Skanderborg-Odder Lærerkreds

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skanderborg-Odder Lærerkreds"

Transkript

1 Generalforsamling 2015 Skanderborg-Odder Lærerkreds Onsdag den 25. marts kl. 17:00 på Morten Børupskolen Møllegade 45, 8660 Skanderborg Skanderborg-Odder Lærerkreds

2 FORRETNINGSORDEN For generalforsamlingen i kreds Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. 3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Dirigenten har til opgave at søge generalforsamlingen afviklet i overensstemmelse med den udarbejdede tidsplan. Generalforsamlingens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 4. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 5. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. 6. Generalforsamlingen kan beslutte at lukke talerækken, hvorefter kun de indtegnede talere samt formanden og forslagsstilleren kan få ordet. 7. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten efter, de er fremsat fra talerstolen. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 8. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog vedtægternes 13, hvorefter ændringer af foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. Afstemningen kan foregå ved håndsrækning, men skal være skriftlig, hvis 3 af de fremmødte begærer det. Formanden eller kredsstyrelsen kan til enhver tid foranlede skriftlig afstemning. 1

3 Indhold FORRETNINGSORDEN... 1 GENERALFORSAMLING... 4 Beretning Indledning... 5 Folkeskolereform... 5 Lov Fælles forståelse Odder... 7 Fælles forståelse Skanderborg... 8 Skolereform og Lov Problemerne... 9 Hvor kan vi lede efter løsninger? De kommunale budgetter Løntjek Arbejdsmiljø Arbejdspladser Tre-i-én i Skanderborg Sygefravær Pædagogiske forhold Efteruddannelse Skanderborg Odder Samarbejdet med kommunerne Skanderborg Odder Skolelederne Kongres Økonomi i DLF

4 Fem indsatsområder Det forpligtende kredssamarbejde Østjylland (KSØ) Pædagogisk udviklingsforum Kursusudvalget Arbejdsmiljøudvalget De små medlemsgrupper Tillidsrepræsentanterne Kurser Lokalkredskursus sammen med Silkeborg Pensionisterne I øvrigt Medlemsmøde om pension Vores nye logo Ny hjemmeside Regnskab Fonde Revisors påtegning Kredsstyrelsespåtegning og kritiske revisorer Regnskab Særlig fond Budget Forslag til ydelser til styrelsesmedlemmer og forslag til lønnet medhjælp

5 egeneralforsamling Onsdag d. 25. marts 2015 kl På Morten Børupskolen, Skanderborg Møllegade 45, 8660 Skanderborg Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af ydelser til styrelsesmedlemmer og størrelsen af vederlag til lønnet medhjælp 6. Budget og fastsættelse af kontingent for Eventuelt Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal foreligge skriftligt på kredskontoret senest 11. marts Efter generalforsamlingen er der spisning.tilmelding til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret senest onsdag d. 18/3 Med venlig hilsen Kredsstyrelsen 4

6 Beretning 2015 Indledning Her i den skriftlige beretning kigger kredsstyrelsen tilbage på det år, der er gået siden forrige generalforsamling. I den mundtlige beretning vil vi kigge fremad og give nogle bud på, hvad vi kommer til at arbejde med i det kommende år, og hvordan vi vil forholde os til det. I perioden fra generalforsamlingen i 2014 og frem til sommerferien var der en del fokus på de fysiske arbejdspladser og deres indretning. Samtidig blev der på alle skoler arbejdet hårdt på skoleårets planlægning og på at få indpasset de nye elementer fra reformens indholdsside. Efter sommerferien viste den nye hverdag sig på alle skoler. Fælles for alle har der vist sig en alt for stor opgavemængde og alt for dårlige vilkår for forberedelsen af undervisningen. Dermed er kvaliteten af vores undervisning sat under alvorligt pres. Kredsstyrelsens vigtigste opgave har været at søge fælles forståelse med skolelederne og kommunernes børn- og ungeafdelinger. Vi har anset det for en vigtig forudsætning for at komme videre og for at forbedre planlægningen af kommende skoleår, at vi er enige med vores ledere om, hvordan virkeligheden på skolerne ser ud. Vi har nået denne fælles forståelse, som nu skal bruges til at lave den bedst mulige planlægning af næste skoleår. Denne beretning kommer ikke nærmere ind på de daglige opgaver, vi i kredsstyrelsen løser i forbindelse med rådgivning af og støtte til medlemmer, der har problemer i forbindelse med ansættelsen. Jeg vil dog godt her nævne, at vi har lavet et meget omfattende arbejde i forbindelse med tjek af lønsedler. Vi har ligeledes foretaget et grundigt registreringsarbejde i forbindelse med, at vi har gennemgået alle opgaveoversigterne fra kredsens skoler. I vores daglige arbejde har vi øget fokus på at følge udviklingen i sygefraværet. Folkeskolereform I beretningen for 2014 omtalte vi såvel Folkeskolereformen, som den helt nye Folkeskolelov. Nu har loven været gældende det meste af et skoleår, men hvad var det nu lige den handlede om? Reformen siger, at: Eleverne skal blive så dygtige, de kan Betydningen af social baggrund skal mindskes Tillid og trivsel skal styrkes Dette skal opnås ved bl.a.: 5

7 En længere og mere varieret skoledag, mere undervisning, nye fag, tidligere start på sprog- og valgfag, understøttende undervisning, lektiehjælp, mere bevægelse, en mere åben skole, målstyret undervisning med flere tests og evalueringer, kompetenceudvikling af personalet og øget samarbejde mellem lærere og pædagoger. Reform og lov blev heftigt debatteret under tilblivelse og implementering med forskellige fokuspunkter, begreber og holdninger. Det er derfor værd at være opmærksom på lovens faktiske indhold i forhold til, at: Dannelse, demokrati og elevens alsidige udvikling stadig er en del af formålsparagraffen Den åbne skole også skal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål Holddannelsesreglerne er lempet på klassetrin, men ikke afskaffet Det er udspecificeret hvilke fag, der skal indgå i elevplanen på de forskellige klassetrin og at planen skal være digitalt tilgængelig Der kun er minimumstimetal for dansk, matematik og historie Understøttende undervisning skal hænge sammen med undervisningen i fagene og lede frem mod de gældende mål Det hedder stadig klasselærer og funktionen er den samme som hidtil uanset hvem, der varetager den Klassen er stadig den bærende enhed Pædagoger kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver på klassetrin, hvis de har kompetencer inden for fagområdet Lærerne skal have undervisningskompetence i deres fag (hvilket ikke nødvendigvis er linjefagskompetence) Lov 409 Lov 409 blev som bekendt afslutningen på konflikten i Loven udgør de arbejdstidsregler, vi er underlagt i hverdagen. Vi har lokalt aftalt nogle fælles forståelser af de rammer, vi skal arbejde under, men vi har ikke aftaler, der frigør os fundamentalt fra Lov 409. Det grundlæggende i loven er den gennemsnitlige arbejdstid på 7,4 timer pr. dag. Arbejdstiden er tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor medarbejderen kan forlade arbejdsstedet. Det har været sagt om Lov 409, at lærerne hermed har fået normaliseret deres arbejdstid. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Vi er formentlig de eneste på arbejdsmarkedet, der først får vores arbejdstid gjort op efter et år. De fleste andre arbejder med en månedsnorm, hvor man har ret til at få opgjort - og udbetalt - sin overtid efter en måned. Vi har heller ikke nogen varslingsregler. Vi kan i modsætning til det øvrige arbejdsmarked blive udsat for, at vi ikke ved arbejdsdagens start ved, hvornår den slutter. Det er ikke et stort praktisk problem for os men det er ikke en normalisering. 6

8 Ved indførelsen af Lov 409 er der ikke længere sikkerhed for, at der er sammenhæng mellem tiden til undervisning og forberedelsestiden. Lov 409 indeholder imidlertid en række såkaldte værnsregler. I manglen af en egentlig arbejdstidsaftale kan det være hensigtsmæssigt, at vi er opmærksomme på, hvad det er for bestemmelser i arbejdstidsreglerne, der kan medvirke til at forhindre det grænseløse arbejde: - Der skal normalt arbejdes i dagtimerne fra mandag til fredag - Den daglige arbejdstid skal være samlet - Arbejdstiden skal opgøres - Der er udarbejdes en opgaveoversigt forud for normperioden. Skolelederen udarbejder opgaveoversigten på baggrund af en dialog med den enkelte lærer - Der betales ulempetillæg ved aftenarbejde Undervisningstillæggene er genindført, som vi kender dem fra tiden før A08 aftalen. Der er et særligt højt tillæg på 108 kr., når timetallet kommer over 750. Denne ekstrabetaling har en dæmpende virkning på det antal undervisningstimer, der tildeles den enkelte. Det udvidede undervisningsbegreb er ligeledes genindført. Det indebærer at vi alle skal være meget opmærksomme på dette, når arbejdstiden opgøres. I begge vores kommuner har vi underskrevet papirer, hvor vi udtrykker nogle fælles forståelser af, hvad Lov 409 indebærer for lærerne i henholdsvis Odder og Skanderborg. Det er ikke lykkedes at leve op til de intentioner, der ligger i aftalerne, men der er god mulighed for, at de kan medvirke til forbedringer i forbindelse med det kommende skoleår og dets planlægning. Fælles forståelse Odder Vi har aftalt, at arbejdstiden som hovedregel er med tilstedeværelse på skolen, og den enkelte har ret til at udføre arbejdet på arbejdsstedet. Dette ligger i forlængelse af bestræbelserne på at undgå det grænseløse arbejde. Vi har aftalt, at arbejdstiden placeres på 212/213 arbejdsdage. Der er således aftalt en række arbejdsfrie dage. Det er aftalt, at 6. ferieuge kan placeres på undervisningsdage. Bestemmelserne i loven vedrørende opgaveoversigten er strammet op, idet det i aftalen hedder: Det er lederens ansvar at sikre, at opgaverne kan udføres. Lederen skal kunne sandsynliggøre, at opgaven kan udføres indenfor de tildelte tidsressourcer, funktionsbeskrivelser og øvrige rammer. Opgavefordelingen mellem lærerne skal være gennemskuelig og ske i åbenhed. Det udmeldte undervisningstimetal udgør et løntilsagn for læreren. Der skal på den enkelte skole indgås aftale om, hvorledes de løbende drøftelser skal finde sted. Det skal tilstræbes, at den enkelte lærer har sammenhængende tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Der skal arbejdes med variation i lærernes skema, så der også sikres mulighed for sammenhængende forberedelsestid i løbet af året. For lærere, der løser opgaver ud over undervisningen, samt lærere på nedsat tid skal der foretages en afbalancering af alle opgaverne, så der ikke kun reduceres i forberedelsestiden. 7

9 Der skal tages hensyn til, at de nyuddannede kan have behov for en anden opgavesammensætning. MED-udvalget skal på den enkelte skole aftale retningslinjer for varetagelsen af vikartimer. Fælles forståelse Skanderborg Arbejdstiden er som hovedregel med tilstedeværelse på skolen. Den enkelte lærer har ret til at udføre arbejdet på arbejdsstedet. Arbejdstiden placeres på 210 dage. Der er aftalt arbejdsfrie dage på de tre dage før påske, dagene mellem jul og nytår, dagen efter Kristi Himmelfartsdag samt uge 42. Det lokale MED-udvalg skal udarbejde retningslinjer for afvikling af 6. ferieuge som hele dage. Udarbejdelsen af opgaveoversigten er ledelsens ansvar. Den enkelte lærer skal opleve en reel mulighed for at kunne løse den samlede opgaveportefølje. På den enkelte skole aftales det, hvordan der sikres løbende drøftelser af justeringer og prioriteringer af opgaverne. Det udmeldte undervisningstimetal udgør et løntilsagn. Der udarbejdes et grundskema, som bl.a. skal sandsynliggøre løsningen af den samlede opgaveportefølje. I udarbejdelsen af grundskemaerne sikres det, at den enkelte lærer har sammenhængende tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Den sammenhængende tid placeres på varierede tidspunkter af dagen. Der skal tages særlige hensyn til nyuddannede lærere. Skolereform og Lov 409 Skolereformen havde nogle overskrifter, som de fleste kan tilslutte sig. Meningen med reformen er, at den enkelte elev skal lære så meget som muligt, den sociale arv skal brydes, og alle elever skal undervises af linjefagsuddannede lærere i alle fag. Samtidig ønskede man at udvide skoledagen, og man indfører et nyt begreb understøttende undervisning som på ingen måde er gennemdrøftet eller afprøvet. Det største problem i forbindelse med skolereformen er den måde, den er finansieret på. Finansieringen af den øgede undervisning er skaffet til veje ved, at lærerne har fået øget undervisningen med 80 timer i gennemsnit. Det er en forøgelse af arbejdsmængden med godt 10 %. Denne øgede undervisningsmængde kombineret med elevernes øgede undervisning medfører en lang række problemer, som vi vender tilbage til nedenfor. Lov 409 har betydet, at lærerne i vores kommuner som udgangspunkt arbejder på skolerne i hele arbejdstiden. Dette har medført et stort behov for indretning af nye arbejdspladser til lærerne og til ændringer af de arbejds- og møderum, der fandtes i forvejen se mere i afsnittet om arbejdsmiljø. Vi konstaterer, at de fysiske og bygningsmæssige udfordringer i forbindelse med lærernes øgede tilstedeværelse på skolerne er løst uden at have givet anledning til store problemer. Dette første skoleår efter reformen er blevet planlagt ud fra, hvad man kan kalde baglæns købmandsregning forstået på den måde, at de opgaver, der plejer at blive løst, er puttet ind i planerne sammen med den øgede undervisning og de nye aktiviteter. Det, der så er blevet tilbage, er blevet kaldt 8

10 forberedelse. Det er muligvis en lidt forenklet udgave af virkeligheden, men det er helt sikkert, at de bestemmelser i Lov 409, der handler om opgaveoversigten og dialog, ikke har været taget i anvendelse. Kredsstyrelsen har i samarbejde med tillidsrepræsentanterne i løbet af skoleårets første 3 4 måneder gjort sig store bestræbelser på at få beskrevet de problemer, som lærerne oplever med reformen og Lov 409. Problemerne er de samme i begge kommuner. På kredsens initiativ har vi i begge kommuner haft møder mellem tillidsrepræsentanterne, skolelederne og folk fra kommunernes skoleafdelinger. På disse møder har kredsformanden fremlagt kredsens og tillidsrepræsentanternes billede af forholdene på skolerne. I begge kommuner har vi været enige med lederne om vores beskrivelse af virkeligheden. Det betragter vi som et rigtig godt udgangspunkt for det videre arbejde med at skabe gode arbejdsforhold på skolerne. Problemerne Det største problem er opgavemængden. Der er alt for mange opgaver. Der er derfor for lidt tid til forberedelse, efterbehandling og evaluering af undervisningen. En lærer har udtrykt situationen på denne måde: Man arbejder som vikar i sit eget skema. Problemerne med forberedelsen er mangfoldige. Der er for lidt sammenhængende tid til forberedelsen. Der er i det hele taget for lidt tid til forberedelse, og det er problematisk, at den tid, der bliver tilbage når undervisning, andre opgaver og elevpauser er lagt fast, kaldes forberedelse. Løsningen af andre opgaver spiser af forberedelsen. Mange lærere har oplevet at blive brugt som vikar i den tid, der var afsat til forberedelse. Den fælles forberedelse er blevet mindre end tidligere det er blevet en mangelvare, fordi makkere ikke har forberedelse samtidig. Motivationen til at melde sig til at løse andre vigtige/relevante opgaver bliver lille. Man undslår sig. Afspadsering sker alt for ofte i forberedelsen. Vi har i begge kommuner aftalt med skolelederne, at vi sammen arbejder videre med problemerne, og vi er enige om, at det er problemerne med forberedelsen, der står øverst på listen over det, der skal styr på i forhold til reform og arbejdstid. Der er imidlertid en del yderligere problemer. På de fleste skoler efterlyses der mulighed for større fleksibilitet. Der er brug for flere muligheder for at mødes i sammenhængende perioder for at planlægge større undervisningsforløb og længere tidsforløb i klasserne. Der er brug for at variere arbejdstiden hen over ugen, der er brug for at variere arbejdstiden i forskellige perioder, der er brug for at bryde skemaer og arbejdsplaner. Den understøttende undervisning er ikke blevet gennemdrøftet på skolerne. Det forekommer ofte tilfældigt, hvem der varetager denne undervisning, hvad hensigten med undervisningen er, og hvad der helt konkret foregår i den understøttende undervisning. Situationen omkring lektiehjælp og faglig fordybelse er på mange skoler en løsrevet aktivitet, som i vid udstrækning varetages af pædagoger. 9

11 Samarbejdet med pædagoger er langt fra kommet på skinner. Det har ikke været muligt at få afklaret, hvilke opgaver og funktioner pædagogerne med fordel kan varetage på skolerne. Der har ganske enkelt ikke været resurser til at få gennemført de nødvendige pædagogiske drøftelser i forbindelse med implementering af folkeskolereformen og de lovændringer, der er lavet i den anledning. Ud fra et beskæftigelsesmotiv har pædagogerne derfor fået tildelt arbejdsopgaver i undervisningen uden, at det er en del af en samlet, overordnet pædagogisk ide for de enkelte skolers virke. Hvor kan vi lede efter løsninger? Når vi skal planlægge næste skoleår, skal udarbejdelsen af opgaveoversigterne tage udgangspunkt i den måde, vi har aftalt i de fælles forståelsespapirer. Der skal grundlæggende arbejdes med opgaveoversigterne, så det bliver klart for den enkelte lærer, hvordan opgaveporteføljen kan udføres, inden man går i gang med skoleåret. En væsentlig opgave bliver efter kredsens opfattelse at fjerne opgaver. Udgangspunktet for det kommende arbejde må være: Plejer er død. Det er først og fremmest undervisning og forberedelse, der skal være plads til i opgaveporteføljen. Vi har i en del år arbejdet med udvikling af skolernes læringscentre. I begge kommuner er der tilknytttet dygtige faglige vejledere til læringscentrene. En del af løsningen på de nuværende problemer ligger i at bringe vejlederne endnu mere i spil. Vi kan med fordel dele gode undervisningsforløb med hinanden og få sat gang i arbejdet med at systematisere delingen. Der er igangsat undersøgende og forberedende arbejde i forbindelse med de kommende lovkrav om digitale platforme. Det arbejde kan vi med fordel indgå i. Vi kan også lede efter løsninger hos os selv ved at stille spørgsmål til vores tidligere praksis. Hvad kan jeg som lærer gøre anderledes? Hvordan gør vi det sammen? Vi skal nødvendigvis have skruet op for den pædagogiske og didaktiske debat på skolerne, og vi skal undersøge om Visible learning er den håndsrækning til den daglige undervisning og bestræbelse på at lære vores elever så meget som muligt som det er tænkt som. De kommunale budgetter I begge vores kommuner har politikerne forudsat, at lærerne i gennemsnit skal undervise 80 timer mere, end vi gjorde i forrige skoleår. Det betyder, at lærerne leverer godt 10 % mere undervisning for de samme penge. Det betyder også, at hvis undervisningen skulle have været udvidet så markant i forrige skoleår hvor der var en arbejdstidsaftale indgået ved overenskomst så skulle der have været ansat godt 10 % flere lærere. I begge vores kommuner tales der en del om effektivisering. Der gøres meget ud af at understrege, at effektivisering ikke er synonym med besparelse. En effektivisering indebærer, at når et område her folkeskolerne - får tildelt færre midler, så går det ikke ud over kvaliteten i kerneydelsen, og det medfører ikke et forringet arbejdsmiljø. Disse kriterier leves der langt fra op til. Der er således i begge vores kommuner tale om uforsvarlige 10

12 besparelser, som er gennemført, uden at politikerne tilsyneladende har reflekteret over det. Der er ganske enkelt tale om en voldsom underfinansiering af folkeskolereformen, som har ført til, at vi er 60 lærere for lidt i Skanderborg og 20 for lidt i Odder. I Skanderborg er der afsat et beløb til betaling af kursusafgifter i forbindelse med de uddannelseskrav, der ligger i folkeskolereformen. Dette beløb er ikke tilstrækkeligt, da der for eksempel også skal være penge til vikardækning. Skanderborg har ikke fået del i de statslige midler til gennemførelse af reformen. I Odder opstod der en del uro omkring budgettet for 2015, da man valgte at anvende 6 mio. kr. fra implementeringspuljen til indkøb af ipads. Efter en del offentlig debat, hvor både lærere, skolebestyrelser og kredsen deltog, besluttede kommunen at tilbageføre 2,5 mio. Siden er der bevilget små 2 mio. kr. fra AP Møller Fonden, så skaden er tæt på at være gjort god igen. Løntjek I uge var der en landsdækkende kampagne på løntjek fra Er du OK?, som er en fælles indsats fra fagforeninger i FTF og LO. Kreds 131 deltog i dette løntjek ved, at de medlemmer, som ønskede et løntjek, kunne give deres lønseddel til deres TR, som derefter videreformidlede lønsedlerne til kredsen. Vi har tjekket lønsedlerne for undervisningstillæg ift. lærerens opgaveoversigt, kompensationstillægget for 175-timer, løn ift. erfaringsdato og lokale lønaftaler, ligesom vi har tjekket om det rette tillæg er pensionsgivende. Vi har ikke ud fra opgaveoversigterne kunnet tjekke om der bliver givet undervisningstillæg i forhold til det udvidede undervisningsbegreb. Det skal tillidsrepræsentanterne på skolerne gøre sammen med lærerne. Der blev ved løntjekket kun fundet få lønsedler med fejl. Vi er i samarbejde med tillidsrepræsentanterne i gang med at fået rettet fejlene. Arbejdsmiljø Det første år under Lov 409 har betydet et stort pres på tillidsrepræsentantens og arbejdsmiljørepræsentants arbejdsmiljø. Det er derfor stadig vigtigt, at TR og AMR på den enkelte skole udgør et team. Dette team skal medvirke til at bevare en sikker og sund arbejdsplads med generelt gode arbejdsforhold. Begge har også en fælles forpligtelse til at samarbejde med ledelsen, og alle tre parter har pligt til samarbejde i MED-udvalget. DLF har i januar 2015 undersøgt AMR ernes generelle arbejdsbetingelser. Efterfølgende har vi fået de lokale besvarelser. Besvarelserne viser, at opgaveoversigten tager højde for arbejdet som AMR. 92% vil genopstille til posten som AMR. Skolen som arbejdsplads bliver bedømt som værende i orden. Langt de fleste har et godt samarbejde med ledelsen om arbejdsmiljøet. På trods af dette vurderer 83%, at ændringerne pr. 1. august har haft negativ betydning for trivslen. 11

13 Arbejdspladser Vi har i kredsstyrelsen fulgt processen med at indrette arbejdspladser på den enkelte skole. Vi ved godt, at der blev arbejdet meget forskelligt med det på skolerne. Op til sommerferien 2014 stillede vi AMR erne forskellige spørgsmål vedrørende indretningen af arbejdspladserne. Vi konkluderede forsigtigt, at det generelle billede var positivt. Der var blevet arbejdet meget konstruktivt og positivt i de enkelte skolers MED-udvalg. Der har også været fokus på stationære og ikke stationære arbejdspladser. Behovet for forskellige lokaletyper (stillerum, grupperum, samtalerum, telefonirum) indarbejdes også i planerne. Ikke alle steder er der blevet mulighed for egne, individuelle arbejdspladser. Vi afventer nu de enkelte skolers undersøgelse af arbejdspladser her i foråret Tre-i-én i Skanderborg I skrivende stund (medio februar) startes i Skanderborg Tre-i-én -undersøgelsen. Undersøgelsen er en samling af trivselsmåling, psykisk APV og lederevaluering. Arbejdet afsluttes i uge 17. Vi regner med at få en høj besvarelsesprocent, så resultatet kan bruges i det videre arbejde. Sygefravær Sygefraværet på skolerne i Odder og Skanderborg har været et fast punkt på dagsordnerne på de ugentlige kredsstyrelsesmøder og de månedlige TR-møder. Vi ønsker at følge udviklingen både i de to kommuner og på de enkelte skoler. Fra skoleårets start har vi bedt TR erne om at oplyse om langtidsfraværende kolleger. I begge kommuner har vi et godt samarbejde med de medarbejdere, der står for sygefraværsstatistikken. Vi har lige fået disse tal fra Skanderborg kommune (tallene dækker ansatte omfattet af læreroverenskomsten): Sygefraværet september 2014 til januar 2015 sammenlignet med samme periode året før viser en stigning i fraværet fra 4,78 % til 5,72 % - en stigning på 19,7 %. Resultaterne for de enkelte skoler er meget varierende og må analyseres yderligere. Det er op til TR og AMR sammen med ledelsen at vurdere på tallene. Sygefraværet på skoleområdet og i kommunen som helhed er nogenlunde ens. I november 2014 er sygefraværsprocenten på skoleområdet dog højere end tallet for kommunen. Statistikken siger også noget om sygefraværet fordelt på alder: Stigningen i sygefraværet fra perioden før implementeringen af skolereformen og Lov 409 ses primært hos de helt unge lærere (under 30) og de lidt ældre lærere (over 60). Derudover er det bemærkelsesværdigt, at der i aldersgrupperne og er sket et fald i sygefraværet. Pædagogiske forhold Der er ikke mange områder i de 2 love, vi arbejder under, som ikke har indflydelse på vores pædagogiske arbejde. Indsatsen og problemstillingerne på det pædagogiske felt er derfor behandlet under forskellige overskrifter i denne beretning. Dog er der et emne, som nemt glider ud gennem fingrene i en hektisk hverdag, hvor der kæmpes for at få enderne til at nå sammen nemlig inklusion. Skolerne er stadig økonomisk motiverede til at inkludere så mange elever i klasserne som muligt det koster at sende børn til specialundervisning. Stramme budgetter er derfor medvirkende til, at presset på 12

14 almenklasserne og deres lærere øges. Elever med særlige behov kræver grundigere forberedelse af undervisningen, større fokus på differentiering og flere forskellige materialer. Oven i dette forpligtiger reformen os på at gøre skoledagen mere varieret, undervisningen mere spændende og at samarbejde mere med andre faggrupper, samt samfundet uden om skolen. Det er ydermere lærerens ansvar, at aktiviteterne i den understøttende undervisning peger frem mod Fælles Mål uanset hvem der har timerne. Arbejdstidsloven giver os samtidig flere undervisningstimer og mindre tid til den helt nødvendige forberedelse/efterbehandling. Desuden er det mange steder nærmest umuligt at finde tidspunkter til fælles forberedelse med kolleger og pædagoger. Det er helt urimelige arbejdsvilkår for lærerne og absolut ikke fremmende for de inkluderede børns udvikling og læring. Alle led i Danmarks Lærerforening arbejder kontinuerligt på at forbedre forholdene, men det sker ikke lige over night. Derfor må vi i mellemtiden blive bedre til at udnytte de muligheder, vi allerede har. Inklusionshandleplanerne bør være aktive arbejdsredskaber, PPR/BFC må bringes mere i spil, vi skal udnytte ressourcerne hos speciallærere/vejledere/akt-folk/inklusionsuddannede kolleger og ikke mindst hjælpe hinanden. Efteruddannelse Skanderborg Den helt store indsats har været omkring opstarten af det 2-årige forløb om Synlig Læring (Visible Learning), der er udarbejdet efter John Hatties forskning. Alle lærere og skolepædagoger skal erhverve sig metoder, der kan synliggøre, hvad eleverne faktisk lærer af undervisningen, dokumentere deres niveau og opstille læringsmål for den enkelte. Folkeskolelovens øgede fokus på læring stiller krav til underviseren om synliggørelse af læringsprocesserne, opstilling af læringsmål og måling af undervisningens effekt og progression derfor giver dette uddannelsesforløb god mening. Alle har i skrivende stund været af sted på 2 kursusdage, og der pusles med lektier til næste modul omkring tilrettelæggelse af læringsforløb og effektmåling af undervisningen. Skolelederne deltager i et selvstændigt forløb, der dygtiggør dem i at lede en synligt lærende organisation og på alle skoler uddannes der Impact Coaches, der som eksperter i Synlig Læring kan sparre med kollegaerne, samt inspirere og supervisere dem. Skanderborg er en af foregangskommunerne i forhold til Synlig Læring og projektet har derfor en del bevågenhed internt i den kommunale organisation og uden for kommunegrænsen. Kredsformanden og chefkonsulenten for skoleområdet har fremlagt ideen med forløbet for Skole- og uddannelsespolitisk Udvalg under Danmarks Lærerforening og de er sammen inviteret til at holde oplæg på en konference for kredsenes pædagogisk ansvarlige fra hele landet. 13

15 Der er dog også andre udfordringer på uddannelsesområdet. Mange kolleger har været på kurser i social inklusion. Denne del af efteruddannelsen er vigtig, hvis tankerne om øget inklusion skal føres ud i livet. Det vil være ønskeligt, at endnu flere tilbydes de 6 ugers PD-moduler, ligesom uddannelse af inklusionsvejledere med altid opdateret ekspertise vil kunne fremme, at teorien fra inklusionskurserne implementeres i den praktiske hverdag. Folkeskoleloven kræver, at 90 % af lærerne har undervisningskompetence i deres fag senest i Afdækningen er sat i gang, og som udgangspunkt har den enkelte lærer svaret på spørgsmål om egne kompetencer og uddannelse. Desuden skal der være uddannede praktiklærere på alle skoler. Desuden er der jo stadig behov for efteruddannelse inden for bl.a. klasseledelse, faglig opdatering, vejledere (læsning, matematik, sprog, specialundervisning,.) og IT. Planerne herfor er endnu ikke udmeldt, men kredsformanden er i løbende dialog med fagsekretariatet også om disse emner. Odder Mange kolleger har været på kurser i social inklusion. Denne del af efteruddannelsen er vigtig, hvis tankerne om øget inklusion skal føres ud i livet. Kommunen er i gang med planlægning af et aktionslæringsforløb, hvor teorien fra inklusionskurserne søges implementeret i den praktiske hverdag gennem sparring og supervision lærerne imellem, samt med eksterne aktører. Det vil herudover være ønskeligt, at der blev uddannet inklusionsvejledere på alle skoler. Folkeskolelovens øgede fokus på læring stiller krav til underviseren om synliggørelse af læringsprocesserne, opstilling af læringsmål og måling af undervisningens effekt og progression. Der planlægges et uddannelsesforløb i samarbejde med Vivian Robinson og UCC, der skal klæde alle lærere og ledere på til opgaven. Projektet hedder Fra lærerstyrede klasseværelser til elevcentrerede læringssituationer i digitale læringsmiljøer. Kommunen har søgt og modtaget kr. til formålet fra A.P.Møller-fonden. Kommunen og skolelederne er i samarbejde med VIA ved at afdække lærernes undervisningskompetence med henblik på efteruddannelse i undervisningsfagene. Folkeskoleloven kræver, at 90 % af lærerne har undervisningskompetence i deres fag senest i Til dette formål har kommunen også modtaget penge fra A.P. Møller i alt kr. Ifølge loven skal der også være uddannede praktiklærere på alle skoler. Desuden er der jo stadig behov for efteruddannelse inden for bl.a. klasseledelse, løbende faglig opdatering, vejledere (læsning, matematik, sprog, specialundervisning,.) og IT. 14

16 Kredsformanden sidder i den styregruppe, der har hånd om implementeringen af loven herunder efteruddannelsesdelen. Vores fællestillidsrepræsentant har også en finger eller to med i spillet. Samarbejdet med kommunerne Skanderborg Ressourcetildelingen i Skanderborg har været alt for stram. Som tidligere nævnt, har der ikke været taget højde for at lærerne skal levere godt 10% mere undervisning uden at blive flere om det. Tværtimod skal man også klare den generelle effektivisering på yderligere 0,5%, som den øvrige del af kommunens institutioner og afdelinger er underlagt. Der er i tildelingsmodellerne regnet med, at et vist antal pædagoger pr. skole deltager i undervisningen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke længere er politiske bindinger i forhold til anvendelsen af midlerne. Det er altså muligt at anvende de tildelte midler til ansættelse af lærere. Der er ligeledes regnet med et vist antal ledere pr. skole. Det er vigtigt, at vi også forholder os til, i hvilket omfang der skal være overensstemmelse mellem tildelingen og anvendelsen af ressourcer på dette felt. MED-aftalen i Skanderborg har været genforhandlet. Kredsformanden har deltaget i skrivegruppen, som blev nedsat af Forhandlingsorganet. MED-aftalen er nu godkendt af de centrale parter dvs. KL og Forhandlingsfællesskabet. Kredsformanden er ikke længere næstformand i Hoved MED-udvalget. Posten er overtaget af HK s fællestillidsrepræsentant. Kredsformanden er valgt som medarbejdernes repræsentant af en nyligt etableret styregruppe vedrørende effektivisering, ligesom han er valgt som den ene af to medarbejderrepræsentanter til ansættelsesudvalget i forbindelse med ansættelse af ny direktør efter Henning Haahr. Vi søger fortsat at få indflydelse, hvor vi mener, det har betydning for lærernes mulighed for at udføre deres arbejde. I Område-MED er vi repræsenteret af næstformanden. Skanderborgdøgnet, som er et seminar for lærernes tillidsrepræsentanter og skolelederne, har udviklet sig til et vigtigt samarbejdsforum. I år har vi drøftet de centrale problemstillinger i forbindelse med Lov 409. Kredsformanden havde lejlighed til at præsentere overenskomstresultatet og de 15 punkter vedrørende arbejdstid. Der var enighed om, at de 15 punkter passer fint i tråd med det, vi har valgt at sætte fokus på. Vi skal have opgaveoversigterne til at fungere efter hensigten. De skal udarbejdes i samarbejde, og de skal ligge klar efter samtaler og før skoleårets start. Vi er endvidere enige om, at forberedelsen skal være mere samlet og mere uantastet. I det daglige har kredsformanden regelmæssige møder med Børn- og unge chefen og chefkonsulenten for skoleområdet. Det er et væsentligt samarbejde til sikring af så gode forhold som muligt på skolerne. I kredsstyrelsen anser vi samarbejdet med fagsekretariatet for særdeles værdifuldt. På kredsformandens initiativ har formand og næstformand haft lejlighed til på et møde at informere Borgmesteren, direktionen, formanden for undervisnings- og børneudvalget, fagchefen og chefkonsulenten om kredsens syn på de vanskeligheder, der i øjeblikket er på skolerne. 15

17 Kommunens ledelse er således fuldt oplyst om det syn, som kredsen og den samlede TR-gruppe har på problemerne som de er beskrevet tidligere i denne beretning. November måned udmøntede samarbejdet sig i, at kredsformanden sammen med kommunaldirektøren og chefkonsulenten for skoleområdet skrev en kronik, som blev bragt samme dag i både KL s blad Danske Kommuner og i vores eget blad Folkeskolen. Kronikken handler om, at alle parter har et ansvar for at indfri de store forventninger, der er til lærerne. Det er positivt, at kommunens ledelse på den måde har været med til at sende det vigtige signal, at der skal samarbejdes mellem lærerne og kommunen, hvis vi skal lykkes med at lave god skole. Det samarbejde foregår helt naturligt med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Odder Den politiske rammebeslutning fra 9. december 2013 har været styrende for organiseringen af arbejdstiden på skolerne i skoleåret 2014/2015. Som styringsredskab har der været udformet drejebøger, som omhandler elementerne fra folkeskolereformen og udviklingen af fremtidens folkeskole i Odder. I skrivende stund er det drejebog 5, der arbejdes ud fra. Kommissoriet for drejebøgerne udspringer af den kommunale styregruppe, hvor kredsen er repræsenteret med formanden. Drejebog 5 er en videreførelse af igangsatte og udsatte projekter fra drejebog 4 samt nye initiativer. Finansieringen af elementerne i drejebog 5 skulle komme fra statstilskuddet til implementering af folkeskolereformen som nævnt under de kommunale budgetter. På baggrund af de politiske prioriteringer af midlerne blev der udformet et prioriteringsnotat, som reducerede ambitionsniveauet en del desværre også på efteruddannelse, hvilket både kredsen og MED-systemet har opponeret imod. Som nævnt tidligere har Odder Kommune og kredsen udformet en fælles forståelse, og efterfølgende er der blevet lavet en aftale om afregningen af undervisningstillægget, hvilket sikrede, at alle A08-midlerne blev udmøntet til løn. I den fælles forståelse anerkendes tillidsrepræsentanternes rolle i arbejdet på skolerne, og i november blev der afholdt en TR/lederdag, hvor kredsformanden fremlagde de problemfelter, som TR erne og kredsen havde opstillet. Som omtalt under skolereform og Lov 409 tilsluttede lederne sig problemstillingerne. Under ledelse af direktør Mads Gammelmark blev det besluttet, at opmærksomheden skulle rettes mod den største udfordring at skabe plads til forberedelsen og sammenhæng i tiden til forberedelse. I tråd med både formuleringen i skolestrategien og den fælles forståelse skal nytænkning bringes i spil blandt andet ved at eksperimentere med at planlægge lærerskemaer før elevskemaer, så der skabes gode forhold til forberedelse først. I den forbindelse er Parkvejens skole blevet indstillet af kredsen til Danmarks Lærerforening som en skole, der kan være til inspiration for andre. Arbejdet med skolelederne vil fortsætte, og der planlægges med en ny dag - eventuelt først når der er tiltrådt en ny direktør på området. Netop direktørsituationen i Odder har fyldt meget, siden byrådet i oktober valgte at afskedige både kommunaldirektør og socialdirektør. Børne- og ungedirektør, Mads Gammelmark, havde kort forinden sagt sin stilling op. Konsekvensen har været, at Odder Kommune har stået helt uden direktion siden november. Der blev hurtigt konstitueret en kommunaldirektør, Morten Møller, som fik arrangeret et ledelsesmæssigt 16

18 overgangsberedskab bestående af institutionsledere og sekretariatsmedarbejdere. MED-systemet blev midlertidig suppleret og fortsatte arbejdet bl.a. med behandling af trivselsrapporten både i Område MEDudvalgene og Hoved MED-udvalget. Til ansættelse af en ny direktion blev Mercuri Urval hyret til opgaven at få skabt en direktion, som kunne fungere som et hold. I udfærdigelsen af job og kravprofil blev medarbejderne inddraget i interviewgrupper, og i ansættelsesudvalget havde medarbejderne to pladser. Til ansættelsen af børn, unge og kulturdirektøren deltog fællestillidsrepræsentant (FTR) Torben Nielsen. Direktionen er på plads og Henning Haahr tiltræder 1. marts som kommunaldirektør og 1. april tiltræder Karsten Poulsen som Børn, unge og kulturdirektør og Jette Lorenzen som Social, Sundhed og Beskæftigelsesdirektør. I MED systemet er kredsen repræsenteret i Hoved MED-udvalget ved Torben Nielsen og i Område MEDudvalget for børn og unge ved Torben Nielsen som næstformand. Derudover har DLF endnu en plads, som bestrides af Anne Grau, TR på Saksild skole. I områdemed-udvalget fylder arbejdet med fremtidens skole. Det er et af tre områder på det samlede 0-18 års område. De to øvrige områder er fremtidens dagtilbud og fremtidens fritidstilbud. Derudover har trivselsrapporten haft stor opmærksomhed i begge udvalg. Den gav et tydeligt billede af, at skoleområdet er markant hårdere ramt end kommunens øvrige områder. I rapporten opereres med top 5 og bund 5 altså de områder, hvor der henholdsvis scores højest og lavest. Samtlige bund 5 på skoleområdet er i kategorien Arbejdsmængde og tidspres, hvor området scorer en hel faktor lavere end resten af kommunen (en faktor ud af syv mulige) Digitalisering er et element i skolestrategien i fremtidens folkeskole i Odder. Her har ipad-projeket medvirket til at understøtte digitale læringsmiljøer, og i september 2014 offentliggjorde svenske forskere fra Umeå Universitetet i Sverige deres forskningsresultater på området. Det har både haft indflydelse på elev - og lærerrollen. Professor Isa Jahnke udtaler blandt andet: Klasseværelset har også forandret sig. Det er ikke kun blevet til et kommunikationsrum, det er også et sted med masser af social interaktion, hvor elevernes læring er i centrum og lærerne jonglerer med mange forskellige elementer i et stadig mere komplekst skolemiljø; man kan sige, at de er i gang med at blive designere af læring. Netop forskning og evaluering af projektet har været nøgleord for kredsen i tilgangen til projektet, så der kan erhverves viden om, hvad der virker samt at holde fokus på efteruddannelse af lærere og børnehaveklasseledere. Samarbejdet med det politiske niveau understøttes i MED-systemet samt gennem formandens plads i styregruppen for implementering af skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler. Desuden er der aftalt et besøg af borgmesteren på kredskontoret. Skolelederne Overordnet set er der et godt samarbejde mellem TR og skolelederne ude på de enkelte skoler. Dette anser vi for at være særdeles værdifuldt. Samarbejdet suppleres med møder, hvor alle tillidsrepræsentanter og skoleledere er samlet for at forholde sig til fælles problemstillinger. I begge kommuner samarbejder vi på denne måde. 17

19 Vi arbejder ligeledes sammen med skolelederne, når vi deltager i forskellige kommunale arbejdsgrupper. Også i disse sammenhænge vurderer vi, at samarbejdet er godt. Skolelederforeningen i Skanderborg har fået ny formand. Kredsformanden og skolelederforeningens nye formand har haft et møde, og de to bestyrelser har mødtes. Vi har konstateret, at vi ser ens på tingene, når vi skal vurdere, hvor de største problemer og de største udfordringer for vores skoler er. Vi har også konstateret, at vores problemer ville være langt lettere at løse, hvis politikerne havde finansieret reformen i stedet for at lade lærerne betale. Det vurderes at reformen på landsplan i virkeligheden mangler at blive fulgt op af bevillinger på 3 5 mia. kr. På det landspolitiske niveau er det vores opfattelse, at formandsskiftet i skolelederforeningen har haft en særdeles positiv effekt på samarbejdet. Lærerforeningens forhandlere har således rost skolelederforeningens indsats overfor KL i forhold til at sikre, at der blev en aftale vedrørende arbejdstid. Kongres Økonomi i DLF I DLF centralt mærker man økonomien stramme. Vi bliver færre lærere og børnehavepædagoger til at løse en endog større arbejdsmængde, så på trods af en stadig meget høj organisationsprocent har det været nødvendigt at se på, om det er muligt at reducere foreningens faste udgifter. Det har i sekretariatet blandt andet betydet, at flere stillinger ikke er blevet genbesat, at der i hovedstyrtelsen arbejdes på forslag, som fremlægges på kongressen 2015, om færre hovedstyrelsesmedlemmer, færre delegerede og kun kongres hvert andet år. En konkret besparelse har været, at foreningen ikke længere får fremstillet og uddelt lærerkalenderen. Dette måske også i erkendelse af, at digitale kalendere vinder mere og mere frem. Der er også justeret noget på rådgivningsområdet. Fem indsatsområder Kongressen 2014 vedtog følgende: De overordnede mål for foreningens videre arbejde med udvikling af strategien i lyset af Lov 409 er: at medlemmerne har arbejdsmæssige rammer, så det er muligt at løse arbejdsopgaverne kvalificeret at medlemmerne kan varetage og løfte det professionelle ansvar under klare, gennemskuelige og aftalte vilkår at der er balance mellem medlemmernes professionelle forpligtelser og resurserne til gavn for arbejdsmiljøet at medlemmernes professionelle status er høj og anerkendes at sikre sammenholdet medlemmerne imellem Foreningen igangsætter løbende initiativer, der involverer alle niveauer i foreningen. Initiativerne skal dels sigte mod medlemmernes behov i dagligdagen, dels sigte mod at understøtte dagsordner lokalt som centralt, der kan forbedre de generelle rammer, som medlemmerne arbejder inden for. 18

20 Medlemmerne har det forskelligt med at lægge ansvar fra sig, når de nødvendige opgaver ikke kan løses inden for arbejdstiden. Vi er forskellige og har det forskelligt med at lægge arbejdet fra os, når vi har fri. I nogle situationer er det dybt krænkende for læreridentiteten ikke at kunne gøre arbejdet godt nok, mens det i andre er en arbejdsmæssig lettelse at kunne sige, at nu har jeg fri. Forskellighederne skal anerkendes og rummes inden for foreningen. Det kræver åben kommunikation overalt alle skal vide, at vi alle i et eller andet omfang har det på samme måde. Sammenholdet blandt medlemmerne og opbakningen til foreningen er således udfordret af den aktuelle situation på skolerne og de øvrige arbejdspladser. Foreningen arbejder for at ændre situationen, og det er afgørende, at det er synligt for medlemmerne, så de konkret oplever, at foreningen bakker dem op i deres daglige arbejde. Set i lyset heraf arbejder foreningen konkret med 5 politiske indsatsområder, som skal sætte en ramme for foreningens samlede indsats. 1. Fastholde og styrke sammenholdet blandt medlemmerne 2. Få politikerne til at tage ansvar for, at skolerne og institutionerne kan lykkes med opgaven 3. Konkrete forbedringer af medlemmernes arbejdssituation 4. Forsvare medlemmernes ytringsfrihed og mulighed for at påpege problemer over for ledelsen 5. Sikre TRs og AMRs vilkår for at kunne løse opgaven Det forpligtende kredssamarbejde Østjylland (KSØ) Pædagogisk udviklingsforum De 8 kredse i Pædagogisk Udviklingsforum (PÆU) under KSØ arbejder helt naturligt med de samme områder. Emnerne kommer i spil på forskellige tidspunkter og med forskellige vinkler i de enkelte kredse/kommuner, så derfor er erfaringsudvekslingen i udvalget yderst givtig. Ud over de pædagogiske forhold, der er beskrevet andre steder i beretningen, har PÆU i år blandt andet beskæftiget sig med udkast til en praktikaftale, som passer til den nye læreruddannelse, og der er afholdt temamøder, hvor delelementerne i folkeskolereformen er blevet drøftet blandt andet understøttende undervisning, åben skole og lektiehjælp. Kredsens næstformand og pædagogisk ansvarlige er tovholder i udvalget. 19

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt.

1. Godkendelse af referater fra den 17. juni og 12. august 2015 Referater fra den 17.juni og 12. august 2015 Referaterne blev godkendt. Hvidovre Lærerforening Danmarks Lærerforening kreds 14 Idrætsvej nr. 73, 2650 Hvidovre Tlf. 36 77 70 14 014@dlf.org dlfkreds14.dk Til Kredsstyrelsen 20. august 2015 Referat af kredsstyrelsesmøde onsdag

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Mundtlig beretning 2015

Mundtlig beretning 2015 Mundtlig beretning 2015 Vi har for godt en uge siden stemt ja til overenskomstresultatet, og dermed sagt ja til den overenskomst, der vil være gældende de næste tre år - frem til 2018. Vi har haft en imponerende

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE. TLF 58 52 82 88 FAX 58 52 01 10. e-mail 054@dlf.org Vedtægter for Slagelse Lærerkreds DLF Kreds 54 1 Kredsens navn er Slagelse Lærerkreds. Den

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune

Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune Lejre Lærerforening Lærerkreds 42 Danmarks Lærerforening i Lejre Kommune KREDSINFORMATION Juni 2014. Denne kredsinformation indeholder bl.a. orientering om: God sommerferie Din løn pr. 1.8.2014 Lejre Lærerforening

Læs mere

Debatpunkter Emne Debat Indstilling/handling 1 Aftale strukturen for dagen. Herunder den mest hensigtsmæssige rækkefølge at behandle punkterne i.

Debatpunkter Emne Debat Indstilling/handling 1 Aftale strukturen for dagen. Herunder den mest hensigtsmæssige rækkefølge at behandle punkterne i. Side 1 af 5 Type: Møde Referat Konstituerings-/ kredsstyrelsesmøde Dato 27. marts 2014 kl. 8.30 15.30 Formalia Dirigent Referent Lisbeth Bøwes Niels Anton Andersen (forlader mødet kl.13.30) Deltagere Charlotte

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 22. april 2015 Lokalaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Indledning Baggrunden Rammerne for lærernes arbejdstid skal understøtte målene og intentionerne i

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015

Holbæk Lærerkreds. Vedtægter for Holbæk Lærerkreds. Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 Holbæk Lærerkreds Vedtægter for Holbæk Lærerkreds Forslag til vedtægtsændring 01.04.2015 GUL skrift = nuværende ordlyd BLÅ skrift = forslag til ny ordlyd 1 Kredsens navn er Holbæk Lærerkreds, som udgør

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen

Den 10. marts 2014. Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale skolevæsen Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid - Udmøntning af lov om lærernes arbejdstid,, L 409 Administrationsgrundlag for L 409 i Jammerbugt Kommunale

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere

Mål, pædagogik og overenskomst. Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere Mål, pædagogik og overenskomst Oplæg 9/10 Frie Skolers Ledere 1 1 OK13 muligheder og udfordringer 2 Den nye aftale på AC/GL-området Årsnorm 37 timer/uge Fra Til Detaljeret styring Overarbejde Mange tillæg

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. 25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013

Aarhusaftalen. Aarhusaftalen september 2013 Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Århus Skolelederforening samt Børn og Unge

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev December 2014 Reform og Lov 409 Kredsformand Grete Andersen Kredsstyrelsen har igennem den seneste tid været på løntjek på alle skoler, dette omtales senere, og derigennem

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Varde Lærerkreds generalforsamling 2015. Generalforsamling. afholdes i Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, Varde Fredag den 20. marts kl. 16.

Varde Lærerkreds generalforsamling 2015. Generalforsamling. afholdes i Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, Varde Fredag den 20. marts kl. 16. 1 Generalforsamling afholdes i Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55, Varde Fredag den 20. marts kl. 16.30 2 Forslag til forretningsorden for generalforsamlingen 1. Dersom formandens beretning indeholder punkter,

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Referat af TR-møde d. 23. februar.

Referat af TR-møde d. 23. februar. Referat af TR-møde d. 23. februar. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen om: a) Temadag med skoleledere og forvaltning d. 24. marts kl. 12-16 v. Ane. Temadag på Mødecenter Frb.d.24.

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kommissorium Arbejdsgruppen skal understøtte arbejdsgruppe i relation til at etablere og undersøge

Læs mere

Hvidovre Lærerforenings ordinære generalforsamling

Hvidovre Lærerforenings ordinære generalforsamling Hvidovre Lærerforenings ordinære generalforsamling torsdag den 26. marts 2015 kl. 16.30 på lærerværelset på Engstrandskolen, Hvidovrevej 440, 2650 Hvidovre Endelig dagsorden 1) Valg af dirigent Kredsstyrelsens

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Aarhus, den 4. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Referent: AK punkt 1 7/CI punkt 8 12 Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF og

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere