Der vil være forstyrrelser i form af maskiner og menneskers færden i terrænet i anlægsfasen men ikke efterfølgende;

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der vil være forstyrrelser i form af maskiner og menneskers færden i terrænet i anlægsfasen men ikke efterfølgende;"

Transkript

1 Bilag 5. Foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering Gunstig bevaringsstatus I kraft af sit EU medlemskab er Danmark forpligtiget til at opretholde en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for (udpegningsgrundlaget). Præcist hvad en gunstig bevaringsstatus indebærer, er specifikt for de enkelte arter og naturtyper, men begrebet er søgt kvantificeret og gjort målbart i bl.a. Søgaard et al. (2005). For arternes vedkommende må projekter eller planer ikke true de pågældende arter eller deres levesteder, dvs. at bestandene skal være stabile eller i fremgang, og arealerne af de levesteder, som arterne er afhængige af, skal enten være uændrede eller stigende i forhold til tidspunktet for områdets udpegning. For naturtyperne er der tilsvarende typisk tale om, at arealet skal være stabilt eller stigende for at opretholde en gunstig bevaringsstatus. Sammenfattende opstilles følgende generelle krav til opfyldelsen af en gunstig bevaringsstatus : Naturtyper: Naturtypens areal skal være stabilt eller i fremgang Naturtypens struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for naturtypens tilstedeværelse på lang sigt, skal være til stede nu og i overskuelig fremtid. Arter, der er karakteristiske for naturtypen, skal have en gunstig bevaringsstatus. Arter: Arten skal på lang sigt kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige omgivelser. Artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive mindsket i en overskuelig fremtid. Der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. I Tabel 1 er foretaget en overordnet vurdering af projektets eventuelle påvirkning af arternes og naturtypernes bevaringsstatus, og der er i relevant omfang givet forslag til afværgeforanstaltninger. Foruden arternes krav til levested og de relevante kriterier for gunstig bevaringsstatus ligger projektets karakter og de aktiviteter, det indebærer, til grund for vurderingen: Der vil være forstyrrelser i form af maskiner og menneskers færden i terrænet i anlægsfasen men ikke efterfølgende; Susåens forløb føres tilbage til et mere naturligt forløb på de anførte strækninger; Det eksisterende oversvømmelses regime ændres i en mere naturlig retning, idet der i forhold til situationen i dag forventes hyppigere men til gengæld mere kortvarige oversvømmelser af de tilstødende engarealer, der på de anførte strækninger i dag ligger bag jordvolde (balker). 1

2 Tabel 1: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 163 samt en vurdering af projektets potentielle påvirkning af de beskyttede arter og naturtypers bevaringsstatus. Vurderingen er foretaget med afsæt i 1) projektets karakter og indhold, 2) arternes krav til levested og eventuelle forekomst i området og 3) kriterier for gunstig bevaringsstatus. For naturtyperne er desuden statens kortlægninger ( lagt til grund for vurderingen (Figur 1). Fuglebeskyttelsesområde nr. 91 Holmegårds Mose og Porsmose Udpegningsgrundlag Krav til levestedet/gunstig bevaringsstatus Påvirkning af udpegningsgrundlaget Afværgeforanstaltninger Rørdrum (Ynglefugl) Arten yngler primært i udbredte rørskove ved sø- og fjordbredder og i store sumpområder. For at bevaringsstatus kan karakteriseres som gunstig for rørdrum inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal antallet af ynglende fugle være stabilt eller stigende. Rørdrum yngler fast i Holmegårds Mose og lige nord herfor på Broksø Enge. Den ses desuden ved Gødstrup Engsø. I 2013 blev der blot registreret 5 paukende hanner, men ingen ved Gødstrup Engsø. Paukeaktiviteten var usædvanlig lav i foråret 2013 (Naturstyrelsen 2013). Der foreligger desuden en række observationer af syngende (paukende) fugle i DOFbasen fra Holmegårds Mose, Gødstrup Engsø, Porsmose, Studemose og Broksø Enge. Fra Tuerne foreligger ingen observationer. Anlægsarbejder i fuglenes yngletid bør om muligt undgås. Der skal findes store uforstyrrede rørskove, som er permanent vanddækkede i fuglens yngletid. Vurderet minimum er et vanddække på 15 cm i perioden 1. februar-1. juni. Midlertidige forstyrrelser af ynglende fugle under anlægsarbejderne kan ikke afvises, men vil ikke have betydning for artens status som ynglefugl i området på længere sigt Kravet til territoriets størrelse er i Vejlerne opgjort til omkring 20 ha, men territorier på 7 ha kendes også (Søgaard et al. 2005). Egnede levesteder påvirkes ikke på hverken kort eller langs sigt. Sangsvane (Trækfugl) Arten forekommer i Danmark næsten udelukkende som rastefugl, idet de overvintrende fugle især holder til i den nordlige del af Jylland og på Sydsjælland, Lolland- Falster og Møn (Pihl et al. 2003). Når sangsvanerne ankommer til Danmark, søger de i begyndelsen navnlig føde i søer og lavvandede fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter. Relativt hurtigt overgår sangsvanerne dog til at finde hovedparten af føden på land, hvor de fouragerer på landbrugsafgrøder såsom hvede- og rapsmarker, kartoffel- og roemarker samt på græsmarker (Pihl et al. 2003). Arten registreret på mange lokaliteter i området, oftest i antal på under fugle, herunder Broksø Enge, Gødstrup Engsø, Porsmose og Holmegård Mose. Broksø Enge synes visse år at være en vigtig rasteplads for arten, med op 350 fugle i vinteren 2012 (DOFbasen.dk) Novana-overvågningen af rastende sangsvane i hele Natura 2000-området viser et svingende antal fra år til år men med en faldende tendens og blot omkring 100 svaner i 2009 (Naturstyrelsen 2013). Det er givet, at fouragerende sangsvaner af og til forekommer indenfor projektområdet. Midlertidige forstyrrelser af rastende fugle som følge af anlægsarbejder, såfremt disse finder sted i vinterperioden kan medføre, at fuglene i den periode, hvor arbejdet finder sted, må søge til andre lokaliteter indenfor Natura 2000-området. 2

3 Sædgås (Trækfugl) Arten opholder sig primært på Øerne mellem november og marts. Sædgæssene på Øerne søger primært føde på marker med vinterafgrøder, enkelte år i et omfang så der kan ske skade på afgrøderne (Pihl et al. 2003). For at bevaringsstatus kan karakteriseres som gunstig for sædgås inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal der findes passende habitater for mindst det antal sædgæs, som er nævnt i det gældende udpegningsgrundlag, og antallet af rastende sædgæs i området skal være stabilt eller stigende. En forudsætning for gunstig bevaringsstatus er, at der findes store åbne og uforstyrrede markarealer, hvor fuglene kan fouragere og/eller en uforstyrret sø, lagune, vig el. lign. hvor flokke kan hvile om natten. Vurderet minimum er én egnet overnatningsplads med et areal på mindst 20 ha. (Søgaard et al. 2005). Arten er registreret på en række lokaliteter omkring og i Holmegårds Mose, ofte i hundredtallige flokke. Flokke på mere end 900 fugle er set i Holmegårds Mose (op til 2000 fugle i februar 2002), Porsmose og Broksø. Novana-overvågningen i hele Natura 2000-området har vist meget fluktuerende tal med laveste og højeste antal registreret i 2008 og 2009 med hhv. 800 og 5395 individer (Naturstyrelsen 2013). Det er givet, at fugle regelmæssigt opholder sig i projektområdet, og at de midlertidige forstyrrelser som følge af arbejdet kan betyde, at fuglene i en periode må fortrække til andre dele af Natura 2000-området. Havørn (Trækfugl) Havørn er en regelmæssig træk- og vintergæst i og nær projektområdet, og arten yngler eller har ynglet på flere lokaliteter indenfor Natura 2000-området. Der er ikke udarbejdet kriterier for gunstig bevaringsstatus for havørn som trækfugl, men sådanne må formodes at indebære, at arealet af egnede levesteder skal være stabilt eller stigende. Midlertidige forstyrrelser af eventuelt tilstedeværende fugle, kan medføre, at disse i en periode må fouragere andetsteds indenfor Natura 2000-området. Arealet af egnede levesteder for arten påvirkes ikke af projektet på hverken kort eller lang sigt. Rørhøg (Ynglefugl) Arten yngler primært i rørskov, idet den kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet rørsump af tagrør på våd bund. I begyndelsen af ynglesæsonen foregår fødesøgningen næsten udelukkende over udyrkede arealer, mens den senere på sæsonen skifter til arealer i omdrift (Jørgensen 1989, Grell 1998). I kriterier for gunstig bevaringsstatus for rørhøg indgår, at der skal findes tilstrækkelig egnet rørskov til at understøtte mindst det antal par, som er angivet i det gældende udpegningsgrundlag, og at arealet af rørskov skal være stabilt eller stigende. Desuden skal yngleområdet være uforstyrret ved og i umiddelbar nærhed af reden i perioden 1. april 1. august (Søgaard et al. 2005). Midlertidige forstyrrelser af eventuelt tilstedeværende fugle, kan medføre, at disse i en periode må fouragere andetsteds indenfor Natura 2000-området. Arealet af egnede levesteder for arten påvirkes ikke af projektet på hverken kort eller lang sigt. I DOFbasen foreligger en lang række iagttagelser af rørhøg, herunder også ynglende fugle ved Gødstrup Engsø, Broksø Enge, Holmegårds Mose og Porsmose. Der foreligger ikke oplysninger om ynglende fugle i Tuerne, men det er givet, at fouragerende fugle regelmæssigt forekommer i projektområdet. Forstyrrelser af lokalt ynglende fugle ved selve redestedet forekommer usandsynligt, men kan ikke helt afvises. Anlægsarbejder i fuglenes yngletid bør om muligt undgås. Plettet rørvagtel (Ynglefugl) Arten yngler i større sumpområder og ferske enge med en vandstand på højst 30 cm og synes at foretrække star-zonen, men yngler også i ukultiverede enge i ådale med naturlige tidvise oversvømmelser (Pihl et al. 2003). Arten er pga. sin meget skjulte levevis næppe særligt følsom overfor forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejderne. Plettet rørvagtel er senest registreret i NOVANA-sammenhæng ved Broksø 3

4 I kriterier for gunstig bevaringsstatus indgår, at en stabil eller stigende andel af yngleområderne skal være permanent vanddækket i yngletiden. Desuden skal yngleområdet være uforstyrret i en afstand af 200 m fra 1. april til 15. juli (Søgaard et al. 2005). Enge med to territoriehævdende hanner i 2008 (Naturstyrelsen 2013). DOFbasen rummer relativt få registreringer af arten, de fleste (19) i Holmegårds Mose samt enkelte i Porsmose (2). Desuden foreligger en enkelt registrering af en syngende fugl ved Broksø Enge i 2009, der samtidig er den seneste registrering af arten i Fuglebeskyttelsesområdet. På baggrund af artens foretrukne levesteder, dens skjulte levevis og meget sporadiske forekomst i områdets, vurderes det, at arten ikke påvirkes på hverken kort eller lang sigt. Engsnarre (Ynglefugl) Arten yngler fortrinsvis i fugtige enge med en naturlig og varieret engflora. Porsmosen er en vigtig lokalitet for engsnarre, hvor de krexende hanner høres i varierende antal i sommernætterne hvert år (Naturstyrelsen 2013). Anlægsarbejder i fuglenes yngletid bør undgås. For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal antallet af ynglende engsnarrer være stabilt eller stigende. Forudsætningen for dette er, at der findes uforstyrrede mose- og engområder med naturlig vegetation af passende højde og vandkvalitet. Det vurderes at yngleområdet skal være uforstyrret i perioden 15. maj-1.august. Vurderet minimum af sammenhængende mose og eng på de enkelte ynglelokaliteter er 20 ha. Arten er følsom overfor tidligt høslæt, der kan slå ungfuglene ihjel. I DOFbasen foreligger registreringer fra Broksø Enge, Gødstrup Engsø og Porsmose af helt op til 16 syngende fugle (Holmegårds Mose 2007). Dermed er området ved Holmegårds Mose af stor vigtighed for arten, og det kan ikke udelukkes, at fugle også forekommer i det område, der berøres af projektet. Forstyrrelser af eventuelt tilstedeværende fugle i projektområdet som følge af anlægsarbejderne kan ikke udelukkes, men forekommer ikke sandsynlige, artens skjulte levevis taget i betragtning. Dem ændrede, og mere naturlige, hydrologi i området med formodede hyppigere men til gengæld kortvarige oversvømmelser vil næppe heller være til skade for arten. Trane (Ynglefugl) Tranen yngler i såvel åbne og uforstyrrede hede- og højmoser som i mere tilgroede, næringsrige moser. For at opretholde gunstig bevaringsstatus indenfor det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal antallet af ynglende traner være stabilt eller stigende over rullende 12-årige perioder. Forudsætningen for dette er, at der findes egnede mose- og skovmoseområder med redeplaceringsmuligheder. Det vurderes at yngleområdet i en afstand af 300 m skal være uforstyrret i perioden 1. marts-15. juli. Tranen yngler fast i Holmegårds Mose med ca. to par (Naturstyrelsen 2013), og der er også iagttagelser, der tyder på yngel eller forsøg på yngel i Tuerne umiddelbart øst for Susåen. Desuden foreligger en række iagttagelser af rastende fugle fra Porsmose, Gødstrup Engsø, Broksø Enge og andre lokaliteter i omegnen af Holmegårds Mose (DOFbasen.dk). Arten blev også observeret under Orbicons besigtigelse i Det er giver, at de lokale ynglefugle og trækgæster jævnligt forekommer i eller nær projektområdet, og at midlertidige forstyrrelser af disse ikke kan afvises. Efter anlægsfasen vil projektet ingen betydning have for områdets ynglende traner. Anlægsarbejder bør undgås i fuglenes yngletid. Mosehornugle (Ynglefugl) Arten er en yderst sjælden ynglefugl i Danmark. De få tilbageværende ynglepladser er på strandenge, i ådale og på øer. Arten har været i konstant tilbagegang siden midten af 1970erne, og meget tyder på, at den ikke længere yngler årligt (Christensen & Lange 2011). Arten foretrækker enge og strandenge med ret høj græsvegetation, eventuelt ekstensivt afgræssede arealer, givetvis fordi forekomsten af smågnavere er større i højt og halvhøjt græs end på hårdt afgræsset I 2009 blev der registreret 2 par mosehornugler i Porsmosen som mulige ynglepar. Arten er ikke ved senere overvågninger observeret her (Naturstyrelsen 2013). I DOFbasen registreres enkelte rastende og/eller fouragerende fugle næsten årligt fra Holmegårds Mose og Porsemose, men der foreligger ingen oplysninger, der antyder sikker yngel de seneste ca. 10 år. Arten forekommer så uregelmæssigt i området, at en eventuel forstyrrelse af ynglende fugle i forbindelse med anlægsarbejderne alene er usandsynlig. 4

5 eng (Jørgensen 2002). For at bevaringsstatus skal kunne karakteriseres som gunstig for mosehornugle inden for det enkelte Fuglebeskyttelsesområde, skal arten yngle regelmæssigt. Ynglepladserne i Holmegårds Mose og Porsmose ligger længere væk fra projektområdet end de anførte 300 meter. Projektet påvirker ikke artens muligheder for at yngle og/eller fouragere i området på hverken kort eller lang sigt. Der skal findes fourageringsområder med forekomst af markmus. Det vurderes desuden, at reden i en radius af 300 meter skal være uforstyrret i perioden 1. april juli (Søgaard et al. 2005). Habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen Udpegningsgrundlag Kriterier for gunstig bevaringsstatus Påvirkning af udpegningsgrundlaget Afværgeforanstaltninger 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) Skæv vindelsnegl lever på både tørre og fugtige steder. For de fugtige levesteders vedkommende er der ofte tale om fugtige enge og krat eller frodige rigkærenge med højtvoksende star-arter. Hvad angår tørre lokaliteter, findes sneglen ofte nær havet, på græsbevoksede åbne arealer, men den kan også forekomme i det åbne landbrugsland i markhegn. Tilførsel af næringsstoffer skal undgås. Dræning, vandindvinding eller anden form for sænkning af vandstanden har ligeledes negativ effekt på artens levested Skæv vindelsnegl er endnu ikke registreret i forbindelse med Novanaovervågningen i Natura 2000-området (Naturstyrelsen 2013). Artens forekomst i eller nær projektområdet er dermed ikke kendt. Da den kan forekomme i mange forskellige naturtyper, kan opgravning af enkelte individer i forbindelse med gensnoningen ikke udelukkes. På længere sigt vurderes det dog, at gensnoningsprojektet er uden betydning for arten, og en væsentlig negativ påvirkning af artens bevaringsstatus kan afvises Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) Sumpvindelsnegl er en landsnegl, der lever på våde lokaliteter med bevoksninger af forskellige stararter såsom stiv star eller kærstar, høj sødgræs, pindsvineknop og dunhammer, og hvor vandet står lige omkring jordoverfladens niveau. Tilførsel af næringsstoffer skal undgås. Dræning, vandindvinding eller anden form for sænkning af vandstanden har negativ effekt på artens levested. Indenfor det samlede Natura 2000-område nævnes i Natura basisanalysen (Naturstyrelsen 2013) fund fra Rådmandshave ved Næsted og Rejnstrup Holme ved Bavelse Sø fra Artens forekomst i eller nær projektområdet er ikke kendt. Da den forekommer i forskellige fugtige naturtyper, kan opgravning af enkelte individer i forbindelse med gensnoningen ikke udelukkes. På længere sigt vurderes det dog, at gensnoningsprojektet er uden betydning for arten, og en væsentlig negativ påvirkning af artens bevaringsstatus kan afvises Tykskallet Malermusling (Unio crassus) Tykskallet malermusling lever i vandløb med stenet, gruset eller sandet bund, og hvor vandet er stærkt eller moderat strømmende. Tykskallet malermusling har en meget begrænset udbredelse i Danmark. Den er således aktuelt kun kendt fra to vandløbssystemer på Fyn (Odense Å, Stavis Å) og ét på Sjælland (Suså), her endda kun fra to Tykskallet malermusling har været eftersøgt på adskillige strækninger af Susåen uden fund af levende dyr. Fund af tomme skaller viser dog, at malermuslingen har kunnet leve i åen inden for de sidste årtier. I 2009 blev arten fundet i Torpe Kanal (Skullerup Bro og opstrøms Ravnstrup Skov). Torpe Kanal ligger uden for Natura 2000-området, men er en del af Suså-systemet (Naturstyrelsen 2013). Arten har en begrænset udbredelse herhjemme, men med to fund i Torpe Kanal 5

6 lokaliteter i Torpe Kanal (Søgaard et al. 2013). Vandkvaliteten skal opfylde kravene om en god biologisk kvalitet for at være egnet som levested for malermuslingen. kan det ikke helt udelukkes, at den findes i eller nær Susåen i projektområdet. Det kan ikke udelukkes, at uklart vand og gravearbejde kortvarigt kan påvirke eventuelt tilstedeværende dyr samt fisk, bl.a. elritse, som bringer malermuslingens larver rundt i systemet, men en gensnoning af åen og en ændring i retning mod en mere naturlig hydrologi vil være til gavn for arten. En væsentlig negativ påvirkning af artens bevaringsstatus som følge af gensnoningsprojektet kan derfor afvises Bæklampret (Lampetra planeri) Bæklampretten lever hele sit liv i vandløbene. Arten er afhængig af dels bestemte fysiske forhold i vandløbene, dels formodentlig en tilfredsstillende vandkvalitet uden alt for højt indhold af let omsætteligt organisk stof. Tidligere fund af larver af bæklampret i tilløb til Møllesø ved Kongskilde indikerer, at arten findes i Susåsystemet (Naturstyrelsen 2013), hvorfor forekomster i den strækning, der gennemløber projektområdet og som forventes gensnoet, ikke kan afvises. Bæklampret findes desuden i Brødebækken. Bæklampret er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet. Gravearbejder vil i en periode gøre vandet mere uklart og kan medføre, at eventuelt tilstedeværende fisk må søge til andre strækninger. En gensnoning af Susåen på de anførte strækninger og den større fysiske variation dette medfører, vil få positiv betydning for artens livsvilkår i Natura 2000-området. En væsentlig negativ påvirkning af artens bevaringsstatus som følge af gensnoningsprojektet kan derfor afvises Pigsmerling (Cobitis taenia ) Pigsmerling forekommer såvel i vandløb som større søer, primært sådanne som står i nær kontakt med vandløb. Pigsmerling findes i tre vandløbssystemer på Fyn, nemlig Odense Å, Stavis Å og Vindinge Å. På Sjælland lever arten i Susåen, Tude Å, Halleby Å og Køge Å. Pigsmerling er genfundet i 2005 i Maribo Søndersø på Lolland. Vandløbsspærringer ødelægger/forringer mulighederne for arten i at nå frem til egnede gydepladser og dermed i at opbygge en levedygtig bestand. Sikring af en naturlig bestand af pigsmerling vil endvidere indebære, at der er rent vand i vandløbene, og en god fysisk variation. Pigsmerling er almindeligt forekommende i Susåen og er registreret ved fiskeundersøgelser ved elfiskeri. (Naturstyrelsen 2013), og forekomster i den strækning, der gennemløber projektområdet og som forventes gensnoet, kan derfor ikke afvises. Gravearbejder vil i en periode gøre vandet mere uklart og kan medføre, at eventuelt tilstedeværende fisk må søge til andre strækninger. En gensnoning af Susåen på de anførte strækninger vurderes på længere sigt at være af neutral eller positiv betydning for artens livsvilkår i Natura området. En væsentlig negativ påvirkning af artens bevaringsstatus som følge af gensnoningsprojektet kan derfor afvises Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Stor vandsalamander er vidt udbredt og almindelig især i den østlige del af landet, Arten er især meget følsom overfor påvirkning af vandhuller og levesteder på land (Søgaard & Asferg 2007). Arten yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse men kræver forholdsvis rent vand. Der er ikke konkret kendskab til artens forekomst indenfor selve projektområdet, men det er sandsynligt, at den forekommer i eller nær området. I basisanalysen er kortlagt potentielle levesteder i både Holmegårds Mose og Tuerne (Naturstyrelsen 2013) Stor vandsalamander findes givetvis i vandhuller i eller nær området 6

7 Stor vandsalamanders levesteder og rasteområder på land ligger oftest nær vandhullet, hvor der er gode skjulesteder i form af sten, grene m.m., gerne med store mængder dødt plantemateriale under naturligt henfald. Arten benytter ofte løvskove, blandskove eller dybe, skyggede søer som rasteområder. Hverken vandhuller eller andre levesteder påvirkes imidlertid af gensnoningsprojektet, hvorfor en væsentlig negativ påvirkning af artens bevaringsstatus kan afvises * Indlandssaltenge 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter Naturtypen er ikke kortlagt i området, men det må formodes, at selve Susåen på de pågældende strækninger omfatter denne naturtype. Vandet vil ved opgravningen i en periode blive uklart og en del af det eksisterende vandløb med tilhørende vandplanter vil forsvinde helt for at blive erstattet af de nye snoninger. Eventuelt forsvundne vandplanter vil hurtigt indfinde sig fra upåvirkede strækninger, og med tiden vil det gensnoede vandløb medføre en forbedret bevaringsstatus for naturtypen med hensyn til både areal, struktur og funktion Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 7

8 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Naturtypen findes på den østlige siden af Susåen i projektområdets sydlige ende og berøres direkte af såvel opgravning som den forventede ændrede hydrologi i området. Arealet, hvorpå der køres og graves, vil påvirkes af anlægsarbejderne, men det må formodes, at den oprindelige flora hurtigt vil indvandre fra de tilstødende og upåvirkede arealer. Naturtypen er betinget af periodiske oversvømmelser og udvikles på steder med svingende vandstand. Naturtypens bevaringsstatus vil derfor forbedres med hensyn til både struktur og funktion, og arealet vil fremover vil det samme eller minimalt reduceret som følge af gensnoningen på strækningen forbi Tuerne. Kørsel gennem Tuerne bør minimeres og arbejdet så vidt muligt gennemføres fra vestsiden af Susåen. Påvirkning af naturtypen i Tuerne bør minimeres ved at anvende køreplader i forbindelse med eventuel kørsel gennem Tuerne til og fra åløbet. En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan afvises, idet de anførte afværgeforanstaltninger anbefales Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Naturtypen er ikke kortlagt i området, men det må formodes, at denne meget almindelige naturtype findes langs Susåen på de pågældende strækninger. De steder, hvor der skal køres med tunge maskiner langs vandløbet, må forventes en påvirkning af naturtypen. Vegetationstypen vil dog relativt hurtigt kunne genindvandre. Mange af arterne, der er tilknyttet vandløbsbræmmer, er vindspredte og kan genindvandre fra selv fjerne frøkilder En væsentlig negativ påvirkning af naturtypen kan derfor afvises * Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 8

9 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 9

10 Figur 1: Kortlagte beskyttede Natura 2000-naturtyper i projektområdet ( De lyst gule polygoner angiver afgrænsningen af Habitatområderne. Området øst for Susåen udgøres af moseområdet Tuerne, der er en del af Habitatområde nr. 194 Suså med Tystrup-Bavelse Sø og Slagmosen. Området vest for Susåen er Habitatområde 145 Holmegårds mose. Tallene henviser til naturtypekoderne i Tabel 1 og 2. Farverne indikerer naturtypernes naturtilstand. Mørkegrøn (findes ikke på viste udsnit): Høj. Lysegrøn: God. Gul: Moderat. Orange (findes ikke på viste udsnit): Lav. Rød: Dårlig (findes ikke på viste udsnit). Konklusion I forhold til Natura 2000 skal myndighederne sikre, at planer eller projekter hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter i kumulation kan have en negativ påvirkning på de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte. Med gensnoningen af Susåen på de anførte strækninger er der tale om et projekt, der forbedrer livsvilkårene for såvel udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området som for den øvrige fauna. Påvirkningen i anlægsfasen vil med stor sandsynlighed være tidsmæssigt og arealmæssigt begrænset og uden varig betydning for Natura 2000-området. Dog kan kørsel med tunge maskiner og menneskers færdsel i terrænet medføre en midlertidig forstyrrelse af ynglende og rastende fugle. 10

11 Fuglene yngletid (april-1. august) bør helt undgås af hensyn til forstyrrelsesfølsomme arter, herunder især de traner og engsnarrer, der yngler i lokalområdet. Om muligt bør sent efterår og vinter ligeledes undgås af hensyn til rastende og overvintrende rovfugle, gæs og svaner i Holmegårds Mose, Porsmose og Broksø Enge området. August-september anbefales som den anlægsperiode, der indebærer færrest konflikter med Natura interesserne. På længere sigt vil en gensnoning på de anførte strækninger medføre et mere naturligt åløb med en større fysisk variation og en mere naturlig hydrologi end i dag og med hyppigere men til gengæld mere kortvarige oversvømmelser af især arealerne umiddelbart tilstødende vandløbet. Samlet set vurderes det, at de planlagte aktiviteter ikke alene eller i kumulation med øvrige belastninger vil hindre opfyldelse af gunstig bevaringsstatus og god økologisk tilstand for det aktuelle Natura 2000-område, men tværtimod er i god overensstemmelse med intentionerne og målsætningen i Natura 2000-planen for området. Deraf følger, at en væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-området som følge af det foreslåede gensnoningsprojekt kan afvises. Referencer Christensen, J.S. & P. Lange 2011: F8ugleåret Dansk Ornitologisk Forening. Grell, M.B. 1998: Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag & Dansk Ornitologisk Forening. Jørgensen, H.E. 1989: Danmarks rovfugle en statusoversigt. Frederikshus, Øster Ulslev. Jørgensen, H.E. 2002: Rødlistede fugle i Storstrøms Amt, status og forvaltning. Storstrøms Amt, Teknikog Miljøforvaltningen. Naturstyrelsen 2011a: Natura 2000-plan Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose. Natura 2000-område nr Habitatområde H145, H146 og H194. Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen 2011b: Natura 2000-plan Holmegårds Mose, Natura 2000-område nr. 163, habitatområde H145. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Naturstyrelsen 2013: Natura 2000-basisanalyse for Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen Natura 2000-område nr. 163, Habitatområde H145, H146 og H194, Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93. Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Madsen, J. & Bregnballe, T. 2003: Bevaringsstatus for fuglearter omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Danmarks Miljøundersøgelser.130 s. Faglig rapport fra DMU, nr Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2005: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. 3. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. - Faglig rapport fra DMU, nr

12 Søgaard, B. & Asferg, T. 2007: Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635: s. - s. Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr

Data- og beslutningsgrundlag til brug for foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering

Data- og beslutningsgrundlag til brug for foreløbig Natura 2000-konsekvensvurdering NOTAT Projekt Gensnoning af Øvre Suså mellem Røde Bro og Broksø Bro Projektnummer 3691300044 Kundenavn Emne Til Fra Udarbejdet af Kvalitetssikring Naturstyrelsen Storstrøm Data- og beslutningsgrundlag

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 134 1014 Skæv vindelsnegl Tilgroning med græs og høje urter Naturpleje Mulige virkemidler til truslen: Naturpleje Tilgroning

Læs mere

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-område ved udpegning af St. Musse Graveområde, Guldborgsund Kommune

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-område ved udpegning af St. Musse Graveområde, Guldborgsund Kommune Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-område ved udpegning af St. Musse Graveområde, Guldborgsund Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller krav om at myndigheden

Læs mere

Beskrivelse af projekt og område

Beskrivelse af projekt og område Konsekvensvurdering af råstofindvindings påvirkning af nærliggende Natura 2000- områder ved udpegning af Kaldred delområde, Kalundborg Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune

Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune Vurdering af påvirkning af nærliggende Natura 2000-områder ved udpegning af Glim Graveområde, Lejre Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller krav om at myndigheden skal foretage

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen

Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer

Læs mere

Konsekvensvurdering af råstofindvindings påvirkning af nærliggende Natura områder ved udpegning af Stenrand delområde, Kalundborg Kommune

Konsekvensvurdering af råstofindvindings påvirkning af nærliggende Natura områder ved udpegning af Stenrand delområde, Kalundborg Kommune Konsekvensvurdering af råstofindvindings påvirkning af nærliggende Natura 2000- områder ved udpegning af Stenrand delområde, Kalundborg Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller

Læs mere

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse

Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...

Læs mere

Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder

Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Dato: 11.06.2001 Ref. tnp Journal. nr. 01-021-0017/1 Tel. dir.: 33 95 57 92 e-mail: tnp@naturraadet.dk Naturrådets kommentarer til Forslag til supplerende udpegning af Habitatområder Naturrådet har i forbindelse

Læs mere

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl

Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

6. ejeren af broen bærer alle følger med hensyn til broen i tilfælde, hvor vandløbet senere skal uddybes, reguleres eller på anden måde ændres.

6. ejeren af broen bærer alle følger med hensyn til broen i tilfælde, hvor vandløbet senere skal uddybes, reguleres eller på anden måde ændres. Varde Kommune Teknik og Miljø Att: Henrik Nonnegård Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947400 Afgørelse om etablering af flydebro i Varde Å Varde Kommune, Teknik og Miljø har d. 4. januar 2018 med

Læs mere

Dagsorden for sø-brugerrådsmødet for Arresø d. 6. oktober kl

Dagsorden for sø-brugerrådsmødet for Arresø d. 6. oktober kl Dagsorden for sø-brugerrådsmødet for Arresø d. 6. oktober kl. 13 16 Præsentation og sammensætning af søbrugerrådet Generelt om skovdistriktet og om Arresø Overvågning af Arresøs miljøtilstand, NOVANA og

Læs mere

Natura 2000-handleplan Øvre Grejs Ådal. Natura 2000-område nr. 81. Habitatområde H70

Natura 2000-handleplan Øvre Grejs Ådal. Natura 2000-område nr. 81. Habitatområde H70 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Øvre Grejs Ådal Natura 2000-område nr. 81 Habitatområde H70 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Øvre Grejs Ådal Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto: Peter Ruhlmann

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Bilag til Fællesnotat om genanvendelse af Auderødlejren

Bilag til Fællesnotat om genanvendelse af Auderødlejren Notits SKOV OG NATURSTYREL- SEN Drift J.nr. SNS-512-00118 Ref. lht Den 15. august 2008 Bilag til Fællesnotat om genanvendelse af Auderødlejren Notat fra Skov- og Naturstyrelsen om de særlige natur- og

Læs mere

BILAG 2 VÆSENTLIGHEDSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET

BILAG 2 VÆSENTLIGHEDSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET BILAG 2 VÆSENTLIGHEDSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET Revision 1 Dato 20. juni 2016 Udarbejdet af KRKR, SSB Kontrolleret af TIRK/SSB Godkendt af SSB Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Beskrivelse af projekt og område

Beskrivelse af projekt og område Konsekvensvurdering af råstofindvindings påvirkning af nærliggende Natura 2000- områder ved udpegning af Avnsø delområde, Kalundborg Kommune Habitatbekendtgørelsen, bkg. nr. 408 af 1/5-2007 6-9 stiller

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. februar 2013 Karsten Laursen Institut for

Læs mere

År: ISBN nr Dato: 18. december 2014

År: ISBN nr Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H145,

Læs mere

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand

Kystbeskyttelse - Kobæk Strand Kobæk Strand kystbeskyttelsesudvalg Notat sendes med mail til hele udvalget efter aftale med Ole Holst. Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Tlf.: 58 57 36 00 chjor@slagelse.dk www.slagelse.dk 11. juni 2009

Læs mere

Natura 2000 basisanalyse

Natura 2000 basisanalyse Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H145, H146 og H194 Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93 Kolofon

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Ærø Kommune Statene 1 5970 Ærøskøbing Att.: Susanne Chemnitz Frederiksen Det åbne land J.nr. NST-4132-492-00078 Ref. tinsa Den 24. september 2015 Sendt pr. e-mail til: scf@aeroekommune.dk Dispensation

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet 20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel

Notat om VVM Screening af. Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Notat om VVM Screening af Husstandsmølle på Dybdalvej 26, 8420 Knebel Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Projektet...3 Sagens dokumenter...3 Screening efter bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen...3 1. Anlæggets karakteristika...5

Læs mere

INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1.

INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. ERHVERVSSTYRELSEN INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Team Natur og Landbrug Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6150 www.naestved.dk Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven til

Læs mere

Grundvand og terrestriske økosystemer

Grundvand og terrestriske økosystemer Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose Del af Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H146 og H194 Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93 Del 1 af 2 for Natura

Læs mere

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 19-10-2016 15:11 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Sønder Ådal Udgiver: Aabenraa Kommune

Læs mere

Natura 2000 væsentlighedsvurdering af omlægning af Valmosegrøften

Natura 2000 væsentlighedsvurdering af omlægning af Valmosegrøften Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat RFB_03_03_03_Nr0324 Natura 2000 væsentlighedsvurdering af omlægning af Valmosegrøften Dato 31-07-2017 Natura 2000 væsentlighedsvurdering

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Sandvandring Miljøvenlig vandløbspleje Mulige

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 12 Store Vildmose. Habitatområde nr. 12. Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April 2016

År: ISBN nr Dato: April 2016 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H145, H146 og H194 Fuglebeskyttelsesområde F91 og F93

Læs mere

Ramsø Mose, Lejre Kommune

Ramsø Mose, Lejre Kommune Ynglende fugle 2018 Ramsø Mose, Lejre Kommune Lejre Kommune Del af Fuglebeskyttelsesområde F104 Rekvirent Rådgiver Lejre Kommune v/lærke Falstaff Orbicon A/S, Linnés Allé 2, 2630 Taastrup Projektnummer

Læs mere

7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger

7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger 7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Natura 2000 områder Natura 2000 områderne er udpeget i medfør af EU s habitatdirektiv og omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Kommunen

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN

HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af 4 gydebanker i Odense Å. Vandpleje Fyn har den 15. april 2015 søgt om godkendelse til at udlægge 4 gydebanker på 4 delstrækninger

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose

Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F62 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 919 hektar Området består

Læs mere

Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen

Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmosen Natura 2000-område nr. 163 Habitatområde H145, H146 og H194 Fuglebeskyttelsesområde F91 og

Læs mere

Teknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND

Teknisk notat. Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura BAGGRUND Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Forhold vedr. Natura 2000 30. april 2015 Vores reference: 30.2100.20

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt med mail til: Brita.skovlyst@silkeborg.dk 1. september 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt for etablering af cykelstier langs Gjessøvej

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Udgået 15. marts 2017

Udgået 15. marts 2017 Titel: Overvågning af trane Grus grus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: Version: Oprettet: A128 1

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Afgørelsen vil så vidt muligt blive offentliggjort tirsdag den 30. juli 2019 ved annoncering på

Afgørelsen vil så vidt muligt blive offentliggjort tirsdag den 30. juli 2019 ved annoncering på Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Merete Harbo Dir: +4579755605 Mob: e-mail: byg@hedensted.dk Sagsnr. 02.34.00-P19-467-19 29.7.2019 Landzonetilladelse til et shelter Landzonetilladelse til at bygge et

Læs mere

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag).

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Bilag 2 Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Udbredelse i Danmark: Den store vandsalamander er almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden i

Læs mere

Miljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67).

Miljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67). Miljørapport for Vadehavet (N89), delområde Ballum Enge (F67). Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl

Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A126 Version:

Læs mere

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune

Afgørelse i sagen om en anmeldt aktivitet i Natura 2000-område i Ringkøbing-Skjern Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 14. april 2008 NKN-136-00004 AUP Afgørelse i sagen om en anmeldt

Læs mere

NOTAT Vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose

NOTAT Vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose NOTAT Storstrøm J.nr. NST-422-01314 Ref. kirjo Februar 2016 NOTAT Vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose

Læs mere

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10) Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H31 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 171 og Klinteskov kalkgrund 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med

Læs mere

Tilladelse til badebro ud for Rosenvold Strand Camping, matr.nr. 1f, Rosenvold Hgd., Stouby

Tilladelse til badebro ud for Rosenvold Strand Camping, matr.nr. 1f, Rosenvold Hgd., Stouby Rosenvold Strand Camping v/ Karen og Brian Rosenvoldvej 19 7140, Stouby og Stouby lokalråd v/ Formand Ole Lyse Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Vibeke Rahbek Dir: +4579755675 Mob: +4521130536 e-mail:

Læs mere

Plejeplan for Piledybet

Plejeplan for Piledybet Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl

Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet - Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen

Læs mere

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard

NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Natura 2000-område nr. 78

Forslag til. Natura 2000-handleplan Skove langs nordsiden af Vejle Fjord. Natura 2000-område nr. 78 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord Natura 2000-område nr. 78 Habitatområde H67 Fuglebeskyttelsesområde F45 Kolofon Titel: Natura 2000- handleplan 2016-2021

Læs mere

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92 Aktionsplan Pamhule Skov DK92 Udarbejdet af Niels Damm Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS Baggrund Denne plan beskriver de nødvendige aktioner i projektområdet for at opnå målsætningen

Læs mere

Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl

Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet

Læs mere

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl

Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status Spærringer i vandløb Genskabelse af naturlig dynamik

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 98 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 98 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 98 Offentligt Dato: 10-11-2006. november 2006 Arkivnummer: 622-123-27/021623105447 EU Kommissionen DG Miljø (ENV) B - 1049 Brussels Belgium Klage over afgørelser truffet

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til tilstandsændringer i forbindelse med vådområdeprojekt Center Natur og Miljø Rebild Kommune Team Vandløb Att. Ivan Holm Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.00-P20-15681-11 Ref.: Karen Elizabeth Clausager

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Natura 2000 væsentlighedsvurdering af RFB anlæg ved Vasegrøften

Natura 2000 væsentlighedsvurdering af RFB anlæg ved Vasegrøften Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat RFB_03_03_04_Nr0306_Væsentlighedsvurdering Vasegrøften Dato 03-11-2014 Natura 2000 væsentlighedsvurdering af RFB anlæg ved Vasegrøften Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn

Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster. Ann Fuglsang Fyn Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Odense Å Reguleret strækning Odense Å ureguleret strækning Ann Fuglsang Fyn Vådområdeindsatsens biodiversitetsgevinster Den historiske udvikling ift. forøgelse

Læs mere

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme

Læs mere

Ansøgning om lovliggørelse af bådebro, matr. nr. 2d, Stubbe By, Dråby

Ansøgning om lovliggørelse af bådebro, matr. nr. 2d, Stubbe By, Dråby 1 of 6 Fredningsnævnet for Midtjylland Østlig del 04-12-2015 Retten i Randers Sagsnr.: 15/621 Nørregade 1 Sagsbehandler: 8900 Randers Hanne Henriksen Tlf.: 87 53 54 10 natur.miljoe@syddjurs.dk Ansøgning

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Oprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹ Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gravning i mose

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gravning i mose Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282504 amo55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.07.2015 Sagsnr. 15/8008 Sagsbeh. Anne-Marie Møldrup Dispensation

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere