Skanderborg-Odder Lærerkreds

Transkript

1 Generalforsamling 2015 Skanderborg-Odder Lærerkreds Onsdag den 25. marts kl. 17:00 på Morten Børupskolen Møllegade 45, 8660 Skanderborg Skanderborg-Odder Lærerkreds

2 FORRETNINGSORDEN For generalforsamlingen i kreds Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. 2. Mødet afvikles efter den udsendte dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. 3. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Dirigenten har til opgave at søge generalforsamlingen afviklet i overensstemmelse med den udarbejdede tidsplan. Generalforsamlingens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. 4. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegner sig hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 5. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstilleren vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. 6. Generalforsamlingen kan beslutte at lukke talerækken, hvorefter kun de indtegnede talere samt formanden og forslagsstilleren kan få ordet. 7. Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten efter, de er fremsat fra talerstolen. Dirigenten bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. 8. Alle afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog vedtægternes 13, hvorefter ændringer af foreningens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. Afstemningen kan foregå ved håndsrækning, men skal være skriftlig, hvis 3 af de fremmødte begærer det. Formanden eller kredsstyrelsen kan til enhver tid foranlede skriftlig afstemning. 1

3 Indhold FORRETNINGSORDEN... 1 GENERALFORSAMLING... 4 Beretning Indledning... 5 Folkeskolereform... 5 Lov Fælles forståelse Odder... 7 Fælles forståelse Skanderborg... 8 Skolereform og Lov Problemerne... 9 Hvor kan vi lede efter løsninger? De kommunale budgetter Løntjek Arbejdsmiljø Arbejdspladser Tre-i-én i Skanderborg Sygefravær Pædagogiske forhold Efteruddannelse Skanderborg Odder Samarbejdet med kommunerne Skanderborg Odder Skolelederne Kongres Økonomi i DLF

4 Fem indsatsområder Det forpligtende kredssamarbejde Østjylland (KSØ) Pædagogisk udviklingsforum Kursusudvalget Arbejdsmiljøudvalget De små medlemsgrupper Tillidsrepræsentanterne Kurser Lokalkredskursus sammen med Silkeborg Pensionisterne I øvrigt Medlemsmøde om pension Vores nye logo Ny hjemmeside Regnskab Fonde Revisors påtegning Kredsstyrelsespåtegning og kritiske revisorer Regnskab Særlig fond Budget Forslag til ydelser til styrelsesmedlemmer og forslag til lønnet medhjælp

5 egeneralforsamling Onsdag d. 25. marts 2015 kl På Morten Børupskolen, Skanderborg Møllegade 45, 8660 Skanderborg Foreløbig dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af ydelser til styrelsesmedlemmer og størrelsen af vederlag til lønnet medhjælp 6. Budget og fastsættelse af kontingent for Eventuelt Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal foreligge skriftligt på kredskontoret senest 11. marts Efter generalforsamlingen er der spisning.tilmelding til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret senest onsdag d. 18/3 Med venlig hilsen Kredsstyrelsen 4

6 Beretning 2015 Indledning Her i den skriftlige beretning kigger kredsstyrelsen tilbage på det år, der er gået siden forrige generalforsamling. I den mundtlige beretning vil vi kigge fremad og give nogle bud på, hvad vi kommer til at arbejde med i det kommende år, og hvordan vi vil forholde os til det. I perioden fra generalforsamlingen i 2014 og frem til sommerferien var der en del fokus på de fysiske arbejdspladser og deres indretning. Samtidig blev der på alle skoler arbejdet hårdt på skoleårets planlægning og på at få indpasset de nye elementer fra reformens indholdsside. Efter sommerferien viste den nye hverdag sig på alle skoler. Fælles for alle har der vist sig en alt for stor opgavemængde og alt for dårlige vilkår for forberedelsen af undervisningen. Dermed er kvaliteten af vores undervisning sat under alvorligt pres. Kredsstyrelsens vigtigste opgave har været at søge fælles forståelse med skolelederne og kommunernes børn- og ungeafdelinger. Vi har anset det for en vigtig forudsætning for at komme videre og for at forbedre planlægningen af kommende skoleår, at vi er enige med vores ledere om, hvordan virkeligheden på skolerne ser ud. Vi har nået denne fælles forståelse, som nu skal bruges til at lave den bedst mulige planlægning af næste skoleår. Denne beretning kommer ikke nærmere ind på de daglige opgaver, vi i kredsstyrelsen løser i forbindelse med rådgivning af og støtte til medlemmer, der har problemer i forbindelse med ansættelsen. Jeg vil dog godt her nævne, at vi har lavet et meget omfattende arbejde i forbindelse med tjek af lønsedler. Vi har ligeledes foretaget et grundigt registreringsarbejde i forbindelse med, at vi har gennemgået alle opgaveoversigterne fra kredsens skoler. I vores daglige arbejde har vi øget fokus på at følge udviklingen i sygefraværet. Folkeskolereform I beretningen for 2014 omtalte vi såvel Folkeskolereformen, som den helt nye Folkeskolelov. Nu har loven været gældende det meste af et skoleår, men hvad var det nu lige den handlede om? Reformen siger, at: Eleverne skal blive så dygtige, de kan Betydningen af social baggrund skal mindskes Tillid og trivsel skal styrkes Dette skal opnås ved bl.a.: 5

7 En længere og mere varieret skoledag, mere undervisning, nye fag, tidligere start på sprog- og valgfag, understøttende undervisning, lektiehjælp, mere bevægelse, en mere åben skole, målstyret undervisning med flere tests og evalueringer, kompetenceudvikling af personalet og øget samarbejde mellem lærere og pædagoger. Reform og lov blev heftigt debatteret under tilblivelse og implementering med forskellige fokuspunkter, begreber og holdninger. Det er derfor værd at være opmærksom på lovens faktiske indhold i forhold til, at: Dannelse, demokrati og elevens alsidige udvikling stadig er en del af formålsparagraffen Den åbne skole også skal bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål Holddannelsesreglerne er lempet på klassetrin, men ikke afskaffet Det er udspecificeret hvilke fag, der skal indgå i elevplanen på de forskellige klassetrin og at planen skal være digitalt tilgængelig Der kun er minimumstimetal for dansk, matematik og historie Understøttende undervisning skal hænge sammen med undervisningen i fagene og lede frem mod de gældende mål Det hedder stadig klasselærer og funktionen er den samme som hidtil uanset hvem, der varetager den Klassen er stadig den bærende enhed Pædagoger kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver på klassetrin, hvis de har kompetencer inden for fagområdet Lærerne skal have undervisningskompetence i deres fag (hvilket ikke nødvendigvis er linjefagskompetence) Lov 409 Lov 409 blev som bekendt afslutningen på konflikten i Loven udgør de arbejdstidsregler, vi er underlagt i hverdagen. Vi har lokalt aftalt nogle fælles forståelser af de rammer, vi skal arbejde under, men vi har ikke aftaler, der frigør os fundamentalt fra Lov 409. Det grundlæggende i loven er den gennemsnitlige arbejdstid på 7,4 timer pr. dag. Arbejdstiden er tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor medarbejderen kan forlade arbejdsstedet. Det har været sagt om Lov 409, at lærerne hermed har fået normaliseret deres arbejdstid. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Vi er formentlig de eneste på arbejdsmarkedet, der først får vores arbejdstid gjort op efter et år. De fleste andre arbejder med en månedsnorm, hvor man har ret til at få opgjort - og udbetalt - sin overtid efter en måned. Vi har heller ikke nogen varslingsregler. Vi kan i modsætning til det øvrige arbejdsmarked blive udsat for, at vi ikke ved arbejdsdagens start ved, hvornår den slutter. Det er ikke et stort praktisk problem for os men det er ikke en normalisering. 6

8 Ved indførelsen af Lov 409 er der ikke længere sikkerhed for, at der er sammenhæng mellem tiden til undervisning og forberedelsestiden. Lov 409 indeholder imidlertid en række såkaldte værnsregler. I manglen af en egentlig arbejdstidsaftale kan det være hensigtsmæssigt, at vi er opmærksomme på, hvad det er for bestemmelser i arbejdstidsreglerne, der kan medvirke til at forhindre det grænseløse arbejde: - Der skal normalt arbejdes i dagtimerne fra mandag til fredag - Den daglige arbejdstid skal være samlet - Arbejdstiden skal opgøres - Der er udarbejdes en opgaveoversigt forud for normperioden. Skolelederen udarbejder opgaveoversigten på baggrund af en dialog med den enkelte lærer - Der betales ulempetillæg ved aftenarbejde Undervisningstillæggene er genindført, som vi kender dem fra tiden før A08 aftalen. Der er et særligt højt tillæg på 108 kr., når timetallet kommer over 750. Denne ekstrabetaling har en dæmpende virkning på det antal undervisningstimer, der tildeles den enkelte. Det udvidede undervisningsbegreb er ligeledes genindført. Det indebærer at vi alle skal være meget opmærksomme på dette, når arbejdstiden opgøres. I begge vores kommuner har vi underskrevet papirer, hvor vi udtrykker nogle fælles forståelser af, hvad Lov 409 indebærer for lærerne i henholdsvis Odder og Skanderborg. Det er ikke lykkedes at leve op til de intentioner, der ligger i aftalerne, men der er god mulighed for, at de kan medvirke til forbedringer i forbindelse med det kommende skoleår og dets planlægning. Fælles forståelse Odder Vi har aftalt, at arbejdstiden som hovedregel er med tilstedeværelse på skolen, og den enkelte har ret til at udføre arbejdet på arbejdsstedet. Dette ligger i forlængelse af bestræbelserne på at undgå det grænseløse arbejde. Vi har aftalt, at arbejdstiden placeres på 212/213 arbejdsdage. Der er således aftalt en række arbejdsfrie dage. Det er aftalt, at 6. ferieuge kan placeres på undervisningsdage. Bestemmelserne i loven vedrørende opgaveoversigten er strammet op, idet det i aftalen hedder: Det er lederens ansvar at sikre, at opgaverne kan udføres. Lederen skal kunne sandsynliggøre, at opgaven kan udføres indenfor de tildelte tidsressourcer, funktionsbeskrivelser og øvrige rammer. Opgavefordelingen mellem lærerne skal være gennemskuelig og ske i åbenhed. Det udmeldte undervisningstimetal udgør et løntilsagn for læreren. Der skal på den enkelte skole indgås aftale om, hvorledes de løbende drøftelser skal finde sted. Det skal tilstræbes, at den enkelte lærer har sammenhængende tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Der skal arbejdes med variation i lærernes skema, så der også sikres mulighed for sammenhængende forberedelsestid i løbet af året. For lærere, der løser opgaver ud over undervisningen, samt lærere på nedsat tid skal der foretages en afbalancering af alle opgaverne, så der ikke kun reduceres i forberedelsestiden. 7

9 Der skal tages hensyn til, at de nyuddannede kan have behov for en anden opgavesammensætning. MED-udvalget skal på den enkelte skole aftale retningslinjer for varetagelsen af vikartimer. Fælles forståelse Skanderborg Arbejdstiden er som hovedregel med tilstedeværelse på skolen. Den enkelte lærer har ret til at udføre arbejdet på arbejdsstedet. Arbejdstiden placeres på 210 dage. Der er aftalt arbejdsfrie dage på de tre dage før påske, dagene mellem jul og nytår, dagen efter Kristi Himmelfartsdag samt uge 42. Det lokale MED-udvalg skal udarbejde retningslinjer for afvikling af 6. ferieuge som hele dage. Udarbejdelsen af opgaveoversigten er ledelsens ansvar. Den enkelte lærer skal opleve en reel mulighed for at kunne løse den samlede opgaveportefølje. På den enkelte skole aftales det, hvordan der sikres løbende drøftelser af justeringer og prioriteringer af opgaverne. Det udmeldte undervisningstimetal udgør et løntilsagn. Der udarbejdes et grundskema, som bl.a. skal sandsynliggøre løsningen af den samlede opgaveportefølje. I udarbejdelsen af grundskemaerne sikres det, at den enkelte lærer har sammenhængende tid til individuel forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Den sammenhængende tid placeres på varierede tidspunkter af dagen. Der skal tages særlige hensyn til nyuddannede lærere. Skolereform og Lov 409 Skolereformen havde nogle overskrifter, som de fleste kan tilslutte sig. Meningen med reformen er, at den enkelte elev skal lære så meget som muligt, den sociale arv skal brydes, og alle elever skal undervises af linjefagsuddannede lærere i alle fag. Samtidig ønskede man at udvide skoledagen, og man indfører et nyt begreb understøttende undervisning som på ingen måde er gennemdrøftet eller afprøvet. Det største problem i forbindelse med skolereformen er den måde, den er finansieret på. Finansieringen af den øgede undervisning er skaffet til veje ved, at lærerne har fået øget undervisningen med 80 timer i gennemsnit. Det er en forøgelse af arbejdsmængden med godt 10 %. Denne øgede undervisningsmængde kombineret med elevernes øgede undervisning medfører en lang række problemer, som vi vender tilbage til nedenfor. Lov 409 har betydet, at lærerne i vores kommuner som udgangspunkt arbejder på skolerne i hele arbejdstiden. Dette har medført et stort behov for indretning af nye arbejdspladser til lærerne og til ændringer af de arbejds- og møderum, der fandtes i forvejen se mere i afsnittet om arbejdsmiljø. Vi konstaterer, at de fysiske og bygningsmæssige udfordringer i forbindelse med lærernes øgede tilstedeværelse på skolerne er løst uden at have givet anledning til store problemer. Dette første skoleår efter reformen er blevet planlagt ud fra, hvad man kan kalde baglæns købmandsregning forstået på den måde, at de opgaver, der plejer at blive løst, er puttet ind i planerne sammen med den øgede undervisning og de nye aktiviteter. Det, der så er blevet tilbage, er blevet kaldt 8

10 forberedelse. Det er muligvis en lidt forenklet udgave af virkeligheden, men det er helt sikkert, at de bestemmelser i Lov 409, der handler om opgaveoversigten og dialog, ikke har været taget i anvendelse. Kredsstyrelsen har i samarbejde med tillidsrepræsentanterne i løbet af skoleårets første 3 4 måneder gjort sig store bestræbelser på at få beskrevet de problemer, som lærerne oplever med reformen og Lov 409. Problemerne er de samme i begge kommuner. På kredsens initiativ har vi i begge kommuner haft møder mellem tillidsrepræsentanterne, skolelederne og folk fra kommunernes skoleafdelinger. På disse møder har kredsformanden fremlagt kredsens og tillidsrepræsentanternes billede af forholdene på skolerne. I begge kommuner har vi været enige med lederne om vores beskrivelse af virkeligheden. Det betragter vi som et rigtig godt udgangspunkt for det videre arbejde med at skabe gode arbejdsforhold på skolerne. Problemerne Det største problem er opgavemængden. Der er alt for mange opgaver. Der er derfor for lidt tid til forberedelse, efterbehandling og evaluering af undervisningen. En lærer har udtrykt situationen på denne måde: Man arbejder som vikar i sit eget skema. Problemerne med forberedelsen er mangfoldige. Der er for lidt sammenhængende tid til forberedelsen. Der er i det hele taget for lidt tid til forberedelse, og det er problematisk, at den tid, der bliver tilbage når undervisning, andre opgaver og elevpauser er lagt fast, kaldes forberedelse. Løsningen af andre opgaver spiser af forberedelsen. Mange lærere har oplevet at blive brugt som vikar i den tid, der var afsat til forberedelse. Den fælles forberedelse er blevet mindre end tidligere det er blevet en mangelvare, fordi makkere ikke har forberedelse samtidig. Motivationen til at melde sig til at løse andre vigtige/relevante opgaver bliver lille. Man undslår sig. Afspadsering sker alt for ofte i forberedelsen. Vi har i begge kommuner aftalt med skolelederne, at vi sammen arbejder videre med problemerne, og vi er enige om, at det er problemerne med forberedelsen, der står øverst på listen over det, der skal styr på i forhold til reform og arbejdstid. Der er imidlertid en del yderligere problemer. På de fleste skoler efterlyses der mulighed for større fleksibilitet. Der er brug for flere muligheder for at mødes i sammenhængende perioder for at planlægge større undervisningsforløb og længere tidsforløb i klasserne. Der er brug for at variere arbejdstiden hen over ugen, der er brug for at variere arbejdstiden i forskellige perioder, der er brug for at bryde skemaer og arbejdsplaner. Den understøttende undervisning er ikke blevet gennemdrøftet på skolerne. Det forekommer ofte tilfældigt, hvem der varetager denne undervisning, hvad hensigten med undervisningen er, og hvad der helt konkret foregår i den understøttende undervisning. Situationen omkring lektiehjælp og faglig fordybelse er på mange skoler en løsrevet aktivitet, som i vid udstrækning varetages af pædagoger. 9

