4,5%. Det vil derfor på sigt ikke være et problem at overholde aflastningskravet Overholdelse af afløbskravet I tabel 4 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Vedbæk Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 21,3 mg/l Transport Side: 11 af 26

12 BOD 5mod 15 mg/l 1,8 mg/l Transport SS 30 mg/l 6,6 mg/l Transport Total kvælstof 8 mg/l 3,1 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,41 mg/l Transport Tabel 4 Kontrolværdier og afløbskrav for 2004 Side: 12 af 26

13 Figur 9 Afløbskvalitet mht. kvælstof - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien Figur 10 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet samt kontrolværdien Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 9 og 10. Som det fremgår af tabel 4 samt figur 9 og 10 har Vedbæk Renseanlæg overholdt samtlige krav. Der er forekommet en enkelt overskridelse af kravværdierne for kvælstof på 12 mg/l i januar. Dette skyldtes en defekt ammoniummåler, der ikke gav alarm. Herved slukkede den avancerede styring for meget for lufttilførslen, og renseanlægget rensede derfor ikke optimalt. Efter at STAR styringen er indkørt har Vedbæk renseanlæg fungeret fint. Afløbsresultaterne for kvælstof har været særdeles stabile. Det ville dog være muligt at optimere yderligere på driften, hvis iltkapaciteten i procestanken var noget højere. Derved ville det være muligt at opnå det ønskede setpunkt beregnet i STAR og derved opnå en mere effektiv rensning. Søllerød Kommune har efterfølgende besluttet at supplere beluftningen med en ejekterbelufter i hver kanal. Afløbsresultatet for fosfor har også været tilfredsstillende Slamegenskaber Renseanlæggets procestanke har været drevet ved et tørstofindhold på ca. 4 kg SS/m 3. Slamegenskaberne i luftningstanken har været tilfredsstillende. I de forgående år har der været konstateret en opblomstring af trådformede bakterier, hvilket har medført forringede slamegenskaber. I vinteren blev der forsøgsmæssigt tilsat PAX-14, da dette i mange tilfælde har reduceret mængden af netop denne type trådformede bakterier. Forsøget blev først startet primo 2004, og havde en positiv effekt. Den maksimale hydrauliske belastning kunne efter en måneds tilsætning øges igen fra 450 m 3 /h til ca. 600 m 3 /h. Derfor blev det besluttet i oktober 2004, at Vedbæk Renseanlæg skulle tilsættes PAX-14 i vinterhalvåret. Dette har medført, at den hydrauliske kapacitet gennem hele vinterhalvåret har kunnet holdes på 650 m 3 /h, og at mængden af flydeslam på tankene har været forsvindende i forhold til de foregående år. Det er planen, når det sidste PAX-14 er brugt op i løbet af foråret 2005, at skifte tilbage til jernklorid i sommerhalvåret. Side: 13 af 26

14 2.1.4 Slambehandling Den totale slammængde, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2004 været på 2040 t. Dette er lidt større end i 2003, hvor der blev kørt t væk. Slamtørstoffet har gennemsnit ligget på ca. 18%, dvs. at slamtørstoffet er på ca. 370 t. Side: 14 af 26

15 2.2 Kirkeskoven Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2004 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Kirkeskoven Renseanlæg. Kirkeskoven Renseanlæg har i 2004 gennemsnitligt været belastet med en forurening, der svarer til PE. Dette er ca. 43 % større end i 2003, hvor belastningen lå på PE. Beregnes belastningen i forhold til slamproduktionen, ligger den samlede belastning for Kirkeskoven samt Dronninggård renseanlæg på ca PE. Hvilket er lidt i underkanten i forhold til oplandets størrelse. I figur 11 og 12 er vist hhv. variationen i belastningen med BOD og suspenderet stof samt med kvælstof og fosfor. Som det fremgår, er der forekommet en periodevis overskridelse af kapaciteten på anlægget for suspenderet stof. Figur 11 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Figur 12 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Aflastninger Der er på Kirkeskoven Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i Der har været aflastet m 3 opspædet spildevand fra regnvandsbassinerne til Søllerød Sø samt m 3 via Furesøledningen til Øresund. Den aflastede mængde til Øresund er nok noget overestimeret pga. målemetoden. Den registrerede mængde til Søllerød Sø svarer til 1,9 % af den behandlede vandmængde. Der er registreret aflastninger 33 gange fra Kirkeskoven Renseanlæg, når der tages hensyn til, at der skal være mere end 24 timer mellem hver enkelt aflastning. Kirkeskov Renseanlæg tillades fra 1. januar 2003 over 5 år en overløbshyppighed for aflastninger til Søllerød Sø på 10 gange om året, og søen tillades tilledt maks. 9 kg Total-P/år, hvorfor der skal udføres prøveudtagninger under aflastninger. Kontrollen med de årlige udledte mængder er dog vejledende. Middelkoncentrationen af total fosfor i de udtagne prøver udgør 1,55 mg P/L, hvilket svarer til 19,0 kg P/år. Kravene både på maks. 9 kg P/år samt maks. 10 aflastninger pr. år har derfor ikke været overholdt i Side: 15 af 26

