Natura 2000-handleplan. Ramsø Mose. Natura 2000-område nr Fuglebeskyttelsesområde F104. Nis Lundmark Jensen

Transkript

1 Natura 2000-handleplan Ramsø Mose Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104 Nis Lundmark Jensen

2 Udgivet af: Rådgiver Roskilde Kommune Orbicon A/S Rådhusbuen 1 Ringstedvej Roskilde 4000 Roskilde Telefon Projektansvarlig Erik Mandrup Jacobsen Lejre Kommune Kvalitetssikring M. Vincents, S.G. Christiansen Møllebjergvej 4 Godkendt af Per Møller-Jensen 4330 Hvalsø Revisionsnr. 03 Udgivet December

3 Indholdsfortegnelse Baggrund... 4 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan... 6 Sortternen... 9 Kriterier for gunstig bevaringsstatus... 9 Mål for planperioden Forventede metoder og forvaltningstiltag Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Forventet effekt Referencer Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere Bilag 3: Eksisterende og potentielle levesteder for sortterne Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. 22 Bilag 6: Strategisk miljøvurdering 25 3

4 Baggrund Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for 246 danske Natura 2000-områder, som kan findes her: Natura 2000-plan. Denne handleplan er en udmøntning af Natura 2000-plan for Natura 2000 område nr. 151 Ramsø Mose, der ligger i Roskilde og Lejre Kommuner. Natura 2000 områdets grænser er sammenfaldende med Fuglebeskyttelsesområde nr. F104. Handleplanen er udgivet af Roskilde og Lejre Kommuner med Orbicon A/S som rådgiver. Gadstrup Mose ejes af Roskilde Kommune og Ramsøen samt arealerne omkring denne ejes af Naturstyrelsen. Resten af området er fordelt på en række private lodsejere. Af Natura 2000 områdets i alt 216 hektar ligger 47 hektar i Lejre Kommune og de resterende 169 hektar i Roskilde Kommune. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land, bortset fra eventuelle aktiviteter på skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Hver kommune sikrer planens gennemførelse for sit område inden udgangen af år Naturstyrelsen er formelt ansvarlig for tiltag i de få og små fredskovspligtige arealer ved Elleenge og langs jernbanen i Natura 2000 områdets vestlige ende. Handleplanen beskriver dog ingen tiltag på disse arealer, der vurderes at være uden aktuel eller potentiel betydning for Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009), bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner og bekendtgørelse 1116 om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning. Det fremgår af lovgivningen: at en handleplan skal indeholde: - en prioritering af handleplan-myndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden, - en angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter, - de forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplan-myndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus, at en handleplan ikke må stride imod retningslinjer fastsat i den statslige Natura plan, at en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen. Alle myndigheder skal i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt lægge Natura 2000-planen og -handleplanen til grund. I handleplanen anvendes en række Natura 2000-begreber m.m., som er defineret nærmere i bilag 4. 4

5 Miljøvurdering Den kommunale naturhandleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige naturplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Naturhandleplanen har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede naturplaner. Naturhandleplanen sætter således ikke nye rammer for fremtidige anlægstilladelser og vil ikke kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder udover hvad der er anført i den statslige naturplan. Derfor vurderer Roskilde og Lejre Kommuner, at der ikke skal foretages en selvstændig strategisk miljøvurdering for denne. Tilsvarende hedder det i vejledning til bekendtgørelse 408 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og strengt beskyttede arter vedrørende konsekvensvurderinger, at planer og projekter, der er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, efter direktivets ordlyd ikke er omfattet af kravet om konsekvensvurdering. 5

6 Sammendrag af den statslige Natura 2000-plan Natura 2000-område nr. 151 Ramsø Mose Figur 1: Natura 2000 område nr. 151 Ramsø Mose. Afgrænsningen er vist med rødt. Den blå linje er grænsen mellem Lejre og Roskilde Kommune. Af områdets 216 hektar ligger 49 hektar i Lejre Kommune og 169 hektar i Roskilde Kommune. Områdebeskrivelse Natura 2000-området Ramsø Mose har et samlet areal på 216 ha og ligger ca. 10 km syd for Roskilde i Lejre og Roskilde Kommuner. Området ligger på begge sider af Langvad Å med en bredde på op til 500 m og en længde på 5 km (Figur 1). I den østlige halvdel af området ligger Gadstrup Mose og Brordrup Mose, Ramsømagle Sø og den genoprettede statsejede Ramsø. Der er sti fra Gadstrup til midt på Ramsømagle Sø, hvor det tidligere Roskilde Amt har opført et fugletårn. Den vestlige del af området mellem Ramsø Søgård og Kumlehuse ved Roskilde-Ringsted landevej anvendes som kildeplads af Københavns Energi. Området blev i 1994 udpeget som Fuglebeskyttelsesområde F104 på grund af tilstedeværelsen af sortterne, som udgør områdets eneste udpegningsgrundlag. Beskyttelsesområdet indgår desuden i Naturklagenævnets kendelse af 30. august 2004 om fredning af Ramsødalen. Vigtigste naturværdier Området er i 1994 udpeget som Fuglebeskyttelsesområde på grund af tilstedeværelsen af sortterne. Desuden er der ifølge nyere registreringer (2011) foretaget af Roskilde Kommune ynglende rørdrum og rørhøg i området. Også rødrygget tornskade yngler enkelte år. Endvidere yngler der 6

7 flere arter af lappedykkere, vandhøns, vadefugle og forskellige svømmeænder som skeand og krikand. Også i botanisk henseende er området interessant, idet her findes planter, der er karakteristiske for ekstremrigkær. Trusler mod områdets naturværdier I Natura 2000-planen oplistes de vigtigste trusler for området, idet der ved trusler i den forbindelse forstås påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (dvs. sortterne). Trusler er i Natura 2000-planen aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at sortternen opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommende i området, men aktuelt ikke er til stede. Ifølge Natura 2000-planen er de vigtigste trusler for Natura 2000 området Ramsø Mose: Næringsstofbelastning Næringsstoftilførsel fra Langvad Å. Tilgroning En del af Fuglebeskyttelsesområdets eng- og moseområder har været ugræsset i en årrække og er derfor groet til med vedplanter og høje urter. Imidlertid er der i forbindelse med indførelse af græsningsdrift mange steder i de senere år blevet foretaget kratrydning. Selvom der nu er græsning på disse områder, er der stadig en risiko for, at områderne vil gro til på grund af rod- og stødskud. Problemet med genvækst eksisterer især i folden omkring Ramsømagle Sø og i folden syd for Skelbækken mellem fugletårnet og Gadstrup. I folden på sydbredden af Ramsøen findes også et mindre område med opvækst af pil. Forstyrrelser Der er forstyrrende færdsel i de græssede folde. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og skovloven fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet, og kriterier for gunstig bevaringsstatus specifikt for sortterne er beskrevet i Søgaard et al. (2003) og sammenfattet nedenfor. Bevaringsstatus er et udtryk for, hvordan tilstanden vil være i fremtiden, hvis ikke der sker ændringer i udnyttelsen og de eksisterende trusler. Dermed er bevaringsstatus en prognose for arters og naturtypers udvikling. Til at beskrive prognosen benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. Prognosen for alle arter, og dermed også sortterne, er baseret på den bedste tilgængelige viden. 7

8 For sortterne, der udgør hele udpegningsgrundlaget i Ramsø Mose, er prognosen ugunstig eller vurderet ugunstig på grund af den store bestandstilbagegang på landsplan og det lille antal tilbageværende kolonier. Målsætning I Ramsø Mose området m.m. er der et specielt fokus på området som lejlighedsvist ynglested for sortterne, idet planens formål er at sikre gunstig bevaringsstatus for denne art. Det overordnede mål for området er: At der i områdets større søer arbejdes for at forbedre yngle- og fourageringsforhold for sortterne. Det overordnede mål søges opnået via følgende konkrete målsætninger, som fastlægger de langsigtede mål for sortternens status i Natura 2000 området: Sortternen skal have en gunstig bevaringsstatus. Det samlede areal af levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Sortternens potentielle levesteder skal kunne danne grundlag for en ynglebestand som minimum svarer til tilstanden ved direktivernes ikrafttræden eller et højere bestandsniveau, der siden da har afspejlet levestedernes bæreevne. Indsats I Natura 2000-planen er anført en oversigt over de væsentligste indsatser til gennemførsel af planen: Rydning, fjernelse af uønsket opvækst Herunder bekæmpelse af invasive arter Forbedring af hydrologi F.eks. ved at standse dræning, genoprette vandløb, fjerne diger Ekstensiv drift F.eks. indførsel eller opretholdelse af græsning, høslæt mm. Sikring af arealer Sikring af natur der ikke pt. er beskyttet (f.eks. stenrev og skovnatur) Reducere forstyrrelser F.eks. færdsel, sejlads og jagt Forbedring/sikring af levesteder F.eks. ved etablering af vandhuller, sikring af redetræer eller større fouragerings- eller yngleområder Stort omfang Mindre omfang Undersøges nærmere Ikke anvendt 2100 København Ø 8