11 Samarbejdet med pædagoger er langt fra kommet på skinner. Det har ikke været muligt at få afklaret, hvilke opgaver og funktioner pædagogerne med fordel kan varetage på skolerne. Der har ganske enkelt ikke været resurser til at få gennemført de nødvendige pædagogiske drøftelser i forbindelse med implementering af folkeskolereformen og de lovændringer, der er lavet i den anledning. Ud fra et beskæftigelsesmotiv har pædagogerne derfor fået tildelt arbejdsopgaver i undervisningen uden, at det er en del af en samlet, overordnet pædagogisk ide for de enkelte skolers virke. Hvor kan vi lede efter løsninger? Når vi skal planlægge næste skoleår, skal udarbejdelsen af opgaveoversigterne tage udgangspunkt i den måde, vi har aftalt i de fælles forståelsespapirer. Der skal grundlæggende arbejdes med opgaveoversigterne, så det bliver klart for den enkelte lærer, hvordan opgaveporteføljen kan udføres, inden man går i gang med skoleåret. En væsentlig opgave bliver efter kredsens opfattelse at fjerne opgaver. Udgangspunktet for det kommende arbejde må være: Plejer er død. Det er først og fremmest undervisning og forberedelse, der skal være plads til i opgaveporteføljen. Vi har i en del år arbejdet med udvikling af skolernes læringscentre. I begge kommuner er der tilknytttet dygtige faglige vejledere til læringscentrene. En del af løsningen på de nuværende problemer ligger i at bringe vejlederne endnu mere i spil. Vi kan med fordel dele gode undervisningsforløb med hinanden og få sat gang i arbejdet med at systematisere delingen. Der er igangsat undersøgende og forberedende arbejde i forbindelse med de kommende lovkrav om digitale platforme. Det arbejde kan vi med fordel indgå i. Vi kan også lede efter løsninger hos os selv ved at stille spørgsmål til vores tidligere praksis. Hvad kan jeg som lærer gøre anderledes? Hvordan gør vi det sammen? Vi skal nødvendigvis have skruet op for den pædagogiske og didaktiske debat på skolerne, og vi skal undersøge om Visible learning er den håndsrækning til den daglige undervisning og bestræbelse på at lære vores elever så meget som muligt som det er tænkt som. De kommunale budgetter I begge vores kommuner har politikerne forudsat, at lærerne i gennemsnit skal undervise 80 timer mere, end vi gjorde i forrige skoleår. Det betyder, at lærerne leverer godt 10 % mere undervisning for de samme penge. Det betyder også, at hvis undervisningen skulle have været udvidet så markant i forrige skoleår hvor der var en arbejdstidsaftale indgået ved overenskomst så skulle der have været ansat godt 10 % flere lærere. I begge vores kommuner tales der en del om effektivisering. Der gøres meget ud af at understrege, at effektivisering ikke er synonym med besparelse. En effektivisering indebærer, at når et område her folkeskolerne - får tildelt færre midler, så går det ikke ud over kvaliteten i kerneydelsen, og det medfører ikke et forringet arbejdsmiljø. Disse kriterier leves der langt fra op til. Der er således i begge vores kommuner tale om uforsvarlige 10

12 besparelser, som er gennemført, uden at politikerne tilsyneladende har reflekteret over det. Der er ganske enkelt tale om en voldsom underfinansiering af folkeskolereformen, som har ført til, at vi er 60 lærere for lidt i Skanderborg og 20 for lidt i Odder. I Skanderborg er der afsat et beløb til betaling af kursusafgifter i forbindelse med de uddannelseskrav, der ligger i folkeskolereformen. Dette beløb er ikke tilstrækkeligt, da der for eksempel også skal være penge til vikardækning. Skanderborg har ikke fået del i de statslige midler til gennemførelse af reformen. I Odder opstod der en del uro omkring budgettet for 2015, da man valgte at anvende 6 mio. kr. fra implementeringspuljen til indkøb af ipads. Efter en del offentlig debat, hvor både lærere, skolebestyrelser og kredsen deltog, besluttede kommunen at tilbageføre 2,5 mio. Siden er der bevilget små 2 mio. kr. fra AP Møller Fonden, så skaden er tæt på at være gjort god igen. Løntjek I uge var der en landsdækkende kampagne på løntjek fra Er du OK?, som er en fælles indsats fra fagforeninger i FTF og LO. Kreds 131 deltog i dette løntjek ved, at de medlemmer, som ønskede et løntjek, kunne give deres lønseddel til deres TR, som derefter videreformidlede lønsedlerne til kredsen. Vi har tjekket lønsedlerne for undervisningstillæg ift. lærerens opgaveoversigt, kompensationstillægget for 175-timer, løn ift. erfaringsdato og lokale lønaftaler, ligesom vi har tjekket om det rette tillæg er pensionsgivende. Vi har ikke ud fra opgaveoversigterne kunnet tjekke om der bliver givet undervisningstillæg i forhold til det udvidede undervisningsbegreb. Det skal tillidsrepræsentanterne på skolerne gøre sammen med lærerne. Der blev ved løntjekket kun fundet få lønsedler med fejl. Vi er i samarbejde med tillidsrepræsentanterne i gang med at fået rettet fejlene. Arbejdsmiljø Det første år under Lov 409 har betydet et stort pres på tillidsrepræsentantens og arbejdsmiljørepræsentants arbejdsmiljø. Det er derfor stadig vigtigt, at TR og AMR på den enkelte skole udgør et team. Dette team skal medvirke til at bevare en sikker og sund arbejdsplads med generelt gode arbejdsforhold. Begge har også en fælles forpligtelse til at samarbejde med ledelsen, og alle tre parter har pligt til samarbejde i MED-udvalget. DLF har i januar 2015 undersøgt AMR ernes generelle arbejdsbetingelser. Efterfølgende har vi fået de lokale besvarelser. Besvarelserne viser, at opgaveoversigten tager højde for arbejdet som AMR. 92% vil genopstille til posten som AMR. Skolen som arbejdsplads bliver bedømt som værende i orden. Langt de fleste har et godt samarbejde med ledelsen om arbejdsmiljøet. På trods af dette vurderer 83%, at ændringerne pr. 1. august har haft negativ betydning for trivslen. 11