16 2.2.3 Overholdelse af afløbskravet I tabel 5 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Kirkeskoven Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 46,6 mg/l Transport BOD 5, mod 15 mg/l 10,4 mg/l Transport Suspenderet stof 30 mg/l 18,4 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,7 mg/l Transport Tabel 5 Kontrolværdier og afløbskrav for 2004 Figur 13 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver hhv. udløbskravet samt den beregnede kontrolværdi Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 13. Som det fremgår af tabel 5 samt figur 13 har udløbskravene været overholdt. Der er dog forekommet flere enkelt overskridelser af afløbskravene. Overskridelserne skyldtes slamflugt fra efterklaringstanken pga. driftsproblemer med slamafvandingen. Problemer med slamafvandingen medførte, at det ikke var muligt at komme af med slammet i luftningstanken, og slamkoncentrationen steg tilsvarende. Den høje slamkoncentration forårsagede en lav iltkoncentration i luftningstanken. Dette gav et sort anaerobt slam, som det i perioder ikke var muligt at tilbageholde i efterklaringstanken. For at løse problemet hurtigst muligt blev slammet fra Kirkeskoven Renseanlæg derfor i ca. 1½ måned afhentet direkte fra returslamstrømmen i slamsugere og kørt til slambedene på Rundforbi Renseanlæg Slamegenskaber Som nævnt har problemer med slamafvandingsudstyret bevirket perioder med for høj slamkoncentration, hvilket medførte utilstrækkelig iltkapacitet og sort anaerobt slam Slambehandling Alt slam fra både Kirkeskoven samt Dronninggård Renseanlæg er stabiliseret i rådnetanken. Slammet er derefter afvandet i en sibåndspresse. Det gennemsnitlige tørstofindhold i slamkagen har været på 18 %. Den totale slammængde inkl. slam fra Dronninggård Renseanlæg, som er kørt væk fra renseanlægget, har i 2004 været på 717 t ved et tørstof på 18 % TS. Slammet køres til videre behandling hos RGS 90. Side: 16 af 26

17 Slamproduktionen på 130 t TS/år svarer skønsmæssigt til en belastning på PE, idet slamproduktionen fra 1 PE på et to trins anlæg svarer til 55 g/pe/d. Belastningen i forhold til den direkte registrerede slamproduktion er noget mindre end i 2003, hvilket til dels skyldes at slammet i en periode af ca. 1½ måned er afhentet og afvandet på slambedene på Rundforbi Renseanlæg. Side: 17 af 26

18 2.3 Rundforbi Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2004 foreligger der 15 analyserapporter fra tilløbet til Rundforbi Renseanlæg. Rundforbi Renseanlæg har i 2004 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket stemmer overens med forudsætningen for procesgarantien på PE. Figur 14 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Figur 15 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor Der er kun forekommet tre markante overskridelser af COD samt SS belastningen. Rundforbi Renseanlæg er et to trins anlæg med forklaringstanke. Derfor vil det suspenderede stof i høj grad fjernes i primærtankene, og derfor ikke påvirke den efterfølgende nitrifikationsproces i så stor udstrækning. Der er på Rundforbi Renseanlæg blevet behandlet m 3 vand i 2004, hvilket er lidt mindre end Dette skyldes en mindre mængde nedbør. Der har været aflastet m 3 spildevand fra regnvandsbassinerne, hvilket svarer til ca. 6 % af den behandlede spildevandsmængde. Der blev registreret 17 aflastninger i Der blev etableret et nyt regnvandsbassin på 300 m 3 i 2003, og det blev taget i brug ultimo På Rundforbi Renseanlæg tillades en overløbshyppighed på 10 gange om året, dog således at kravet kan skærpes, såfremt udledningen stadig er til hindring for opfyldelse af målsætningen for vandløbet. Kravet kontrolleres som et gennemsnit over 5 år første gang i år Overholdelse af afløbskravet I tabel 6 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Rundforbi Renseanlæg i Side: 18 af 26