9 Sortternen Arten Sortterner yngler i kolonier i ferskvand ved åbne våde enge med siv og startuer samt grøfter eller andre åbenvandsområder, i overgangszonen mellem kreaturafgræssede enge og moser samt i søer og moser med rigelig flydebladsvegetation. I Europa er kolonierne typisk på 20 par eller mindre, og meget få kolonier er på mere end 50 par. Arten er i Danmark koncentreret i nogle få faste yngleområder i Vejlerne, Tøndermarsken, Husby Sø og Nørre Sø samt i Ramsødalen med særdeles få, uregelmæssige og spredte forekomster i det øvrige land (Pihl et al. 2003). Formentlig ynglede flere tusinde par sortterner i landet i slutningen af 1800-tallet, men siden har arten været i vedvarende tilbagegang herhjemme. Omkring 1950 blev den danske bestand anslået til 700 par, i til ca. 400 par og i til 200 par. Den samlede danske bestand nåede i 1996 et foreløbigt minimum på par. I årene efter 1996 er der dog sket en stigning i antallet, og der blev således registreret par i 1998, par i 1999 og par i 2000 (Grell 1998, Pihl et al. 2003). I 2010 ynglede i alt i Danmark par fordelt på 3 lokaliteter, alle beliggende i Jylland (Christensen & Lange 2011). Ramsødalen er således den sidste kendte ynglelokalitet for sortterne i Østdanmark. Arten fandtes tidligere i flere småsøer og moser i området, men er i de senere år kun set gøre yngleforsøg i Øster Syv Mose. Bestandsstørrelsen har været svingende, men i 1980 erne generelt mellem 5 og 10 par. I 1990 erne faldt bestandsstørrelsen til under 5 par og er nu på 1 eller 0 par. Da Ramsøen blev genskabt i 1996 gjorde 3 par yngleforsøg dér, og i Ramsømagle Sø har sortternen ynglet et enkelt år (1994). Sortternen ses fortsat regelmæssigt i området (Roskilde og Solrød Kommune 2011) men er nu næsten forsvundet som ynglefugl, med seneste sikre yngleforekomst i Øster Syv Mose i 2004 og et muligt yngleforsøg sammes sted i Arten vides at have ynglet i Syv Mose i hvert fald 1940 erne og sandsynligvis tidligere (Flensted 2006). Sortternen har så vidt vides aldrig været set i Akselmose, Elleenge m.m. vest for jernbanen, og der foreligger dermed heller ikke sikre observationer eller viden om yngleforekomster fra den del af Natura 2000 området, der ligger i Lejre kommune (Knud Flensted, pers. medd.). Kriterier for gunstig bevaringsstatus Gunstig bevaringsstatus for arter omfattet af Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektivet skal generelt opnås inden for hver af Danmarks to biogeografiske regioner, dvs. den kontinentale og den atlantiske region. Begrebet gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder. For sortterne er det en forudsætning for gunstig bevaringsstatus, at der findes uforstyrrede ynglehabitater i form af våde enge og moser eller søer med rigelig flydebladsvegetation og et stort udbud af mellemstore vandinsekter i tilgrænsende vandområder (Søgaard et al. 2003). 9

10 Om kriterier for gunstig bevaringsstatus for sortterne på lokalt niveau hedder det mere specifikt i Søgaard et al. (2003): For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte fuglebeskyttelsesområde, skal antallet af ynglende sortterner være stabilt eller stigende. Der skal være et stabilt eller stigende antal muligheder for placering af en koloni (enge med tuer og søer med rigelig flydebladsvegetation). Der skal indenfor området være mindst én egnet mulighed for placering af en koloni. Arealet af levestedet, der skal være stabilt eller stigende, registreres som oversvømmede enge, kanaler, kanter af vanddækkede moser og søer. Et område på 200 meter omkring kolonien skal være uforstyrret i perioden 15. april til 1. august. Arealet af oversvømmede enge, kanaler, kanter af moser og søer skal kunne understøtte det antal sortterner, som er angivet i det pågældende udpegningsgrundlag, og arealet skal være stabilt eller stigende. Vurderet minimum areal af fourageringsområde med åbent vand er 25 hektar. Sortternen ses fortsat i Natura 2000 området Ramsø Mose men yngler kun yderst sjældent i området (Foto: Nis Lundmark Jensen ). 10

11 Eksisterende sortterne levesteder i Ramsø Mose. Øverst: Brordrup Mose og Ramsømagle Sø set fra nord. Midt: Ramsøen set fra vest. Nederst: Syv Mose set fra syd. 11

12 Mål for planperioden (Natura 2000-planens indsatsprogram) Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinjer for handleplanen i første planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål. Dette indsatsprogram skal være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer (for hvilke nærværende handleplan ikke beskriver aktiviteter). Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter (dvs. i tilfældet Ramsø Mose alene sortterne), som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jf. bilag 1. Indsatsprogrammet er på side 15 i Natura 2000-planen. Sammendrag af Natura 2000-planens indsatsprogram: Indsatsprogrammets formål er at sikre gunstig bevaringsstatus for sortterne, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 151 Ramsø Mose: Areal og tilstand af levesteder for sortterne må ikke gå tilbage eller forringes. Der sikres velegnede og uforstyrrede levesteder for sortterne. Der sikres optimale yngleforhold for en bestand på mindst 5 par ynglende sortterne. Der skal sikres gode yngle- og fourageringsmuligheder for sortterne ved større søer i Natura 2000-området. Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen: Husdyrgodkendelsesloven: Reduktion af kvælstofdeposition fra luften på områdets naturtyper sker ved administration af denne lov. Vandplanen: Natura 2000-planen er koordineret med Vandplanen, der regulerer tilførslen af næringsstoffer til søer og vandløb og sikrer vandløb gode fysiske forhold og kontinuitet. Forbedringen sker ved reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt stedvis sikring af en mere naturlig hydrologi i ådale. Dermed vil Vandplanen bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhængige habitatnaturtyper og i levesteder for de arter, der er tilknyttet vand, herunder også sortterne. Fredningen Ca. 300 hektar af Ramsødalen, herunder også langt den overvejende del af Natura 2000 området, er omfattet af en fredning. Fredningen har til formål at bevare og forbedre de landskabelige værdier, f.eks. ved naturpleje og dermed forbedre området som levested for et varieret dyre- og planteliv. Fredningen skal desuden sikre offentlig adgang under hensyntagen til naturen. Ved fredningen er det bestemt, at arealer indenfor en nærmere fastsat grænse omkring dalen ikke må sprøjtes, opdyrkes eller gødskes men skal ligge hen som naturområder, dog med græsning eller høslæt. Sådanne foranstaltninger vil også bidrage til at genskabe og bevare sortternens livsvilkår i Ramsødalen. 12

13 Forventede metoder og forvaltningstiltag I dette afsnit angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). Bemærk, at der desuden er angivet metoder og forvaltningstiltag for de offentligt ejede arealer omkring Ramsøen, hvor lodsejeren (Naturstyrelsen) formelt selv er ansvarlige for at gennemføre Natura 2000-planen. Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. For nærmere information henvises til NaturErhvervsstyrelsen. I tabel 1 er vist de forventede metoder og forvaltningstiltag, der skal sikre gunstig bevaringsstatus for arten sortterne, der i Natura 2000 område nr. 151 udgør hele udpegningsgrundlaget. Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at: Arealer med disse naturtyper indenfor Natura 2000-området ikke går tilbage Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode. Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag på offentligt og privat ejede arealer i Natura 2000 område nr. 151 Ramsø Mose for arter på udpegningsgrundlaget (sortterne). Tallene i tabellen er skøn, der baserer sig på luftfotos og besigtigelser i området. Forventede metoder og forvaltningstiltag Igangværende indsats Skøn over omfanget af: Behov for ny indsats Samlet indsats Afgræsning Ca. 45 hektar <19 hektar <64 hektar Rydning af vegetation Ca. 5 hektar <6 hektar <11 hektar Vandforhold Se nedenfor Se nedenfor Se nedenfor Forstyrrelsesfri områder Se nedenfor Se nedenfor Se nedenfor 13

14 Prioritering af den forventede forvaltningsindsats Indsatsen i 1. planperiode skal standse tilbagegangen for sortterne, der er eneste art på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 151 Ramsø Mose. I Natura 2000-planen er dette mål udmøntet i fire sigtelinjer: 1. Sikring af tilstanden af eksisterende naturarealer og arter 2. Sikring af de små naturarealer 3. Sikring af naturtyper og levesteder som ikke er beskyttede 4. Indsats for truede naturtyper og arter I Natura 2000-planen for Ramsø Mose anvendes 3) og 4) ikke. De fire sigtelinjer lægger niveauet for den indsats, som handleplanmyndighederne skal gennemføre, og er udtryk for den nationale prioritering i 1. planperiode. I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket også er baggrund for økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats. Nedenfor beskrives de dele af indsatsprogrammet, som handleplanmyndighederne forventes at gennemføre med særligt fokus og tidligt i planperioden. Tiltagene skal overordnet set sikre sortternen uforstyrrede ynglehabitater i form af våde enge og moser eller søer med rigelig flydebladsvegetation og et stort udbud af mellemstore vandinsekter i tilgrænsende vandområder. Samtidig vil indsatsen sikre eller forbedre livsvilkårene for en række andre arter af ynglende og rastende fugle og bevare eller genskabe områdets lysåbne plantesamfund. Afgræsning Idet arealerne omkring områdets større søer gives højest prioritet, tilstræbes det at foretage afgræsning og/eller høslæt på arealerne indenfor grænserne af den del af fredningsområdet, der er defineret som naturområdet. Eksisterende græsning skal fortsætte, hidtil ugræssede arealer skal inddrages, og græsning på tidligere afgræssede arealer skal genoptages. I tilfælde af knaphed på dyr, prioriteres græsning på arealer med længst kontinuitet og/eller arealer, der ligger i områder med tidligere yngleforekomster af sortterne. Af hensyn til udviklingen af engsump, er det vigtigt, at der ikke opsættes hegn mellem engen og søen. Derfor skal mængden af hegn minimeres, dvs. at græsning med færre men større fenner, hvor dyrene kan græsse helt ned til søbredden og langs kanaler, åløb m.m. skal tilstræbes, hvor dette er muligt. Det er vigtigt at sikre et hårdt græsningstryk i sensommeren/efteråret, idet der herved skabes de bedste forhold for sortterne og de øvrige eng- og sumpfugle, der indfinder sig for at yngle i det efterfølgende forår. 14

15 Rydning af vegetation Der skal arbejdes for en udvidelse af arealet med lysåben natur, herunder lysåbne overgange mellem land og vand til gavn for sortterne og andre arter af vandfugle. Slåen og anden opvækst m.m. ved artens seneste ynglepladser skal ryddes. Der skal arbejdes for en gradvis fjernelse af rødgranbevoksninger, krat, vildtremiser o.lign. indenfor grænserne af naturområdet. Rydning foretages desuden på udvalgte arealer med henblik på at skabe landskabelig sammenhæng, således at ådalen i højere grad end i dag kommer til at fremstå som et sammenhængende græsningslandskab fremfor adskilte delområder. Vandforhold På længere sigt tilstræbes en naturlig hydrologi, og overflødige dræn, kanaler o.lign. skal lukkes og/eller dækkes til. Af hensyn til fuglelivet bør vandstanden i området ved Ramsømagle Sø være rimelig høj fra om vinteren og indtil begyndelsen af juni, hvorefter vandstanden normalt vil falde gradvis i løbet af sommeren på grund af øget fordampning. En sådan vandstands variation fremmer dannelsen af et varieret og dynamisk sumpområde, hvilket giver gode livsbetingelser for et rigt og varieret fugleliv, herunder også sortterne. Rent grundvand, der i perioder med høj grundvandstand strømmer ud fra vandforsyningens brønde, skal om muligt ledes til områdets søer til gavn for flora og fauna. Nogle steder i Fuglebeskyttelsesområdet foretages der ifølge Natura 2000-planen udsætning og fodring af gråænder i søerne. Fredningsbestemmelserne for Ramsødalen åbner mulighed for at foretage en sådan udsætning og fodring i overensstemmelse med jagtlovens regler. Det bør dog undersøges, om der er behov for yderligere regulering, især ved de søer der er mest relevante som yngle-og fourageringslokaliteter for sortterne. En fremtidig omlægning af Langvad Å mellem Gadstrup og Ramsø Søgård fra sit nuværende regulerede leje til et mere naturligt forløb, herunder at lade åen løbe gennem Ramsøen og eventuelt også Ramsømagle Sø må afvente en bedre vandkvalitet i åen. Da omlægningen af Langvad Å derfor er et Vandplanspørgsmål, adressereres forholdet ikke yderligere i denne Natura 2000-plan. Forstyrrelsesfri områder Sortternen skal sikres forstyrrelses- og prædator frie ynglepladser. Det skal tilstræbes at skabe naturlige øer ved at vanskeliggøre ræves adgang til potentielle ynglepladser for sortterne. Konkret kan dette ske ved at fjerne eksisterende planker, betonelementer o.lign., der i dag giver ræve adgang til ellers potentielle ynglepladser. Det skal undgås at træbevoksninger indenfor grænsen af naturområdet får skovkarakter og dermed tjener som skjulested for krager, ræve og andre prædatorer. Ved planlægning af nye adgangsveje, rekreative stier m.m. skal det sikres, at ingen offentlig færdsel finder sted på åbne arealer med frit udsyn nærmere end 200 meter fra nærmeste søbred. 15

16 Forventet effekt Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte aktiviteter. Den faktiske naturmæssige effekt for naturtyper og arter vil løbende blive fulgt i det nationale overvågningsprogram, NOVANA. Natura 2000 område nr. 151 er alene udpeget af hensyn til ynglende sortterne. Indsatsen for at forbedre forholdene for sortterne vil ske gennem pleje af naturtyper, sikring af forstyrrelses- og prædatorfri zoner, en rimelig vandkvalitet og på længere sigt en naturlig hydrologi i de områder, hvor arten yngler og/eller fouragerer. Store dele af Ramsø Mose, herunder særligt Syv Mose og den nye Ramsø med den tilstødende Ramsømagle Sø, synes i store træk at opfylde sortternen krav til levestedet med de mange større og mindre moser og søer samt de åbne og våde enge med sjappede overgangszoner mellem eng og tilgroet sump. De kriterier for gunstig bevaringsstatus, som vedrører levestedets beskaffenhed, synes i store træk at være opfyldt i Ramsø Mose, om end det samlede areal af åben vandflade, der aktuelt udgør ca. 21 hektar indenfor Natura 2000 området, er en anelse under de anbefalede ca. 25 hektar jf. Søgaard et al. (2003). En fortsættelse af de eksisterende plejetiltag, en udvidelse af arealet med lysåben natur samt de øvrige tiltag beskrevet i nærværende handleplan vil, i overensstemmelse med Natura 2000 forpligtigelserne, øge arealet med egnede levesteder for sortterne og dermed bidrage til en gunstig bevaringsstatus for arten på lokalt niveau. Med den nuværende plejeindsats i Ramsødalen og artens markante tilbagegang generelt herhjemme, taget i betragtning, er det dog en rimelig vurdering, at artens retræte fra Natura 2000 området ikke alene kan forklares med levestedsforringelser. De nævnte plejetiltag vil dog givetvis forøge chancerne for, at sortternen, der fortsat observeres regelmæssigt i området, vender tilbage til Ramsødalen som ynglefugl. Samtidig vil indsatsen forbedre livsvilkårene for en lang række andre arter af ynglende og rastende vandfugle med tilknytning til lysåbne og fugtige naturtyper, herunder også arter som rørdrum og rørhøg, der begge er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. 16

17 Referencer Christensen, J. S. & P. Lange (red.) 2011: Fugleåret Dansk Ornitologisk Forening. Flensted, K. 2006: Ynglende og rastende fugle i Ramsødalen. rapport til Roskilde Kommune. Grell, M.B. 1998: Fuglenes Danmark. Dansk Ornitologisk Forening. Miljøministeriet 2011: Natura 2000-plan Ramsø Mose. Natura 2000-område nr. 151, Fuglebeskyttelsesområde F104 Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. - Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport fra DMU. Roskilde Amt 2006: Natura 2000 basisanalyse for F104 Ramsø Mose. Roskilde og Solrød Kommune 2011: Ynglende fugle i Ramsødalen Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. 17

18 Bilag 1: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 151 Ramsø Mose: Sortterne 18

19 Bilag 2: Fordeling af indsats mellem handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere I Natura 2000-planens indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne. Det kan både være handleplan-myndigheder og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor omfatter bilag 2 både private og offentlige arealer (inkl. offentlige arealer, hvor lodsejeren selv udarbejdet drifts- og plejeplan). Bemærk, at tabellen alene medtager omfanget nye indsatser, dvs. at det forudsættes, at den igangværende indsats fortsætter uændret. Tallene i tabellen er skøn, der baserer sig på luftfotos og besigtigelser i området. Der er aftalt følgende opgavefordeling mellem de offentlige lodsejere og handleplan-myndigheder i Natura 2000-området: Handleplan-myndighed Offentlige lodsejere Roskilde Kommune Lejre Kommune Naturstyrelsen Naturstyrelsen Total Udvidelse af arealet med levesteder for sortterne <11 ha <8 ha 0 ha 0 ha <19 ha 19

20 Bilag 3: Eksisterende og potentielle levesteder for sortterne Egnede eksisterende levesteder vist som søer, vandhuller og nærmeste bredzone og arealer, for hvilke der er indgået MVJ-aftaler om græsning, høslæt el.lign., der gælder mindst til og med Desuden er potentielle områder til udvidelse af arealet med levesteder vist på baggrund af besigtigelser og luftfotos. Bemærk, at fremgangsmåden indebærer, at der kan være overlap mellem eksisterende og potentielle levesteder. Principielt er hele naturområdet indenfor fredningen et potentielt levested, hvori bør foretages græsning og/eller høslæt, men af praktiske grunde er kun de vurderet vigtigste arealer tilstødende områdets større søer medtaget på kortet. 20

21 Bilag 4: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Naturstyrelsens areal består af 6 ha sø og 6 ha eng. Søen opstod i 1995 ved ophør af afvanding. Langvad å er ført udenom Ramsøen, fordi vandkvaliteten i åen nogen gange er dårlig. Naturstyrelsen afgræsser engen, og græsningstilstanden er udmærket (april 2012). Hvis der trods græsning vokser tjørn, pilebuske eller andet op ved søen, bliver disse skåret ned og brændt af. Adgangsforholdene til søen er ikke de bedste, men det er bevidst af hensyn til ro for fuglene. Tabel e Planlagt indsats for arten på udpegningsgrundlaget Plejetiltag Eksisterende Antal Enhed driftsplan mv. enheder eller nyt A197 Anden begrænsning af eksisterende Sortterne færdsel Græsning eksisterende 6 ha I tabel e er der en opdeling til to kategorier: Eksisterende driftsplan mv. : Kategorien dækker over de tilfælde, hvor den pågældende drift/pleje allerede forekommer eller hvor det fremgår af eksisterende driftsplaner og lignende, at tiltaget skal gennemføres. Nyt : Kategorien omfatter de tiltag, der først er blevet fastlagt med denne plejeplan. Som det ses, er al plejen allerede foreskrevet/igangsat tidligere. 21

22 Bilag 5: Forklaring af Natura 2000-begreber m.m. Begreb Natura 2000 Udpegningsgrundlag Naturtyper Forklaring Natura 2000 er et netværk af områder i EU med særligt værdifuld natur. Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. I Danmark tales om internationale naturbeskyttelsesområder, som også rummer Ramsarområder, og består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Natura 2000-områderne kan ses i Danmarks Miljøportal. Der er mere information om Natura 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside Udpegningsgrundlaget er en fællesbetegnelse for de arter og naturtyper, som findes indenfor et internationalt beskyttelsesområde og som er omfattet af listerne i habitatdirektivet eller fuglebeskyttelsesdirektivet, som forudsætter udpegning af beskyttelsesområder. Du kan finde udpegningsgrundlag her: Udpegningsgrundlag. Naturtyperne er defineret nærmere i Habitatbeskrivelser, årgang Endvidere er alle danske naturtyper beskrevet på Naturstyrelsens hjemmeside. Lysåbne terrestriske naturtyper I Danmark er der 35 lysåbne terrestriske naturtyper: 1210 (Enårig vegetation på strandvolde), 1220 (Flerårig vegetation på stenede strande), 1230 (Klinter eller klipper ved kysten), 1310 (Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter), 1320 (Vadegræssamfund), 1330 (Strandenge), 1340 (Indlands-strandenge), 2110 (Begyndende klitdannelser), 2120 (Hvide klitter og vandremiler), 2130 (Stabile kystklitter med urtevegetation), 2140 (Stabile kalkfattige klitter med Empetrum nigrum), 2160 (Kystklitter med havtorn), 2170 (Kystklitter med gråris), 2190 (Fugtige klitlavninger), 2250 (Kystklitter med enebær), 2310 (Indlandsklitter med lyng og visse), 2320 (Indlandsklitter med lyng og revling), 2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene), 4010 (Våde dværgbusksamfund med klokkelyng), 4030 (Tørre dværgbusksamfund (heder)), 5130 (Enebærkrat på heder, overdrev eller skrænter), 6120 (Tørketålende græsvegetation på kalkrig jordbund), 6210 (Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund), 6230 (Artsrige overdrev), 6410 (Tidvis våde enge), 6430 (Bræmmer med høje urter), 7110 (Aktive højmoser), 7120 (Nedbrudte højmoser), 7150 (Lavninger på tørv med Rhynchosporion), 7210 (Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe), 7220 (Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand), 7230 (Rigkær), 7140 (Overgangstyper af moser og hængesæk), 8220 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter), 8230 (Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter med pionerplantesamfund). Sø- og vandløbsnaturtyper Skovnaturtyper I Danmark er der 7 sø- og vandløbsnaturtyper: 3110 (Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller), 3130 (Ret næringsfattige søer og vandhuller), 3140 (Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger), 3150 (Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter), 3160 (Brunvandede søer og vandhuller), 3260 (Vandløb med vandplanter), 3270 (Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter). I Danmark er der 10 skovnaturtyper: 2180 (Skovklit), 9110 (Bøg på mor), 9120 (Bøg på mor med kristtorn), 9130 (Bøg på muld), 9150 (Bøg på kalk), 9160 (Ege-blandskov), 9170 (Vinteregeskov),

23 Kortlægning Tilstandsklasse Gunstig bevaringsstatus Natura 2000-plan Natura 2000-handleplan (Stilkege-krat), 91D0 (Skovbevokset tørvemose), 91E0 (Elle- og askeskov). Under forarbejdet til Natura 2000-planerne er en række naturtyper kortlagt ved en fysisk gennemgang af habitat-områderne. Naturtyperne er afgrænset og identificeret, og der er registreret oplysninger om struktur og artsindhold på arealerne. De kortlagte områder kan f.eks. findes på PRIOR. Tilstandsklassen er udtryk for naturkvaliteten af den enkelte kortlagte naturtype. Tilstandsklassen er beregnet på baggrund af strukturindikatorer og artsdata, som er indsamlet ved kortlægningen. Ud fra strukturindikatorerne beregnes et strukturindeks, og tilsvarende beregnes et artsindeks ud fra de indsamlede artsdata. Hver især fortæller de to indeks noget om de aktuelle livsvilkår og den seneste historie på arealet. Tilstanden er en sammenvejning af de to indeks. Der er 5 tilstandsklasser: I. Høj tilstand II. God tilstand III. Moderat tilstand IV. Ringe tilstand V. Dårlig tilstand De to øverste klasser I og II opfylder Habitatdirektivets krav til gunstig bevaringsstatus under forudsætning af, at der foreligger en prognose der siger, at arealet også i fremtiden vil kunne opretholde den høje eller gode tilstand. Tilstandsklasse (inkl. struktur- og artstilstand) for en kortlagt naturtype kan ses på PRIOR. En naturtypes bevaringsstatus er gunstig, når: - arealet med naturtypen i det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller øges - den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens opretholdelse, er til stede og vil være det fremover. - bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for naturtypen, er gunstig. En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: - bestandsudviklingen viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv - artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket - der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande Natura 2000-planen fortæller, hvordan man skal behandle hvert af de 246 Natura 2000-områder, så man stopper tilbagegangen for naturtyper og arter i det enkelte område. Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-plan kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Natura 2000-planen udmøntes i handleplaner. En kommune skal således udarbejde en handleplan for, hvordan Natura 2000-planen vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Kommunen skal efterfølgende sikre, at handleplanen gennemføres. På tilsvarende måde har Naturstyrelsen ansvaret for at udarbejde og gennemføre handleplaner for de 23

24 Offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Invasive arter Skovnaturtypebevarende drift og pleje skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Offentlige lodsejere har mulighed for selv at udarbejde drifts- og plejeplan som opfølgning på en Natura 2000-plan. I Natura 2000-handleplanen skal der være resuméer af de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner. Invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der af mennesket er blevet flyttet fra en del af verden til en anden og her påvirker hjemmehørende arter negativt. Et almindeligt brugt eksempel er kæmpe-bjørneklo, som er ført til Danmark fra Kaukasus og nu giver problemer i eksempelvis moser, hvor den udkonkurrerer hjemmehørende plantearter. I Natura 2000-tilskudsordning for skov er den skovnaturtypebevarende drift og pleje defineret på følgende måde: Alle arealer omfattes af en basissikring med følgende indhold: Vedvarende skovdække Ved skovdrift skal de karakteristiske træarter for skovnaturtypen fremmes Ved foryngelse skal der anvendes en naturvenlig foryngelse Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Uforstyrret jordbund på mindst 2/3 af arealet Ingen øget afvanding Bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt Som minimum skal alle arealer i tilstandsklasse 1 omfattes af en supplerende sikring med én eller flere af følgende tiltag: Bevaring af store træer til død og henfald Bekæmpelse af invasive arter Etablering af naturlige vandstandsforhold Forberedelse til skovgræsning Urørt skov I Natura 2000-tilskudsordning for skov omfatter udlæg til urørt skov følgende restriktioner: Ingen skovdrift Ingen fjernelse af levende eller døde træer Ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse Ingen forstyrrelse af jordbunden Ingen oprensning eller nygravning af grøfter Plejeret til handleplan-myndigheden til bekæmpelse af arter, der optræder invasivt 24

25 Bilag 6: Strategisk Miljøvurdering Jævnfør lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering (miljøvurderingsloven) skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. Det foreliggende forslag til handleplans indhold er i vidt omfang baseret på Natura 2000-planens forslag til foranstaltninger. Da det konkrete forslag til handleplan ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser end det, der fremgår af Natura2000-planen, vurderes forslaget til handleplan ikke at være omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. 25

26 26