13 Arbejdspladser Vi har i kredsstyrelsen fulgt processen med at indrette arbejdspladser på den enkelte skole. Vi ved godt, at der blev arbejdet meget forskelligt med det på skolerne. Op til sommerferien 2014 stillede vi AMR erne forskellige spørgsmål vedrørende indretningen af arbejdspladserne. Vi konkluderede forsigtigt, at det generelle billede var positivt. Der var blevet arbejdet meget konstruktivt og positivt i de enkelte skolers MED-udvalg. Der har også været fokus på stationære og ikke stationære arbejdspladser. Behovet for forskellige lokaletyper (stillerum, grupperum, samtalerum, telefonirum) indarbejdes også i planerne. Ikke alle steder er der blevet mulighed for egne, individuelle arbejdspladser. Vi afventer nu de enkelte skolers undersøgelse af arbejdspladser her i foråret Tre-i-én i Skanderborg I skrivende stund (medio februar) startes i Skanderborg Tre-i-én -undersøgelsen. Undersøgelsen er en samling af trivselsmåling, psykisk APV og lederevaluering. Arbejdet afsluttes i uge 17. Vi regner med at få en høj besvarelsesprocent, så resultatet kan bruges i det videre arbejde. Sygefravær Sygefraværet på skolerne i Odder og Skanderborg har været et fast punkt på dagsordnerne på de ugentlige kredsstyrelsesmøder og de månedlige TR-møder. Vi ønsker at følge udviklingen både i de to kommuner og på de enkelte skoler. Fra skoleårets start har vi bedt TR erne om at oplyse om langtidsfraværende kolleger. I begge kommuner har vi et godt samarbejde med de medarbejdere, der står for sygefraværsstatistikken. Vi har lige fået disse tal fra Skanderborg kommune (tallene dækker ansatte omfattet af læreroverenskomsten): Sygefraværet september 2014 til januar 2015 sammenlignet med samme periode året før viser en stigning i fraværet fra 4,78 % til 5,72 % - en stigning på 19,7 %. Resultaterne for de enkelte skoler er meget varierende og må analyseres yderligere. Det er op til TR og AMR sammen med ledelsen at vurdere på tallene. Sygefraværet på skoleområdet og i kommunen som helhed er nogenlunde ens. I november 2014 er sygefraværsprocenten på skoleområdet dog højere end tallet for kommunen. Statistikken siger også noget om sygefraværet fordelt på alder: Stigningen i sygefraværet fra perioden før implementeringen af skolereformen og Lov 409 ses primært hos de helt unge lærere (under 30) og de lidt ældre lærere (over 60). Derudover er det bemærkelsesværdigt, at der i aldersgrupperne og er sket et fald i sygefraværet. Pædagogiske forhold Der er ikke mange områder i de 2 love, vi arbejder under, som ikke har indflydelse på vores pædagogiske arbejde. Indsatsen og problemstillingerne på det pædagogiske felt er derfor behandlet under forskellige overskrifter i denne beretning. Dog er der et emne, som nemt glider ud gennem fingrene i en hektisk hverdag, hvor der kæmpes for at få enderne til at nå sammen nemlig inklusion. Skolerne er stadig økonomisk motiverede til at inkludere så mange elever i klasserne som muligt det koster at sende børn til specialundervisning. Stramme budgetter er derfor medvirkende til, at presset på 12

14 almenklasserne og deres lærere øges. Elever med særlige behov kræver grundigere forberedelse af undervisningen, større fokus på differentiering og flere forskellige materialer. Oven i dette forpligtiger reformen os på at gøre skoledagen mere varieret, undervisningen mere spændende og at samarbejde mere med andre faggrupper, samt samfundet uden om skolen. Det er ydermere lærerens ansvar, at aktiviteterne i den understøttende undervisning peger frem mod Fælles Mål uanset hvem der har timerne. Arbejdstidsloven giver os samtidig flere undervisningstimer og mindre tid til den helt nødvendige forberedelse/efterbehandling. Desuden er det mange steder nærmest umuligt at finde tidspunkter til fælles forberedelse med kolleger og pædagoger. Det er helt urimelige arbejdsvilkår for lærerne og absolut ikke fremmende for de inkluderede børns udvikling og læring. Alle led i Danmarks Lærerforening arbejder kontinuerligt på at forbedre forholdene, men det sker ikke lige over night. Derfor må vi i mellemtiden blive bedre til at udnytte de muligheder, vi allerede har. Inklusionshandleplanerne bør være aktive arbejdsredskaber, PPR/BFC må bringes mere i spil, vi skal udnytte ressourcerne hos speciallærere/vejledere/akt-folk/inklusionsuddannede kolleger og ikke mindst hjælpe hinanden. Efteruddannelse Skanderborg Den helt store indsats har været omkring opstarten af det 2-årige forløb om Synlig Læring (Visible Learning), der er udarbejdet efter John Hatties forskning. Alle lærere og skolepædagoger skal erhverve sig metoder, der kan synliggøre, hvad eleverne faktisk lærer af undervisningen, dokumentere deres niveau og opstille læringsmål for den enkelte. Folkeskolelovens øgede fokus på læring stiller krav til underviseren om synliggørelse af læringsprocesserne, opstilling af læringsmål og måling af undervisningens effekt og progression derfor giver dette uddannelsesforløb god mening. Alle har i skrivende stund været af sted på 2 kursusdage, og der pusles med lektier til næste modul omkring tilrettelæggelse af læringsforløb og effektmåling af undervisningen. Skolelederne deltager i et selvstændigt forløb, der dygtiggør dem i at lede en synligt lærende organisation og på alle skoler uddannes der Impact Coaches, der som eksperter i Synlig Læring kan sparre med kollegaerne, samt inspirere og supervisere dem. Skanderborg er en af foregangskommunerne i forhold til Synlig Læring og projektet har derfor en del bevågenhed internt i den kommunale organisation og uden for kommunegrænsen. Kredsformanden og chefkonsulenten for skoleområdet har fremlagt ideen med forløbet for Skole- og uddannelsespolitisk Udvalg under Danmarks Lærerforening og de er sammen inviteret til at holde oplæg på en konference for kredsenes pædagogisk ansvarlige fra hele landet. 13

15 Der er dog også andre udfordringer på uddannelsesområdet. Mange kolleger har været på kurser i social inklusion. Denne del af efteruddannelsen er vigtig, hvis tankerne om øget inklusion skal føres ud i livet. Det vil være ønskeligt, at endnu flere tilbydes de 6 ugers PD-moduler, ligesom uddannelse af inklusionsvejledere med altid opdateret ekspertise vil kunne fremme, at teorien fra inklusionskurserne implementeres i den praktiske hverdag. Folkeskoleloven kræver, at 90 % af lærerne har undervisningskompetence i deres fag senest i Afdækningen er sat i gang, og som udgangspunkt har den enkelte lærer svaret på spørgsmål om egne kompetencer og uddannelse. Desuden skal der være uddannede praktiklærere på alle skoler. Desuden er der jo stadig behov for efteruddannelse inden for bl.a. klasseledelse, faglig opdatering, vejledere (læsning, matematik, sprog, specialundervisning,.) og IT. Planerne herfor er endnu ikke udmeldt, men kredsformanden er i løbende dialog med fagsekretariatet også om disse emner. Odder Mange kolleger har været på kurser i social inklusion. Denne del af efteruddannelsen er vigtig, hvis tankerne om øget inklusion skal føres ud i livet. Kommunen er i gang med planlægning af et aktionslæringsforløb, hvor teorien fra inklusionskurserne søges implementeret i den praktiske hverdag gennem sparring og supervision lærerne imellem, samt med eksterne aktører. Det vil herudover være ønskeligt, at der blev uddannet inklusionsvejledere på alle skoler. Folkeskolelovens øgede fokus på læring stiller krav til underviseren om synliggørelse af læringsprocesserne, opstilling af læringsmål og måling af undervisningens effekt og progression. Der planlægges et uddannelsesforløb i samarbejde med Vivian Robinson og UCC, der skal klæde alle lærere og ledere på til opgaven. Projektet hedder Fra lærerstyrede klasseværelser til elevcentrerede læringssituationer i digitale læringsmiljøer. Kommunen har søgt og modtaget kr. til formålet fra A.P.Møller-fonden. Kommunen og skolelederne er i samarbejde med VIA ved at afdække lærernes undervisningskompetence med henblik på efteruddannelse i undervisningsfagene. Folkeskoleloven kræver, at 90 % af lærerne har undervisningskompetence i deres fag senest i Til dette formål har kommunen også modtaget penge fra A.P. Møller i alt kr. Ifølge loven skal der også være uddannede praktiklærere på alle skoler. Desuden er der jo stadig behov for efteruddannelse inden for bl.a. klasseledelse, løbende faglig opdatering, vejledere (læsning, matematik, sprog, specialundervisning,.) og IT. 14

16 Kredsformanden sidder i den styregruppe, der har hånd om implementeringen af loven herunder efteruddannelsesdelen. Vores fællestillidsrepræsentant har også en finger eller to med i spillet. Samarbejdet med kommunerne Skanderborg Ressourcetildelingen i Skanderborg har været alt for stram. Som tidligere nævnt, har der ikke været taget højde for at lærerne skal levere godt 10% mere undervisning uden at blive flere om det. Tværtimod skal man også klare den generelle effektivisering på yderligere 0,5%, som den øvrige del af kommunens institutioner og afdelinger er underlagt. Der er i tildelingsmodellerne regnet med, at et vist antal pædagoger pr. skole deltager i undervisningen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke længere er politiske bindinger i forhold til anvendelsen af midlerne. Det er altså muligt at anvende de tildelte midler til ansættelse af lærere. Der er ligeledes regnet med et vist antal ledere pr. skole. Det er vigtigt, at vi også forholder os til, i hvilket omfang der skal være overensstemmelse mellem tildelingen og anvendelsen af ressourcer på dette felt. MED-aftalen i Skanderborg har været genforhandlet. Kredsformanden har deltaget i skrivegruppen, som blev nedsat af Forhandlingsorganet. MED-aftalen er nu godkendt af de centrale parter dvs. KL og Forhandlingsfællesskabet. Kredsformanden er ikke længere næstformand i Hoved MED-udvalget. Posten er overtaget af HK s fællestillidsrepræsentant. Kredsformanden er valgt som medarbejdernes repræsentant af en nyligt etableret styregruppe vedrørende effektivisering, ligesom han er valgt som den ene af to medarbejderrepræsentanter til ansættelsesudvalget i forbindelse med ansættelse af ny direktør efter Henning Haahr. Vi søger fortsat at få indflydelse, hvor vi mener, det har betydning for lærernes mulighed for at udføre deres arbejde. I Område-MED er vi repræsenteret af næstformanden. Skanderborgdøgnet, som er et seminar for lærernes tillidsrepræsentanter og skolelederne, har udviklet sig til et vigtigt samarbejdsforum. I år har vi drøftet de centrale problemstillinger i forbindelse med Lov 409. Kredsformanden havde lejlighed til at præsentere overenskomstresultatet og de 15 punkter vedrørende arbejdstid. Der var enighed om, at de 15 punkter passer fint i tråd med det, vi har valgt at sætte fokus på. Vi skal have opgaveoversigterne til at fungere efter hensigten. De skal udarbejdes i samarbejde, og de skal ligge klar efter samtaler og før skoleårets start. Vi er endvidere enige om, at forberedelsen skal være mere samlet og mere uantastet. I det daglige har kredsformanden regelmæssige møder med Børn- og unge chefen og chefkonsulenten for skoleområdet. Det er et væsentligt samarbejde til sikring af så gode forhold som muligt på skolerne. I kredsstyrelsen anser vi samarbejdet med fagsekretariatet for særdeles værdifuldt. På kredsformandens initiativ har formand og næstformand haft lejlighed til på et møde at informere Borgmesteren, direktionen, formanden for undervisnings- og børneudvalget, fagchefen og chefkonsulenten om kredsens syn på de vanskeligheder, der i øjeblikket er på skolerne. 15

17 Kommunens ledelse er således fuldt oplyst om det syn, som kredsen og den samlede TR-gruppe har på problemerne som de er beskrevet tidligere i denne beretning. November måned udmøntede samarbejdet sig i, at kredsformanden sammen med kommunaldirektøren og chefkonsulenten for skoleområdet skrev en kronik, som blev bragt samme dag i både KL s blad Danske Kommuner og i vores eget blad Folkeskolen. Kronikken handler om, at alle parter har et ansvar for at indfri de store forventninger, der er til lærerne. Det er positivt, at kommunens ledelse på den måde har været med til at sende det vigtige signal, at der skal samarbejdes mellem lærerne og kommunen, hvis vi skal lykkes med at lave god skole. Det samarbejde foregår helt naturligt med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Odder Den politiske rammebeslutning fra 9. december 2013 har været styrende for organiseringen af arbejdstiden på skolerne i skoleåret 2014/2015. Som styringsredskab har der været udformet drejebøger, som omhandler elementerne fra folkeskolereformen og udviklingen af fremtidens folkeskole i Odder. I skrivende stund er det drejebog 5, der arbejdes ud fra. Kommissoriet for drejebøgerne udspringer af den kommunale styregruppe, hvor kredsen er repræsenteret med formanden. Drejebog 5 er en videreførelse af igangsatte og udsatte projekter fra drejebog 4 samt nye initiativer. Finansieringen af elementerne i drejebog 5 skulle komme fra statstilskuddet til implementering af folkeskolereformen som nævnt under de kommunale budgetter. På baggrund af de politiske prioriteringer af midlerne blev der udformet et prioriteringsnotat, som reducerede ambitionsniveauet en del desværre også på efteruddannelse, hvilket både kredsen og MED-systemet har opponeret imod. Som nævnt tidligere har Odder Kommune og kredsen udformet en fælles forståelse, og efterfølgende er der blevet lavet en aftale om afregningen af undervisningstillægget, hvilket sikrede, at alle A08-midlerne blev udmøntet til løn. I den fælles forståelse anerkendes tillidsrepræsentanternes rolle i arbejdet på skolerne, og i november blev der afholdt en TR/lederdag, hvor kredsformanden fremlagde de problemfelter, som TR erne og kredsen havde opstillet. Som omtalt under skolereform og Lov 409 tilsluttede lederne sig problemstillingerne. Under ledelse af direktør Mads Gammelmark blev det besluttet, at opmærksomheden skulle rettes mod den største udfordring at skabe plads til forberedelsen og sammenhæng i tiden til forberedelse. I tråd med både formuleringen i skolestrategien og den fælles forståelse skal nytænkning bringes i spil blandt andet ved at eksperimentere med at planlægge lærerskemaer før elevskemaer, så der skabes gode forhold til forberedelse først. I den forbindelse er Parkvejens skole blevet indstillet af kredsen til Danmarks Lærerforening som en skole, der kan være til inspiration for andre. Arbejdet med skolelederne vil fortsætte, og der planlægges med en ny dag - eventuelt først når der er tiltrådt en ny direktør på området. Netop direktørsituationen i Odder har fyldt meget, siden byrådet i oktober valgte at afskedige både kommunaldirektør og socialdirektør. Børne- og ungedirektør, Mads Gammelmark, havde kort forinden sagt sin stilling op. Konsekvensen har været, at Odder Kommune har stået helt uden direktion siden november. Der blev hurtigt konstitueret en kommunaldirektør, Morten Møller, som fik arrangeret et ledelsesmæssigt 16

18 overgangsberedskab bestående af institutionsledere og sekretariatsmedarbejdere. MED-systemet blev midlertidig suppleret og fortsatte arbejdet bl.a. med behandling af trivselsrapporten både i Område MEDudvalgene og Hoved MED-udvalget. Til ansættelse af en ny direktion blev Mercuri Urval hyret til opgaven at få skabt en direktion, som kunne fungere som et hold. I udfærdigelsen af job og kravprofil blev medarbejderne inddraget i interviewgrupper, og i ansættelsesudvalget havde medarbejderne to pladser. Til ansættelsen af børn, unge og kulturdirektøren deltog fællestillidsrepræsentant (FTR) Torben Nielsen. Direktionen er på plads og Henning Haahr tiltræder 1. marts som kommunaldirektør og 1. april tiltræder Karsten Poulsen som Børn, unge og kulturdirektør og Jette Lorenzen som Social, Sundhed og Beskæftigelsesdirektør. I MED systemet er kredsen repræsenteret i Hoved MED-udvalget ved Torben Nielsen og i Område MEDudvalget for børn og unge ved Torben Nielsen som næstformand. Derudover har DLF endnu en plads, som bestrides af Anne Grau, TR på Saksild skole. I områdemed-udvalget fylder arbejdet med fremtidens skole. Det er et af tre områder på det samlede 0-18 års område. De to øvrige områder er fremtidens dagtilbud og fremtidens fritidstilbud. Derudover har trivselsrapporten haft stor opmærksomhed i begge udvalg. Den gav et tydeligt billede af, at skoleområdet er markant hårdere ramt end kommunens øvrige områder. I rapporten opereres med top 5 og bund 5 altså de områder, hvor der henholdsvis scores højest og lavest. Samtlige bund 5 på skoleområdet er i kategorien Arbejdsmængde og tidspres, hvor området scorer en hel faktor lavere end resten af kommunen (en faktor ud af syv mulige) Digitalisering er et element i skolestrategien i fremtidens folkeskole i Odder. Her har ipad-projeket medvirket til at understøtte digitale læringsmiljøer, og i september 2014 offentliggjorde svenske forskere fra Umeå Universitetet i Sverige deres forskningsresultater på området. Det har både haft indflydelse på elev - og lærerrollen. Professor Isa Jahnke udtaler blandt andet: Klasseværelset har også forandret sig. Det er ikke kun blevet til et kommunikationsrum, det er også et sted med masser af social interaktion, hvor elevernes læring er i centrum og lærerne jonglerer med mange forskellige elementer i et stadig mere komplekst skolemiljø; man kan sige, at de er i gang med at blive designere af læring. Netop forskning og evaluering af projektet har været nøgleord for kredsen i tilgangen til projektet, så der kan erhverves viden om, hvad der virker samt at holde fokus på efteruddannelse af lærere og børnehaveklasseledere. Samarbejdet med det politiske niveau understøttes i MED-systemet samt gennem formandens plads i styregruppen for implementering af skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler. Desuden er der aftalt et besøg af borgmesteren på kredskontoret. Skolelederne Overordnet set er der et godt samarbejde mellem TR og skolelederne ude på de enkelte skoler. Dette anser vi for at være særdeles værdifuldt. Samarbejdet suppleres med møder, hvor alle tillidsrepræsentanter og skoleledere er samlet for at forholde sig til fælles problemstillinger. I begge kommuner samarbejder vi på denne måde. 17

19 Vi arbejder ligeledes sammen med skolelederne, når vi deltager i forskellige kommunale arbejdsgrupper. Også i disse sammenhænge vurderer vi, at samarbejdet er godt. Skolelederforeningen i Skanderborg har fået ny formand. Kredsformanden og skolelederforeningens nye formand har haft et møde, og de to bestyrelser har mødtes. Vi har konstateret, at vi ser ens på tingene, når vi skal vurdere, hvor de største problemer og de største udfordringer for vores skoler er. Vi har også konstateret, at vores problemer ville være langt lettere at løse, hvis politikerne havde finansieret reformen i stedet for at lade lærerne betale. Det vurderes at reformen på landsplan i virkeligheden mangler at blive fulgt op af bevillinger på 3 5 mia. kr. På det landspolitiske niveau er det vores opfattelse, at formandsskiftet i skolelederforeningen har haft en særdeles positiv effekt på samarbejdet. Lærerforeningens forhandlere har således rost skolelederforeningens indsats overfor KL i forhold til at sikre, at der blev en aftale vedrørende arbejdstid. Kongres Økonomi i DLF I DLF centralt mærker man økonomien stramme. Vi bliver færre lærere og børnehavepædagoger til at løse en endog større arbejdsmængde, så på trods af en stadig meget høj organisationsprocent har det været nødvendigt at se på, om det er muligt at reducere foreningens faste udgifter. Det har i sekretariatet blandt andet betydet, at flere stillinger ikke er blevet genbesat, at der i hovedstyrtelsen arbejdes på forslag, som fremlægges på kongressen 2015, om færre hovedstyrelsesmedlemmer, færre delegerede og kun kongres hvert andet år. En konkret besparelse har været, at foreningen ikke længere får fremstillet og uddelt lærerkalenderen. Dette måske også i erkendelse af, at digitale kalendere vinder mere og mere frem. Der er også justeret noget på rådgivningsområdet. Fem indsatsområder Kongressen 2014 vedtog følgende: De overordnede mål for foreningens videre arbejde med udvikling af strategien i lyset af Lov 409 er: at medlemmerne har arbejdsmæssige rammer, så det er muligt at løse arbejdsopgaverne kvalificeret at medlemmerne kan varetage og løfte det professionelle ansvar under klare, gennemskuelige og aftalte vilkår at der er balance mellem medlemmernes professionelle forpligtelser og resurserne til gavn for arbejdsmiljøet at medlemmernes professionelle status er høj og anerkendes at sikre sammenholdet medlemmerne imellem Foreningen igangsætter løbende initiativer, der involverer alle niveauer i foreningen. Initiativerne skal dels sigte mod medlemmernes behov i dagligdagen, dels sigte mod at understøtte dagsordner lokalt som centralt, der kan forbedre de generelle rammer, som medlemmerne arbejder inden for. 18

20 Medlemmerne har det forskelligt med at lægge ansvar fra sig, når de nødvendige opgaver ikke kan løses inden for arbejdstiden. Vi er forskellige og har det forskelligt med at lægge arbejdet fra os, når vi har fri. I nogle situationer er det dybt krænkende for læreridentiteten ikke at kunne gøre arbejdet godt nok, mens det i andre er en arbejdsmæssig lettelse at kunne sige, at nu har jeg fri. Forskellighederne skal anerkendes og rummes inden for foreningen. Det kræver åben kommunikation overalt alle skal vide, at vi alle i et eller andet omfang har det på samme måde. Sammenholdet blandt medlemmerne og opbakningen til foreningen er således udfordret af den aktuelle situation på skolerne og de øvrige arbejdspladser. Foreningen arbejder for at ændre situationen, og det er afgørende, at det er synligt for medlemmerne, så de konkret oplever, at foreningen bakker dem op i deres daglige arbejde. Set i lyset heraf arbejder foreningen konkret med 5 politiske indsatsområder, som skal sætte en ramme for foreningens samlede indsats. 1. Fastholde og styrke sammenholdet blandt medlemmerne 2. Få politikerne til at tage ansvar for, at skolerne og institutionerne kan lykkes med opgaven 3. Konkrete forbedringer af medlemmernes arbejdssituation 4. Forsvare medlemmernes ytringsfrihed og mulighed for at påpege problemer over for ledelsen 5. Sikre TRs og AMRs vilkår for at kunne løse opgaven Det forpligtende kredssamarbejde Østjylland (KSØ) Pædagogisk udviklingsforum De 8 kredse i Pædagogisk Udviklingsforum (PÆU) under KSØ arbejder helt naturligt med de samme områder. Emnerne kommer i spil på forskellige tidspunkter og med forskellige vinkler i de enkelte kredse/kommuner, så derfor er erfaringsudvekslingen i udvalget yderst givtig. Ud over de pædagogiske forhold, der er beskrevet andre steder i beretningen, har PÆU i år blandt andet beskæftiget sig med udkast til en praktikaftale, som passer til den nye læreruddannelse, og der er afholdt temamøder, hvor delelementerne i folkeskolereformen er blevet drøftet blandt andet understøttende undervisning, åben skole og lektiehjælp. Kredsens næstformand og pædagogisk ansvarlige er tovholder i udvalget. 19