19 Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 25 mg/l Transport BOD 5 8 mg/l 2,0 mg/l Tilstand Suspenderet stof 20 mg/l 5,2 mg/l Transport Ammonium Sommer Vinter 1 mg/l 3 mg/l 0,1 mg/l 0,9 mg/l Tilstand Tilstand Total fosfor 1,5 mg/l 0,27 mg/l Transport Tabel 6 Kontrolværdier og afløbskrav for 2004 Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 16. Som det fremgår, har Rundforbi Renseanlæg overholdt kravet for fosfor på samtlige analyseprøver. Side: 19 af 26

20 Figur 16 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver udløbskravet til fosfor Figur 17 Afløbskvalitet mht. ammonium - De vandrette streger angiver udløbskravet til hhv. ammonium Kravet på 1 mg NH 4 -N/l om sommeren er også overholdt i samtlige udtagne prøver. Der er derimod forekommet en enkelt overskridelse af vinterkravet på 3 mg/l. Dette sker i januar. Dette anses for en enkeltstående overskridelse, der ikke umiddelbart kan forklares, idet der ikke i den forbindelse blev konstateret nogle driftsforstyrrelser. Egenkontrollen før og efter prøven viste heller ikke overskridelser Slambehandling Både primærslam og biologisk overskudsslam stabiliseres i rådnetanken og drænes på slambede. Den bortkørte slammængde fra slambedene har været på 273 tons. Side: 20 af 26

21 2.4 Dronninggård Renseanlæg Belastning af renseanlægget For kalenderåret 2004 foreligger der 14 analyserapporter fra tilløbet til Dronninggård Renseanlæg. Dronninggård Renseanlæg har i 2004 gennemsnitligt været belastet med en forurening der svarer til PE, hvilket er betydeligt under forudsætningen for procesgarantien på PE. Dette betyder dog ikke at belastningen reelt er faldet, men er mere et udtryk for hvor usikkert det er at basere beregningerne på blot 14 målinger i løbet af et år. Belastningen for de øvrige parametre ligger på niveau med forudsætningen for procesgarantien. Figur 18 Belastningsvariation for BOD og SS - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. SS og BOD Figur 19 Belastningsvariation for kvælstof og fosfor - De vandrette streger angiver kapaciteten på anlægget for hhv. kvælstof og fosfor I figur 18 og 19 er vist hhv. variationen i belastningen med BOD og suspenderet stof samt kvælstof og fosfor. Som det fremgår, er der forekommet en markant overskridelse af kapaciteten på anlægget i december. Der er på Dronninggård Renseanlæg blevet behandlet m 3 spildevand i 2004, hvilket svarer til spildevandsmængden i de foregående år. Der har været aflastet m 3 spildevand fra regnvandsbassinerne til Furesøen, hvilket svarer til ca. 16,4 % af den behandlede spildevandsmængde. Der blev registreret 30 aflastninger i 2004 til Furesøen. Den aflastede mængde til Øresund via Øresundsledningen var på m 3. På Dronninggård Renseanlæg tillades fra 1. januar 2003 over 5 år en overløbshyppighed for aflastninger til Furesøen på 10 gange årligt, og der må gennemsnitligt højst aflastes 34 kg Total-P/år, dog således at kontrollen med de årligt udledte mængder gøres vejledende, hvorfor der skal udføres prøveudtagninger under aflastninger. I 2004 er der registreret en mængde svarende til 116,9 kg P, hvilket er en overskridelse af udledningstilladelsen Overholdelse af afløbskravet I tabel 7 er angivet kravværdier, kontroltype og klasse samt kontrolværdien for Dronninggård Renseanlæg i Parametre Kravværdi Kontrolværdi Kontroltype COD 75 mg/l 31,0 mg/l Transport BOD 5 15 mg/l 4,0 mg/l Transport Suspenderet stof 30 mg/l 13,5 mg/l Transport Total fosfor 1,5 mg/l 0,37 mg/l Transport Side: 21 af 26

22 Tabel 7 Kontrolværdier og afløbskrav for 2003 Side: 22 af 26

23 Figur 20 Afløbskvalitet mht. fosfor - De vandrette streger angiver hhv. udløbskravet samt den beregnede kontrolværdi Variationen i udløbskvaliteten fremgår af figur 20. Som det fremgår af tabel 7 har Dronninggård Renseanlæg overholdt kravene. Der er forekommet en enkelt overskridelse af suspenderet stof i september. Dronninggård Renseanlæg er særdeles følsom overfor regn. Der forekommer hurtigt slamflugt, hvis tilløbsmængden overskrider renseanlæggets maksimale kapacitet Slambehandling Alt slam fra Dronninggård Renseanlæg pumpes direkte fra efterklaringstanken til Kirkeskoven Renseanlæg til videre stabilisering og afvanding. Side: 23 af 26

24 3. Søllerød Pipeline I 1998 iværksatte Søllerød Kommune en række undersøgelser, der samlet skulle belyse spildevandssituationen i kommunen. Resultatet af undersøgelserne viste, at den billigste og mest hensigtsmæssige løsning var at nedlægge to af kommunens utidssvarende renseanlæg, Dronninggård og Kirkeskoven. Spildevandet skulle i stedet renses på Renseanlæg Lundtofte. For at det kan lade sig gøre, skal der etableres nye pumpestationer på de lokaliteter, hvor de to gamle renseanlæg hidtil har været. Fra pumpestationerne pumpes vandet - via eksisterende og nye trykledninger - på tværs af Vejle Sø, gennem Geels Skov og Ravnholm til Renseanlæg Lundtofte. I alt etableres 13 km nye ledninger. Der kan maksimalt pumpes 100 liter spildevand pr. sek. ind på Renseanlæg lundtofte. Men når det regner, er tilstrømningen af vand til pumpestationerne væsentlig større, og derfor skal der også etableres nye bassiner til forsinkelse af regn- og spildevand indtil det kan behandles på renseanlægget. Søllerød Kommunes samlede anlægssum for hele projektet er ca. DKK 90 mio. Arbejdet er nu så langt fremme, at Søllerød Pipeline vil blive taget i brug i sommeren En gevinst for miljøet De nye planer for spildevandsbehandlingen i Søllerød betyder, at vandet i Furesøen, Vejle Sø og Søllerød Sø fremover bliver mærkbart renere. Hidtil - hvis der har været kraftig regn i en periode - er regnvand og opblandet spildevand løbet ud i søerne. Men med fornyelsen af spildevandsrensningen i Søllerød Kommune vil denne mængde af vand blive reduceret væsentligt - til glæde for miljøet og kommunens borgere. 3.1 Partnering samarbejde Projekt PIPILINE udføres som et partnering samarbejde mellem Søllerød Kommune, rådgiveren Krüger og entreprenøren Skanska. Side: 24 af 26

25 Partneringformen betyder, at der allerede i projektets opstartsfase er et tæt samarbejde mellem parterne. På den måde sikres, at løsningen er såvel økonomisk som teknisk og miljømæssigt optimal. Samarbejdsformen er karakteriseret ved åbenhed, tillid og ansvarsfølelse overfor opgavens løsning. For at fremme samarbejdsformen har der ved projektets start været fokus på at opstille fælles mål og værdier for projektet og samtidig implementere dem i projektafviklingen. Derudover har det været vigtigt at definere projektets succeskriterier, og sikre at alle projektdeltagere arbejder målrettet mod at opfylde dem. Integreret i partneringaftalen er der således også en incitamentsaftale, der definerer hvordan parterne belønnes, når succeskriterierne er opfyldt. 3.2 Dronninggård Renseanlæg Anlægget bliver erstattet af en pumpestation og et nedgravet m 3 bassin, som skal bruges til forsinkelse af regnvand og spildevand, inden det kan ledes til Renseanlæg Lundtofte. 3.3 Holte Midtpunkt/Vejle Sø Ved Holte Midtpunkt foretages en mindre ombygning af kloaksystemet og ved Vejle Sø etableres et underjordisk 920 m 3 bassin. På den måde reduceres mængden af regn og opblandet spildevand i Vejle Sø, når det regner. 3.4 Trykforøgerstation ved Vejle Sø Den eksisterende trykforøgerstation ombygges. Fremover skal spildevandet fra Søllerød Kommune og Birkerød Kommune pumpes ud til hhv. Renseanlæg Lundtofte og Øresund i hver sin trykledning. 3.5 Kirkeskoven Renseanlæg Kirkeskoven Renseanlæg nedlægges og den naturlige tunneldal, hvor anlægget er beliggende, kan herefter genskabes. Renseanlægget blev opført i 1922 og har i dag udspillet sin rolle. 3.6 Søllerød Sø Ved Søllerød Sø etableres et underjordisk bassin på m 3 til forsinkelse af regnvand og opblandet spildevand. Side: 25 af 26

