Lægeforeningens forlag
|
|
- Jonas Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARTIKEL/ORDRE NR. UDFYLDES AF FORFATTER: KORREKTUR Bedes gennemlæst og evt. fejl rettet Afsendt den Ønskes retur den Godkendt Godkendt med rettelser Ny korrektur ønskes Bemærkninger: Lægeforeningens forlag Trondhjemsgade København Ø Telefon Telefax QF 9.3 Udgave 3
2 PF - VPORG VP48862 kaos: 181 dato: Operation for torakal aortalidelse i Danmark ORIGINALARTIKEL Overlæge Peter Skov Olsen, 1. reservelæge Imran Parvaiz, afdelingslæge Ove Overgaard, reservelæge Christian A. Lildal Carranza, overlæge Hans Henrik O. Kure & cand.scient.san. Anette Bendixen Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) Resume Introduktion: Undersøgelsen har til formål at opgøre resultaterne efter kirurgi på aorta thoracalis i Danmark og vurdere, om tilrettelæggelsen af organisationen til varetagelse af procedurerne er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende specialeplanlægning. På basis af udtræk fra Landspatientregistret blev epikriser og operationsbeskrivelser indsamlet og gennemgået for patienter, der var opereret for torakalt aneurisme eller dissektion. Materiale og metoder: Undersøgelsen er baseret på udtræk fra Landspatientregisteret i perioden for patienter med operationskoderne fra FCA00 til og med FCW96 (omfatter alle typer operationer på aorta thoracalis) i kombination med diagnosekoderne fra DI71.0 til og med DI71.9 (alle typer aneurismer og dissektioner på aorta thoracalis). Operationsbeskrivelser og epikriser for alle patienter samt epikriser fra alle overflytninger/genindlæggelser postoperativt blev gennemgået. Postoperativ liggetid og mortalitet blev registreret. Resultater: Opgørelsen omfatter 542 patienter med en gennemsnitsalder på 59 år ± 12 år, hvoraf 366 (68%) blev opereret akut. I alt 369 patienter blev opereret for aortadissektion, og 173 blev opereret for aneurisme. Antallet af operationer steg i perioden fra 59 årligt i 1997 til 100 årligt i Mortaliteten inden for 30 dage var 18% for aneurismer og 30% for dissektioner. Den gennemsnitlige postoperative liggetid var 35 ± 12 døgn. Der var ingen forskel i mortalitet eller postoperativ liggetid ved sammenligning af de forskellige sygehuse. I alt 345 patienter (64%) fik en eller flere alvorlige postoperative komplikationer. Svære neurologiske komplikationer forekom hos 20% af de patienter, der var opereret for dissektion, og hos 10% af de patienter, der var opereret for aneurisme. Reoperation for blødning forekom hos 19% af de patienter, der var opereret for dissektion, og hos 10% af de patienter, der var opereret for aneurisme. Organisatorisk blev alle operationer foretaget på de fem hjertecentre i Danmark i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Imidlertid viste opgørelsen, at hele 49 operatører foretog de 542 indgreb. Dette svarer til gennemsnitligt 1,7 operation pr. kirurg pr. år. Konklusion: Sammenfattende viser opgørelsen, at mortalitet og komplikationsraten var højere end i tilsvarende opgørelser i udlandet, og at der således burde være mulighed for en forbedring af resultaterne på området. Operation for torakal aortalidelse består af to hovedgrupper: operation for aneurismer og operation for dissektioner. Mens den første gruppe typisk opereres i elektiv fase efter udredning med skanning og ekkokardiografi, består den anden gruppe næsten udelukkende af akutte patienter, der opereres inden for kort tid efter indlæggelsen. I Danmark varetages torakal aortakirurgi på de fem thoraxkirurgiske afdelinger i de fem hjertecentre. Denne opgavefordeling fremgår af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning. Torakal aortakirurgi er en af de teknisk mest udfordrende dele af hjertekirurgien, specielt pga. den avancerede anvendelse af hjerte-lunge-maskine med dyb hypotermi med køling af patienten til under 20 grader og perioder med cirkulatorisk arrest på op til minutter. Dette medfører, at risikoen for komplikationer er høj. Hos en del patienter udvikles der varierende grader af organsvigt, og især neurologiske komplikationer og blødningskomplikationer er hyppige [1]. Konsekvensen heraf er en betydelig mortalitet. Typisk har mortaliteten i udenlandske materialer været 4-6% for aneurismekirurgi på ascendes og op til 20-25% ved akut operation for aortadissektion [1, 2]. Inden for thoraxkirurgien er der i de seneste år blevet publiceret flere undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem hospitals/kirurgvolumen og postoperativ morbiditet og mortalitet. Denne sammenhæng er vist at gælde for de store patientgrupper, som opereres med bypasskirurgi og hjerteklapkirurgi [3, 4]. Derudover findes der en række små patientgrupper som patienter med aneurismer, dissektioner og ventrikelseptumdefekt på iskæmisk basis, der på trods af deres lille antal opereres på alle fem thoraxkirurgiske afdelinger i Danmark. Nærværende undersøgelse har til formål at beskrive organisationen af den torakale aortakirurgi i Danmark og vurdere, om resultaterne i form af mortalitet og morbiditet indicerer et behov for ændringer i organisationen vedr. udførelse af denne type kirurgi. Materiale og metoder Undersøgelsen er baseret på udtræk fra Landspatientregisteret i perioden fra den 1. januar 1997 til den 31. december Data for patienter med operationskoderne fra FCA00 til og med FCW96 (omfatter alle typer operationer på aorta thoracalis) i kombination med diagnosekoderne fra DI71.0 til og med DI71.9 (alle typer aneurismer og dissektioner på aorta thoracalis) blev indhentet. Foruden data fra Landspatientregistret blev der indsamlet operationsbeskrivelser og epikriser for alle patienter samt epikriser fra alle overflytninger/genindlæggelser postoperativt. Postoperativ liggetid blev registreret for den primære indlæggelse og for overflytninger og gen-
3 PF - VPORG VP48862 kaos: 181 dato: indlæggelser i direkte forlængelse af den primære indlæggelse inden for 30 dage postoperativt. De indhentede epikriser og operationsbeskrivelser blev gennemgået mhp. at verificere diagnosen og registrere operativ procedure samt postoperative kirurgiske og medicinske komplikationer. Mortalitet blev registreret 30 dage efter operationen og defineret som mortalitet under den primære indlæggelse, genindlæggelse eller efter overflytning til anden afdeling. Resultater I perioden blev der i alt registreret 542 operationer udført på torakale aorta under diagnosen aortaaneurisme eller aortadissektion. Gennemsnitsalderen var 59 år ± 12 år, der var 382 mænd og 160 kvinder. Alle operationer blev udført på de fem thoraxkirurgiske afdelinger i Danmark. Antallet af operationer pr. år steg i perioden fra 59 i 1997 til 100 i 2003 (Figur 1). Det samlede antal operationer fordelte sig med 173 indgreb for aneurisme og 369 indgreb for dissektion. I alt 366 indgreb blev foretaget akut inden for 24 timer efter indlæggelsen, mens 176 indgreb blev foretaget elektivt. I Tabel 1 ses antallet af operationer fordelt på de fem thoraxkirurgiske afdelinger samt mortalitet og indlæggelsestid. På de to afdelinger med den højeste aktivitet udførte man 56% af operationerne. For hele materialet var 30-dages-mortaliteten 18% for aneurismer og 30% for dissektioner. Den gennemsnitlige postoperative indlæggelsestid (primær indlæggelse + overflytning) var 35 ± 12 døgn. Der var ingen signifikant forskel i mortalitet eller postoperativ indlæggelsestid mellem de enkelte sygehuse. Derimod var der stor forskel i operativ aktivitet pr. kirurg igennem perioden. Det samlede antal operationer på 542 blev udført af i alt 49 forskellige kirurger. Dette svarer til et gennemsnit på 1,7 operation pr. år pr. kirurg. Der var 14 kirurger, der udførte mindre end en operation pr. år, mens to kirurger udførte mere end fire operationer pr. år. Den førstnævnte gruppe havde en 30-dages-mortalitet på 32%, mens mortaliteten var 15% for den sidstnævnte gruppe (p < 0,05) (Pearson χ 2 -test) (Tabel 2). Der var ingen forskel på antallet af elektive og akutte operationer mellem grupperne og ej heller nogen signifikant forskel mht. forekomst af aneurismer og dissektioner. I alt 345 patienter (64%) fik en eller flere alvorlige postoperative komplikationer. Generelt var forekomsten af komplikationer højere ved dissektioner end ved aneurismer og højere for operationer udført akut frem for operationer udført elektivt. Reoperation for blødning forekom hos 10% af de patienter, der var opereret for aneurisme, og hos 19% af de patienter, der var opereret for dissektion. Blandt de kardiale komplikationer forekom hjertepumpesvigt hos 8,7% opereret for aneurisme og hos 14% opereret for dissektion. Af øvrige komplikationer forekom svære neurologiske komplikationer med blivende funktionsnedsættelse hos 20% af de patienter, der var opereret for dissektion, mens dette kun forekom hos 10% af de patienter, der var opereret for aneurisme (Tabel 3). Diskussion Opgørelsen viser, at operation for torakal aortalidelse udføres udelukkende på de fem thoraxkirurgiske afdelinger i Danmark i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledende retningslinjer for specialeplanlægning. Udtrækket fra Landspatientregistret sammenlignet med epikriser og operationsbeskrivelser viste god overensstemmelse med de registrerede operative procedurer, som tidligere er beskrevet [5], men dårlig overensstemmelse med diagnosekoderne, idet der ikke konsekvent blev differentieret mellem diagnosekoder for aortadissektion og aortaaneurisme. Den korrekte diagnose kunne imidlertid i alle tilfælde afklares ud fra operationsbeskrivelsen. Antallet af operationer har været jævnt stigende i perioden , næppe fordi incidensen har været stigende, men nok nærmere pga. bedre diagnostik, initial behandling og transport til hjertecenter. I de kommende år må man nok forvente en yderligere stigning, specielt i takt med bedre primær ekkokardiografisk service og CT-kapacitet. Operation på aorta thoracalis for aneurisme eller dissektion tilhører gruppen af absolut højrisikoindgreb inden for den kardiovaskulære kirurgi. Dette afspejles også i det store antal akutte indgreb for akut aortadissektion, der udgjorde 68% af det samlede antal operationer i nærværende opgørelse. Den samlede mortalitet på 30% for dissektioner og 18% for aneurismer er høje sammenlignet med mortaliteten i udenlandske opgørelser. Inden for dissektionskirurgien varierer mortaliteten fra under 10% i enkelte opgørelser til over 20% i større serier fra enkelte afdelinger. Det karakteristiske er imidlertid, at disse tal er opgjort over meget lange tidsintervaller, typisk år, hvilket vanskeliggør sammenligninger af patienterne over tid pga. ændringer i de kirurgiske og anæstesiologiske procedurer. Ifølge det internationale register for aortadissektion [2], der i den seneste publikation omfatter 243 patienter opereret over tre år fordelt på 12 afdelinger, var mortaliteten 27%, og i en national opgørelse fra Taiwan omfattende patienter med dissektion var 30-dages-mortaliteten 19% [6]. I modsætning hertil viser en opgørelse fra en enkelt afdeling, at operation på 95 patienter opereret over en 12-årig periode af en enkelt kirurg kunne udføres med en mortalitet på kun 6,3% [7]. De publicerede tal fra større opgørelser i de senere år ligger mellem disse yderpunkter, og sammenlignet hermed burde de danske resultater kunne forbedres. Mortaliteten på 18% for alle operationer for aneurisme på torakale aorta, hvoraf 78% blev udført elektivt, er relativt høj sammenlignet med mortaliteten i udenlandske opgørelser. Tallene dækker dog over store variationer, idet mortaliteten for ascendens aneurismer er 8-9%, mens mortaliteten lå på omkring 30% for arcuskirurgi og torakoabdominale aneurismer. Til sammenligning kan nævnes, at et stort europæisk center i 2003 offentliggjorde sine samlede resultater for pe-
4 PF - VPORG VP48862 kaos: 181 dato: rioden for 369 patienter [8], hvoraf ca. halvdelen havde aortadissektion. Den samlede mortalitet var 11,6% fordelt med 17% på dissektioner og 7,6% på arteriosklerotiske aneurismer i ascendens og arcus, mens de tilsvarende tal i vores opgørelse er 2-3 gange højere. Operation på torakale aorta er forbundet med betydelig morbiditet, væsentligst forårsaget af de mange akutte operationer for dissektion. Anvendelsen af dyb hypotermi og cirkulatorisk arrest er dog også forbundet med en vis morbiditet. I denne forbindelse er forekomsten af neurologiske komplikationer en god indikator for kvaliteten af den kirurgiske procedure. I de senere år er der publiceret en del opgørelser baseret på blandede materialer, hvor ca. halvdelen af patienterne havde aortadissektion, og ca. 40% var opereret akut. I disse materialer af størrelsesordenen patienter varierer forekomsten af permanente, alvorlige neurologiske komplikationer fra 3% til 10% [8-10]. I modsætning hertil er forekomsten af stroke i nærværende opgørelse 10% efter operation for aneurisme og 20% efter operation for aortadissektion. Vor opgørelse er udelukkende baseret på data fra epikriser fra primære operationer og genindlæggelser, og der er derfor mulighed for en vis underrapportering, men på trods af dette viser tallene en betydelig postoperativ morbiditet, der burde kunne reduceres fremover. Indlæggelsestiderne, der varierer fra 31 døgn til 40 døgn, afspejler, at størstedelen af patienterne opereres akut for aortadissektion med en betydelig morbiditet. Vi fandt således, at kun 18% af patienterne med aortadissektion gennemgik operationen uden alvorlige komplikationer, mens dette tal var 62% for patienter opereret for aneurisme. Ud over den primære og sekundære indlæggelse genindlægges 30% af patienterne i efterforløbet typisk for infektionskomplikationer og kardiale komplikationer, og en del genindlægges af plejemæssige årsager. En central forudsætning for fremover at kunne reducere indlæggelsestiderne vil være en reduktion af morbiditeten, som i vor opgørelse er den overvejende årsag til de lange indlæggelsestider. Undersøgelsen har vist, at operation for aneurisme og dissektion i torakale aorta udelukkende udføres på de thoraxkirurgiske afdelinger i Danmark. Antallet af operationer er imidlertid meget ulige fordelt med en faktor 3-4 i forskel mellem afdelingerne med laveste og højeste aktivitet, og antallet varierer fra i gennemsnit syv operationer pr. år til 24 pr. år. Der var dog ingen forskel i mortalitet afdelingerne imellem. Imidlertid viste det sig, at 49 kirurger havde udført de i alt 542 operationer med meget forskellig operationsaktivitet pr. år. Således udførte 42 kirurger 1-3 operationer pr. år, og fem kirurger udførte 3-18 operationer pr. år. Mens den førstnævnte gruppe havde en næsten ens mortalitet på ca. 30%, var mortaliteten næsten det halve, ca. 15%, i den sidstnævnte gruppe. Årsagen til denne forskel har det ikke været muligt at afklare i denne undersøgelse. Man kunne antage, at de bedre resultater for kirurger, der udfører mere end fire operationer om året, skyldes en større erfaring med netop denne type teknisk vanskelige operationer. I udenlandske opgørelser fra de senere år har man påvist, at mange teknisk komplicerede operationer er behæftet med højere mortalitet og komplikationsrater, hvis indgrebet udføres på sygehuse med lavt volumen af tilsvarende lavvolumenkirurger [11, 12]. Dette har også været tilfældet inden for den kardiovaskulære kirurgi. Det gælder for procedurer, som aortaklapudskiftning, koronar bypasskirurgi og resektion af abdominalt aortaaneurisme [3, 12]. I disse undersøgelser er det påpeget, at ikke kun den kirurgiske teknik er vigtig, men også udvælgelsesprocedure, anæstesi og intensiv terapi er vigtige elementer i en samlet indsats for at nedbringe mortalitet og morbiditet. På trods af, at operation for torakale aneurismer og dissektioner udelukkende udføres på de fem thoraxkirurgiske afdelinger i Danmark, har vi ikke opnået de samme resultater, som ses i større udenlandske centre. Undersøgelsen indikerer, at en reorganisering i afdelingerne, således at færre kirurger eksponeres for et større antal operationer, som minimum mere end fire operationer om året, alene vil kunne forbedre de danske resultater på dette område. Summary Peter Skov Olsen, Imran Parvaiz, Ove Overgaard, Christian A. Lildal Carranza, Hans Henrik O. Kure & Anette Bendixen: Surgery of the thoracic aorta in Denmark Ugeskr Læger 2006;168:xxx-xxx Introduction: A retrospective review was undertaken to evaluate the results after surgery of the thoracic aorta in Denmark and to evaluate if the organisation of surgery was in accordance with recommendations from The National Health Service. All operations were performed at one of the five cardiothoracic surgical departments in Denmark according to the recommendations from the National Health Service. However, this review showed that 49 different surgeons performed 542 operations corresponding to 1,7 operation per surgeon per year. Materials and methods: Discharge letters and operative notes on patients operated for aortic aneurysm or aortic dissection were collected from The National Patient Registry. The study comprises 542 patients at a mean age of 59 ± 12 years of age of whom 366 (68%) were operated on acutely. 369 patients were operated for aortic dissection and 173 were operated for aortic aneurysm. The number of operations increased from 59 in 1997 to 100 in Results: 30 day mortality was 18% for aneurysms and 30% for dissections. The mean postoperative length of stay was 35 ± 12 days. When comparing the operating hospitals, there was no difference in mortality or in postoperative length of stay. 345 patients (64%) developed one or more postoperative complications. Severe neurologic complications developed in 20% of the patients operated for aortic dissection and in 10% operated for aortic aneurysm. Reoperation for bleeding occurred
5 PF - VPORG VP48862 kaos: 181 dato: in 19% of the patients operated for aortic dissection and in 10% operated for aortic aneurysm. Conclusion: This study has shown that mortality and complication rate are higher in Denmark compared with corresponding studies abroad and it should be possible to improve the results in the future. Antal operationer Korrespondance: Anette Bendixen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV), Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, DK-2300 København S. anbe@sst.dk Antaget: 19. juni 2006 Interessekonflikter: Ingen angivet År Litteratur 1. Stone C. Diseases of the thoracic aorta. I: Edmunds H, red. Cardiac Surgery in the Adult. New York: McGraw-Hill, 1997: Hagan PG, Nienaber CA, Isselbacher EM et al. The international register of acute aortic dissection (IRAD). JAMA 2000;283: Birkmeyer JD, Stukel TA, Siewers AE et al. Surgeon volume and operative mortality in United States. N Engl J Med 2003;349: Dudley RA, Johansen KL, Brand R et al. Selective referral to high-volume hospitals: estimating potentially avoidable deaths. JAMA 2000;283: Utzon J, Skov Olsen P, Bay-Nielsen M et al. Vurdering af kirurgiske ydelser i Danmark. Ugeskr Læger 2001;163: Yu HY, Chen YS, Huang SC et al. Late outcome of patients with aortic dissection: study of a national database. Eur J Cardiothorac Surg 2004;25: Wastaby S, Saito S, Katsumata T. Acute type A dissection: conservative methods provide consistently low mortality. Ann Thorac Surg 2002;73: Czerny M, Fleck T, Zimpfer D et al. Risk factors of mortality and permanent neurologic injury in patients undergoing ascending aortic and arch repair. J Thorac Cardiovasc Surg 2003;126: Safi HJ, Miller CM, Reardon MJ et al. Operation for acute and chronic aortic dissection: recent outcome with regard to neurologic deficit and early death. Ann Thorac Surg 1998;66: Kunihara T, Grün T, Aicher D et al. Hypothermic circulatory arrest is not a risk factor for neurologic morbidity in aortic surgery: A propensity score analysis. J Thorac Cardiovasc Surg 2005;130: Birkmeyer J, Finlayson EVA, Birkmeyer CM et al. Volume standards for highrisk surgical procedures: potential benefits of the Leapfrog initiative. Surgery 2001;130: Cowan JA, Dimick JB, Henke PK et al. Surgical treatment of intact thoracoabdominal aortic aneurysms in the United States: hospital and surgeon volume-related outcomes. J Vasc Surg 2003;37: Figur 1. Antal operationer årligt for torakalt aneurisme og dissektion i Danmark i Tabel 1. Antal operationer for aneurisme eller dissektion på torakale aorta i Danmark i perioden Antal operationer, mortalitet inden for 30 dage og gennemsnitlig postoperativ liggetid fordelt på sygehuse. Gennemsnitlig Antal Mortalitet postoperativ operationer <30 dage liggetid, Sygehus % dage I alt 542 Tabel 2. Operativ aktivitet pr. kirurg og tilhørende mortalitet efter operation for torakalt aortaaneurisme eller aortadis sektion. Antal Mortalitet operationer/ Antal <30 dage kirurg/år kirurger % < , , , Tabel 3. Postoperative komplikationer efter operation for torakalt aortaaneurisme eller aortadissektion. Aneurisme Dissektion n = 173 n = 369 Komplikationer n (%) n (%) Akut myokardieinfarkt 7 (4) 17 (5) Postoperativ dialyse 21 (12) 61 (17) Respirator >48 timer 36 (21) 101 (27) Stroke med blivende udfald 18 (10) 74 (20) Paraplegi 4 (2) 24 (7) Gammel komplikation 14 (8) 24 (7) Multiorgansvigt 15 (9) 45 (12)
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19
OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereHJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering
HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereKAG uden for højt specialiseret hjertecenter
N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereAkut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme
Akut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme Dansk Radiologisk Selskab 9. årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin videnskabelige møde og Dansk Ultralyd diagnostisk Selskabs
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200
2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter
Læs mereRegion udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009
Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Thoraxkirurgi Dato: 28. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedrørende specialet thoraxkirurgi 1 1 Generelle overvejelser
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereKLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereDansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012
Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereDET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Oversigtstabel
Læs mereBidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering
Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs merePatienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde
Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,
Læs mereEr det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi?
Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? 3 års opfølgning Sine Islin, Smahan Mrabet Dagkirurgi Herlev hospital Danmark Baggrund Dagkirurgi, Herlev hospital, Danmark Systematisk telefon
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereTil Region Syddanmark. Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark
Til Region Syddanmark Organisering af Hjerteområdet i Region Syddanmark Region Syddanmark har i brev af 7. maj 2010 til forespurgt om en række forhold i forbindelse med etablering af et hjertecenter samt
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Beregningsregler
1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter som
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereDansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud. LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018.
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbruds rolle i LKT Hoftenære Lårbensbrud LKT Hoftenære lårbensbrud Læringsseminar, 17. maj 2018. Niels Dieter Röck Ledende overlæge, ortopædkirurgisk afd.
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereEr det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer
Læs mereEn sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:
N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab
Læs mereProjekt Ny Styring i et Patientperspektiv
Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Gøre status Sætte projektet i bredere perspektiv Lægge op til senere strategisk dialog. Smagsprøve i dag. Fra effektivitet til kvalitet og effekt 1 Intention Skabe
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereHar vi råd til alle på intensiv?
Intensiv Symposium Hindsgavl 2013 25. januar Har vi råd til alle på intensiv? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Svar I Critical illness is complex, common, lethal,
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 3: Opgørelse af indikator 1-4 for patienter indlagt med thoraxkirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2013/2014 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2013 30. juni
Læs mereUddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge
Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret
Læs mereDansk Intensiv Database
BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 10.
Læs mereBidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering
Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på December 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF OBSTRUKTIV SØVNAPNØ En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (5) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereIntensiv ZIT Benchmark: Outcome I Intensiv ZIT
Benchmark: Outcome I Afdelingsoversigt Patienter indlagt 113 47 45 46 54 54 49 39 9 0 0 0 0 343 Patienter udskrevet 105 48 46 44 55 55 47 41 15 0 0 0 0 351 Indlæggelsestid (24 timers perioder) 469,1 248,1
Læs mereBias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital
Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion
Læs mereImplementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel
Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel Inge Madsen, RN, MI. Centeret for Kliniske Retningslinjer, Aalborg Universitet Overlæge Per Hostrup, AUH, Skejby Prof. Preben U. Pedersen,
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereDanske erfaringer med hjemme-niv
Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To
Læs mereHerning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *
Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereRegisteret for Hoftenære Frakturer i Fyns Amt - et komplet og valideret register.
6 Registeret for Hoftenære Frakturer i Fyns Amt - et komplet og valideret register. Tine Nymark, læge, ph.d.-studerende Ortopædkirurgisk afd. O, OUH Baggrund For at kunne følge udviklingen i antallet af
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereOpsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereKliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel
Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,
Læs mereKEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE
KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereLandsregistret Karbase. The Danish Vascular Registry. www.karbase.dk
Landsregistret Karbase The Danish Vascular Registry www.karbase.dk Årsrapport 28 Hele landet Midlertidig uvalideret version 1, maj 29 Karbase årsrapport 28 version 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereAkut EVAR ved rumperet og symptomgivende abdominal aorta- aneurisme
Akut EVAR ved rumperet og symptomgivende abdominal aorta- aneurisme DFIR årsmøde 2014 Klarskovgaard ved Korsør Torsdag d. 22.05.14 Stevo Duvnjak,overlæge EBIR - Radiologisk afdeling OUH It's easier to
Læs mereDansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog
Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud: Beregningsregler Udarbejdet af den kliniske epidemiolog Nr. Indikatorområde Indikator Nævner Tæller Ekskluderede patienter Uoplyst 1 Præoperativ optimering
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereTabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.
Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereØrelægerne Spannow & Rickers I/S. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser
Ørelægerne Spannow & Rickers I/S Ekstern survey Start dato: 12-02-2016 Slut dato: 12-02-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion:
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereKarbase årsrapport 2013. Repræsentantskabsmøde kl 15-18 16 Juni 2014 Rigshospitalet
Karbase årsrapport 2013 Repræsentantskabsmøde kl 15-18 16 Juni 2014 Rigshospitalet 1 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Gennemgang af første udgave og plan for årsrapport 2014.
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereUdsættelser i Hjertecenteret
Rigshospitalet centret Udsættelser i centeret i spændingsfeltet ml. høj produktivitet/kapacitetsudnyttelse og fokus på patientoplevet kvalitet 1 Sagen kort Fakta: Der findes ingen standardiserede nationale
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereIndikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1
Indikatorer og standarder for Dansk Apopleksiregister 1 Indikatorområde Indikator Type Standard Hurtig udredning i sekundær sektor 1a Andel af patienter med akut apopleksi som indlægges indenfor 3 timer
Læs mereForholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?
Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det? Anne Hvenegaard Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut ah@dsi.dk Mine indledende antagelser/kommentarer! Økonomer ved noget om økonomi
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereStyring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?
Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mere