26 3.7 Ravnholm bassinanlæg To underjordiske tanke til forsinkelsesbassiner på i alt m 3 ombygges. Tankene har tidligere været anvendt som brændstofdepot, men bliver nu vha. en ombygning genanvendt til forsinkelse af regn- og spildevand. 3.8 Renseanlæg Lundtofte Renseanlæg Lundtofte har efter en udbygning kapacitet til også at rense det ekstra spildevand fra Søllerød. Fra Renseanlæg Lundtofte ledes det rensede vand i en ledning til Øresund. I samme ledning løber overløbsvand fra bassiner. Side: 26 af 26

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Rudersdal Forsynings renseanlæg Grønt regnskab 213 Rudersdal Forsynings renseanlæg 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Sjælsø Renseanlæg... 8 Bistrup Renseanlæg... 11 Vedbæk

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to.

Det er selskabet frit for, om de ønsker at indberette data for alle 3 områder eller blot udvælge et eller to. Formål Fokusområdet dækker over de udvalgte rensningsanlæg, som selskabet gerne vil benchmarke imod andre udvalgte rensningsanlæg fra de andre deltagere. Da der i indberetningen 2016 ikke er obligatoriske

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2014 Furesø Egedal Forsyning A/S Årsrapport 2014 Indhold: Årsrapport for 2014 1. Indledning... 2 2. Renseanlæggets kapacitet... 2 3. Belastning... 3 3.1 Forureningsmæssig belastning... 3 3.2 Hydraulisk belastning...

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000. Punktkilder 1999. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 16 2000 Punktkilder 1999 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10.

Matr.nr. Anlægstype. 2.050 m 3 /d BI 5 780 kg/d H01, H02, P01, P02, P06-P10, P12-P14, R01-R04, R09. R10. Anlægsidentifikation Kommune Græsted-Gilleleje Anlægsnavn og nr. Udsholt Renseanlæg 213-27 Adresse Udsholt Strandvej 181 3230 Græsted Matr.nr. Anlægstype MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl.

Læs mere

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet

Der skal således opkræves særbidrag, såfremt koncentrationerne i spildevandet overskrider forureningsindholdet NOTAT Dato: 04. marts 2015 Projektnavn: Særbidrag Projekt nr.: 114 5161-6 Udarbejdet af: Claus Kobberø Kvalitetssikring: Peter Eskelund Modtager: Svendborg Vand Side: 1 af 10 Særbidrag for særligt forurenet

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 1999 Juni 2000 Forord For bare 5-6 år siden var de fleste renseanlæg i Danmark mekanisk-biologiske. Målinger og registreringer blev nedskrevet i driftsjournaler,

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Ærø Vand A/S Industrivej 6 5960 Marstal. Att. Jesper Teilmann Andersen

Ærø Vand A/S Industrivej 6 5960 Marstal. Att. Jesper Teilmann Andersen Ærø Vand A/S Industrivej 6 5960 Marstal Att. Jesper Teilmann Andersen Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf.: 62 23 30 00 industrimiljoe@svendborg.dk www.svendborg.dk Udledningstilladelse

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag 2 Slamdisponering

Bilag 2 Slamdisponering 30.11.07/22.02.08 107 1495 Assens Kommune Fremtidig spildevandsstruktur - Planlægning 1 af 12 Bilag 2 Slamdisponering Fremtidig spildevandsstruktur Planlægning Assens Kommune Februar 2008 30.11.07/22.02.08

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010

Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010 Grønt regnskab for offentlige renseanlæg 2010 Favrskov Forsyning A/S Grønt regnskab 2010 Udgiver: Favrskov Forsyning A/S Udgivelsesår: Marts 2011 Titel: Tekst og layout: Tryk: Grønt regnskab for offentlige

Læs mere

Udledningstilladelse. Kyndbyværkets renseanlæg Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris 2014. Sagsnummer: 017883-2014

Udledningstilladelse. Kyndbyværkets renseanlæg Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris 2014. Sagsnummer: 017883-2014 Udledningstilladelse Kyndbyværkets renseanlæg Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris 2014 Sagsnummer: 017883-2014 Meddelt af Frederikssund Kommune 29.10.2014 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Ansøgningen... 3 Beskrivelse

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid

Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S. Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Rensning af tyndt spildevand lokalt ved Mathias Nørlem, projektleder, Krüger A/S Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Tid til planlægning o Forsyningerne er i rivende udvikling og har haft mange udfordringer

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02 Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2015 Gribvand Spildevand A/S 2015 Januar 2016 Virksomhedsoplysninger Ny struktur for spildevandsrensningen 2020 Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse:

Læs mere

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7

Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 Indhold 1. FORORD...5 2. INDLEDNING...7 3. RENSEANLÆG...11 3.1 RESULTATER... 11 3.1.1 Antal, størrelsesfordeling og renseniveau...11 3.1.2 Tilledning til renseanlæggene...13 3.1.3 Antal prøver og analyser...16

Læs mere

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke Dansk Vand Konference Optimering af efterklaringstanke Referencer Karup RA (modificeret) Middelfart CRA (modificeret) Nr. Åby RA (modificeret) Fredericia CRA (modificeret) Hirtshals RA (modificeret) Randers

Læs mere

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator Udfordringer og erfaringer Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Vand i Byer Triple Helix stormøde 2-maj-2011 Baggrund Gamle havneområder i København Holmen,

Læs mere

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015

Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015 Furesø Egedal Forsyning A/S Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport 2015 Stavnsholt Renseanlæg Årsrapport for 2015 1. Indledning... 2 1.1 Anlægsopbygning... 2 1.2 Udledningstilladelse... 2 2. Renseanlæggets kapacitet...

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV

Tillæg til spildevandsplan NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV Brønderslev Kommune Tillæg til spildevandsplan 2001-2012 NYE BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDER VED SØNDERGADE I BRØNDERSLEV Januar 2009 Tillæg til spildevandsplan 2001-2012 Side i I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand fra Måløv Rens A/S, til Jonstrup Å.

Midlertidig tilladelse til udledning af spildevand fra Måløv Rens A/S, til Jonstrup Å. Forsyning Ballerup A/S. Ågerupvej 84-86. 2750 Ballerup. MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 1. december 2014 Tlf. dir.: 41750124 E-mail: sbj@balk.dk

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Gennemgang af renseanlæg

Gennemgang af renseanlæg Gennemgang af renseanlæg 1 Indhold 1. Bjerregrav Renseanlæg...3 2. Bjerringbro Renseanlæg...3 3. Borup Renseanlæg...3 4. Daugbjerg Renseanlæg...4 5. Fiskbæk Renseanlæg...4 6. Hammershøj Renseanlæg...5

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Parkvej 99, 3250 Gilleleje 1. januar 2005 Sagsbehandler: MK Dokumentnavn: DATABLAD Godkendt af Frederiksborg Amtsråd, Udvalget for Teknik & Miljø Den 25. maj 2004 Renseanlæggets

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger

1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 260 Offentligt Bilag 1 Bilag 1 1.1 Renseanlæg - Økonomiske beregningsforudsætninger 1.1.1 Omkostninger ved eksist. udbygning af renseanlæg > 15.000 PE

Læs mere

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1

Læs mere

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet

Læs mere

Teknisk Årsberetning 2010

Teknisk Årsberetning 2010 Teknisk Årsberetning 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præsentation.. 4 Selskabets etablering 4 Regnskabsaflæggelse.. 4 Personale 4 Økonomistyring.. 5 Forbrugsafregningssystem (FAS) 5 IT... 5 Ejendomme.

Læs mere

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008

Strukturplan 1 - Renseanlæg September 2008 Strukturplan 1 - Renseanlæg September 28 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål...3 Indhold...3 Nuværende struktur og anlæg... 4 Hovedtal for anlæggene...4 Anlæggenes tilstand...5 Modeller for fremtidig

Læs mere

G R Ø N T R E G N S K A B

G R Ø N T R E G N S K A B 2015 GRØNT REGNSKAB Indhold Hvad er et grønt regnskab?... 3 Drøsbro Renseanlæg... 4 Hadsten Renseanlæg... 7 Hammel Renseanlæg... 10 Hinnerup Renseanlæg... 14 Ulstrup Renseanlæg... 17 Voldum Renseanlæg...

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014.

Bekendtgørelsen om særbidrag for særligt forurenet spildevand er trådt i kraft den 16. oktober 2014. Klimatilpasning, vandsektor og Grundvand J.nr. NST-4400-00029 24. oktober 2014 malas/hedis/todue/masor Vejledning om bekendtgørelse om særbidrag for særligt forurenet spildevand Indledning Spildevandsforsyningsselskaber

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup

DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Notat DNV-C-01-05-NOT-Spildevandsafledning DNV-Gødstrup, strategi-0001 Strategi for håndtering af spildevand fra DNV-Gødstrup Dato : 20.09.2012 Projekt: 53.0000.12 Til Udført af Kopi til : Anders Debel

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg

Grønt regnskab 2013. Allerød Spildevands renseanlæg Grønt regnskab 2013 Allerød Spildevands renseanlæg 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Spildevandssystemet... 2 Generelt om renseanlæggene... 4 Lillerød Renseanlæg... 8 Sjælsmark Renseanlæg... 10 Lynge

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S

GRØNT REGNSKAB 2013. Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S GRØNT REGNSKAB 2013 Frederikssund Spildevand A/S og Frederikssund Vand A/S Udarbejdet af konsulent Igor Konyk i 2014 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Beskrivelse af virksomheden... 3 Grønt regnskab

Læs mere

BEVTOFT RENSEANLÆG. Reg. nr: Anlægsår: 1971 Eventuelt renoveringsår: Målopfyldelse:

BEVTOFT RENSEANLÆG. Reg. nr: Anlægsår: 1971 Eventuelt renoveringsår: Målopfyldelse: BEVTOFT RENSEANLÆG Bevtoft Renseanlæg er et biologisk anlæg med nitrifikation. Slambehandlingen sker i Vojens. Slammet bliver kørt til vha. slamsuger. Anlægget er dimensioneret til 1.000 pe MBN Reg. nr:

Læs mere

BIOKUBE PRODUKTOVERSIGT

BIOKUBE PRODUKTOVERSIGT BIOKUBE PRODUKTOVERSIGT GLASFIBERTANKE Bundfældningstanke Olieudskillere Fedtudskillere Samletanke Nedsivning INDHOLDSFORTEGNELSE Bundfældningstanke...side 3 Fedtudskillere...side 4 Olieudskillere...side

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016

Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 bla Spildevand - indberetning til brug for benchmarking for 2016 Sags nr 15/01935 Selskabsnavn DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Adresse 1 Godthåbsvej 83 Adresse 2 Postnummer 8660 By Skanderborg

Læs mere

Udledningstilladelse. Kalundborg Forsyning A/S Holbækvej 189B 4400 Kalundborg

Udledningstilladelse. Kalundborg Forsyning A/S Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Kalundborg Forsyning A/S Holbækvej 189B 4400 Kalundborg DATO 1. februar 2013 SAGS NR. 326-2012-106996 Udledningstilladelse Midlertidig udledning af renset spildevand

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2017 Kerteminde Kommune Udvidelse af industriområde syd for Lindø Port of Odense September 2015 Side 1 af 1 PROJEKT Lindø Industripark A/S, Afvanding af havneudvidelse

Læs mere

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune

Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune. Teknologisk Institut, 6. november 2008. Spildevandspumper. v. Henrik Frier, Århus Kommune Teknologisk Institut, 6. november 2008 Spildevandspumper v. Henrik Frier, Århus Kommune INDHOLD 1. Hvad er spildevand? 2. Opbygning af spildevandssystemet 3. Behov for pumpning i spildevandssystemet 4.

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2016

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2016 Gribvand Spildevand A/S 2016 Januar 2017 1 Virksomhedsoplysninger Ny struktur for spildevandsrensningen 2020 Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse:

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere